1. Kortere status på den nordjyske indsats i den nuværende budgetperiode.

Transkript

1 Bilag - Input til RUR dagsordenspunkt 5 - EU-midler (en status på den nordjyske indsats i de tidligere budgetperiode og mulighederne fremadrettet) 1. Kortere status på den nordjyske indsats i den nuværende budgetperiode. Strukturfondene Selv om programperioden står foran afslutning er det først nu i takt med de enkelte projekter bliver afsluttet, at effekterne kan måles. Her på tærsklen til nye strukturfondsprogrammer og (indenfor kortere tid) også en ny Vækst- og udviklingsstrategi er det vigtigt, at vælge de rigtige strategiske indsatsområder som er funderet på viden om, at det virker i praksis, dvs. at indsatserne faktisk resulterer i vækst, beskæftigelse, omsætning. I januar 2012 bad Region Nordjylland konsulentfirmaet DAMVAD om at gennemføre en analyse af de forventede effekter af de projekter, som Vækstforum allerede havde støttet og forventede at støtte frem til udgangen af Efter en grundig analyse estimerede DAMVAD den afledte beskæftigelseseffekt af de nordjyske projekter til at være ca jobs. Sekretariatet for Vækstforum korrigerer resultatet til ca jobs ved at gennemføre en skønsmæssig beregning af usikkerhedsfaktorer. Den gennemsnitlige pris for at skabe et nordjysk job gennem projektfinansiering er således estimeret til kr. i DAMVADs beregning og til kr. med sekretariatets korrektion for usikkerheder. Damvads analyse understøttes af en lignende undersøgelse som blev foretaget af rammeprogrammet Flere virksomheder i vækst (FVIV). Ved at samkører en række statistiske oplysninger og sammenligne med i øvrigt tilsvarende virksomheder (som blot ikke havde deltaget i programmet), kunne effekten isoleres. Det viste sig, at de virksomheder der havde deltaget havde dobbelt så mange ansatte sammenlignet med kontrolgruppen. Netop nu gennemføres en større eksterne slutevaluering (LB analyse) af en række projekter, i takt med at effekterne fra disse projekter kommer ind vil de indgå i udformningen af det kommende nordjyske strukturfondsprogram og den nye regionale Vækst- og udviklingsstrategi. Af mere kvantitative målinger kan nævnes: o Turismeerhvervet: Mere end ansatte og 470 virksomheder i det nordjyske turismeerhverv har siden 2006 deltaget i kompetenceudvikling hos VisitNordjylland. Det er med til at sikre en god udvikling, idet erhvervet også i fremtiden kan leve op til turisternes forventninger til service og kvalitet. o Kompetenceløft til de kortuddannede: Projektet Samarbejde og Partnerskab har siden 2009 sikret kompetenceløft til kortuddannede i små og mellemstore virksomheder i Nordjylland virksomhedsbesøg har resulteret i 500 partnerskabsaftaler, næsten forløb med forberedende voksenundervisning (FVU) og mere end forløb med individuel realkompetencevurdering (IVK), som har hjulpet medarbejderne videre til den rette efteruddannelse. o Væksthusets tilbud: Mere end nordjyske virksomheder har deltaget i en bred vifte af projekter hos Væksthus Nordjylland med fokus på bl.a. strategi og marked, eksport og globalisering samt teknologi- og kompetenceudvikling. Projekterne har styrket det regionale erhvervsliv og medvirket til både at fastholde og skabe nye arbejdspladser i Nordjylland. EU programmer Der findes ikke en samlet oversigt over den nordjyske deltagelse i EU-støttede projekter og derfor heller ikke et samlet tal for hvor mange midler nordjyske aktører har hentet fra de forskellige EU programmer.

2 2. Regional- og Socialfondsprogrammer Netop nu lægges der sidste hånd på de nye Regionalfonds- og Socialfondsprogrammer for de kommende syv år. I den nye strukturfondsperiode lægger Europa-Kommissionen stor vægt på øget effektivitet og målbarhed. Alle strukturfondsprogrammer i EU skal bidrage til at opfylde den europæiske vækststrategi Europa 2020 s mål. EU-rammerne betyder, at der bliver en tematisk koncentration med stærk resultatorientering. Der bliver færre midler til Danmark, og på grund af den faste struktur givet fra EU kommer der flere budgetbindinger end i den nuværende strukturfondsperiode Europa-Kommissionen har anbefalet Danmark, at strukturfondsindsatsen bør understøtte følgende mål: o Styrke produktivitet og konkurrenceevne o Styrke arbejdsudbuddet gennem inklusion og uddannelse o Styrke indsatsen for miljø og klimatilpasning Hertil kommer at Danmark har identificeret følgende vækstudfordringer: Produktivitet: Flere virksomheder skal være innovative Produktivitet: Flere virksomheder skal udvikle sig til vækstvirksomheder Produktivitet: Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Beskæftigelsen skal øges (herunder social inklusion) Grøn omstilling I forlængelse af den tematiske koncentration, er det stadig de regionale vækstfora, der er ansvarlige for den stedbaserede indsats. Regionalfondsprogrammet Programmet er opbygget med fire prioriteter: Prioritet Indhold Midler 1. Øge antallet af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV er) Øge antallet af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV er). Målet skal nås gennem innovationsarbejde og klynger. Projekterne bliver meget resultatorienterede i forhold til, at der skal leveres målbare resultater i form af prototyper til nye produkter og ydelser. 2 klynger kan støttes de første 3 år. Herefter 2 nye eller forlængelse af de gamle. 45% 2. Forbedre SMV ernes konkurrencee vne 3. Energi- og ressourceeffe ktive SMV er Projekter under denne prioritet har til formål at øge antallet af vækstvirksomheder (virksomheder med >10 ansatte, som vækster mere end 20 % om året i tre år). Også mindre virksomheder med stort potentiale kan deltage i projekterne. Gennem udvikling af grønne forretningsmodeller og projekter om grøn symbiose skal energi- og ressourceeffektiviteten i SMV er forbedres. 35% 15% 4. Bæredygtig grøn byudvikling Målet for projekter er at reducere energiforbruget i byer med mere end indbyggere.(alene relevant for Aalborg) 5% Socialfondsprogrammet Programmet er ligeledes opbygget med fire prioriteter: Prioritet Indhold Midler

3 1. Øge jobskabelsen i nye og eksisterende virksomheder 2. Mobilitet på tværs af landegrænser 3. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Projekterne under denne prioritet skal sigte på vejledning og støtte af iværksættere og på kompetenceudvikling i virksomheder Aktiviteterne her er Danmarks bidrag til EURES-programmet (European Employment Service), der skal fremme arbejdskraftens mobilitet i EU. Projekterne skal fremme social inklusion og er rettet mod personer på kanten af arbejdsmarkedet 30 % incl. priorite akse 2 20 % 4. Uddannelse Målet med projekterne er at øge antallet af personer, som tager erhvervsuddannelser og videregående uddannelsesforløb 50 % 3. Opmærksomhedspunkter Programudkastene blev drøftet i Vækstforum den 24. september 2013 og grundholdning i Vækstforum var, at indsatsområder indholdsmæssigt opleves som relevante i forhold til de nordjyske udfordringer. I programmerne lægges der denne gang meget vægt på de små og mellemstore virksomheders innovation og konkurrenceevne. Det betyder, at det formentlig kan blive vanskeligere at tilvejebringe finansiering til en række af de lidt bredere indsatser, som Vækstforum traditionelt har prioriteret højt inden for turisme, universitetssamarbejder mv., hvis initiativerne ikke umiddelbart understøtter de mindre virksomheders innovation. Udfordringerne bliver derfor, at finde alternative finansieringskilder til disse projekter indenfor de større EU-finansierede rammeprogrammer. Her tænkes på Konkurrenceevne og innovation og Iværksætteri og innovation, som ventes videreført (dog indholdsmæssigt justeret) i den kommende syvårsperiode. Derudover kan det vise sig nødvendigt at drøfte denne type af projekter ved de årlige partnerskabsforhandlinger med regeringen. På Socialfonden ventes især den øgede fokus på social inklusion og indsatsen for grupper på kanten af arbejdsmarkedet at åbne for et forstærket samarbejde mellem Vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Som det fremgår af ovenstående, skal der denne gang opereres med syv forskellige prioriteter. Til sammenligning indeholder de nuværende programmer med tre (Én samlet på Regionalfonden og to på Socialfonden). De flere mindre kasser og de generelt færre penge vil betyde mindre frihedsgrader for Vækstforum til at vælge. I fremtiden vil det blive afgørende, ikke alene om der indholdsmæssigt er tale om et godt innovativt projekt, men også om der aktuelt er midler til rådighed på den relevante prioritet. Vækstforum kan komme i den situation, at et projekt, som man gerne ser fremmet, må indstilles til afslag (helt eller delvist), fordi der ikke er midler nok til rådighed, mens et lidt mindre interessant projekt kan indstilles positivt, fordi der aktuelt er tilstrækkeligt med midler på netop den prioritet, der ansøges til. Pengene kommer med andre ord til at styre mere end i denne programperiode. Samlet set vurderes det dog, at de nye strukturfondsprogrammer kommer til at udgøre et godt grundlag for medfinansiering af Vækstforums arbejde i de kommende år. Yderområder Et spørgsmål der traditionelt altid tiltrækker sig opmærksomhed er yderområde definitionen. I den kommende strukturfondsperioden , tænkes yderområderne udpeget ved at kombinere et erhvervsindkomst-kriterium med et afstands-/køretids-kriterium, således at yderområderne er kommuner, der opfylder følgende to kriterier:

4 Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit over seneste 3 år) Der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en større by er defineret ved at have mere end indbyggere (Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør) 23 kommuner opfylder disse to kriterier. I Nordjylland er det: Frederikshavn-, Hjørring-, Jammerbugt-, Læsø-, Morsø-, Thisted- og Vesthimmerlands kommuner (Det betyder som konsekvens, at Brønderslev-, Aalborg-, Rebild- og Mariagerfjord kommuner ikke vurderes som yderområder) På landsplan er følgende øvrige kommuner vurderet som yderkommuner: Bornholm, Guldborgsund, Langeland, Lolland, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Vordingborg, Ærø og Aabenraa. Hertil kommer de 27 småøer. I alt bor der ca personer i yderområderne. EU-midler (den kommende finansielle ramme) Der er indgået budgetforlig mellem Rådet og Europa-Parlamentet om rammen for EU's budget Men da budgettet endnu ikke er behandlet i Europa-Parlamentet, er den formelle godkendelse ikke på plads. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at udmelde den finansielle ramme for, hvor mange midler de enkelte medlemsstater vil blive tildelt. Derfor er der heller ikke overblik over den interne fordeling mellem de danske regioner. Det samlede budget er dog beskåret, og forventningen er, at der for Danmarks vedkommende sker en reduktion på mellem % i forhold til den nuværende ramme. Som det erindres fik Nordjylland i indeværende periode tildelt i alt (over alle syv år og til begge fonde) lige godt 833 mio. kr. Processen netop nu Udkast til nye Regional- og Socialfondsprogrammer for var i tiden 9. juli 2013 til 3. september 2013 i offentlig høring. Samtidig blev begge programmer sendt til uformel konsultation i EU-Kommissionen. Efter høringsfristens udløb samler Erhvervsstyrelsen nu alle bemærkninger fra både Kommissionen, de regionale vækstfora, organisationer m.fl. Når de forskellige høringssvar er indarbejdet, sendes de endelige programforslag til godkendelse i EU-Kommissionen. Det er usikkert, hvornår godkendelsen kan forventes formentlig først i begyndelsen af Yderligere information De fulde programdokumenter kan findes på høringsportalen (ikke vedlagt): o Program for Regionalfonden o Tilsvarende for Socialfonden: 4. Interreg programmer Region Nordjylland kan deltage i fire forskellige Interreg programmer i næste programperiode. Disse programmer er alle under udarbejdelse og er på forskellige stadier i programskrivningen. De færdige programmer skal godkendes af Kommissionen og forventes at være godkendt tidligst

5 omkring sommeren I den kommende programperiode har EU Kommissionen i højere grad ønsket at fokusere indsatserne for at understøtte Europa 2020 strategien om intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst. Kommissionen har derfor fremlagt en menu på elleve tematiske mål, hvoraf programmerne skulle vælge 3-4 mål at arbejde med i programperioden Interreg 5A for Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) Der foreligger på nuværende tidspunkt et programudkast, som skal politisk besluttes den 14. oktober. Herefter indsendes programudkast til programmets medlemsstater og derefter til godkendelse hos EU Kommissionen. Programudkastet indeholder fire tematiske mål: Innovation - Styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation Grøn økonomi - Støtte overgang til en lav-emmissionsøkonomi i alle sektorer Transport - Fremme bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer Beskæftigelse - Fremme beskæftigelsen og støtte arbejdskraftens mobilitet Den finansielle ramme er ukendt på nuværende tidspunkt og afventer den endelige vedtagelse af EU s budget for Men med alle forbehold er der fra Kommissionens side signaleret et nogenlunde uændret finansielt niveau i forhold til denne programperiode, som havde et budget på ca. 826 mio. kr. Interreg 5B for Nordsøen Nordsøprogrammet støtter transnationale samarbejder på tværs af landene omkring Nordsøen. Nordsøprogrammet har gennemført en første høringsfase, der peger på, at man fra aktørerne i området ønsker at det nye program skal arbejde med innovation, transport og miljø. Programskrivningen er stadig undervejs og der forventes et programudkast primo Interreg 5B for Østersøen Østersøprogrammet støtter transnationale samarbejder på tværs af landene omkring Østersøen. Programskrivningen er undervejs og på baggrund af oplysninger på programmets website lader det til, at man vil arbejde videre med temaerne innovation, transport og miljø. Man forventer at indsende programudkast til godkendelse hos EU Kommissionen sommer Interreg 5C Dette program støtter interregionale samarbejder mellem alle regioner i Europa. Programskrivningen er i gang men selve indholdet kendes ikke. Man forventer at det nye program godkendes af EU Kommissionen i den første halvdel af Creative Europe Rammeprogrammet for kultur hedder i perioden Creative Europe. Det afløser de tre nuværende programmer; MEDIA, MEDIA MUNDUS og Culture og vil have et større fokus end tidligere på at støtte iværksætteri og selve forretningsdelen af kulturen. Målgruppen for programmet er den kulturelle og kreative sektor, der på europæisk plan tegner sig for indtil 4,5% af EU's BNP og ca. 3,8% af arbejdsstyrken i EU (8,5 mio. mennesker) Programmets mål er at kapacitetsopbygge den kulturelle og kreative sektor, at frigøre sektorens jobpotentiale og at sikre transnational udbredelse af produkter, værker og kunstnere.

6 Den kulturelle og kreative sektor er meget kompleks og forskelligartet og Creative Europe er derfor opdelt i tre delprogrammer: Medier Facilitering af netværk og fremme af digitale teknologier Kompetenecudvikling, netværk og videndeling bl.a. nye forretningsmodeller Fremme audiovisuelle virksomheders adgang til at synliggøre deres produkter på internationale markeder - transnational marketing, branding og distribution Fremme af nye forretningsmodeller Lette adgang til internationale messer og brug af digitale platforme Fremme udbredelse af film i hele verden Kultur Kunst, design og arkitektur billedkunst, videokunst, cyber kunst, foto, industriel og kommerciel design, grafik, kunsthåndværk m.v. Scenekunst teater, musik, dans, gade teater. cirkus m.m. Litteratur, bøger og læsning Kulturarv Multimedier og nye teknologier Tværfaglige projekter Tværfagligt Skabe et incitament for at banker investerer i den kulturelle og kreative sektor Indsamling og bearbejdning af data - statistik, evaluering, studier Det forventede budget for Creative Europe er indtil videre på 1,8 milliarder, hvilket er en stigning på 34% i forhold til de tre nuværende programmer, som det skal afløse. Det samlede budget forventes at blive fordelt på de tre delprogrammer, således at 55% går til Medier, 30% til Kultur og 15% til det tværfaglige delprogram. Yderligere information kan findes på EU Kommissionens hjemmeside Horizon 2020 Horizon 2020 er EUs nye rammeprogram for forskning og innovation og heri samles al eksisterende EU-finansiering af forskning og innovation. I forhold til det nuværende 7. rammeprogram sætter Horizon 2020 et større fokus på anvendt forskning og på at skabe nye forretningsmuligheder ved at omsætte forskning til innovative produkter og tjenesteydelser. Programmet indeholder tre forskellige men gensidigt forstærkende indsatsområder: Videnskabelig topkvalitet sigter på at hæve kvaliteten af Europas videnskabsgrundlag og vil yde støtte til de bedste ideer, udvikle talentmassen i Europa, give forskerne adgang til vigtige forskningsinfrastruktur og gøre Europa til et attraktivt sted for verdens bedste forskere. Støtte gennemførelse af banebrydende forskning Støtte fremtidige og fremspirende teknologier Stille uddannelses- og karriereudviklingsmuligheder på eliteniveau til rådighed for forskere Støtte en forskningsinfrastruktur i verdensklasse Industrielt lederskab sigter mod at investere i industrielle nøgleteknologier, øge vækstpotentialet i europæiske virksomheder ved at forsyne dem med tilstrækkelige finansieringsmidler og hjælpe innovative SMV ere med at vokse og blive førende på verdensplan Opbygge lederskab inden for støtte- og industriteknologi

7 Lette adgangen til risikovillig kapital Yde EU-dækkende støtte til innovation i små og mellemstore virksomheder Samfundsmæssige udfordringer sigter på at løse de udfordringer der går på tværs af sektorer og aktører og vil koncentrere midlerne om følgende Sundhed, demografisk udvikling og trivsel Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi Sikker, ren og effektiv energi Intelligent, grøn og integreret transport Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvarer Rummelige, innovative og sikre samfund Programmets budget forventes at ligge på omkring 70 mia. men det bekræftes først, når EUs finansielle ramme for er vedtaget. Yderligere information kan findes på EU Kommissionens hjemmeside 7. Connecting Europe facility (CEF) Connecting Europe Facility er det kommende støtteprogram for infrastrukturprojekter af fælles interesse inden for transport, energi og IKT, de såkaldte transeuropæiske netværk (TEN). Målet med programmet er at etablere forbundne, højeffektive og miljømæssigt bæredygtige infrastrukturer på tværs af Europa for derved at understøtte økonomisk vækst og social og bæredygtig samhørighed i EU. Transport Her er der fokus på projekter der forbedrer grænseoverskridende forbindelser, fjerner flaskehalse, udfylder huller i infrastrukturen og forbedrer interoperabilitet. Her vil TEN-T infrastrukturen være toneangivende og projekter der udvikler TEN-T kernenetværket vil blive prioriteret. Hvis det besluttes at inkludere Hirtshals og Frederikshavn havne i kernenetværket, så kan der være gode muligheder for støtte. Budgettet til transportprojekter forventes at ligge på 23,17 mia. Energi Her er der fokus på at modernisere og udvide Europas energiinfrastruktur og styrke forsyningssikkerheden. Budgettet for energiprojekter forventes at ligge på 5,12 mia. IKT Her er afsat et budget på 1 mia. rettet mod udbygning af bredbåndsnet og digital tjenesteinfrastruktur. Programmets finansielle ramme afventer endelig godkendelse af EU s budget for