STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse. Vassingerød. Hillerød.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse. Vassingerød. Hillerød."

Transkript

1 ALLERØD KOMMUNE < Hillerød urban area town centre village forest lake recreational area military area main road railway S Blovstrød Lillerød København Lynge-Uggeløse Vassingerød Municipality of Allerød - main structures 1: N STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2011

2 STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG - forarbejde til planstrategi 2011 er udgivet af Allerød Kommune, april 2011

3 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 SUNDHED OG VELFÆRD ældre 6 helbred 10 BØRN, SKOLE OG FRITID børnepasning 16 folkeskole og specialundervisning 22 SFO, fritids- og ungdomsklubber 26 KULTUR OG IDRÆT bibliotek, teater, biograf, musikskole 30 idræt 34 ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE beskæftigelse 38 erhvervsbyggeri 40 detailhandel 42 KLIMA OG MILJØ klima 46 natur og biologisk mangfoldighed 50 varmeforsyning 54 BYUDVIKLING OG TRAFIK boligforhold 56 transportadfærd 60 trafik 66 3

4 INDLEDNING Dette notat er udarbejdet i henhold til den procesplan for Planstrategi 2011, som Økonomiudvalget vedtog den 9. november Et vigtigt element i procesplanen er inddragelse af byrådets fagudvalg i formuleringen af ønsker til den fremtidige udvikling i Allerød Kommune. Det er en forudsætning for at kunne formulere ønsker og mål for den fremtidige udvikling, at der er et overblik over hidtidige og fremtidige udviklingstendenser i kommunen. Det er formålet med dette notat at bidrage til overblikket over udviklingstendenserne på de områder, som Økonomiudvalget besluttede den 9. november 2010: Sociale forhold Sundhed Uddannelse Kultur Erhverv Natur Byudvikling På baggrund af de i notatet beskrevne udviklingstendenser skal fagudvalgene formulere ønsker til den fremtidige udvikling i kommunen og afdække behov for revision af gældende visioner og mål på de enkelte udvalgs områder. Fagudvalgenes ønsker til den fremtidige udvikling skal ses i forhold til de økonomiske konsekvenser. På baggrund af fagudvalgenes udmeldinger vil Økonomiudvalget formulere fælles ønsker for den fremtidige udvikling i kommunen og beskrive de nødvendige handlinger for at opnå den ønskede udvikling Befolkningsprognose, Allerød Kommune, marts år år år 6-16 år 0-5 år 4

5 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Herefter udarbejdes udkast til Planstrategi 2011, som skal behandles af byrådet. Planstrategien udarbejdes i henhold til planlovens 23 a og skal samtidig indeholde strategien for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling (Agenda 21 i henhold til planlovens 33). Efter planloven skal byrådet vedtage strategien i den første halvdel af den kommunale valgperiode. Status på kommunens arbejde med bæredygtig udvikling findes i Årsrapport for Green Cities arbejdet i Allerød Kommune 2009 og FÆLLES GRUNDLAG Beskrivelserne af de forskellige emner i statusnotatet bygger på et fælles grundlag om, at befolkningsudviklingen i Allerød Kommune frem til 2021 har som forudsætning, at der bygges i alt boliger. På den baggrund vil antallet af borgere i Allerød vokse fra i 2011 til i Såfremt der ikke bygges boliger i perioden vil befolkningstallet falde. HOVEDSPØRGSMÅL På baggrund af byrådets overordnede målsætning om afbalanceret udvikling, det vil bl.a. sige balance mellem befolkningsudviklingen og den kommunale service, peger udviklingstendenserne på en række udfordringer for den fremtidige politik og økonomi: Hvordan skal kommunen håndtere den forventede fordobling af borgere over 80 år frem mod 2022? Hvordan håndteres det faldende antal skolesøgende børn? Hvad er formålet med arkitektkonkurrencen om biblioteksområdet? Hvilke idrætsfaciliteter skal prioriteres højest i de kommende år? Hvordan skabes stationsnære arbejdspladser? Hvor kan der udlægges arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, f.eks. på grund af megen trafik eller støj? Hvordan revitaliseres Lillerød Bymidte? Hvordan forøges den biologiske mangfoldighed? Hvordan skabes der bedre adgang til bynære friluftsområder? Hvordan løses trafikkens støjproblemer? Hvordan fremmes en bæredygtig byudvikling? Ovennævnte er kun nogle få af de spørgsmål, som udviklingstendenserne stiller, og de er nævnt som inspiration til at gå videre i notatet. Svarene på spørgsmålene skal afvejes med de økonomiske konsekvenser af løsningsforslagene. 5

6 SUNDHED OG VELFÆRD - ældre Gruppen af ældre borgere over 65 år er steget markant i perioden 2005 til 2010 og vil ifølge kommunens befolkningsprognose fortsat stige. Det totale antal borgere over 65 år er i I 2015 forventes dette tal at stige til I 2022 forventes der at være borgere over 65 år. En stigning på 32 % siden Af den totale andel af borgere i 2011 er 800 borgere over 80 år. I 2015 forventes dette tal at stige til en stigning på 25 %. Mod 2022 forventes der at være dobbelt så mange ældre over 80 som i Datagrundlag Udgifterne til ældreområdet er baseret på indenrigsministeriets autoriserede kontoplan, som giver de mest valide tal over tid. I tallene indgår udgifter til handicappede, men disse udgifter er minimale i forhold til udgifterne til ældre. Sammenligningen af serviceniveau og ældreudgifter er hentet fra www. kommuneinfo.dk årige 4000 Antal årige Den forventede vækst i andelen af ældre er en naturlig og positiv konsekvens af, at gennemsnitslevealderen er steget, og tendensen er dog også den samme i Region Hovedstaden og på landsplan. Udvikling i antallet af ældre BOLIGFORHOLD Langt hovedparten af de ældre over 65 bor i egen bolig. Af disse modtager omkring 365 hjælp fra kommunen til personlig og praktisk hjælp (indkøb, tøjvask, personlig pleje, mad og lignende) - heraf er omkring 64 % borgere over 80 år. Kommunen råder over eller har anvisningsret til to typer boliger til ældre, der ikke længere kan fungere i deres nuværende bolig: Ældreboliger, til ældre med et væsentligt nedsat funktionsniveau. Kommunen har anvisningsret til 164 ældreboliger 14 forskellige steder i kommunen. Kommunen ejer omkring halvdelen af disse. Plejeboliger, til ældre der har et stort behov for fysisk og/eller psykisk pleje. Kommunen råder pt. over 157 plejeboliger til ældre fordelt på 3 plejecentre. Når det nye plejecenter ved Poppelvej åbner i 2013, vil antallet af plejeboliger være 203. Kun plejecentret i Lynge ejes af kommunen (ca. 40 boliger) - resten ejes af boligselskaber. 6

7 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Ældreboliger og plejeboliger, Allerød Kommune 2011 Plejeboliger Ældreboliger Som hovedregel udnyttes kapaciteten fuldt ud i botilbudene, men pt. er der helt ekstraordinært ledig kapacitet på plejecentrene. Den geografiske beliggenhed af boligerne fremgår af kortet overfor. I 2008 havde kommunen 1 plejebolig pr. 4 ældre over 80 år. Hvis dette niveau skal fastholdes, skal antallet af plejeboliger i perioden frem til 2022 forøges med 167 boliger ud over de 60 nye plejeboliger ved Poppelvej. I forhold til Furesø, Rudersdal og Hørsholm Kommune har Allerød Kommune 2-3 gange så mange plejeboliger pr ældre over 65. SERVICENIVEAU I årene har serviceniveauet udviklet sig således, at det i dag kun er ældre med svære eller totale begrænsninger, der kan opnå serviceydelser som hjælp til indkøb, rengøring, tøjvask, midlertidig hjælp og personlig pleje fra kommunen, dvs. ældre, der er helt afhængige af omfattende personassistance for at udføre aktiviteten. Serviceniveauet er siden 2007 indskrænket på alle områder undtagen midlertidig hjælp til praktiske gøremål og pleje, som i hele perioden har været omfattet af egenbetaling. Ydelse Indkøb 1 gang ugentligt - kommunen betaler levering Kommunen yder hjælp til bestilling hos købmand - egenbetaling for levering Tøjvask Hver uge Hver 2. uge Bad Hver uge Hver uge Madlevering Dagligt 2 gange om ugen Rengøring Hver 2. uge Hver 3. uge 7

8 I nabokommunerne Rudersdal, Hørsholm og Furesø er serviceniveauet stort set det samme eller lidt bedre. Hørsholm og Furesø yder hyppigere bad, og Furesø og Rudersdal hyppigere rengøring. I Hørsholm leveres der mad hver dag - til gengæld yder kommunen som udgangspunkt kun rengøring én gang om måneden. Brugerbetalingen i Allerød Kommune ligger på samme niveau som de 3 nabokommuner. Dog er Allerød Kommune billigst i forhold til madudbringning. ØKONOMI I grafen nederst ses udviklingen af udgifter på ældreområdet i årene fra og de forventede udgifter frem til Som det ses var udgifterne på ældreområdet knap 270 mio. kr i Udgifterne stiger som følge af den øgede andel af ældre. Faldet i 2010 skyldes besparelser i forbindelse med nedsættelse af serviceniveauet og dermed en lavere udgift. I 2010 var ældreudgifterne pr. borger over 65 år i Allerød kr. (brutto). Furesø brugte ca kr. mindre pr. borger, mens Rudersdal og Hørsholm brugte hhv. ca kr. og ca kr. mere pr. borger. Allerød og Furesø Kommune er blandt de 10 kommuner i landet med færrest udgifter pr. ældre. Millioner kr Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejehjem og beskyttede boliger Forebyggende indsats for ældre og handicappede Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Ældreboliger inkl. renter og afdrag Sociale opgaver og beskæftigelse (budget) 2012 (overslag) 2013 (overslag) 2014 (overslag Udviklingen af udgifter på ældreområdet og handicappede

