Omdannelse af personlig virksomhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omdannelse af personlig virksomhed"

Transkript

1 HD(R) Hovedopgave 2016 Copenhagen Business School Studerende: Vejleder: Martin Bay

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Problembaggrund Problemejer Problemstilling Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Afgrænsning Metode VIRKSOMHEDSFORMER Generelt Enkeltmandsvirksomhed Beskatning efter personskatteloven Beskatning efter virksomhedsskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Interessentskab Delkonklusion SELSKABSFORMER Generelt Anpartsselskab Iværksætterselskab Delkonklusion VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Grundlag for omdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Side 1 af 86 sider

3 4.3. Skattefri virksomhedsomdannelse Delkonklusion ANALYSE Virksomhed der anvender personskatteloven Beskatning af indehaver Skattepligtig omdannelse Beskatning af indehaver i forbindelse med omdannelsen Selskabets åbningsbalance og anparternes anskaffelsessum Skattefri omdannelse Selskabets åbningsbalance og anparternes anskaffelsessum Delkonklusion Virksomhed der anvender virksomhedsordningen Beskatning af indehaver Skattepligtig omdannelse Beskatning af indehaver i forbindelse med omdannelsen Selskabets åbningsbalance og anparternes anskaffelsessum Skattefri omdannelse Selskabets åbningsbalance og anparternes anskaffelsessum Delkonklusion Virksomhed der anvender kapitalafkastordningen Beskatning af indehaver Skattepligtig omdannelse Beskatning af indehaver i forbindelse med omdannelsen Selskabets åbningsbalance og anparternes anskaffelsessum Skattefri omdannelse Selskabets åbningsbalance og anparternes anskaffelsessum Delkonklusion Side 2 af 86 sider

4 5.4. Sammenfatning KONKLUSION Generelt Besvarelse af opgavens problemformulering Perspektivering LITTERATUR Bilag 1 Oversigt over sammensætningen af virksomheder i Danmark Bilag 2 - Oversigt over virksomhedsformer Bilag 3 Resultatopgørelse for case virksomhed Bilag 4 Balance for case virksomhed Bilag 5 Beregning af afskrivninger for case virksomhed Bilag 6 Beregning af goodwill for case virksomhed Bilag 7 Beregning kapitaliseringsfaktor for goodwill Bilag 8 Skatteberegning efter personskatteloven Bilag 9 Skatteberegning efter virksomhedsordningen Bilag 10 Skatteberegning efter kapitalafkastordningen Bilag 11 Skatteberegning efter personskatteloven uden renteudgifter og prioritetsgæld Bilag 12 Skatteberegning efter virksomhedsordningen uden renteudgifter og prioritetsgæld Bilag 13 Skatteberegning efter kapitalafkastordningen uden renteudgifter og prioritetsgæld Side 3 af 86 sider

5 1. INDLEDNING 1.1. Problembaggrund Det danske erhvervsliv består af en sammensætning af meget store koncerner, store og mellemstore virksomheder, selskaber og et stort antal af iværksættere, som tilfører nye ideer, nye initiativer og dynamik til det danske erhvervsliv. I de senere år har der især været politisk fokus på de mindste virksomheder, idet lovgivningen der ligger til grund for etablering af nye virksomheder ved flere lejligheder er blevet justeret for at gøre det lettere at etablere ny virksomhed. Som en del af skattereformen i 1987 blev virksomhedsordningen således introduceret med det formål, at give erhvervsdrivende fuld fradragsret for erhvervsmæssige udgifter herunder renteudgifter. Ved en revision af loven i 1992 introduceredes kapitalafkastordningen som et enklere alternativ for især de mindre erhvervsdrivende. Bilag 1 viser oversigter over sammensætningen af virksomheder i Danmark målt på antal af virksomheder, omsætning og beskæftigede i henholdsvis enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, anpartsvirksomheder, aktieselskaber og øvrige virksomheder. Oversigterne viser, at der fortsat eksisterer et stort antal enkeltmandsvirksomheder og i 2013 udgjorde enkeltmandsvirksomheder mere end halvdelen af de registrerede virksomheder i Danmark. I 2016 er der ca registrerede enkeltmandsvirksomheder i Danmark og der må derfor forventes fortsat politisk interesse for at stimulere udviklingen af netop dette segment af det danske erhvervsliv. De forbedrede betingelser for etablering af selvstændig virksomhed er naturligvis en fordel for iværksættere, men spørgsmålet er om de iværksættere der etablerer sig på erhvervsmarkedet altid gennemtænker etableringen tilstrækkeligt for at sikre den nye virksomhed de bedste betingelser på både kort, mellemlang og lang sigt, herunder især betydningen af at en personlig drevet virksomhed på længere sigt kan omlægges til et selskab uden personlig binding for ejeren Problemejer Opgavens formål er i sagens natur, at tilvejebringe et afsluttende grundlag for min HD uddannelse. Men ambitionen er endvidere at udarbejde en opgave der, i relativt let læselig form, kan afdække udviklingen fra personlig virksomhed til selskab for iværksættere der etablerer eller overvejer at etablere en personlig virksomhed. Side 4 af 86 sider

6 1.3. Problemstilling Opgavens problemstilling er en beskrivelse, analyse og vurdering af de virksomhedsformer som iværksættere kan anvende i forbindelse med etablering af personlig ejet virksomhed. Derudover beskrives, analyseres og vurderes processen for omdannelse af personlig ejet virksomhed til selskab. Endeligt søges det afdækket om der kan fastsættes generelle retningslinjer der med fordel kan iagttages af iværksættere, der planlægger at etablere personligt ejet virksomhed og senere at omdanne til selskab Problemformulering Opgavens problemstilling søges besvaret ved følgende hovedspørgsmål: Hvilke generelle retningslinjer kan en iværksætter med fordel iagttage i forbindelse med etablering af personlig ejet virksomhed såfremt iværksætteren tillige, på et senere tidspunkt, har til hensigt at omdanne virksomheden til selskab Undersøgelsesspørgsmål Hovedspørgsmålet vil søges besvaret ved anvendelse af følgende undersøgelsesspørgsmål: 1) Hvilke virksomhedsformer kan en iværksætter med fordel anvende ved etablering af personlig ejet virksomhed? 2) Hvilke fordele og ulemper for iværksætteren er forbundet med virksomhedsformerne? 3) Hvilke muligheder har iværksætteren for omdannelse af virksomheden til selskab? 4) Hvilke fordele og ulemper kan iværksætteren imødese ved omdannelsesmulighederne? 5) Hvilke generelle relationer kan identificeres mellem etableringen af personlig virksomhed og omdannelsen til selskab? 1.6. Afgrænsning Opgaven søger at omfatte to væsentlige problemstillinger: 1) Etablering af personlig virksomhed, og 2) til selskab. For at sikre fokus på, hvad der vurderes som den væsentligste gruppe af iværksættere i Danmark afgrænses opgaven til: a) At omhandle iværksættere der er bosat og fuldt skattepligtig til Danmark, Side 5 af 86 sider

7 b) At omhandle personligt ejede virksomheder med særlig fokus på enkeltmandsvirksomheder, c) At omhandle omdannelse af virksomhed i regnskabsklasse A til selskab i regnskabsklasse B, d) At omhandle omdannelse af personligt ejet enkeltmandsvirksomhed til anpartsselskab, e) At omdannelsen foretages med henblik på fortsat drift Metode Opgaven søges besvaret ud fra en teoretisk tilgang. Der vil således ikke i forbindelse med besvarelse blive anvendt en egentlig virksomhed som case, men for at visualisere opgavens pointer vil der blive konstrueret regnskaber fra en teoretisk virksomhed. Denne case virksomhed vil bevidst blive konstrueret så der kommer fokus på den mindre erhvervsdrivende med en personligt drevet virksomhed som omdannes til et kapitalselskab. Grundlaget for opgaveløsningen er endvidere funderet på sekundære kvantitative data fra Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen, og disse data er sammenholdt med teorien fra faget Erhvervsbeskatning på HD studiet og relevante skattelove. Idet der er tale om to problemstillinger, etablering af personlig virksomhed og omdannelse til kapitalselskab, der hver især kan danne grundlaget for en selvstændig opgave, samt de rammer der er for omfanget af opgaven betyder det, at ikke alle elementer i besvarelsen kan beskrives i dybden. For at fastholde det centrale i opgavens hovedspørgsmål, som er sammenhængen mellem etablering af virksomhed og omdannelse til selskab, vil det teoretiske grundlag for de enkelte elementer af undersøgelsesspørgsmålene blive kort beskrevet i opgaven og i hensigtsmæssigt omfang suppleret med uddybende beskrivelse i bilag til opgaven. Korte præsentationer af skatteberegninger i selve opgaven vil blive suppleret med mere detaljerede skatteberegninger i bilag. Opgavens analyser og besvarelse af undersøgelsesspørgsmål samt hovedspørgsmålet vil alle fremgå af selve opgaveteksten. Side 6 af 86 sider

8 2. VIRKSOMHEDSFORMER 2.1. Generelt Ved etablering af ny virksomhed skal ejeren tage stilling til en række forhold af stor betydning for den fremtidige drift af virksomheden. Beslutningerne i forbindelse med etableringen har således betydning for den risiko ejeren vil løbe, ligesom samfundets krav til startkapital, regnskab og dokumentationsforpligtelse vil afhænge af de indledende beslutninger ejeren træffer i forbindelse med etableringen. Bilag 2 viser de væsensforskellige parametre der skal tages stilling til i forbindelse med etablering af virksomhed. Definitionerne på de enkelte virksomhedsformer, som anvendes efterfølgende, er fastsat i SKATs juridiske vejledning Enkeltmandsvirksomhed En enkeltmandsvirksomhed er jf. bilag 2 karakteriseret ved, at den drives af en enkelt person. Definitionen af enkeltmandsvirksomhed er af SKAT beskrevet som: En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, hvor en enkelt fysisk person ejer virksomheden. Virksomheden drives af ejeren alene eller med medhjælp. Det er ikke lovreguleret, hvordan en virksomhed skal drives, når organisationsformen er en enkeltmandsvirksomhed. Jævnfør definitionen er der vide rammer for, hvordan en enkeltmandsvirksomhed kan drives. I skattemæssig sammenhæng eksisterer der imidlertid to principielle tilgange til etablering og drift af enkeltmandsvirksomhed. Etablering og drift i rammen af personskatteloven og i rammen af virksomhedsskatteloven Beskatning efter personskatteloven Drift af personlig virksomhed i rammen af personskatteloven er den mest simple for enkeltmandsvirksomheder. Virksomhedens skattemæssige overskud beskattes efter de almindelige regler i Personskatteloven, hvilket betyder at overskuddet før renter beskattes som personlig indkomst og renter beskattes i kapitalindkomsten. Beskatning af overskuddet i den personlige indkomst betyder således, at overskuddet tillige belastes med arbejdsmarkedsbidrag 2. Der er ingen særlige krav til regnskaber eller bogføring. 1 Den juridiske vejledning G.A Arbejdsmarkedsbidragsloven 4 og 5 Side 7 af 86 sider

9 Drift af virksomhed efter personskatteloven er karakteriseret ved: 1) Ejeren hæfter personligt med alt hvad han ejer for virksomhedens drift. 2) Ingen særlige krav til regnskab eller bogføring. 3) Virksomhedens resultat før renter beskattes som personlig indkomst. 4) Virksomhedens renter beskattes som kapitalindkomst. Fordele med drift af virksomhed efter personskatteloven: 1) Enkelt ordning der er let etablere. 2) Let at administrere. Ulemper ved drift af virksomhed efter personskatteloven: 1) Ejeren hæfter personligt. 2) Lav fradragsværdi for virksomhedens renteudgifter. 3) Høj beskatning af virksomhedens resultat Beskatning efter virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteloven blev introduceret i forbindelse med skattereformen af Baggrunden var, at reformen medførte at ikke alle udgifter fik samme fradragsværdi. Konsekvensen blev, at erhvervsdrivende personer mistede den fulde fradragsværdi for en række erhvervsmæssige udgifter, idet eksempelvis erhvervsmæssige renteudgifter alene kunne fradrages i kapitalindkomsten. Som konsekvens heraf blev det besluttet, at indføre en særlig ordning der sikrede erhvervsdrivende fuld fradragsret for alle erhvervsmæssige udgifter. 3 Derudover er hensigten med ordningen at: 1) Sidestille investering i egen virksomhed med afkast af passiv investering f.eks. i obligationer, og 2) At udjævne svingende indkomster gennem mulighed for at opspare overskud med henblik på senere udbetaling og beskatning hos ejeren. Loven introducerede virksomhedsordningen. Ved en revision af loven i 1992 blev kapitalafkastordningen tilføjet med det formål, at tilbyde erhvervsdrivende et alternativ til virksomhedsordningen der samtidigt var enklere at anvende for den skattepligtige Virksomhedsordningen Virksomhedsordningen er en frivillig ordning der kan anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende der: 3 Grundlæggende Skatteret side 461 Side 8 af 86 sider

10 .for egen regning og risiko udøves virksomhed, som er af økonomisk karakter og med det formål at skabe et overskud 4 Ordningen kan med andre ord anvendes af mange erhvervsdrivende og det centrale i begrænsningen er, at der skelnes mellem egentligt selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere samt, at der eksisterer en økonomisk risiko som eksempelvis ikke eksisterer i hobbyvirksomheder. Virksomhedsordningen er karakteriseret ved: 1) Ejeren hæfter personligt. 2) Der skal udarbejdes et særskilt regnskab for virksomheden der efterlever bogføringslovens bestemmelser, og der skal være en opdeling af virksomhedens økonomi og den private økonomi 5. 3) En indskudskonto skal opgøre de midler, som den skattepligtige har indskudt i virksomheden. Kontoen er et udtryk for virksomhedens egenkapital ved opstart. 4) Kontante overførsler mellem skatteyderen og virksomheden skal føres på mellemregningskontoen. 5) Overskud der ønskes opsparet i virksomheden kan indsættes på særlig opsparingskonto mod betaling af virksomhedsskat. Hensigten med opsparingskontoen er, at udjævne de konjunkturbestemte indkomstudsving for den skattepligtige. 6) En særlig hæve rækkefølge skal sikre, at indskud på opsparingskontoen hæves i den rigtige rækkefølge og beskattes korrekt. Hæve rækkefølgen der skal følges er: 6 a. Kapitalafkast b. Overskud fra det forudgående år c. Overskud fra det pågældende år d. Opsparet overskud e. Indestående fra indskudskontoen 7) Der beregnes et kapitalafkast med udgangspunkt i virksomhedens aktiver fratrukket gæld, indestående på mellemregningskonto og opsparingskonto, og multipliceret med en af SKAT fastsat beregningssats. Kapitalafkastet giver virksomhedsejeren en skattelempelse ved at afkastet fratrækkes den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten. Kapitalafkastet skal ses som en forrentning af de aktiver virksomheden besidder. 7 8) Virksomhedens overskud efter renter beskattes i hos skattepligtige som personlig indkomst. Det betyder, at der er stor fradragsværdi for virksomhedens renter 4 Den juridiske vejledning , cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994, punkt Virksomhedsskatteloven 2 stk. 1 6 Virksomhedsskatteloven 5, stk. 1 7 Den juridiske vejledning C.C Side 9 af 86 sider

11 ligesom grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag nedsættes med virksomhedens renteudgifter. Fordele med virksomhedsordningen: 1) Større fradragsværdi for erhvervsrelaterede renteudgifter. 2) Mulighed for opsparing i virksomheden og indkomstudjævning. Ulemper ved virksomhedsordningen: 1) Ejeren hæfter personligt. 2) Store krav til regnskab og bogføring. Et regnskabsbehov, hvor der er behov for ekstern støtte til udarbejdelse af årsregnskab og støtte til bogføring for et enkeltmandsfirma med ca. 500 årlige bilag kan anslås til samlede udgifter på ca kr Kapitalafkastordningen Kapitalafkastordningen, der har mange lighedspunkter med virksomhedsordningen, blev indført i 1993 og er beskrevet i virksomhedsskattelovens afsnit to. I forhold til virksomhedsordningen er kapitalafkastordningen mere enkelt opbygget og derfor lettere at anvende for den erhvervsdrivende. Som for virksomhedsordningen kan kapitalafkastordningen alene anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende. 9 Kapitalafkastordningen er karakteriseret ved: 1) Ejeren hæfter personligt. 2) Der er ikke fastsat specifikke regnskabsmæssige krav som for virksomhedsordningen. 3) Der kan ikke opspares direkte i virksomheden, men der kan etableres en konjunkturudligningskonto i et pengeinstitut. 10 På kontoen kan den skattepligtige indsætte beløb til indkomstudligning på op til 25% af virksomhedens overskud. Der skal dog mindst indsættes kr. Der betales konjunkturudligningsskat svarende til selskabsskatten af det indsatte beløb. Beløbet kan tidligst hæves 3 måneder efter indsættelse og senest 10 år efter indsættelse. Når indestående kontoen hæves indtægtsføres det hævede beløb som personlig indkomst hos indehaveren 11, og den allerede betale konjunkturudligningsskat modregnes i slutskatten. 12 4) Der er ikke krav om at virksomhedens økonomi og privatøkonomien holdes adskilt Virksomhedsskatteloven 22, stk Virksomhedsskatteloven 22 b. 11 Virksomhedsskatteloven 22b, stk Virksomhedsskatteloven 22b, stk. 5 Side 10 af 86 sider

12 5) Der beregnes et kapitalafkast med udgangspunkt i værdien af virksomhedens aktiver og multipliceret med en af SKAT fastsat beregningssats. Kapitalafkastet giver virksomhedsejeren en skattelempelse ved at afkastet fratrækkes den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten. Kapitalafkastet skal ses som en forrentning af de aktiver virksomheden besidder. Kapitalafkastet kan maksimalt svare til den største værdi af positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed 13 eller negativ netto kapitalindkomst 14. 6) Virksomhedens overskud før renter beskattes som personlig indkomst. Renter beskattes som kapitalindkomst. Fordele med kapitalafkastordningen: 1) Lempelige krav til regnskab 2) Mulighed for opsparing til indkomstudjævning i konjunkturudligningskonto Ulemper ved kapitalafkastordningen: 1) Ejeren hæfter personligt. 2) Ikke mulighed for at spare op direkte i virksomheden 3) Begrænset mulighed for opsparing gennem konjunkturudligningskonto 4) Lavere fradragsret for virksomhedens renteudgifter 2.3. Interessentskab SKATs juridiske vejledning definerer interessentskab: Et interessentskab er en sammenslutning af to eller flere personer, der har aftalt i fællesskab at drive en erhvervsvirksomhed med et fælles økonomisk mål. Et interessentskab kendetegnes ved, at: 1) Alle deltagere typisk deltager i driften 2) Der er tale om et snævert økonomisk samarbejde Deltagernes viden på konkrete områder er af stor betydning for driften. 15 Interessentskab er karakteriseret ved: 1) Interessenterne hæfter personligt, solidarisk og uden begrænsning for interessentskabets samlede gæld. 13 Virksomhedsskatteloven 22a, stk. 3., nr Virksomhedsskatteloven 22a, stk. 3., nr Den juridiske vejledning G.A Side 11 af 86 sider

13 2) At der ikke er tale om et samlet selvstændigt skattesubjekt 16 3) Interessenterne indskyder efter nærmere aftale den kapital der skal til for at drive interessentskabet. Der er ikke krav om at interessenterne indskyder lige meget kapital. 4) Der kræves normalt enighed ved beslutninger. 5) Interessenterne beskattes af hver sin del af interessentskabets resultat. 6) Hver interessent kan vælge at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen for sin egen del af interessentskabet. Fordele med interessentskab: 1) En ramme for samarbejde i fællesskab med mulighed for forskellige økonomiske indskud. 2) Kan anvendes af såvel fysiske som juridiske personer. Ulemper ved interessentskab: 1) Interessenterne hæfter personligt, solidarisk og med alt hvad de ejer Delkonklusion I forhold til opgavens to første undersøgelsesspørgsmål og opgavens afgrænsning kan det jævnfør ovenstående konkluderes, at der ved etablering af personligt ejet virksomhed principielt kan skelnes mellem personligt ejet virksomhed der drives og beskattes efter: 1) Reglerne i personskatteloven. 2) Reglerne i virksomhedsskatteloven ved anvendelse af: a. Virksomhedsordningen, eller b. Kapitalafkastordningen. Drift efter personskatteloven er simpel og let at administrere, idet hele virksomhedens overskud før renter beskattes hos ejeren som personlig indkomst. Virksomhedens renter beskattes, som for eventuelt øvrige renteudgifter, som kapitalindkomst. Ordningen kan være risikabel for ejeren, idet han står inde for virksomheden risiko med alt hvad han ejer. 16 Grundlæggende Skatteret 2015, Henrik Dam m.fl., Karnov, 8. udgave, side 476 Side 12 af 86 sider

14 En iværksætter, som ønsker at drive en personlig virksomhed med et minimum af administration og som samtidigt har få eller ingen erhvervsrelaterede renteudgifter og en begrænset omsætning vil kunne have god gavn af at drive sin virksomhed efter personskatteloven. Etablering og drift af virksomheden efter virksomhedsordningen i rammen af virksomhedsskatteloven vil give ejeren større administrative byrder, og de fleste iværksættere vil sandsynligvis være nødsaget til at tilkøbe sig regnskabsmæssig og bogføringsmæssige ydelser. Virksomhedsordningen giver til gengæld en iværksætter gode muligheder for at udvikle sin virksomhed i en skattemæssig attraktiv ramme, idet det er muligt at spare op til fremtidig vækst i virksomheden mod alene at erlægge virksomhedsskat af opsparingen. Samtidigt kan opsparing i virksomheden være et effektivt værktøj for virksomhedsejeren til at optimere den personlig skat således at betaling af topskat reduceres. Anvendelse af kapitalafkastordningen er et alternativ til virksomhedsordningen, hvor virksomheden fortsat etableres og drives i rammen af virksomhedsskatteloven, men hvor en række elementer er ændret i forhold til virksomhedsordningen. Den administrative byrde for den erhvervsdrivende er reduceret, men det samme er mulighederne for fleksibelt at spare op i virksomheden. Renteudgifter i virksomheden beskattes som kapitalindkomst hos virksomhedsejeren, men et beregnet kapitalafkast reducerer delvist beskatningen. Interessentskab er en virksomhedsform som alene har sine fordele, hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at flere virksomhedsejere går sammen i dannelsen og drift af en fælles virksomhed. For iværksætteren som ønsker at etablere sig som selvstændig kan interessentskabet imidlertid være en risikobetonet virksomhedskonstruktion på grund af den gensidige personlige hæftelse der eksisterer mellem interessenterne. Hver enkelt interessent kan vælge at drive sin del af interessentskabet som en personlig virksomhed og blive beskattet efter personskatteloven eller virksomhedsskatteloven, men den gensidige solidariske forpligtelse over for de øvrige interessenter består uafhængigt af interessenternes valg af beskatningsform. På grund af den gensidige solidariske hæftelse, og den risiko der er forbundet hermed, er interessentskaber ikke udbredt i større grad og antallet er faldende Se bilag 1 Side 13 af 86 sider

15 Idet opgavens fokus er på enkeltmandsvirksomheder, jævnfør punkt 1.6 underpunkt b), vil interessentskaber ikke blive behandlet yderligere i opgaven. 3. SELSKABSFORMER 3.1. Generelt I modsætning til de personligt drevne virksomheder beskrevet herover er selskabsformen karakteriseret ved, at der ikke er tale om personlig hæftelse for ejeren, men at selskabet som en selvstændig juridisk person hæfter for selskabets aktiviteter. Ejeren eller ejerne af selskabet hæfter alene med den indskudte selskabskapital. De mest anvendte selskabsformer er anpartsselskaber og aktieselskaber. De to selskabsformer har det til fælles, at ejeren eller ejerne indskyder selskabskapital i form af anparter eller aktier, og ejerskabets økonomiske risiko ligger i udviklingen af værdien for henholdsvis anparter og aktier. Yderligere økonomisk mellemværende mellem selskabet og ejerkredsen udmøntes af økonomisk afkast fra selskabet til ejerne i form af udbytte. Forskellen mellem anpartsselskab og aktieselskab findes især i de lovgivningsmæssige krav til selskabskapital, idet kravet til anpartsselskaber er en selskabskapital på kr. og til aktieselskaber kr. 18 Idet fokus for denne opgave primært er mindre erhvervsdrivende der udvikler en virksomhed til et anpartsselskab, jævnfør punkt 1.6 underpunkt d), vil aktieselskaber ikke blive behandlet yderligere Anpartsselskab Anpartsselskabsformen har i en årrække været den hyppigst benyttede selskabsform for mindre erhvervsdrivende. Anpartsselskab er karakteriseret ved: 1) Selskabet er en selvstændig juridisk person der er selvstændigt skattepligtig. 19 2) Ejerne hæfter alene for den indskudte anpartskapital på kr. 3) Selskabet er underlagt specifikke krav til regnskabets og årsrapportens udformning Selskabsloven 4, stk Selskabsskatteloven 1, stk. 1, nr Årsregnskabsloven afsnit III, 22-77, LBK nr af 10/12/2015 Side 14 af 86 sider

16 4) Gennemreguleret lovning fastsætter rammer for selskabets etablering, drift og selskabskapitalens bevaring. 5) Som konsekvens af regulering gennem lovgivning er långivere ofte villige til at stille kapital til rådighed. 6) Let at etablere og drive med flere ejere. 7) Let at udvide for så vidt angår ejerkreds og kapitalgrundlag. 8) Kan let kombineres i flere selskabskonstruktioner, eksempelvis med holdingselskab. Fordele med anpartsselskab: 1) Ingen personlig hæftelse for ejerne ud over den indskudte selskabskapital. 2) Ejerne kan erhverve indtjening gennem udbytte eller ved aflønning. 3) Mulighed for flere ejere. 4) Let at skaffe kapital. 5) Fleksible muligheder for ændring i selskabskonstruktion gennem fusion, spaltning og holdingstruktur. Ulemper ved anpartsselskab: 1) Behov for at ejerne stiller selskabskapital på , kr. til rådighed. 3) Lovgivningsmæssige krav til regnskab, bogføring og årsrapport der ofte vil gøre det nødvendigt at tilkøbe regnskabsmæssig ekspertise og eventuelt revision. Et regnskabsbehov, hvor der er behov for ekstern støtte til udarbejdelse af årsregnskab og støtte til bogføring for et anpartsselskab med ca. 500 årlige bilag kan anslås til samlede udgifter på ca kr. 21 2) Krav om revision såfremt selskabet overskrider to af følgende størrelser i 2 på hinanden følgende regnskabsår (gælder dog ikke for erhvervsdrivende fonde, medarbejderinvesteringsselskaber eller virksomheder der gennem kapitalandele har bestemmende indflydelse i andre selskaber) 22 : a. Har en balancesum på 4 mio. kr. b. En nettoomsætning på 8 mio. kr. c. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12. 3) Der vil være omkostninger forbundet med stiftelse af et anpartsselskab. Omkostningerne kan ikke trækkes fra i selskabet. 23 4) Årsrapport offentliggøres Årsregnskabsloven Ligningsloven 8J Side 15 af 86 sider

17 3.3. Iværksætterselskab Muligheden for at etablere et iværksætteselskab blev indført 1. januar Selskabsformen er grundlæggende en særlig type anpartsselskab, hvor kapitalkravet kan opbygges gennem overskud af selve driften i selskabet. Det krævede indskud i forbindelse med etableringen er symbolsk fastsat til minimum 1. kr., og kapitalen bliver efterfølgende opbygget ved, at der minimum afsættes 25% af det årlige resultat indtil selskabskapitalen og en særlig reserve udgør hvad der svarer til selskabskapitalen for et anpartsselskab ( kr.). Der kan ikke udloddes udbytte i iværksætteselskabet før hele selskabskapitalen og den bundne reserve udgør kr. Når selskabskapitalen er tilvejebragt gennem driften af selskabet kan ejeren vælge at lade iværksætterselskabet omregistrere til et almindeligt anpartsselskab. 25 Iværksætterselskaber er, bortset fra tilvejebringelse af selskabskapitalen, underlagt de samme regler for anpartsselskaber, hvorfor fordele og ulemper for iværksætterselskabet er identiske med hvad der er gældende for anpartsselskaber Delkonklusion Den naturlige udvikling for iværksættere med en personlig virksomhed er at omdanne den virksomheden til et selskab når omfanget af virksomheden når et punkt, hvor risikoen ved den personlige hæftelse bliver for stor i forhold til virksomhedens aktiviteter, potentielle tab, erstatningskrav eller hvor den erhvervsdrivende har behov for at tiltrække medinvestorer eller for at forberede et generationsskifte. Den mest åbenlyse selskabsform for en ejeren af en personligt ejet virksomhed er anpartsselskabet. Anpartsselskabet reducerer ejerens personlige hæftelse til den indskudte anpartskapital på kr., men samtidigt øges de formelle krav til administrationen, herunder især til bogføring og regnskab. Omvendt vil de øgede krav til dokumentation og regnskab øge gennemsigtigheden for investorer, ligesom kreditorer vil have større mulighed for at vurdere den økonomiske risiko ved at engagere sig i selskabet. Det må derfor antages, at det 24 LOV nr. 616 af 12/06/2013, Lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, årsregnskabsloven og lov om Det Centrale Virksomhedsregister 25 https://erhvervsstyrelsen.dk/ivaerksaetterselskaber-ivs Side 16 af 86 sider

18 vil være nemmere at skaffe lån og kreditter for et anpartsselskab i forhold til hvad der er gældende for en personlig ejet virksomhed. Uagtet at der i opgavens afgrænsning i punkt 1.6 alene fokuseres på anpartsselskaber er det alligevel valgt at beskrive iværksætterselskabet, idet denne selskabskonstruktion kan betragtes som en lempelig tilgang for iværksætteren at etablere et anpartsselskab. Etableres et iværksætterselskab vil det være naturligt at omregistrere selskabet til anpartsselskab når den fornødne anpartskapital er opsparet gennem iværksætterselskabets drift. Efterfølgende vil der ikke yderligere blive fokuseret på iværksætterselskabet, idet det herefter betragtes som en særlig afart af anpartskonstruktionen. 4. VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Behov for, eller ønske om, at omdanne af personligt ejet virksomhed til selskab kan være begrundet i flere årsager. De mest almindelige årsager vurderes at være: 1) Optagelse af flere ejere i ejerkredsen, 2) Forberedelse til generationsskifte, 3) Mindske den økonomiske risiko for ejeren/ejerne, 4) Lette adkomsten til ekstern kapital. Andre forhold kan naturligvis gøre sig gældende som er særegne for den enkelte virksomhedsejer ved henholdsvis virksomhed og selskab Grundlag for omdannelse Grundlaget for etablering af kapitalselskaber, som er den samlede betegnelse for aktie- og anpartsselskaber, er Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). 26 Når beslutning om omdannelse er truffet er der en række forhold som virksomhedsejeren skal iagttage i forbindelse med selve omdannelsen. Selskabsloven definerer relativt detaljeret betingelserne for etablering af et kapitalselskab, herunder: 1) Rammerne for navngivning af selskabet, 2, 2) Nødvendig selskabskapital, 4, 3) Etablering af selskabets ledelse, 5 stk. 4 og 5, 4) Dokumentation af ejerforhold, 5, stk. 6-9, 5) Registrering af oplysninger om selskabet og frister herfor, 9-23, og 26 LOV nr. 470 af 12/06/2009 Side 17 af 86 sider

19 6) Praktiske forhold vedrørende den egentlige stiftelse af selskabet, En omdannelse der sker ved indskydelse af en samlet personlig virksomhed betegnes som en stiftelse ved apportindskud og vil selskabsretligt blive behandlet efter selskabslovens 35-38, der beskriver området: Særligt om indskud af selskabskapital i andre værdier end kontanter. 27 Etablering af et kapitalselskab kan endvidere gennemføres ved indskydelse af kontante midler eller ved anvendelse af skuffeselskab med efterfølgende overdragelse af virksomheden til skuffeselskabet. 28 Idet opgavens fokus er omdannelse af eksisterende personlig virksomhed vil etablering af kapitalselskab ved kontant indskud ikke blive behandlet yderligere. Centralt for etableringen er udarbejdelse af stiftelsesdokument, vedtægter, åbningsbalance og vurderingsberetning som kan udarbejdes af stifteren selv, men i praksis vil advokatbistand være ofte hensigtsmæssigt. Vurderingsberetningen skal opliste en vurdering af virksomhedens indskudte aktiver, og vurderingen skal foretages af en uafhængig godkendt revisor. 29 Selskabet er stiftet på datoen for underskrift af stiftelsesdokumentet. Stiftelsen kan ske elektronisk hos Erhvervsstyrelsen. Omdannelsen kan ske som en skattepligtig omdannelse eller som en skattefri omdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Gennemførelse af en skattepligtig virksomhedsomdannelse sker efter afståelsesprincippet og medfører, at det provenu som omdannelsen resulterer i er skattepligtig for virksomhedsejeren 30. Anvendelse af afståelsesprincippet betyder, at der tages udgangspunkt i at virksomheden er solgt til selskabet. 27 Generationsskifte og omstrukturering, Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen, side Generationsskifte og omstrukturering, Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen, side Erhvervsstyrelsens Vejledning om Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab, Maj Selskabsskatteloven 4, stk. 4 Side 18 af 86 sider

20 Hvis der eksisterer goodwill i virksomheden skal hele virksomheden indgå i omdannelsen. Hvis der ikke indgår goodwill i omdannelsen kan der overdrages enkeltaktiver til selskabet som en almindelig afståelse til handelspriser. En skattepligtig virksomhedsomdannelse kan ske med tilbagevirkende kraft med indtil 6 måneder. 31 Den skattemæssige virkning indtræder på datoen for åbningsbalancen, hvorimod datoen for anskaffelsen af anparterne er identisk med datoen for stiftelsesdokumentet. Der kan med andre ord være op til 6 måneders forskel på disse to tidspunkter. Da der ved omdannelsen skal ske værdiansættelse af de aktiver og passiver der indgår i omdannelsen vil det dog være mest hensigtsmæssigt såfremt omdannelsen falder umiddelbart efter seneste regnskabsafslutning i virksomheden. På det tidspunkt indgår værdier for aktiver og passiver i regnskabet. Hvis der er tidsmæssig forskydning mellem stiftelsen og seneste regnskab kan det være nødvendigt at gennemføre en fornyet vurdering af aktiver og passiver til åbningsbalancen for selskabet. Forhold der taler for en skattepligtig omdannelse kan være: 1) Virksomheden kører med underskud der i forbindelse med afståelse bliver fradragsberettiget for indehaveren, 2) Selskabet har efter omdannelsen den nødvendige likviditet til at udrede det skyldige beløb til virksomhedsejeren, som herefter kan betale den afledte skat, 3) Selskabets afskrivningsgrundlag efter omdannelsen vil være højere idet værdiansættelsen af aktiverne tager udgangspunkt i handelsværdier i almindeligt salg til tredjemand, 4) De opgjorte avancer på virksomhedens aktiver er uvæsentlige, 5) Der er opsparet et væsentligt overskud i virksomheden som skal udbetales, 6) Den oparbejdede goodwill i selskabet, som beskattes ved omdannelse, er ubetydelig. 7) Muligheden for at gennemføre omdannelsen med tilbagevirkende kraft med op til 6 måneder så indtægter og udgifter for virksomhedens seneste 6 måneders drift kan overføres til selskabet. 32 Gennemføres omdannelsen med tilbagevirkende kraft skal dette fremgå af stiftelsesdokumentet 33 og en række betingelser skal være opfyldt 34 : 31 Selskabsskatteloven 4, stk Selskabsskatteloven 4, stk. 4 og 5 33 Selskabsskatteloven 26, stk. 1, nr Generationsskifte og omstrukturering, Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen, side 120 Side 19 af 86 sider

21 a. Der skal være tale om omdannelse af en personlig virksomhed, b. Der skal være tale om omdannelse af en samlet virksomhed og ikke enkelt aktiver, c. Der skal omdannes til et nystiftet selskab. Der kan ikke omdannes til et skuffeselskab, d. Virksomhedsejeren skal modtage samtlige anparter i kapitalselskabet. Er der flere ejere skal disse modtage anparter i samme forhold som ejerforholdet i den personligt ejede virksomhed, e. Kapitalselskabets regnskabsår skal løbe fra skæringsdatoen for åbningsbalancen, f. Skæringsdatoen skal ligge efter udløbet af ejerens sidste normale indkomstår, typisk kalenderåret, g. Stiftelsen kan senest finde sted 6 måneder efter den valgte skæringsdato, h. Ejeren skal senest 1 måned efter omdannelsen indsende dokumentation for omdannelsen til Erhvervsstyrelsen for registrering af selskabet. Grundlaget for beregning af afståelsessummen, og den heraf afledte beskatning af virksomhedsejeren, er en opgørelse af de skattemæssige fortjenester der beregnes med udgangspunkt i opgjorte handelsværdier fratrukket de skattemæssige værdier. Handelsværdierne er de værdier som vil være gældende i handel og vandel 35, og de skattemæssige værdier er et udtryk for de afskrevne værdier der fremgår af regnskabet, idet afskrivningerne som udgangspunkt antages at være et udtryk for den værdiforringelse der sker over tid. Driftsmidler Driftsmidler værdiansættes til værdien for driftsmidlet i almindelig handel. Idet driftsmidler normalt afskrives i regnskabet i takt med at driftsmidlet taber i værdi accepteres det ofte, at fastsætte handelsværdien som den afskrevne værdi i regnskabet. Fortjenesten, der beskattes hos virksomhedsejeren, beregnes som handelsværdien fratrukket den skattemæssige værdi, og anvendes samme værdi som handelsværdi og skattemæssig værdi vil der med andre ord ikke være fortjeneste på driftsmidler. Skønnes det, at afskrivningerne på driftsmidlet ikke svarer til den værdiforringelse der reelt er sket kan der gennemføres en vurdering af en vurderingsmand med særligt kendskab til det pågældende driftsmiddel med henblik på endeligt at fastsætte handelsværdien. Opstår der herved en fortjeneste beskattes denne i forbindelse med omdannelsen. 35 Ligningsloven 2, stk. 1 Side 20 af 86 sider

22 Igangværende arbejder Handelsværdien fastsættes som den regnskabsmæssige værdi af det arbejde virksomheden har i gang på balancedagen. Arbejde for fremmed regning indgår ikke i opgørelsen med mindre ejendomsretten er overgået på dagen for værdiansættelsen. Varelager Ved fastsættelse af handelsværdien af varelager kan det vælges at opgøre værdien på baggrund af: 36 1) Dagsprisen ved regnskabsårets slutning, eller 2) Indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen), eller 3) Fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed. Virksomhedsejeren kan selv frit vælge efter hvilket af de tre ovenstående principper han ønsker at værdiansætte varelagret. 37 Debitorer Tilgodehavender fra debitorer værdiansættes til den bogførte værdi, hvilket i de fleste tilfælde også svarer til handelsværdien. Der kan dog være tilfælde, hvor debitors betalingsevne kan skabe usikkerhed om sikkerheden for om der betales som aftalt, hvorfor der eventuelt kan afsættes tab på debitorer. Tabet fragår det samlede tilgodehavende, men kan skattemæssigt først endeligt fragå som tab når dette er endeligt konstateret. Goodwill Goodwill er ikke et entydigt begreb, men har traditionelt været knyttet til afståelse af kundekreds, forretningsforbindelser og lignende. Der har med andre ord været tale om afståelse af forretningsmæssige relationer, som kan gøres til genstand for omsætning og have en økonomisk værdi for erhververen. 38 Når en virksomhed overdrages mellem parter, der ikke i skattemæssig henseende har konkret modstående interesser kan der være behov for at vurdere, om den af parterne fastsatte goodwillværdi svarer til prisen mellem uafhængige parter Varelagerloven 1, stk Varelagerloven 1, stk Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 16. udgave, side Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 16. udgave, side 624 Side 21 af 86 sider

23 Handelsværdien for oparbejdet goodwill beregnes ud fra SKATs cirkulære til beregning af goodwill, og værdien indgår som et skattepligtigt aktiv i forbindelse med omdannelsen. 40 Købt goodwill indgår med den afskrevne værdi som handelsværdi. Selskabet kan efterfølgende aktivere den købte goodwill og afskrive denne over 7 år. 41 Grunde og bygninger Fast ejendom skal værdiansættes til en værdi der ville være gældende for handel mellem ikke interesseforbundne parter. 42 Udgangspunktet kan være den sidste almindelige offentlige vurdering, men hvis denne ikke antages at være retvisende kan det være nødvendigt med en egentlig vurdering af ejendommens værdi af en sagkyndig. Salget af ejendommen i forbindelse med omdannelse kan ud over at indgå i selve salgssummen for virksomheden, medføre beskatning af genvundne afskrivninger efter Afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatning efter Ejendomsavancebeskatningsloven. Der skal derfor i forbindelse med afståelsen af ejendommen opstilles to selvstændige opgørelser, der samlet reflekterer de to love. 43 Ejendomsavancen opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den regulerede købssum. De genvundne afskrivninger opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og ejendommens nedskrevne værdi. Værdipapirer Værdipapirer værdiansættes til handelsværdien. Børsnoterede aktier værdiansættes med udgangspunkt i kursen på overtagelsestidspunktet, men hvis omdannelsen sker med tilbagevirkende kraft sker værdiansættelsen med udgangspunkt i kursen på omdannelsestidspunktet. 44 Likvide beholdninger Indgår med fuld værdi i den samlede opgørelse. Gæld Den regnskabsmæssige værdi af gæld fastsættes efter kursværdien. Det vil eksempelvis sige, at prioritetsgæld indgår med en skattemæssig værdi svarende til kursværdien. 40 TSS-cirkulære , 28. marts Afskrivningsloven 40, stk Juridisk vejledning , C.H Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 16. udgave, side TSS-cirkulære Side 22 af 86 sider

24 Anden gæld som eksempelvis kassekredit, kreditorer og øvrig gæld fastsættes til kontantværdi. Den samlede beregnede fortjeneste ved omdannelsen bliver beskattet hos virksomhedsejeren. Den samlede salgssum indgår efter omdannelsen i selskabet som selskabets egenkapital i åbningsbalancen, og vederlaget til virksomhedsejeren ydes i form af anparter eller aktier. Vederlaget skal som minimum svare til minimumskravet til selskabskapital i selskabet, men i tilfælde af at vederlaget overstiger kapitalkravet kan virksomhedsejeren indregne forskellen som et stiftertilgodehavende i selskabet. Ved senere udbetaling af udbytte beskattes udbyttet med udbytteskat, hvorimod udbetaling af stiftertilgodehavende til virksomhedsejeren vil kunne ske skattefrit, idet virksomhedsejeren allerede har betalt skat af stiftertilgodehavende i forbindelse med opgørelse af salgssummen for virksomheden. Fordele ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse: 1) Eventuelle underskud i virksomheden kan fratrækkes i indehaverens skattepligtige indkomst i forbindelse med omdannelsen, 2) Mulighed for at omdannelsen kan omfatte enkeltaktiver, 3) Selskabets afskrivningsgrundlag efter omdannelsen vil være højere da aktiver indregnes til handelsværdier, Ulemper ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse: 1) Virksomhedsejeren skal udrede skat af den samlede fortjeneste i forbindelse med omdannelsen, hvilket kræver likviditet enten i form af eksisterende likviditet i virksomheden eller i form af kontant afregning fra selskabet, 2) Genvundne afskrivninger beskattes, 3) Indgår der ejendom i virksomheden kan der komme ejendomsavancebeskatning, 4) Oparbejdet goodwill og andre immaterielle aktiver beskattes, 5) Omdannes der med tilbagevirkende kraft kan der alene omdannes til et nystiftet selskab og ikke et skuffeselskab, 6) Eventuel opsparet overskud i virksomheden beskattes ved omdannelsen Skattefri virksomhedsomdannelse Hvor den skattepligtige virksomhedsomdannelse tog udgangspunkt i afståelsesprincippet, hviler den skattefri virksomhedsomdannelse på successionsprincippet, hvilket betyder at Side 23 af 86 sider

25 de skattemæssige forpligtelser der eksisterer i virksomheden inden omdannelsen overtages af selskabet i forbindelse med omdannelse. Selskabet indtræder med andre ord i virksomhedens skattemæssige stilling, og virksomhedens ejer bliver dermed ikke beskattet som direkte følge af omdannelsen. Skatten bliver i stedet overført til selskabet, og udløses i forbindelse med en eventuel afvikling af selskabet. Der er med andre ord ikke tale om skattefrihed i forbindelse med omdannelsen, men i stedet er der tale om en udskydelse af skatteforpligtelsen. En skattefri omdannelse sker i rammen af reglerne der er fastsat i Lov om skattefri virksomhedsomdannelse. 45 Hvor grundlaget for beregning af afståelsessummen i den skattepligtige omdannelse, og den heraf afledte beskatning af virksomhedsejeren, var en opgørelse af de skattemæssige fortjenester, opgøres anparternes anskaffelsessum ved den skattefrie omdannelse som det kontante beløb salg af virksomheden ville have indbragt ved almindeligt salg 46 med fradrag af den skattepligtige fortjeneste. Det medfører, at der kan opstå en beregnet negativ anskaffelsessum, hvis der er foretaget store afskrivninger på aktiverne inden omdannelsen. Da anparternes anskaffelsessum beregnes med fradrag for den skattepligtige fortjeneste betyder det, at indregningsgrundlaget vil være lavere og dermed vil afskrivningsgrundlaget i selskabet være mindre end ved den skattepligtige omdannelse. Forhold der taler for en skattefri omdannelse kan være: 1) Virksomheden kører med overskud der i forbindelse omdannelse vil blive skattepligtigt, 2) De opgjorte avancer på virksomhedens aktiver er væsentlige, hvilket medfører store skattebetalinger ved skattepligtig omdannelse, 3) Der eksisterer ikke i virksomheden, eller i selskabet efter omdannelse, den fornødne likviditet der skal til for at udrede den skattebetaling som omdannelsen ville medføre for indehaveren i forbindelse med skattepligtig omdannelse, 4) Der er opsparet et væsentligt overskud i virksomheden som indehaveren ønsker videreført i selskabet ved at indskyde opsparingen i selskabets egenkapital, 45 Lovbekendtgørelse nr. 963 om skattefri virksomhedsomdannelse 46 Ligningsloven 2, stk. 1 Side 24 af 86 sider

26 5) Hvis der er tale om et dødsbo er det muligt at lade forretningen kører videre i selskabsform i stedet for at afvikle virksomheden såfremt dødsboet er fuldt skattepligtigt til Danmark, 47 For at anvende den skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelsesloven er der en række betingelser der skal være opfyldt for at sikre mod spekulation og misbrug i forhold til lovens ånd. Skattepligt Ejeren er på omdannelsestidspunktet fuldt skattepligtig til Danmark, og efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i Danmark, 48 Personlig virksomhed Der er tale om en personligt drevet virksomhed, der er drevet af maksimalt 10 deltagere, 49 Ejes den personlige virksomhed af flere ejere i et interessentskab, skal det omdannede selskab ejes af ejerne i samme forhold som gjorde sig gældende i interessentskabet. Alle aktiver Alle aktiverne i virksomheden skal indgå i omdannelsen. Undtagelse herfor er ejendom som ejeren kan vælge at lade indgå i omdannelse eller lade stå uden for omdannelsen. 50 Blandede benyttede køretøjer Endvidere kan blandede benyttede køretøjer indgå i omdannelsen eller holdes uden for. Hvis ejeren anvender virksomhedsordningen og bilen indgår heri, er bilen erhvervsmæssig og skal indgå i omdannelsen. Er køretøjet uden for virksomheden skal der sondres mellem om der refunderes udgifter med refusionsmetoden eller Skatterådets satser. Anvendes refusionsmetoden skal køretøjet med i omdannelsen, men hvis køretøjet er afregnet efter satserne kan køretøjet forblive i privat regi. Beløb i virksomhedsordningen Virksomhedsejeren der har anvendt virksomhedsordningen kan bestemme om beløb hensat til senere faktisk hævning eller på mellemregningskontoen i virksomheden skal indgå i 47 Dødsboskatteloven 1, stk Virksomhedsomdannelsesloven 2, stk. 1, nr Virksomhedsomdannelsesloven 1, stk Virksomhedsomdannelsesloven 2, stk. 1, nr. 2 Side 25 af 86 sider

27 omdannelsen eller ej. Indgår disse beløb i omdannelsen vil de indgå i selskabets egenkapital og dermed øge anparternes værdi. Hvis beløbene holdes uden for omdannelsen skal de fremgå i selskabets åbningsbalance som passiver og være hævet inden stiftelsestidspunktet. 51 Aktiernes anskaffelsessum Aktiernes anskaffelsessum opgøres som det kontante beløb, som ville være opnået ved sædvanligt salg af virksomheden fradrag af skattepligtig fortjeneste. 52 Opgørelsesmetoden kan bevirke, at der opstår en negativ anskaffelsessum på grund af store afskrivninger. Hvis dette er tilfældet, og virksomhedsejeren ikke har anvendt virksomhedsordningen, skal den negative anskaffelsessum udlignes ved indskydelse af ekstra privat kapital inden omdannelsen. Har indehaveren anvendt virksomhedsordningen kan skattefri omdannelse alligevel gennemføres såfremt ejeren omdanner samtlige virksomheder. 53 Omdannelse med tilbagevirkende kraft Der er muligt at gennemføre omdannelsen med op til 6 måneders tilbagevirkende kraft. 54 Værdiansættelse af aktiver og passiver Anparternes anskaffelsessum opgøres efter handelsværdierne for aktiverne og passiverne efter samme metode som beskrevet under den skattepligtige omdannelsesmetode. Dog skal der i den skattefri omdannelse fratrækkes de skattemæssige avancer der kom til beskatning i den skattepligtige omdannelse, idet selskabet i den skattefri omdannelse succederer i den tidligere virksomhedsejers skattemæssige stilling. Selskabet overtager med andre ord denne skatteforpligtelse. Dette medfører en øget avance den dag anparterne sælges og beskattes med udbytteskat. Den skattefri omdannelse kan gennemføres uden ansøgning, men hvis betingelserne for skattefri omdannelse ikke efterleves kan det medføre at SKAT ændrer omdannelsen til en skattepligtig omdannelse med den heraf afledte skattebetaling. Hvis er tvivl om enkelte forhold i omdannelsen kan det derfor være hensigtsmæssigt, at få disse afklaret ved et bindende svar hos skat inden omdannelsen gennemføres. 51 Juridisk vejledning , C.C Virksomhedsomdannelsesloven 4, stk. 2 og 3 53 Virksomhedsomdannelsesloven 2, stk. 1, nr Virksomhedsomdannelsesloven 2, stk. 1, nr. 6 Side 26 af 86 sider

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Virksomhedsomdannelse Afgangsprojekt HD(R) af Janni Boeskov Copenhagen Business School Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Anslag: 167.717 10-5-2016 Side 1 af 110 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse

Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse 10-05-2016 Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Omdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Julie Hansen VEJLEDER: HENRIK DICH Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 5 1.1.1

Læs mere

Vejledning. omdannelse af virksomhed

Vejledning. omdannelse af virksomhed Vejledning om omdannelse af virksomhed 1. Indledning Den virksomhedsejer, som overvejer at drive sin personligt drevne virksomhed i selskabsform, har også behov for at overveje, hvorledes virksomheden

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Kandidatafhandling Aalborg Universitet Cand.Merc.Aud Skrevet af: Vejleder: Liselotte Madsen Afleveret den 11. marts 2014 1 1 Indledning... 4 2 Problemformulering... 6 2.1

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Omdannelse af virksomhed

Omdannelse af virksomhed Omdannelse af virksomhed Hvilke overvejelser bør der gøres i forbindelse med omdannelsen. Forfatter: Brian Clausen Vejleder: Anders H. Lützhøft Copenhagen Business School HD(R) 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Iværksætterfasen. Vækstfasen. Afviklingsfasen Konsolideringsfasen

Iværksætterfasen. Vækstfasen. Afviklingsfasen Konsolideringsfasen Skattefri virksomhedsomdannelse Pia Søren Stonor Larsen Steffensen Vejleder: Christen Amby Anvendte Indledning forkortelser (Sammen) 45 Problemformulering Formål Målgruppe (Sammen) (Sammen)... 7 Afgrænsninger

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skattefri. Virksomhedsomdannelse

Skattefri. Virksomhedsomdannelse Skattefri Virksomhedsomdannelse Cand. Merc. Aud. Aalborg Universitet Kandidatafhandling 7. 10. Semester Afleveret maj 2011 Skrevet af: Vejleder: Henrik V. Andersen Indholdsfortegnelse 1. - Kapitel Det

Læs mere

Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavebesvarelse. Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School

Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavebesvarelse. Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse Opgavebesvarelse Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Vejleder: Søren Bech Jacob Møldrup Jensen 11-05-2015 Indhold

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S Copenhagen Business School Afgangsprojekt på HD, Regnskab og Økonomistyring Maj 2012 Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S - Overdragelse fra Senior til Junior - BILAG Opgaveskrivere

Læs mere

Copenhagen Business School. Generationsskifte. Forskellige generationsskiftemodeller med udgangspunkt i personlig virksomhed

Copenhagen Business School. Generationsskifte. Forskellige generationsskiftemodeller med udgangspunkt i personlig virksomhed Copenhagen Business School Generationsskifte Forskellige generationsskiftemodeller med udgangspunkt i personlig virksomhed Uffe Conradsen og Peter Kilsgaard Mortensen 07-12-2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Skattepligtig og. skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed 11-05-2015. Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan. Vejleder: Martin Bay

Skattepligtig og. skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed 11-05-2015. Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan. Vejleder: Martin Bay Skattepligtig og 11-05-2015 skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan Vejleder: Martin Bay Indholdsfortegnelse Resume (F)... 5 1. Indledning (F)...

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

1. Præsentation af casen

1. Præsentation af casen Hvordan anvendes Værktøj til beregninger ved generationsskifte i praksis? Til at understøtte brugen af Værktøj til beregninger ved generationsskifte, følger her et notat hvor værktøjerne demonstreres gennem

Læs mere

Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis

Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION j.nr. 2013-7627 December 2013 Beregningsskema for maksimalt tilladt pris ved overdragelse af anparter/aktier i lægepraksis Beregningsskemaet udfyldes i 2 tempi. Kopi af

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

P.O.K. Holding ApS CVR-nr

P.O.K. Holding ApS CVR-nr P.O.K. Holding ApS CVR-nr. 21 27 62 35 Årsrapport 2012/13 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20. februar 2014. Per Oddershede Kanstrup Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

FONDE REGNSKAB OG REVISION INDLEVELSE SKABER UDVIKLING FONDE REGNSKAB OG REVISION FONDE REGNSKAB OG REVISION Erhvervsdrivende fonde Ny årsregnskabslov Udfordringer Ikke-erhvervsdrivende fonde God regnskabsskik Tilsynsforpligtelse Kommunale overvejelser Blandet

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Generationsskifte og omstrukturering

Generationsskifte og omstrukturering Birgitte Sølvkær Olesen Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag 5.udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Birgitte Sølvkær Olesen Generationsskifte og omstrukturering det

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse Afhandling HD(R) 2013 Vejleder: Torben Rasmussen Forfattere: Studienr. MJ89416 Studienr. MC89421 28 11 2013 Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS)

Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) Sådan stiftes et iværksætterselskab (IVS) 9. januar 2014 Præsentation af Martin Mønsted Jensen HA-jur Hvad er et iværksætterselskab (IVS)? IVS ikke en ny selskabsform, men derimod et anpartsselskab med

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Årsrapport for 2013/14 6. regnskabsår

Årsrapport for 2013/14 6. regnskabsår Årsrapport for 2013/14 6. regnskabsår MA-TEK ApS Randersvej 69 8370 Hadsten CVR-nr. 31286425 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den. Dirigent: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ændring af virksomhedsskatteloven

Ændring af virksomhedsskatteloven Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven

Læs mere

N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV

N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV N. V. Holding af 18. juni 2008 A/S Overvænget 9, 8920 Randers NV CVR-nr. 31 49 71 67 Årsrapport 1. oktober 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber

ServiceInformation Omstrukturering Fusion af selskaber Nr. 12 Side: 1 af 5 Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Introduktion Der kan være flere formål med at gennemføre en fusion. En fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, og

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

Cand. Merc. Aud. Juridisk Institut Forfatter: Mikkel Thybo Johansen

Cand. Merc. Aud. Juridisk Institut Forfatter: Mikkel Thybo Johansen Cand. Merc. Aud. Juridisk Institut Forfatter: Mikkel Thybo Johansen Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Kandidatafhandling De skattemæssige konsekvenser af ophør i virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 157 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.157

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg

Årsrapport Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, Esbjerg Årsrapport 2012 M. Sørensen Holding ApS Dyrehavevej 24 2930 Klampenborg CVR nr. 28866992 Indsender: Revision Vestkysten statsautoriseret revisionsanpartsselskab Skolegade 85, 2. 6700 Esbjerg Fremlagt og

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere