Redegørelse for DEF-styregruppens vurdering af arbejdet med fælleskataloger i fremtiden.

Transkript

1 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek DEF 02/297 Arbejdsgruppen om Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark 20. november 2002 J.nr.: Redegørelse for DEF-styregruppens vurdering af arbejdet med fælleskataloger i fremtiden. 1 Baggrunden for redegørelsen I det følgende redegøres for DEF-styregruppens vurdering af det udredningsarbejde vedrørende fælleskatalogfunktioner, der er foregået siden maj i år. Vurderingen er foretaget på baggrund af arbejdets forløb, indholdet af rapporten Fælleskataloger i fremtiden scenarier for datadistribution med tilhørende bilag samt en konference om emnet under overskriften Fælleskataloger i fremtiden forskningsbibliotekernes rolle. DEF-styregruppen er ikke officielt blevet anmodet om et høringssvar, men når der alligevel er udarbejdet et sådant, skyldes det især tre forhold, der gennemgås i de tre følgende afsnit. Redegørelsen er udarbejdet med henblik på fremsendelse til Arbejdsgruppen om Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark samt publicering på DEF-projektets hjemmeside Beskrivelsen af DEF i udredningsarbejdet Den rapport, der er udarbejdet af arbejdsgruppen, fokuserer på DanBib-samarbejdet, men den beskæftiger sig også med DEF. En beskrivelse af DEF-katalogen anvendes til at illustrere problemer med virtuelle kataloger, og DEF fremstår på den måde som en eksponent for denne løsning, der er et af de scenarier, som afvises. Derudover indeholder rapporten en beskrivelse af en integration af bibliotek.dk og deff.dk. Det er DEF-styregruppens vurdering, at behandlingen af DEF-samarbejdet i rapporten er selektiv og unuanceret, og da arbejdsgruppen efterfølgende har udtrykt uenighed i denne vurdering, forekommer det DEF-styregruppen relevant at udforme et høringssvar, der uddyber baggrunden for DEF-styregruppens vurdering og sikrer, at rapportens beskrivelse af DEF ikke står alene. 1.2 Formålet med udredningsarbejdet: Fælleskatalog eller fælleskataloger? Det har undervejs i forløbet været temmelig vanskeligt at fastslå formålet med udredningsarbejdet. En af evaluatorerne, Peter Stubley, udtrykker det således: DEF Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Danmark Telefon Fax E-post: def@bs.dk

2 11. There is no clear statement in the Scenarios document indicating the reason for this investigation being undertaken at this particular time. The development of DanBib, bibliotek.dk and deff.dk are explained, and section 1.1 states that, we have now arrived at a crossroad and the question is where to concentrate our developmental efforts from now on. Apart from this, no reason is given for the investigation: is there some dissatisfaction with the present union catalogue arrangements that is encouraging a re-think? Is it because of evolving technical possibilities? Because other countries are investigating these issues? Or perhaps it is part of a periodic, developmental, overview of Danish library systems? Some of these issues may be relatively unimportant in arriving at a recommendation, others are not, and a little more background information would have been useful, even if this only consisted of a statement saying that there were no further imperatives other than those indicated. 1 I rapporten beskrives denne korsvej, der altså kunne være baggrunden for arbejdet, med henvisning til både DEF-katalogen og DanBib, og på den baggrund synes udredningsarbejdet umiddelbart relevant for DEF. Arbejdsgruppens fulde navn fortæller, at den beskæftiger sig med nationale fælleskatalogfunktioner, men det har været uklart, om der hentydes til flere funktioner ved DanBib eller til både DanBib og DEF-katalogen. Redaktøren af rapporten, Leif Andresen, har i en kort artikel om arbejdet til Biblioteksstyrelsens blad, Nyt fra Nyhavn, imidlertid tilkendegivet, at: Biblioteksstyrelsen er af den opfattelse at det er nødvendigt at sikre en bred konsensus om den fremtidige udvikling af DanBib. Igennem mange år har der være røster som har peget på mere decentrale modeller, og tiden er nu moden til at gennemføre et analysearbejde som baggrund for en bredere diskussion af den fremtidige fælleskatalogfunktion i Danmark 2 Det er ligeledes efterfølgende på konferencen blevet oplyst, at arbejdet kun skulle omfatte DanBib. På den baggrund forekommer det imidlertid bemærkelsesværdigt, at rapporten indeholder et scenario 2C, der beskæftiger sig med virtuelle kataloger som et supplement til den fysiske fælleskatalog. I arbejdsgruppens indstilling, der indeholder den endelige anbefaling, fokuseres netop på dette scenario: Der skal være mulighed for anvendelse af Z39.50 til at etablere virtuelle kataloger, og den fysiske fælleskatalog skal være åben overfor samspil med sådanne løsninger, dvs. mulighed for at anvende scenario 2C. 3 1 Peter Stubley: The Future of Union Catalogues in Denmark - Evaluator s report, side 2. 2 Leif Andresen: Arbejdsgruppe om fremtidige fælleskatalogfunktioner i Danmark, Nyt fra Nyhavn nr , side Arbejdsgruppen om Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark: Arbejdsgruppens indstilling, side 2. 2

3 DEF-styregruppen hilser denne anbefaling velkommen, da den tillader DEF at videreføre eksisterende udviklingsplaner. Ligeledes afsluttes arbejdsgruppens indstilling med en række anbefalinger med konsekvenser for DEF: Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et nærmere samarbejde mellem de to tjenester deff.dk og bibliotek.dk Fokus på bibliotek.dk er den samlede befolkning, mens fokus for deff.dk er snævrere med udgangspunkt i forskning og uddannelse. Men de ressourcer som er tilgængelige med deff.dk kan i det omfang det er relevant også gøres tilgængelige via bibliotek.dk og bibliotek.dk kan gøres tilgængelig via deff.dk på en tydeligere plads end det er tilfældet i dag. Det er endvidere oplagt at sikre at den tekniske og faglige udvikling er koordineret og at der ikke sker en udvikling af overlappende funktioner. 4 Opdragsgiverne har som nævnt ikke skønnet det relevant, at høre DEF i den forbindelse, men Styregruppen for DEF håber at blive inddraget, såfremt det besluttes at igangsætte et sådant samarbejde. 1.3 Forløbet af udredningsarbejdet Det er meget væsentligt for DEF-styregruppen at understrege, at hverken DEF s styregruppe, sekretariat eller de danske forskningsbiblioteker har været inddraget i arbejdet eller fået mulighed for at kommentere indholdet i rapporten før offentliggørelsen af denne. DEF-styregruppen finder dette forhold kritisabelt eftersom rapporten også beskæftiger sig med DEF. Det er efterfølgende blevet oplyst, at hensigten har været, at den konference, der blev afholdt efter offentliggørelsen af rapporten, skulle give mulighed for at kommentere indholdet. DEF-styregruppen var imidlertid ikke inviteret til konferencen ligesom den ikke officielt er høringsberettiget. På den baggrund havde det i endnu højere grad været hensigtsmæssigt at forelægge rapportens indhold for enten DEF s styregruppe eller sekretariat forud for offentliggørelsen. 2 Indholdet af rapporten Rapporten opstiller tre grundlæggende scenarier for en national fælleskatalogfunktion: et centralt bibliotekssystem med lokale klienter som det, der anvendes i Norge, variationer over den nuværende DanBib-model samt et scenario for en virtuel katalog. På baggrund af en beskrivelse og vurdering af de tre scenarier afvises den norske model som politisk urealistisk, og den virtuelle katalog, der tager udgangspunkt i en samsøgning af Arbejdsgruppen om Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark: Arbejdsgruppens indstilling, side 5. 3

