Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning"

Transkript

1 Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem jordtyper, mark, udbyttepotentiale, sorter, vand og vækstforhold generelt. Hvis gulerødderne får for lidt kvælstof, løber de pludselig tør, inden de har nået udbyttepotentialet. Toppen bliver lys, og væksten går i står. Når gulerødderne bliver stresset af N mangel, kan de også blive mere modtagelige for bladplet, og toppen kan blive mere svag og vanskelig at høste uden spild. Gulerødder kan fint tildeles rigeligt med kvælstof, men hvis de skal stå til sent på efteråret eller halmdækkes, kan toppen i sorter til halmdækning blive så tæt, at der udvikles råd af knoldbægersvamp i de nederste blade. Råd vokser via stænglerne ind til kronen, og fortsætter over i de sunde blade, som falder sammen, inden gulerødderne når udbyttepotentialet. Af ovennævnte årsager bliver der ofte anvendt delt gødskning i gulerødder, hvor man tildeler lidt mindre kvælstof til gulerødder end jordtype, forfrugt og jordanalyser indikere, for så senere at eftergødske hvor der opstår yderligere behov. Men selv på det tidspunkt hvor gulerødderne skal eftergødskes, kan det være meget svært at skønne, hvorvidt der er behov for den sidste tildeling. Desuden kan det være vanskeligt at eftergødske økologiske gulerødder modsat de konventionelle, hvor man blot spreder lidt ekstra handelsgødning. CropSat I 2016 introducerede Seges og NaturErhverv programmet CropSat, som gratis formidler satellitfotos, der kan anvendes som grundlag for bl.a. eftergødskning af landbrugsafgrøder. Billederne er NDVI-fotos også kaldet vegetationsindeks. Vegetationsindekset er et relativt tal på en skala fra 0 til 1, hvor 0 er bar jord og 1 er meget tæt afgrøde-vegetation. Afgrødens vegetationsindekse kan bruges som grundlag for positionsbestemt kvælstoftildeling. Spørgsmålet er så, om man i gulerødder kan etablere en stor parcel i marken med ekstra kvælstoftildeling og bruge denne parcel til at skønne gødningsbehovet i den omgivende mark. Hvis NDVI målingerne fungere som beskrevet, burde de kunne se en gødningsparcel med højere vegetationsindeks, før det menneskelige øje kan se parcellen. Det giver mulighed for at eftergødske, inden det går galt. Satellitbillederne har en opløsning af 10x10 meter. Efter samtale med specialkonsulent på Seges blev det vurderet, at en gødningsparcel på minimum 20x20 meter bør kunne ses på billederne. Toptrimmer Hvis gulerødderne ender med at få for meget kvælstof i forhold til behovet, bliver toppen tæt og rådner. For at undgå at toppen falder sammen i råd, kan toppen trimmes. GartneriRådgivningen har tidligere i forsøg vist, at når tæt gulerodstop klippes på siderne, så spidserne af de nedhængende blade klippes af, så kan man kontrollere nogle af rådproblemerne. I dag kører der toptrimmere i Canada, UK og Israel. Hvis man kan bruge store gødningsparceller og NDVI-målinger til at styre eftergødskningen i tilfælde af N- mangel, kan man måske også bruge N-parcellerne og NDVI-målinger som beslutningsstøtte for, om og hvornår der er behov for at toptrimme gulerødder. Testplan

