Energirigtig Brugeradfærd
|
|
- Oliver Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut for Byggeri og Anlæg i samarbejde med Leif Rønby Pedersen, rönby.dk Energirigtig Brugeradfærd er støttet af Socialministeriet / Byfornyelseslovens forsøgs og udviklingsmidler
2 Indledning Projektets fase 1 indeholder en registrering af brugeradfærd og indeklima i 17 lejemål i bebyggelsen i Ryesgade 30. Registreringen ligger som sammenligningsgrundlag i forhold til de registreringer der skal foretages efter energirenoveringen. Derudover knyttes de målte variable sammen med lejemålenes varmeforbrug, for at få et billede af adfærdens betydning for energiforbruget i bygningen. Metode Registreringen i første fase af projektet bestod i omfattende målinger af indeklima og vinduesåbningsadfærd i de 17 lejligheder. Derudover blev der foretaget interview af mindst en beboer i hvert af de 17 lejemål og bygningen blev over to omgange termograferet på kolde vinterdage i starten af Varmeforbrugsdata blev indsamlet af Brunata A/S og videregivet med tilladelse fra administrator. Målinger af indeklima og vinduesåbning Målingerne blev foretaget i perioden fra d. 1. februar 2010 til d. 1. august I hver lejlighed blev der målt i to perioder af 75 dage, dog kun i én periode i enkelte lejligheder. I hver periode blev de følgende parametre registreret hver 10. minut i både soveværelse og stue: Temperatur Relativ fugtighed CO 2 koncentration Belysningsstyrke Temperatur på radiator (lige over indløb) Vinduets position (åben/lukket) Interview af beboere Under besøg i lejlighederne (ved montering, aflæsning eller nedtagning af måleapparaturet) blev mindst en af beboerne i hvert lejemål interviewet om deres syn på og viden om eget varmeforbrug. Beboerne blev også spurgt om deres vaner og adfærd mht. regulering af indeklimaet (hovedsageligt brug af radiatorer og vinduer). Figur 1: Interview af en beboer. I baggrunden ses måleapparaturet til registrering af temperatur, fugtighed, CO 2 koncentration og belysningsstyrke. Termografier Bygningen blev termograferet udefra for at undersøge om eventuelle forskelle i varmeregnskabet kan forklares ud fra konstruktionsmæssige forskelle så som kuldebroer, forskellige U værdier af facade osv. 2
3 Resultater Forsatsvinduer Meget tidligt i projektet stod det klart at der var meget store forskelle på varmetabet gennem vinduerne. Dette se i figur 2, hvor det er tydeligt at der er markante forskelle på vinduernes overfladetemperatur. Figur 2: eksempel på termografi af vinduerne. På termografierne er farven på vinduerne forskellig, hvilket indikerer forskellige overfladetemperaturer og dermed varmetabet gennem vinduerne. Udover forskelle i varmetabet gennem vinduerne afslørede termografierne ikke konstruktionsmæssige forskelle mellem lejlighederne. De forskelle som termografierne af bygningen afslørede skyldes forskellig brug af forsatsvinduer. I mange af lejemålene var forsatsvinduerne blevet afmonteret af beboerne. Den mest hyppige begrundelse for at fjerne forsatsvinduer var et ønske om mere plads i vindueskarmen og at forsatsvinduerne var grimme og besværlige at pudse. I enkelte tilfælde var de gået i stykker og var aldrig blevet repareret. Under besøgene viste det sig at mange af forsatsvinduerne ikke var lukket helt til, hvilket medførte store problemer med fugt og skimmel i vinduesrammerne. Interviewene afslørede at beboerne havde meget dårlig fornemmelse af konsekvenserne af at fjerne forsatsvinduerne. De fleste mente ikke at det påvirkede deres varmeregning i særlig stor grad. Ingen af informanterne var klar over at forsatsvinduerne skulle lukke helt tæt for at undgå fugtproblemer. Generelt var vidensniveauet mht. hvordan man undgår fugtproblemer i indeklimaet meget ringe. 3
4 Beboernes viden om indeklima og energimæssige konsekvenser af adfærd Interviewene afslørede i høj grad beboernes begrænsede viden om deres eget forbrug. Der var mange klager over høje varmeregninger men kun én beboer, kendte størrelsen af den månedlige varmeregning. Informanterne blev spurgt om hvordan de troede at deres forbrug var i forhold til gennemsnittet i bebyggelsen. Her svarede 81 % at de troede at deres forbrug var lavere end gennemsnittet. Varmeregnskabet afslørede at der var 61 % der havde et lavere forbrug end gennemsnittet og der var kun 43 % af informanterne der gættede rigtigt. Dette skal ses i forhold til at der statistiske set burde have været 50 % rigtige gæt, hvis beboerne havde slået plat eller krone. Indeklima Der var store forskelle på indeklimaet i lejemålene. Dette gælder både mht. temperaturen og CO 2 koncentrationen, hvilket kan bruges som indikation af mængden af frisk luft i forhold til antallet af mennesker i boligen. Figur 3: Varighedskurver over temperaturer i stue (øverst) og soveværelse (nederst). Kurverne angiver i hvor stor en del af måleperioden temperaturen hav været lavere end et givent niveau. F.eks. kan det ses at temperaturen har været lavere end 17,2 C i 80 % af måleperioden i soveværelset i bolig 9. Den stiplet røde linie angiver 20 C, hvilket normalt bruges som opvarmningssetpunkt i beregningsprogramme r som Be10 og Bsim. Forskellene i temperatur var mest udtalt i soveværelserne, hvor én af boligerne havde en temperatur lavere end 19 C i 95 % af måleperioden, mens tre andre boliger havde over 23 C i mere end 80 % af tiden. 4
5 Gennemsnitstemperaturen var i begge tilfælde højere end 20 C, hvilket normalt bruges som setpunktet for opvarmning, i de beregningsprogrammer der bruges til bestemmelse af energiforbrug. Målingerne af CO 2 koncentrationen afslørede at der fra den ene lejlighed til den anden, var meget store forskelle på tilførslen af frisk luft i forhold til antallet af personer. I nogle lejligheder kom CO 2 koncentrationen stort set aldrig over 1000 ppm, mens den var over 1000 ppm i 70 % af tiden i et af soveværelserne. Figur 4: Varighedskurver over CO 2 koncentrationen i stuen (øverst) og soveværelset (nederst). Høj CO 2 koncentration er en indikation af at der er lav tilførsel af frisk luft i forhold til antallet af personer i rummet. På arbejdspladser sigter man normalt efter at holde CO 2 koncentrationen lavere end 1000 ppm. Grænsen på 1000 ppm er markeret med en rød stiplet linje. 5
6 Dugpunktet er et mål for mængden af fugt i luften, hvilket er afhængigt af mængden af fugt i udeluften, ventilationsraten samt tilførslen/fjernelse af fugt i rummene. Hvis overfladetemperaturen af væggene, vinduesrammerne osv. har været lavere end 11 C i længere perioder vil der have været basis for skimmelvækst. At dette har været tilfældet for nogle af vinduesrammerne fremgår tydeligt af figur 7. Figur 5: Varighedskurver for dugpunktet i stuen (øverst) og soveværelset (nederst). Hvis dugpunktet er lig med eller højere end temperaturen af et materiale, vil der dannes kondens, hvilket kan medfører problemer med skimmel og andre svampe. 6
7 Positionen af ét vindue blev registreret i stuen og i soveværelset i de 15 lejemål. Sensorerne blev sat op i det vindue som beboerne angav som det normale udluftningsvindue. Beboerne blev instrueret i at de skulle lufte ud gennem de vinduer med sensorer i. De blev instrueret i at de godt måtte åbne andre vinduer, men kun når registreringsvinduet samtidig var åbent. Desværre blev instrukserne misforstået af beboerne i to lejligheder og sensorerne var faldet af/afmonteret i en af lejlighederne, hvilket betød der kun foreligger valide målinger af vinduesåbning fra 12 af lejlighederne. Der er meget store forskelle på hvor lang tid vinduerne har været åbne i lejlighederne. Figur 6: andelen af måleperioden, hvor vinduet stod åbent. Ud over de parametre, der er vist i figur 3, 4, 5 og 6 (temperatur, CO 2 koncentration, fugt og vinduesåbning) indeholdt måleprogrammet en registrering af belysningsstyrken, temperatur på radiatorerne samt vinduernes position (åben/lukket). Belysningsstyrken blev brugt til at registrere hvornår sensorerne blev ramt af direkte solstråling, så der kunne korrigeres for opvarmning af sensorerne fra solstrålingen. Temperaturen øverst på radiatorerne blev registreret i et forsøg på at få en indikation af varme setpunktet. Dette viste sig meget vanskeligt da temperaturen øverst på radiatoren primært bestemmes af fremløbstemperaturen og kun i mindre grad gennemstrømningen af vandet. Registreringen af varmesetpunktet er forbundet med så store usikkerhed at det ikke er relevant at præsentere her. 7
8 Figur 7: skimmel i en vinduesramme. Varmeregnskab Varmeregnskabet viste at der var store indbyrdes forskelle i forbruget mellem lejlighederne. I de 17 lejemål som projektet handler om var det højeste forbrug (1,03 enheder/m²) 7 gange så højt som det laveste forbrug (0,15 enheder/m²). Dette stemmer fint overens med tidligere studier, hvor man i visse tilfælde har set at højeste forbrug er 20 gange så højt som det laveste. Sammenhængen mellem indeklima og varmeregnskab Med de store forskelle på varmeforbruget i mellem lejlighederne og de store forskelle på indeklimaet i lejlighederne er det nærliggende at undersøge hvor stor indflydelse de målte indeklimatiske parametre har på energiforbruget. Dette er gjort vha. en multivariat lineær regressionsanalyse. Analysen blev foretaget ved at sammenligne statistiske modeller af varmeforbruget med forskellige forklarende variable. Akaike information criterion (AIC) blev brugt som sammenligningskriterium mellem modellerne. Den bedste model (den med lavest AIC) kunne forklare 64 % af variationen i varmeforbruget ved hjælp af den gennemsnitlige CO 2 koncentration i soveværelset, den gennemsnitlige temperatur i stuen og brugen af forsatsvinduer. Modellen er beskrevet med de to formler nedenfor:, gælder hvis der er forsatsvinduer, gælder hvis der ikke er forsatsvinduer Hvor Q er varmeforbruget, CO 2 er den gennemsnitlige CO 2 koncentration i soveværelset i ppm og Temp er gennemsnitstemperaturen i stuen i C Modellen giver et billede af effekten af at variere én af de forklarende variable, mens de andre fastholdes. F.eks. kan man i figur 7 se at det at have forsatsvinduer har nogenlunde samme effekt på varmeforbruget som at sænke temperaturen med 2 C eller at hæve CO 2 koncentrationen med ca. 750 ppm. 8
9 Figur 7: sammenhæng mellem varmeforbrug og den gennemsnitlige temperatur i stuen (venstre) og den gennemsnitlige CO 2 koncentration i soveværelset (højre) hhv. med og uden forsatsvinduer. CO 2 koncentrationen i grafen til venstre er sat til 750 ppm. Temperaturen i grafen til højre er sat til 21 C. I varmeregnskabet for 2010 kostede varmen 123 kr. pr. enhed. Bruges denne pris kommer man frem til resultaterne i tabel 1. Tabel 1: effekten af forskellige adfærdsmæssige tiltag på det årlige varmeforbrug kr. pr. m² ved lejlighed på 72 m² ved lejlighed på 67 m² pris for to graders temperaturforøgelse 21, pris for at sænke CO2 niveauet med 500 ppm 19, pris for at tage forsatsvinduer ned 24, Resultaterne i tabellen skal ses i forhold til, at det gennemsnitlige varmeforbrug pr. m² var 58,09 kr. pr. år. Næste skridt Varmeforbruget i lejlighederne måles med varmefordelingsmålere, som registrerer varmeafgivelsen fra radiatorerne. Hvis temperaturen i en lejelighed er væsentlig højere end i de tilstødende lejeligheder vil noget af varmeafgivelsen fra radiatorerne blive brugt på at varme de tilstødende lejligheder op. Da temperaturforskellene mellem lejlighederne i visse tilfælde er meget store er det ikke sikkert at dette fænomen kan negligeres. Hvor meget naboens indeklima betyder for varmeregningen er ved at blive undersøgt af to studerende på DTU i et specialkursus med dette som hovedemne. Kurset går ud på at opbygge en detaljeret model af bygningen i simuleringsprogrammet IDA ICE og bruge målingerne som input til modellen. Analyserne går ud på at undersøge betydningen af interne varmestrømme i bygningen og evt. hvad en ændret brugeradfærd vil betyde for indeklimaet og energiforbruget. I næste fase af projektet skal der udvikles apparatur, der søger at påvirke beboernes adfærd vha. råd og vejledning. Dette gøres i samarbejde med en Ph.d. studerende fra Slovakiet. 9
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereMåleprogrammet i Komforthusene
Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBrugeradfærd og indeklima i bebyggelse før og efter energirenovering
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 09, 2018 Brugeradfærd og indeklima i bebyggelse før og efter energirenovering Andersen, Rune Korsholm Published in: H V A C Magasinet Publication date: 2015 Document
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereErfaringer fra projekt Dynamisk varmeregnskab
Rapport om Erfaringer fra projekt Dynamisk varmeregnskab Udarbejdet af Rune Korsholm Andersen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet November 13 Indhold
Læs mereErfaringer fra projekt Dynamisk varmeregnskab
Rapport om Erfaringer fra projekt Dynamisk varmeregnskab Udarbejdet af Rune Korsholm Andersen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet November 13 Indhold
Læs mereRyesgade 30 Byfornyelsesprojekt
Ryesgade 30 Byfornyelsesprojekt Energirenovering / indeklima-udfordringer Rune Korsholm Andersen Ph.d. Center for indeklima og energi DTU www.ie.dtu.dk Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk
Læs mereIndvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx
Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)
Læs mereMåleprogrammet i Komforthusene
Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Ballerup, 3. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereKomforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig
Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoBYG Kick-Off konference, 13. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 NEJ
Læs mere3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger
BO-VEST AFDELING 10, HYLDESPJÆLDET INDEKLIMA VURDERING AF EKSISTERENDE FORHOLD FOR YDERVÆGGE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS
Læs mereTermografi Af Beboelse
Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.
Læs mereDer blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.
Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter
Læs mereBunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader
Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik
Læs mereKomforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst
Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk
Læs mereEnerginotat for Frederikssundsvej 180 A-D. Efterisolering af gavle. Marts 2017
Energinotat for Frederikssundsvej 180 A-D Gaihede ingeniører og arkitekter, har efter aftale med AB Frederikssundsvej 180 A-D indledt en undersøgelse af energimæssige tiltag for ejendommen. Undersøgelsen
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER
Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt
Læs mereUddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.
SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning
Læs mereRYETHAVE TERMOGRAFERING
Til E/F Ryethave Dokumenttype Rapport Dato April, 2017 RYETHAVE TERMOGRAFERING Revision Dato 2017-04-06 Udarbejdet af TPO Kontrolleret af JANL Godkendt af TPO Ref. 1100022467 1/29 INDHOLD 1. INDLEDNING
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER
RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereTommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI
DTU Symposium om indvendig efterisolering Containerforsøg hvad viser målingerne Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI 1 Bygningsfysik, in short Case studie Sammenfatning Agenda
Læs mereThermografi rapport indefra
Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere
Læs mereVALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST?
VALG AF VENTILATION TIL SKOLER HVAD VIRKER BEDST? Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske Universitet GRUNDSKOLER I DANMARK 1.276 folkeskoler 551 friskoler
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs mereNu er det ikke kun udetemperaturen der bestemmer behovet, men vindens afkølingseffekt (chill faktor) har også en stor betydning.
Vejrkompensering - hvad er det? Vejrkompensering er en metode til at tilpasse fremløbstemperaturen til det aktuelle behov ud fra udetemperaturen. Ideen er at jo koldere det er udenfor, jo varmere behøver
Læs mereIn-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling
In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereFokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling
Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh
Læs mereBedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert
Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags
Læs mereGALGEBAKKEN ALBERTSLUND
GALGEBAKKEN ALBERTSLUND Orienteringsmøde om Helhedsplanen Tirsdag d. 7. maj 2019 EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf.: 45 65 01 11 e-mail: ekas@ekas.dk www.ekas.dk Dagsorden Præsensation
Læs mereLuftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi?
Luftskifte Hvad ved vi og hvad kan vi? Geo Clausen Institut for Byggeri og Anlæg DTU Find Jacob Find Jacob igen Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers
Læs mereDuette -det energirigtige valg til dine vinduer
Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet
Læs mereFra beregnede til faktiske energibesparelser
Fra beregnede til faktiske energibesparelser Kasper Nielsen knie@teknologisk.dk Teknologisk Institut 17. december 2015 Energirenovering 2020 en udfordring til dansk byggeri Agenda 1. Introduktion til projektet
Læs mereTERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand
TERMOGRAFIRAPPORT Holmstrup Afd. 6 Jernaldervænget, Brabrand Udarbejdet for: Brabrand Boligforening Gudrunsvej 10 A 8220 Brabrand Undersøgelsessted: Afd. 6, Holmstrup, Brabrand Dato for undersøgelse 23.02.2011
Læs mereKurt Andersen Thermografi Når utæthederne skal findes Ejbyvej Rødovre - Mob Tlf www. ka-thermografi.
Ejerforeningen 10 AM Frederiksberg Nordre Fasanvej 60-66 00 Frederiksberg Att. Anette Amundsen Dato: 4/3 16 Rapport nr.: 5962 Thermografi rapport Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave,
Læs mereTERMOGRAFI AF BYGNINGER
TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.
Læs mereKolding kommune. Korrektion af varmeforbrug Slotssøvejen
Kolding kommune Korrektion af varmeforbrug Slotssøvejen Aarhus Tel 7011 4501 Odense Tel 6312 3290 Kuben Management A/S Aalborg Tel 9877 8999 Valby Tel 7011 4501 www.kubenman.dk Kolding Tel 7938 1380 KMS
Læs mereJørgen Lange Partner, Ingeniør
Jørgen Lange Partner, Ingeniør Jørgen Lange Bygningsingeniør 1987, Aarhus Teknikum Partner i firmaet Ellehauge & Kildemoes Deltidsansættelse som lektor på Ingeniørhøjskolen i Århus Praktisk og teoretisk
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereVisualisering af energiforbrug i boliger
Visualisering af energiforbrug i boliger Om visualisering af energiforbrug i boliger Hvorfor visualisering af energiforbrug i boliger Værktøjet Eksempler fra hjemmesiden Brugerinddragelse Videre proces
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereBygningsundersøgelse Termografering af bygninger efter DS/EN Blower Door-test efter DS/EN 13829
Bygningsundersøgelse Termografering af bygninger efter DS/EN 137 Blower Door-test efter DS/EN 13829 Lejligheder Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 137 Bygningers termiske
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereClorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort
99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereVejledning til ansøgning om forsøg med indeklimamåling
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Vejledning til ansøgning om forsøg med indeklimamåling Notat BO0202-00002 04-05-2017 1. Indledning Transport-,
Læs mereE/F Kajkanten Islands Brygge 36 A C 2300 København S
Ejerforeningen Kajkanten v/ Bestyrelsesformand Klaus Juul Islands Brygge 36 A, 3 sal. DK 2300 København S Sendt pr. e-mail kla@gmail.com Thermografirapport for enkeltstående lejligheder i boligkomplekset
Læs mereForsøg med luftkvalitet / CO2
Forsøg med luftkvalitet / CO2 Formålet med forsøget: Formålet med forsøget er at lære eleverne om indeklima og luftkvalitet og hvordan de skal aflæse klassens inklimeter. Forsøget vil i praksis illustrere,
Læs mereKvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget
Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Sp.1) Fordelingen af besvarelser fra hhv. Tranehaven og Tranevænget
Læs mereSKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG
SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse
Læs mereFå en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark
Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan
Læs mereTermografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal
Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg
Læs mereGeo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for
Læs mereTERMOGRAFIRAPPORT. Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej Frederikshavn
TERMOGRAFIRAPPORT Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej 35 9900 Frederikshavn Undersøgelsessted: Afd. 4, Mølleparken, 9900 Frederikshavn Dato for undersøgelse 21.12.2009, 14 og 20.01.2010
Læs mereDynamisk varmeregnskab med fokus på indeklima. Storskalaprojekt til udvikling af vejledning for implementering
Projektets titel: Dynamisk varmeregnskab med fokus på indeklima. Storskalaprojekt til udvikling af vejledning for implementering - fortløbende målinger og afregning til fremme af godt indeklima Koncept
Læs mereBygningsundersøgelse 2
Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk
Læs mereFakta omkring passivhuse - termisk komfort-
Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur
Læs mereSKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE
BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.
Læs mereForsøg med luftkvalitet / CO2
Forsøg med luftkvalitet / CO2 Formålet med forsøget: Formålet med forsøget er at lære eleverne om indeklima og luftkvalitet, og hvordan de skal aflæse klassens inklimeter. Forsøget vil i praksis illustrere,
Læs mereFare for fugtskader når du efterisolerer
Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereNYT OM HELHEDSPLANEN. Temamøde om indeklima i helhedsplanen for Hyldespjældet tirsdag den 6. februar 2018 kl. 19:00-21:30 i Hyldespjældets beboerhus.
Vi inviterer til Temamøde om indeklima i helhedsplanen for Hyldespjældet tirsdag den 6. februar 2018 kl. 19:00-21:30 i Hyldespjældets beboerhus. Her i folderen kan du læse om de udførte undersøgelser og
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereAFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA
AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA 01-11-2018 1 S i d e Termostaterne Opvarmning af lejligheden sker med henholdsvis gulvvarme i badeværelset og radiatorvarme i de resterende rum. I de enkelte rum
Læs mereForslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S
Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,
Læs mereMålinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.
'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien
Læs mereVarmemåling og varmeregnskaber
Temadag om Varmemåling og varmeregnskaber TAASTRUP TIrsdag den 16. november 2010 Få mere at vide om: Erfaringer efter mere end 10 år med lovpligtig varmemåling Forbrugsfordeling i ejendommene Erfaringerne
Læs mereFjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.
Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:
Læs mereDalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.
Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som
Læs mereEr du kvinde eller mand? Hvor gammel er du? Hvornår har du udfyldt spørgeskemaet? Hvor mange personer over 18 år bor i lejligheden?
Er du kvinde eller mand? Hvor gammel er du? Hvornår har du udfyldt spørgeskemaet? Hvor mange personer over 18 år bor i lejligheden? Bor der børn under 18 år i lejligheden? Hvor mange børn under 18 år bor
Læs mereREALDANIA FORUNDERSØGELSE. Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet
REALDANIA FORUNDERSØGELSE Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet Alexandra Instituttet 1 STATUS FOR RENOVERING OG INDEKLIMA I DANSKE OG UDENLANDSKE SKOLER I DAG VIL VI TALE OM
Læs mereSolafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store
Læs mereFjernbetjening Flex Teknisk manual
Fjernbetjening Flex Teknisk manual VEKA INT. Indblæsnings aggregat 1 Beskrivelse Flex fjernbetjening kan bruges til at styre ventilationsanlæg med V1 og V2 printkort. Tekniske data Knapper på display Knap
Læs mereSlip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle
Slip for fugtproblemer og skimmelsvamp en gang for alle Hvorfor SkamoWall? SkamoWall er svaret på en tilbagevendende udfordring for dig, der har problemer kolde og fugtige indvendige vægge, der ophober
Læs mereRyesgade 30 > Ryesgade 25
Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade
Læs mereTermografisk inspektion af bygning
Termografisk inspektion af bygning Bygnings data: Inde temperatur målt i bygning ved opstart: Ca. 22 C Ude temperatur: Målt til ca. 10 C Temperatur differences inde - ude Δt 12 C Type af bygning: Nyt indgangsparti
Læs mereVarmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri
Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed
Læs mereGrundejerforeningen JUELSMINDE
Indholdsoversigt Indledning 1. De hurtige løsninger 2. Nogle definitioner 3. Gennemgang af anlæg i parcel 4. Spareløsninger Indledning Dette er indledningen til nogle overvejelser, som man kan bruge i
Læs mereRapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.
Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret
Læs mereINDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN
INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN EVA MØLLER, STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT/AAU Indvendig efterisolering kan være problematisk På et vægstykke
Læs mereTermografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187
Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing
Læs mereReduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt
Læs mereHUSSVAMP LABORATORIET ApS
HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon
Læs mereForskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Læs mereTermografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:
Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereMåling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereSundt indeklima skaber trivsel
Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne
Læs mereTermografisk inspektion af bygning.
Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:
Læs mereVarmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver
LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet
Læs mereSådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab
Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.
Læs mereGedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning
Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand
Læs mereHOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME
KONTROLBOG HOLD ØJE MED FORBRUGET AF Det kan spare dig for mange penge Mindst én gang om ugen bør du aflæse og notere forbruget af varme i din ejendom. Så får du god kontrol med ejendommens varmeforbrug
Læs mere