4 bibliotekskataloger, afvises på grundlag af en teknisk vurdering og på baggrund af en beskrivelse af DEF-kat. Beskrivelsen og udarbejdelsen af de enkelte scenarier forekommer ikke helt afbalancerede. Med sædvanlig engelsk høflighed og underdrivelse sammenfatter Peter Stubley indtrykket: The language used throughout the Scenarios document exhibits a pride in current achievements and more than a few clues are provided about the nature of the future union catalogue to which Denmark should aspire. 5 På grundlag af beskrivelserne af de tre scenarier er der således formentlig ikke tvivl om, at en variation af den nuværende DanBib-model fremstår som den mest hensigtsmæssige løsning. Det er DEF-styregruppens vurdering, at DanBib fortsat er en udmærket løsning som en national fælleskatalog. Det er imidlertid DEF-styregruppens opfattelse, at mere konkrete overvejelser om hvilke funktioner og materialeformer en fælleskatalog bør omfatte, bør bygge på en mere indgående analyse af både økonomiske og organisatoriske alternativer. DEF-styregruppen ønsker i den forbindelse at henlede opmærksomheden på bidraget fra firmaet Index Data, der beskriver et sådant alternativ: Efter vores vurdering vil det være fornuftigt at vurdere at kombinere en fysisk fælleskatalog for folkebibliotekerne med en virtuel fælleskatalog for de øvrige, mindre homogene samlinger. Resultatet bliver for brugeren det samme som en rent virtuel fælleskatalog, men de tekniske krav til en række, mindre biblioteker bliver væsentlig mindre. 6 3 Beskrivelsen af DEF Udover henvisningen til eksistensen af en virtuel fælleskatalog - og dermed til DEF - i begrundelsen for at igangsætte arbejdet, optræder DEF som nævnt især i to sammenhænge i rapporten: i forbindelsen med en beskrivelse af DEF-katalogen og i en diskussion af en integration af bibliotek.dk og deff.dk. Man kunne forestille sig at omtalen af, at den danske bibliotekssektor er nået en korsvej implicerer, at man må vælge én af vejene, og at DEF var udtryk for en dobbeltudvikling i forhold til DanBib-samarbejdet, hvorfor en integration ville fremstå som en oplagt mulighed. Der kan således være grund til at påpege, hvorfor dette efter DEF-styregruppens opfattelse ikke er tilfældet. 5 Peter Stubley: The Future of Union Catalogues in Denmark - Evaluator s report, side 4. 6 Index Data Aps: Virtuel Fælleskatalog? Tekniske og budgetmæssige overvejelser for fælles søgegrænseflade, side 5. 4

5 DEF-samarbejdet består heldigvis af meget andet end deff.dk, og i denne portal er det formentlig kun DEF-katalogen, der i nogen grad kan siges at udgøre en parallel tjeneste til bibliotek.dk. DEF-katalogens årlige budget er på kr., og udviklingen af tjenesten er sket i samarbejde med DBC, der har genbrugt udviklingsresultater i både bibliotek.dk og i DEF-katalogen. Mange af DEF s ressourcer i projektperioden er anvendt på tiltag, der i høj grad har understøttet bibliotek.dk. Således har DEF anvendt 62 mio. kr. til opgradering af lokale bibliotekssystemer og 23 mio. kr. til konvertering af 2.5 millioner katalogkort og bibliografier, der alle indgår i DanBib. En del af de sidstnævnte retrokonverteringer er foretaget af DBC. De øvrige tjenester i deff.dk: fagportaler, Den Danske Forskningsdatabase og elektroniske tidsskrifter henvender sig specifikt til forskere og studerende. En mulig undtagelse er udvidelsen af biblioteksvagten til også at omfatte forskningsbibliotekerne, som derved henvender sig til hele befolkningen, men der linkes til denne service fra både bibliotek.dk og deff.dk. Der er ligeledes indbyrdes links mellem deff.dk og bibliotek.dk, og DEF s fagportaler udgør næsten halvdelen af de tjenester, der præsenteres på den såkaldte side 2 i bibliotek.dk. 4 Beskrivelsen af DEF-katalogen Ved læsningen af rapportens beskrivelse af DEF-katalogen lades læseren ikke i tvivl om, at denne tjeneste ikke er et troværdigt alternativ til en national fælleskatalog. Det har heller ikke være hensigten, at DEF-katalogen skulle være det. Rapportens beskrivelse giver dog alligevel DEF-styregruppen anledning til at overveje de økonomiske og organisatoriske rammer omkring arbejdet med DEF-katalogen. DEFstyregruppen skulle muligvis allerede fra starten have etableret en driftsorganisation, der kunne sikre den fornødne stabilitet, således at brugen af tjenesten kunne have været mere end helt marginal, som rapporten beskriver den. 7 Søgningen i de 12 store forskningsbibliotekers kataloger fungerer imidlertid efterhånden udmærket, og i september 2002, hvor deff.dk havde ca besøg var ca af disse besøg i DEF-katalogen. Dette er naturligvis ikke meget i forhold til bibliotek.dk, der i samme periode havde besøg, men DEF-katalogens målgruppe omfatter kun ca forskere og studerende, hvor bibliotek.dk henvender sig til hele befolkningen. Rapportens skildring af tjenesten som ustabil og fejlbehæftet bør imidlertid ikke give anledning til en afvisning af grundlaget for katalogen, og DEF-styregruppen kan konstatere, at 7 Arbejdsgruppen om Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark: Fælleskataloger scenarier for datadistribution, side 20. 5

6 arbejdsgruppen, trods skildringen af de utilfredsstillende erfaringer med DEF-katalogen, anbefaler, at planerne for videreudviklingen af DanBib bl.a. baseres på z39.50, der netop er grundlaget for DEF-katalogen. 5 Integration af deff.dk og bibliotek.dk Rapporten redegør for en fuldstændig integration af deff.dk i bibliotek.dk. Det er værd at citere dette afsnit i sin helhed: En integration af deff.dk og bibliotek.dk i et fælles koncept vil teknisk set være enkelt. Bortset fra diskussionen om fysisk eller virtuelt fælleskatalog (se afsnit 3 til 6) er der basalt set tale om bibliografisk information som ville kunne indgå i bibliotek.dk på flere måder. Den mest enkle ville være at lave et sub-site svarende til deff.dk med adgang fra hovedmenuen. Det hører endvidere med at de faglige links allerede på denne måde er med i bibliotek.dk og at afsnit beskriver en integration af netpublikationer i fælleskatalogen. Forskningsdatabasen ville tilsvarende enkelt kunne integreres i fælleskatalogen (der er i forvejen et stort overlap). Der er til deff.dk knyttet en adgangskontrolfacilitet i forhold til benyttelse af licensbelagte tidsskriftsartikler. Det ville være enkelt at integrere en sådan i bibliotek.dk, fx ved at den eksisterende cookiefacilitet til brugeropsætning udvides til at rumme information om at denne bruger f.eks. skal promptes for login med henblik på autentificering. Dette indebærer at det væsentligste spørgsmål i forbindelse med integration mellem deff.dk og bibliotek.dk slet ikke er teknisk. Det afgørende er i virkeligheden, hvordan forskningsbibliotekerne markedsfører sig overfor den almindelige befolkning. Skal det være sammen med folkebibliotekerne, skal der ske en integration som her skitseret. Skal det være som forskningsbiblioteker separat, så er det med en særskilt markedsføring i forhold til den brede befolkning. Men man skal i øvrigt være opmærksom på at en særskilt markedsføring af deff.dk - og dermed forskningsbibliotekerne under ét - over for den samlede befolkning kan opfattes som værende i modsætning til den samlede markedsføring af både folke- og forskningsbiblioteker som bibliotek.dk de facto er. En fælles markedsføring for både folke- og forskningsbiblioteker udelukker på den anden side ikke en særskilt markedsføring over for forskere og studerende og ej heller at det enkelte bibliotek markedsfører sine egne specifikke services. Der er ikke noget i vejen for at bibliotek.dk vil kunne integreres umiddelbart i en forskningsbiblioteksportal - helt på samme måde som bibliotek.dk nu er integreret i netborger.dk. Her kunne man så give brugeren muligheden for at afgrænse til søgning i forskningsbiblioteker. 8 Argumentationen i ovenstående citat er vanskelig at følge, men DEF-styregruppen deler ikke den vurdering, der formentlig er grundlaget for argumentationen. 8 Arbejdsgruppen om Fremtidige Fælleskatalogfunktioner i Danmark: Fælleskataloger - scenarier for datadistribution, side

7 5.1 Fælles brugergrænseflade Det er DEF-styregruppens opfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt, at præsentere eksempelvis portalen for børn, DotBot, i samme brugergrænseflade som Den Danske Forskningsdatabase eller at præsentere flertallet af brugerne for elektroniske tidsskrifter, som de ikke har adgang til. Det kunne ganske vist sikre DEF-tjenester en større eksponering, men ville formentlig samtidig give en del arbejde i form af spørgsmål fra forvirrede brugere. Et oplagt eksempel i den sammenhæng er den nævnte cookie-funktion. Ideen med DEF s adgangsstyringssystem er netop, at brugeren skal kunne benytte elektroniske tidsskrifter uafhængigt af, hvilken computer, der anvendes, og her er er en cookie ikke til stor hjælp. Den kunne således få den konsekvens, at brugeren af en pc på et folkebibliotek pludselig promtes for et password i den foreslåede fællesportal, hvis en studerende forinden har anvendt computeren. Næste skridt i integrationen kunne ud fra samme tankegang være at præsentere lokale forskningsbibliotekers tjenester på det lokale kommunebiblioteks hjemmeside. Selv om forskningsbibliotekerne står til rådighed for hele befolkningen, mener DEF-styregruppen, at det er hensigtsmæssigt at bevare elementer af den traditionelle arbejdsdeling, hvor befolkningen anvender forskningsbibliotekerne gennem folkebibliotekerne, og forskningsbibliotekerne har en overbygningsfunktion i forhold til folkebibliotekerne. 5.2 Fælles markedsføring Argumentationen vedrørende markedsføring synes at antage, at en teknisk integration er en forudsætning for fælles markedsføring. Hvis det var tilfældet, var DEF i sandhed ilde stedt eftersom de fire tjenester, der udgør DEF-portalen styres af flere forskellige leverandører og kører på forskellige servere. Endvidere har DEF i samarbejde med både fagportaler, der ligeledes kører på andre servere, og enkelte forskningsbiblioteker markedsført deff.dk sideløbende med andre tjenester. En sådan markedsføringsstrategi betegnes co-branding. Det fremgår af citatet, at DEF skal være meget omhyggelig med sin markedsføring, fordi denne kan komme i modsætning til markedsføringen af bibliotek.dk. Dette er tilsyneladende en risiko, hvis DEF markedsføres i sin nuværende form overfor den brede befolkning, omvendt vil det være tilladt at markedsføre DEF overfor den brede befolkning, såfremt DEF bliver en del af bibliotek.dk. Denne type argumentation ville tilsige, at DEF skulle informere fagportalerne om, at de kun må markedsføre sig overfor studerende og forskere inden for deres eget fagområde, fordi de 7

8 ellers vil være i modsætning til markedsføringen af deff.dk. Det er DEF-styregruppens opfattelse, at det næppe er realistisk at opnå en sådan grad af koordinering af markedsføringstiltag på biblioteksområdet. 5.3 Integration af data Arbejdsgruppen synes at antage, at udover spørgsmålet om markedsføring, er en fuldstændig integration af deff.dk og bibliotek.dk udelukkende et teknisk spørgsmål. Det er efter DEFstyregruppens opfattelse ikke tilfældet. DEF-samarbejdet har i projektperioden bygget på en forudsætning om, at data umiddelbart kan bruges i flere sammenhænge med forskellige brugergrænseflader. Dette er et væsentligt element i trelagsarkitekturen. Data i DanBib-basen kan imidlertid ikke umiddelbart anvendes i andre sammenhænge, fordi DBC på dette område fungerer delvist på kommercielle vilkår, og brugerne skal betale for data. Det er uklart, hvordan arbejdsgruppen i denne sammenhæng forestiller sig integrationen af eksempelvis Den Danske Forskningsdatabase. Her har det hidtil været anset for vigtigt, at universiteterne kan have lokale