AT 1 Et tværæstetisk AT-forløb om at lære kreative processer

Transkript

1 1 AT 1 Et tværæstetisk AT-forløb om at lære kreative processer Stenhus Gymnasium & HF December 2012 Billedkunst, dramatik, mediefag & musik

2 2 Indhold: 1. Indholdsfortegnelse s.2 2. Om dit 1. AT projekt s.3 3. Program for ugen s.4 4. Hvad er kreativitet? s.5 5. Forvrængning hvad er det? s eksempler på forvrængning s.7 7. Kreative metoder - et overblik s.9 8. Inspirationsfase - mesterværker s Rammesætning s Mulighedstænkning s Kritisk tænkning s Produktionsproces s Fernisering s.16

3 3 Kære 1.g er. Du skal nu i gang med det første og eneste AT projekt i 1.g. Du skal arbejde helt på tværs af dit daglige kunstneriske fag, dvs. det er et tværæstetisk projekt. Du skal derfor arbejde i nydannede hold med ca. 24 elever på hvert hold. Vi er jo rigtig mange, i alt g ere. I løbet af de 3 dage tirsdag d.18 - december - torsdag d.20 december skal du i et program, vi har tilrettelagt for jer, lære ved at afprøve en hel række kreative teknikker, hvor vi starter med det vigtige fænomen for kreativitet at komme i flow. Du bliver altså kastet ud i en masse forskellige øvelser, hvor du nogle gange kan bruge elementer af det, du har lært i dit daglige kunstneriske fag, andre gange vil stoffet -materialet være helt nyt. Målet for de 3 dage er, at alle skaber og udvikler et kunstnerisk produkt gennem et bevidst arbejde med de kreative teknikker I bliver introduceret til. Du skal arbejde med værket, på det hold du er sat på. Men på holdene afgør ideerne, hvordan I danner de kunstneriske produktionsgrupper. Her er der altså ingen regler for størrelsen. Husk den vigtigste ting i kunstnerisk kreativt arbejde er: at sige ja! Vi glæder os rigtig meget til projektet sammen med jer. November 2012 Lærerne i billedkunst, dramatik, mediefag og musik.

4 4 Program Tirsdag Onsdag Torsdag Introduktion alle Fælles start i fodbad Fordybelse Gruppedannelse Kunstnerisk proces 1 (1+24) Kunstnerisk proces 1 Opstilling Fremlæggelse Fremlæggelse Refleksion Frokost Frokost Frokost Kunstnerisk proces 2 Kunstnerisk proces 2 Fernisering Fremlæggelse Fremlæggelse Refleksion Refleksion

5 5 Hvad er kreativitet? I disse år tales der meget om kreativitet og innovation. Alle kender efterhånden sprogbilledet på at være kreativ: at tænke ud af boksen. Tidligere opfattede man kreativitet, som en evne der traditionelt var tilknyttet skabende aktiviteter i de kunstneriske områder/fag: film, musik, teater og billedkunst. Og endnu tidligere i romantikken opfattede man kreativitet som den guddommelige inspiration som den udvalgte og geniale kunstner skabte ud fra. Kreativitet: kommer af latin creatio, af creare, der betyder at skabe. Det er et relativt nyt ord i vores sprog. Begrebet er i dag også kommet stærkt på banen indenfor erhvervslivet. Det er blevet vigtigt, at vi er kreative/innovative, når vi taler om Danmarks evne til at klare sig i den globale økonomi. I den forlængelse er det også vigtigt i uddannelsessystemet, at danske elever og studerende bliver uddannet til også at være og tænke kreativt og innovativt. Hvad er så forskellen på kreativitet og innovation? Vi bruger ofte de to begreber synonymt: Vi definerer kreativitet som noget man kan være for at udvikle innovative produkter. Kreativitetsbegrebet lægger altså vægt på de menneskelige og organisatoriske rammer for, at produktionsinnovation kan opstå (Tanggaard og Stadil i Bad med Picasso s.15) Alle kan blive mere kreative. Lene Tanggaard - professor i pædagogisk psykologi på Ålborg Universitet mener, at alle kan blive mere kreative, hvis man har mod på det. Dvs: - Modet til at kaste sig ud i nyt er vigtigt at turde sige ja - Modet til at arbejde på kanten mellem faggrupper - Modet til at turde lave fejl - Maksimal udfoldelse sammen med begrænsninger benspændet - er vigtige i den kreative proces - Rammesætningen er vigtig for den kreative proces (med inspiration fra Lene Tanggard & Christian Stadil: I bad med Picasso sådan bliver du mere kreativ. Gyldendal Business 2012)