9 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 SPØRGSMÅL 1. Hvordan skal kommunen håndtere fordoblingen af ældre over 80 år mod 2022? 2. Hvilket niveau for antallet af plejeboliger pr. ældre over 80 år skal kommunen arbejde mod fremover? 3. Hvordan skal serviceniveauet udvikles? 4. Hvilke forebyggende indsatser over for de ældre bør der være fokus på med henblik på at nedbringe udgifterne til praktisk hjælp og personlig pleje pr. ældre? 5. Hvilken rolle bør kommunen spille i forhold til den store gruppe af ikke plejekrævende ældre? 6. Hvordan kan CO2-emissionen fra kommunens ældrepleje reduceres (bolig, transport, kost m.m.)? 9

10 SUNDHED OG VELFÆRD - helbred Af Allerød Kommunes ca borgere er omkring borgere over 16 år. Dette antal forventes at være steget med borgere i I hele perioden udgør borgerne i aldersgruppen år ca. 7 % af kommunens befolkning (knap borgere). I samme periode udgør borgerne i aldersgruppen år omkring 50 % af kommunens befolkning (ca borgere). Borgerne over 65 udgør i alt 17 % af befolkningen svarende til 17 % af befolkningen (ca personer). I 2022 forventes borgere over 65 at udgøre 21 % af befolkningen (5.400 personer). Datagrundlag Beskrivelsen af den sundhedsmæssige tilstand tager udgangspunkt i Sundhedsprofilen, som er baseret på en landsdækkende spørgeskemaanalyse i 2010 rettet mod en kvert million danskere fra 16 år og op borgere i Allerød Kommune og borgere i Region Hovedstaden har deltaget i analysen. Analysen er også gennemført i 2008, men omfatter kun borgere over 25 år. Borgernes sundhedstilstand blev kortlagt i 2008 og 2010 i Sundhedsprofilen (se grå boks). Allerød Kommunes befolkning er i Sundhedsprofilen placeret i den højeste socialgruppe, da kommunen har en lille andel borgere med kort uddannelse, få borgere uden for arbejdsmarkedet og en høj gennemsnitlige brutto-indkomst. Som det fremgår af nedenstående gennemgang af resultaterne fra Sundhedsprofilen, har borgerne i Allerød Kommune generelt en god sundhedstilstand. I forhold til flere af KRAM (kost, rygning, alkohol, motion) faktorer ligger kommunen markant under regionsgennemsnittet. Til trods for befolkningens gode sundhedstilstand har borgerne i Allerød Kommune et højt sygefravær set i forhold til nabokommunerne Rudersdal, Furesø og Hørsholm og og set i forhold til regionsgennemsnittet. SUNDHEDSTILSTAND Alkohol 6 % af borgerne i Allerød Kommune har et risikabelt alkoholforbrug, hvilket er lidt lavere end borgerne i Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune og regionsgennemsnittet. Andelen af mænd er dobbelt så stor som kvinder. I en fjerdedel af de hjem, hvor der bor en borger med risikabel alkoholadfærd, bor der børn under 16 år, hvilket er 5 % flere sammenlignet med regionsgennemsnittet og 1-3 % flere i forhold til nabokommunerne Furesø, Hørsholm og Ruderdal. Rygning I Allerød Kommune er 14 % af borgerne daglige rygere svarende til borgere. Dette er lavt i forhold til resten af regionen (20 %) og på niveau med nabokommunerne Furesø, Hørsholm og Rudersdal. På blot 2 år er antallet af daglige rygere i Allerød Kommune faldet med knap 4 %. Der er lidt flere mandlige rygere end kvindelige og flere midaldrende end unge og ældre. Rygning er hyppigst blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere udenfor arbejdsmarkedet. Kost Borgerne i Allerød Kommune spiser generelt sundt, selv om 84 % af borgerne ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 6 stk. frugt/grønt om dagen. Dobbelt så mange mænd som kvinder har usunde kostvaner. Især unge og ældre har meget usunde kostvaner. 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Regionen Over 25 dage det seneste år Inden for seneste 14 dage Sygefravær, sammenligning 10

11 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi % af mændene klassificeres som moderat overvægtige og 9 % som svært overvægtige. Hos kvinderne er tallenene hhv. 24 % og 10 %. Siden 2008 er andelen af overvægtige faldet med 2-3 procentpoint. Dog er der sket en stigning i andelen af svært overvægtige kvinder på 1 procentpoint. Allerød Kommune har 2 % flere moderat overvægtige i forhold til regionen, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune. Allerød og de nævnte nabokommuner ligger dog 1-2 % under regionsgennemsnittet i forhold til svært overvægtige. Motion 32 % af borgerne er fysisk inaktive, hvilket er uændret i forhold til Dette er 1 % flere end regionsgennemsnittet og på nivaeu med nabokommunerne Furesø og Rudersdal. De grupper, der dyrker mindst motion, er kvinder, de ældste aldersgrupper og borgere med lavt uddannelsesniveau og uden erhvervstilknytning. 48 % af borgerne i Allerød Kommunen har stillesiddende arbejde i mere end 6 timer om dagen. I 2008 var dette tal 46 %. Der er 4 % flere i Allerød Kommune med stillesiddende arbejde set i forhold til regionsgennemsnittet, men set i forhold til nabokommunerne Furesø, Hørsholm og Rudersdal er der 1-5 % færre. 35 % af borgerne hverken cykler eller går til/fra arbejde/uddannelse. I 2008 var dette tal 38 %. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er der 11 % færre borgere i Allerød Kommune, der har en aktiv transportform. I forhold til Furesø er der 5 % færre i Allerød Kommune. I forhold til Hørsholm og Rudersdal Kommune ligger det på samme niveau. Euforiserende stoffer I Allerød har knap halvdelen af de unge prøvet at ryge hash og 14 % har taget andre former for euforiserende stoffer. Hyppigheden er størst blandt mænd i alderen år. Tallet ligger 4 % under regionsgennemsnit, men 3-4 % over Furesø og Hørsholm Kommune. Rudersdal ligger 1 % over Allerød Kommune. Kronisk sygdom 50 % af borgerne i Allerød Kommune har mindst en kronisk sygdom ( personer). I regionen er dette tal 57 %. De kroniske sygdomme optræder hyppigst hos ældre borgere og borgere med lavt uddannelsesniveau eller borgere uden for arbejdsmarkedet. Kræft Af sundhedsprofilen fremgår det, at 2,2 % af borgerne i Allerød Kommune har kræft svarende til 400 personer. Dette er lidt lavere end Hørsholm, Rudersdal og Furesø Kommune. Regionsgennemsnittet er 2,3 %. Kræft er lidt mere udbredt blandt kvinder end mænd, og er mest udbredt blandt ældre over 80 år. Hyppigste kræftformer er brystkræft, prostata kræft, tarmkræft, lungekræft og hudkræft. Hvert år får ca. 40 borgere i Allerød konstateret hudkræft. Hudkræft er den kræftform der koster Allerød Kommune flest indlæggelser. Stress/depression 15 % af borgerne har et højt stressniveau, hvilket er et fald i forhold til 2008 (17 %). Tallet ligger 4 % under regionsgennemsnittet, men er dog 1-2 % højere end Rudersdal og Furesø Kommune. De Et risikabelt alkoholforbrug indebærer, at Sundhedsstyrelsens ugentlige genstandsgrænse (14 for kvinder, 21 for mænd), eller at man drikker mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed, eller at man viser tegn på afhængighed. En risikabel alkoholdadfærd øger risikoen for en lang række sygdomme, ulykker og kan have sociale konsekvenser som omsorgssvigt af børn, kriminalitet, vold og udstødelse af arbejdsmarkedet. Borgere med risikabel alkoholadfærd er generelt ikke motiverede for at ændre deres adfærd. Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest sygdomme i Danmark. Rygere dør i gennemsnit 5-10 år tidligere end borgere, der aldrig har røget. Halvdelen af de borgere, der ryger, ønsker hjælp til rygestop. En usund kost med højt energiindtag og lidt beværgelse øger risikoen for overvægt og hermed en lang række følgesygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og muskelskeletsygdomme. Borgere med usunde kostvaner er motiverede for at ændre det. Fysisk inaktiv betyder, at man er fysisk aktiv mindre end 30 min. om dagen. Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for udvikling af kronisk sygdom, og det kan medføre, at ældre mister deres funktionsevne. Euforiserende stoffer kan resultere i forgiftning, ulykker og risiko for at komme ud i et stofmisbrug. Kroniske sygdomme omfatter sygdomme som migræne, diabetes, kræft, blodprop, hjerneblødning, astma, KOL, gigt, rygsygdomme, psykisk sygdomme, allergi. Der er et stort forebyggelsespotentiale, idet borgere med kroniske sygdomme generelt har en mere uhensigtsmæssig livstil. 11

12 stressramte er typisk yngre kvinder, borgere med kort uddannelse og borgere udenfor arbejdsmarkedet. Muskelskelet smerter 22 % af borgerne har smerter i muskler eller skelet, hvilket er 5 % færre end regionsgennemsnittet og men på niveau med Furesø og Rudersdal. 18 % af kommunens og regionens befolkning har slidgigt, som er den hyppigst forekommende muskelskelet sygdom - især blandt de ældre aldersgrupper og kvinder. Blodtryk 15 % af borgerne har et forhøjet blodtryk, hvilket er lidt lavere end regionsgennemsnittet og de ovenfor nævnte nabokommuner. Forekomsten stiger med alderen, således at 1 ud af 3 borgere over 55 år og hver anden borger over 80 år har forhøjet blodtryk. Allergi Er den hyppigste sygdom blandt alle borgere i kommunen med 27 %. Dette tal er 1 % over regionsgennemsnittet og på niveau med nabokommunerne. Forekomsten af allergi er størst i aldersgruppen årige, hvorefter den falder. Der er en tendens til, at forekomsten stiger med uddannelsesniveau. FOREBYGGELSE Kommunens opgaver inden for forebyggelse er: Den borgerrettede forebyggelse, som er rettet mod alle raske borgere for at forebygge ulykker og udvikling af sygdomme. Den patientrettede forebyggelse, som har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere, og at give borgere med kroniske sygdomme bedst mulig livskvalitet. Kommunens forebyggelsesindsats omfattede i 2009 og 2010 borgerrettede aktiviteter som KRAM-dage, brug cykelhjelm, rygestopkurser, motion i nærområdet, influenzavaccine og screening af børns højde og vægt. Derudover har der været gennemført patientrettede aktiviteter i forhold til depression, inkontinens, stress, KOL og Type 2 Diabetes. I maj 2009 vedtog Allerød Kommune en forebyggelsesstrategi, hvor det bl.a. blev vedtaget at satse på: strukturel forebyggelse, dvs. indsatser hvor kommunen kan ændre på rammerne individuelle forebyggelsestilbud til syge patienter og rygestopkurser. sundhedsevents og kampagner indtænke forebyggelse på tværs af kommunens opgaver Fra forventes der udelukkende at blive gennemført patientrettet forebyggelse iht. minimumsstandarden for patientforløbsprogrammerne. Kommunens tilbud til type 2 diabetes og KOL forventes videreført, mens øvrige patientforløbsprogrammer inden for hjertekarsygsomme, demens og muskelskeletsygdomme er planlagt til

13 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 ØKONOMI Kommunen har siden strukturreformen i 2007 helt eller delvist finansieret de regionale sundhedsudgifter (se grå boks). Som det fremgår af tabellen ligger Allerød Kommunes samlede udgifter på sundhedsområdet på omkring kr. pr. indbygger svarende til ca. 70,2 mio. kr. (2010). Kommunens omkostninger ligger kr. under udgifterne pr. borger i Hovedstadsområdet og Rudersdal Kommune og i forhold til Furesø ca. 500 kr. over pr. indbygger. Allerød Kommunes udgifter til sundhedsområdet pr. indbygger er steget med 30 % siden Denne stigning ligger over den gennemsnitlige stigning i regionen samt Furesø og Rudersdal Kommune, hvor stigningen har været ca. 22 %. Hørsholm Kommune har haft en udgiftsstigning på 40 % i samme periode. Den altovervejende udgiftspost inden for sundhedsområdet er somatik, dvs. udgifter til indlæggelser og ambulant sygehusbehandling Kommunal medfinansiering Kommunen deler omkostningerne med regionen inden for følgende områder: Somatisk behandling Ambulant Stationært Genoptræning under indlæggelse Psykiatrisk behandling Ambulant Stationært Behandling inden for praksissektoren (sygesikringsområdet) Kommunal finansiering Kommunen betaler alle omkostninger indenfor følgende områder: Genoptræning efter udskrivning fra sygehus, dvs. ambulant genoptræning. Færdigbehandlede patienter inden for somatikken og psykiatrien (ventedage). Patienter indlagt på hospice Allerød Kommune Furesø Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Region Hovedstaden Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indbygger inkl. grundbidrag og aktivitetsafhængig medfinansiering , Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, marts 2011 Indenfor dette område er udgifterne også er steget mest siden En benchmarkingundersøgelse i årene viser, at Allerød Kommunes omkostninger til somatisk behandling (alderskorrigeret) ligger lige under gennemsnittet i Hovedstadsområdet, men over Furesø, Hørsholm og Rudersdal Kommune. Udgifterne til psykiatrisk behandling ligger ligeledes under regionsgennemsnittet, men er dog 7. højst i hele Hovedstadsområdet kun overgået af Hillerød Kommune i Nordsjælland. Udgifterne til forebyggelse i kommunen vil i 2012 være halveret i forhold til 2009, se diagram på næste side. Det er den borgerrettede forebyggelse, der er næsten sparet væk, mens kommunen, som følge af sundhedsaftalerne, bruger flere penge på den patientrettede forebyggelse. 13

14 SPØRGSMÅL 1. Hvordan kan kommunen medvirke til at flere dyrker motion og hvilke anlæg kan fremme borgernes aktive transport? 2. Hvilke tiltag skal kommunen iværksætte for at forebygge fysiske og psykiske sygdomme ved at øge befolkningens aktivitetsniveau, og hvordan skal disse prioriteres (bevægelsespolitik, nye idrætsfaciliteter, fokus på pendling, aktiv hverdag for skolebørn, informationskampagner, udendørsfitness eller andet)? 3. Hvordan kan kommunen medvirke til at borgerne træffer det sunde valg i forhold til motion, alkohol, rygning og kost? 4. Hvilke tiltag skal kommunen iværksætte med henblik på at: -nedbringe alkoholforbruget i hjem med børn -nedbringe antallet af hudkræftsygdomme -nedbringe antallet af borgere med allergi 5. Hvordan skal kommunen indrette forebyggelsesindsatsen i forhold til ældre borgere over 80 år og borgere med et lavt uddannelsesniveau og borgere uden for arbejdsmarkedet? 6. Hvordan skal kommunen medvirke til at nedbringe borgernes sygefravær? 14

15 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Millioner kr Sygesikring Psykiatri Somatik Udviklingen i kommunens medfinansieringsudgifter ekskl. grundbidrag, Millioner kr. 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Genoptræning Hospice Færdigbehandlede psykiatri Færdigbehandlede somatik Udviklingen i kommunens finansieringsudgifter ekskl. grundbidrag, ,50 Millioner kr. 2,00 1,50 1,00 0,50 Statslige puljemidler 0, (budget) 2012 (budget) 2013 (budget) AK midler Udviklingen i kommunens faktisk og budgetterede udgifter til forebyggelse

16 BØRN, SKOLE OG FRITID - børnepasning BØRNETAL 1. januar 2011 var der i alt årige bosat i Allerød Kommune. Set under ét faldt antallet af 0-5-årige børn svagt i perioden januar 2011 var der således 166 færre 0-5-årige end 1. januar Frem mod 2015 forventes tallet at falde med yderligere 200 børn. Efter 2015 vil tendensen dog ændre sig med udbygningen af bl.a. Ny Blovstrød, og i 2022 vil det samlede børnetal forventes at være på årige. I samtlige skoledistrikter forventes i perioden et generelt fald i antal 0-5-årige. Den største ændring i børnetallet ses især i Lynge, der forventes at opleve et fald på 143 børn, fra 514 i 2005 til 371 i Største fald skete dog i perioden Frem mod 2022 vil dog ses en lettere stigning igen med 59 nye børn. I Skovvang har børnetallet været forholdsvist jævnt de sidste 5 år, men frem mod 2015 vil antallet af 0-5-årige falde markant med 71 færre børn. Frem mod 2022 vil tallet kun stige let igen. Engholm og Ravnsholt skoledistrikter vil begge opleve et fald i børnetallet, også efter Fra 2011 til 2022 vil børnetallet falde med hhv. 137 og 56. Blovstrød vil, i modsætning til de andre skoledistrikter, opleve en markant vækst i børnetallet med udbygningen af Ny Blovstrød. Frem mod 2022 ses en fordobling i antal 0-5-årige fra 197 i 2011 til 401 i Stigningen sker dog først rigtigt fra år Blovstrød Skovvang Lillerød Engholm Ravnsholt Lynge Antal 0-5-årige fordelt på skoledistrikter, Allerød Kommune DAGTILBUDSPLADSER I Allerød Kommune var der i vuggestue, 2 børnehaver og 15 integrerede institutioner. Udover disse institutionspladser er der den kommunale dagpleje, som specielt tilbydes de mindre børn. Siden 2007 er en del institutioner blevet lukket. I 2007 var antallet af vuggestuer 7, børnhaver 11 og integrerede institutioner

17 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 I 2007 var 102 børn indskrevet i dagpleje, 246 i vuggestue, 468 i børnehave og 1118 i integrerede institutioner. I 2010 er antallet af børn indskrevet i vuggestue og børnehave er faldet med hhv. 215 og 404, hvorimod antallet af indskrevne børn i integrerede institutioner er steget med SKOVVANG LILLERØD ENGHOLM BLOVSTRØD LYNGE RAVNSHOLT Daginstitutioner i Allerød Kommune Dagpleje 0-2-års pladser 3-5-års pladser Lynge Ravnsholt Lillerød Skovvang Engholm Blovstrød I alt Pladskapacitet i kommunens daginstitutioner, fordelt på distrikter (2011) Ser man samlet på børnetallet i kommunen frem mod 2022, vil der som helhed ikke opstå behov for nye institutionspladser. Dog er forholdene anderledes set lokalt på de enkelte skoledistrikter. Her vil man opleve et fald i børnetallet især i Engholm, men også i Ravnsholt og Skovvang, hvorimod antallet af børn forventes at fordobles i Blovstrød. 1 Danmarks Statistik, PAS22 17

18 PLADSBEHOV 0-2-årige Pladsbehovet for børn i alderen 0-2 år er i 2011 sat til 75,3 %, svarende til et behov for én institutionsplads pr. 1,33 børn i Allerød Kommune. I januar 2011 er der 43 færre institutionspladser end det egentlige behov. I perioden stiger antallet af 0-2-årige fra 828 til 895, hvorfor et behov for flere institutionspladser også vil stige. Antal 1,60 1,55 1,50 1,45 1,40 1,35 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 1,00 1,43 1,30 1,28 1,28 1,29 1, År 1,35 1,39 1,43 1,47 1,51 1,54 Lovgivningen pålægger kommunen at skaffe en dagtilbudsplads til en ansøger senest 3 måneder efter ansøgning. Denne pladsgaranti er på et overordnet kommunalt plan, hvorfor der som udgangspunkt skal være overskydende pladser i et distrikt, hvis der er underskud i et andet. I Allerød Kommune opererer man med et overskud på 50 bufferpladser for at kunne overholde pasningsgarantien. Disse 50 pladser er ikke indregnet i følgende behovsanalyse for de enkelte distrikter. Dog skal der fortsat tages højde for disse, når man foretager en endelig vurdering af nedlukning og opførelse af daginstitutioner. Forventede antal 0-2-årige pr. institutionsplads, Allerød (den stiplede linie angiver 2011-behovet for én institutionsplads pr. 1,33 børn) Dog er forholdene anderledes, set lokalt på de enkelte skoledistrikter. Lillerød distrikt har langt flere institutionspladser end det vurderede behov, mens pladsbehovet i Skovvang er højere end antallet af institutionspladser i dette distrikt. Især i Blovstrød ser man et stigende behov for institutionspladser, og i 2022 vil der være behov for ca. 82 nye pladser. I Engholm, Ravnsholt og Lynge distrikter udligner antallet af pladser nogenlunde behovet i de kommende år. 3,50 3,00 Blovstrød 2,50 Skovvangskolen Antal 2,00 1,50 Lillerød Engholmskolen 1,00 Ravnsholtskolen 0,50 0, År Lynge Skole Forventede antal 0-2-årige pr. institutionsplads, fordelt på skoledistrikter. (den stiplede linie angiver behovet for én institutionsplads pr. 1,33 børn) 18

19 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi årige Pladsbehovet for børn i alderen 3-5 år er i 2011 sat til 91,2 %, svarende til et behov for én institutionsplads pr. 1,10 børn i Allerød Kommune. I januar 2011 er der 126 færre institutionspladser end det egentlige behov. I perioden falder antallet af 3-5-årige let fra 1040 til Tallene er baseret på statistiske prognoser, hvorfor man i en vurdering af lukning/flytning skal indgå i en dialog med institutionerne om det faktiske behov. Især Ravnsholt og Lillerød har større kapacitet end nødvendigt, mens pladsbehovet i Skovvang og Engholm med årene vil tilpasse sig som følge af et faldende børnetal. På trods af Ny Blovstrøds udvikling vil der fortsat være et godt udbud af institutionspladser til 3-5-årige i Blovdtrød distrikt. 1,30 1,25 1,22 1,22 Antal 1,20 1,15 1,10 1,19 1,15 1,08 1,08 1,09 1,10 1,12 1,14 1,16 1,19 1,05 1, År Forventede antal 3-5-årige pr. institutionsplads, Allerød (den stiplede linie angiver behovet for én institutionsplads pr. 1,10 børn) Antal 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 Blovstrød Skovvangskolen Lillerød Engholmskolen 0,40 Ravnsholtskolen 0,20 0, År Lynge Skole Forventede antal 3-5-årige pr. institutionsplads, fordelt på skoledistrikter. (den stiplede linie angiver behovet for én institutionsplads pr. 1,10 børn) 19

20 PERSONALE I 2009 havde Allerød Kommune i alt 426 personale-ansatte i dagplejer, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Antallet er siden 2007 faldet med 8 ansatte, i takt med at antallet af indskrevne børn er faldet fra 1934 i 2007 til 1737 i 2009 (fald på 198 børn). 1 Antallet af indskrevne børn pr. personalemedarbejder har ikke ændret sig det store fra 2007 til 2009, og sammenlignet med nabokommunerne ses ikke den store forskel. Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Dagpleje 2,55 2,44 2,62 2,19 1,94 Vuggestue 2,80 3,1 2,80 4,22 4,40 Børnehave 5,51 8 5,43 3,71 6,97 Integreret institution 5,45 4,19 4,34 4,33 4,07 Antal indskrevne børn pr. personaleansat, sammenligning 2009 (kilde: Danmarks Statistik, PAS22) ØKONOMI Allerød Kommune bruger årligt kr. pr. 0-5-årig. Med årige i 2011 svarer dette til en samlet udgift på ca. 124 mio.kr. Den årlige bruttodriftsudgift pr. daginstitutionsplads er i Allerød Kommune (2011): Dagpleje 0-2 år: kr. Vuggestue 0-2 år: kr. Integreret dagtilbud 0-2 år: kr. Børnehave fra 3 år: kr. Integreret dagtilbud fra 3 år: kr. Heraf betaler forældre selv 25% af udgifterne til en dagtilbudsplads. Har forældrene mere end ét barn opnås dog søskenderabat. Ligeledes er der nedsat betaling, hvis forældrenes indkomst ikke er så høj. Sammenlignet med nabokommunerne har Allerød den højeste takst pr. dagtilbudsplads for 0-2-årige og den laveste takst for pasning af 3-5-årige. 2 Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Dagpleje 0-2 år kr kr kr kr. Pasning 0-2 år kr kr kr kr. Pasning fra 3 år kr kr kr kr. Årlig takst pr. dagtilbudsplads (kilde: www. horsholm.dk, Allerød er den kommune i landet, der fra 2010 til 2011 har skåret flest kroner i pasningen af det enkelte barn, og i det hele taget har de seneste års store sparerunder kostet Allerød pladsen blandt de kommuner, der ofrer mest på børnepasning. 3 20

21 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 SPØRGSMÅL 1. Hvordan vil man imødekomme det stigende antal 0-2-årige frem mod 2022? 2. Hvordan tilpasses institutionskapaciteten til de skiftende børnetal i de enkelte skoledistrikter? 3. Hvordan sikres det, at flest mulige børn kommer i dagsinstitution indenfor eget skoledistrikt? 4. Hvordan kan biltrafik til og fra daginstitutionerne reduceres? 1 Danmarks Statistik, PAS (marts 2011) 3 Allerød Nyt, 28. marts

22 BØRN, SKOLE OG FRITID - folkeskole og specialundervisning Antallet af børn i skolealderen 6-16 år steg i perioden med omkring 150 børn, og udgør i 2011 ca. 18 % af kommunens befolkning (4.200 børn). Antallet falder gradvist i de kommende år, og det forventes, at der i 2022 er omkring 230 færre børn i aldersgruppen 6-16 år. SKOLEDISTIKTER OG SKOLER Nedenfor ses den geografiske placering af kommunens 6 skoledistrikter og skoler, og den forventede udvikling af børnetallet fordelt på skoledistrikterne mod Skoler Lynge Engholm Skovvang Lillerød Blovstrød Ravnsholt Placering af skoler og skoledistrikter i Blovstrød 800 Skovvangskolen 700 Lillerød 600 Engholmskolen 500 Ravnsholtskolen 400 Lynge Skole Antal År Udviklingen i antallet af 6-16 årige fordelt på skoledistrikter,

23 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 ELEVTAL Antallet af elever i kommunens skoler er som befolkningstallet steget svagt frem til i dag. Skole Forskel Stigningen er overvejende sket i Engholm og Lynges skoledistrikter. Som det ses af nedenstående diagram forventes elevtallet at falde på alle skoler undtagen Blovstrød Skole, som vil opleve et svagt stigende elevtal mod 2017 som følge af den forventede byudvikling i Ny Blovstrød. Skovvangskolen - 80 Ravnsholtskolen - 63 Engholmskolen - 51 Lynge Skole - 49 Lillerød Skole - 25 Blovstrød Skole +12 Faldet i elevtal vil mod 2017 være størst på Skovvangsskolen og Ravnsholtskolen, se tabel Elevtal /11 09/10 08/09 07/08 06/07 05/06 17/18 (prognose) 16/17 (prognose) 15/16 (prognose) 14/15 (prognose) 13/14 (prognose) 12/13 (prognose) 11/12 Blovstrød Lynge Skovvang Lillerød Engholm Ravnsholt Skoleår Udviklingen i antallet af elever i Allerød Kommunes folkeskoler, KLASSER OG KLASSEKVOTIENT Byrådet besluttede i 2010 flydende skoledistrikter for at optimere klassedannelsen på tværs af skolerne. I budgetforliget for blev klassekvotienten hævet for klasse fra 26 til 28 elever. Dette vil betyde færre klasser allerede fra 2011/12. Antallet af klasser forventes at falde fra 166 i 2010/11 til 143 i 2017/18. Den øgede klassekvotient optimerer ressourceforbruget, men kan give udfordringer i forhold til differentieret undervisning og inklusion. 23

24 Klassekvotient , , , , /06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 Elevtal Klassekvotient elevtal Sammenhæng mellem elevtal og klassekvotienten LOKALER I 2010 afsluttede Lynge Skole en tilbygning med fire nye klasselokaler. Derudover er der ikke gennemført udvidelser eller større ændringer af skolernes bygninger imellem Selv om der ikke er behov for udvidelser eller større ændringer af skolernes bygninger i perioden fremover, vil de øgede klassekvotienter og behovet for inklusion stille krav til bygningsmassens indretning og fleksibilitet. Dertil kommer behovet for opdateringer af faglokaler. De færre klasser indebærer, at der opstår ledig kapacitet i form af klasseværelser m.v. på flere skoler. På Blovstrød Skole vurderes der at være lokalemæssig kapacitet til den forventede elevstigning mod SPECIALUNDERVISNING I Allerød Kommune, såvel som i resten af landet, er specialundervisningens andel af de samlede udgifter på skoleområdet steget kraftigt. For at imødegå denne udvikling har byrådet i forbindelse med budgetforliget for besluttet at sætte særligt fokus på arbejdet med inklusion på 0-18 års området i Allerød. Det betyder, at flere børn skal kunne tilbydes et skoletilbud i lokalmiljøet og det har medført, at der er oprettet gruppetilbud på alle kommunens skoler. Der kan være brug for særlige bygningsmæssige løsninger for at tilgodese disse elevgrupper. PRIVATSKOLER 5,4 % af årgangene går i privatskole. Der har været en moderat stigning på 0,8 % siden Der forventes ikke store stigninger i privatskoleandelen, men udviklingen mod store klasser kan medføre, at forældre søger alternative muligheder. Andelen af elever i privatskoler ligger markant under nabokommunerne Furesø (10-15 %), Hørsholm (over 20 %) og Rudersdal (10-15 %). 24

25 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 ØKONOMI Kommunens samlede bruttodriftsudgifter til skoleområdet var i ,2 mio. kr. Det generelle billede af skolernes økonomi er stabilt. Dog besluttede byrådet i 2009 at tildele Ravnsholtskolen et engangsbeløb på 1,2 mio. kr. som følge af et ekstraordinært stort underskud. I sommeren 2010 gennemførte kommunens skoler - i lighed med kommunens øvrige virksomheder - store engangsbesparelser og ansættelsesstop Al l er ød Fur esø Hør shol m Ruder sdal Årlig driftsudgift pr. elev i 2010, Danmarks Statistik En sammenligning af den årlige bruttodriftsudgift pr. elev viser, at Allerød Kommune i 2010 ligger i den dyre ende 1 med kr. pr. elev. Dette er ca kr. højere end Furesø. Som følge af det faldende elevtal, større klassekvotienter og dermed færre klasser bliver der færre ansatte på skolerne. Da lønudgiften udgør den overvejende del af udgifterne til skolevæsenet, vil udgifterne på skoleområdet være faldende. Selv om der ikke vil være behov for nybyggeri eller udvidelser af de nuværende rammer, vil informationsteknologi i videst mulig forstand sammen med fastholdelse af tidssvarende faglokaler alligevel udgøre en økonomisk udfordring. Der kan på sigt opnås besparelser på drift af skolebygninger, hvis kapaciteten tilpasses det faldende elevtal. SPØRGSMÅL 1. Hvordan bør skolestrukturen tilpasses det faldende børnetal? 2. Hvordan kan eventuelle overflødige lokaler indrettes i fremtiden. 3. Hvordan skal skolernes nære omgivelser indrettes med hensyn til natur, trafik og bevægelse? 4. Hvordan kan skolerne sikre inklusion og differentieret undervisning, når klassestørrelserne øges? 1 Brugerinformation.dk 25

26 BØRN, SKOLE OG FRITID - SFO, fritids- og ungdomsklubber For børn i aldersgruppen fra omkring 6 år til 18 år findes der følgende kommunale pasnings/fritidstilbud: SFO for børn i børnehaveklasse til 1. marts i 3. klasse (ca år) Fritidsklub (FK) for børn i 3. klasse den 1. marts til 5. klasse (ca år) Juniorklub (JK) for børn i 6. klasse (ca år) Ungdomsklub for børn fra 7. klasse og op (ca år) SFO SFO ere i Allerød Kommune, 2011 Fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub Fritidsklub, juniorklub Klubber i Allerød Kommune,

27 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Udover de på kortet viste tilbud findes et enkelt fritidshjem Klatretræet primært for børn med særlige behov i børnehaveklasse til 1. marts i 3. klasse (ca år), men dette tilbud ophører 1. august Langt hovedparten af fritidstilbuddene ligger i tilknytning til skolerne og giver dermed god muligheder for et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring børnene. Desuden ligger mange af kommunernes haller, fodboldbaner og andre idrætsanlæg tæt på skoler og klubber, og giver således gode muligheder for en aktiv fritid. PLADSER I 2011 er der gennemsnitligt indmeldt medlemmer i klubberne. Medlemstallet er i perioden steget med en stigning på 23 %. Der forventes et faldende medlemstal mod fremover som følge af faldende børnetal. Der er pladsgaranti i klubberne, hvorfor alle der søger om optagelse får plads. Tusinde kr SFO Årstakster Allerød Hørsholm Rudersdal SERVICENIVEAU Takster I 2011 er priserne på pasningsområdet som følger : kr. pr. måned ekskl. juli SFO Fritidsklub 311 Juniorklub 220 Ungdomsklub FK Årstakster Allerød Furesø Hørsholm 3500 Der er mulighed for 50 % søskende rabat samt friplads, hvis husstandsindkomsten er under kr. I forhold til nabokommunerne Hørsholm og Rudersdal var Allerød Kommune i 2010 hhv. 22 % og 6 % billigere på SFO området. Mht. fritidsklubber var Allerød Kommune hhv. 15 og 48% billigere end Furesø og Hørsholm. I samme år var taksterne til ungdomsklubber 21 % billigere i Hørsholm end i Allerød Kommune, mens Furesø Kommune var over 3 gange så dyr som Allerød UK Årstakster , Danmarks Statistik Allerød Furesø Hørsholm 27

28 Antal voksne på barn Normeringen i klubberne er gennemsnitligt 24,4 voksne pr. barn (2011). I 2009 blev normeringen hævet fra 21 til 24. Lukkedage SFO erne har ca. 8 lukkedage om året (påske, jul og dagen efter Kr. Himmelfart). I forhold til Hørsholm, Furesø og Rudersdal er det færre lukkedage, idet der ud over de ovennævnte er lukket i visse uger af sommerferien, grundlovsdag og/eller til kompetenceudvikling af personalet. Klubberne har lukket hele juli måned. ØKONOMI Kommunens bruttoomkostninger på klubområdet er budgetteret til knap 1,6 mio. kr. i I 2011 er kommunens bruttomkostninger pr. plads: SFO Fritidsklub Juniorklub Ungdomsklub (afhængig af klub) ca kr. ca kr. ca kr. ca kr./3.600 kr. Fra 2011 vil kommunens udgifter pr. klubplads falde som følge af den lavere normering pr. barn. 28

29 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi

30 KULTUR OG IDRÆT - bibliotek, teater, biograf, musikskole Allerød Kommunes byder - trods sin relativt beskedne størrelse og nærhed til mange kulturtilbud i København - på et varieret kulturliv. Kommunen driver bibliotek og støtter teater, biograf, musikskole og kulturhus. Datagrundlag Udgifterne til kulturområdet er baseret på kommunernes indberetning af udgifter til museer, biografer, teatre, biblioteker, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver til Danmarks Statistik, som er hentet fra www. kommunefakta.dk. Placering af kulturtilbud Bibliotek Allerød Biblioteker omfatter et hovedbibliotek på Skovensvej i Lillerød og et filialbibliotek på Hillerødvej i Lynge. På biblioteket i Lillerød er der bygningsmæssige udfordringer, idet biblioteket har 2-3 etager, som gør det vanskeligt at drive rationelt. Teater Teateret Mungo Park holder til i kommunens lokaler på Fritz Hansens Vej 23 i Lillerød. Salen indeholder 160 nummererede pladser, og er fleksibelt indrettet, således at cafeen i teatrets foyer kan inddrages i salen. Allerød Kommune støtter også en Børneteaterforening som arrangerer børneteater for kommunens børn på kommunens skoler. Biograf Biografen ligger centralt i Lillerød på Frederiksborgvej 17. Salen indeholder 102 pladser. Kommunen ejer lokalerne til Allerød Bio, og biografen betaler leje for brug af lokalerne. Musikskole Musikskolen holder til i kommunens lokaler på Lyngevej 198. Ud over almindelig musikskolevirksomhed har Musikskolen også en Billedskole som holder til i Fru Lunds hus på samme adresse. Der er fremsendt projekt om yderligere udvidelse ved tilbygning af et multirum Flyglet til Musikskolen. 30

31 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Kulturhuse Kulturhus Kirkehavegård er beliggende Kirkehaven i Lillerød. Huset bliver brugt af kommunen til udstillinger, møder og koncerter. Foreninger kan gratis låne lokaliteterne, mens andre foreninger og private kan leje stedet. Lokalhistorisk Arkiv (LAFAK) og Allerød Spildevand holder til i hovedbygningen. Kommunen driver også Centerhallen, der bruges til en lang række foreningsaktiviteter, loppemarkeder, udstillinger, teater, revy, musikarrangementer, kurser osv. AKTIVITETSNIVEAU Bibliotek Biblioteket i Lillerød har åbent alle hverdage fra og lørdag fra Biblioteket i Lynge har åbent mandag, onsdag og fredag fra Der arbejdes p.t. med en rapport vedr. biblioteksdriften og strukturen, som skal danne baggrund for en politisk drøftelse af fremtidens bibliotek i Allerød. Biograf Biografen drives af foreningen Allerød Bios Venner. Der vises 1 ordinær forestilling i hverdagene og 2 i weekenden. Derudover har biografen særarrangementer bl.a. for ældre og skolebørn. Billetpriserne ligger på 55 eller 65 kr. Teater Mungo Park Teater har forestillinger hver torsdag, fredag og lørdag. De dyreste billetter koster 230 kr. Aktivitetsniveauet er hævet meget de seneste år. Børneteaterforeningen, der drives på frivillig basis, har forestillinger om året for børn i aldersgruppen 2½-10 år. Billetter koster 85 kr. Musikskole Musikskolen er for alle børn og unge mellem 0-25 år, der bor i Allerød Kommune. Ud over sang- og instrumentundervisning tilbydes der undervisning i dans, drama og billedskole. Undervisning foregår som enetimer eller i hold fra 2-12 elever. Brugerbetaling pr. sæson ligger fra kr. ANTAL BESØGENDE Bibliotek Antal besøgende på bibliotekerne har siden 2006 ligget på et jævnt niveau med i gennemsnit på besøgende om året. Det samlede besøgstal til kommunens kulturtilbud er knap , hvoraf de besøgende på bibliotekerne udgør ca. 80 %. 31

32 Teater Mungo Park har siden 2006/07 fordoblet antallet af besøgende således at der i 2010/11 foreløbig har været besøgende og der forventes fortsat forøgelse af besøgstallet. Forestillingerne i Børneteaterforeningen er som regel udsolgt. Biograf Antallet besøgende steg fra 2006 til 2009 fra til I 2010 faldt antallet med svarende til 18 %. Musikskole I året 2010/11 har Musikskolen aktivitetselever. Antallet af aktivitetselever er siden 2008 faldet med 14 %, hvilket kan tilskrives, at tilbuddet er ændret grundet besparelser og priserne steget. Samme tendens ses på landsplan. ØKONOMI Kommunen støtter kulturlivet med 21,17 mio. kr. om året til drift (2010). Allerød Kommunes samlede udgifter til kulturområdet ekskl. biblioteker var i kr. pr. indbygger, hvilket ligger under Hørsholm, Rudersdal og Furesø (gennemsnitligt 819 kr. pr. indbygger). Udgifterne til kulturområdet er i disse kommuner steget med gennemsnitligt med 102 kr. pr. indbygger siden I samme periode er udgifterne faldet i Allerød med 34 kr. pr. indbygger. Der er afsat til en arkitektkonkurrence i Bymidten og 15 mio. kr. i 2014 til renovering og udvikling af de fysiske rammer på kulturområdet. Bibliotek Omkostningerne til at drive bibliotekterne er i perioden faldet med 1,22 mio. kr. I 2010 har udgiften for kommunen til biblioteksdriften været 13,47 mio. kr. Udgifterne i 2010 svarer til 625 kr. pr. borger hvilket er gennemsnitligt i forhold til Rudersdal, Hørsholm og Furesø. I 2010 er er der brugt 1,0 mio. anlægskroner til et nyt registreringssystem af bøger. Teater Kommunen støtter Mungo Park med et årligt netto driftstilskud på 2.92 mio. kr. (2010), svarende til 143 kr. pr. besøgende. Tilskuddet er siden 2006 steget med 1,91 mio. kr. Ud over kommunens støtte giver staten også tilskud til driften. Der har ikke været anlægsudgifter i perioden , og der forventes ingen anlægsudgifter frem til Børneteaterforeningen støttes med kr. om året. 32

33 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Biograf Kommunen afholder udgifter til drift af bygningen, dog betaler Allerød Bio dele af energiforbruget. Udgifterne for kommunen til drift af biografen har i perioden varieret fra kr. til kr. I 2010 var driftsudgiften kr. svarende til ca. 85 kr. pr. besøgende. Kommunen har ikke siden 2005 haft anlægsudgifter i biografen, men der er i 2011 afsat kr. til digitalisering af biografen. Musikskole De kommunele udgifter til drift af musikskolen er i ,78 mio. kr kr. netto, svarende til kr. pr. elev. Siden 2006 er driftsudgifterne i alt steget med 1,83 mio. kr. Fra 2010/11 skal der via prisstigninger hentes kr. om året via egenbetaling. Indretning af billedskolen i Fru Lunds hus har kostet kr. Projektet er afsluttet i år. Der er afsat 5,0 mio. kr. i 2014 til Flyglet. Kulturhuse Driften af Kirkehavegaard (ekskl. personale) er fra faldet fra ca kr. om året til ca kr. om året. Driften af Centerhallen (ekskl. personale) udgjorde i 2007 og 2008 ca kr. om året. Dette beløb er i 2009 og 2010 faldet til ca kr. om året. SPØRGSMÅL 1. Hvordan kan de fysiske forhold på bibliotekerne forbedres? 2. Hvordan skabes bedre bymæssig sammenhæng mellem kulturfaciliteterne i Lillerød? 3. Hvilket tema skal arkitektkonkurrencen vedr. biblioteksområdet i Lillerød indeholde? 4. Hvordan skal bibliotekets serviceniveau være fremover mht. åbningstider, selvbetjening, m.v.? 5. Hvilke kulturtilbud (museer, events m.v.) bør kommunen arbejde for? 33

34 KULTUR OG IDRÆT - idræt Sport spiller en stor rolle for borgerne i Allerød Kommune - i hvert fald hvis man sammenligninger mængden af idrætsfaciliteter med antallet af borgere og andelen af aktive borgere. IDRÆTSFACILITETER Kortet nedenfor giver et overblik over Allerød Kommunes mange idrætsfaciliteter. Som det ses, er der en lang række faciliteter til det organiserede foreningsliv i byområderne - primært til fodbold og halidræt. Uden for byområderne findes tillige 2 golfbaner og et antal rideskoler. Allerød Kommunes antal af idrætsfaciliteter pr. borger set i forhold til Rudersdal, Hørsholm og Furesø fremgår af tabellen 1 (2008): Fodboldbane Tenninsbane Idrætshal Svømmehal Basket/volley Multibane Atletik Skaterbane Bynære friluftsområder Stier Idrætsfaciliteter i kommunen

35 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Antal borger pr. idrætsfaciltet Haller og idrætslokaler Fodboldbaner Til det uorganiserede idrætsliv er der ikke etableret konkrete faciliteter, men multibanerne ved skolerne anvendes i stor stil af børn uden for skoletiden. Desuden anvendes de bynære offentlige tilgængelige friluftsområder (skove, grønne områder, naturområder) flittigt til gå-, cykle- og løbeture. Svømmefaciliteter Tennisbaner Petanquebaner Golfanlæg Danmark Allerød Furesø Hørsholm Rudersdal Antal borgere pr. idrætsfacilitet, sammenligning 2008 IDRÆTSUDØVERE Nedenstående tabel viser, at det samlede medlemstal har været stigende de sidste 2 år, og at idrætsforeningerne nærmer sig medlemskaber, hvoraf ca er under 25 år over 25 år under 25 år Antal idræltsudøvere over og under 25 år Der findes ikke data over idrætsudøvere i den uorganiserede idræt. Ud over medlemmerne i idrætsforeninger findes der godt 600 medlemmer i foreninger, der ikke direkte katagoriseres som idræt (skak, bridge og spejderklubber). 35

36 ØKONOMI Drift De kommunale udgifter til drift af idrætsfaciliteter og tilskud til foreninger ekskl. aftenskoler har i perioden udviklet sig som følger: mio. kr Tilskud til foreninger ekskl. aftenskoler Driftsudgifter Idrætsfaciliteter Netto driftsudgifter til idrætsanlæg og tilskud til foreninger ekskl. aftenskoler Anlæg Siden 2005 har kommunens anlægsudgifter på idrætsområdet været knap 38 mio. kr: I Lillerødhallerne er der i anlagt 1 idrætshal til bl.a. gymnastik med en springgrav samt en bordtennishal. Cafeteriaet er flyttet og der er indrettet et fælles kontor for halinspektør og primær foreningerne på idrætsanlægget. I Møllemosen er der i etableret 2 ellevemands-, 2 syvmands og 1 femmands naturgræs fodboldbane og en ellevemands kunstgræsbane samt midlertidige omklædningsfaciliteter. I Allerød Tenninspark er der i 2009 opført et nyt klubhus efter det gamle brændte i Huset er opført energivenligt, idet brugsvandet bl.a. opvarmes ved hjælp af solvarme. I Lynge Idrætsanlæg er der i etableret Lyngehal 2. En tilbygning med en hal som kan opdeles i 2. Endvidere er der etableret omklædning og mødefaciliteter og nyt indgangsparti. Der er desuden etableret handicapvenlig adgang til hallen. I årene er der afsat 44,2 mio. kr. til følgende anlæg: I Møllemosen er der afsat 23,5 mio. kr. i årene til etablering af klubhusfaciliteter, således at Allerød Fodboldklub kan flytte alle klubhusaktiviteter til Møllemosen. Der ud over er der afsat 2,0 mio. kr. til etablering af P-pladser ved klubhuset i

37 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Ved Blovstrødhallen er der i 2013 afsat 1,9 mio. kr. til flytning af fodboldfaciliteterne ved Blovstrød Stadion til Blovstrødhallen. Der foreslås etableret 2 naturgræsbaner. Det er i budgettet for 2013 afsat 10,0 mio. kr. til etablering af 3 kunstgræsbaner. Banerne tænkes etableret i følgende rækkefølge: 1 på Lynge Idrætsanlæg 1 på grusbanerne ved Blovstrødhallen 1 ved siden af nuværende kunstgræsbane på Møllemosen. Der er i budget 2013 afsat 2,0 mio. kr. til etablering af yderligere 3 naturgræsbaner på Møllemosen. Der er i 2013 afsat 4,8 mio. kr. til renovering af rensningsanlægget i Blovstrød Svømmehal. SPØRGSMÅL 1. Hvilke idrætstyper bør der satses på i forhold til anlæg i fremtiden? 2. Hvilke idrætsformer bør kommunen satse på med henblik på at få flere ældre til at dyrke motion? 3. Hvordan kan faciliteterne til det organiserede idrætsliv gøres mere tilgængelig for det uorganiserede idrætsliv ( fritider i haller og boldbaner) 4. Hvordan bør kommunen arbejde for at forbedre forholdene for den uorganiserede idræt? 5. Hvordan kan idræt indtænkes i byudviklingsområderne og bymidten og hvordan kan eksisterende idrætsanlæg integreres bedre i byområderne? 6. Hvordan kan de bynære friluftsområder Blovstrød Bykant, Lillerød Bykant og Lynge natur- og fritidsområde udvikles i forhold til idræt? 7. Hvordan kan biltrafik til og fra idræt reduceres? 37

38 ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE - beskæftigelse BESKÆFTIGEDE BOSAT I KOMMUNEN Arbejdsstyrken i Allerød er ca. 54 % af befolkningen, svarende til borgere. Størstedelen er beskæftigede indenfor handel, rådgivning, undervisning samt social- og sundhedserhverv. 1 Kun 3,0 % af arbejdsstyrken i kommunen er ledige (jan. 2011), hvilket er det laveste ledighedstal på landsplan. Sammenlignet er ledighedsprocenten i hele Region Hovedstaden på gennemsnitlig 6,4 %. 2 I Allerød er det hovedsageligt gruppen af unge i alderen år, der går ledige. Her ses en ledighedsprocent på 7,1. 2 Frem mod 2014 forventes antallet af borgere i den erhvervsaktive alder at falde, hvorefter kurven vil stige igen i takt med indflytningen i Ny Blovstrød. Et samlet fald frem mod 2022 nødvendiggør dog en stor indsats for at fastholde og trække borgere i den erhvervsaktive alder til kommunen. SOCIOØKONOMISK STATUS Fra 2006 til 2009 er især den procentvise andel af topledere, samt lønmodtagere på højeste niveau (eks. aktuar, læge og advokat) steget, mens andelen af arbejdsløse er faldet kraftigt. 3 Samtidig ses et mindre fald i andelen af borgere tilbagetrukket fra arbejdsstyrken (efterløn og overgangsydelse). Andelen af pensionerede borgere er derimod steget kraftigt fra , hvilket stemmer overens med den ændrede befolkningssammensætning med en højere andel ældre gennem de seneste år. 3 Sammenlignet med Region Hovedstaden og nabokommunerne har Allerød Kommune stadig den laveste andel af pensionerede borgere samt den laveste andel arbejdsløse. Ligesom nabokommunerne har Allerød en højere andel af topledere og lønmodtagere på højeste niveau end i regionen generelt. Allerød Kommune har derudover også en meget høj andel af lønmodtagere på mellemniveau (eks. laborant, programmør, fotograf og sygeplejerske). 3 ARBEJDSPLADSER I KOMMUNEN I 2010 var der godt arbejdspladser i Allerød Kommune. Antallet af arbejdspladser er siden 2005 steget med ca. 8 %. 4 Arbejdspladserne i Allerød Kommune er helt overvejende indenfor handel, men også erhverv som rådgivning, undervisning, offentlig administration og sociale institutioner dominerer. 4 Ca. 32 % af kommunens arbejdspladser er besat af borgere bosat i kommunen. Til sammenligning er ca. 30 % af arbejdspladserne i Furesø og Hørsholm Kommune besat af egne borgere, mens andelen når op på 33 % i Rudersdal Kommune. 5 38

39 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 PENDLING I Allerød er der, grundet de mange arbejdspladser en daglig indpendling til kommunen. Således er kommunens dagbefolkning på mens natbefolkningen (bosatte i kommunen) er på Indpendlingen til kommunen er dermed også større end udpendlingen. Hvor dagligt pendler til kommunen for at arbejde, pendler ud af kommunen. 6 De største pendlergrupper arbejder indenfor erhverv som handel og transport samt offentlig administration, undervisning og sundhed, hvilket stemmer overens med den store andel af arbejdspladser og den store andel af bosatte besæftigede inden for disse fag. 6 Værd at bemærke er, at, trods en generelt større indpendling end udpendling over kommunegrænsen, dominerer udpendlingen inden for erhverv som information og kommunikation, finansiering og forskning, ejendomshandel og udlejning samt kultur, fritid og anden service. 6 Der ses her et potentiale for at minimere en udpendling ved at tiltrække flere af disse brancher til kommunen Indpendling 1500 Udpendling Pendling over kommunegrænsen fordelt på brancher. Kilde: Danmarks Statistik, PENDAB22 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service SPØRGSMÅL 1. Hvordan fastholder vi den laveste ledighedsprocent på landsplan? 2. Hvordan sikres lavere ledighed blandt gruppen af unge i alderen år? 3. Hvordan kan vi trække en højere andel af borgere i den erhvervsaktive alder til kommunen? 4. Hvordan skabes bedre balance mellem arbejdspladser i kommunen og erhvervsaktive i kommunen, så transportarbejdet minimeres? 5. Hvordan tiltrækkes erhverv med en bæredygtig profil? 1 Danmarks Statistik, RASB1 2 Danmarks Statistik, AUP01 3 Danmarks Statistik, RAS207 4 Danmarks Statistik, RASA1 + RASA01 5 Danmarks Statistik, PENDAB11 6 Danmarks Statistik, PENDAB22 39

40 ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE - erhvervsbyggeri ERHVERVSOMRÅDER I 2006 var der ca m2 bygningsareal til offentlige og private erhverv i Allerød Kommune. Heraf udgjorde 71 % af den samlede bygningsmasse privat erhvervsbyggeri. 6 Kommunens erhvervsarealer ligger fortrinsvist i Borupgård og Engholm Erhvervsområder samt Vassingerød Industriområde. Herudover findes en større andel af kommunens arbejdspladser også i Lillerød Bymidte. I Borupgård erhvervsområde fordeler bygningsanvendelsen sig ligeligt på brancherne kontor, handel og lager samt fabrikker og værksteder. I Engholm erhvervsområde er brancherne overvejende kontor, handel, lager og offentlig administration, med enkelte virksomheder i kategorien fabrikker/værksteder. Helt overvejende dominerer fabrikker og værksteder til gengæld i Vassingerød Industriområde, som også i Fingerplan 2007 er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Her opførte Widex A/S i 2009 nyt domicil med plads til ca. 900 nye medarbejdere. I Lillerød Bymidte er arbejdspladserne hovedsageligt inden for kontor og handel, samt service (restaurant, frisør m.m.) og kultur (biograf, teater, bibliotek m.v.). STATIONSNÆRHED I 2006 blev der foretaget en opgørelse over placering af kommunens arbejdspladser i forhold til stationsnærhedsprincippet. Både Engholm, Borupgård og Vassingerød ligger mere end 2 km fra Allerød Station. Opgørelsen viser også, at hele 78 % af kommunens arbejdspladser ligger over 1200 m fra en station. 6 I henhold til, at 72 % af kommunens arbejdspladser besættes af borgere bosat i andre kommuner end Allerød, er det ikke hensigtsmæssigt, at størstedelen af arbejdspladserne ligger så langt fra stationen, set i et bæredygtigt perspektiv. 19,40% 6,70% 4,20% 47,50% 14,70% 17,50% AREALUDLÆG I Engholm og Vassingerød er der enkelte ledige erhvervsgrunde, mens der ved Borupgård er givet mulighed for fortætning. Lokalplanen for Lillerød Bymidte giver også mulighed for en byfortætning med yderligere erhvervsbyggeri m fra station m fra station øvrige byområder grønne kiler Allerød Kommune har i henhold til bestemmelserne i Fingerplan 2007 ikke mulighed for at udlægge nye erhvervsarealer, da kontor- og serviceerhverv skal ligge stationsnært (op til 1200 m fra stationen). over 1200 m fra station landområdet Arbejdspladsernes placering i Allerød Kommune,

41 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 I Fingerplan 2007 er udpeget mulighed for placering af en ny station mellem Hillerød og Allerød. En sådan vil udløse nye stationsnære områder og åbne op for muligheden for nye arealudlæg til erhvervsområder. ØKONOMI I 2010 var kommunens samlede nettoindtægt for selskabsskatter og dækningsafgifter på godt 71 mio. kr. Siden 2005 er indtægten steget med knap 19 mio. kr., svarende til ca. 36 %. Frem mod 2015 forventes dog et samlet mindre fald på 0,6 mio. kr. Dette skyldes et stort fald fra (fald i selskabsskatter grundet finanskrisen). Herefter forventes igen stigning Nettoindtægt Kr År Udvikling i selskabsskat og dækningsafgift, Allerød Kommune er regnskabstal, er budget. SPØRGSMÅL 1. Hvordan skabes der flere stationsnære arbejdspladser i kommunen? 2. Hvordan kan der rådes bod på, at eksisterende erhvervsområder ikke ligger stationsnært og dermed ikke inviterer til brugen af kollektiv transport for de mange, der pendler til kommunen for at arbejde? 3. Hvor skal der udlægges nye erhvervsarealer? 4. Hvor kan der udlægges arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, f.eks. på grund af megen trafik eller støj? 5. Hvordan opnås fald i energiforbrug og CO2-emission i eksisterende og nyt erhvervsbyggeri? 6. Hvordan fremmes samarbejde mellem virksomheder med henblik på bæredygtig udvikling i erhvervsområder (samarbejde om energi, affald, trafik, indkøb m.m.)? 6 Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007, By- og Landskabsstyrelsen 41

42 ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE - detailhandel BUTIKKER Centerstrukturen i Allerød Kommune udgøres af Lillerød Bymidte, der er kommunens hovedceneter og ligger stationsnært, samt bydelscenteret Vestcenteret i Engholm bydel og Lynge Bytorv i Lynge- Uggeløse bydel. Derudover er der en række dagligvarebutikker, der tjener lokalområdernes daglige forsyning. I Allerød Kommune er der 74 butikker med et samlet bruttoareal på godt m2 (primo 2009). Størstedelen af kommunens butikker findes i Lillerød Bymidte. Her er 51 butikker registreret, hvoraf de 35 er udvalgsvarebutikker. I Lynge findes 12 butikker, hvoraf halvdelen er udvalgsvarebutikker. I de øvrige lokalområder findes de resterende 11 butikker. Butikkerne er her primært dagligvarebutikker, der har til formål at yde en god lokalforsyning. Datagrundlag Data omkring detailhandel i Allerød Kommune er baseret på en detailhandelsanalyse foretaget af ICP A/S i marts 2009 i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan FORBRUG I 2008 havde kommunens butikker en samlet omsætning på ca. 950 mio. kr. inkl. moms. Heraf omsatte butikkerne i Lillerød Bymidte for 580 mio. kr., hvoraf godt 250 mio. kr. var udvalgsvareomsætning. Det potentielle forbrug fra borgerne i Allerød var i 2008 knap 1,4 mia. kr. inkl. moms, fordelt med ca. 650 mio. kr. på dagligvarer og knap 740 mio. kr. på udvalgsvarer. HANDELSBALANCE Oplandet til dagligvarebutikkerne i Allerød Kommune udgøres stort set af kommunens indbyggere. Under 10 % af dagligvareomsætningen i kommunens butikker kommer fra forbrugere bosat uden for kommunen. Disse køber beløbsmæssigt mindre ind i dagligvarebutikkerne i Allerød Kommune, end forbrugere fra Allerød Kommune køber ind i dagligvarebutikkerne uden for kommunen. Dog er udhandlingen relativ begrænset. Med hensyn til udvalgsvarer er der betydeligt flere Allerød-borgere, der køber ind uden for kommunen, end der er forbrugere bosat uden for kommunen, der køber ind i Allerød. Det vurderes, at kun omkring 35 % af Allerødborgernes udvalgsvareforbrug dækkes ved køb i butikkerne Allerød Kommune. 42

43 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 Styrker Generelt god decentral forsyning med dagligvarer Gode dagligvareudbud i sær Lillerød og Lynge Store dagligvarebutikker som Kvickly, SuperBest og SuperBrugsen Små afstande Kulturelle funktioner som biograf og Mungo Park Mange gode udvalgsvarebutikker i Lillerød Hyggelig og velholdt bymidte Gode parkeringsforhold tæt på butikkerne Muligheder I højere grad satse på at holde flere lokale forbrugerkroner hjemme, end prøve at udvide markedsområdet Man skal søge målrettet at tiltrække flere kædekoncepter indenfor især damemode til Lillerød bymidte Fjerne døde facader Satse på flere boliger i kommunen Styrke dagligvareudbuddet i Blovstrød og Ravnsholt Tiltrække et par storbutikker (f.eks. Jysk, THansen) til udkanten af Lillerød Bymidte Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. internethandel Svagheder Få beklædningsbutikker indenfor især dametøj Efter Irmas lukning manngler der nu et supermarked i Lillerød Bymidte Få store butikker Smalt udvalg indenfor mange brancher Mange forbrugere har i dag en stærk tilknytning til især Hillerød Trusler Store projekter med detailhandel i Hillerød Kgs. Lyngby med det udvidede Lyngby Storcenter Udevidelse af Farum Bytorv Nyt varehus i Birkerød Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede behovsvaner) Problemer omkring generationsskifte i butikkerne SWOT-analyse (Styrker, svagheder, muligheder, trusler) af detailhandelsen i Allerød Kommune, Detailhandelsanalyse, ICP, marts 2009 UDVIKLINGSMULIGHEDER Generelt er der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer. En undtagelse herfra er Blovstrød. Ligeledes bør det overvejes, om der i Ravnsholt-området bør åbnes mulighed for at etablere en dagligvarebutik på op til m2. I begge lokalområder er der i øjeblikket dagligvarebutikker, der er interesserede i at lokalisere sig. Bl.a. er der igangsat lokalplanarbejde for en ny dagligvarebutik i Blovstrød. I Lillerød skal der primært udlægges arealer til dagligvarer centralt for på længere sigt at sikre den daglige strøm af kunder samt sikre, at udbuddet koncentreres mest muligt. På udvalgsvareområdet skal arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels sikre, at Lillerød kan fastholde sin position som handelsby i kommunen. 43

44 Hvad angår butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper gør de samme argumenter sig gældende som for udvalgsvarer. Det skønnes, at der frem til 2021 bør udlægges i alt m2 til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper. Det vil især være i de eksisterende erhvervsområder, at disse butikker bør etableres. AREALUDLÆG I forbindelse med detailhandelanalysen foretaget af ICP A/S i marts 2009 blev der opgjort følgende bruttoareal til detailhandel i kommunen: Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt Lillerød Lynge Blovstrød Skovvang Engholm Ravnsholt Allerød Kommune Bruttoarealer fordelt på områder og brancher (m2) Allerød Kommuneplan 2009 har på baggrund af detailhandelanalysen fastsat følgende maksimale bruttoetageareal til detailhandel (omfatter eksisterende butikker og restrummelighed i eksisterende lokalplaner): Lillerød Bymidte: m2 Lynge Bytorv: 6000 m2 Vestcenteret: m2 Butikker til lokalområders forsyning: m2 Her blev især rammerne for bruttoarealet i Lillerød Bymidte hævet for at styrke bymidtens attraktion. Restrummeligheden skal helt overvejende reserveres til udvalgsvarebutikker. 44

45 Allerød Kommune Statusnotat Planstrategi 2011 SPØRGSMÅL 1. Hvordan revitaliseres Lillerød Bymidte? 2. Hvordan trækker vi flere udvalgsvarebutikker (især) til Lillerød Bymidte? 3. Hvordan skal forsyningen med dagligvarebutikker (1000 m2) være på sigt? 4. Skal der udlægges areal til pladskrævende varegrupper? Og hvor? 5. Hvordan sikres bæredygtighed ved fremtidig udbygning/ fortætning af Lillerød Bymidte? 6. Hvordan tiltrækkes detailhandel med en grøn profil (mht. energiforbrug, udbud af økologiske/bæredygtige produkter mv.) 45

46 KLIMA OG MILJØ - klima MÅLSÆTNING Allerøds CO2-udledning skal mindskes med 25 % fra 2006 til Det er et ambitiøst mål, både på grund af reduktionens størrelse indenfor den korte periode, men også fordi det omfatter hele geografien Allerød. Målet er et fælles mål for kommunerne i miljøsamarbejdet Green Cities. Allerød Kommune har også, i en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, forpligtet sig til en årlig CO2-reduktion på mindst 2 % pr. år i kommunens egen drift. På den lange bane holder Byrådet fast i visionen fra Planstrategi 2007 om, at Allerød Kommune i 2030 skal være tæt på at være fri for CO2- udslip. De store kilder til CO2-udledning er el- og varmeforbrug (overvejende i bygninger) samt transport. STATUS CO2-udledningen i Allerød er allerede på vej nedad med en reduktion på 9 % i perioden Reduktionen skyldes bl.a. den indsats, der allerede er sat i gang hos kommune, erhvervsliv og borgere. Fald i forbrug af energi (færre kwh) til el og opvarmning har reduceret CO2-udledningen med 5 %. Resten skyldes primært import fra Sverige af el produceret på kernekraft- og vandkraftværker med lav CO2- udledning pr. kwh. 1 Fordeles CO2-udledningen på antallet af borgere i Allerød, bliver CO2- udledningen pr. indbygger ca. 9 tons i 2006 og ca. 8 tons i Det nationale gennemsnit er på ca. 12 tons CO2 pr. indbygger. Forskellen kan især forklares med, at vi i Allerød ikke har nogen væsentlig fødevare- og vareproduktion, herunder især fravær af tung industri. Disse produktioner indgår i landsgennemsnittet. CO2-udledningen i Allerød kan fordeles på fire store bidragydere: Kommune, øvrige offentlige institutioner, borgere og erhvervsliv. De største udfordringer for borgerne er varmeforbrug og transport, mens erhvervslivets CO2-udledning primært knytter sig til elforbrug 46

STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse. Vassingerød. Hillerød.

STATUSNOTAT OG DISKUSSIONSOPLÆG FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2011 ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse. Vassingerød. Hillerød. ALLERØD KOMMUNE < Hillerød urban area town centre village forest lake recreational area military area main road railway S Blovstrød Lillerød København Lynge-Uggeløse Vassingerød Municipality of Allerød

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse Vassingerød BAGGRUNDSNOTAT FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2015

ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse Vassingerød BAGGRUNDSNOTAT FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2015 ALLERØD KOMMUNE S Blovstrød Lillerød Lynge-Uggeløse Vassingerød BAGGRUNDSNOTAT FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 FÆLLES GRUNDLAG boligudbygningsplan 4 befolkningsudvikling

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Allerød kommunes befolkningsprognose blev opdateret i marts 2011. Der blev det faktiske folketal primo 2011 indlæst sammen med den nye boligudbygningsplan. Prognosen tager udgangspunkt i den faktiske befolkningsstatistik

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Befolkningsprognosen

Befolkningsprognosen Befolkningsprognosen 2015-2026 Der er i februar 2014 udarbejdet ny befolkningsprognose for Allerød Kommune for årene 2015-2026. Der benyttes modellen Demografix, som er udviklet af COWI og opdateringen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017

DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017 DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017 Indhold: 0. 1. 2. 3. 4. Demografi- og kapacitetsanalyse indledning Konklusion og opmærksomhedsområder Dagtilbudsområdet Skoleområdet Ældreområdet 1 0. Demografi- og

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

7. SUNDHED. 7.1 Aktiviteter. Kapitel 7: Politikområde Sundhed. Halsnæs Kommune Budget Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder.

7. SUNDHED. 7.1 Aktiviteter. Kapitel 7: Politikområde Sundhed. Halsnæs Kommune Budget Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder. 7. SUNDHED 7.1 Aktiviteter Politikområdet sundhed er opdelt i 5 aktivitetsområder. Nr. Aktivitetsområde Beskrivelse 1 Sundhedsservice Sundhedsservice 2 Træning og Aktivitet Sundhedsuddannelserne for Social-

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Budgetnotat 2: Befolkningsprognose Budget

Budgetnotat 2: Befolkningsprognose Budget April 2018 Budgetnotat 2: Befolkningsprognose 2019-28 Budget 2019-22 1 Budgetnotat 1: Befolkningsprognose 2019-28 Indhold A. Befolkningsprognose B. Antal børn i dagtilbudsalder C. Antal børn i skolealder

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2017-2020 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere

Læs mere

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede, plejehjem, inkontinenshjælpemidler samt hjælpemidler

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Indhold: Status og udvikling af det samlede befolkningstal fra 2003 til 2015 og den forventede fremtidige udvikling inkl. antallet af forventede flygtninge (plancherne 2-6)

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Notat. Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene. 29. april Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale

Notat. Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene. 29. april Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 29. april 2014 Demografikorrektion til budget 2015 og overslagsårene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse. Vassingerød BAGGRUNDSNOTAT FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2019

ALLERØD KOMMUNE. Blovstrød. Lillerød. Lynge-Uggeløse. Vassingerød BAGGRUNDSNOTAT FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2019 ALLERØD KOMMUNE Lillerød S Blovstrød Lynge-Uggeløse Vassingerød BAGGRUNDSNOTAT FORABEJDE TIL PLANSTRATEGI 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 FÆLLES GRUNDLAG boligudbygningsplan 4 befolkningsudvikling

Læs mere

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 291060 Brevid. 2544583 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 26. april 2017 På baggrund af den seneste befolkningsprognose fra foråret 2017 har forvaltningen

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Kortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet samt forventninger til budget 2020

Kortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet samt forventninger til budget 2020 Kortlægning af den økonomiske udvikling på ældreområdet 2014 2018 samt forventninger til budget 2020 Opdeling i analysen Budgettet på ældreområdet er delt op i tre grupper serviceudgifter, den centrale

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre

Læs mere

Generelt om den kommunale medfinansiering

Generelt om den kommunale medfinansiering Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev

Læs mere

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? Region Hovedstaden udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Sundhedsprofilen udgives i to delrapporter;

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden

Læs mere

Regionernes budgetter i 2010

Regionernes budgetter i 2010 Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen

Læs mere

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Børnetalsprognose og kapacitet

Børnetalsprognose og kapacitet Børnetalsprognose og kapacitet 2019-2023 Udarbejdet af Sekretariat og Dagtilbud og Økonomi, april 2019. Acadre nr. 19/6582 Indhold 1. Indledning...3 2. Forventet behov for pladser...3 2.1 Befolkningsprognosen...3

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre. Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt.

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt. Faktabeskrivelse Området omfatter indsatser indenfor følgende områder: Drift af plejecentre. Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler og boligindretninger

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år

Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere