Porteføljeopgave P1a. Rikke Pedersen Digital Design 30/09-16 Mikkel Svendsen Philip Fisker Mathilde Tarp- Havmose

Transkript

1 Porteføljeopgave P1a Vores forståelse Århus største knudepunkt i forhold til transport. Banegården er her, samt næsten alle bybusser mødes her. Skærmen kan ses fra Banegårdsgaden, Park Alle det kryds skærmen vender ud mod, er et kryds hvor mange transporterer sig fra a til b. Der er ikke så mange der bruger skærmen. Hver gang man er på banegårdspladen er det typisk for at man skal være et andet sted. Analyse af skærmen Storskærmen der hænger over indgangen til Stiftstidende blev sat op tilbage i Den benyttes af Århus Stiftstidende til at oplyse om nyheder, lokale nyheder samt vise reklamer fra eksterne firmaers reklamer (Midtjyskemedier.dk). Skærmen hænger over indgangen til Café Stiften, cirka 2,5 meter over jorden. Café Stiften ligger i en del af bygningen som huser Århus Stiftstidende. Selve bygningen ligger på hjørnet af et stort kryds i centrum Århus. Selve krydset er et knudepunkt i det offentlige transportsystem, holdeplads til taxaer, banegården, shopping og cafeer. Ifølge Århus Stiftstidende passerer cirka mennesker pladsen (ibid.) Banegårdspladsen, som skærmen ligger ud til. Ved at benytte Normans begreber (Norman, 2013), har vi analyseret skærmen. Skærmen afforder (ibid. S. 11ff) at man kan se på den. Den afforder samtidigt også at man kan få informationer, se reklamer og læse nyheder fra den. En tydeligt signifier (ibid. S. 13 ff), som Norman beskriver hvordan et produkt signalerer til brugeren, hvordan det skal bruges, er dens form. Vi forbinder en sort flade i det format, som en skærm. Hvilket også tydeligøres af de lysende LED- dioder. Når skærmen skifter indhold, skifter lys og farver, som signifier til brugeren at den skal kigges på. Skærmen er tilføjet nogle bevidste constraints (ibid. S. 46) i forhold til hvad der bliver vist. Brugeren har ikke selv mulighed for at påvirke, hvad der bliver vist på skærmen og der er Århus Stiftstidende der aktivt har valgt, hvad de vil vise. Ordet Stiftstidende på kobberpladen under skærmen har en medbetydning til Århus Stiftstidende som er et symbol på nyheder fra Århus. Når vi kigger på skærmen har vi derfor nogle syntagmer om at der kommer lokale nyheder op på skærmen. Ifølge har Århus Stiftstidende læsere der første halve år af 2016 af den trykte udgave. Ud fra Århus Stiftstidendes placering markerer de sig yderligere med en storskærm. Deres skærm er en af de eneste af slagsen, man ser i Århus. På bygningen ved siden af ses der også storskærme, dog ikke i samme kaliber, og hvor den ene skærm i skrivende stund er ude af drift. 1 af 10

2 Skærmen signalerer i stor grad Århus Stiftstidende position i Århus. Skærmen lyser kraftigt op, hænger på deres bygning, og lyser ud mod et meget besøgt kryds i hjertet af Århus. Ud over at Århus Stiftstidende bruger skærmen på at vise deres relevans, position og størrelse i Århus, hænger skærmen der også for at være en ekstra flade at sende deres arbejde ud på. De har den trykte avis, hjemmeside og storskærmen. Modsat avisen og hjemmesiden, hvor man aktivt skal opsøge Århus Stiftstidende, er storskærmen i bylivet om man ønsker det eller ej. Dog har vi, efter at have lavet feltstudier, fundet ud af at folk ikke bemærker skærmen i deres dagligdag. Selvom skærmen kan ses i et stort område, fra mange busstoppesteder osv., benytter folk ikke skærmen. Det fandt vi flere grunde til. Dels hænger skærmen langt nede, hvilket resulterer i, at bybusser, lastbiler og andre store transportmidler ofte skygger for skærmen ide, de benytter krydset. Dertil er der store træer omkring skærmen som også skygger for udsynet til skærmen fra modsatte side af storskærmen. Dertil har vi observeret at folk ikke har fokus på storskærmen, da de ofte har deres koncentration på deres egne mobiltelefoner. Siden skærmen kom til i 2005 er der sket meget med teknologien. Smartsphones er blevet en stor del af den danske befolknings hverdag, og ifølge Dansk Statistik har 83% af befolkningen en smartphone (Dansk Statistik). Vores conceptuelle modeller (Norman, 2013, s. 26) har ændret sig siden skærmen blev sat op. Dette er med til at påvirke folks færden i det offentlige rum. I dagens Danmark har vi vores egen mulighed for at læse nyheder, gå på sociale medier og bruge internettet hvor end, vi befinder os. Dette kan have stor betydning for folks brug af skærmen, der hænger på Århus Stiftstidende. En akademisk analyse af genstanden En cigaret kan variere visuelt, men er generelt ret ens. Den er rund og tynd (typisk mellem 6-7mm). Længden varierer også, men det mest normale mål er 70mm. En cigaret består typisk rent fysisk af flere forskellige dele. I midten af cigaretten findes tobakken, som antændes når der sættes ild til cigaretten. I bunden af cigaretten findes typisk et filter. Rundt om hele cigaretten er et tyndt lag papir, som holder sammen på indholdet af den. Som regel er papiret hvidt rundt om selve tobakken og orange rundt om filteret. Når der sættes ild til cigaretten, antændes tobakken indeni. Når der suges i filteret i bunden af cigaretten, trækkes røgen fra den antændte tobak igennem cigaretten og filteret, og røgen inhaleres. Filteret er ikke til for at fjerne giftstoffer fra røgen, men har til formål at filtrere røgen for tobak når der suges igennem det. Når tobakken brændes af, dannes aske for enden af cigaretten. Når der ikke er mere tobak tilbage, har man skoddet af cigaretten som typisk bare består af filteret og eventuelt overskydende tobak. Siden filteret ikke umiddelbart har noget anvendelsesformål bliver det typisk bare smidt væk efter brug. Vi anvender Normans begreber for discoverability og understandability (Norman 2013, s. 3) samt semiotik for bedre at kunne analysere cigaretten som genstand. Cigaretten har typisk den samme form, som vi kender dem; med filter hvor man suger ind med munden, og en åben tobaksrunding i modsatte ende. Den afforder (ibid, s. 11) derfor at blive antændt, holdt 2 af 10

3 mellem fingrene og suget i, desuden afforder den at blive kastet med eller tabt med vilje. Endnu mere når cigaretten er røget og kun cigaretskoddet er tilbage, hvor anvendelsesmulighederne helt bortkommer og den eneste affordance faktisk er at smide den væk. Cigaretten har typisk tydelige signifiers (ibid, s. 14) som gør den mulig at afkode. Filteret er kort, affarvet (oftest orange), og føles anderledes at holde på end tobaksenden, hvilket også gør den nem at afkode i mørke. I dag findes også klik- cigaretter hvor man kan ændre på smagen af en enkelt cigaret ved at klikke på filteret, disse har normalt nogle tegn afkodet på selve filteret for at vise en affordance (at cigaretten kan klikkes og ændre smag). En typisk ryger vil sandsynligvis opdage nogle constraints (ibid, s. 73) ved filteret på cigaretten, og cigaretten i sig selv nogle mærker har designet deres cigaretter til at slukke sig selv hvis ikke de bliver røget på i et stykke tid. Filteret slukker desuden for gløden, som ikke antænder filteret. Filteret i sig selv kan antændes, men lugter grimt og kan ikke ryges, hvilket bidrager med en constraint som også leder personen til korrekt anvendelse af cigaretten med filter. Bevæger vi os over i semiotikken (Barthes 1964, s ) og på cigarettens konnotationer, er det let at udpege nogle gængse medbetydninger såsom dårlig vane, sundhed og trang. En person som ryger en cigaret på gaden smider måske et cigaretskod, som indikerer en indeksikalitet i forhold til, at nogen har været der (og har smidt skoddet). Symbolsk giver det indtryk af dårlig hygiejne eller uhumskhed når et skod ligger på jorden. Hvis flere skodder hober sig op, kan man konnotere til flere rygere, dårlige forhold for rygere (ingen askebægere) og evt. ringe rengøring af området. En cigaret konnoterer derudover til mange ting, hvoraf de mest gængse for ikke- rygere må ses som de negative side- effekter, som forekommer ved anvendelse af cigaretten. Side- effekter såsom den dårlige sundhed, en økonomisk byrde, en trang eller noget ulækkert. For rygeren har cigaretten dog også nogle kvaliteter som kan konnoteres til noget positivt, såsom et afbræk i hverdagen, en pause, en afslappende fornemmelse af at få stillet nikotin trangen. Derfor er de konnotationer som umiddelbart udspringer fra cigaretten anderledes set fra forskellige personers perspektiv. Røgen som cigaretten udvikler kan desuden give endnu en lang række af medbetydninger, f.eks. irritation eller lugt. Når man ser en gruppe rygere kan cigaretten symbolisere for såvel rygere som ikke- rygere en form for social aktivitet, hvor cigaretten mere eller mindre er centrum. For både rygere såvel som ikke- rygere kan cigaretten konnotere til noget sejt, altså at det er sejt at ryge, eller at en person er sej, fordi personen ryger. Derudover kan cigaretten give en medbetydning af at udvise rebelskhed, over for de kampagner og råd der findes for at mindske rygning. Sidst men ikke mindst er cigaretpakkerne også genstand for afbildning af skadelige bivirkninger ved rygning, som giver direkte konnotationer til ubehagelig og uhelbredelige sygdomme med døden til følge, og diverse andre skrækscenarier som kan udspille sig på baggrund af rygning. Her symboliserer pakkerne klart at man ikke bør ryge, og at det er skadeligt for helbredet. 3 af 10

4 Samlede forståelse af pladsen Banegårdspladsen er et transitområde i midten af Århus. Pladsen er knudepunkt for trafik af både privat og offentlig karakter, dette betyder at man på pladsen både finder pendlere og folk, som lige er kommet ind med fire toget, samt lokale og internationale grupper af mennesker ventende eller i bevægelse. Den nemmeste måde at klassificere folk på en plads er ved brugen af stereotyper og grupperinger: Her findes der altså forskellige grupper af mennesker, alt fra unge til ældre, samt stereotyperne alkoholikere og den smarte business mand, de studerende, indvandre og de eksistenser, som ikke ser ud til at tilhøre nogen bestemt form for gruppe. Når man kigger rundt ser man også pladsen i høj grad bliver brugt som mødested og et sted, hvor man venter til man skal med næste bus, tog eller taxi. Helt centralt er banegårdens indgang og den boble af brosten, som rejser sig foran fungere som samlingspunkt. Fra pladsen under storskærmen er der udsigt til taxiholdepladsen, hvor der er et interessant liv af mennesker der stiger ud og ind af taxier og de mange busser der kører igennem busgaden og lyskrydset. Med et blik mod busstoppestederne på Banegårdspladsen fanger vores interesse dem der venter på busserne, dem vi kan klassificere som pendler, som består af flere forskellige personer, en antagelse her kunne være at når de venter ville de blive optaget af at læse skærmens indhold som skifter med tiden. Vi interviewede en ung mand ved et af busstoppestederne, som så mange andre er optaget af sin telefon, har han ikke lagt mærke til skærmen hvilken skærm?... er hans umiddelbare reaktion da vi spøger om han bruger den. For ham er nyhederne nemmere at gå til ved hans telefon og Facebook. For en ældre dame vi også interviewede ved busstoppestedet, er det mere et spørgsmål om lyst jeg kan bare lade være med at kigge på den, hvis jeg ikke gider. Kan man generalisere ud fra de to udsagn, ikke nødvendigvis, men det siger noget om at skærmen ikke er den folk ser efter eller orientere sig mod. Selvom det sted vi interviewede havde godt udsyn til skærmen, hvilket der ikke er alle steder. Kan man sige noget om, om denne er med til at forme aktiviteten på pladsen, nej for det ville betyde at skiltet havde fanget folket og trukket deres opmærksom mod denne og ikke som det ser ud blive et ligegyldigt billede i massen. 4 af 10

5 Et nu- senarie John har lige fået fri fra arbejdet og går mod busstoppestedet. Han skal hjem til en ven. John prøver at finde ud af hvilken bus han skal med og hvor den kører fra. John opdager at han skal med en bus et andet sted på pladsen. Han tænder en smøg, da han alligevel skal vente i noget tid. Et butiksvindue fanger Johns opmærksomhed og han bruger noget tid på at kigge på ure. 5 af 10

6 Urene holder ikke Johns opmærksomhed længe, og han tager sin telefon frem i stedet. Johns ven ringer og hører hvor han bliver af. John siger at bussen er forsinket, men at han er på vej. John ender i "hellezonen" mellem de to fodgængerovergange. Her lægger han kort mærke til skærmen på en anden side af gaden. John har fundet det rigtige busstoppested. Han ryger det sidste af sin smøg færdig. 6 af 10

7 John får øje på skraldespanden ved siden af busstoppet stedet. Han skodder sin cigaret i den del af skraldespanden der fungerer som askebæger. Johns skoddede cigaret ligger i askebægeret ved siden af to andre cigaretter. Referencer Dansk Statestik (set d. 29/09-16) i- hjemmet MediaWatch, Gallup undersøgelse, Læsertal: Regionale aviser (01/09-16) (set d. 29/09-16) Midtjyskemedier.dk (set d. 29/09-16) Norman, Donald (2013). The Design of Everyday Thing. Basic Books Barthes R. (1964). Billedets retorik (oversat af Jørgen Mønster Pedersen) efter Rhétorique de l image, Communication no. 4, af 10

8 Rikke Pedersen Mikkel Svendsen Philip Fisker Mathilde Tarp- Havmose Digital Design Billeder af pladsen, skærmen og genstand 30/ af 10

9 Rikke Pedersen Mikkel Svendsen Philip Fisker Mathilde Tarp- Havmose 9 af 10 Digital Design 30/09-16

10 10 af 10