Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.

Transkript

1 Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorraport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den sendes til Sundhedsstyrelsen. Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet skal i udfyldt stand sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen senest 14 dage inden et planlagt Inspektorbesøg. Skemaet skal sendes til: Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Amaliegade 13 Postboks København K 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: Storstrømmens Sygehus Næstved Ortopædkirurgisk afd. Speciale/specialer: Ortopædkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: 1 Center-/afdelingsledelsen: 1 Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 2 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): Turnus: 5 Introduktion: 3 Andre relevante personalegrupper: fase-3 læge og afdelingslæge B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der fremsendes relativt opdaterede uddannelsesprogrammer (ældste fra 1998), vejledning til skadestuearbejde, vagtskema, samt yderligere INFO omkring afd. Det tilstræbes for reservelæger at have 2 uger uden selvstændige vagter, med følgevagt i skadestuen og journalskrivning. Fase-3 læger tildeles typisk vagt efter 1 uge. Alle i uddannelsesstillinger får og kender deres vejleder, og den uddannelsesansvarlig overlæge gennemfører individuel samtale/introduktion med alle nyansatte. Følgevagterne kompenseres økonomisk i form af udbetaling for mistede fridage de reservelæger der indkaldes. Udover lokal introduktion, er der 1 dag med fælles introduktion til sygehuset og 1 dag fælles introduktion for nyansatte læger i amtet. Afdelingens Instruktionsbøger, samt uddannelsesprogrammer er ved at blive lagt ud på sygehusets Intranet. Der er fremstillet vejledning i klargøring af operationspatienten. De uddannelsessøgende deltager kun i stærkt begrænset beskedent omfang i udarbejdelse af instrukser. Disse udarbejdes som hovedregel af den administrerende overlæge. 1

3 Introduktionen af især turnuslæger har været vanskeliggjort fordi ansættelsestidspunkterne er meget komprimeret. Der kommer 2 nye 1. marts/september og 3 nye 1.april/oktober. Det er således et problem at ansættelse af yngre læger sker i klumper. Der arbejdes på ændringer med mere flydende ansættelse gennem året. Der er et ønske om mulighed for følgevagt i aften/nattevagt, hvilket ikke kan imødekommes med nuværende ansættelsesprocedure, og da antallet af YL opleves som for få. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der foreligger uddannelsesprogrammer for turnus- og Introduktionslæger (1998), læger i almen blok (2001) og fase-3 læger (2000). Uddannelsesprogram med checkliste gennemgås ved introduktionssamtalen med den uddannelsesansvarlige, og der lægges en individuel uddannelses plan ved introduktionssamtalen med vejlederen, således at den uddannelsessøgendes ønkser opfyldes i det omfang afdelkingen kan honorere dem. Afdelingen ønsker i den forbindelse at reducere antallet af fraværsdage til kursusu i turnustiden, m.h.p. at skabe mere dagtids tilstedeværelse. Hvis den uddannelsessøgende ved introduktionssamtalen ikke har kendskab til målbeskrivelsen opfordres han/hun til at rekvirere denne i Sundhedsstyrelsen. Uddannelsesprogrammerne skønnes relevante til formålet, og udnyttes også hertil. Der arbejdes ikke meget med De bløde kompetencer i afdelingen. Afdelingen er åben overfor forslag til forbedringer, men modtager sjældent forslag hertil. Den uddannelsesansvarlige har evalueringssamtale med alle uddannelsessøgende inden de fratræder. Ikke enhver kritik resulterer i ændringer af programmerne, checklister eller adfærd i øvrigt, men igennem årene er der - i kraft af justerings- og slutsamtaler med de uddannelsessøgende - sket en løbende tilpasning. B 3.3. Evalueringssystemet Håndbogen "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" udleveres til alle vejledere. Alle adspurgte Uddannelsessøgende var vidende om samtaler, men ikke alle fik gennemført specielt justeringssamtalen. Afdelingen har ønskt en skriftlig tilbagemelding omkring uddannelsesforløbet, men dette har hidtil ikke kunnet etableres, som det var hensigten. Trods dette vurderer såvel vejledere som uddannelsessøgende, at samtalerne forløber tilfredsstillende, og der ikke er de store uddannelsesmæssige kritikpunkter af afdelingen. Alle evalueringskemer sendes til administrationen, og der er udarbejdet en database, som gør, at cheflægen ved nogle få målepunkter kan have en føling med frekvensen af gennemførte samtaler, og også en vis kvalitetssikring. Afdelingen finder det utilstrækkeligt at evalueringssystemet alene tilsigter at evaluere afdelingens indsats overfor den uddannelsessøgende. Man foreslår, at slutevalueringen tillige omfatter et evalueringssystem af den uddannelsessøgendes indsats. B 3.4. Vejledning Alle nytilkomne får tildelt egen vejleder. Der er i alt 8 vejledere på afdelingen. Alle er speciallæger eller fase-3-læger. Den enkelte Vejleder får et årligt honorar på kr., ligesom den Uddannelsesansvarlige overlæge er honoreret for funktionen, hvortil der er knyttet en funktionsbeskrivelse. Der er endnu ingen funktionsbeskrivelse for vejledere. 2

4 Der tages ikke hensyn til tidsforbruget til samtalerne i dagsprogrammet. Såfremt der er behov for overarbejdstid, er der i afdelingen en positiv indstilling til honorering heraf. Generelt skønnes tidsforbruget til samtalerne sufficient. Hidtil kun 2 vejledere har været på kursus. Der er delte meninger om hvorvidt vejlederfunktionen er meriterende. Den uddannelsesansvarlige overlæge og enkelte vejledere har været på et amtet arrangeret pædagogisk kursus (Changing the culture), der opleves som en stor inspiration. Teamfunktioner har ikke været overvejet Reservelægerne har ikke altid mulighed for/opmærksomme på at udnytte den mulighed der ligger i speciallægernes ambulante virksomhed (gælder både dagkirurgi og ambulatorier for elektivt henviste patienter. Man vil prøve at være mere opmærksom på Undervisningssituationer i løbet af dagen( krydsfelter ), i stedet for egentlige fælles skemalagte arbejdsdage. B 3.5. Konferencer Ved morgenkonferencen hvor alle afdelingens læger mødes samtidigt, aflægger reservelægen rapport om vagtens hændelser. Den adm. Ovl. fremlægger hyppigt korte beskeder af almen interesse, men ikke nødvendigvis af lægefagligt indhold. Efterfølgende røntgenkonference udnyttes i et vist omfang til klinisk uddannelse og som feed-back på arbejdet, og kan ofte tage en del tid. Ikke alle speciallæger deltager heri, idet man påbegynder arbejde i ambulatorier, og operationsgang, men der er altid mindst én speciallæge/vejleder, der bliver til gennemgang af billederne. De uddannelsessøgende yngste læger vurderer, at uddannelsesværdien af konferencerne, og specielt røntgenkonferencen er høj.men trods dette efterspørges mere klinisk undervisning både ved morgen- og røntgenkonferencen. B 3.6. Undervisning Hver mandag morgen er der 1 times undervisningskonference. Med henblik på at forbedre undervisningen, har afdelingen har pr udnævnt en honoreret assisterende uddannelsesansvarlig yngre læge, som har ansvar for tilrettelæggelsen af afdelingens undervisning og at alle de uddannelsessøgende får tildelt emner til undervisning. Emner kan være foreslået af alle i afdelingen, men kan også være eksterne, herunder industrien. I forbindelse med de 2 årlige møder i Dansk Ortopædisk Selskab bruges undervisningskonferencen til referater af foredrag. Herudover arrangeres af det lokale videreuddannelsesråd 2 timers fællesundervisning hver anden torsdag kl i forskellige emner. Månedligt staff-meeting. Der er forståelse i huset for at Undervisningen mandag morgen ikke forstyrres unødigt, da den tillige omfatter andre specialer. Derimod er det mere sporadisk ved torsdagsundervisningen, hvor ikke alle kan være færdige til kl. 14. Aflysninger forekommer. Der er indgået lokalaftale med amtet om at alle yngre læger har ret til op til 10 kursusdage årligt med løn. Generelt sker finansiering af kurser sker efter ansøgning fra reservelægepuljen. Afdelingen oplever ikke finansielle problemer med kursusdeltagelse, men der kan være problemer med at få fri, dels på grund af arbejdsopgaver, men også da der i afdelingen er meningsforskelle mellem hvilke kurser der er relevante(for afdeling eller for den uddannelsessøgende?). Samtdigt har afdelingen et ønske om at antallet af kurser i Turnuspoerioden, bliver reduceret, m.h.p. at skabe mere oplæringstid til den enkelte i stedet for katedral undervisning. 3

5 Den katedral undervisningsform overvejes i øjeblikket, idet der er et ønske om mere klinikbaseret undervisning som f. eks. Ledundersøgelser. Fællesønske om at Mesterlæreprincippet skal intensiveres. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er ikke udpeget særlige forskningsansvarlige. Sygehuset har en forskningspolitik, som de uddannelsessøgende orienteres om på den fælles introduktionsdag for nyansatte læger i amtet. Der er ikke større tradition for forskning i afdelingen, og i givet fald udelukkende klinisk forskning. I øjeblikket er der projekter vedrørende ambulant skulderkirurgi, hånddeformiteter og humerusfrakturer. Der er i yngre lægers overenskomst for 2001 forhandlet et tillæg for videnskabeligt arbejde. Afdelingens daglige konferencer er hovedsagelig problembaserede omkring de daglige kliniske situationer Evt. forskningsrelaterede diskussioner forgår typisk i speciallæge/overlægegruppen. Afdelingen har ingen konkrete forslag til hvorledes en evt. styrkelse af forskningsmiljøet, kvalitetssikrings-og udviklingsarbejdet skal ske. Flere nævner at forskning ikke som tidligere er nødvendigt for at avancere i systemet og derfor er incitamentet ikke stort. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Arbejdet søges planlagt således at det er mulighed for den enkelte uddannelsessøgende at opnå de i henhold til uddannelsesprogrammerne opsatte mål. Reservelægerne har en altid en speciallæge, der kan spørges til råds. Afdelingen har for relativ nylig fået tilført yderligere en reservelæge, så der nu er 8, hvilket (teoretisk i det mindste) betyder, at der er muligheder for det der kaldes Godbidder-dage, hvor den enkelte selv har mulighed for at tilrettelægge sine arbejdsopgaver. Ofte sker det imidlertid p.g.a. ferie/omsorgsdage/sygdom/ barsel m.v. at disse dage inddrages. Som reservelægebesætningen er nu, er der gode muligheder for Fase-3 lægerne og introduktionslæger til at udføre operationer under supervision. Alle skadejournaler bliver gennemlæst af bagvagterne, som melder tilbage ved behov. Herudover bliver alle skader med røntgen gennemgået og diskuteret ved røntgenkonferencen. Fase-3 læger har ofte en overlæge som assistent til de større operationer. Ikke alle er klar over hvorledes indkaldefunktionen foregår. Få muligheder for dublering af operationer. Der er pr ,. indført Flexleje, hvorved man håber at antallet af aflysninger (ca. 300 i 2001) i det elektive dagsprogram vil blive reduceret, og således at det i større udstrækning bliver muligt at forbedre sig til elektive operationer. Reservelægerne opfordres til at udnytte ledige stunder mellem operationer og journalskrivning at opsøge uddannelsessituationer, i stedet for at gå i skadestuen. afdleingen udfører en del ambuante operationer, og der foregår til stadighed en omlægning af den stationære kirurgi til Dagkirurugi, men der er ikke i arbejdstilrettelæggelsen for reservelægerne, taget højde for at en stor del af "basis"-kirurgien er flyttet. Der er kun mulighed for reservelægerne at lære denne form for kirurgi ved enten at opsøge den på mulige "godbidder-dage", eller i fritid (honoreret). Overlægerne arbejder i interesseområder, men derudover er der ikke opdeling, og der er således ikke egentligt Team-Arbejde. Der er ikke planlagt at f. eks. 1. reservelægen selv operere egne patienter set i ambulatoriet, og efterbehandler dem igen i ambulatoriet. 4

6 Vagterne anses som et meget væsentligt uddannelseselement, hvor der er mulighed for tæt kontakt mellem uddannelsessøgende og uddannelsesgivende læger. Den væsentligste forhindring opleves som lægemangel, hvorfor flere peger på en opnormering af yngre lægers antal. En sikring af vagtfællesskab mellem vejleder og uddannelsessøgende, har været drøftet, men man finder ikke dette muligt for nærværende, da det vil kræve en meget detaljeret planlægning og fuldstændig ombrydning af vagtrullene. B 3.9. Uddannelsesmiljø Sygehuset har en uddannelsespolitik. Afdelingen har eget budget, men ikke et specificeret uddannelsesbudget. Det synes dog ikke at være økonomiske årsagr, der er forhindrenede faktor i evt. manglende efteruddannelse. Der ydes honorar til vejledere (kr ), uddannelsesansvarlige overlæge. Supervisionstillæg (kr ) for 10 superviserede operationer udført af reservelæger. Alle Yngre læger har ret til 10 kursusdage årligt med løn. Sygehuset arbejder på at oprette et uddannelseslaboratorium med integreret vagtvælrelses-faciliteter placeret central i huset. Der er rimelig forståelse og vilje blandt øvrigt personale vedr. lægers videreuddannelse. Lægerne laver intet Ikke-lægeligt arbejde. Afdelingskulturen er produktionsrettet, men trods dette er der forståelse og vilje til uddannelse. De yngste føler dog, at der kunne være mere supervision (= fysisk tilstedeværelse af ældre erfarne kolleger). Trods dette synes evalueringen ifølge cheflægen at pege på et uddannelsestilfredshed omkring midten. Samarbejdet med sygehusledelsen og det lokale videreuddannelsesråd er fint. Der afholdes møder 6 ggr. årligt B Andet 1)Alle adspurgte blev stillet spørgsmålet: "Nævn 3 ting der skal til for at forbedre Yngre lægers Uddannelse". Svarene hertil blev: Yngre læger (Turnus, I-læger, Almen blok): 1) opnormering af både forvagt og bagvagt 2) Mere tid til vejlederfunktionen, resulterende i Mesterlæreprincippet 3) Skemalægning af flere krydspunkter Fase 3: 1) bedre kontinuitet i patientforløb 2) samlede oplæringsperioden, når nye operatyper skal indlæres 3) Teamarbejde, herunder mere mulighed for stuegang Uddannelsesansvarlige overlæge: 1) Opnormering af YL-staben 2) Bedre fordeling af Turnuslæger henover året Øvrige speiciallæger: 1) reservelægerne skal have mulighed for at assisterer/lære mindre operationer specielt i Dagkirurgisk regi. 5

7 2) Katerdrale undervisning bør afløses i større udstrækning af bedsideundervisning/praktisk ledundersøgelse o.l. Adm. ovl.: 1) opnormeirng af yngre læger 2) Kursusantallet i turnustiden reduceres. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Det er vanskeligt for de yngste læger at deltage i den på overlægeniveau team-opdelte afdelings funktioner, herunder "Den lærende stuegang". Afdelingen bør overveje indførelse i større grad af begrebet teamfunkrion alternativt kontaktlæge/patientansvarlig læge. Der bør i arbejdstidsplanlægningen indarbejdes tid til samtaler. De kontormæssige faciliteter er ikke optimale. Der bør skabes mulighed for deltagelse og oplæring i fagets almindelig kirurgi, herunder specielt dagkirurgi. Der er en tilsyneladende skæv fordeling af turnuslæger med hensyn til ansættelse i afdelingen. En mere jævn fordeling af ansættelsestidspunkter kunne være ønskeligt, således at bl.a. introduktionen blev mere homogen. B 5. Konklusion En afdelingen der på de væsentligste punkter opfylder intentionerne bag Uddannelsesreformen, og som også har indført forskellige tiltag de senere år, som honorering af vejledere, lønnet mulighed for operativ oplæring uden for norm-perioden, færdighedslaboratorium med integreret vagtlokalefaciliteter centralt i huset, Uddannelseskoordinator for Yngre læger og ret til 10 dages kursusvirksomhed. For at fastholde denne udvikling af uddannelsesmiljøet, bør det overvejes at den lægeliglige videreuddannelse indgår på ligefod med produktionen i afdelingens kontrakt med sygehusledelsen. Overveje etablering af uddannelsesråd, med henblik på at fokuserer yderligere på den lægelige videreuddannelse. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 6

8 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 7

9 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 8

10 9