Status pr. august 2014 over opfølgningen af aftalen om fjernelse af grænsehindringer i Norden.

Transkript

1 Bilag til redegørelsen om det nordiske samarbejde Status pr. august 2014 over opfølgningen af aftalen om fjernelse af grænsehindringer i Norden. Aftaletekst: Regeringen fremsender årligt en skriftlig status på arbejdet med fjernelse af prioriterede grænsehindringer, samt hvilke konkrete tiltag regeringen har iværksat for at forhindre at nye grænsehindringer opstår. Der vil løbende være en dialog mellem regeringen og Folketingets delegation til Nordisk Råd om udviklingen inden for konkrete sager vedrørende grænsehindringer. Opfølgning (Udenrigsministeriet): Regeringen fremlægger som en del af redegørelsen om nordisk samarbejde et statusnotat over opfølgning på aftalen. Fjernelsen af eksisterende grænsehindringer Aftaletekst: Der vil i blandt andet blive fokuseret på grænsehindringerne på arbejdsmarkeds- og socialområdet, der udgør en barriere for den enkelte borger og som bremser den økonomiske vækst indenfor Norden. Regeringen forpligter sig særskilt til løbende at arbejde for fjernelsen af grænsehindringer for Bornholms vedkommende. Opfølgning (Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold samt Beskæftigelsesministeriet): I 2013 blev 10 konkrete hindringer, som drejede sig om bl.a. problemstillinger i forhold til uddannelsessektoren, social sikring og arbejdsmarkedet, løst. Flere af hindringerne på i sær social- og beskæftigelsesområdet er blevet afskrevet som løst ved ændringer i regler og et øget informationsniveau. En hindring på arbejdsmarkedsområdet (virksomhedspraktik over grænserne) er gjort til genstand for særskilt analyse. De nordiske social- og sundhedsministre har iværksat en analyse af den Nordiske konvention for social bistand og sociale ydelser med henblik på herigennem at kunne løse yderligere hindringer. Opfølgning (Udenrigsministeriet): Der er mellem Udenrigsministeriet og Bornholms regionskommune enighed om, at der skal fokuseres på grænsehindringer i forbindelse med medbringelse af dyr og medicin, samt at informationsindsatsen skal løftes. Det drøftes p.t. med relevante ministerier og med inddragelse af Øresundskomitéen. Regeringen og Bornholms regionskommune har derfor lavet en ny webguide i samarbejde med Øresunddirekt, der er en dansk-svensk informationstjeneste, der formidler offentlig information fra myndigheder til borgere og virksomheder i Øresundsregionen. Fremover vil Bornholmerpendlerne kunne gå ind på Øresunddirekts hjemmeside og finde information samt links til relevante blanketter og myndigheder. Alt sammen samlet ét sted, som kan let kan tilgås via en pc eller smartphone.

2 Efter anmodning fra Fødevarestyrelsen har Jordbruksverket i Sverige fra og med den 1. april 2014 fjernet kravet om, at der skal betale et gebyr på Skr. 900 for udstedelse af en importtilladelse for unge hunde og katte, som endnu ikke er vaccineret imod rabies, når disse dyr transporteres mellem Bornholm og Sjælland via Skåne. Flytning af plejekrævende Aftaletekst: Personer på eksempelvis plejehjem med behov for at vende hjem til et tidligere bopælsland kan have vanskeligt ved dette grundet uklare regler om refusion og kompetencefordeling mellem de nordiske lande. Social- og integrationsministeren og ministeren for Sundhed og Forebyggelse tager initiativ til, at der på fælles nordisk plan kan lægges op til klarere vejledning til relevante myndigheder (herunder kommunerne) om myndighedernes samarbejde i forbindelse med anmodning fra plejekrævende borgere om flytning til et andet nordisk land efter Den Nordiske Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester. Regeringen, herunder bl.a. social- og integrationsministeren, forhandler med de øvrige nordiske lande om en mulig ændring af bestemmelsen i artikel 9 i Den Nordiske Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester, således at refusionsreglerne vedrørende flytninger klarlægges. Opfølgning (Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse): Med henblik på at afklare, hvorvidt der er behov for en revision af Den Nordiske Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester, har arbejdsgruppen i foråret 2013 igangsat en analyse, hvor Bistandskonventionens bestemmelser ses i sammenhæng med EU og international ret samt de nordiske landes nationale lovgivning. Arbejdet hermed forestås af en ekstern ekspert. Arbejdet med analysen vil blive drøftet på møde i arbejdsgruppen den 11. september 2014, og efterfølgende fremsendes analysen til Nordisk Ministerråd i januar På baggrund af denne analyse træffes den endelige afgørelse om revision af konventionen, der vil kunne iværksættes i 1. halvår i Studerendes sociale sikring under et ophold i et andet nordisk land Aftaletekst: Mange sociale tjenester i de nordiske lande afhænger af bopælslandet, og der kan i nogle situationer opstå vanskeligheder for studerende, der bevæger sig mellem de nordiske lande, med at få fastslået, hvilke sociale ydelser de har krav på. Endvidere har de nordiske lande ikke ens nationale regler for social sikring for studerende. Social- og integrationsministeren tager initiativ til, at Den Nordiske Socialforsikringsgruppe behandler spørgsmålet om studerendes sociale sikring. Formålet er, at der udarbejdes en fælles nordisk vejledning på området, hvori der med respekt for EU-retten fastsættes klare kriterier for hvilket lands lovgivning, den studerende er omfattet af ved flytning mellem de nordiske lande. Opfølgning (Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold): Problemstillingen er blevet rejst i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe. Den Administrative Kommission har udarbejdet en supplerende guide om lovvalg, som også indeholder kriterier for fastlæggelse af lovvalg for studerende. Det tages op på næste møde i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe den 12. september 2014, om denne guide er dækkende til tydeliggørelse af de gældende landes lovgivning.

3 Den nordiske socialforsikringsportal indeholder omfattende oplysninger om bl.a. studerendes sociale sikring, hvorfor det er vigtigt, at landene ajourfører dette informationsmateriale. Foreløbige udbetalinger af ydelser ved tvivl om, hvilket land der er udbetalingsansvarlig Aftaletekst: Der er eksempler på, at der kan være forskellige opfattelser blandt landene om udbetaling af sociale ydelser til borgere, der bevæger sig mellem de nordiske lande. EU- Forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger åbner mulighed for, at landene kan træffe afgørelser om, hvilket lands lovgivning om social sikring, der gælder for personer, der arbejder i et eller flere medlemslande. Endvidere er der lagt op til, at myndighederne kan udbetale ydelser provisorisk for et kortere tidsrum, indtil det bliver endeligt afklaret, hvilket lands lovgivning om social sikring, der finder anvendelse i den enkelte situation. Social- og integrationsministeren sætter spørgsmålet om foreløbige udbetalinger på dagsordenen i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe med henblik på at arbejde for, at der udarbejdes en fælles nordisk forståelse på området, der fastsætter klare kriterier for hvilket land, der udbetaler. Da dette er et område, der er reguleret i EU-Forordning 987/2009, skal der tages hensyn til, at en nordisk fortolkning er i overensstemmelse med EU-retten. Opfølgning (Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold): Problemstillingen er blevet rejst i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe i efteråret 2013, hvor der var tilslutning til, at spørgsmålet om forbedret samarbejde om foreløbig udbetaling af ydelser bør drøftes på forbindelsesorganmøderne Resultaterne af disse drøftelser vil blive taget op på mødet i Den Nordiske Socialforsikringsgruppe i september Endvidere var der tilslutning til, at der sættes ind med bedre information på dette område, hvilket også kan ske på den nordiske socialforsikringsportal, Virksomhedspraktik for ledige Aftaletekst: Det har vist sig vanskeligt at gennemføre virksomhedspraktik for ledige i et andet nordisk land, fordi den nationale arbejdsmarkedslovgivning i vid udstrækning er baseret på, at praktik gennemføres i hjemlandet. Der kan således ifølge gældende dansk lovgivning ikke gives tilbud om virksomhedspraktik i udlandet til dagpengemodtagere. For kontanthjælpsmodtagere kan kommunen alene i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. Beskæftigelsesministeren vil tage kontakt til de svenske myndigheder med henblik på at revidere bestemmelserne om virksomhedspraktik. I den forbindelse skal praktiske og juridiske problemer i forhold til blandt andet forsikring og lønmodtagerbeskyttelse adresseres.

4 Opfølgning (Beskæftigelsesministeriet): Arbejdspraktik i form af virksomhedspraktik kan ikke gennemføres i et andet nordisk land, eftersom den nationale arbejdsmarkedslovgivning i vid udstrækning er baseret på, at praktik gennemføres i hjemlandet. En lignende problemstilling drejer sig om retten til arbejdspraktik for personer fra andre nordiske lande. Reglerne om arbejdspraktik i de forskellige lande er primært tilpasset de nationale forhold, og jobcentrene (arbejdsformidlingerne) i de forskellige lande afgør, hvem der skal have tilbud om praktik. For at arbejdspraktik skal kunne gennemføres i et andet land, vil det kræve ændringer i de forskellige landes nationale regelsæt. Embedsmandskomiteen for arbejdsliv, EK-A, har taget initiativ til gennemførelse af en udførlig konsekvensanalyse i samtlige nordiske lande. Denne analyse er tilendebragt og peger på, at det vil være nødvendigt at foretage omfattende ændringer i regelsæt og bestemmelser, hvis virksomhedspraktik over grænserne skal kunne gennemføres. Ifølge analysen er deadministrative omkostninger for virksomheder og myndigheder forbundet med en gennemførelse af praktik betydelige, mens de mulige gevinster er mere usikre. Beskæftigelsesministeren tager kontakt til sin nye svenske kollega med henblik på atter at overveje muligheden for et dansk-svensk pilotprojekt. Spørgsmålet om en fælles nordisk reaktion på konsekvensanalysen drøftes endvidere på mødet for de nordiske beskæftigelsesministre i november. Erhvervsmæssig rehabilitering Aftaletekst: For sygedagpengemodtagere kan en beskæftigelsesrettet indsats i form af virksomhedspraktik (erhvervsmæssig rehabilitering) i arbejdslandet være forbundet med besvær for borgere, der bevæger sig mellem flere nordiske lande. For de sygedagpengemodtagere, der er i et ansættelsesforhold, er udgangspunktet, at en beskæftigelsesmæssig indsats i form af virksomhedspraktik er knyttet til den virksomhed, hvor personen er ansat. Det er for sygedagpengemodtagere, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, altid en forudsætning, at forløbet og indsatsen er i overensstemmelse med personens helbredssituation. Et virksomhedspraktikforløb må således ikke forhale eller forværre personens helbredstilstand og muligheder for hurtigst muligt at vende tilbage i arbejde. Det har siden 2009 været muligt for kommunerne at iværksætte tilbud om virksomhedspraktik i udlandet for grænsegængere, der modtager danske sygedagpengemodtagere. Det er kommunen, der ud fra en konkret vurdering iværksætter indsatsen. Bestemmelsen findes i 51 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår af den (reviderede) nordiske konvention om social sikring, der blev underskrevet i juni 2012, at landene skal komme overens om administrative rutiner for en beskæftigelsesrettet indsats. Danmark deltager allerede i en nordisk rehabiliteringsarbejdsgruppe, som arbejder med udformningen af disse rutiner. Beskæftigelsesministeren vil arbejde for at arbejdet hermed færdiggøres snarest muligt. Opfølgning (Beskæftigelsesministeriet): En person, der bor i ét land og arbejder i et andet land og kommer til skade eller på anden vis mister evnen til at arbejde over længere tid, kan have svært ved at få erhvervsmæssig

5 revalidering i bopælslandet og kan være nødsaget til at rejse til arbejdslandet, evt. dagligt, for at gennemgå revalidering. I den administrative aftale til Den Nordiske Konvention, der blev underskrevet 1. maj i år, er det fastsat, at de nordiske institutioner skal komme overens om administrative rutiner for rehabilitering inden 2 år fra aftalens ikrafttræden. Arbejdet med at fastsætte administrative rutiner er forankret i den nordiske rehabiliteringsgruppe, som har udarbejdet udkast til fælles indledning til de aftaler, som de enkelte nordiske lande skal indgå med hinanden. Danmark har haft møde med alle nordiske lande om aftalerne. Danmark har sammen med Sverige udarbejdet en aftaletekst om administrative rutiner. Det er planen, at aftalen kan underskrives inden udgangen af 2014 og anvendes fra starten af Der arbejdes på, at dette også kan være målet for en aftale mellem Danmark og Norge. Godkendelsesprocedurer i de enkelte lande vil således kunne ske inden maj 2016, som er det senest mulige tidspunkt for endelig godkendelse. Lærlinges mulighed for at søge praktikplads i Sverige Aftaletekst: Elever på danske erhvervsuddannelser kan ikke søge praktik i Sverige. Dette begrundes i Sverige med, at de to landes erhvervsskoler har forskelligt fokus, hvor den svenske erhvervsskole er mere teoretisk funderet end tilsvarende danske. Denne forskel betyder, at relativt mange svenskere søger ind på de danske erhvervsskoler. Elever på svenske erhvervsskoler kan i dag både søge en praktikplads i Danmark og i Sverige. Det er en uheldig situation, da der dels er mangel på praktikpladser i Danmark og dels er efterspørgsel i Sverige efter netop de praktiske kompetencer, som elever på de danske erhvervsskoler har. Børne- og undervisningsministeren vil rette henvendelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvor blandt andre repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og skolerne har sæde, med henblik på, at rådet tager spørgsmålet på dagsordenen og eventuelt indleder et samarbejde med organisationer og skoler i Sverige om en nærmere afdækning af og løsning på de rejste problemstillinger. Ministeren vil om nødvendigt tage kontakt til sin svenske kollega. Opfølgning (Ministeriet for Børn og Undervisning): Man har den 28. maj 2013 skriftligt rettet henvendelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). I brevet anmodede Ministeriet for Børn og Undervisning om, at spørgsmålet om danske erhvervsuddannelseselevers mulighed for at finde praktikpladser i Sverige blev sat på dagsordenen hos Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med det formål eventuelt at indlede eller inspirere andre til at indlede et konkret og målrettet samarbejde med organisationer, skoler og myndigheder i Sverige, f.eks. særligt i Øresundsregionen, om en nærmere afdækning af og løsning på problemstillingen. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har efterfølgende henvendt sig til ministeriet. Det har her oplyst, at der generelt ikke er mange erfaringer med danske elever, der finder praktikplads i Sverige. Der er dog nogle erfaringer med PiU-ordningen ( Praktik i Udlandet ), særligt inden for

6 frisøruddannelsen. Rådet har samtidig tilkendegivet, "at den største barriere for danske elevers mulighed for at finde praktikpladser i Sverige er, at de svenske arbejdsgivere ikke er indstillet på at betale elevløn til erhvervsuddannelseselever. Regeringen vil rette en fornyet henvendelse til Rådets formandskab om spørgsmålet og samtidig vil Embedsmandskomitéen for Uddannelse og Forskning EKU drøfte dels en øget synliggørelse af mulighederne for, at erhvervsuddannelseselever kan komme i praktikuddannelse i de nordiske lande og dels landenes umiddelbare holdning til på længere sigt evt. at undersøge mulighederne for at etablere en fælles nordisk PIU-ordning. Sundhedspersoners mulighed for at søge praktik i de øvrige nordiske lande Aftaletekst: I regi af Nordisk Ministerråd vil der i 2013 blive lavet en undersøgelse af velfærdsuddannelserne i de nordiske lande, der blandt andet skal se på øgede muligheder for samarbejde inden for både sundheds- og velfærdsuddannelserne. Der vil således blive iværksat initiativer, som løbende kan fremme mulighederne for uddannelsespraktik i et andet nordisk land. Dette samarbejde vil også betyde, at der på nordisk plan kan ske en bedre udnyttelse af en veluddannet arbejdskraft, som uden vanskeligheder kan arbejde i forskellige nordiske lande. Opfølgning (Uddannelses- og Forskningsministeriet): I regi af Nordisk Ministerråd blev der i 2013 gennemført en undersøgelse af velfærdsuddannelserne i de nordiske lande, der blandt andet skulle se på øgede muligheder for samarbejde inden for både sundhedsuddannelserne og velfærdsuddannelserne. Undersøgelsen konkluderede, at mobiliteten inden for velfærdsuddannelserne generelt er velfungerende. Undersøgelsen peger på, at udviklingen af den europæiske kvalifikationsramme (EQF) kan medvirke til at understøtte mobiliteten. Danmark har sikret overensstemmelse mellem den nationale og den europæiske kvalifikationsramme, mens de øvrige nordiske lande fortsat er undervejs. Regeringen lancerede i 2013 en internationaliseringshandlingsplan med fokus på at øge internationaliseringen af de videregående uddannelser. Flere initiativer heri adresserer en forbedring af de studerende på de videregående uddannelsers muligheder for udlandsophold under studierne samt øget fokus på praktikophold i udlandet. I forbindelse med revideringen af anerkendelsesdirektivet er der desuden tilføjet en bestemmelse om, at såfremt adgang til et lovreguleret erhverv (herunder sundhedsfagligt erhverv) i hjemlandet forudsætter gennemførelse af et praktikophold, skal hjemlandets kompetente myndighed, når den behandler en ansøgning om tilladelse til at udøve det lovregulerede erhverv, på visse betingelser anerkende praktikophold gennemført i udlandet. Der planlægges ikke yderligere konkrete tiltag, men i det nordiske program Holdbar Nordisk Velfærd, der løber frem til og med 2015, er der et fortsat fokus på udviklingen af de nordiske velfærdsuddannelser. Ret til fravær fra arbejde ved møder i visse udvalgte forsamlinger Aftaletekst: Grænsependlere har i dag ikke ret til fravær fra arbejdet ved varetagelse af politiske hverv i kommune og region. Det kan medføre, at grænsependlere på forhånd afstår fra at påtage sig politiske hverv. Regeringen arbejder for en løsning med Sverige i sagen med henblik på gensidighed i retten til fravær fra arbejde ved varetagelse af politiske hverv. Såfremt der kan indgås aftale med den svenske regering om fælles lovgivningsmæssig løsning, fremsætter regeringen forslag om ændring af den kommunale styrelseslov med henblik på at

7 give personer med politiske hverv i nabolande ret til fravær fra arbejde i det omfang det er nødvendigt for at deltage i relevante politiske møder. Ændringen skal gælde generelt med forbehold for den fornødne gensidighed i det pågældende land. Herved løses problemet for svenskere, der arbejder i Danmark og er valgt til et politisk hverv i Sverige. Opfølgning (Økonomi- og Indenrigsministeriet): Der er på det nordiske Kommuneministermøde den august 2014 i Oslo blevet indgået en politisk aftale om, at de nordiske lande vil arbejde for at fjerne denne grænsehindring. I forhold til den videre proces forventer økonomi- og indenrigsministeren at fremsætte et lovforslag i den kommende folketingssamling, som giver hjemmel til at fjerne grænsehindringen fra dansk side. Lovforslaget vil blive udformet, så det gælder generelt. Dvs. under forudsætning af den fornødne gensidighed vil der kunne indgås aftaler om ret til fravær med alle lande. Der er således intet krav om naboskab. Dog er det en forudsætning, at der er tale om indgåelse af en aftale med et land, hvor grænsependling til og fra Danmark foregår. Der vil sideløbende blive arbejdet på en juridisk bindende bilateral aftale med Sverige, som forpligter begge lande til at fjerne grænsehindringen. Såfremt der bliver indgået en aftale med et andet land, vil arbejdstagere, som varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i dette andet land, men som arbejder i Danmark, opnå samme ret til fravær fra arbejdet i Danmark, som kommunalbestyrelsesmedlemmer, der arbejder og varetager et kommunal- eller regionalpolitisk hverv i Danmark. Standarder på byggeområdet Aftaletekst: Forskellige normer og standarder i byggesektoren i de nordiske lande kan medføre øgede omkostninger for virksomhederne i byggebranchen og nedsat mobilitet inden for den nordiske byggesektor. Under hensyntagen til den europæiske harmoniseringsproces pågår der på nordisk niveau to overordnede projekter. Det ene sigter på, at få beskrevet og løst en række helt konkrete problemer og foregår i det svenske Socialdepartements regi. Klima-, energi og bygningsministeren bidrager til dette projekt med en undersøgelse af, om det er muligt at justere krav til trækonstruktioner og brandprøvningsmetoder med henblik på at fjerne eventuelle hindringer for at benytte materialer fra andre nordiske lande i Danmark. På direkte opdrag fra de nordiske statsministre i forbindelse med Nordisk Globaliseringsforum 2011 vil erhvervs- og vækstministeren i samarbejde med klima-, energi- og bygningsministeren også bidrage til arbejdet i det andet fælles nordiske projekt, der skal undersøge mulighederne for at fjerne grænsehindringer gennem udarbejdelse af ensartede grønne, nordiske normer og standarder. Konkret søges 4-5 områder, der er egnede til harmonisering af standarder identificeret. Klima-, energi og bygningsministeren og erhvervs- og vækstministeren vil tage initiativ til, at der sker en opfølgning på resultaterne af dette og de allerede igangsatte projekter, når disse foreligger. Regeringen vil arbejde for øget nordisk koordination i forbindelse med den nationale implementering af de europæiske krav på byggeområdet, og at indsatsen i forlængelse af de

8 allerede igangsatte projekter skal fokusere på at styrke både den grønne indsats og det generelle standardiseringsarbejde. Regeringen vil orientere delegationen for Nordisk Råd om resultaterne af Klima- Energi- og Bygningsministeriets og Erhvervs- og Vækstministeriet fælles analyse af konkurrencen i dansk byggeri, herunder særligt om de forhold, der kan hindre brugen af udenlandske byggematerialer, og eventuelle forslag der skal øge konkurrence i byggeriet, herunder at fjerne eventuelle barrierer for at benytte byggematerialer fra både de nordiske og de øvrige europæiske lande. Om nødvendigt vil ministeren og Folketinget tage spørgsmålet op i relevante fora. Opfølgning i Danmark ved Klima- Energi- og Bygningsministeriet: Der gennemføres i nordisk regi følgende to overordnede projekter om grænsehindringer på byggeområdet: 1. Det ene overordnede projekt sigter på at få beskrevet og løst en række helt konkrete problemer og foregår i det svenske Socialdepartements regi. KEBMIN bidrager med en undersøgelse af, om det er muligt at justere specielle danske forhold vedrørende trækonstruktioner og praksis vedrørende brandprøvningsmetoder, som kan være en hindring for at benytte materialer fra andre (nordiske) lande i Danmark. Projektet skulle have været afsluttet i 2013, men er blevet forsinket. Der afholdes møde mellem de nordiske bygningsmyndigheder i oktober 2014, hvor projektet og afslutning herpå forventes drøftet. Med hensyn til det danske bidrag vedrørende krav til trækonstruktioner er der udarbejdet en rapport, som konkluderer, at der ikke er højere krav i Danmark end i de andre nordiske lande. Rapporten vil indgå i det fremadrettede arbejde på nordisk plan. Det andet danske bidrag til projektet er en udredning af, om de danske brandprøvningsmetoder kan harmoniseres med de øvrige nordiske landes. Bidraget består af en analyse, som er afsluttet i foråret Analysen har dog afdækket, at der skal gennemføres egentlige brandprøver af forskellige byggematerialer, før det endeligt kan vurderes, hvorvidt og hvordan der kan harmoniseres på området for brandprøvninger. Brandprøvningerne er igangsat, og en samlet vurdering forventes at kunne foreligge i sommeren Baggrunden for udvælgelsen af brandprøvninger som muligt harmoniseringsområde er, at brandprøvninger indgår i de enkelte nordiske landes krav til, hvordan bygninger skal brandsikres. Det er vigtigt at understrege, at der er stor forskel på, hvordan de nordiske lande har valgt at opstille krav til brandsikkerhed i bygninger, og at der også i praksis er mindre forskelle i sikkerhedsniveauet og de praktiske løsninger, der tillades i de enkelte lande. En ens tilgang til brandprøvninger vil dog betyde, at producenter kun skal have brandprøvet deres produkter én gang for at få adgang til de nordiske markeder. De nordiske lande anvender allerede i dag det samme testgrundlag, men i Danmark er der en tradition for at teste enkelte byggevarer på materialeniveau. Det vil sige, at for en byggevare, som består af flere brandbare lag, bliver hvert enkelt lag testet. Dette kan i praksis have betydning for, hvilken brandsikkerhedsklassifikation en given byggevare får tildelt. Den danske tradition er ikke et lovkrav, men hvis de danske byggemyndigheder skal udelukke, at denne metode kan bruges, er det nødvendigt at afklare grundigt, om den fællesnordiske tilgang i alle tilfælde medfører et lige så højt sikkerhedsniveau i danske bygninger.

9 Den afsluttede analyse har konkluderet, at dette ikke kan endeligt vurderes på baggrund af allerede tilgængelig viden og beregninger, men at der skal gennemføres et kontrolleret testprogram for forskellige byggematerialer. ENS har i gangsat denne proces i sommeren 2014, og resultaterne heraf forventes at foreligge i sommeren Det andet overordnede projekt udspringer af, at de nordiske statsministre i forbindelse med Nordisk Globaliseringsforum 2011 gav alle nordiske erhvervsministre (i Danmark også klima- energi- og bygningsministeren) i opdrag at undersøge mulighederne for at fjerne grænsehindringer gennem udarbejdelse af ensartede grønne nordiske normer og standarder. Konkret søges 4-5 områder, der er egnede til harmonisering af standarder. Projektet er forankret i Nordic Innovation i Oslo. KEBMIN har kommenteret på mødemateriale om dette projekt i forbindelse med møde i embedsmandskomitéen for regional-, energi- og næringspolitik under Nordisk Ministerråd den 4. december og 12. september Siden har KEBMIN ikke modtaget materiale eller nyt om fremskridt i projektet. KEBMIN har endvidere oversendt en skriftlig orientering om analysen af konkurrence i dansk byggeri til delegationen for Nordisk Råd i september Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (autorisation) Aftaletekst: Forskellige krav til autorisation kan betyde, at autoriserede håndværkere i mange tilfælde ikke kan bruge deres autorisation i de nordiske lande og omvendt. Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser vil i Nordisk Ministerråd følge op på det danske forslag fra efteråret 2012 om et fælles nordisk projekt, der skal sikre og styrke arbejdskraftens frie bevægelighed og vækst og beskæftigelse i Norden ved: - at der samtænkes fælles nordiske initiativer med de fælleseuropæiske initiativer om modernisering af EU direktiv 2005/36/EF (anerkendelsesdirektivet). Dette bl.a. fordi anerkendelsesdirektivet allerede i dag sikrer automatisk anerkendelse af kvalifikationer på håndværksområdet med henblik på autorisation og sikrer retten til fri levering af midlertidige tjenesteydelser. Derudover indeholder direktivforslaget en række horisontale forslag, der skal skabe vækst og jobs i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat og skal styrke det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, - at det som led i det europæiske transparensinitiativ undersøges og kortlægges hvilke erhverv der i Norden er lovregulerede, hvilke krav, der begrænser adgangen til de erhverv (autorisationskrav, anvendelsen af faglige titler, brancheaftaler, certificering i overenskomster m.v.) og ikke mindst hvorvidt lovregulering af disse erhverv vil kunne knyttes til nogle objektive kriterier (diskriminationsforbud, offentlig interesse, nødvendighed, proportionalitet m.v.) samt at foreslå yderligere initiativer til at visse erhverv dereguleres eller reguleres smartere (i lighed med de fælleeuropæiske initiativer på området better regulation ). Ovennævnte skal bl.a. sikre større gennemsigtighed og berettigelse for reguleringen,

10 - at sikre ressourcer til at styrke samarbejde og vidensdeling mellem nationale koordinatorer og kontaktpunkter for anerkendelsesdirektivet i Norden med henblik på at styrke borgernes, virksomhedernes og faglige organisationers adgang til information og viden om erhvervsmæssig anerkendelse på tværs af grænserne i de nordiske lande, - at styrke samarbejde og vidensdeling mellem kompetente myndigheder, der har ansvaret for godkendelsen af autorisationer i regionen (bl.a. gennem konsekvent anvendelse af Indre Marked Informationssystemet (IMI) i Norden, - at de embedsmænd, der arbejder med revision af anerkendelsesdirektivet i Norden får et klart politisk mandat til at arbejde med en ensartet nordisk gennemførelse af direktivet, da dette principielt kan bidrage til en styrkelse af nordiske landes position under forhandlinger af visse dele af direktivforslaget i EU og til en ensartet og korrekt gennemførelse af revideret direktiv i nordiske lande. Herudover redegør samtlige danske kompetente myndigheder hvert år til Folketinget og til EU- Kommissionen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer: "Beretninger og statistik om vurdering og anerkendelse..." : Opfølgning (Uddannelses- og Forskningsministeriet - tidligere Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser): Ministeriet følger i Nordisk Ministerråd løbende op på det danske forslag fra efteråret 2012 om et fælles nordisk projekt, der skal sikre og styrke arbejdskraftens frie bevægelighed og vækst og beskæftigelse i Norden. Desuden har Nordisk Ministerråd gennemført en undersøgelse af uddannelser til lovregulerede erhverv i Norden. Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge de eksisterende lovregulerede erhverv i de nordiske lande samt procedurer og krav til anerkendelse af kvalifikationer på tværs af grænserne i Norden. Derudover er der foretaget en undersøgelse af uddannelser til velfærdsprofessioner i Norden. De endelige resultater er blevet præsenteret i efteråret på en fælles konference mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Nordisk Ministerråd den 2. oktober 2013 med deltagelse af Europa-Kommissionen. På konferencen blev præsenteret et udsnit af DAMVAD-studiet under Holdbar Nordisk Velfærd om mobilitet inden for lovregulerede erhverv 1, Sverige, Norge, Finland og Island har præsenteret praksis for erhvervsmæssig anerkendelse i de fire nordiske lande. Europa-Kommissionen har præsenteret det reviderede anerkendelsesdirektiv, Erhvervs- og Vækstministeriet i Danmark har præsenteret det danske transparensinitiativ og Styrelsen for Videregående Uddannelser har præsenteret den overordnede plan for gennemførelse af de nye regler. Nordisk Ministerråd har den 26. maj 2014 afholdt et møde med de nordiske koordinatorer for anerkendelsesdirektivet om gennemførelse af anerkendelsesdirektivet. 1 DAMVAD-studiet under Holdbar Nordisk Velfærd om mobilitet inden for lovregulerede erhverv

11 Der er en bred enighed om, at man inden for de eksisterende økonomiske rammer i videst muligt omfang skal reducere antallet af eksisterende grænsehindringer, styrke den forebyggende indsats samt aktivt informere borgerne og virksomhederne om de eksisterende grænsehindringer, og at opfølgningen skal ske inden for rammerne af gældende EU-ret, herunder revideret EU direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Alle de nordiske lande har tiltrådt direktiv 2005/36/EF. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektiv) og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked ( IMI-forordningen ) 2 er den 28. december 2013 offentliggjort i EF-Tidende 2013, nr. L 354, side Direktivet trådte i kraft den 17. januar Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 18. januar Regeringen er positiv overfor de initiativer, som skal effektivisere anerkendelsesproceduren og styrke borgernes adgang til de relevante informationer om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i Norden og på EU plan. Regeringen finder, at der bør opretholdes en passende balance mellem hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed og medlemsstaternes berettigede interesse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse. Anerkendelsessystemet bør fungere på en måde, der sikrer, at de opgaver, der varetages af erhvervsudøvere i Norden og i EU er af høj kvalitet og har en høj faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig erhvervsudøvelse. Det overordnede formål med revisionen er, at direktivet i højere grad skal bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og dermed bidrage til at skabe vækst og job i EU. Revision af anerkendelsesdirektivet har til formål at modernisere systemet for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og at fremme en mere automatisk anerkendelse af kvalifikationer, så det bliver mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat. Transparensinitiativet, som er en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv i EU med henblik på at skabe et velfungerende indre marked med høj mobilitet af erhvervsudøvere i EU og med henblik på at styrke vækst og mobilitet i EU, skal udgøre en del af den samlede gennemførelse af direktivet, jf. direktivets artikel 59. Formålet med initiativet er at fjerne unødvendig regulering af erhverv i medlemsstaterne samt at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i medlemsstaterne. Dette kan også bidrage til at fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i Norden. Med henblik på korrekt, ensartet og rettidig implementering af direktivet og med henblik på at deltage i og at besvare en række EU-høringer, som knytter sig til transparensinitiativet, har Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser i februar 2014 nedsat en tværministeriel 2 Direktiv 2013/55/EU - Dansk tekstversion: Direktiv 2013/55/EU - Engelsk tekstversion:

12 arbejdsgruppe, bestående af alle ministerier, som har overordnet ansvar for gennemførelsen af direktivet på det bestemte ministerressortområde. Frem til gennemførelsesfristens udløb, den 18. januar 2016, er planlagt afholdt i alt 22 møder i den tværministerielle arbejdsgruppe. Beskatning af uddannelsesstøtte Aftaletekst: Hvis en studerende ved en dansk uddannelsesinstitution bosætter sig i Sverige, beskattes skattepligtig dansk uddannelsesstøtte hverken i Danmark eller i Sverige. Regeringen vil arbejde for at finde en løsning på spørgsmålet i forbindelse med en kommende ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beskatning af kapitalpension Aftaletekst: Danske kapitalpensioner pålægges en afgift ved udbetalingen. Denne afgift er ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Der er hermed risiko for, at en udbetaling beskattes i et andet nordisk land, uden at der tages hensyn til den afgift, der er betalt i Danmark. Regeringen vil arbejde for at finde en løsning på spørgsmålet i forbindelse med en kommende ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Opfølgning (Skatteministeriet): For så vidt angår punkterne om beskatning af uddannelsesstøtte og kapitalpension synes der at være en positiv holdning blandt de nordiske lande til, at disse spørgsmål søges løst i forbindelse med en kommende ændring af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det synes dog samtidig at være opfattelsen, at løsningen må afvente et tidspunkt, hvor der skal foretages mere substantielle ændringer af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Klagemulighed vedrørende grænsehindringer Aftaletekst: Regeringen vil drøfte med de andre nordiske lande, om der kan skabes muligheder for at borgerne kan henvende sig / klage vedrørende situationer, hvor den frie bevægelighed mellem de nordiske lande forhindres. Opfølgning (Udenrigsministeriet): På dansk foranledning fremgår det af mandatet for det pr. 1. januar 2014 nedsatte Grænsehindringsråd, at det i samarbejde med relevante aktører (skal) vurdere klagemulighederne for borgere, der bevæger sig over grænserne i Norden og foreslå evt. forbedringsmuligheder for samarbejdsministrene. Dette arbejde pågår for nærværende i Grænsehindringsrådet, hvor Nordisk Ministerråds generalsekretær har iværksat en udredning om de nordiske landes ombudsmandsinstitutioner. Forebyggelsen af grænsehindringer Aftaletekst: Det er vigtigt, at ny lovgivning ikke skaber unødige grænsehindringer for de nordiske landes borgere og virksomheder.

13 Det er derfor vigtigt, at der fastlægges klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordisk lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget for at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande jf. Folketingets vedtagelse V 57 af 24. april 2012 om grænsehindringer i Norden. Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at hvis et lovforslag har betydning for det nordiske samarbejde, bør der i lovforslagets bemærkninger i relevant omfang henvises til de øvrige nordiske landes lovgivning mv. på området. Endvidere vil det også fremover fremgå, at hvis et lovforslag har særlige konsekvenser i forhold til de øvrige nordiske lande, herunder i forhold til den fri bevægelighed mellem de nordiske lande, skal der redegøres nærmere herfor i bemærkningerne. Også i forbindelse med implementering af EU-direktiver må det relevante fagministerium sikre, at lovgivningen lever op til lovkvalitetsvejledningen, herunder at der i bemærkningerne til lovforslag indgår en beskrivelse af lovgivningen i de øvrige nordiske lande i de tilfælde, hvor det er relevant. Der kan desuden opstå særlige grænsehindringer i forholdet mellem Færøerne/Grønland og de øvrige nordiske lande som følge af EU-lovgivningen. Det er således vigtigt i forbindelse med forberedelse og implementering af EU-lovgivningen også at være opmærksom på i forhold til Færøerne og Grønland at modvirke nordiske grænsehindringer. Justitsministeriet vil i forbindelse med førstkommende udgave af det årlige orienteringsbrev til samtlige ministre om udvalgte problemstillinger og andre aktuelle emner af betydning for udarbejdelsen af lovforslag understrege vigtigheden af, at bemærkningerne til et lovforslag i overensstemmelse med angivelserne i lovkvalitetsvejledningen indeholder en beskrivelse af lovgivningen i de øvrige nordiske lande, hvor det er relevant. Justitsministeriet vil i den forbindelse ligeledes opfordre de enkelte ministerier til at fastlægge klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordisk lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget med henblik på at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande Dette vil ske under henvisning til Folketingets vedtagelse V 57 af 24. april 2012 om grænsehindringer i Norden. Som led heri vil de nordiske lande i relevant omfang kunne samarbejde og hente inspiration fra hinanden, hvis implementeringsprocessen giver anledning til tvivlsspørgsmål, som skal afklares. For så vidt angår spørgsmålet om samarbejdet mellem de nordisk lande under det forberedende arbejde i EU, vil regeringen arbejde for at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande med henblik på at sikre det tættest mulige samarbejde på dette område, jf. folketingsvedtagelsen af 24. april Opfølgning (Justitsministeriet): I skrivelse af 12. juni 2013 til samtlige ministerier om lovtekniske emner, har Justitsministeriet redegjort for, hvad ministerierne skal være opmærksomme på i relation til grænsehindringsspørgsmål. Justitsministeriet har i den forbindelse henledt opmærksomheden på, at det bør fremgå af bemærkningerne til et lovforslag, hvis et lovforslag har betydning for det nordiske samarbejde. Justitsministeriet har desuden opfordret de enkelte ministerier til at fastlægge klare procedurer, der sikrer, at lovforslag på områder behæftet med grænsehindringer vurderes i forhold til anden nordiske lovgivning forinden fremsættelse i Folketinget med henblik på at undgå, at der utilsigtet indføres nye grænsehindringer mellem de nordiske lande. Der er endvidere gjort opmærksom på, at der kan opstå særlige grænsehindringer i forholdet mellem Færøerne/Grønland og de øvrige nordiske lande som følge af EU-lovgivningen, og at

14 det således er vigtigt i forbindelse med forberedelse og implementering af EU-lovgivningen også at være opmærksom på i forhold til Færøerne og Grønland at modvirke nordiske grænsehindringer. Herudover har Justitsministeriet som opfølgning på folketingsvedtagelse V57 ved brev af 4. juni 2013 orienteret samtlige ministerier om vigtigheden af, at der etableres det tættest mulige samarbejde mellem de nordiske lande under det forberedende arbejde i EU i forbindelse med nye retsakter. (Fødevareministeriet): Som et konkret eksempel nævnes at der på skovområdet er etableret et nyt kontaktnetværk på dansk initiativ. Netværket er etableret som følge af EU s tømmerforordning (EUTR). Formålet er at koordinere kontrolforanstaltninger og skabe en fælles forståelse for håndtering af virksomheder, der opererer i Norden, således at der ikke opstår hindringer og forskelsbehandling for virksomhedernes arbejde. Dette ligger på linje med arbejdet i Nordisk Råd og EU forordning 995/2010 gennemført i Alle de nordiske lande er med i netværket. Information om grænsehindringer Aftaletekst: Der er løbende blevet arbejdet på at nedbringe antallet af grænsehindringer. Men det må også erkendes, at de nordiske lande på nogle områder har forskellige regler og traditioner, som det kan være svært at harmonisere. Derfor er det også vigtigt, at man i de nordiske lande fortsætter med at informere om reglerne på relevante områder. Ministeren for nordisk samarbejde nedsætter en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheden for at forstærke informationsindsatsen til såvel borgere som små og mellemstore virksomheder gennem nationale, bilaterale og fællesnordiske informationstjenester. Gruppen skal inddrage de eksisterende informationstjenester Hallo Norden og ØresundDirekt i sit arbejde. Opfølgning: Ministeren for nordisk samarbejde har taget initiativ til, at der den 20. juni 2013 blev indkaldt til et møde med deltagelse af samtlige ministerier, Nordisk Ministerråds sekretariat og informationstjenesterne, hvor der blev drøftet mulighederne for forbedret samarbejde omkring information. Dette møde førte til dannelsen af den efterspurgte tværministerielle arbejdsgruppe. Det er desuden forventningen, at der som udløb af arbejdet med en handlingsplan for grænsehindringsarbejdet efter 2014 vil blive dannet et nationalt netværk bestående af ministerier og informationstjenester. Den interministerielle arbejdsgruppe vil få en central rolle under Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i Ministeren for nordisk samarbejde vil drøfte med regeringens repræsentant i Grænsehindringsrådet Ole Stavad, hvorledes gruppen bedst kan understøtte arbejdet.