KENDELSE. Klager, der havde fast bopæl i Norge, ønskede at købe en lejlighed, hun kunne bo i, når hun besøgte sin familie i Danmark.

Transkript

1 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Palle Ørtoft v/ Chartis Kalvebod Brygge København V. Nævnet har modtaget klagen den 15. marts Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har undladt at informere klager, der havde fast bopæl i Norge, om, at der var bopælspligt på den lejlighed, hun købte gennem indklagede, og om indklagede som følge heraf er erstatningsansvarlig over for klager. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager, der havde fast bopæl i Norge, ønskede at købe en lejlighed, hun kunne bo i, når hun besøgte sin familie i Danmark. Indklagede havde ejerlejligheder i et byggeprojekt til salg, og den 23. januar 2007 afgav klager købstilbud om køb af en af disse lejligheder. Sælger accepterede købstilbuddet den 30. januar Indklagede søgte Justitsministeriet om tilladelse til klagers erhvervelse af

2 2 ejerlejligheden. Den 1. november 2007 skrev Justitsministeriet til indklagede bl.a.:

3 3 Den 12. november 2007 underskrev klager betinget skøde, udarbejdet af indklagede. Skødet blev tinglyst den 13. december Af tinglysningsrettens påtegning fremgik bl.a.: Tilladelse fra Justitsministeriet forevist. Den 27. oktober 2008 bad Justitsministeriet klager om en redegørelse, idet klager ikke havde taget ophold på den købte ejendom. Ministeriet henviste til, at tilladelsen til købet bl.a. var betinget af, at ejendommen blev benyttet til helårsbeboelse af klager, og varslede at tilladelsen ville bortfalde, og at klager ville blive pålagt at sælge ejendommen inden for en frist på mindst 6 måneder og højst 1 år, hvis klager ikke flyttede bopæl til ejerlejligheden.

4 4 Klagers advokat skrev den 17. juni 2009 til indklagede, og indklagede svarede bl.a.: I forlængelse af deres skrivelse af 17. juni 2009 har jeg følgende kommentarer. Vi har handlet på grundlag af de oplysninger [klager] gav os i forbindelse med køb af lejligheden, nemlig at hun ville bruge lejligheden til helårsbolig. Så vidt vi er orienteret, tog [klager] også bopæl i lejligheden da hun overtog den. Så vidt vi er orienteret havde [klager] tidligere søgt om tilladelse til at erhverve en bolig i Danmark, og var derfor klar over betingelsen. Vi er naturligvis kede af situationen, og gør alt hvad vi kan for at finde en køber til lejligheden. Udbuddet er dog meget stort, og vi står pt. ikke med en konkret køber. Vi markedsfører lejligheden på Internettet og i avisen. [...] Klager har oplyst, at ejerlejligheden endnu ikke er blevet solgt. Klager har bl.a. anført: Indklagede har undladt at informere klager om, at klager skulle tage fast bopæl i ejerlejligheden, hvis hun købte den. Indklagede skal derfor erstatte klagers tab i forbindelse med, at klager nu er nødsaget til at sælge ejerlejligheden igen - formentlig for en lavere pris, end klager gav. Klager bor i Norge, men ønskede at købe en ejerlejlighed i Danmark, så hun kunne bo der, når hun besøgte familie i Danmark. Klager ville ikke flytte og tage folkeregisteradresse i Danmark, da klager bor i Norge med sin mand og har en diagnose, der gør, at klager ofte er på sygehus i Norge. Klager har aldrig givet udtryk for, at klager skulle anvende ejerlejligheden som helårsbolig. Indklagede fortalte da også til klager, at der ikke var bopælspligt i ejerlejligheden. Klager har aldrig hørt om, at klager skulle søge Justitsministeriet om tilladelse til at eje en dansk lejlighed. Det er således usandt, når indklagede påstår, at klager tidligere har været i kontakt med Justitsministeriet. Først i oktober 2008 blev klager via brev fra Justitsministeriet bekendt med reglerne. Klager var ikke blevet oplyst om, at indklagede havde søgt ministeriet om tilladelse til erhvervelse af ejerlejligheden, eller oplyst om svaret fra ministeriet, som åbenbart kom få dage før, klager skulle overtage ejerlejligheden. Da klager kontaktede indklagede om ministeriets brev med varsel om at flytte ind i

5 5 ejerlejligheden, oplyste han, at han troede, at klager havde modtaget kopi af ministeriets breve og derfor ikke havde oplyst klager herom. Indklagede oplyste, at han ville sælge ejerlejligheden vederlagsfrit for klager, men han indrømmede ikke, at han havde begået fejl. Indklagede har sat lejligheden til salg hos indklagede, men den er ikke solgt endnu. Indklagedes ansvarsforsikringsselskab Chartis har bl.a. anført: Det bestrides, at indklagede skal betale erstatning til klager. Klager oplyste til indklagede, at hun ønskede at erhverve en helårsbolig, og at hun ville tage bopæl i denne ejerlejlighed. Indklagede fik tillige oplyst, at klager tidligere havde søgt om tilladelse til erhvervelse af bolig i Danmark, og at hun derfor havde kendskab til reglerne i den forbindelse. Klager har således ikke nævnt over for indklagede, at ejerlejligheden alene skulle anvendes til feriebolig. Indklagede har dermed ikke begået en ansvarspådragende fejl. Da indklagede gerne ville hjælpe klager, tilbød indklagede at videresælge ejerlejligheden uden at kræve salær herfor. Nævnet udtaler: Nævnet skal udtale sin kritik af, at indklagede ikke informerede klager om, at han havde indsendt ansøgning til Justitsministeriet og ikke sendte kopi af Justitsministeriets svar til klager. Nævnet kan dog på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om klager til indklagede har oplyst, at hun alene skulle anvende ejendommen som feriebolig og ikke ville tage fast bopæl i ejerlejligheden. Nævnet kan dermed ikke afgøre, om indklagede har begået fejl i forbindelse med klagers erhvervelse af ejerlejligheden, og dermed ikke afgøre, om indklagede skal betale erstatning til klager. Som følge af kritikken skal indklagede betale klagegebyret på 700 kr. til klager. Konklusion: Spørgsmålet om indklagede skal betale erstatning til klager afvises fra nævnsbehandling. Som følge af kritikken skal indklagede betale klagegebyret på 700 kr. til klager inden 30 dage fra kendelsens dato.

6 6 Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand