Indhold. Naturfibre Diagram... Uld... Bomuld... Økologisk bomuld... Hør... Silke... Kunstfibre

Transkript

1 Tekstilhåndbog

2

3 Indhold Naturfibre Diagram... Uld... Bomuld... Økologisk bomuld... Hør... Silke... Kunstfibre Diagram... Regenerede fibre... Viskose... Syntetiske fibre... Polyester... Trevira cs... Polyamid / nylon... Polyurethan... Helanca... Modakryl... Mikrofiber... Garner Spinding... Stapelgarn / filamentgarn... Strøggarn / kamgarn... Tvundet garn... Chenille... Farvning Materialefarvning... Garnfarvning... Stykfarvning... Tryk Pigmenttryk... Reaktiv tryk... Ætsning... Inkjet- / digitaltryk... Vævning Lærredsbinding... Køperbinding... Satinbinding

4 Jacquard... Dobbelvævning... Épinglé... Velour... Mercerisering... Valkning... Sanforisering... Efterbehandling Smudsafvisende overfladebehandling... Aluminiumsbelægning... Brandhæmning... Test og kravspecifikationer Slidstyrke... Pilling... Lysægthed... Vejrbestandighed... Gnidægthed... Brandtest... Brandkrav Privatsektor Møbelstof... Kontraktsektor Møbelstof... Kontraktsektor Gardinstof... Vedligeholdelse og symboler Vask... Klorblegning... Rensning... Tørring... Efterbehandling strygning... Vedligeholdelse af møbelstoffer... Vedligeholdelse af Trevira CS og Polyester FR gardiner... Clouds vedligeholdelse... Anvendelsesvejledning for møbelstoffer... Vejledning til møbelpolstring med velour... Kvalitet og miljø Kvalitet... Miljø... EU s miljøblomst

5 Forord Tekstiler bruges i alle former for indretning kontorer, hospitaler, plejehjem, teatre, hoteller og i private hjem. Alle disse anvendelser stiller specifikke krav til de enkelte møbel-, gardin- og afskærmningsstoffer. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man finder lige præcis de materialer, som opfylder disse krav. Læserne af denne tekstilhåndbog fra Kvadrat vil opdage, at der findes et bredt udvalg af materialer, vævnings- og efterbehandlingsmetoder med hver deres særegne egenskaber og fordele. Håndbogens gennemgang af de væsentligste områder inden for fremstillingen af tekstiler gør den til et godt redskab i arbejdet med tekstiler og udvælgelsen af de stoffer, som bedst opfylder Deres behov.

6

7 Naturfibre Naturfibre stammer fra dyr eller planter. Animalske Vegetabilske Mineralske Pels Kokon Bast Blad Stængel Frø/Frugt Asbest Uld Angora Mohair Lama Kamel Cashmere Silke Kokos Manila Sisal Hør Hamp Bomuld 7

8 8

9 Uld Uld er en naturlig animalsk fiber, der kommer fra fårets pels. Uld har fra naturens side mange enestående egenskaber. Uldfibre er krusede og elastiske, så garnet kan strække sig, når dertrækkes i det, men vender tilbage til sin oprindelige form igen. Uldstof kan modstå meget slid og krøller ikke nemt. Uld modstår smuds i højere grad end andre stoftyper på grund afuldfibrets unikke struktur, og fordi uld danner meget lidt statisk elektricitet. Uld er fra naturens side brandhæmmende, da det har en høj antændelsestemperatur. Uld hverken drypper eller smelter, men forkuller. Hvis der tabes en glød fra en tændstik eller cigaret, efterlades kun et svedent mærke, som kan børstes af. Uldstof er meget behageligt, da uldfiberet takket være sin tæthed tilpasser sig rumtemparaturen. Møbelstof i uld føles derfor varmt, når det er koldt, og koldt, når det er varmt. Uld fra New Zealand Wools of New Zealand er en organisation, som arbejder for at fremme brugen af uld fra New Zealand. For at opnå licens til at mærke varer med Wools of New Zealand skal stofferne opfylde særlige krav med hensyn til slidstyrke, pilling, lysægthed, farveægthed, gnidægthed osv. Stofferne skal desuden fremstilles miljørigtigt. R 9

10 10

11 Bomuld Bomuld er en vegetabilsk fiber. Bomuldsgarn fremstilles af bomuldsplantens frøhår, som indeholder cellulose. Bomuld er robust, slidstærkt og modstandsdygtigt over for sollys. Bomuld har gode farve- og trykegenskaber, da fiberen har en høj absorberingsevne, dvs. farven binder godt på garnet. Da bomuldsfibre er relativt uelastiske, har bomuldsvarer en tendens til at krølle. Bomuldsvarer krymper normalt også i et vist omfang ved vask. Dette kan undgås ved sanforisering, hvor bomulden tvinges til at krympe, så den stabiliseres og i mindre grad ændrer størrelse under normal vask. M Økologisk bomuld Økologisk bomuld er 100% naturligt. Dykningen foregår helt uden kunstgødning og pesticider. Brug af genmodificerede frø er ikke tilladt. Økologisk bomuld dyrkes på skift med andre afgrøder og gødskes med naturgødning og kompost, som beskytter og sågar øger jordens frugtbarhed. Såvel dyrkning som produktion af økologisk bomuld bygger på mangeårige, bæredygtige metoder, som gavner både miljøet og mennesker Økologisk bomuld kan genbruges og er biologisk nedbrydelig. 11

12 12

13 Hør Et andet vegetabilsk tekstilfiber er hør, som kommer fra hørplantens stængler. Hørgarn fremstilles af de tynde hørfibre i stænglerne, der ligesom frøhårene på bomuld også indeholder cellulose. Hørfibrene er lange og glatte, hvilket giver hørstoffet stor strækstyrke og minimal strækbarhed. Hørstof er dog ikke velegnet til mekanisk forarbejdning, da hørs slidstyrke ikke er den samme som bomulds. De lange, uelastiske hørfibre gør, at ubehandlet hørstof krymper og krøller ved vask. Tørt smuds fjernes nemt takket være de glatte fibre, mens vådt smuds let trænger ind i hørfibrene. 13

14 14

15 Silke Silke er et animalsk fiber, der kommer fra silkeormen, som danner sin kokon af meget lange silkefibre. Det kræver stor opmærksomhed og hårdt arbejde at passe den skrøbelige silkeorm. Klimaforholdene er også en vigtig faktor: blade fra morbærtræer, som er silkeormens eneste fødekilde, kræver et frostfrit klima. Silke er et levende materiale, da silkeorme ikke producerer en helt ensartet silke. Det betyder, at garnet kan variere noget i tykkelse og blankhed. Et kilo kokoner (ca kokoner) giver mellem 200 og 300 gram silke; derfor er silke så dyrt. En kokon giver ca. 4 km silke, hvoraf de 3 km kan bruges til klasse A-produkter. Der er naturligvis ikke tale om et langt stykke garn; det skal bindes sammen, hvilket skaber nogle små knuder. Det anbefales, at silke sendes til rens og stryges ved lave temperaturer uden damp. Silke tåler ikke vand, som kan efterlade pletter. Disse kan dog fjernes ved rensning. Silke har ringe modstandsdygtighed overfor sollys, hvilket betyder, at silke hurtigt mister farven. Sollys skader faktisk silkefibre. Det betyder, at silkegardiner, som placeres i direkte sollys, bør beklædes med andre tekstiler. 15

16 16

17 Kunstfibre Kunstfibre opdeles i to hovedkategorier: regenererede fibre og syntetiske fibre. Regenererede Cellulose Cellulose estere Protein Diverse Viskose Modal Acetat Syntetisk Polyamid Polyester Polyvinyl Polyklorid Polypropylen Elasthan Polyurethan Nylon Trevira Lycra Polyacryl PVC Polyvinylalkohol Teflon Diverse Cordelan 17

18 18

19 Regenererede fibre Regenererede fibre fremstillet af naturfibre og træ har et højt celluloseindhold. Viskose Den vigtigste genskabte fiber er viskose, som fremstilles af træflis og overskudsmateriale fra spinding af bomuld. Viskose bruges især i gardinmaterialer, da fiberen er meget modstandsdygtigt over for sollys. Viskose kan desuden blandes med uld i møbelstoffer for at give øget glans. Viskosefiber er ikke særlig elastisk, hvilket betyder, at viskosestof nemt krøller. Viskose tåler dog høje strygetemperaturer. Syntetiske fibre Syntetiske fibre fremstilles af kemiske stoffer i form af olie, naturgas og kulbrinte. Polyester Polyester er den mest populære kunstige fiber og kombineres ofte med bomuld og uld. Polyester er ekstremt slidstærkt og tilføres derfor ofte til møbelstoffer. Polyester bruges ofte i gardiner på grund af dets modstandsdygtighed over for sollys og krøl. 19

20 20

21 Trevira cs Trevira CS er en særlig form for polyester, hvor fibrenes kemiske sammensætning gør tekstilet permanent brandhæmmende. Denne egenskab bibeholdes efter gentagen vask og længerevarende brug. Trevira CS opfylder alle eksisterende brandstandarder i Europa for såvel privat brug som brug på kontraktmarkedet. Dette vedligeholdelsesvenlige tekstil har desuden en høj lysægthed, hvilket sikrer minimal afblegning. N 21

22 22

23 Polyamid / Nylon Ligesom polyester bruges polyamid (eller nylon, som det populært kaldes) ofte med uld. Polyamid / nylon er slidstærkt og kan blandes i små mængder (5-10%) med uld for at øge materialets holdbarhed. Polyuretan Polyuretan er et syntetisk polymer, der dannes ved reaktionen mellem diisocyanat og polyvalent alkohol. Polyuretan er et meget anvendeligt fiber, som bruges i tekstilet Bazil fra Kvadrat. Bazil er et sammensat materiale fremstillet af et grundmateriale af bomuld / polyester tilført en film af polyuretan, som farves i den ønskede nuance. Filmen har et komplekst mønster, som gør overfladen meget jævn. Bazil fremstilles på traditionel vis, men med hensyn til miljøet. Fordelene ved denne type af tekniske produkter er deres høje brugsintensitet og lette vedligeholdelse. 23

24 24

25 Helanca Helanca is the brand name of a stretchable nylon fibre, which, when mixed with wool, makes material particularly suitable for upholstering certain types of furniture. Tonus is an example of just such a fabric. Modakryl Dette er et modificeret polyakrylfiber med brandhæmmende egenskaber. Modakryl bruges sammen med polyester i f.eks. gardinstoffer. Mikrofibre Mikrofiber er en ekstraordinært tynd fiber, som typisk fremstilles af nylon, polyester, polyuretan eller en blanding af disse kunstfibre. Definitionen på en mikrofiber er: Vægten af m tråd målt i gram < 1 - dvs. mindre end 1 denier. De mikrofibre, der bruges i Kvadrats mikrofibermøbelstof Waterborn kaldes supermikrofibre, da de kun er 0,001 denier. Ved fremstilling af mikrofiber presses fibrene først sammen ved hjælp af nåle, hvorefter overfladen børstes for at opnå et ruskindsagtigt look. De ekstratynde fibre betyder, at stoffer af mikrofibre er meget lette og bløde, men samtidig også ekstremt slidstærke. 25

26 26

27 Garner Der anvendes forskellige spindemetoder i fremstillingen af garner. 27

28 28

29 Spinning Løse fibre gennemgår en række processer, før de ender som garn. Formålet med disse processer er at åbne, rense og ensrette fibrene og samle dem til et bånd. Til sidst strækkes og snos båndene, så garnet kan opnå sin endelige styrke og tykkelse. Stapelgarn / Filamentgarn Stapelgarn er betegnelsen for garn fremstillet af fibre af en bestemt længde. Garner af naturfibre er altid stapelgarn Modsat er syntetiske produkter ofte fremstillet af filamentgarner, som er betegnelsen for garner fremstillet af uendeligt lange fibre. Strøggarn / Kamgarn Strøggarn gennemgår blot nogle få ensretningsprocesser og er et relativt loddent garn. Kamgarn gennemgår flere ensretningsprocesser og bliver også kæmmet, hvorved de meget korte fibre fjernes. Dette gør kamgarn til et meget glat og blankt garn. Strøggarn Kamgarn Tvundet garn For at opnå større styrke / trækstyrke og regelmæssighed kan man tvinde to eller flere garner sammen. Specialmaskiner kan også bruges til at tvinde forskellige garntyper for at opnå den effekt, som ses i bouclé, flammé eller løkkegarn. Chenille Chenille-garn består af en tråd, hvorpå der er fastgjort korte fibre, så det ligner en piberenser. 29

30 30

31 Farvning 31

32 32

33 Materialefarvning Betegnelse for farvning af løs uld / bomuld eller spinfarvede syntetiske fibre. Garnfarvning Det råhvide garn farves i de ønskede nuancer før vævning. Stykfarvning Det råhvide garn væves til stof før det farves. Bruges til ensfarvede stoffer. Med denne proces vil der altid være små nuanceforskelle fra produktion til produktion. 33

34 34

35 Tryk 35

36 36

37 Pigmenttryk Pigmenttryk bruges til enkle mønstre, men kan også bruges, hvis der ønskes en mere speciel effekt som f.eks. tryk med perlemorsfarver eller hvidt tryk på en hvid bund. Ved pigmenttryk er der tydelig forskel mellem for- og bagside. Anvendes på både syntetiske fibre og bomuld. Reaktiv tryk Reaktiv tryk bruges kun på syntetiske materialer, da farvestoffet går i forbindelse med fibren og således minder om farvning. Ved reaktiv tryk er forskellen på for- og bagside dog mindre tydelig. Ætsning Ved ætsning bruges en enten farveløs pasta eller en pasta tilsat farve, som ætser en af fiberkomponenterne, så områderne bliver transparente. Denne form for tryk kan bruges på flere materialetyper bl.a. blandingsvarer af bomuld / polyester og rene polyesterstoffer. Inkjet- / Digitaltryk Inkjet- / digitaltryk er en forholdsvis ny tekstiltrykmetode. Mønstret trykkes direkte fra en computer, og processen svarer til udskrift fra en normal printer. Denne metode er ideel til begrænsede produktioner / mængder. Teknikken kan bruges til flerfarvetryk, nuancer med fine linjer, billeder og meget store gentagne mønstre. 37

38 38

39 Vævning 39

40 40

41 En vævet vare er skabt af to trådsystemer, kædetråde, som løber på langs, og skudtråde, som løber på tværs. Den ønskede kvalitet opnås, afhængig af hvordan de to trådsystemer væves sammen. Der findes mange forskellige bindinger, som alle kan spores tilbage til tre grundlæggende bindinger: lærred, køper og satin. Lærredsbinding Denne binding er den enkleste og mest brugte. Skudtrådene føres skiftevis over og under hver kædetråd. Lærredsbinding ser ens ud på ret- og vrangsiden. Bindingen er fast og giver et stærkt stof, da den udnytter det maksimale antal bindepunkter. Køperbinding Denne binding er karakteriseret ved de diagonal striber, som dannes ved væveprocessen. Hvis diagonalen går mod venstre kaldes køperen for en Z-gradskøper. Hvis den går mod højre kaldes den for en S-gradskøper. Stoffer med køberbinding har færre bindepunkter end stoffer med lærredsbinding og er derfor mere smidige. 41

42 42

43 Satinbinding Disse stoffer er karakteriseret ved en glat og ofte glansfuld overflade. Der er tydelig forskel på mellem ret- og vrangsiden, da enten kædetrådene eller skudtrådene udgør slidfladen. Stoffer med satinbinding er meget smidige og kan fremstilles med en tættere binding end stoffer med andre bindinger. Jacquard Ved vævning af store mønstre som f.eks. blomstermotiver benyttes en særlig teknik, hvor de enkelte kædetråde kan løftes eller sænkes uafhængigt af hinanden. Jacquard-teknikken bruges til dette formål. Jacquard-maskinen placeres over væven og styres normalt digitalt. 43

44 44

45 Dobbelvævning Her er der tale om to varer, som væves sammen. Normalt benyttes lærredsbinding, så der opnås to retsider, hvor den ene farvemæssigt er et negativ af den anden. Dobbelvævning bruges ofte til sengetæpper. Épinglé Denne teknik, som er en klassisk binding, kaldes også for uopskåret Mekka. Hver løkke bindes enten en eller to gange som et V eller W i grundbindingen. Det giver en meget stærk overflade, hvor det er næsten umuligt at trække løkkerne op. Velour Teknikken kan være den samme som for épinglé. Ved velour skæres løkkerne dog op for at få en meget blød overflade. Mercerisering Bomuldsgarn eller metervare strækkes og behandles samtidig med stærk natronlud. Merceriseringen øger bomuldens glans og styrke Effekten er permanent. Valkning Valkning er en efterbehandlingsmetode til uldstoffer, hvor stoffet udsættes for mekanisk behandling med sæbe og vand. Det giver stoffet et filtagtigt udseende. (Valket stof kan dog ikke sammenlignes med ægte filt, som ikke er vævet). Sanforisering En kontrolleret krympeproces for vævede bomuldsstoffer, som giver meget formstabile varer. 45

46 46

47 Efterbehandling 47

48 48

49 Smudsafvisende overfladebehandling En smudsafvisende overfladebehandling beskytter tekstilet mod almindelig snavs og spild af væsker, men overflødiggør ikke jævnlig rensning. Bruges ofte på bomuldsvarer. Behandlingen er normalt baseret på flourcarbon, som ikke påvirker tekstilets greb og udseende. Behandlingen skader ikke miljøet og er ikke allergifremkaldende. Overfladen er forholdsvis vaske- og rensebestandig. Efter vask kan overfladebehandlingen genopfriskes ved hjælp af varme f.eks. strygning af Teflon / behandling inden for denne kategori. Aluminiumsbelægning Aluminiumsbelægning bruges til mere transparente gardiner. Belægningen påføres, så den reflekterer varme og synligt lys i forskellig grad afhængig af farven på tekstilet. Det er med til at skabe et behageligt og sundt indeklima i bygninger, som er udsat for meget sol og varme. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne funktion normalt kræver en dyr løsning i form af aircondition. Brandhæmning Produkter, der skal bruges i offentlige bygninger, skal bestå en række brandtest. Mange tekstiler består de relevante tests, uden at der skal foretages ændringer, mens andre skal behandles yderligere med brandhæmmende materiale. Der findes forskellige typer af brandhæmmende behandlinger som f.eks. Low Smoke Zirpro, der er udviklet af det Internationale Uldsekretariat (IWS) for at øge uldfibrenes brandhæmmende egenskaber. Flovan er en anden hæmmer, som kan bruges på flere forskellige materialer. Der findes desuden en række detailmærker inden for brandhæmmere, som kan bruges på forskellige materialer. Hæmmerne er normalt rensebestandige, og nogle tåler sågar vask Ovenstående brandhæmmere påføres normalt ved at dyppe tekstilet i stoffet, men man kan også vælge bagsideimprægnering, hvis det skønnes nødvendigt. 49

50 50

51 Brandhæmning - flovan Brandhæmmer baseret på kvælstofholdige fosforsyresalte. Flovan er opløseligt i vand og tåler derfor kun rensning. Brandhæmning - low smoke zirpro Behandling godkendt af Det Internationale Uldsekretariat (IWS), som skal sikre større brandhæmningsevne, og tåler vask og rensning. Zirpro er baseret på zirkoniumforbindelser og er ikke vandopløseligt. 51

52 52

53 Test og kravspecifikationer 53

54 54

55 Slidstyrke Den mest anvendte metode til fastsættelse af slidstyrke er Martindalemetoden, da den har vist sig at være den mest præcise. Ved Martindale-metoden testes en prøve af varen ved at gnide den mod et uldent standardsoft under en given belastning. Maskinen kører med et interval på omdrejninger og fortsætter, indtil to tråde er slidt. Slidtallet er en vigtig faktor ved valg af tekstiler. Tekstillaboratoriet på Teknologisk Institut har udarbejdet et klassifikationskema, der viser den mindste slidstyrke, som kræves i forskellige brugssituationer. 55

56 Anvendelsesområder Private hjem Rum med lille brugsintensitet blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Rum med normal brugsintensiet blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Offentlige områder og kontorer Hotelværelser, mødelokaler og patientstuer med lille brugsintensitet blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Opholdsrum på hospitaler / plejehjem, selskabslokaler og kollegier blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Kontorer, personalerum, møde- og foredragslokaler, restauranter, kantiner, biografer, teatre og fly blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Tog, busser, rutebåde, hotelfoyerer, afgangshaller, cafeterier, skoler, børne- og ungdomsinstitutioner blød polstring omdrejninger hård polstring omdrejninger Møbelstofklassifikation: 2002 (5. reviderede udgave). 56

57 Pilling Pilling er betegnelsen for, om en stofvare nulrer. Her testes også med Martindale-apparatet. Stoffet gnides mod det samme standardstof, som bruges i slidtesten. Der påføres dog ingen belastning. Efterfølgende sammenlignes varens udseende med standardfotos og klassificeres 1 (dårligst) til 5 (bedst). Lysægthed Lysægthed vedrører et tekstils evne til at bevare farven ved lyspåvirkning. Ved test af lysægthed udsættes prøverne for kunstigt dagslys i en given periode. Samtidig med prøverne belyses også en såkaldt blåskala. Blåskalaen består af otte standardtekstiler med kendt lysægthed. Ved bedømmelsen sammenlignes graden af falmning med falmningen på blåskalaen. Bedømmelsesskalaen går fra 1-8, hvor 8 er bedst. Et trin op på skalaen svarer til en fordobling af lysægtheden, dvs. at den samme falmning tager dobbelt så lang tid. Kvadrats mindstekrav er 5, og vi tilstræber, at alle vores materialer opfylder dette krav. I forbindelse med eksempelvis pastelfarver og ufarvede varer kan det dog være svært at opnå. Vejrbestandighed Vejrbestandighed indikerer, hvor meget et tekstil falmer, når det udsættes for udendørs vejrlig, dvs. stoffet udsættes for ufiltreret kunstigt UV-dagslys. Stofprøven udsættes desuden på skift for fugtighed og tørring. Der bruges samme skala som ved bedømmelsen af lysægthed. Mindstekrav for privat indretning: 4. Mindstekrav for offentlig indretning: 5. 57

58 58

59 Gnidægthed Gnidægthed er betegnelsen for evnen til ikke at overføre farve til andre tekstiler. Der skelnes mellem tør og våd gnidningsægthed. Våd gnidningsægthed er et udtryk for den farveafsmitning, som sker, når en person med fugtige bukser eksempelvis sætter sig på et møbel. Afsmitningen bedømmes ved at sammenligne graden af afsmitning med en gråskala. Der anvendes en gradsskala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Brandtest Der stilles forskellige krav til møbel- og gardinstoffers brandhæmmende evner. De enkelte lande har deres egne standarder for, hvilke krav der skal overholdes. Der er som regel i højere grad tale om generelle standarder end lovkrav. Der er også forskel på, om tekstilerne er til privat brug eller kontraktmarkedet. I de følgende afsnit har vi beskrevet de mest almindelige regler, men der kan være særlige områder, hvor der gælder andre krav. De lokale brandmyndigheder skal generelt godkende de anvendte tekstiler. Oplysningerne er kun vejledende. K 59

60 60

61 Brandkrav 61

62 62

63 Privatsektor Møbelstof Danmark, Tyskland Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN (cigarettest). Antændelseskilde 0. Finland, Norge, Sverige Lovkrav: EN (cigarettest). Antændelseskilde 0. Holland Anvender ofte samme krav som Storbritannien. Storbritannien Lovkrav: BS 5852, Part 1 (cigaret- + tændstiktest). Antændelseskilde 0. Hvis der er brugt en interliner, er det kun nødvendigt, at betrækket består cigarettesten, antændelseskilde 0. Dette gør sig dog kun gældende, hvis betrækket består af mindst 75% bomuld, hør, viscose, modal, silke eller uld. Frankrig Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN /2 (cigaret- +tændstiktest). Gælder også for kontorsektoren. Belgien / Spanien Anvender ofte samme krav som Frankrig. Schweiz Ingen lovkrav, men vi anbefaler: SN , Class 4.2. Østrig Ingen lovkrav. Italien Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN /2 (cigaret- +tændstiktest). Antændelseskilde 0. USA Ingen generelle krav. Cruise Ships IMO A.652 (16). Stoffet testes sammen med worst case skum. Testen er bestået/ikke bestået. 63

64 64

65 Kontraktsektor Møbelstof Denmark Ingen krav, men vi anbefaler: EN 1021 Norge Catering - ingen krav. De lokale brandmyndigheder kan forlange: EN (cigarettest). Antændelseskilde 0. Hoteller, kontorer og hospitaler - ingen krav. Sverige Lovkrav for hoteller og catering: samme som den private sektor. I nogle tilfælde kan brandmyndighederne desuden forlange: EN (tændstiktest). Antændelseskilde 1 Kontorer og hospitaler - ingen krav. Finland Lovkrav for hoteller og catering: EN /2 (cigaret- + tændstiktest). Antændelseskilde 0-1. Kontorer og hospitaler - ingen krav Holland Anvender ofte samme krav som Storbritannien Storbritannien Lovkrav: EN /2 (cigaret- + tændstiktest). BS 5852, crib 5. Kontorer, BS 5852 Antændelseskilde 2-5 Frankrig NF D / AM 18 er trådt i stedet for NF P M2. EN (cigaret- + tændstiktest) accepteres ofte for flytbare møbler. Belgien / Spanien Anvender ofte samme krav som Frankrig. Tyskland Catering - lovkrav. DIN , del 1 (= EN , cigarettest). Hvis rygning er tilladt i biografer skal betrækket overholde DIN 4102 B1. Kontorer, ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN /2 eller DIN 4102 B2. Hoteller og hospitaler - de lokale brandmyndigheder fastsætter kravene og foreskriver normalt DIN 4102, B2 eller B1. B1 skal som regel være opfyldt for hospitaler. Offentlige steder +200 personer: DIN 4102 B1 (MV stätt V 33) Schweiz Ingen lovkrav, men vi anbefaler: SN , Class

66 Østrig Ingen lovkrav, men vi anbefaler: ÖNORM 3800, Teil 1. ÖNORM Italien Lovkrav: UNI 9175, Class 1 IM. Den samlede kombination af materialer skal også testes. USA Nogle stater har lovkrav f.eks. California Tech. Bulletin 133, som er et krav i højrisikobygninger osv. Andre er frivillige, f.eks. Cal. Tech. Bulletins 116 og 117; andre steder findes der slet ingen krav. Det er nødvendigt at undersøge brandkravene individuelt for hvert projekt. Cruise Ships IMO A.652 (16). Stoffet testes sammen med worst case skum. Testen er bestået/ikke bestået 66

67 Kontraktsektor Gardinstof Danmark Ingen krav. Norge Ingen kendte krav. Sverige Ingen kendte krav. Der kan være krav om overholdelse af NT 043. BS 5867 accepteres også. Finland Ingen kendte krav. Holland Anvender ofte samme krav som Storbritannien. Storbritannien Lovkrav: BS 5867, Part 2. Frankrig NF P M1 eller M2. Belgien / Spanien Anvender ofte samme krav som Frankrig. Tyskland DIN 4102 B1. Schweiz Ingen lovkrav. Der anvendes samme test til gardinstof som til møbelstof. Østrig Ingen lovkrav, men vi anbefaler: EN Italien Lovkrav: UNI 9177, Class 1. Krydstogtsskibe Gardinstoffer: IMO A.471(XII). Stoffet antændes i vertikal position. Testen er bestået / ikke bestået. Væg- og loftsbeklædning; IMO A.653(16). Stoffet. 67

68 68

69 Vedligeholdelse og symboler 69

70 70

71 Vask Y Vaskebaljen anvendes som grundsymbol for vask F Tallet angiver den højeste vasketemperatur, som tekstilet tåler S Såfremt vaskebaljen er understreget, skal der anvendes finvask. Finvask betyder en mere skånsom vask med højere vandstand, så tekstilet bliver mindre krøllet. Den supplerende tekst halv vaskefylde og nedsat centrifugeringshastighed angives G Såfremt vask vil forringe varen, overkrydses grundsymbolet, medmindre der oplyses om risikoen i en supplerende tekst Klorblegning Z B Trekanten anvendes som grundsymbol for klorblegning i forbindelse med vask. Såfremt klorblegning er mulig, angives den kemiske betegnelse cl for klor i trekanten Grundsymbolet er overkrydset, hvis klorblegning bør undgås, fordi det vil forringe varen Rensning T D H L Cirklen anvendes som grundsymbol for rensning Bogstavet i cirklen angiver rensevæske og rensemetode (information til renseriet) En understregning af grundsymbolet betyder, at tekstilet kræver en skånsom rensning Grundsymbolet er overkrydset, hvis rensning vil forringe varen, medmindre der oplyses om forringelsen i en supplerende tekst 71

72 Tørring V W X C Cirklen omkranset af et kvadrat anvendes som grundsymbol for tørring i forbindelse med vask Hvor alle tørremåder, dvs. tørretumbling, hængetørring, dryptørring og liggetørring, kan anvendes, angives i symbolet den maksimale udgangstemperatur for tørretumbling i form af én eller to prikker Grundsymbolet er overkrydset, hvis tørretumbling vil forringe varen permanent Efterbehandling - strygning U E Strygejernet anvendes som grundsymbol for behandling efter vask. Temperaturen angives med en, to eller tre prikker i strygejernet Strygning med eller uden damp. Max. 110 C (akryl / acetat) I Strygning med eller uden damp. Max. 150 C (uld / polyester / viskose) J a Strygning med eller uden damp. Max. 200 C (bomuld / hør) Grundsymbolet er overkrydset, hvis efterbehandlingen vil forringe varen For flere oplysninger 72

73 Vedligeholdelse af møbelstoffer Jævnlig rengøring og rensning er vigtig for at bibeholde møbelstoffets udseende og forlænge dets levetid. Støv og snavs kan ændre farver og fremme slid. Det medvirkertil et dårligt indeklima og forringer også de brandhæmmende egenskaber. Almindelig rengøring Støvsuges ofte (evt. ved halv kraft), helst hver uge. Møbelstoffer af polyuretan aftørres med tør eller fugtig klud. Kan også støvsuges med blød børste. Pletfjerning Man opnår det bedste resultat hvis man bearbejder pletten omgående. Pletter fra tyktflydende eller faste stoffer, skrabes mest muligt op med en sløv kniv eller spartel før videre behandling. En indtørret plet kan støvsuges for løse partikler før den bearbejdes videre. Hvis det drejer sig om spildte væsker, suges væsken op med en absorberende ren serviet eller klud før den bearbejdes videre. Pletter som ikke er fedtholdige, fjernes i første omgang ved skånsom dupning med en ren fnugfri klud eller svamp opvredet i rent varmt vand. Pletten bearbejdes fra yderkant og ind mod midten med rene, fnugfri klude. Fedtholdige pletter kan fjernes med hertil egnede pletfjerningsprodukter. Fælles for alle pletfjerningsprodukter er, at de altid skal afprøves på et usynligt sted før de anvendes. Møbelstoffet skal tørre helt inden brug. For at undgå skjolder på mikrofibre, anbefales det at tørre betrækket med en føntørrer. Det skal dog bemærkes, at mange pletter kræver en speciel behandling og teknik. Det anbefales derfor altid at kontakte en professionel møbelrensnings virksomhed inden pletfjerning iværksættes. For at sikre en godt resultat, og især ved større pletter, anbefaler vi at man kontakter virksomheden CarpetCare ( Det er vigtigt man oplyser om man evt. har påbegyndt en behandling. Afsmitning fra mørke jeans kan forekomme. Det skyldes megen overskudsfarve i jeans. Afsmitningen kan desværre ikke altid fjernes ved vask eller rens. Er afsmitningen sket på polyurethan varer, kan man forsøge med viskelæder. 73

74 74

75 advarsel! Der må ikke gnides hårdt på stoffet, da der således kan fremkomme hvidslidning eller beskadigelse af evt. luv. Vær forsigtig med brug af opløsningsmidler idet disse kan opløse underliggende polstermaterialer. Anvend aldrig ufortyndede rensemidler, ej heller blegemiddel, ammoniak og sæbe beregnet til hårde overflader. Rensning og imprægnering Generelt gælder det, at møbler med normal erhvervsmæssig brug bør renses 2-3 gange årligt. Møbler i private hjem knap så hyppigt. Tekstiler af bomuld er ofte imprægneret. Imprægneringen er dog ikke permanent, den slides af i brug og ved rengøring, hvorfor det anbefales at genimprægnere efter rens. Vi anbefaler ikke imprægnering af uldne møbelstoffer, da uld i sig selv er ret smudsafvisende. Imprægnering af tekstiler fremstillet af 100% Trevira CS skal undgås, da imprægneringen forringer den permanente flammesikring. Aktiv og regelmæssig vedligeholdelse fjerner snavs før det aflejres i møbelstoffet og beskadiger fibrene. Korrekt vedligeholdelse og regelmæssig rensning kan faktisk forlænge møblets levetid væsenligt og reducere renoveringsomkostninger, udskiftninger og bortskaffelse. For at sikre et godt renseteknisk resultat, anbefaler vi at man kontakter virksomheden CarpetCare ( CarpetCare anvender carboneringsmetoden/rens med kulsyre, således brugen af sæbe undgåes.* CarpetCare er også behjælpelig med at udarbejde en vedligeholdelsesplan, der sikrer at møbelstofferne vedligeholdes korrekt og at der derfor samtidig opnås et godt indeklima og maksimal levetid på møblerne. Aftagelige betræk Aftagelige betræk fremstillet af Trevira CS kan maskinvaskes ved max. 40/60ºC. Desuden er det muligt at vaske bestemte bomuldstekstiler samt microfiber tekstiler. Nærmere information vedr. temperatur samt krymp fremgår af vores prøvemateriale og Anvend vaskemiddel beregnet for farvede tekstiler og følg doseringen. Vask med vrangen udad, og fyld kun maskinen halvt. Centrifugér med nedsat hastighed. Betrækkene skal hængetørre, men bør monteres i let fugtig stand for at lette processen. 75

76 Er det tale om meget store betræk, anbefaler vi at man kontakter virksomheden Carpet Care ( Aftagelige betræk fremstilet af uld kan ikke vaskes, men skal kemisk renses. Det er ikke alle hyndebetræk med lynlås som er beregnet til at tage af. Spørg møbelproducenten. 76

77 Vedligeholdelse af Trevira CS og Polyester FR gardiner Generelt gælder det, at gardiner med normalt brug bør vaskes én gang årligt og hyppigere ved ekstremt brug. Alle gardinstoffer fra Kvadrat leveres med vedligeholdelsesmærker. Normalt brug - privat indretning, hoteller, institutioner etc. Finvask ved max. 40ºC lille vaskefylde laveste centrifugering Hængetørring Strygning kan være nødvendig. Anvend middel temperatur på strygejern (2 prikker) Krympning ca. 1% i længden, hvis ikke andet er angivet på prøver eller Man kan vaske ved højere temperatur, men det er ikke nødvendigt ved normalt brug Ekstrem brug - sundhedssektoren Finvask ved 60ºC lille vaskefylde laveste centrifugering Hængetørring Strygning vil typisk være nødvendig ved 60ºC vask. Anvend middel temperatur på strygejern (2 prikker) Krympning ca. 1% i længden, hvis ikke andet er angivet på prøver eller Desinfektion ved 60ºC er mulig med tilsætning af dertil egnede kemikalier. Ekstra ekstrem brug sundhedssektoren / hospitaler Det er i mange tilfælde muligt at vaske ved +60ºC for at opnå desinficering af tekstilet. Statens Serum institut anbefaler følgende: 10 min. v/80ºc 3 min. v/ 85ºC 1 min. v/ 90ºC Det anbefales at man prøvevasker længder på det aktuelle vaskeri, da processerne mht. vask, tørring og pres/rulning kan være meget forskellige fra vaskeri til vaskeri. Bemærk at enkelte dessiner kun kan vaskes ved 30ºC eller 40ºC 77

78 78

79 Udseendet efter vask kommer an på vaskemetode, temperatur, vandmængde i forhold til textil mængde, centrifugering og tørringsmetode. For at reducere risikoen for allergi- og overfølsomhedsproblemer, anbefales det at der anvendes vaske- og skyllemidler der hverken indeholder optisk hvidt, parfume eller farvestoffer. Disse råd er alene anbefalinger. For yderligere råd og vejledning, anbefaler vi at man kontakter firmaet CarpetCare (www. carpetcare.dk) der også er behjælpelig med at udarbejde en vedligeholdelsesplan, der sikrer at gardinstofferne vedligeholdes korrekt og at der derfor samtidig opnået en godt indeklima og maksimal levetid på gardinerne. 79

80 80

81 Clouds vedligeholdelse Clouds er fremstillet af et flammesikker polyetylen skum som bliver presset i facon med det valgte møbelstof. Jævnlig rengøring er vigtig for at bibeholde udseende og forlænge materialets levetid. Støv og snavs slider på materialet, og forringer også de brandhæmmende egenskaber. Almindelig rengøring Støvsuges jævnligt. Det er også muligt at fjerne støv med en blød børste. Pletter bør fjernes omgående. Ikke-fedtholdige pletter fjernes ved at duppe forsigtigt med en fnugfri klud eller svamp, der er hårdt opvredet i varmt vand. Skjolder kan undgås ved at duppe forsigtigt i cirkelbevægelser mod midten af pletten med en ren, fnugfri klud. Fedtpletter fjernes ved at duppe forsigtigt med et rengørings- eller opløsningsmiddel. Vi anbefaler altid, at pletfjerningsmidler først afprøves på et ikke synligt sted for at se, om det påvirker tekstilet. advarsel! Der må ikke gnides hårdt på stoffet, da der således kan fremkomme beskadigelse af eventuel luv. Ved større pletter kan man sende den enkelte Cloud til professionel rens. Det er også muligt af udskifte en eller flere Clouds, såfremt det ikke er muligt at rengøre. Advarsel: Vær forsigtig med brug af opløsningsmidler, idet disse kan opløse underliggende skum materiale. Denne pletfjerningsguide er kun vejledende og må ikke opfattes som en garanti. 81

82 82

83 Anvendelsesvejledning for møbelstoffer Polstring Polstermøbler opbygges af stel, som monteres med polstermaterialer og betræk. Stellet inkluderer et bundsystem, som kan fremstilles på flere forskellige måder. Det er vigtigt, at de kanter og hjørner på stellet, som kommer i kontakt med polstermaterialerne er rundede, så de ikke skærer igennem polstringen. Det anbefales også at anvende en tricot som monteres mellem skum og betræk for at mindske slitage. Anvendes der velour varer er en interliner påkrævet. Desuden vil en vis tykkelse af skum også være nødvendig. Der skelnes mellem faste og bløde polsteringer. Faste polstringer findes blandt andet på spisestuestole, hvor polstringen er relativ tynd, og hvor den ofte ligger på en træplade eksempelvis et sæde af formspændt finér. Kaldes også en skalstol. For at undgå, at man kan mærke det hårde træsæde igennem polstringen, bør skummet have en vis tykkelse, typisk mere end 25 mm på sæde og 10 mm på ryg. Dette er også nødvendigt, for at undgå gennemslidning af betrækket. Bløde polstringer er ofte tykkere og bundsystemet består ofte af fjedre eller gjorde. Betrækket Betrækket har til formål af give polstermøbler et attraktivt udseende og en slidstærk overflade. Det fåes i flere forskellige materialer med hver sine egenskaber. Tilskæring Tilskæring har stor betydning for et polstermøbels udseende. Symmetri, trådretning samt udnyttelse af tekstilet er vigtigt. Desuden skal forskellige tekstiltyper ofte skæres i forskellige størrelser på grund af tekstilets elasticitet / stræk. Ved velourstoffer er det vigtig at tage hensyn til luvens retning. 83

84 Se iøvrigt nærmere information om forarbejdning af velour på vores hjemmeside. Syning Der skal altid tages hensyn til stinglængde og sømbredde, som skal afpasses efter det materiale der anvendes. Sømbredde skal være minimum 10 mm for almindelige fladvævede tekstiler, men bør være mere ved løsere tekstiler, da der ellers er risiko for sømskridning. Chenillevarer bør have en sømbredde på minimum 25 mm. Efter skæring bør tekstilet overlockes, eller på anden måde sikre kanten på specielt løse tekstiler. Ved syning i microfibre og polyurethanvarer (kunstlæder) skal der anvendes lædernål. Stinglængden bør minimum være 2-3 mm for at undgå materialet/ overfladen brister mellem nålehullerne. Hvilke materialer skal man vælge? Når man skal vælge et møbelstof, er det vigtigt at være opmærksom på hvilken brug tekstilet udsættes for, hvilken levetid man forventer samt hvor meget rengøring der foretages. En vurdering af møblets udforming, er vigtig for det rette valg af tekstil Der kan være konstruktioner, som ikke alle tekstiler kan anvendes på. Generelt har vævede møbelstoffer størst sidde-komfort, da de ånder bedre. Hvor er uld egnet? Uld er et af de allerbedst egnede materialer til møbelstof, på grund af de mange gode egenskaber som god komfort, typisk god slidstyrke og flammesikkerhed. Derfor er uldvarer velegnede i alle områder: kontor, hotel, institution, privat indretning. Uldfibren er elastisk, det vil sige den udvider sig ved belastning (når man sætter sig) og trækker sig sammen igen (når man rejser sig). Derfor vil betrækket altid sidde stramt og pænt. Desuden har uld en naturlig smudsafvisende effekt, som gør at betrækket holder sig pænt i mange år. Ulempen ved uld kan være, at den skal renses. 84

85 Hvor er Trevira CS / syntetisk tekstil egnet? Trevira CS er typisk et slidstærkt og permanent flammesikker materiale, hvorfor det er velegnet i alle områder: kontor, hotel, institution, privat indretning. Trevira CS /syntetisk tekstil er dog ikke så velegnet på hård polstring, eksempelvis en skalstol med mindre det limes. Det skyldes at Trevira CS / syntetisk tekstil ikke er elastisk som uldfibren men typisk vil udvide sig en smule i brug. Trevira CS / syntetisk tekstil er især velegnet til aftagelige betræk da det kan vaskes, selv ved høje temperaturer. Trevira CS / syntetisk tekstil angribes ikke af råd eller skimmel, og kan derfor også anvendes i fugtige områder eksempelvis svømmehaller, spa og lignende. Det er umiddelbart også velegnet til udendørs områder. Der vil selvfølgelig ske en falmning, det kan ikke undgåes, men materialet nedbrydes ikke af vind og vejr, som eksempelvis naturfibre. Med hensyn til flammesikring må der skelnes mellem Trevira CS og andre syntetiske tekstiler, idet Trevira CS er permanent flammesikker, mens andre syntetiske varer for eksempel almindelige polyestervarer og mikrofibrevarer ikke besidder samme flammesikringsgrad. Hvor er bomuld egnet Bomuld er mest velegnet til privat indretning. Bomuld kan efter nogen tids brug udvide sig og er derfor ikke velegnet på hård polstring ex. en skalstol, med mindre det limes. Er betrækket vaskbart, trækker det sig dog sammen igen pga. krympning. Bomuld er ikke specielt smudsafvisende, hvorfor det ikke bør anvendes på områder med stor trafik og lille grad af vedligeholdelse (ex. restauranter og lign.). I mange tilfælde har bomuld fået en smudsafvisende behandling, men den er ikke permanent. Nogle bomuldsvarer tåler vask andre kun rensning. Hvor er polyurethanvarer egnet Polyurethanvarer er alle produceret ved hjælp af et tyndt lag polyurethan, som er bundet til en vævet, strikket eller non-woven basisvare. Laget af polyurethan vil typisk danne en varig slidstærk overflade, ofte minimum slidbevægelser efter Martindale-metoden. Denne meget slidstærke overflade er dog ikke ensbetydende 85

86 med at Polyurethanvarer kan anvendes på alle typer møbler og alle områder. Polyurethanvarer er, som hovedregel, anvendelige på blødere polstringer samt møbler, hvor stoffet på udsatte steder, eksempelvis hjørner, for- og bagkant på sæde eller ryg, er beskyttet af stellet. Derfor anbefales det ikke, at anvende polyurethanvarer på en skalstol. Overfladen kan ligefrem krakelere/skalle af, hvis stolen i kke er polstret med nok skum i hjørner eller på kanter. Det samme vil ske hvis varen limes, da basisvaren derved fastgøres til stellet. Polyurethan-overfladen bliver således ufleksibel og vil krakelere ved stød eller lignende. Dette kan især være et problem i områder med stor trafik eksempelvis lufthavne hvor kufferter / trolleys konstant støder ind i stolen. Det er vigtigt at anvende en lædernål ved syning, samt en minimum stinglængde på 2-3 mm. Polyurethanvarer er i mange tilfælde elastiske, hvorfor det også er muligt at polstre på organiske former. Der findes dog også mere stive varianter, som kan være mere vanskelige at polstre. Det er da muligt, at opvarme stoffet let med en føntørrer/varmeblæser, som gør stoffet mere fleksibelt. Man skal gøre det med forsigtighed, mens man mærker på varen, da det ikke må opvarmes for længe. Ved afkølning stivner varen igen. De fleste polyurethanvarer tåler aftørring med desinfektionsmidler, hvorfor de også er velegnede til områder indenfor sundhedssektoren. Se vejledning for rengøring og vedligeholdelse på vores hjemmeside 86

87 Vejledning til møbelpolstring med velour Luvens position Velour kan væves på to måder: med lodret eller retningsbestemt luv. Ved retningsbestemt luv i ensfarvet eller mønstret fløjl refereres der til luvens retning. Luvens retning Sådan bestemmes luvens retning: Ensfarvet velour: Før hånden frem og tilbage over luven. Den glatte retning indikerer luvens retning. Mønstret velour: Det største ensfarvede område i mønstret indikerer luvens retning. Velour med retningsbestemt luv polsteres på følgende måde: På ryglæn, sæde og sider: nedadvendt luv-retning. Armlæn: Luv-retning ind mod møblet. For at opnå det bedste resultat bør et møbel udelukkende polstres med tekstil fra samme rulle for at undgå problemer med luvens retning. Luv-retningen på en vendbar pude er altid problematisk. Luven på pudens overside vender modsat i forhold til undersiden. Når puden er i brug og vendes om, løber luven i den forkerte retning opad i stedet for nedad. Beskyttende stoflag For at minimere slitagen på tekstilet placeres en beskyttende vattering i bomuld eller syntetisk materiale mellem skummet og tekstilet. Vi anbefaler følgende: Lodret luv: skum (HR-skum/koldskum) + vattering i bomuld/ syntetisk materiale + bomuldsovertræk. Vandret luv: skum (HR-skum/koldskum) + vattering i bomuld/ syntetisk materiale. Hvid eller grå vattering: Grå bomuldsvattering fremstilles af (farvede) bomuldsrester. Fugt, såsom vand fra rengøring, kan få vatteringens farve til at smitte af og trække igennem til tekstilets overflade. Armlæn bør aldrig polstres direkte på præformede syntetiske overflader. Anvend vattering i bomuld eller syntetisk materiale som 87

88 et beskyttende lag. Dette forhindrer skarpe kanter, som er særligt sårbare over for slid. Kontroller, at polstret velour altid har et blødt underlag. Kantning Brug kun kantsnor i bomuld, ikke syntetiske materialer. Dette sikrer, at der ikke er skarpe kanter, som er særligt sårbare over for slid. Brug altid tekstilets længde til kantningen. Dette sikrer et godt resultat og at der ikke er skarpe kanter, som er særligt sårbare over for slid. Bemærk: Rens stoffet regelmæssigt for at beskytte tekstilet mod slid. Se også Vedligeholdelse af mohairvelour og møbeltekstiler. 88

89 Kvalitet og miljø 89

90 90

91 Kvalitet Hos Kvadrat startede vi med at beskrive vores arbejdsprocesser og mål tidligt i 1990erne. Vi var blandt de første i Danmark til at samle alle vores processer i et kvalitetsstyringssystem og opnåede ISO 9001-certificering i marts Ved hjælp af vores kvalitetsstyresystem kunne vi beskrive hidtidige arbejdsprocesser og sund fornuft blev sat i system. 91

92 92

93 Miljø Respekt for miljøet er alfa og omega for Kvadrat. Vi er engageret i at forhindre unødigbrug af ressourcer, reducere forurening og sikre gode arbejdsmiljøforhold. Vi blev miljøcertificeret (ISO 14001) i 1997 og vurderer regelmæssigt vores produkter og processer for at minimere deres påvirkning af miljøet. I denne forbindelse anvender vi den nyeste teknologi for at fremme kvaliteten af vores produkter og reducere deres miljøpåvirkning. Produkter Kvadrats tekstiler har en meget lang levetid takket været vores politik om kun at bruge de fineste kvalitetsråvarer, innovative produktionsmetoder og tidløse designs. Alle vores tekstiler overholder vores strenge kvalitets- og miljøvejledninger og overholder samtidig relevant lovgivning, forordninger og standarder. Vi holder os desuden inden for de strenge grænser, som er fastsat i Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Listen fokuserer på de 68 mest skadelige stoffer fra EU-Kommissionens liste over skadelige stoffer. Vi indgår i tæt samarbejde med vores partnere for at sikre, at potentielt skadelige stoffer aldrig vil være at finde i vores produkter og processer. Eksempelvis stoppede vi i 1997 med at beskytte vores uldprodukter mod møl for at beskytte de medarbejdere, som stod for arbejdet, og reducere forureningen af spildevandet. Vi bruger aldrig AZO-faver, som kan spaltes til kræftfremkaldende akrylaminer. Farver som indeholder tungmetaller. Bromerede flammehæmmere. Kemikalier, hvor der skal bruges klor i produktionen.pvc i grundproduktionen. Mølbeskyttelse af uldprodukter. 93

94 94

95 EU s miljøblomst En række af vores produkter er blevet anerkendt for deres miljøvenlighed og bærer derfor miljømærker. Bass, Canvas, Cava, Clara, Hallingdal, Molly, Perla, Polo, Remix, Steelcut, Steelcut Trio, Topas og Wooster er alle mærket med EU s Miljøblomst. Miljøblomsten må kun bruges, når hele et produkts livscyklus er blevet vurderet og bekræftet som værende blandt de bedste på markedet inden for sin kategori. (Vurderingsprocessen omfatter den anvendte fibertype, produktionsprocessen, brugen af kemikalier og kvalitetskontrol). Garnerne i Trevira CS har opnået Oeko-Tex 100-certificering. Vores mål er at opnå flere miljømærker i fremtiden. 95

96 96

97 Trevira CS 90% af Kvadrats gardiner er fremstillet af Trevira CS. Trevira CS er fremstillet af garn af høj kvalitet og er et unikt polyesterstof, som er slidstærkt og billigt at vedligeholde. Garnerne er fremstillet af Trevira GmbH, som er ISO certificeret, og de er allergivenlige og certificeret efter Oeko-Tex 100-standarden. Besøg for at lære mere om Trevira CS. Uld Vi udvælger den uld, som bedst passer til designet, fra New Zealand, Australien og Norge. Kun biologisk nedbrydelige midler og spindeolie bruges ved vask og spinding. Restfibre opsamles i videst muligt omfang og genbruges i andre industrier. Spolerne fra opspolingsprocessen genbruges også ligesom de plastposer, som ulden leveres i. Bomuld Vi bruger kvalitetsbomuld fra Afrika, Grækenland og Sydamerika. De forskellige affaldsprodukter fra produktionen samles, sorteres og genbruges, hvor det er muligt, mens farve og spildevand ledes til det lokale vandrensningsanlæg. For at beskytte miljøet yderligere anvendes der aldrig spindeolie. Vores kollektion omfatter tekstiler af både økologisk (dyrket naturligt uden pesticider og kunstgødning) og traditionelt dyrket bomuld. Pure, som har vundet EU s Miljømærke, er fremstillet af 100%.økologisk bomuld Transport Alle vores speditører skal have ansat en miljøleder, have en nedskrevet miljøpolitik og føre miljøregnskab. Lastbiler skal være udstyret med EU3- motorer (som er meget lidt forurenende og har et lavt brændstofforbrug) Emballage Kvadrat bruger en specialdesignet emballeringsmaskine, som reducerer brugen af plastik. Vi bruger kun genbrugeligt plastic (som overholder grænserne for tungmetaller i overensstemmelse med 94/62/EØF), og vi genbruger emballage, hvor det er muligt. Vores stoffer leveres i papkasser, som genindvindes, hvis de ikke kan genbruges. Samarbejdspartnere Vi etablerer langsigtede forbindelser med vores leverandører på basis af et fælles ønske om at maksimere kvaliteten og minimere miljøpåvirkningen. Hvert år afholder vi et seminar, hvor vi i fællesskab afsøger nye måder at nå vores mål på. Hvert andet år udarbejder vi en miljøundersøgelse af vores samarbejdspartnere og genforhandler vores kontrakter. Med alle nye kontrakter følger en miljømæssigt orienteret adfærdskodeks. 97

98 98

99 Læs mere på 99

100 100