udgaver af basen, at der er et tæt ikke-kommercielt samarbejde med udenlandske forskningsdatabaser, og at dataeksport og import er tilrettet de enkelte universitetssystemer. Videnskabsministeriet har i lighed med DEF-styregruppen vurderet, at projektledelsen af Risø har udmærkede forudsætninger for at koordinere den tekniske udvikling i forhold til universiteterne. Det er således DEF-styregruppens vurdering, at Risø fortsat bør varetage projektledelsen og driften af Den Danske Forskningsdatabase, og en flytning af basen til DBC ville indebære mere blot tekniske problemer. Hvis Kulturministeriet deler arbejdsgruppens opfattelse på dette område, bør dette formentlig drøftes nærmere med Videnskabsministeriet. Lignende problemer gør sig gældende i forbindelse med tidsskriftsdata, hvor forlagene og andre leverandører formentlig vil stille andre krav til DEF, hvis data kan videresælges af DBC, der er delvist ejet af et dansk forlag. I det omfang DEF ønsker at integrere data eller tjenester i universiteternes øvrige tilbud på andre områder, vil en fuld integration med DanBib formentlig udgøre et problem. Dette kunne eksempelvis være relevant inden for e-learning, som det sker i projektet Flex-DEF. I forhold til integration af data fra DEF s fagportaler i bibliotek.dk må denne beslutning træffes af de biblioteker og institutioner, der finansierer driften af portalerne og vedligeholdelsen af data. DEF s fagportaler har fået henvendelser fra en kommerciel internettjeneste, der er interesseret i et samarbejde med nogle af fagportalerne. Hvis dette samarbejde kommer til at omfatte betaling for data, er det vanskeligt at forestille sig, at 8

9 portalerne skulle ønske at stille disse data gratis til rådighed for DanBib, hvis DBC efterfølgende har mulighed for at videresælge dem. Ligeledes må det som nævnt antages, at der ville være begrænsninger på, hvordan DEF kan anvende data fra DanBib. 5.4 System- og udviklingssamarbejde Arbejdsgruppen forestiller sig tilsyneladende, at en systemmæssig integration af bibliotek.dk og deff.dk indebærer, at det er driften af deff.dk, der integreres i DanBib med DBC som leverandør. En sådan ændring risikerer imidlertid at begunstige DBC på bekostning af andre leverandører, og desuden er der risiko for at skabe et monopol på området. Det vil formentlig kræve et EU-udbud at flytte alle DEF s tjenester, og selv om opgaven skulle falde uden for EU s udbudsregler, ville det efter DEF-styregruppens opfattelse være hensigtsmæssigt at følge Finansministeriets regler og foretage en udbudsforretning for at sikre, at man vælger det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det er ikke givet, at DBC ville vinde dette udbud. Derudover ville en fuldstændig systemintegration i høj grad binde DEF til en enkelt leverandør og forringe fleksibiliteten i udviklingsarbejdet. Det ville endvidere svække DEF s muligheder for at lade biblioteker forestå videreudvikling af DEF-tjenester, og det er DEFstyregruppens opfattelse, at der er en stærk forbindelse mellem indflydelse/medvirken og accept af løsningerne på dette område. Endelig ville samarbejdet skulle tilgodese DEF s krav om, at udviklede moduler tilbydes som shareware, samt DEF s overvejelser vedrørende anvendelse af open source software. 6 Konklusion Et væsentligt argument mod den skitserede fulde integration af deff.dk og bilbiotek.dk er fleksibiliteten i DEF s udviklingsarbejde. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er som navnet antyder et samarbejde om elektroniske tjenester, men udgangspunktet er som hos Biblioteksstyrelsen det hybride bibliotek. I fremstillinger af dette begreb foretages der ofte en analytisk adskillelse af det fysiske og det elektroniske bibliotek. 9

10 Det er DEF-styregruppens opfattelse, at denne adskillelse ikke i praksis bør være så skarp, som den ofte bliver i mere principielle fremstillinger. Det fysiske bibliotek er i mange tilfælde det elektroniske biblioteks kontakt til brugerne. De to sider af biblioteket bør understøtte hinanden således, at det fysiske bibliotek bidrager til, at det elektroniske bibliotek udvikles med udgangspunkt i brugerens behov. Derudover kan det fysiske bibliotek være udgangspunkt for markedsføring af og undervisning i elektroniske ydelser. Endelig er det fysiske biblioteks materialesamlinger i mange tilfælde grundlaget for elektroniske services. Dette tilsiger, at udviklingen af det elektroniske bibliotek i en overskuelig fremtid bør være forankret i fysiske biblioteker. Når dette kobles med de meget hastige ændringer, der sker inden for den elektroniske informationsformidling, er det DEF-styregruppens vurdering, at der er behov for en meget fleksibel model for både udvikling og drift. Det er DEF-styregruppens opfattelse, at en fuldstændig integration af deff.dk og bibliotek.dk ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser dette hensyn. DEF-styregruppen har i denne redegørelse primært ønsket at fokusere på de aspekter af udredningsarbejdet, der specifikt vedrører DEF. DEF-sekretariatet har som nævnt efter publiceringen af rapporten henvendt sig til arbejdsgruppen for at påpege, at fremstillingen af DEF er unuanceret og selektiv, men arbejdsgruppen har ikke ønsket at ændre fremstillingen eller indbyde DEF-styregruppen til at deltage i høringen om arbejdet. Hvis formålet med arbejdet er at nå en konsensus forekommer arbejdsgruppens fremgangsmåde uhensigtsmæssig. DEF-styregruppen ønsker ikke, at rapporten eller arbejdsgruppens indstilling skal fremstå som udtryk for konsensus fra alle interessenter for en fremtidig læser. Dette er baggrunden for, at det har været vigtigt for DEF-styregruppen at supplere udredningsarbejdet med nærværende svar. DEF-styregruppen vil gerne fastslå, at den anser bibliotek.dk og DanBib-samarbejdet som meget udmærkede initiativer, og DEF-styregruppen mener også, at det formentlig vil være fornuftigt at fortsætte udviklingen af disse i den nærmeste fremtid. Det er et fortsat ønske hos DEF-styregruppen at videreudvikle det strategiske samarbejde med Biblioteksstyrelsen om koordineringen af elektroniske tjenester, og DEF-styregruppen ser gerne, at der etableres et praktisk samarbejde mellem DEF og DBC omkring koordinering af udviklingsinitiativer. Det faktum, at DBC delvist fungerer på kommercielle vilkår og bl.a. genererer indtæger på datasamarbejde, vil naturligvis indebære, at der skal opstilles retningslinjer for dette 10

11 samarbejde, der gør samarbejdet ligeværdigt og gensidigt fordelagtigt både i økonomisk og anden henseende. DEF-styregruppen har i nærværende fremstilling kun i begrænset omfang beskæftiget sig med den del af udredningsarbejdet, der ikke direkte angår DEF. En del af styregruppemedlemmerne deltog i kraft af andre funktioner i den konference, der blev afholdt efter publiceringen af rapporten. Det er DEF-styregruppens opfattelse, at konferencen trods alt leverede nogle væsentlige bidrag til den fremtidige udvikling af DanBib, og DEF-styregruppen vil derfor afslutte med sin opsummering af, hvilke områder forskningsbibliotekerne ønskede nærmere drøftet i forbindelse med en videreudvikling af DanBib: Etablering af et klart kunde-leverandør forhold med gennemsigtelige priser Mulighed for at prioritere ydelser på baggrund af priser Mulighed for større indflydelse på udviklingsplaner Forskningsbibliotekernes betaling til DanBib Brugen af katalogerne fra British Library og Library of Congress i DanBib Den fortsatte satsning på DanMarc2 Videreudvikling af DanBib til interurbanlån. Scenario 2A og 2B overvejelser vedrørende alternative tekniske løsninger. Desuden fastslog de tre biblioteksledere, der deltog i panelet på konferencen, at man ville udforske mulighederne i bøger til døren. Netpublikationer i DanBib 11