6 6 Vi vil tilføje endnu to vigtige ting: - Modet til også at kaste sig ud i kaotiske, uoverskuelige processer er vigtigt. Man kan fra starten af forløbet ikke se hvor arbejdsprocessen vil føre én hen. - Og dermed opgive et bestemt mål. Vi har skabt en model for kreative pædagogiske arbejdsprocesser, som I skal afprøve i de 3 dage i december. Forvrængning Hvad er det? Men inden vi når til modellen, skal I vide noget om emnet. Det er ikke kun kreative processer I skal arbejde med, emnet er også valgt: Begrebet Forvrængning er emnet/rammen for AT1 projektet. Det betyder at de kunstneriske produkter/værker hver på deres egen måde, skal forholde sig til ordet forvrængning. Det kan være; en kommentar, en undersøgelse, en fortolkning, et billede på, et udtryk for forvrængning, som du i din kunstnergruppe ender med at præsentere torsdag d. 20.december. Når man slår ordet forvrængning op i Nu Dansk Ordbog står der blot: - at det er et ord fra det 19.århundrede - at det findes i formerne: at forvrænge, en forvrængning og en forvrænger. - at man kan tale om; de forvrængede mine ord, det vil sige, at de fordrejede mine ord. Den Danske Ordbog(nettet) definerer ordet sådan: - det at noget forvrænges eller gengives på en forvrænget måde. - det kan være en tekst, en ytring eller andet, der gengiver noget på en forvrænget måde. - i sammensætninger kan man finde ordet som: forvrængningsfri, farveforvrængning, lydforvrængning og proportionsforvrængning. Læg mærke til ordet gengiver i forklaringerne der er altså tale om en eller anden form for gengivelse af et element fra virkeligheden. Gengivelsen opfatter vi med vores fjernsanser: hørelsen og synet. Så man kan tilføje at forvrængning er er en forandring af et materiales naturlige form/udtryk. I Ordbog over Det Danske Sprog(den helt store) gives der et eksempel på forvrængning i form af feberbilleder: - Undertiden bemægtigede Feberen sig disse Billeder, phantaserede dem vildere og monstrøsere ud. Men selv i deres Forvrængning og Overdrivelse vare de måske ikke helt uden Sandhed. Sidste leksikon info: på engelsk hedder forvrængning distortion.

7 7 4 Eksempler på forvrængning Billedkunst Farveforvrængning. Ernst Ludwig Kirchner(ekspressionistisk maler): Interiør med maler 1920 Dramatik Proportionsforvrængning af kroppen vha. stylter og maske. Odin Teatret i Holstebro Gågade.

8 8 Mediefag Virkelighedsforvrængning? Twin Peaks af David Lynch: Det knuste spejls forvrængning af virkelighed en feberfantasi? Musik: Lydforvrængning: Jimi Hendrix på Woodstockfestivalen (1969 USA- 3 days of Peace & Music)Hendrix spillede bl.a. Star-Spangled Bannerden amerikanske nationalsang- med kraftig forvrængning.

9 9 Kreative metoder; - et overblik Du skal forestille dig, at det kreative arbejde ikke er en lineær proces, men en spiralformet proces, der kan gennemløbes mange gange. I hver af de 6 faser kan man blive i lang tid og/eller gå frem og tilbage. At skabe nyt At tænke nyt Model over kollektive, pædagogiske kreative processer 1. Inspirationsfasen på skuldrene af mesterværker 2. Rammesætning 3. Mulighedstænkning 4. Kritisk tænkning 5. Produktionsprocessen 6. Fernisering: Visning/aflevering/ ibrugtagning

10 10 1 Inspirationsfasen på skuldrene af mesterværker Alle kunstnere arbejder med en bevidsthed om dén kunstneriske tradition, der er foregået i århundrederne forud for deres egen tid og dermed den udvikling der hele tiden sker inden for deres eget arbejdsfelt. De kender de store mestre, der gik forud for dem selv, de kender mesterværkerne, de kender håndværksteknikkerne bagved, så man kan sige at ny kunst altid står på skuldrene af det allerede kendte. Man kan derfor altid lade sig inspirere ved at undersøge hvad/ hvordan kunstnere tidligere har arbejdet med et bestemt stof, et emne eller et materiale. Man kan også kalde det en måde at kvalificere den kunstneriske arbejdsproces på. Det er kun, når du kender traditionen, at du kan forny den. Skal man f.eks. lave et ideudkast til en arkitekturopgave, ja så lader man sig inspirere af store arkitekters bygninger. Man kan lede i bøger, på nettet eller tage på besøg, hvor der findes eksempler på nyskabende arkitektur. Man skal ikke kopiere dem, men man skal stjæle af deres ideer og omforme dem til et nyt format. Kreativitet er at kombinere og sætte virkeligheden sammen på nye måder. At gå på kanten af det eksisterende...kreativitet handler mere om at gå på kanten af boksen end om at begynde forfra i den blå luft. (Tanggaard & Stadil s. 17) Refleksion: Gennem hele processen vil vi af og til bede dig sætte tid af til at reflektere over, tænke over, overveje hvordan du lige har arbejdet og hvad du har fået ud af det. Hvorfor det? Det forklares bedst med et eksempel: Filminstruktøren og Tour de France kommentatoren Jørgen Leth har fortalt hvordan han altid arbejder med notesbøger. Han har altid en notesbog på sig, hvor ideer skrives ned. Han vender meget ofte tilbage og gennemlæser alle noterne

11 11 2 Rammesætningen Når man arbejder med kreative processer er det vigtigt at have etableret klare rammer. Rammer for processen kan have mange former: TID: - Man kan have aftalt hvor mange dage processen skal vare. - Hvor mange timer / minutter. - Hvor mange delprocesser den skal bestå af. - En fast urokkelig deadline. På et bestemt aftalt tidspunkt kommer publikum. Deadlinen kan derfor ikke flyttes. RUM - Det er altid en god ide er at flytte processen til et særligt rum, der giver mulighed for ideudvikling. - Det kan være en rigtig god ide undervejs at skifte rum/ Change of scene. GRUPPESAMMENSÆTNING - I professionelle kreative processer arbejder man ofte på kanten, dvs. man sammensætter grupper på tværs af forskellige fagområder for at tilføre flest mulige ideer. DEN KONKRETE OPGAVES/UDFORDRINGS/ PROBLEMS RAMMER. - Hvad er det for en opgave, der skal udføres? FLOW - Hvad betyder det? Og hvorfor er det vigtigt? - Flow handler om en proces, hvor vi koncentrerer os dybt om en aktivitet, der er så tilpas udfordrende, at vi må fastholde hele vores opmærksomhed på den. - Flow betyder virkelyst og fordybelse. - For at gå over i flow kan man bruge mange forskellige legprægede øvelser. På den måde kan man skabe grobund for flowoplevelser

12 12 3 Mulighedstænkning Flow er meget vigtig i den næste fase: mulighedstænkningen, som er dét ord, vi har valgt at bruge. Fasen kunne også hedde, idegenerering, ideudvikling, sideværtstænkning, divergent tænkning(oversættelse af begrebet lateral tænkning) - man kunne også kalde det evnen til at tænke skævt. Mange vittigheder er faktisk baseret på sideværtstænkning. Serendipitet er et vigtigt princip her for processen. Det betyder: at finde uden af søge. F.eks. er mange vigtige opdagelser gjort ved tilfældig og uventede resultater af laboratorieforsøg, f.eks. opdagelsen af røntgenstråling og penicillin. Der findes rigtig mange metoder til idegenerering, du kender sikkert allerede nogle af dem fra dit kunstneriske fag. De er alle baseret på processer, hvor du skal lukke ned for den kritiske kontrol for at tillade nye ideer. Som oftest er det også kollektive processer. Her kommer nogle eksempler: - Brainstorm - Bodystorm, det samme som brianstorm man laver nye figurer med kroppen. - Benspænd = en udfordring til din ide, hvor du skal begrænse dig ved f.eks. kun at arbejde med et bestemt materiale eller en bestemt lyd. Et kendt eksempel på benspænd er Dogme 95, et manifest og kyskhedsløfte med 10 regler/begrænsninger for hvordan Dogmebrødrene skulle skabe deres film. - Walk & Talk - på tid med en bestemt opgave der skal vendes - Hurtigskrivning mindst 15 minutter - Randomisering: det betyder tilfældighedsprincip; F.eks. at skrive en historie på 3 tilfældigt valgte ord som; Jazz, vaffelis og stige. - Post -It Brainstorms - Skriv mindst ideer om en opgave. Antallet er vigtigt, fordi de første 5 ikke er rigtige nye ideer - Improvisation indenfor en fastsat ramme, rollespil - Improvisation af historier/spil med afsæt i musik, ord, billeder, begreber, - Værkstøjskasse: At lade sin ide udfordre vha. tilfældige billedkort eller rollekort, et andet eksempel på randomisering I løbet af de 3 AT1 dage vil du blive præsenteret for en række af disse metoder, der hver på deres måder skubber på de kreative processer.

13 13 4 Kritisk tænkning Hvordan finder man så frem til hvor den rigtig gode ide, den nye ide, den anderledes ide, gemmer sig blandt alle de mange ideer, der er kommet på bordet, på tavlen eller blevet tegnet og fortalt? Her kommer nogle måder: Kollektive runder: - Blandt dine egne ideer vælger du de 5 bedste ud. - Du fortæller om dem til en makker. - Din makker peger på de 3 bedste. - De 3 bedste skrives på Post-It og sættes op på en væg. - Alle læser alles forslag, og hver især sætter du streg ved de 3-5 du bedst kan lide. - De ideer der har fået flest streger præsenteres af deres skaber. Tidsbegrænsning: - Idemageren får nu max. 1 minut til at fortælle om sin ide. - Tidsbegrænsning kan også bruges ved at alle mundtligt fortæller om deres bedste ide på max 30 sec. Det kalder man også elevatortaler- dvs: - Du skal være færdig med din overbevisende salgstale, inden elevatoren når sit mål. Den gode ide skal nemlig røre de andre. Præsenter din ide på en konceptplakat - det man i mediefag kalder et pitchboard. De 6 tænkehatte: Når I er nede på at skulle vælge mellem de 2 bedste ideer, kan I bruge Edvard de Bonos 6 tænkehatte: Edvard de Bono har udviklet ideen om de 6 tænkehatte: Den gule hat er optimistisk, den fokuserer på fordelene ved ideen. Den hvide hat handler om fakta - hvad ved vi og hvad ønsker vi at vide. Den røde hat handler om vores følelser hvad siger vores intuition? Den grønne hat er den kreative hat nye ideer, alternative muligheder Den sorte hat er den kritiske hat. Find ulemper, fejl og mangler ved ideen hvad kan gå galt.

14 14 Den blå hat bruges til at styre processen hvilke typer tænkning er der brug for? Når ideen er fundet ja så kan processen startes forfra med en videreudvikling af konceptet. Refleksion: Brug tid her til at tage notater. Det er en god ide individuelt at tænke over hvordan og hvorfor I præcis besluttede jer for netop dén gode ide. Hvad gjorde den til noget særligt? Hvordan rørte den os? Hvordan valgte I? Valgte I mest med jeres følelser? Eller valgte I ud fra hvad der er realistisk?

15 15 5 Produktionsprocessen Nu er I fremme ved selve produktionsfasen, det praktiske kreative arbejde. Igen er rammesætningen vigtig i denne fase præcis hvor meget tid har I? Lav en produktionsplan med faste tidspunkter/ deadlines for delopgaver. Hvilke materialer vil I få brug for? Kan I lave en arbejdsdeling? Prøve/øve/icenesættelse/optagelses/konstruktion/formgivningsproc essen går i gang det ser jo meget forskelligt ud alt efter hvilket kunstnerisk udtryk I vil bruge. Feed Back: Aftal midtvejsvisninger/fremlæggelser på jeres eget kunstneriske hold. De andre kunstneriske grupper på jeres hold giver feedback på din gruppes arbejde. Refleksion: Husk at få tid til at reflektere over hvordan denne del af processen forløber. Hvilke problemer løber I ind i? Kan I realisere jeres ide? Bliver den som I havde forestillet jer?

16 16 6 Fernisering -visning aflevering - premiere Når deadline er næsten lige om hjørnet, så er det vigtigt at man ved hvordan og hvor værket skal præsenteres, og ikke mindst hvem man regner med vil dukke op som publikum. Normalt skal man i denne fase gøre opmærksom på /lave reklame for at nu sker der noget nyt! Dvs. der skal laves reklamer, der rummer præcis information om: Værk, tid og sted. I dette projekt har I ikke indflydelse på publikum, det er de Stenhuselever, der er på skolen i de dage. Men I skal vide helt præcist, hvordan I vil præsentere jeres værk. Hvordan får man lige præcis øje på jeres værk blandt alle de andre? Hvordan afgrænser I jeres særlige rum? Hvordan trækker I publikum til? - Og. så er der bare tilbage at: - hænge værket op / udstille værket / gøre scenen færdig / stemme instrumenterne - uploade filmen - musikken lyden billederne -forestillingen i det aftalte rum på nettet. Og byde publikum velkommen!

17 17 Holdfordeling: