Om Flyvesandets Ødelæggelser i Thy. Af S. C. Sortfeldt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Flyvesandets Ødelæggelser i Thy. Af S. C. Sortfeldt."

Transkript

1 Om Flyvesandets Ødelæggelser i Thy. Af S. C. Sortfeldt. Der er vist få Steder i Danmark, hvor Flyvesandet har forårsaget så store ødelæggelser som langs med Havkysten i Thyland. Klitternes Gennemsnitsbredde er her over en dansk Mil. Det er imidlertid ikke så vanskeligt at forklare, hvorfor Sandflugtsødelæggelsen har været større her end de fleste andre Steder i Jylland. Hvis man ser på et Landkort, opdager man straks, at Nordvestvinden uhindret kan slippe nordenom Skotland og søndenom Norge, således at den har fri Passage tværs over Atlanterhavet og Nordsøen, og uden at svækkes af nogen Modstand kan den med hele sin Vælde fare lige mod Thylands Vestside. Skal Vinden derimod over Land og særlig over et Bjergland, svækkes dens Styrke og Voldsomhed i høj Grad. Derfor er Nordvestvindens Styrke mindre i Vendsyssel, da den svækkes ved at gå over Norges Sydspids, og sydfor Thyland, nede i det egentlige Vestjylland, er Nordvestvindens Voldsomhed også aftaget betydeligt ved at fare hen over de skotske Bjerge. Det ser ud til, at det først er i det l6de Århundrede, at Flyvesandet har taget Overhånd i Vestjylland; i hvert Fald begynder Klagerne over Ødelæggelsen på denne Tid. Dr. Troels Lund har udtalt, at det sandsynligvis var Skovenes Udryddelse, som var Skyld i, at Sandflugtsødelæggelsen bredte sig over så store Strækninger, men det er næppe rigtigt, thi selv om man også på ganske enkelte Steder kan antage, at Skoves planløse Rydning kan have givet Anledning til, at Vinden og Sandet har fået friere Spillerum, må sikkert et sådant Forhold regnes som en ganske særlig Undtagelse. Hovedårsagen til, at Flyvesandet tog Overhånd, er sikkert en hel anden. Der kan peges på Klimaforandringer, hvorved Vindstyrken og den herskende Vindretning er blevet anderledes end tidligere; også Havstrømmene i Nordsøen og Skagerrak kan have forandret sig, således at der på Stranden og i det hele taget langs med Jyllands Vestkyst er opskyllet langt større Sandmasser end forhen. I Forbindelse med disse særlige Naturforhold, der kan have bevirket større Sandflugt end i de foregående Århundreder, skal her særlig fremhæves, at Kystboerne sikkert havde stor Skyld i, at Flyvesandet bredte sig og ikke kunde holdes nede. Af flere kongelige Skrivelser fremgår det, at man havde fået Øje for Faren, der truede, og det ser også ud til, at man havde Forståelse af, at Folk selv var Skyld i, at Sandflugtsødelæggelsen tog Overhånd. I en Skrivelse År 1539 forbyder Kong Christian den 3die Bønder og andre at drage og slå Halm og Tag, så at Sandet derudover drives på Landet og fordærver megen Jord, Ager og Eng.... Bøden for Overtrædelse af dette Forbud var 40 Mark indskærpes Forbudet på ny, og 1548 og senere udsendte Kongen Skrivelser med strenge Forbud mod, at Klitterne ødelagdes, og Straffen for Overtrædelse blev til sidst så hård, at man skulde mene, at Folk tog sig i Agt, men der er langt fra Kjøbenhavn og ud til de vestjyske Klitter, og i den fattige Tid, som rådede gennem det l7de og l8de Århundrede, har Klitboerne ikke skånet Klittens Plantevækst, men har oprykket og nedmejet Marehalmen for at bruge den som Tækkemateriale eller Kreaturfoder. Også Kreaturerne drev man på Græs i Klitterne, og alt dette medførte, at Stormene atter og atter rev Hul på Klitbakkerne og blæste Sandet længere og længere ind over Landet. Denne uheldbringende Mangel på Respekt for de kongelige Forordninger varede ved i flere Hundrede År, og fra Herredsfoged Otto Lemvigh i Thisted har vi en Skrivelse, dateret 21de November 1791, hvori der klages over Klitternes Behandling og den Ødelæggelse, som fulgte deraf. Skrivelsen lyder således: Anno 1791, d. 21. Novbr., blev af mig udi Medfølge af Opsynsmændene Sr. Anders Tøfting til Diernæs m. fl. foretaget det anbefalede årlige Syn over Nystrup, Vang og Tvorup Sognes Sandklitter, hvor jeg da fandt en stor Del af de farligste Klitter i alle tre fornævnte Sogne dels at være belagt, dels beplantet med Vipper og Klitvækster, ligesom og de forrige Års Arbejde viste Opsynsmændenes Årvågenhed over denne Landeplage. Men med alt dette er dog endnu kun lidet udrettet, når man betragter disse uhyre store Sandklitter, som årlig nærmer sig mere og mere ind ad Landet. Al Flid og Arbejde synes og at være af liden Nytte, sålænge det tillades, at det der i Sandklitterne bor Husmænd, hvis Kreaturer ikke alene optræde og opæde de unge Spirer, men til hvis Føde om Vinteren man uagtet de alvorligste Irettesættelser og Straffe indsamler Klitvækster, hvorved forårsages, at der endog må blive Mangel på det fornødne Frø til at udså så meget, som ellers kunde ske. Ved at sammenholde de omtalte kongelige Skrivelser fra Midten af det l6de Århundrede med Herredsfogdens Skrivelse af 1791 forstår man, hvad der har været en væsentlig Grund til, at Flyvesandsødelæggelserne bestandig bredte sig mere og mere. Da Klitterne omsider blev fredede, og man såede Marehalmsfrø eller plantede oprykket Marehalm i Sandklitterne, lykkedes det snart at få Bugt med Flyvesandet og hindre dets videre Udbredelse. Hvor mange thylandske Landsbyer, Sandet har ødelagt, ved man ikke med Sikkerhed, men når vi

2 ser det mægtige Område, som Klitterne nu dækker, forstår man, at en Mængde Landsbyer og Bebyggelser må være gået med i Løbet. Sognene Agger, Lodbjerg, Hvidbjerg v. Å, Tvorup og Vang har lidt overordentlig meget ved Sandflugten, og i Nordthy er det særlig gået ud over Hjardemål Sogn, men også alle de andre Thylandske Sogne ved Havet har taget stor Skade. Den følgende Fremstilling er ikke noget fuldstændigt Arbejde vedrørende Sandflugtens Historie i Thy; det er kun spredte Træk, Udpluk hist og her, som jeg for det meste har samlet på Landsarkivet i Viborg og Rigsarkivet i Kjøbenhavn. Vi begynder så med Agger Sogn. Om Sandflugtens og Havets Ødelæggelser af dette Sogn er der allerede skrevet adskilligt. 1 ) Af denne Grund skal her kun omtales ganske enkelte Ting for at vise, hvor forfærdelig Ødelæggelsen af Sognet har været fandtes i Agger Sogn 21 Gårde og 22 Boel, og Sognet var allerede på denne Tid plat fordærvet med Sand var ifølge et Tingsvidne 15 Gårde ødelagt af Sandflugt i Øster Agger; en Smule Eng var tilbage af Byens Grund, men denne Eng var fordærvet af Vand. I Vester Agger var 2 Gårdes Ejendomme næsten ødelagt af Sandløb i Matriklen nævnes der i Vester Agger 10 Gårde, hver med 2-3 Tdr. Hartkorn, og 12 Gadehuse; i S. Ålum, Ålumgård, samt 4 andre Gårde og 3 Gadehuse; i N. Ålum er der kun 1 Gård med 4 Tdr. Hartkorn tilbage, men til denne By hører 16 Gadehuse; i Nabe, hvor Slaget med Svenskerne stod 1657, er der 1 Gård og 1 Gadehus; i Bollum er der 12 Huse og i Thyborøn endnu 6 Tdr. Hartkorn samt 17 Huse. Endelig nævnes 2 Huse, der kaldes Toft Gadehuse. Man ser heraf, at 1664 er der ca. 80 Gårde og Huse i Agger, hvis Beboere formentlig lever af Fiskeri, da Markerne enten er bortskyllede af Havet eller ødelagt af Flyvesand er Sognet ødelagt af Sand; der er ingen Agerjord eller Sædeland, ej heller Eng eller Græsning. Bønderne lever alene af Fiskeri, som de bruger på Havet, og til dette Erhverv findes der ved Agger 22 Både, hver med 6 Mands Besætning. Forøvrigt ser vi af et latinsk Skødebrev fra 1248, at allerede dengang var Agger-Gårdenes Fiskeri af Betydning. Lodbjerg Sogn har lidt uhyre stor Skade ved Sandflugten. I den nyere Tid (1855) er der kun een By tilbage i Sognet, nemlig Tolbøl samt Gårdene Løgstrupgårde og Svejgård; i alt i Sognet 12 Gårde og 6 Huse. De 3 / 4 af Sognet er nu ødelagt af Flyvesand. Der kendes endnu Navne på to Landsbyer og en Herregård, som Sandet har ødelagt, men når man ser det betydelige Område, som Sandet nu ligger over, forstår man også, at der sikkert må være gået adskilligt mere med i Løbet. 1 Se Wulff: Vendelbo og Ålborg Stift og J. Brüel: Klitterne. Det kan godt tænkes, at Navnene på Klitstrækninger, Bakker o. lign. på sine Steder gemmer Navne på ødelagte Landsbyer og Bosteder. I Lodbjerg Klit lægger vi Mærke til følgende Navne: Følkjær, Torskjær, Porskjær, det mindre smukke Navn Lortpøt o. fl., hvoraf dog ingen kan antages at have været Landsbynavne. Derimod er Navnet Bodbjerg, der ligger mellem Lodbjerg og Hvidbjerg, muligvis et Landsbynavn. De to Landsbyer, som vi endnu kender Navnene på. hed Bøgstrup og Skovsted. Om Bøgstrup ved man ikke noget videre; den nævnes ikke i de gamle Matrikler. Allerede ved denne Tid må Byen være ødelagt og forsvundet. Også 1555 er der ikke noget, som tyder på, at der på denne Tid har været flere Byer, end da den første Matrikel udkom (1664) var der 16 Gårde og 2 Boel i Sognet, og 1664 nævnes der 7 Gårde og 12 Boel samt 8 Gadehuse med 97 Tdr. 7 Skp. 2 2 / 3 Fdk. Hartkorn. Antallet af Ejendomme er 1664 omtrent det samme som i 1555; der er kun sket den Forandring, at en Del af Gårdene er bleven til Boelsteder, men hvis der i den mellemliggende Tid var forsvundet en Landsby, vilde Antallet af Ejendomme være blevet mindre. Ifølge Matriklen af 1664 fandtes der ved denne Tid 1 Gård og 8 Boelsteder samt 3 Gadehuse i Tolbøl By. En Gård kaldes Stor Løgstrup og et Boel Lille Løgstrup. Gården Rotbøl har 6½ Td. 1 1 / 3 Fdk. Hartkorn og skal svare 1 Td. Smør til Vestervig. Endvidere nævnes Gården Svejgård med 7½ Td. 1 1 / 3 Fdk. Hartkorn. Byen Skovsted nævnes 1421 og Det første År omtales en Gård i Skoustedt, og 1435 nævnes to Gårde i Skoffsteth vesten Å. Den 30. Maj 1566 udgår kgl. Befaling til Jutte Podebusk i Vestervig om ikke at befatte sig mere med Lodberg Præstegård (lå i Skovsted), end Chr. III s Skødebrev til hendes afdøde Husbond (Bisp Knud Gyldenstjerne) på Irup Gods hjemler Ret til, da Sognepræsten Hr. Laurits har klaget over, at hun gør ham Hinder på Gården. Men Fru Jutte gav ikke så let Køb; der måtte en Dom til, inden hun gav efter. Den 1ste Oktober 1566 faldt der Rettertingsdom mellem Fru Jutte Podebusk og Hr. Laurits, Sognepræst til Lodbjerg Sogn, om Lodbjergs Sogns Præstegård i Skoufstedt. Ved Dommen tilkendtes Præstegården Præsten med Undtagelse af den årlige Afgift af 6 Hestes Gæsten og 1 Skovsvin, som tilskødedes hende ved Skødet på Irupgård var der 3 Gårde og 3 Boel i Skovsted samt 5 Gadehuse. En Gård ejes af Iver Krabbe 2 ), skal svare 6 Tdr. Byg m. m Den anden Gård ejes af Enevold Kås 2 ) og svarer 6 Tdr. Byg, 1 Pd. Smør 3 ) og 1 Svin; Hartkorn 7 Tdr. 2 Skp. Den tredie Gård hørte til Tandrup. Det er formentlig denne Gård, der har været Præstegård, thi Fæsteren Peder Madsen giver til Præsten i Hvidbjerg 6 Tdr. Byg, 1 Svin og 2 begge til Toftum i Heltborg Sogn. 3 1 Pd. = 12 Pd.

3 6 Tdr. Havre; Gårdens Hartkorn er 6½ Td. Det største Boel ejedes af Vestervig og havde 6 Tdr. 1 Skp. 1 1 / 3 Fdk. Hartkorn, Afgiften var 4 Tdr. Byg, 2 / 2 Fænød, 2 / 2 Pd. Flæsk m. m. Det næststørste Boel hørte til Ålborg Hospital, havde 3 Tdr. Hartkorn og skulde svare 3 Tdr. Byg. Det mindste Boel hørte til Tandrup, men Fæsteren svarede 12 Thyboskæpper Byg, 1 Svin m. m. til Degnen i Hvidbjerg. Hartkornet var 1 Td. 3 Skp. 1 1 / 3 Fdk reduceres Hartkornet i Sognet til 34 Tdr. 1 Album, og det er særlig Skovsted By, som det er gået ud over. Sandflugten må have raset voldsomt ved denne Tid, thi nu er de to af Gårdene i Skovsted øde, og Præsten i Hvidbjerg har Jorderne i Fæste. De øvrige 4 Ejendomme i Byen synes ikke at have ret stor Værdi, da deres Hartkorn ansættes til henholdsvis 1 Td. 4 Skp. 3 Fdk., 2 Skp. 3 Fdk, 2 Alb., 2 Skp. og 1 Fdk. Den sidste Ejendom har Degnen Thomas Nielsen i Hvidbjerg haft i Fæste, og 1688 er Niels Thomsen, formentlig en Søn af Degnen, Fæster af dette Boel. Det sidste, vi hører om Skovsted By, er en Synsforretning afholdt 1739 af Herredsfogden Niels Winther af Villerslev m. fl. Om denne Forretning hedder det, at man synede og efterså Skovsted Mark og Ejendom og afgav følgende Erklæring: Har været Hartkorn 2 Tdr. 1 Skp. 3 Fdk. 2 Album, og Markjorden, som dertil har været, blev anset for ungefær Tdr. Bygsæd; hvor de store Sandblider og Banker ligger vesten og norden for og desårsag det hele Jord, som forhen til Sæd har været brugt, ganske med tykt Sand overlagt og utjenlig til Sæd, så at den liden Fåregræsning, som derpå er tilbage, kan, så snart Vinden rører sig af Vesten, endmere med Sandflugt forødes og bedærves. Engen i Storkjær og den øvrige Ejendom til Skovsted er ligesom Rotbøl Eng og Ejendom af Sandflugt og Sand ødelagt. Fåregræsningen på Stedet ansættes til 1 Skp. 2 Fdk.; dog det synes med allerførste ligesom ved Rotbøl at ville ganske og ren af Sand vorde bedækket. Rotbøl skal engang have været en Herregård, hvorfra Familien af samme Navn skal stamme havde Gården kun 6½ Tdr. 1 1 / 3 Fdk. Hartkorn, og Vestervig ejede Gården. Fæsteren var sandsynligvis en Bonde og hed Christen Michelsen hed Fæsteren Michel Christensen, og Hartkornet bliver nu sat til 4 Tdr. 6 Skp. Michel Christensen er måske Søn af Chr. Michelsen. Sandflugtsødelæggelsen greb efterhånden mere og mere om sig, og 1739 afholdtes en Synsforretning, som viste, at nu var hele Gården ødelagt. Synsmændene beså først et lidet Fald, kaldet,,krop, som blev anset at have været 8-l0 Tdr. Sædeland og af det bedste, som dertil havde været, det befandtes nu ganske overlagt med Sand og hverken nu eller nogen Tid ventelig at komme til nogen Slags Sæd i Brug, men tværtimod, at de små Grønninger, som endnu ligger til Syne, haver de store græsselige Sandblider ved Siden af sig, liggende så, at den lille Grønning dagligen trues med mere Sand at blive overlagt. Dernæst beså Synsmændene et lidet Fald østenfor, kaldet Alholm, ca. 4 Tdr. Bygsæd, som forrige. Engen, som har ligget til Rotbøl og har haft Navn af Storkjær, derover er nu en stor Sø med Sand ganske befyldt; denne Sø er tilvokset formedelst en Bæk, kaldet Korsbæk, hvor Vandet har haft sin Udgang af bemeldte Storkjær i Fladesøen og nu af Sandflugt tilstoppet, så at Vandet desårsag trænger sig op over Eng, Kjær og Hede, som derved ligger, såvel Rotbøl som Skovsted Ejendom, som på den anden Side påstødende Ørum Bys Eng og Ejendom, og ikke på nogen Måde bemeldte Bæk til Fladesøen kan blive oprødet formedelst den idelige og store påløbende Sandflugt, som det igen straks tilstopper. Den øvrige Ejendom til bemeldte Rotbøl er ganske overlagt med store Sandblider eller Banker, hvoraf de fleste er så høje som Kirketårne, og det af det bare og blanke Sand, hvor slet intet Klittag er eller Tegn til at vokse. Stedet, hvor bemeldte Rotbøl Gård har stået, ligger vestenfor bemeldte afsynede Ejendomme tæt under fornævnte store Sandblider og ganske overlagt med Sand, så at Stederne, hvor Husene har stået, er så godt som ganske ukendelige. Endelig har og tæt vestenfor Gårdstedet været en temmelig stor fersk Sø, ganske dyb og fiskerig, som nu ej er kendelig, hvor har været, men ganske opfyldt og overlagt med de store Sandblider, og altså kan den liden Fåregræsning, som nu på fornævnte Rotbøl Ejendom er, ikke efter Skønsomhed takseres for højere Hartkorn end 1 Skp., hvilket dog synes med allerførst ganske som af Sand at vorde tildækket. Efter denne Beskrivelse synes det, at Herregården Rotbøl har ligget i en naturskøn Egn østfor en stor Sø, men de kirketårnehøje Sandbanker har dækket det hele til. Lodbjerg Kirke skal være flyttet et Par Gange for Sandflugten, og i Klitterne nordvest for Kirkens nuværende Plads vises endnu Stedet, hvor den skal have ligget. Knud Ågård skriver, at Kirken er flyttet for 100 År siden, altså omtrent År 1700, og i Trap hedder det, at Flytningen fandt Sted i Begyndelsen eller i første Halvdel af det l8de Århundrede. Efter Reformationen skulde Lodbjerg Kirke have været nedlagt, men den fik dog Lov til at blive stående. Hvad År Kirken er flyttet, har jeg ikke kunnet få oplyst, men det ser ud til, at den sidste Flytning har fundet Sted før År I en Regnskabspakke fra Ålborg Bispearkiv ligger et Regnskab for Lodbjerg Kirke fra 1699, og af dette Regnskab får vi at vide, at Kirkens Indtægter var 1½ Td. Rug, 5 Tdr. Byg og 2 Tdr. Havre, samt 2 Lam og 2 Mark 4 Sk. i Penge. Udgiften til Vin og Brød var 1 Daler 2 Mark, til Christianshavns Kirkes Opbyggelse 2 Daler 15 Sk., Studieskat I Mk. 8 Sk. og for Messeklæder at to og Kirken at gøre ren 1 Mk. 8 Sk. Nogen Flytning omtales ikke i dette

4 Regnskab og heller ikke i andre Kirkers Regnskaber, som jeg har gennemset; særlig skulde man tro, at den velhavende Jannerup Kirke havde ydet Bidrag til Hjælp ved Flytningen af den fattige Klitkirke, men Eftersøgningen var forgæves hedder det om Lodbjerg Kirke, at den på Bygning er temmelig ved Magt, men Kirkegården af Sand ganske overhyllet og overdækket, (så) at der ikke er Tegn til de dødes Grave eller snart vides, hvor noget Lig bedst kan vorde nedsat, ja, Sandet går en Del over Vinduerne på Murene op til Taget, så det er at befrygte, at Kirken ganske af Sand skal vorde øde melder Synsmændene, at Kirken er vel vedligeholdt og sidste År fik god Reparation. Men et slet Syn på Kirkegården af Sandflugt, ganske over Kirkedigerne, de dødes Grave uden omkring og ind på Kirkens Mur så højt opstemmet, at Præst og Folk ofte med stor Besværing er indkommen til Gudstjeneste og synes ikke længe at kan blive bestandig. At Kirken ved denne Tid har behøvet en god Reparation, synes ikke at tyde på, at den har været flyttet eller opbygget nogle få År i Forvejen. Mon ikke denne Flytning ligger længere tilbage i Tiden? Kalkmalerierne inde i Kirken er vel også ældre end fra Begyndelsen af det 18de Århundrede løber Sandet over Kirkegården, overhyller Gravene, skjuler Kirkediget og ligger op på Muren til Vinduerne af Kirken er hele Kirkegården ganske overløben med Sand, så at det ofte har været besværligt at få nogle Lig i Graven. Med Sømning omkring Kirken blev forsynet sidste År, så at nu ikke fejles, indtil Guds Vejrlig skulde Skade gøre er Stætterne ganske øde af Sandet, som i mange År har ligget tykt over Kirkegården og Diget, men er nu næsten afblæst; vil Gud, at den må blive fri for Sand herefter, vil Stætterne opsættes af ny og Diget repareres meldes der, at Lodbjerg Kirke holdes nogenlunde vedlige af sin Ejer, som er en Bondemand navnlig Jens Simonsen, boende i en Gård ved Kirken, Svejgård kaldet. Denne ganske liden Kirke ligger midt inde i Sandklitterne og trues med Beskadigelse af Sandet, hvorfor den allerede forhen er bleven flyttet fra et Sted til anden ejer Peder Moldrup til Vestervig Kirken. I Hvidbjerg vesten Å Sogn har Sandflugten også forårsaget store Ødelæggelser. En Landsby Alstrup, der nævnes 1455, er helt ødelagt. Alstrup Sande minder vel endnu om Stedet, hvor Byen har ligget. En Gård, Lyngbygård, er også ødelagt af Sand. Både Nørhå og Hundborg Sogne har lidt stor Skade af Sandflugten, men det er dog særlig gået ud over Vang og Tvorup Sogne. Det sidste af disse Sogne er næsten helt ødelagt, og den Smule, som er tilbage, er kun nogle få Gårde og Huse. Også Tvorup Kirke er nedbrudt, væsentlig på Grund af, at Størsteparten af Sognet var bleven øde af Sand. Tvorup Kirke. Ude i den østlige Del af Klitterne i det nedlagte Tvorup Sogn finder vi Stedet, hvor Tvorup Kirke har ligget. Flyvesandsbakkerne har ikke nået ret langt østfor Kirken; der er frugtbare Marker i Nærheden i østlig Retning, men vestfor ses kun den vilde Klit, der omgiver en lille Sø, som Flyvesandet ikke ganske har været i Stand til at opfylde. Nu er Kirkegården omgivet af en Nåletræsplantning, og denne Plantning går et lille Stykke op over det nedbrudte Kirkegårdsdige og ind på Kirkegården. Stedet, hvor Kirken har ligget, ses endnu tydeligt, og enkelte Grave er også svagt kendelige. Der hviler en idyllisk Fred og Stilhed over dette Sted, hvor de høje Grantræer giver Ly for alle Vinde. Af selve Kirken er der så godt som intet tilbage; kun Murbrokker og hårde Kalkstykker viser, hvor Murene har stået. Et Stykke Murudfyldning, ca. 2 Alen højt, af den søndre Væg tæt vestfor Koret står dog tilbage. Ved Opmåling på Stedet får man at vide, at Kirken har haft en Længde af ca. 35 Alen og en Bredde af ca. 12 Alen. Våbenhuset har ligget ved Sydsiden, og Koret mod Øst været forsynet med Apsis. Apsisrundingen ses tydelig endnu. Det ser ikke ud til, at Kirken har haft Tårn, da Våbenhuset synes at have ligget tæt ved Vestenden af Kirken. De fleste Kirketårne er nemlig smallere end selve Kirken. Umiddelbart vestfor Våbenhuset ligger der en stor Sandbakke. Mange af Kirkens hugne Sten træffer vi flere Steder i Omegnen, og ved Indgangen til Kælderen i en gammel Mølle østfor Kirkeruinerne findes der en Mængde afrundede Apsissten, som sandsynligvis er taget fra Tvorup Kirke. Kirkegården har en Længde af omtrent 40 Favne i Syd-Nord; Længden i Øst-Vest er lidt mindre. Tvorup Kirke nævnes ) Ved denne Tid havde Kirken - foruden Landgilde, Korn- og Kvægtiende - Indtægten af to Gårde, som var ødelagt af Sandflugt; den største af disse Gårde svarede forhen 6 Tdr. Korn, den mindste 2 Tdr er Landgilden til Kirken kun 3 Tdr. 3 Skp., 1596 var den 7 Tdr. Denne Nedgang skyldes sikkert Sandflugten lavede Peder Andersen en Skriftestol til Kirken, og den kostede 10 Mk får vi at vide, at Kirken havde Kalk og Disk af Sølv, der vejede 17 Lod, og 1 Messehagl af rødt Fløjl med Kors på af Guld Kniplinger blev Altertavlen i Tvorup Kirke stafferet af Sign. Jens Jensen Thrane 5 ). Han skal for en Betaling af 24 Rdl. staffere den med forsvarlig ægte Guld og Sølv tilligemed behøvende Farver til dens bedste Zir. I den største Fylding på Altertavlen skal han afskildre Nadveren, på Fløjene Opstandelsen og Korsfæstelsen. Tavlens Himmel skal smukt anstryges og stafferes med Dåben, alt med smukke Farver og Guld. Henimod Midten af det l8de Århundrede ser det ud til, at Sandflugten for Alvor er nået frem til 4 Årbog 1913, pag se Årbog 1919, pag. 94, hvor der nævnes en Kunstmaler J. T. Trane, der malede Billeder til Hundstrup og Thisted Kirker.