2 I 2016 blev der i to konventionelle marker og to økologiske gulerodsmarker etableret gødningsparceller af 20x20 meter. De to konventionelle marker blev placeret på henholdsvis ler og sand og tilsvarende for de to økologiske marker. Grundgødskning: Økologisk sandjord fik 130 kg N/ha som husdyrgødning (mark 90-0). Konventionel sandjord fik 80 kg N/ha med NPK-gødning og N-gødning (mark 671-0). Økologisk lerjord fik 80 kg N/ha med gylle (mark 167-0). Konventionel lerjord fik 80 kg N/ha med NPK-gødning og N-gødning (mark 794-0). For at være sikker på at gødningsparcellerne blev overgødsket i forhold til omgivende mark, blev der spredt +75 kg N/ha med hånden. I øko-markerne blev parcellerne etableret med Biogrow og i konventionelle marker i form af N27. For at toptrimme gulerødderne blev der konstrueret en toptrimmer bestående af lodret kørende tallerkener, der trækkes mellem gulerodsrækkerne med høj hastighed og skære liggende blade af gulerodstoppen. For at testkøre toptrimmeren blev den afprøvet i mere end 15 forskellige gulerodsmarker i august måned. I 8 forskellige marker lykkedes det at ramme et tidspunkt, hvor toptrimmeren klipper % af bladmassen (markerne 681-0, 92-0, 90-0, 28-0, 692-0, 671-0, og 794-0). Kommer man før at bladene rent fysisk ligger på jorden, har trimmeren vanskeligt ved at klippe blade af. Kommer man senere med trimmeren, hvor hele toppen har lagt sig, sker det oftest at toppen lægger sig til den ene side og toptrimmeren klipper alle blade af, så der kun står stængelstub tilbage. Se fotos. Parcellerne blev etableret ved at trække toptrimmeren gennem marken i baner af 6 eller 12 bede. I testparcellerne blev der målt NDVI med håndholdte GreenSeeker ca. 10 dage efter toptrimning, hvor den afklippede top ligger vissen på jorden mellem rækkerne. Desuden undersøgte vi satellitfotos med vegetationsindeks-billeder fra CropSat for at genfinde de afklippede baner på billederne. Resultater Uden toptrimning 92-0 Med toptrimning 92-0

3 Toptrimning, hvor man kan ane de afklippede blade i bunden af rækkerne. Toptrimmer, hvor visne blade ligger på jordoverfladen under gulerodstoppen. Toptrimmer Toptrimmeren klipper fint, hvis man kan ramme det rigtige tidspunkt. Det er meget svært at beskrive i tekst og billeder hvad der er rettidig. Man skal stå i marken og konkret vurdere, hvor mange blade der ligger ned mellem rækkerne, og om det er ensartet for alle rækker. I nogle marker, hvor rækkerne er placeret i nordsyd-gående retning, har toppen tendens til at lægge sig til den ene side, samtidig med at yderrækken i sydsiden bliver tættere end de øvrige rækker. Disse forhold er med til at påvirke resultatet af trimmeren. Trimmeren har desuden svært ved at klippe bladene, med mindre de ligger ned mod jorden. Blot det at toppen læner sig ind i naborækken, men stadig er løftet fri af jorden, gør at tallerkenerne ikke kan trække dem ned til jorden og klippen dem af. Yderrækkerne på siden af bedene er lettere at klippe end at klippe bladene mellem rækkerne på bedene. Hvis det er meget vådt vejr, kan de afklippede blade ligge flere dage på jorden, uden at visne og i stedet begynde at rådne. Er det derimod tørt vil de afklippede blade tørre ind i løbet af ganske få dage. Vejrudsigten har således også indflydelse på beslutningen. For at få et indtryk af gulerøddernes størrelse og hvor meget top der klippes af planterne, blev størrelse og afklip vejet på et par af markerne. Se tabellen. Indtrykket i marken er, at toptrimmeren alt efter forholdene klipper fra % af bladene af. 25 % afklippede blade kan se voldsomt ud i marken, men effekten vil afhænge meget af den samlede bladmasse. Typisk kan bladmassen i en gulerodsmark i september variere fra 5-30 ton/ha, hvor pæne marker med sund top typisk står med ca. 20 ton/ha bladmasse. En prøveopgravning i 29 marker i 2016 viste i gennemsnit 19,9 ton/ha blade sidst i september varierende fra 6 til 31 ton/ha.

4 Toptrimning af gulerødder den 31. aug Udbytte, brutto Vægt Top Pct. top klippet af ton/ha g/rod ton/ha % % Gulerødderne blev mål og vejet samme dag som de blev toptrimmet. Sort: Nairobi. I 13 forskellige marker hvor toptrimmeren er trukket gennem en bred bane, er der målt vegetationsindeks med håndholdt NDVI-måler. Måling af NDVI med GreenSeeker i gulerødder efter toptrimning 2016 Mark nr. Sort Vegetationsindeks, NDVI Uden toptrimmer Toptrimmer Octavo 0,91 0, Nipomo 0,87 0, Nairobi 0,82 0, Nipomo 0,89 0, Nipomo 0,91 0, Nairobi 0,89 0, Nairobi 0,86 0, Nairobi 0,88 0, Nairobi 0,90 0, Nairobi 0,91 0, Nairobi 0,90 0, Nairobi 0,90 0, Nairobi 0,91 0,87 Gns. 0,89 0,85 Markerne er toptrimmet sidst i august og målingerne er udført første uge i september. Forskellene i de målte NDVI-enheder er sikre men små. I praksis er det oplevelsen, at forskellene ikke kan ses med øjnene dage efter toptrimning. Kun i hjulsporene hvor der ligger visne afklippede blade. Cirka en uge ind i oktober blev parcellerne høstet, umiddelbart inden halmdækning af markerne. Toptrimning har i gennemsnit kostet 5-6 % udbyttetab. Se tabellen. På høsttidspunktet først i oktober var gennemsnitlig 10 % mindre bladmasse på gulerodstoppen efter toptrimning. I 2016 skiftede vejret sidst i august til stabilt højtryk med varmt og tørt vejr hele september og lidt ind i oktober. Modsat fremmes udvikling af knoldbægersvamp og råd i bladenden af fugtigt vejr. Fordi vejret udviklede sig til at blive meget tørt i september, var der begrænset udvikling af råd og rodfiltsvamp i markerne. Det tørre vejr betød også at væksten i perioder gik næsten helt i stå. Derfor når den klippede gulerodstop i flere af markerne ikke at reetablere fuld bladmasse i løbet af september. Se tabellen.

5 Toptrimmer til kontrol af knoldbægersvamp i gulerødder 2016 Mark nr. Sort Udbytte, ton/ha Merudbytte Antal dage fra ubehandlet toptrimmer procent, % trimning til høst rod top rod top rod top Norfolk Nairobi Nipomo Nipomo Nairobi Nairobi Nairobi Nairobi Toppen er trimmet vertikalt med tallerkener for at klippe blade i bunden af afgrøde. Trimmet sidst i august. CropSat Med fotos fra CropSat er billeder af vegetationsindeks (NDVI) undersøgt i de forskellige test-marker i perioden august -oktober. I kun en af markerne har man på satellitbillederne kunnet se forskel mellem hvor der blev toptrimme og ikke toptrimmet. Det er den samme mark (90-0) som på høsttidspunktet viste sig at have det laveste udbytte, mindst bladmasse og hvor 24 % af toppen stadig manglede i oktober efter toptrimmer i august. Ud fra samtaler med specialkonsulent fra Seges gætter vi på, at årsagen til at satellitfoto har svært ved at se forskellene i NDVI kan skyldes, at kamerateknologien på satellitterne er indstillet, så de har lettere ved at registrere små forskelle, når NDVI-tallene er lave, og vanskeligere ved at se forskellene når NDVI-tallene er høje. Dette kan måske forklare, hvorfor vi har svært ved at finde de toptrimmede parceller og gødningsparcellerne på satellitbillederne, selv om de i marken fremstår tydeligt. Man kan således forestille sig, at vi ville have lettere ved at se parcellerne, hvis de havde været undergødsket, end når de er overgødsket.

6 Af de fire marker med gødningsparceller var 90-0 også den eneste mark, hvor vi med god vilje kunne genfinde gødningsparcellen på satellitbillederne med NDVI målinger.

7 Mark 90-0.

8 Gødningsparcel i mark En firkant er på 10x10 meter. Gødningsparcellen er på 20x20 meter. Fejl Satellitbillederne fra en af markerne (794-0) ses neden for. Billederne er fra samme sted i marken, hvor man kan se træer og vej i kanten af marken. På marken kan man se en lys bane på tværs fra vejen og ind i marken. Dette er en åbning uden gulerødder. Inden i marken er der en gul lodret aflang firkant. Her er der barjord klargjort til halmstak. Når man sammenligner billede 2 med de tre øvrige billeder, kan man se at striben og firkanten flytter sig i forhold til placeringen af træer og vej! Det skyldes formentlig en fejl i satellitbilledernes reference-punkter i landskabet. Dette er en fejl, der helst ikke må ske, og som kan medføre fejlbehandling af marken. På billederne er der med pil også angivet hvor gødningsparcellen er placeret i marken i forhold til kanten af marken. På ingen af billederne kan man se gødningsparcellen af 20x20 meter.

9 Konklusioner Toptrimning har tidligere vist god effekt til kontrol af råd og knoldbægersvamp i gulerodstop. I denne test kunne man også se effekt mod rådne blade, men i ingen af markerne gav råd anledning til at toppen faldt sammen og til udbytte tab. Det skyldes usædvanlig tørt vejr i september som forhindrede udvikling af knoldbægersvamp i gulerodstoppen. Dermed blev det også vanskeligt at demonstrere effekten af toptrimmeren. Toptrimning i denne test kostede i gennemsnit 5-6 % mindre udbytte. Tørke i september medførte at gulerødderne ikke kompenserede for den afklippede top. En pæn sund gulerodstop har i efteråret ca. 20 ton/ha bladmasse. Hvor der er risiko for at gulerødderne udvikler yderligere top, er der øget risiko for udvikling af råd og knoldbægersvamp i bunden af toppen. Det er en væsentlig ulempe ved toptrimmeren, at man på det tidspunkt, hvor der toptrimmes, ikke kan vide om toppen senere vil udvikle knoldbægersvamp. Vejrudsigten og vækstpotentialet skal inddrages i beslutningen. Satellit-fotos fra CropSat kan kun vanskeligt hjælpe med at fastlægge behovet for toptrimning, da forskelle i NDVI (vegetationsindeks) er svære at registrere, når tallene er høje altså >20 ton/ha bladmasse. NDVI-målingerne har sært ved at se toptrimmede baner, hvor der er klippet % bladmasse af gulerodstoppen. Barjord i åbninger kan man derimod tydeligt se på satellit-billederne.

10 Etablering af en gødningsparcel med ekstra kvælstof i gulerodsmarken fungerer fint som reference, når man sidst på sommeren skal beslutte, om der er behov for eftergødskning. Parcellen skifter farve og bliver lysere, hvis marken løber tør for kvælstof. Registrering af synlige forskelle kan understøttes af NDVI-målinger med GreenSeeker. En gødningsparcel af 20x20 m med ekstra tildeling af kvælstof kan umiddelbart ikke genfindes på satellitbilleder fra CropSat. Det kan skyldes, at satellit-billederne har svært ved at registrere forskelle ved høje NDVI-tal. Måske CropSat kan se parcellerne, hvis man i stedet for at tildele ekstra kvælstof, laver en parcel med undergødskning. Lars Møller, Rådne blade på jordoverfladen under gulerodstoppen når den løftes til side. Mark 692-0, 7. okt. 2016

11 Tørre bladrester efter toptrimmer og kun få rådne blade hæftet til gulerødderne.

12 Råd og knoldbægersvamp i bunden af gulerodstoppen på mark På foto nedenfor ses hvordan knoldbægersvamp fortsætter ned i roden.

13 Bilag: Mark kg N (NS 27-4) i parcel af 20x20 meter i bed 6-16 til højre for den midterste åbning og 75 meter inde i marken. Konventionelle gulerødder. Parcel etableret 4. juli Mark kg N (Biogrow) i parcel af 20x20 meter i bed 6-16 til højre for første åbning og 75 meter inde i marken. Økologiske gulerødder. Parcel etableret 4. juli Mark kg N (NS 27-4) i parcel af 20x20 meter i bed 6-16 til højre for mergelgrav og 75 meter inde i marken. Konventionelle gulerødder. Parcel etableret 5. juli Mark kg N (Biogrow) i parcel af 20x20 meter i bed 6-16 til højre for åbning og 75 meter inde i marken. Økologiske gulerødder. Parcel etableret 5. juli 2016.

Kalium til gulerødder

Kalium til gulerødder Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Nyhedsbrev fra Geoteam AG

Nyhedsbrev fra Geoteam AG Forfatter Telefon Email Web Jens Christian Skov Jensen +45 7733 2233 info@geoteam.dk www.geoteam.dk 26. maj 2016 Nyhedsbrev fra Geoteam AG Indhold CropSAT.dk... 2 Forskellen mellem Tildelingskort.dk og

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Udplantning af persillerod

Udplantning af persillerod Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt

Læs mere

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof

GØDSKNING. Stigende mængder kvælstof GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk

Læs mere

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen Forskellige anbefalinger til nordmannsgran og nobilis Vækst følger en S-kurve Stigningsdel: Juletræer og yngre

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Nyt om IT og noget andet. v/ Torben Videbæk. 3. februar 2016

Nyt om IT og noget andet. v/ Torben Videbæk. 3. februar 2016 Nyt om IT og noget andet v/ Torben Videbæk 3. februar 2016 FarmTracking Free Basic Cropsat.dk Naturerhverv Nye afgrøder Ændring af markblokke MFO/afgrøde kategorier Underkendte lysåbne arealer Unge landbrugere

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge.

Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Del af mappe 4) TVR november 2015 Forskelle i høstudbytter, gødskning og indtjening pr ha på Charlottenlund Gods, Ystad og Skovgården, Ringsbjerg, Køge. Konklusion Charlottenlund Gods tjener væsentligt

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016

Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (N). Notat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 Del af mappe 5) Virkningsgrad for tildeling af kvælstof (). otat af Torben Vagn Rasmussen, 2016 1 Teoretisk baggrund og anvendelse. Empirisk Ligevægt for kvælstoftildeling refererer til en balance situation

Læs mere

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt om vinterraps til 2017 Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-6

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro Gødningsaktuelt Nr. 4 april 2014 1. årgang www.yara.dk Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger YaraVita Gramitrel En harmonisk forsyning med alle næringsstoffer er grundlaget for en optimal

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER?

EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER? EKSEMPEL PÅ PRAKTISK ANVENDELSE AF DRONER I DANSK LANDBRUG KAN DER UDARBEJDES ET KVÆLSTOFTILDELINGSKORT PÅ BAGGRUND AF DRONEMÅLINGER? Rapporten er udarbejdet af Rita Hørfarter, SEGES Jens Christian Skov

Læs mere

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN? Forskel på succes og fiasko i hvededyrkning hvad er det lige der gør, at man tjener penge? v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Resultater VKST-konkurrence Firma Sort Kg N pr.ha

Læs mere

Mere gødning mere lejesæd?

Mere gødning mere lejesæd? Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af: Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er

Læs mere

GØDSKNING Stigende mængder kvælstof

GØDSKNING Stigende mængder kvælstof GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Forsøg med stigende mængder kvælstof anvendes til at fastlægge afgrødernes behov for kvælstof. I forbindelse

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere