Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger."

Transkript

1 Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdom.

2 INDHOLD 4 Lev sundere, følg kostrådene 6 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 8 Spis frugt og mange grønsager 10 Spis mere fisk 12 Vælg fuldkorn 14 Vælg magert kød og kødpålæg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken DK-2600 Glostrup Tel Vælg magre mejeriprodukter 18 Spis mindre mættet fedt 20 Spis mad med mindre salt Fødevarestyrelsen september udgave, 1. oplag Oplag: Design: Mannov Foto: Iben Kaufmann Tryk: Scanprint 22 Spis mindre sukker 24 Drik vand 26 Oversigt se alle plakater Bestilling: Bestillingsnummer ISBN

3 NÅR DU FØLGER DE OFFICIELLE KOSTRÅD, vil din krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens du gør det nemmere at holde en sund vægt. Du forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og kræft. Men mad skal være meget mere end det det skal være nydelse, glæde og velvære. De officielle kostråd bygger på solid forskning, hvor der er fundet en sammenhæng mellem mad og sundhed. Fødevarestyrelsen har formuleret 10 officielle kostråd med bidrag fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kostog Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister, Landbrug & Fødevarer, Komiteen for Sundhedsoplysning, Coop og DTU Fødevareinstituttet. Hvert råd indeholder en række ideer til, hvordan du nemmest muligt kan efterleve dem i hverdagen. Hvis du planlægger dine indkøb og din madlavning gør du det nemmere at variere din mad og reducere dit madspild. Dermed skåner du også miljøet. Vi anbefaler, at du vælger madvarer med Nøglehulsmærket, når du køber ind. Sammenlignet med andre madvarer af samme type opfylder produkter med Nøglehulsmærket et eller flere af disse krav: mindre og sundere fedt, mindre sukker, mindre salt og flere kostfibre og fuldkorn. Kostrådene er en rettesnor til at få en sund balance i det, du spiser og drikker i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau. Spiser du efter kostrådene, er der plads til lidt af det hele. Følg os på facebook.com/kostraad Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter kostrådene. Børn under 3 år, småtspisende ældre og personer, der har en sygdom, der stiller andre krav til maden, kan have særlige behov. 4 5

4 Spis mindre mættet Spis varieret, fedt ikke for meget og vær fysisk aktiv Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør og smid stegefedtet væk. Gå Vi er efter blevet Nøglehulsmærket, bedre til at spise når frugt, du køber grønt ind. og Det fuldkorn. viser Men vej til vi de spiser fedtstoffer, stadig der for lidt indeholder fisk og mindre grønsager mættet og for fedt. meget salt, sukker og mættet fedt. Når du spiser varieret, har du de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, du skal bruge for at holde dig sund og rask. SÅDAN GØR DU Det er vigtigt, at du ikke spiser for meget og er fysisk aktiv. Så er det nemmere at holde en sund vægt. Du styrker også dit mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme. Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige Hav en god balance mellem hvor meget grønsager, frugt og fuldkornsprodukter energi, du får igennem mad og drikke, og hver dag. Varier mellem forskellige typer hvor meget du forbruger igennem fysisk fisk, magre mejeriprodukter og magert kød aktivitet. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret for fysisk aktivitet. ER kost. NEMT DET ALTERNATIV TIL SOVS ALTERNATIV TIL SMØR Du kan nemt få din mad til at Vend pastaen eller Gå efter kartoflerne Nøglehulsmærket Brug pesto, og hummus Fuldkorns- eller der indehol- med et par mærket, teskefulde når du køber mayonnaise ind. i sandwichen og smage Hold godt igen uden med ret mad meget og drikke, mættet der meget fedt. Drys fedt fx og/eller lidt meget pesto sukker, eller som olie og friske krydderurter på brødet i stedet for smør slik. i stedet for at serve- nødder, fx fastfood, kerner snacks, eller mandler sodavand og i salaten eller på grønsagerne. re fløde- eller opbagt sovs. BRUG Y-TALLERKENEN I DIN HVERDAG Y-tallerkenen gør det nemmere for dig at spise sundere og leve efter kostrådene. 2/5 GRØNSAGER ELLER FRUGT PLANLÆG Lav en indkøbsliste og køb ind, når du er mæt så undgår du nemmere usunde impulskøb. Du sparer også tid, penge og begrænser madspild. 1/5 KØD, FJERKRÆ, FISK, ÆG ELLER OST 2/5 KARTOFLER, FULDKORNS- BRØD, FULDKORNSRIS ELLER FULDKORNSPASTA VÆR OPMÆRKSOM Nyd maden gerne sammen med andre. Sluk fjernsynet, når du spiser og undgå at spise foran computeren. 6 7

5 Spis frugt og mange grønsager De fleste af os spiser frugt og grønsager hver dag, men vi kan med fordel spise endnu flere grønsager. Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, du skal bruge for at holde kroppen sund og rask. indeholder mange kostfibre. Når du spiser frugt og mange grønsager, bliver det derfor nemmere at holde eller opnå en sund vægt. Desuden er det med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. Sådan gør du Spis 6 om dagen det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grønsager som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner. Spis grønsager til alle dine hovedmåltider, og spis frugt og grønsager som mellemmåltider. Så når du nemmest op på 600 g om dagen. Grønsager og frugt indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager TILBERED Nyd grønsager både rå og tilberedte. Du kan fx bage, koge, dampe eller stege dem. Bland grønsager i kødretterne, kødsovsen og frikadellerne. VÆLG LOKALT Gå efter årstidens friske grønsager og frugter. Vælg lokalt, så skåner du miljøet for unødvendig transport. GENVEJEN Frosne grønsager eller grønsager på dåse er ernæringsmæssige gode valg. Se efter Nøglehulsmærket. 8 9

6 Sådan gør du Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. Spis mere fisk I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 g fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. Vi er blevet lidt bedre til at spise fisk de seneste år, men vi skal gerne spise meget mere. Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. fiskeolier, selen, jod og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når du spiser fisk flere gange om ugen, har du mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser fisk. Vælg fiskeprodukter med Nøglehulsmærket. FISK SOM PÅLÆG Hvis du spiser 3 skiver brød med fiskepålæg, får du ca. 100 g fisk. TILBERED Prøv forskellige måder at tilberede og servere fisk på. Du kan fx koge eller stege fisken i kort tid eller bage den i ovnen med grønsager, krydderurter og krydderier. FISK TIL ALLE Børn og gravide skal også spise fisk, men det er vigtigt at variere mellem forskellige fiskearter og mellem magre og fede fisk

7 Vælg fuldkorn Vi spiser meget mere fuldkorn nu end tidligere. Dog er der stadig et stykke vej til målet. Fuldkorn indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkornsvarianter af brød og kornprodukter er vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange vigtige næringsstoffer. Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Når du spiser fuldkorn, er det med til at forebygge bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft. Sådan gør du Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket, når du køber ind. Fuldkornsmærket er din garanti for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta. Vælg rugbrød eller andet fuldkornsbrød til madpakken. Du kan vælge fuldkornsris eller -pasta som del af dit varme hovedmåltid en gang imellem. SUNDT TIP HJEMMEBAG Brug fuldkorn, hvis du bager selv. Kom gerne lige så meget fuldkornsmel som hvidt mel i dejen. Find opskrifter på fuldkornsbrød på altomkost.dk

8 Vælg magert kød og kødpålæg Sådan gør du Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. Kød kan tilberedes på mange måder det kan fx koges, grilles eller steges. Husk at variere måden, du tilbereder dit kød på, og at det ikke bør steges eller grilles, til skorpen er mørk. De fleste kvinder spiser den anbefalede mængde kød. Det samme gælder kun halvdelen af mændene. Begge køn spiser generelt for meget kødpålæg. Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Når du vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får du de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød. Undgå derfor at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, fx okse-, kalve-, lamme- eller svinekød uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter. RESTER Frem for at bruge færdiglavet kødpålæg kan du gemme noget af kødet fra dit aftensmåltid og bruge det som pålæg. Så undgår du også madspild. BRUG Y-TALLERKENEN Lad 2/5 af måltidet være fuldkornsprodukter eller kartofler, 2/5 være grønsager og kun 1/5 være kød eller fjerkræ. KLIMA Når du spiser mindre kød, er du med til at nedsætte klimabelastningen

9 Sådan gør du Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk. Vælg magre mejeriprodukter Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde og smør. 1/4-1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når du spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g). Vi er blevet bedre til at drikke mager mælk, men vi spiser for meget af de fede oste. Mejeriprodukter indeholder både protein og mange forskellige vitaminer og mineraler. De er bl.a. en vigtig kilde til kalcium i vores mad. Men mejeriprodukter indeholder også mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost men kun en gang imellem. Når du vælger de magre varianter af mejeriprodukter frem for de fede, får du produkternes gode næringsstoffer men mindre mættet fedt. SKIFT UD Du gør nemt din mad sundere ved at bytte de fedtholdige mælkeprodukter, fx creme fraiche og yoghurt 10 %, ud med magre varianter som hytteost og skyr. TILSMAG Brug krydderurter, krydderier, citronsaft, eddike, tomatpuré eller lidt sødt fx frugtgelé i stedet for at smage til med fløde eller smør. PÅ INDKØB Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Så sparer du på fedt, sukker og salt

10 Sådan gør du Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Spis mindre mættet fedt Over halvdelen af danskerne spiser omtrent den anbefalede mængde fedt, mens resten spiser mere. Vi skal dog alle blive bedre til at spise den rigtige type af fedt. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme. En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk. Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mættet fedt. Vi spiser ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød. TIL SALAT Drys fx lidt nødder, kerner eller mandler i salaten frem for ost. ALTERNATIV TIL SOVS Vend pastaen eller kartoflerne med et par teskefulde pesto eller olie og friske krydderurter i stedet for at servere fløde- eller opbagt sovs. ALTERNATIV TIL SMØR Brug pesto, hummus eller mayonnaise i sandwichen og på brødet i stedet for smør

11 Sådan gør du Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet. Spis mad med mindre salt Vi har vænnet os til at spise meget salt, men vores smagsløg kan også vænne sig til mindre. Fastfood og andre færdigretter indeholder ofte meget salt. Du kan nemt skære dit saltforbrug ned ved at lave maden selv og gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Vi spiser for meget salt, da vi dagligt får 8-10 g salt igennem maden. Du kan med fordel sænke dit forbrug med ca. 3 g dagligt. Det svarer til 1/2 tsk. Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Under 20 % af saltet tilsætter vi selv. Når du spiser mindre salt, sænker du dit blodtryk, og det er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. SKIFT SALT UD MED KRYDDERURTER Skær gradvist ned på saltet, og brug i stedet flere krydderier og krydderurter i maden. UNDGÅ SALT PÅ BORDET Sæt ikke saltbøssen på bordet. Så tænker du dig om en ekstra gang, før du salter maden

12 Sådan gør du Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Spis mindre sukker Drik maks. en halv liter sodavand, saft eller energidrik om ugen og server vand eller Nøglehulsmærket mælk til måltiderne. Køb ikke slik, kager og sodavand til lager. Når du har søde sager inden for rækkevidde, fristes du til at spise for meget af dem. Spiser du slik og kage, så spis mindre portioner. 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Over 80 % af sukkeret får vi fra slik, sodavand, is og kager. Vi får ca. 10 % fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som fx frugtyoghurt. Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Hvis du får mange tomme kalorier i form af sukker fra det, du spiser og drikker, optager det pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, du har brug for. Mad og drikke med meget sukker øger desuden risikoen for at blive overvægtig og få huller i tænderne. ALTERNATIVER TIL DET SØDE Der findes gode alternativer til slik, is og kage. Du kan fx servere frugtsalat med lidt mørk chokolade eller nødder. MORGENMAD Gør yoghurt, havregrød, smoothie m.m. sødere med moden frugt fx banan, ananas, melon m.m

13 Sådan gør du Drik vand i stedet for fx sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. Når det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke 1-1 1/2 liter væske i døgnet. Vælg gerne vand fra hanen. Vand fra hanen i Danmark er rent. Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab. Husk dog at spare på sukkeret og fløden. Drik vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Når du drikker vand i stedet for drikke med tilsat sukker eller alkohol, er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt

14 Spis mindre mættet fedt Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine En tommelfingerregel er, at jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. Skrab brødet eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie frem for smør og smid stegefedtet væk. Gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mættet fedt. DET ER NEMT Du kan nemt få din mad til at smage godt uden ret meget mættet fedt. Drys fx lidt nødder, kerner eller mandler i salaten eller på grønsagerne. ALTERNATIV TIL SOVS Vend pastaen eller kartoflerne med et par teskefulde pesto eller olie og friske krydderurter i stedet for at servere fløde- eller opbagt sovs. ALTERNATIV TIL SMØR Brug pesto, hummus eller mayonnaise i sandwichen og på brødet i stedet for smør

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse.

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Indhold Formålet med undervisningsmaterialet... 5 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning... 5 De officielle kostråd... 6 Spis varieret,

Læs mere

Små skridt til vægttab der holder

Små skridt til vægttab der holder Små skridt til vægttab der holder forudsætninger for, at de små skridt virker 1. Du er overvægtig. 2. Du har vejet det samme gennem længere tid. 3. Du har haft den gamle vane i længere tid. 4. Du bliver

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet FRA MÅLSÆTNING TIL HANDLING 2 Målsætninger for en sund kantinedrift 3 Server frugt og grønt til måltider og møder 5 Server fisk eller fiskepålæg hver dag 7 Server kartofler, ris eller

Læs mere

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger "This project arises from the project Periscope which has received funding from the E U, in the framework of the Public Health Programme" Næringsstofanbefalinger Vores mad indeholder en lang række stoffer,

Læs mere

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre 2 INDLEDNING........................................ 4 TIDLIG LOKAL SYGDOM...............................

Læs mere

Mad til lungepatienter

Mad til lungepatienter Mad til lungepatienter En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Kend din vægt Kend din vægt...

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere

Hvad har du i posen? Nøglehullet nemt at vælge sundere Et annoncetillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen Mad Mad && Nøglehullet nemt at vælge sundere Sundhed Sundhed Hvad har du i posen? Det nye nøglehulsmærke gør det nemmere at finde de

Læs mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere 10 veje til vægttab Forudsætninger for, at de små skridt virker I bogen kan du se, hvad hvert et lille skridt teoretisk set vil føre til af vægttab i løbet af de første 12 måneder hvis du i øvrigt lever

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4

Mange gode råd Staten blander sig mere og mere i, hvad vi skal spise. Er det OK? Vi har spurgt en filosof. SIDE 4 Nøglehullet breder sig Nøglehullsmærkede produkter solgte sidste år for mere end 4 milliarder kroner nu er der Nøglehuller på mere end 1045 produkter. SIDE 8 Nøglehullet hæver standarden Det er sundere

Læs mere

Lidt men godt. Finsencentrets kogebog

Lidt men godt. Finsencentrets kogebog Lidt men godt Finsencentrets kogebog Lidt men godt Finsencentrets kogebog Rigshospitalet 2005 Gert Almgren-Hansen / www.mados.dk (foto og layout) Christian Hovmann (opskrifter og vejledninger) Brug af

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6 om dagen spis mere frugt og grønt

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6 om dagen spis mere frugt og grønt Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6 om dagen spis mere frugt og grønt 2 Får du nok? 3 Test dine frugt- og grøntvaner 4 Inspiration til dagens måltider 6 Frugt og grønt

Læs mere

Synk Let. Mad til dig med synkebesvær

Synk Let. Mad til dig med synkebesvær Synk Let Mad til dig med synkebesvær Synk Let Mad til dig med synkebesvær 4 5 Synk Let Mad til dig med synkebesvær Februar 2013 Udgiver / Center for Kræft og Sundhed København Københavns Kommune Nørre

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

LCHF for begyndere INDHOLD. 1. Introduktion 2. Kostråd (på 20 sprog) 3. Teori 4. Tips og opskrifter 5. Kogebøger 6.

LCHF for begyndere INDHOLD. 1. Introduktion 2. Kostråd (på 20 sprog) 3. Teori 4. Tips og opskrifter 5. Kogebøger 6. LCHF for begyndere Vil du gerne spise rigtig mad og samtidig tabe dig i vægt og forbedre din sundhed uden at være sulten? Så er LCHF og denne side noget for dig. INDHOLD 1. Introduktion 2. Kostråd (på

Læs mere

Råd om mad og motion. Når du er gravid

Råd om mad og motion. Når du er gravid Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Cøliaki og mad uden gluten

Cøliaki og mad uden gluten Cøliaki og mad uden gluten 2 HVAD ER CØLIAKI OG HVOR MANGE HAR SYGDOMMEN? 3 Hvor findes gluten? 8 Kostråd 11 ideer til dagens måltider 14 Hjemmebagt brød 16 I køkkenet og på indkøb 18 Varedeklarationer

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

guide Spis anti-inflammatorisk og bliv rask Er du syg uden at vide det? Guider, fakta, oversigt sider

guide Spis anti-inflammatorisk og bliv rask Er du syg uden at vide det? Guider, fakta, oversigt sider Foto: Scanpix guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Er du syg uden at vide det? 22 sider Spis anti-inflammatorisk og bliv rask Guider, fakta, oversigt Anti-inflammatorisk mad

Læs mere

Tips om fisk 1 Tips om fisk

Tips om fisk 1 Tips om fisk Tips om fisk 1 Tips om fisk 2 Tips om fisk Spis mere fisk og flere slags I Danmark har vi nogle af verdens fineste spisefisk. Alligevel spiser op mod halvdelen af danskerne meget sjældent fisk, og blandt

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Opskrifterne kan hentes på nettet: www.spejder.dk/kogebog

Opskrifterne kan hentes på nettet: www.spejder.dk/kogebog MAD i det fri Opskrifterne kan hentes på nettet: www.spejder.dk/kogebog MAD i det fri. udgave Forlag Det Danske Spejderkorps Forlag 2004 Arsenalvej 0 436 København K Tlf. 32 64 00 50 Fax. 32 64 00 75 Email:

Læs mere

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Kære læser Som forældre til en ung sportsudøver, som træner meget (4-6 timer om ugen

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere