men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915
|
|
- Sandra Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed Forces Between Politicians and Strategic Reality. Her blev klarlagt forbindelsen mellem Antwerpens fald og byggeriet af en ny feltbefæstning foran Københavns Befæstning, der kunne holde en fjendes tunge belejringsskyts på afstand af både de permanente værker og bymidten. Formelt startede arbejdet i Generalstaben med indstillingerne fra Artillerigeneralen fra begyndelsen af december Jeg erkendte allerede under dette tidlige arbejde, at det praktiske arbejde med at rekognoscere stillingen først blev indledt i eftersommeren 1915, og at denne forsinkelse måtte være et resultat af den forværring af forsvarssituationen, som fulgte af den reduktion af sikringsstyrken, som den radikale regering fik kongen med på i sommeren. Jeg så også den panik i sommeren 1916, som fulgte at den forstærkede tyske flådetilstedeværelse i Køge Bugt i de foregående måneder, og bogen nævnte den store stilling bag Tunestillingen og hele vejen uden om Københavns Fæstning til Sundet, der blev forberedt i vinteren Derefter blev stillingens historie berørt i bogen Den lange vej mod 9. april. Historien om de fyrre år før den tyske operation mod Danmark og Norge i Men bidraget her var først og fremmest at klarlægge rødderne og konsekvenserne af panikken ved Køge Bugt i sommeren Kilden var i betydelig udstrækning en misinformation i London, der skulle provokere en dansk udsendt officer til at røbe sig som tysk agent. Arbejdet med bogen skete parallelt med mit bidrag Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse til Greve Museums 1. Verdenskrigsantologi. Her blev de første tanker om en stillingslinje mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt beskrevet, men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august Artiklen opregnede flere gode grunde til, at den kommanderende general Gørtz ikke startede de 1
2 praktiske forberedelser og rejste sagen om stillingen før i eftersommeren 1915, herunder at der ikke er et afgørende behov før reduktionen af sikringsstyrken. Den gav også de gode indenrigspolitiske årsager til, at Munch støttede beslutningen om at anlægge stillingen, og at han sandsynligvis meddelte Gørtz sin accept allerede før han fik partiernes støtte. I behandlingen af etableringen af stillingen konstaterede jeg, at hærledelsen satte sig mellem to stole i tildelingen af artilleri, idet man ikke i væsentlig grad ville svække artilleriet ved Københavns Befæstnings permanente værker og de herværende armeringsværker og fremskudte feltbefæstninger, men jeg var ikke i stand til at begrunde dette. Artiklen beskrev også indsatsen for at sikre flanken mod øst mod kuplandsætning ved Køge i sommeren 1916, der førte til, at hele den rådige, indkaldte, sjællandske hærstyrke fik til opgave at inddæmme sådanne landsætninger og derefter holde Tunestillingen med hovedindsatsen i dennes østlige Karlslunde afsnit. Det fremgik indirekte, at indsættelsen kun var midlertidig, om end om muligt senere med hele den mobiliserede sjællandske hær, men den afgørende hovedkampen skulle fortsat kunne ske ved hovedfæstningen. Den midlertidige karakter af den fremskudte indsats understregedes også af de meget begrænsede og improviserede resurser, der afsættes til den vestlige flankesikring langs Roskilde Fjord. Jeg var dog her ikke i stand til at karakterisere Tunestillingens rolle klart, dette på trods af, at dens meget begrænsede muligheder for at støtte en afgørende kamp. I efteråret 1917 gik man så i gang med at forberede en fremskudt, moderne, dyb feltbefæstning hele vejen rundt om den eksisterende befæstning, et arbejde, der var klart i marts Herefter blev Tunestillingen kun set som egnet til en første kort kamp. De nye feltbefæstede linjer udgjorde derefter hovedforsvaret. Jeg var dog ikke klart at beskrive den ændring, der nu skete, og hvorfor. Det, som jeg så i dag vil gøre, er at fremlægge Gørtz og Berthelsens motiver og operative idé bag Tunestillingen og begrundelsen for det skift, der sker i efteråret
3 Den mand, der fik den idé for Sjællands forsvar, der førte til behovet for Tunestillingen, var kaptajn, senere oberstløjtnant, senere oberst, senere generalmajor og til slut generalløjtnant Arnold Kühnel. Det var ham, der genopbyggede den danske hærs professionalisme i en brobygning mellem teknikere og taktikere efter den snævre kamp for Fæstningen indtil Det gjorde Kühnel først som leder og reformator af generalstabskursus, dernæst som chef for Generalstabens Taktiske Afdeling, så i som Chef for Generalstaben og fra 1905 til sin tidlige død i 1908 som Kommanderende General i 1. Generalkommandodistrikt. Fra 1902 til 1908 var han hærens repræsentant i Forsvarskommissionen af 1902, hvor han sled sig op i kampen for den politiske accept af sin operative idés. Kühnels problemer: Københavns Befæstning var det eneste sted, hvor man kunne gennemføre et så langvarigt forsvar af landet, at der var tid til at modtage ekstern hjælp. Fæstningens bemanding krævede, at langt hovedparten af hæren var til rådighed til dens forsvar, herunder også jyske og fynske værnepligtige, der først skulle mobiliseres i garnisoner derovre. Den tyske flåde kunne hurtigt være til stede i danske farvande og afskære transporterne af de mobiliserede og klargjorte regimenter til Sjælland. Danmark var neutralt indtil Tyskland måtte angribe. Folketingets venstreflertal, der snart kunne komme til magten, mente at landet skulle gøre noget for at forsvare denne neutralitet, hvor den var mest truet. Det for stormagterne mest interessante sted (bortset fra København) var Storebælt, dvs. på Sjælland Storebæltskysten. Hvis Danmark skulle angribes eller tvinges til at vælge side var det afgørende sted København. Byen kunne blive angrebet: ved kup direkte mod byen, ved skibsbombardement, 2
4 ved en meget tidlig landsætning på Østsjælland af en styrke tæt på byen, der hindrede de mobiliserede styrkers march til Fæstningen eller ved en senere landsætning af et forstærket landgangskorps med tungt artilleri. Kühnels samlede løsning af alle disse problemer: Flytning af jysk fynske regimenter med deres mobiliseringsdepoter til den sjællandske provins. Her skulle en betydelig del af de jysk fynske værnepligtige uddannes. Her kunne de (hvilket var politisk smart) indledningsvis anvendes til det fremskudte neutralitetsforsvar, primært af Vestsjælland. En flytning af garnisoner og mobilisering væk fra ikke forsvarede kystbyer. En forstærkning af Københavns havnefront mod bombardement og kup ved modernisering af søbefæstningen. En vis modernisering/komplettering af landbefæstningen med fremskudte værker. Skabelse af en sikringsstyrke, herunder ikke mindst af jysk fynske værnepligtige, der kunne være tilstede på Sjælland og i Fæstningen uanset den tyske flådes mulige afskæringsforsøg. Om det samtidig var muligt bygning af nye kystværker på Sjælland uden for København, men dette var bortset fra Mosede i Køge Bugt ikke hærens, men flådens prioritet ordningen efter en tøvende implementering i perioden indtil 1914: Flyttede (i 1913) jysk fynske regimenter til den sjællandske provins. Antallet af bataljoner var blot lidt lavere, end Kühnel så som et minimum til det indledningsvise kystforsvar. Gav udbygningen af søforsvaret af København (dog ikke klar før i 1916, hvorfor manglende noget tungt skyts fra Frankrig). Gav udbygningen af kystværkerne, der kunne støtte flådens fremskudte neutralitetsforsvarsindsats. Skabte en sikringsstyrke, der kunne dække København mod kup. Gav ikke forstærkning (eller af afløsning) af landbefæstningen med fremskudte værker. 2
5 Kühnel døde i foråret Implementeringen af hærordningen af 1909 endte således i hænderne på hans generalstabschef, den forsigtige, dygtige forvalter, Vilhelm Gørtz, der blev kommanderende general på Sjælland i 1909, og hos Palle Berthelsen, der som chef for den Taktiske Afdeling havde været Kühnels højre hånd i Forsvarskommissionen, og som var blevet Chef for Generalstaben i vinteren Implementeringen tog fart fra sommeren 1910, efter at det første, kortvarige, radikale ministerium Zahle var blevet afløst af et Venstreministerium under Klaus Berntsen som regeringsleder og forsvarsminister. Denne implementerings første fase var forskellige analyser og krigsspil, der i udviklede den operative koncept for hærens indsats og de to værns samarbejde. De behandlede taktisk operative problemer var: 1) Kupforsvaret i Københavns havn (som jeg kommer tilbage til senere i dag) 2) Håndteringen af en trussel om tyske landsætninger på Østsjælland (Køge Bugt eller sekundært på Sydstevns) 3) Samtidig med at man skulle have de mobiliserede regimenter i den sjællandske provins (eller den nye, på Vestsjælland deployerede, 3. Division) tilbage gennem passet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord til Fæstningen. 3
6 Den fremskudte echelon til Storebæltskysten, når fuldt mobiliseret. 4
7 Landgangstruslen mod Østsjælland, som kunne afskære vest og sydsjællandske styrkers forbindelseslinjer tilbage til Fæstningen, en trussel, som flåden og resten af den sjællandske hær så måtte håndtere. I 1911 generalstabsøvelsen således at man kunne få et britisk armékorps ind via Nordsjælland. 5
8 Anden samtidig planlægning viser, at Fæstningskommandoet med de tre reserveregimenter 11., 12. og 13. Regiment som Frontkommandoer bevogtede Fæstningens Nord, Vest og Sydfronter. I denne 1911 opstilling kunne så 2. Division (i Køge Stevns) dække Østsjælland. 1. Division (her fremskudt til Roskilde) dækkede Roskilde og jernbanerne Køge Roskilde, Roskilde København med I/LG ved Mosede, og kunne således direkte hjælpe 3. Division (hhv. mobiliserede dele af hæren) tilbage til København. 6
9 Så kom indkaldelsen af Sikringsstyrken, og i foråret 1915 var hærens feltstyrker tilstrækkeligt øvet til at gennemføre mobil indsættelse. Man kunne begynde at føre ud i livet, hvad man havde øvet 3½ år tidligere. Medens Fæstningskommandoet med de tre reserveregimenter 11., 12. og 13. Regiment som Frontkommandoer bevogtede Fæstningens Nord, Vest og Sydfronter, kunne 2. Division (på Stevns med I/Livgarden i Køge) og senere evt. 1. Division dække Østsjælland samt hjælpe 3. Division hhv. mobiliserede styrker tilbage. Pga. den lave detaljeringsgrad kan man ikke se, at jernbanenøgleinfrastrukturen her blev dækket af sikringsstyrker. 7
10 Tunestillingen blev nødvendig, fordi reserveregimenterne blev hjemsendt i eftersommeren 1915 på grund af reduktionen af Sikringsstyrken. Den skal i operativ sammenhæng ses som den nødvendige, mere tilbagetrukne afløser af Stevnsforsvaret, der måtte opgives pga. reduktionen. Stillingen skulle være en optagestilling der sikrede muligheden for, at de sjællandske mobiliserede enheder nåede tilbage. Derfor var en nogle kilometer foran Vestfronten fremskudt feltbefæstning utilstrækkelig, derfor var Roskilde Fjord stillingen kun af sekundær betydning. Derfor var det forkert at sende for meget artilleri, specielt ikke mobilt fæstningsartilleri, frem til Tunestillingen. Derfor var den akutte flanketruslen i Køge Bugt i sommeren 1916 og flådens nu manglende støtte her så alvorlig i Gørtz og Berthelsens øjne, at den som det klart ses på Skitse 6 måtte føre til etableringen af et forsvar af Køge Bugt kysten, som kunne holde, indtil de mobiliserede sjællandske provinsgarnisoner var sluppet gennem flaskehalsen. 8
11 Ved Gørtz afgang og Berthelsens flytning i efteråret 1917 overtog den pragmatiske militærhistoriker ikke generalstabsofficer Tuxen stillingen som kommanderende general. Vejledt af det i modsætning til Gørtz Berthelsen usentimentalt og brutalt klarttænkende par Lembcke Schouboe accepterede han: 1) At Kühnels løsning nu var irrelevant. Man måtte entydigt koncentrere sig om Nordøstsjælland med et København, der skulle dækkes i alle retninger. 2) At hæren var afhængig af en politisk beslutning om at mobilisere, og derfor måtte og kunne bygge på en sådan beslutning. 3) At den permanente fæstning ikke længere var tidssvarende, men måtte afløses af en dyb, moderne feltbefæstning, der etableredes ved mobilisering. 4) At Tunestillingen derfor blot fik karakter af en fremskudt stilling, der i detaljer forberedtes evakueret efter en indledende, ikke afgørende kamp. Der var jo her ingen væsentlige styrker foran stillingen, der skulle hjælpes i sikkerhed. 9
12 Den planlagte situation i sommeren 1918 for et forsvar opbygget efter en mobilisering, der entydigt og grafisk viser Tunestillingens relativt begrænsede rolle. 10
Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp
HOVEDPUNKTERNE Hærens grundopfattelse under kampagnen i 1870 1880 erne Flådens oprindelige syn Højres grundopfattelse Venstres grundopfattelse Kühnels variation Kofoed Hansens opfattelse De radikales dominerende
Læs mereTruslerne. Udgangspunktet. Klargøringen
Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et
Læs mereMichael H Clemmesen Version 30. januar 2008. (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1
Michael H Clemmesen Version 30. januar 2008 (Artikel til Køge Byarkivs Årsskrift) Struben af dansk forsvar Køge 1909-18 1 Køge blev under 1. Verdenskrig inddraget i det fremskudte forsvar af København,
Læs mereTunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse
Michael H Clemmesen 13 01 2010 Tunestillingen, indenrigspolitisk middel, militær beskæftigelse Ideen om et bygge en fremskudt fæstningslinje i passet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord var ikke ny, men
Læs mereHistorien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats.
Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats. 1 Viceadmiral Otto Kofoed Hansens strategiske opfattelse var både blevet klarlagt under hans indsats i Forsvarskommissionen
Læs mereH.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1
Michael H. Clemmesen H.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1 8 3 2012 Den sønderjyske leder, medlem af den tyske Rigsdag fra 1906, Hans Peter Hanssen. Den danske generalstabs agent
Læs mereTruslen mod Danmark i den kolde krig
Truslen mod Danmark i den kolde krig Forelæsning 27 10 2005 for Kungl Krigsvetenskapsakademien & Kungl Örlogsmannasällskapet 1 Tak for indbydelsen. Det er en stor ære at få mulighed at forelæse for denne
Læs mereKøbenhavns Befæstning en attraktion i verdensklasse
Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion
Læs mere(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli Spørgsmål nr. 162:
(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli 28 Spørgsmål nr. 162: Kan forsvarsministeren redegøre for udviklingen i fordeling af ansatte i forsvaret samlet set og i de tre værn opdelt på dels officerer, andre
Læs mereDanmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde
Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereSlaget om Vesteuropa 1940 en kronologi
Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele
Læs mereDansk forsvar under tysk dominans
1 Dansk forsvar under tysk dominans Kampen om magten over forsvarspolitikken. 1872-1905 i Michael H. Clemmesen Fra byggeriet af Garderhøjfortet. Den politiske og teknologiske ramme Frankrig blev i 1870
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs merekøbenhavns GADS FORLAG
københavns BEFÆSTnING T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r GADS FORLAG Kort fra 1912 over Københavns Befæstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter. Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar
Læs mereB: Kommer vi tilbage til.
1 2 A: Kommer vi tilbage til. B: Kommer vi tilbage til. C: Er et dogme med rødder i 1864, 9. april og Irak Afghanistan traumet: Militære krav og professionalisme er derfor irrelevant og er blevet afviklet
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereDen Danske Flåde 1914
Michael H. Clemmesen, brigadegeneral (pens.) seniorforsker ved Center for Militærhistorie Indledning Den Danske Flåde 1914 Da krigen brød ud i august 1914 var Danmark neutralt. Denne neutralitet og landets
Læs mereMin baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på
Min baggrund: 1964-2004: officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på nordeuropæisk militærhistorie 1890-1940 Bogen kom i 2010
Læs mereForedraget bygger i hovedsagen på forskningen til Det lille land før den store krig og bringer kort referat fra bogen. Dog også fra lidt i den
Foredraget bygger i hovedsagen på forskningen til Det lille land før den store krig og bringer kort referat fra bogen. Dog også fra lidt i den forskning fundne kilder til perioden efter 1. Verdenskrig.
Læs mereHELGENÆS: RYES SKANSER
HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev
Læs mereBornholms forsvar 1893 til 1943
Bornholms forsvar 1893 til 1943 - københavnske ideer og bornholmsk realitet Af Michael Hesselholt Clemmesen Bornholms militære situation er på grund af øens isolerede beliggenhed i endnu højere grad end
Læs mereDet centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født.
Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. De første år af krigen havde givet ødelæggelsen af den foregående
Læs mereHohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.
Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer
Læs mereTyske troppebevægelser
Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt
Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den
Læs mereJeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:
Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).
Læs mereMichael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love
Michael H. Clemmesen, militærhistoriker Krigen og dens love Hovedpunkter Hvad det betyder at være kritisk avislæser igennem 50 år og historiker Krigens Love som et hårdt tilkæmpet valg, der aldrig er eller
Læs mereDette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af
1 2 3 Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af erfaringen og anden viden. 4 5 Muligheden vælges (eks.
Læs mereTaleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg
Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017
Læs mereLedelse er ikke raketvidenskab!
Ledelse er ikke raketvidenskab! Dav! Militære ledelsesprincipper kan anvendes overalt i det civile. Side 1 Indhold. Ledelse er ikke raketvidenskab! PRÆSENTATION. MOTIVATION. INDIVIDET OG GRUPPEN. LEDERENS
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.
19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner. [INDLEDNING] Ja veteraner, det er det I er. Der kan være flere
Læs mere2
1 2 3 4 5 6 1983 1922: Bornholmerne ønskede at forsvare sig ved kysten, Hærledelsen i København ville sikre sig, at man gjorde, som den ønskede, nemlig ikke at forsvare ved kysten 1922 1932: Bornholms
Læs mereArnold Kühnel påtog sig efter 1894 fire opgaver: For det første at genprofessionalisere officerskorpset efter Provisionstiden igennem en moderne
Arnold Kühnel påtog sig efter 1894 fire opgaver: For det første at genprofessionalisere officerskorpset efter Provisionstiden igennem en moderne generalstabsuddannelse og tidsvarende stabsprocedurer. For
Læs mere1864 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereNordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.
Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereBjarne Nielsen (V) ønsker ligeledes, at harmoniseringen af taksterne sker på samme tidspunkt som godkendelse af planen.
Østsjællands Beredskab Sagsnr. 300736 Brevid. 2758311 Ref. MLW Dir. tlf. 29127830 mariewaar@oesb.dk NOTAT: Spørgsmål fra Stevns Kommune 28.2.2018 1. marts 2018 Spørgsmål Østsjællands Beredskab Att. Beredskabsdirektør
Læs mereOverdækningen af fæstningen mod den nye trussel. Opbygningen af Københavns luftforsvar 1915-1918.
Michael H. Clemmesen 19/12 2008 Overdækningen af fæstningen mod den nye trussel. Opbygningen af Københavns luftforsvar 1915-1918. Det er kendt fra et antal overensstemmende efterretninger, at det danske
Læs mereDenne lille historie drejer sig i alt væsentligt om tre søofficerer: Kommandør Thomas Vilhelm Garde: Chef for Flådens lille Stab i Marineministeriet,
Denne lille historie drejer sig i alt væsentligt om tre søofficerer: Kommandør Thomas Vilhelm Garde: Chef for Flådens lille Stab i Marineministeriet, polarforsker, (født 1859 og således 53 år gammel i
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereHvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?
Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs mereRækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.
14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte
Læs mereFORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012
Folketingsmedlem Troels Lund Poulsen Folketingsmedlem Bjarne Laustsen Folketingsmedlem Marie Krarup Folketingsmedlem Zenia Stampe Folketingsmedlem Holger K. Nielsen Folketingsmedlem Villum Christensen
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereOle Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal
Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative
Læs mereKapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue
Kapsejladsreglerne Tirsdagskapsejlads Køge Bugt Kredsen April 2008, Søren Badstue Definitioner Holde klar: En båd holder klar når den anden båd ikke skal ændre sin kurs. Plads er den plads en båd behøver
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om fusionen af skatteforvaltningen
Rigsrevisionens notat om beretning om fusionen af skatteforvaltningen (II) November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fusionen af skatteforvaltningen (II) (beretning nr. 7/2011)
Læs mere[Indledning] Tak for muligheden for at komme her i dag sammen med justitsministeren og redegøre for regeringens indsats mod matchfixing.
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 62 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om matchfixing Åbent Dato og klokkeslæt: 11. januar 2013 kl. 13.00-14.30 Sted: Christiansborg værelse
Læs mereERINDRINGSMEDALJE 1864
ERINDRINGSMEDALJE 1864 UNDERSKRIFTER Ansøgningerne om en erindringsmedalje blev primært indsendt til Krigsministeriet. Herfra blev de videresendt til den enhed, som lå inde med arkivet efter det regiment
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 1 Indledning Efter Hærloven af 1932 var skytskompagniet i praksis et morterkompagni (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 2 mortergrupper og 1 ammunitionsdeling),
Læs merekanoner). fjendens position.
Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer
Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereTrusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien
25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram
Læs mereChristen er soldat og veteran
anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer
Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum. 1. november november 2005
1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum 1. november 1880 1. november 2005 1. Logistikbataljons mærke: I bataljonens mærke indgår et træn-t, der oprindeligt var det mærke som Trainafdelingens heste blev brændemærket
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner
ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereMareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.
Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:
Læs mereHvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed?
Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed? FU Den Kolde Krig 23 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Indledning: Danmarks militære betydning mellem Øst
Læs mereHærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet
Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007
Læs mereNyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen
SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDen radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )
Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch (1870-1948) - og hvad mellemnavnet Rochegune eventuelt hentyder til. Peter Munch I den fortsatte jagt på "horeungen", Peter Rochegune Munch, den radikale
Læs mereTak for invitationen.
Tak for invitationen. Det er nu anden gang, at jeg er blevet inviteret til at holde et foredrag på grundlag af bogen. Det er en betydelig udfordring at skulle udvælge elementer, så man fik en rimeligt
Læs mereIndholdsfortegnelse - 1 -
Indholdsfortegnelse Kap. 1.: Indledning... 3 Problemformulering og afgrænsninger... 3 Disposition... 7 Forsknings- og kildeoversigt...8 Kap. 2.: Forsvar og demokrati... 14 Forsvarsspørgsmålets rolle i
Læs mereHistorie 9. klasse synopsis verdenskrig
Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereNyhedsbrev Juni 2011 nr. 5 Førtidspensionister i job
Initiativ for førtidspensionister, der ønsker job 1. april 20 startede Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde. I 16 kommuner får i alt ca. 23.000 førtidspensionister tilsendt et klippekort
Læs mereVort foreningsblad har jubilæum Af Uffe Uhler
Vort foreningsblad har jubilæum Af Uffe Uhler I år er det 65 år siden, at Dronningens Livregiments medlemsblad udkom for første gang. Foruden at ønske os selv til lykke med det halvrunde jubilæum, vil
Læs mereTemarute: Atlantvolden (26 km)
Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig
Læs mereDe punkter af betydning, jeg vil dække, med en slide til hver.
Billedet er fra matrosoprøret i Kiel i 1918, den voldsomt pinlige ydmygelse af Den Kejserligske Marine, en plet på æren, der måtte renses, selv om det betød marinens undergang. Kun derved ville den tyske
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1-2011
Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der
Læs mereKompetenceprofil for communication and information system mand/alternativ kryptokustode (CISCENMD/ALT KRYK)
Kompetenceprofil for communication and information system mand/alternativ kryptokustode (CISCENMD/ALT KRYK) Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne art Forudsætninger
Læs mereORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner
ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes
Læs mereForsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET
Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel
Læs mereEt tysk kampvognsangreb i 1918
Et tysk kampvognsangreb i 1918 Indledning Tysk kampvognskommandør foran en Sturm-Panzerkraftwagen A7V, oktober 1918. Fra Nigel Thomas & Ramiro Bujeiro: The German Army in World War I (3), Osprey Publishing,
Læs mereHærens Kommunikationspolitik
2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt
Læs mereRedegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen
Læs mereaf 5 08-04-2016 12:46
I denne udgave af Folk & Sikkerheds nyhedsbrev kan du bl.a. læse om organisationens årsmøde som fandt sted den 8. maj på Ryes Kaserne i Fredericia. Dagen startede med en briefing fra chefen for Hærstaben,
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mere