5 Kirken kan man køre over Kirkediget, og 1742 hedder det, at Stætter og Port kan der ej tages noget Syn til, ej heller repareres, siden Flyvesandet har tillagt dem, og Sandet er alle Vegne ligeså højt som Kirkediget. Våbenhuset er også forfaldent, det manglede 6 Lag Sten samt Skilning mellem Kirken og det meldes, at der er sket stor Skade på Kirken, idet Storekirkens Vesterende tog særdeles Skade den 20. Decbr. af det hårde Vejrlig, og den nordre Side ved Vesterenden af Storekirken har givet sig ud og er revnet som Følge af Jordskælvet den 7. Februar er Våbenhuset så brøstfældigt, at det fast ikke kan hjælpes til Rette, medmindre det skal nedbrydes og af ny opbygges, som denne Kirke ej får nødig, formedelst de store nærliggende Sandblider, som daglig jævner Kirkegården. Det ser dog ud til, at Kirken denne Gang er bleven restaureret, thi 1751 skriver Synet, at der er ingen Brøstfældighed ved Tvorup Kirke af nogen Betydning meddeler Synet, at Kirkegårdsdiget formedelst Sandflugten har været øde i År, og Synsforretningen slutter med følgende Hjertesuk: Vilde Gud i Nåde bevare Kirkegården fra videre Sandflugt, har jeg underskrevne 6 ) den Tanke, at Kirkegårdens Dige med Tiden kan bringes i Stand, som var at ønske, dels formedelst Tømmerværket ved Kirken, dels og især formedelst Gravstederne på Kirkegården, men denne fattige Kirke har ganske få Beboere, i alt 8 á 10, og ringe Indkomster.... Vi hører så ikke mere om Tvorup Kirke før 1794, da den lægges øde. Officielt hed det, at Kirken blev nedbrudt på Grund af Flyvesandsødelæggelsen, og at Beboerne samtykkede, men der går endnu Fortællinger om, at Præsten og en Herremand var Skyld i, at Kirken blev nedbrudt, og at de gjorde det for Fordelens Skyld. Den 16. April 1794 ansøgte Chr. Brønlund, Byskriver i Thisted, Cancelliet om Tilladelse til at nedlægge Tvorup Kirke for at anvende Blyet af samme med øvrige Materiala til Vang Kirkes Reparation. Supplicanten er Ejer af begge Kirker, som ved sidste Orkan, der overgik Landet, har lidt overmåde meget, især Tvorup Kirke, der ligger på en Udkant og ganske vist vil rent blive ødelagt af Flyvesandet. Tvorup Sogn består ikkun af 11 Boel, der ligger Vang nærmere end Tvorup. At istandsætte begge Kirker går over, hans Evne. Sognepræsten for Tvorup og Vang med Tvorup Sognefolk erklære, at de intet have imod det ansøgte, da de sidste dog for det meste søge til Vang, som ligger dem belejligere. Den 1. August 1794 fik Chr. Brønlund kgl. Bevilling til at måtte nedlægge Tvorup Kirke imod, at han udvider Vang Kirke - ifald det skulde behøves - således at begge Menigheder kunde rummes samt bevislig anvender på Vang Kirkes fuldkomne, såvel ind- som udvortes Prydelse, det, der måtte indkomme til hans Fordel af Tvorup Kirkes Nedbrydelse, så og at Tienden til den Kirke, som nedbrydes, henlægges til Hovedkirken for bestandig. Så give vi eder sådant hermed til Kende, på det at I eder derefter allerunderdanigst kunde vide at rette og vedkommende sådant til Efterretning at tilkendegive. Det ser dog ikke ud til, at Tvorup Sogns Beboere har været tilfredse med, at deres Kirke skulde nedbrydes. Den 25. Oktober 1794 ansøger Tvorup Beboere om at måtte beholde deres Kirke, men Biskoppen svarer, at iflg. Provst Carstensens Erklæring må Tvorup Mænds Klage anses for ugrundet, og at han vil ikke anbefale deres Andragende. Så faldt den gamle Kirke i Tvorup, og de hugne Sten er spredt viden om. En smuk Lysekrone hænger nu i Vang Kirke. På denne Lysekrone står følgende Inskription: Givet til Guds Ære, Tvorup Kirkes Prydelse, af Anders Tøfting og Hustru Kirsten Marie Willemoes År 1784 til Julehøjtid. Om Anders Tøfting 7 ) og Præsten A. Brønlund fortælles der, at disse to ejede Kirken og var Skyld i, at Tvorup Kirke blev nedbrudt, men ifølge det foregående var det Byskriver Chr. Brønlund, der foranledigede, at Kirken blev brudt ned. Præsten A. Brønlund døde et Par År før 1794, så han må være uden Skyld. Efter Jyske Tegnelser anføres her en Sag fra 1620, hvorom der førtes en langvarig Rettergang i 1621, og denne Sag drejede sig om, at Præsten ved Altergang i Tvorup Kirke skulde have givet en Familie Mjød i stedet for Vin. Om denne Sag skriver Kongen den 24. Febr til forskellige Stormænd, som skulde undersøge og dømme den stakkels Præst. Kongens Skrivelse lød således: Vor Gunst tilforn! Vider al eftersom nærværende Præstemand Hr. Jens Christensen, Sognepræst til Vang og Tvorup Sogne udi Thy Os underdanigst suplicando haver ladet andrage og tilkendegive, hvorledes han ved Retten skal tiltales og efterstræbes for at have Søndagen næstfor Mikkelsdag sidst forleden i fornævnte Tvorup Kirke givet en af sine Sognemænd ved Navn Jørgen Kieldsen i Furegård samt hans Hustru, deres Børn og Tjenestefolk, tilhobe 9 Personer, Mjød af Kalken i stedet for Vin, der de samme Tid communicerede og vare til det hellige og højærværdige Sacramente, eftersom de derom til Tinge haver vidnet og ved deres Ed været bekendt, hvilken forbemeldte Præstemand ikke alene højligen benægter, men endogså ved Vidner og adskillige Omstændigheder formener at ville bevise sig ikke for sådan en Gerning billigen at burde mistænkes, som hannem tillægges og noget derfor lide, - da haver Vi 6 A. Brøndlund, Sognepræst i Vang-Tvorup. 7 til Diernæs.

6 nådigst for godt anset Eder samtlig at tilforordne denne Sag at forhøre og derudi den at kende o.s.v. De skulde derfor med forderligste Lejlighed indstævne Parterne for sig på et belejligt Sted og undersøge Sagen, til hvis Oplysning der nok måtte produceres nye Bevisligheder fra begge Sider, og derefter skulde de afsige Dom over Præsten, om han skulde straffes eller være fri. Flere Landsbyer i Vang og Tvorup Sogne er sikkert gået til Grunde ved Sandflugten, men i Brüels Bog om Klitterne kan man læse om disse Ødelæggelser; de skal derfor forbigås her. I Hillerslev Herred har Sandflugten også forårsaget store Ødelæggelser af de Sogne, der ligger ud mod Kysten. Her skal kun Sognevis anføres en Oversigt over Ødelæggelsen og enkelte hidtil utrykte Oplysninger, hvoraf en Beretning fra 1737 er den vigtigste. Det er dog ikke sikkert, at Sandflugten har Skylden for hele denne Ødelæggelse. Krigens og Tidens almindelige Fattigdom må også tages i Betragtning. Hansted Sogn: 1555 har Sand allerede fordærvet Markerne; der var dengang 19 Gårde 2 Boel i Sognet er Marken gruelig fordærvet af Sand var der 9 Gårde, 12 Boel og 24 Huse i Hansted Sogn får vi at vide, at Hansted Sogn består af tvende små Byer: Hansted og Gårddal, der udi findes 2 Gårde, 10 Boel og 20 Huse. 17 Gårde er forsvundne i Tiden fra 1555 til 1737, og Bøndernes Brug og Næring er noget lidet Agerdyrkning og lidet Fiskeri. Deres Tilstand er meget ringe, har hverken Høbjergning eller Ildebrand og har Sand rundt omkring sig var der 9 Gårde og 29 Huse i Sognet. Rær Sogn er der 34 Gårde og 5 Boel i Sognet er den nordlige Side af Sognet fordærvet af Sand, og Marken er en Sandmark er der 32 Gårde, 10 Boel, 14 Huse og 1 Vejrmølle i Sognet. I Rær By 14 Gårde, hvoraf 3 var øde, 5 Boel og 12 Gadehuse, Borup, en Gård med 14 Tdr. 5 Skp. 2 2 / 3 Fdk. Hartk., Sårup 3 Gårde I Hus, Pugdal I Gård, Hjartbjerg 2 Boel, Febersted 5 Gårde, Hedegårde 3 Gårde 2 Boel, Hestkjær I Gård, Bjerre 3 Gårde, Kappel 1 Boel og 1 Gadehus er den største Del af jorden fordærvet af Sandflugt, en Del af Sognefolkene er bortrømte. 1737: Dette Sogns Byer er tre: Rær, Febersted og Hedegårde foruden nogle andre Steder, hvori findes 19 Gårde, 21 Boel og 16 Huse. Bøndernes Næring er mest Agerdyrkning, er af slet Tilstand, har liden Høbjergning og Ildebrand. 1800: Rær Sogn har tilforn lidt af Flyvesandet, men Skaden er dog for en Del formindsket, Jorden er bleven blandet med Sand, men dog tjenlig til Dyrkning undtagen en Strimmel langs med Havet og som en let Jord giver god Rug var der 41 Gårde og 44 Huse i Rær Sogn. Vigsø Sogn. 1555: 14 Gårde og 4 Boel i Sognet. Sand har fordærvet dette Sogn meget, og Præsten foreslår derfor, at Vigsø Kirke lægges øde, og Folkene går til Rær Kirke. Dette skete dog ikke er der 14 Gårde, 4 Boel og 19 Huse i Sognet. Deraf har Tousgård 11 Tdr. Hartkorn, Hesseldal 9 Tdr., Bjerreby 5 Gårde, 3 Boel og 5 Huse, Vigsøby 5 Gårde og 14 Huse, Søborg 1 Gård og Votborg 1 Gård og 1 Boel er Præstens Gård i Vigsø idel Sand, og der ligger Klitbakker, som vel er 20 Alen høje Sognet består af 2 Byer: Vigsø og Bjerre samt nogle enkelte Pladser. Der er 7 Gårde, 10 Boelsteder og 14 Huse. Bøndernes Brug og Næring er nogen Agerdyrkning, samt nogen Fortjeneste ved Sandskuderne, som løber ud og ind, er ellers mest af fattig Tilstand. Høbjergning og Ildebranden er også slet. 1800: Jordbunden har taget Skade af Sandflugten, men er i Tidens Løb bleven til en let sandig Jord, som giver god Rug. 4 Sandskuder fører Handel på Norge er der i Vigsø 14 Gårde og 35 Huse. Nors Sogn er der 52Gårde og 6 Boel skriver Præsten, at Sognene har været bedre, men ødes nu daglig af Sandflugt har Sognet 33 Gårde, 27 Boel og 22 Huse. Norsby har 16 Gårde, 13 Boel og 11 Huse. Hinding 6 Gårde, 8 Boel og 8 Huse. Herregården Søgård 24 Tdr. Hartkorn og Vensbjerg Vindmølle; 1 Gård og 1 Boel øde synes Sandflugtsødelæggelsen at have kulmineret i Nors Sogn, thi dette År er kun 46Gårde og Boel beboede. Præsten skriver, at der i forrige Tider har været en hel Hob Tiendeydere, men nu på Grund af den skadelige Sandflugt, som daglig tager Overhånd, er der kun 46 tilbage nævnes der tre Byer: Nors, Hinding og Vording samt en Del eneste Gårde og Pladser, i alt 50 Gårde, 8 Boel og 30 Huse. Ved denne Tid må Sandflugten til dels være hørt op i Nors, og de ødelagte Marker atter bebyggede og opdyrkede. Bøndernes Næring er Kornavling og Agerdyrkning, har mådelig Høbjergning og Ildebrand. Deres Tilstand kan passere nogenledes er Nors Sogns Jordbund, for så vidt den ikke er ødelagt af Sandflugten, en meget god Muldjord. Flyvesandet, der har strøget nordenom Hinding, har ødelagt eller blandet en Del af denne By s Mark med Sand. Også sønden om Nors Sø har Flyvesandet strakt sig i en Strimmel forbi Søgård, Diggård og Skårup var der 39 Gårde og 53 Huse i Sognet. Tveds Sogn er her 36 Gårde og 4 Boel nævnes 22 Gårde, 16 Boel og 7 Huse. Deraf har Nørby 6 Gårde og 2 Boel, Sønderby 6 Gårde og 11 Boel (en af Gårdene er ganske fordærvet af Sand). Desuden nævnes Langgård, Schielsgård, Schielberig, Trolberig og Baden 3 Boel og 4 Huse, Ballerum 6 Gårde, 3 Boel og 3 Huse, og Godsberiggårds Vandmølle er Annexpræstegården øde af Sand er Sognets Byer Sønderby, Nørby og Ballerum, hvor Gårdene

7 ligger meget vidt spredte. Endvidere består dette Sogn af en Del eneste Gårde, i alt 13 Gårde, 19 Boel og 13 Huse. Ved at sammenligne Antallet af Gårde og Boel i 1555 med 1737 ser vi, at 23 Gårde er bleven ødelagte af Flyvesand eller formindskede til Boelssteder, og for denne Ødelæggelse har Sandflugten sikkert Hovedskylden. To Mænd i Sognet bruger Sejlads, og Bønderne bruger deres Agerdyrkning. Deres Tilstand er mådelig på Grund af Sandflugten, men Ildebrand mangler ikke Dette Sogn har lidt overmåde meget af Sandflugten. Sandklitterne går fra Havet dybt ind i Sognet, støder lige på Kirken, hvor Kirkegården er skjult med Flyvesand, og går endnu lidt længere mod Østen. Klitternes Udstrækning fra Nordvest mod Øst er 1 1 / 4 Mil, men er nu temmelig vel tilgroede. Man vil vide, at en By skal have ligget vestfor Tveds Kirke, men den er ødelagt af Flyvesandet. 1855: 22 Gårde og 39 Huse i Sognet. Hjardemål Sogn 1555: 51 Gårde og 4 Boel er Præstegårdens Jorder i høj Grad fordærvede af Sand, særlig synes det at være gået ud over Gårdens Høbjergning, der 1555 var 50 Læs, men 1571 kun 30 Læs er Halvdelen af Præstegårdens Agerjord fordærvet af Sandflugt; af Sognemændenes Agerland med Fortoft og Fælled er næsten 1 / 3 fordærvet af Sandflugt, og årlig ødes mere og mere. Præstegården har engang før af Sandflugt været nedtrængt og fordærvet og er nu igen bleven opbygget påny nævnes der 7 Byer i Hjardemål Sogn, nemlig: 1) Hjardemål, 2) Tved, 3) Kåse, 4) Uldum, 5) Mejlklit, 6) Skiverklit, 7) Sønderklit, samt 4 Gårde: Store- og lille Oddersbøl, Rovad og Bloxgård. Sognet er fyldt med Sandbakker og Sandmiler er der 34 Gårde, 15 Boel, 33 Huse og 2 Møller. Hjardemål By Gårde, 4 Boel, 14 Gadehuse og 1 Vejrmølle; Klitten 3 Gårde, 1 Boel; Uldum 1 Gård, 2 Boel; Oddersbøl 5 Gårde, 7 Boel; Tvedby 6 Gårde, 6 Huse; Kåseby 7 Gårde, 1 Boel og 5 Huse; i Klitten 8 Huse og Kåse Mølle: 1 Vandmølle skriver Præsten, at den fordærvelige Sandflugt gør stor og kendelig Skade ej alene på Bøndernes ringe Mark og Ejendom, men også i deres Huse, som ligger fulde af store Sanddriver, så de kan ikke have et Læs Møg hos deres Huse. Der sidder mange for samme Årsag færdige at flytte, om de ellers havde noget at flytte med og at bygge op for på et andet Sted, så Armod og Fattigdom er stor hos de fleste. Der er Mangel på Hø og Foder. For 30 År siden har Præsterne haft en temmelig (god) Engedel til Præstegården liggende nord over Sanden, østenfor Volden for et stort Sandbjerg, men nu er Engen så tit overføget og overløbet med Sand, at der avles få Læs på den, og inden få År, som den ligger åben for et stort Sandbjerg, bliver den ganske øde. 1737: Sognet består nu af tre Byer: Hjardemål, Tved og Kårsøe, samt Klitten, som ligger vidt adspredt og meget deraf over en Mil til Kirken eller Skolehuset. Udi Sognet findes 30 Gårde, 18 Boel og 38 Huse. Bøndernes Næring og Brug er Agerdyrkning, er ellers i en slet og mådelig Tilstand. Behøvende Ildebrand fås. I Klitten findes 32 Familier Jorden er ringe og fordærvet af Flyvesand, men Sandet, som tilforn så meget har ødelagt dette Sogn, er vel temmelig begroet på nogle Steder, dog gives der endnu store nøgne Sandbanker er der 44 Gårde og 38 Huse i Sognet. V. Vandet Sogn. 1555: 23 Gårde, 6 Boel og 6 Møller. Marken er meget fordærvet af Sand er der 21 Gårde, 3 Boel og 37 Huse i Sognet. Deraf har V. Vandet By 9 Gårde og 2 Huse ; Tandrup 1 Gård; Nebbel, en Herregård med 22 Tdr. Hartk.; Agerholm 10 Gårde, 3 Boel og 3 Huse; V. Tøfting 1 Gård og Klitmøller 2 Vandmøller, 1 (Vejr)mølle og 32 Huse skriver Præsten, at formedelst den skadelige Sandflugt er mange nu i nogle År flyttede bort til andre Sogne både for Fiskeriets Formindskelse og Jordens Fordærvelse er 21 Gårde og 86 Huse i Sognet. Deraf bor 71 Familier i Klitmøller i to Byer. Sognefolkenes Næring og Brug er en Del Agerdyrkning og en Del Sejlads. Thi da står mange sig ganske vel og er rige både af Gårdmænd og Husmænd, men den Del af Husmændene, som alene lever af Fiskeriet, er ganske fattige og trængende. Høbjergning og Ildebrand er ganske ringe Dette Sogn har været udsat for stærk Sandflugt, så en stor Del deraf er enten ganske ødelagt og begravet under Klitterne eller er bleven blandet med Sand. Fra Agerholm ud til Havet er over en halv Mil, som alene består af Sandklitter, men som dog er langt bedre tilgroede end i Vang Sogn søndenfor. V. Vandet Sø har været til stor Frelse for dette Sogn, da den opsluger det Sand, som drives fra de tilstødende mod Vest liggende nøgne Sandbanker. 20 Gårde og 19 Huse i V. Vandet og 77 Huse i Klitmøller. 3 Vandmøller i Klitmøller, deraf 2 Melmøller og 1 Stampemølle, 7 Sandskuder og omtr. 20 Fiskerbåde. Mølboerne er ved Sejlads og Fiskeri tildels velhavende Folk. 1855: 22 Gårde og 104 Huse, deraf 80 i Klitmøller. Også Ø. Vandet, Skinnerup og Østerild Sogne har lidt Skade ved Sandflugt, særlig har Byen Toushede (Tovsig) taget stor Skade. I Hillerslev Herred er 43 Gårde forsvundne og 87 Gårde omdannede til Boelssteder i Tidsrummet (182 År). (Historisk Årbog for Thisted amt 1920, side )

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Oplysninger fra forskellige kilder vedr. Lodbjerg Sogn

Oplysninger fra forskellige kilder vedr. Lodbjerg Sogn Oplysninger fra forskellige kilder vedr. Lodbjerg Sogn Af Niels Vestergaard Larsen, Mors Fra Traps Danmark: Lodbjerg Sogn. bl.a.: - Sandflugten ødelagde byen Skovsted (1421 Skoustedt), der 1664 havde 6

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Matriklen 1664 Sønder Omme sogn.

Matriklen 1664 Sønder Omme sogn. Omvrå 1 selvejergård. 6 tdr. 2 skp. 1 fjk. hartkorn. Hans Rostrup til Juellingsholm. Oluf Jepsen og Christen Olufsen. Siden Peder Olufsen, Niels Olufsen, Christen Andersen, Peder Andersen og Jens Sørensen.

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2.

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2. 1668 Navne Noter 1. Ankommen fra Klitmøller Strand Skipper Peder Nielsen Peder Nielsen Skinderup o. 1610-efter 1668. af Klitmøller. Mandal 2/4 1668 Tobak, Salt, 3½ ancker frandsk Brændevin m.m. 2. Skipper

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

SANDFLUGTEN I THY

SANDFLUGTEN I THY SANDFLUGTEN I THY 1660 -- 1800 Af II. STØVRING-NIELSEN HER GIVNE MEDDELELSER hviler for en stor på studier i regnskaber for Dueholm, Ørum og Vestervig amter, der indtil 1794 foruden Mors omfattede Hillerslev,

Læs mere

Matriklen 1664 Grindsted sogn.

Matriklen 1664 Grindsted sogn. Grindsted sogn. Matrikel 1664. Grindsted by. Præstegården. 4 tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Til kongelig majestæt. Hr. Cornelius. Senere hr. Michel Ibsen. Giver årligen til Coldinghus 10 mark 5 skl. 2 alb.

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

08 Småskrift LD1. Reg. nr OM VANDMØLLER. Kopi afleveret af Niels Juul Pedersen, Gadekæret 5, 9760 Vraa

08 Småskrift LD1. Reg. nr OM VANDMØLLER. Kopi afleveret af Niels Juul Pedersen, Gadekæret 5, 9760 Vraa 08 Småskrift LD1 Reg. nr. 1991-09 OM VANDMØLLER Kopi afleveret af Niels Juul Pedersen, Gadekæret 5, 9760 Vraa Jerslev Præstegårds Mølle Jerslev Sogn. Vandmøllen har kun en Kværn kan kun bruges Forår og

Læs mere

SYNSFORRETNING ang. bøndernes og husmændenes tilstand i Kronborg amt 1717 (LA)

SYNSFORRETNING ang. bøndernes og husmændenes tilstand i Kronborg amt 1717 (LA) SYNSFORRETNING ang. bøndernes og husmændenes tilstand i Kronborg amt 1717 (LA) Asminderød 1 gårdmand Søren Rasmussen 5-4-0-0 39 0 9 2 4 6 15 M 1/4 kedel præsten Præstegården 2 gårdmand Thomas Hansen 5-4-0-0

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde. Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.

Læs mere

År fæstebr fæster f. ca skifte nævnt i andre skifter m.v. forrige fæster årsag + betingelser

År fæstebr fæster f. ca skifte nævnt i andre skifter m.v. forrige fæster årsag + betingelser Vigsøgård, udfæstet i parter - matrikler hele gården: M.1664 fra Dueholm Kloster, bruger Christen Larsen M.1688 no 1, ejer Ålborg Hospital, bruger Peder Olufsen M.1688b no 1, hk. 2.4.1.0., ejer Irup, bruger

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Matriklen 1664 Vorbasse sogn.

Matriklen 1664 Vorbasse sogn. Vorbasse præstegård. Ingen hartkorn angivet. Hans Henrichsen Koch giver årligen til cantotoriet i Ribe 2 rdl. 2 alb. gæsteri. Vorbasse 1 gård. 6½ tdr. 2½ skp. 2 alb. hartkorn. Kolding Hospitals tjener.

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

(Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.)

(Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.) Udskiftning af Harring og Koldby Byer. (Udskrift af Landvæsenskommissions Protokollen for Ørum og Westervig Amter.) (Ved Lærer A. Christensen, Harring. ANNO 1792, den 15. Oktober mødte Amtmanden og Landvæsenskommissærerne

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a 27.05.1695 fæst Bendt Pedersen halvparten af den otting jord hans Moder bebor, som hun for ham oplod, skal give deraf

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Generation X Ane nr. 1496/1497

Generation X Ane nr. 1496/1497 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jeppe Jespersen og Karen -datter Bruun 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jesper Nielsen & Anna -datter Ane nr. 2992/2993 Jeppe Jespersen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Flakkebjerg herreds tinghus

Flakkebjerg herreds tinghus Af Erling Petersen Det gamle tinghus i Flakkebjerg herred var i 1720, da Eskild Bruun blev herredsfoged, så forfaldent, at det ikke længere kunne tjene sit formål, og tinget blev derfor i en årrække holdt

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Nogle af klitterne i Thisted Amt

Nogle af klitterne i Thisted Amt Nogle af klitterne i Thisted Amt Jens BrüeI, der var plantør ved Vester Thorup Klitplantage ved århundredeskiftet, udgav i 1898 en historisk beretning om klitternes tilstand i Thisted Amt. Første del al

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

9.s.e.trin. I Horne 9.00, Strellev /

9.s.e.trin. I Horne 9.00, Strellev / Før jeg blev rigtig udlært præst var jeg engang sammen med en flok kommende præster på tur til det, der dengang hed Horsens Statsfængsel. Vi skulle tale med en indsat om, hvad han brugte kirken i fængslet

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Det var skiftedag i Skyum for nu næsten 200 år siden. For udover udskiftningen af jorder og parceller blev i løbet

Læs mere

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud

Læs mere

FRA LODBJERG SOGNS FORTID Af HENRIK LARSEN.

FRA LODBJERG SOGNS FORTID Af HENRIK LARSEN. FRA LODBJERG SOGNS FORTID Af HENRIK LARSEN. LODBJERG SOGN ligger i Thisted Amt ude ved Vesterhavet lige nord for Agger Sogn. Det har ikke som dette taget særlig Skade af Havets Bortskylning af Kysten,

Læs mere

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150

Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2500/2501

Generation XI Ane nr. 2500/2501 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Nielsen og Apelone -datter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Niels Madsen & -datter Ane nr. 5000/5001 Mads Nielsen og Apelone

Læs mere

v1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed

v1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl. 19.00 DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed DDS 2 Lover den Herre v1 Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019 Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019 Trinitatis græsset i hverdage Julen varer lige til påske, siger man. Efter påsken kommer pinsen, og søndagen efter pinse fejres en særlig festdag i kirken: Trinitatis

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11

17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11 17. Søndag efter trinitatis 2013, Hurup. Høstgudstjeneste Lukas 14, 1-11 Herre, lær os at takke dig for alt det, som lykkes for os, og lade taknemmeligheden komme andre mennesker til gavn. AMEN Kornhøsten

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Udviklingen i antallet af gårde 1568-1682

Udviklingen i antallet af gårde 1568-1682 Udviklingen i antallet af gårde 1568-1682 i Thy og Vester Hanherred af Trine Gjesing Antvor Ud fra først og fremmest præsteindberetninger indkredses antallet af gårde i de enkelte sogne i Thy og Vester

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.

Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

EKSTRAKT af JUSTITSPROTOKOL for HILLERSLEV OG HUNDBORG HERREDER 1690

EKSTRAKT af JUSTITSPROTOKOL for HILLERSLEV OG HUNDBORG HERREDER 1690 EKSTRAKT af JUSTITSPROTOKOL for HILLERSLEV OG HUNDBORG HERREDER 1690 ved G. Møller Frederiksen 1983 Ekstrakt af Justitsprotokol for Hillerslev og Hundborg Herreder 1690 Herredsfoged: Emmike Eriksen i Thisted

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9

Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1. Prædiken til 9.s.e.trinitatis Prædiken til 9.s.e.trinitatis 2017 Tekst: Luk.16,1-9 Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 Tekst: Luk.16,1-9 Den kloge afdelingschef. Penge er godt, men venner er mere værd. Jesu brugte lignelser til at sige noget om Guds rige, ved at tage en situation eller

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Nielstrup fæsteprotokol

Nielstrup fæsteprotokol Nielstrup fæsteprotokol 1719-1759 Protokollen har fæstere fra: Dongshøjrup, Egebjerg, Egense, Høje, Kirkeby, Ollerup, Rårud, Ulbølle, Vester Skerninge og. Fæster by hartkorn dato tidligere fæster Rasmus

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere