Livingstone idékatalog

Transkript

1 Livingstone idékatalog Metoder til dialog om borgere, arbejde og arbejdsplads. Livingstoneprojektet Gennemført i Udførerenheden, Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Finansieret af Forebyggelsesfonden 1

2 Projektets logo, som blev brugt på oplæg, materialer, referater og breve igennem hele projektet. redaktion: Eva Thoft, Grontmij projektleder: Arne Helgensen, Grontmij tegninger: Jens Vox foto: Grontmij grafisk design og produktion: Claus Lynggaard, Oktan typografi: Bodoni, Eurostyle, Melior udgivet af: 2

3 Hvorfor dette Idékatalog? Projektet Livingstone var et udviklingsprojekt, der blev gennemført i hjemmeplejen i Københavns Kommunes Socialforvaltning fra 2008 til Formålet var at nedbringe den fysiske og psykiske nedslidning ved at ruste medarbejderne til mødet med borgerne deraf navnet Livingstone. Projektet blev støttet af Forebyggelsesfonden og gennemført med ekstern konsulentbistand fra Grontmij. I dette Idekatalog beskriver vi de metoder, vi har haft god gavn af at bruge i projektet. Metoderne er alle designet til at skabe en konstruktiv dialog om arbejde, borgere og arbejdsplads blandt medarbej derne og gruppeledere. Vi håber ideerne vil inspirere beslutningstagere inden for det sociale område til at igangsætte aktiviteter på arbejdspladserne i hjemmeplejen både i Københavns Kommune og i andre kommuner. Idekatalogets målgruppe er ledere og MED-udvalg, der gerne vil sætte fokus på udvikling af arbejde og kompetencer igennem dialog om arbejdet. Metoderne fokuserer på forløb i hjemmeplejegrupper også kaldet baser. Her er støtte og initiativ fra områdeledere og forvaltningsledere en forudsætning for, at arbejdspladserne kan få rum og mulighed til at arbejde mere målrettet med udvikling. Derudover vil der i nogle tilfælde også være behov for konsulentbistand fra proceskonsu lenter. Derfor er disse grupper også målgrupper for Idekataloget. God fornøjelse 3

4 Denne tegning over Livingstone blev brugt til at visualisere projektets mål og forløb. Kort om projektet Livingstoneprojektet startede i fire baser i Udførerenheden i Københavns Kommunes socialforvaltning, som leverer hjemmehjælp til borgere under 65. Der deltog to baser, der servicerede handicappede borgere (Valby-Vesterbro og Vanløse) og to baser, der servicerede borgere, der havde misbrug eller psykiske lidelse (Amager og Brønshøj). Til hver base blev der knyttet en ekstern konsulent, som sammen med en arbejdsgruppe fra basen støttede og ko ordinerede basens forløb. Projektet havde også en overordnet projektleder, som kom fra Udførerenheden i socialforvaltningen. Undervejs i projektet blev organisationen ændret så handicapområdet blev slået sammen med psykiatriog misbrugsområdet, og de geografiske enheder blev mindre. For projektet betød det, at to baser stoppede deres forløb (Amager og Brønshøj), to fortsatte suppleret med en lille gruppe nye medarbejdere (Vanløse samt Valby-Vesterbro som Valby). Endelig startede to nye baser på et nyt forløb (Ellebjerg og Vesterbro). Projektet er finansieret af Forebyg gelsesfonden og er startet i april 2008 og afsluttet i december

5 Oversigt over redskaber og metoder 1. Medarbejderne sætter dagsordenen Læs om Proces Blossom up den grundlæggende proces i Livingstoneprojektet, hvor medarbejdere og gruppeleder afklarer hvilke områder, der skal udvikles... side 6 2. Styrk gruppen Her finder du en række metoder, der skaber fælles forståelse for arbejdsopgaverne samt kendskab til hinanden både fagligt og socialt... side Overblik over samarbejdspartnere Læs hvordan I kan få kendskab til samarbejdspartneres kompetencer... side Kendskab til borgernes sygdomme og handikap Her finder du en metode, som hjælper jer med i fællesskab at synliggøre den viden og erfaring, I har med en kompleks borger. Derudover er der et par ideer til institutioner og lignende, som kan bidrage med viden om jeres borgeres sygdomme og handicap... side Social og faglig støtte Her kan du læse om, hvordan I kan tilrettelægge supervision, faglig sparring og klientkonferencer. Derudover kan du finde en metode til udveksling af viden om den komplekse borger... side Kommunikation med borgere og med kolleger Læs om en række metoder, der kan styrke kommunikationen både kollegialt og med borgerne... side Forebyggelse af fysisk nedslidning Forflytningsteknik, sundhedsprofiler og motion... side Ice-breakers Små metoder der kan skabe en god stemning og sætte fokus på dem, der deltager... side 46 5

6 1. Medarbejderne sætter dagsordenen 1.1 Grundforløbet i Livingstoneprojektet Forløbet i Livingstoneprojektet er baseret på, hvad medarbejderne har defineret som deres ønsker til forbedringer i arbejdet, og som de gerne ville arbejde med i projektet. Vi har kaldt denne del af processen for Blossom Up, da vi har brugt en blomst og dens kronblade som metafor for de emner, man ville arbejde med. På den måde har medarbejderne udfoldet og prioriteret indsatsområder, som de har oplevet som de mest meningsfulde. Det er en proces, der defineres nedefra dvs. det er medarbejdernes ønsker, der er udgangspunktet. Processen består af en række møder, hvor alle medarbejdere i enheden (gruppen, basen eller afdelingen) deltager. Imellem møderne arbejder man med nogle mere målrettede aktiviteter. I hver enhed nedsætter I en arbejdsgruppe, der består af gruppelederen og 2 3 medarbejderrepræsentanter. Deres rolle er sammen med konsulenten at samle op, hver gang der har været møde og forberede det næste møde samt de aktiviteter, der skal foregå ind i mellem. Metodens styrke Metoden skaber engagement og motivation til at gå ind i projektet, da man som medarbejder bliver taget alvorligt og får lejlighed til at sætte dagsordenen for aktiviteterne i projektet. Men det er også en tidskrævende proces, hvor det er helt afgørende, at både gruppeleder og de toneangivende medarbejdere er positive overfor projektet. I en socialforvaltning sker der stadige forandringer med fokus på effektivisering og reduktion af omkostninger, og det kan hæmme projektets fremdrift. Derfor er det særligt vigtigt, at medarbejdere og gruppeleder kan se en mening med projektet, da de skal være villige til hele tiden at tilpasse projektet den virkelighed, der omgiver dem. Erfaringer fra Livingstone I projektet har de store møder i enheden været styret af eksterne konsulenter. Det er nemlig en god ide at få nogle udefra til at stå for processen, så alle i enheden kan deltage på lige fod. Her kan man evt. trække på konsulenter i kommunens HReller arbejdsmiljøafdeling. Arbejdsgrupperne De fleste baser har valgt, at de medarbejdere, der havde lyst, var dem, der indgik i Arbejdsgruppen. Og i de fleste baser har det været de samme medlemmer i arbejdsgruppen igennem hele projektet kun hvis en medarbejder holdt op eller var særlig belastet i en periode, skete der en udskiftning. Men i en af baserne Vanløse arbejdede man bevidst med løbende at udskifte medlemmerne i arbejdsgruppen, så flest muligt fik en chance for at få erfaringer. 6

7 Blossom up beskrivelse af forløbet Fase 1: Brainstorm Udgangspunktet er en brainstorm, hvor medarbejderne formulerer hvad de oplever som de største udfordringer i arbejdet i hjemmeplejen. Brainstormen gennemføres indtil ingen har flere udfordringer at tilføje. Nedenfor kan du se hvilke temaer, der kom frem i de fire baser. UDFORDRINGER, valby-vesterbrobasens den 2. SEPTEMBER 2008 Visitationen fungerer for dårligt Hjælperne ønsker direkte kontakt til visitationen Adgang til PC Løser opgaver for andre Sidste instans hos borgeren Behov for at læsse af Meditation midt på dagen Vanskeligt at se på at borgeren ikke får hjælp Frugtordning Energi til det kollektive ansvar Færre vikarer Fungere i pausen Styrke den sociale kompetence Styrke arbejdsglæden Hjemmevejledning hvis borgeren falder ud Ha det godt på arbejdspladsen En fast base Flere opgaver ved aflysninger Mere viden om etniske borgere Være positiv og se muligheder Få sagen til at hænge sammen Teambuilding 7

8 udfordringer, amager basen den 20 august 2008 Skal kunne rumme psykisk syge borgere, som ofte er foranderlige Manglende opfølgninger og revisiteringer Legaliserer brug af tid, der ligger ud over A til A Visitation Inddrage medarbejdere i visitationssamtalen Visitation af hjælp til selvhjælp tager tid og kræver opbygning af tillid. Individuel vurdering ved e-indkøb Usikkerhed ved nye borgere Gruppens liv Belastninger At vide, nogle borgere ikke får den rigtige hjælp Behov for mere fleksibel planlægning, Klient gruppen taget i betragtning Ønske om supervision Tidsbesparelser fører til sygefravær Ønske om lægelig behandling af dårlige klienter Aggressive borgere - Hvornår er der fare? Læring Vedligeholde viden om psykisk syge udfordringer, vanløsebasen den 2 juli 2008 Kommunikation & formidlingsredskaber Mere anerkendelse i gruppen - men hvad skal vi anerkendes for? Kommunikation med aften- og natholdet Blive endnu bedre til at fortælle gode historier om arbejdet med borgerne Medicinlære undervisning Hvordan håndteres frustrationer? Respekt for vores arbejde Hvordan skabes mere anerkendelse? Humørdræbende borgere Team building Lang ventetid i visitationen! Mere viden om visitation -forsøg med at gå sammen ved visitation -gensidig viden og forståelse -bedre kommunikation 8

9 Udfordringer, Brønshøjbasen den 3. september 2008 Forsøgsordning med fleksibel BUM Lettere telefonisk adgang til k ontoret Mange ad-hocopgaver for hjemmevejlederne Kursus i selvforsvar Tidskrævende kontakt til egen læge, apotek, bank m.m. Gensidig overholdelse af aftaler både os selv og borgerne Tlf., PC er og arbejdsredskaber skal fungere Supervision og sparring BUM passer ikke til SP-borgere Kvaliteten i visitationens arbejde er ikke god nok Baglandet skal fungere En organisationsforandring medførte at Valby/Vesterbro basen blev delt i to: Valby-basen som fortsatte den proces, der var sat igang i Valby-Vesterbro og Vesterbro, som startede et nyt forløb. Her er resultatet af deres brainstorm og prioritering. udfordringer, Vesterbrobasen den 26. juni 2009 Bedre samarbejde med Visitationen Hjælperne ønsker direkte kontakt til visitationen Standardisering i konflikt med borgerens ønsker Lang sagsbehandling ved hjælpemidler Fredagsbar Større indsigt: Psykisk syge Handicappede Borgermøder og Borgerrepræsentation Fælles regler Sundhed/ Forflytning Mindre forvirring ved morgenmødet 2-timers møder om borgere Workshop om misbrugere Køre med kollega Bedre muligheder for at være sammen Samarbejdspartnere Kende dem bedre Supervision sammen Undervisning i dokumentation Intern undervisning Undervisning Lønnen Madlevering/ Frugt Teambuilding: 2 grupper til 1 Møde politikere 9

10 Fase 2: Prioritering af tema Konsulenterne grupperer evt. sammenfaldende temaer. Derefter får medarbejderne 3 stemmer, som de kan sætte på de temaer, de helst vil arbejde videre med. Når stemmerne er talt, ser man kritisk på resultatet. Er det nu også det, man helst vil arbejde med, og er der mulighed for rent faktisk at ændre på forholdene? Man kan også vælge det tema eller to temaer med flest stemmer og formulere en overordnet arbejdstitel. Erfaringer fra Livingstoneprojektet Resultatet af prioriteringen blev ikke altid de to temaer med flest stemmer. Dels var det på forhånd udelukket at arbejde med visitationen, da den på dette tidspunkt var ved at blive omorganiseret. Dels var nogle temaer for omfattende i hvert fald i første omgang. Prioritering for valby-vesterbro-basen Visitationen fungerer for dårligt Sidste instans hos borgeren Behov for at læsse af Meditation midt på dagen Vanskeligt at se på at borgeren ikke får hjælp Frugtordning Energi til det kollektive ansvar Færre vikarer Hjælperne ønsker direkte kontakt til visitationen Styrke den sociale kompetence Styrke arbejdsglæden Hjemmevejledning hvis borgeren falder ud Adgang til PC En fast base Arbejdsglæde og Fungere Ha det godt på i pausen arbejdspladsen lækkerhed Flere opgaver ved aflysninger Mere viden om etniske borgere Løser opgaver for andre Være positiv og se muligheder Få sagen til at hænge sammen Teambuilding Figurerne på denne og næste side viser, hvilke temaer baserne prioriterede. Prioritering for amager-basen Skal kunne rumme psykisk syge borgere, som ofte er foranderlige Manglende opfølgninger og revisiteringer Legaliserer brug af tid, der ligger ud over A til A Visitation Inddrage medarbejdere i visitationssamtalen Individuel vurdering ved e-indkøb Usikkerhed ved nye borgere Gruppens liv Belastninger At vide, nogle borgere ikke får den rigtige hjælp Visitation af Gruppens -fagligt og socialt hjælp til selvhjælp tager tid og kræver liv opbygning af tillid. Behov for mere fleksibel planlægning, Klient gruppen taget i betragtning Ønske om supervision Tidsbesparelser fører til sygefravær Ønske om lægelig behandling af dårlige klienter Aggressive borgere - Hvornår er der fare? Læring Vedligeholde viden om psykisk syge 10

11 Prioritering for vanløse-basen Prioritering for vesterbro-basen Kommunikation & formidlingsredskaber Blive endnu bedre til at fortælle gode historier om arbejdet med borgerne Hvordan skabes mere anerkendelse? Humørdræbende borgere Team building Mere anerkendelse i gruppen - men hvad skal vi anerkendes for? Kommunikation med aften- og natholdet Medicinlære Sundhed og undervisning Respekt for vores kommunikation arbejde Lang ventetid i visitationen! Hvordan håndteres frustrationer? Bedre samarbejde med Visitationen Fredagsbar Mere viden om visitation -forsøg med at gå sammen ved Større visitation indsigt: -gensidig viden og forståelse Psykisk syge -bedre kommunikation Handicappede Borgermøder og Borgerrepræsentation Fælles regler Hjælperne ønsker direkte kontakt til visitationen Sundhed/ Forflytning Mindre forvirring ved morgenmødet Workshop om misbrugere Standardisering i konflikt med borgerens ønsker Køre med 2-timers møder kollega 2 grupper om borgere til 1 gruppe Bedre muligheder for at være sammen Samarbejdspartnere Kende dem bedre Supervision sammen Lang sagsbehandling ved hjælpemidler Undervisning i dokumentation Intern undervisning Undervisning Lønnen Madlevering/ Frugt Teambuilding: 2 grupper til 1 Møde politikere Prioritering for brønshøj-basen Forsøgsordning med fleksibel BUM Lettere telefonisk adgang til k ontoret Mange ad-hocopgaver for hjemmevejlederne Kursus i selvforsvar Gensidig overholdelse af aftaler Den komplekse både os selv og borgerne borger Tidskrævende kontakt til egen læge, apotek, bank m.m. Tlf., PC er og arbejdsredskaber skal fungere Supervision og sparring BUM passer ikke til SP-borgere Kvaliteten i visitationens arbejde er ikke god nok Baglandet skal fungere 11

12 Fase 3: Konkretisering af tema Næste trin i processen består i at komme nogle spadestik dybere. Hvad forstår medarbejderne med det valgte indsatsområde? Dette bliver udfoldet ved, at grupper af medarbejdere på 3-4 stk. giver deres bud på, hvad indsatsområdet indeholder ved at sætte kronblade på blomsten. Vær opmærksom på, at nogle af de temaer, der blev kortlagt i brainstormen godt kan være aktuelle undertemaer til det overordnede tema. Fase 4 Ideer til aktiviteter: Herefter kommer deltagerne med ideer til hvilke aktiviteter, de gerne vil sætte i værk i forhold til deres tema. Erfaringer fra Livingstoneprojektet I Livingstoneprojektet var der fx ideer til følgende aktiviteter: Temadage med emner som den komplekse borger, samarbejdspartnere, når to grupper bliver til en Supervision Sundhedsfremme Viden om handikap og sygdomme Bedre møder Temaerne udfoldes i Valby-Vesterbro - og i Amager-basen. 12

13 Trængsel omkring blomsterne for at udfolde temaerne Fase 5 Det videre forløb De forskellige aktiviteter sættes i værk og undervejs koordinerer arbejdsgruppen forløbet med konsulenten. Ind i mellem bliver der holdt møder for hele enheden enten som en del af aktiviteterne, når det er en temadag eller som opsamling på og evaluering af, hvordan det går med de aktiviteter, der er igangsat. Fase 6 Afslutning Projektet afsluttes med et møde for hele enheden, hvor indsatsen evalueres, og man beslutter hvad man vil implementere i dagligdagen. 13

14 V a r i a n t - I d é s t a f e t En alternativ metode til afdækning af ønskerne blev anvendt i Ellebjerg basen, som også var en helt ny base med medarbejdere, der ikke tidligere havde arbejdet sammen. Det var derfor mindre relevant for dem at pege på ønsker til forbedringer. Beskrivelse af metoden Hver medarbejder får et ark papir, hvor de skriver stikord til, hvordan de gerne vil opleve deres arbejdsplads. Derefter giver hver i sær deres papir videre til sidemanden til højre for, som supplerer med ideer eller nuancerer, det som allerede står på sedlen. Alle ark går hele vejen rundt. Arkene bliver samlet ind og læst op. Herefter summer deltagerne 2 og 2 om, hvilket fokus de synes er vigtigst at bruge tid på i projektet for at forebygge nedslidning. Konsulenten skriver ønskerne til emner op på en planche og grupperer dem. Herefter bliver der prioriteret efter afstemningsmetoden, som beskrevet under fase 4. livingstone hovedtemaer ellebjerg Viden om psykisk syge og forskellige handicaps og diagnoser Skriftlig orientering til os og borgeren. Hentning af borgeroplysninger Psykisk syge: - Hvordan kommunikere, reagere i og håndtere forskellige situationer? -Hvordan forebygge konflikter? Grænser for belastning Viden om brug af hjælpemidler - forflytninger Socialt: Frokosten Fælles øvelser Massage Styrketræning Mødetid/aftaler respekteres Valbybasen maler væggen i deres nye lokaler. 14

15 2. Styrk gruppen I en gruppe, er det altid vigtigt at have en fælles opfattelse af kerneopgaven samt kendskab til hinanden både fagligt og socialt. Men det er særligt vigtigt at sætte fokus på det, hvis gruppesammensætningen ændres væsentligt. Det gælder uanset, om gruppen består af lutter nye medarbejdere eller om det er medarbejdere fra to eller flere grupper, der er bragt sammen. Nedenfor har vi beskrevet de metoder, der har været brugt i forbindelse med Livingstone projektet. 2.1 Medarbejderseminar, borgere og kommunikation 2.2 Fokus på borgeren 2.3 Teambuilding 2.4 Præsentationsøvelser 2.5 Anerkendende kortlægning af faglige og personlige kompetencer 2.6 Rituelt farvel og goddag ved flytning 2.7 Lidt om kommunikation 2.1 Medarbejder seminar borgere og kommunikation Medarbejderseminarer er gode til at ryste medarbejderne sammen både fagligt og socialt. Hvis fx to enheder bliver lagt sammen, skal to grupper af medarbejdere med hver deres sæt af rutiner og arbejdsmåder til at arbejde sammen. De skal lære hinanden og hinandens borgere at kende og derudover måske også en ny leder. Et seminar med fagligt og socialt indhold kan være en god og hurtig måde at få lært hinanden 15

16 at kende på både som faglige kolleger og som personer. Det er vigtigt at få kendskab til hinandens måder at gøre tingene på. Et godt konkret udgangspunkt er borgerne det er jo dem, det handler om. Nedenfor er beskrevet en måde, hvor man i fællesskab kan gennemgå en række borgere og dermed få kendskab både til borgerne og hinandens praksis. Det kan både ske på et seminar eller som en del af et personalemøde eller lignende. 2.2 Fokus på borgerne Forberedelse: Udvælg nogle borgere det er bedst, hvis det er nogle af de mere komplekse borgere. Vælg hvilke medarbejdere, der kan og vil fortælle om borgeren. En gennemgang af en borger tager ca. ½ time med præsentation og efterfølgende spørgsmål og debat. De medarbejdere, der skal fortælle, forbereder en lille mundtlig fortælling på ca. 15 minutter. Den skal handle om Hvad er borgerens handicap eller sygdom? Hvilke ydelser skal hjemmeplejen give? Hvordan er det at komme ind af døren hos denne borger? Hvad er borgerens forhistorie? Hvad har været den bedste oplevelse med denne borger? Hvad har været den sværeste oplevelse? Fremlæggelse På skift fortællerne medarbejderne om en borger ud fra ovenstående disposition. Herefter er der ca. 15 minutter til spørgsmål og debat. Herigennem får gruppen et kendskab til hinandens måder at gøre tingene på. Er der meget store uoverensstemmelser, kan det være nødvendigt at bruge lidt længere tid. Det væsentlige er at finde frem til forholdsvis ens måder at takle udfordringerne på med udgangspunkt i, hvad der er godt for borgeren og for medarbejdernes trivsel. Gruppelederen må evt. som fagligt ansvarlig skære igennem til sidst. Opsamling Gruppelederen og evt. et par medarbejderrepræsentanter kan skrive ned undervejs, så erfaringer, tips og aftaler kan føres ind i en bog om borgerne. Her kan medarbejdere, som skal ud til en borger første gang, ruste sig ved at læse om de særlige ting, man skal være opmærksom på hos denne borger. Erfaringer fra Livingstone Vesterbro-basen brugte Livingstoneprojektet til at afholde en række 2-timers møder, hvor der blev sat fokus på borgerne og i løbet af projektet lykkedes det at komme igennem alle komplicerede borgere. Undervejs fandt basen dog ud af, at 2 timer er for lang tid, og at metoden giver mest udbytte, når det handler om komplicerede borgere. Fremover vil basen bruge metoden, når der kommer nye borgere og når der en gang i mellem er behov for at sætte fokus på hvordan opgaverne løses. 16

17 Dette program blev brugt på et medarbejderseminar for Vesterbro-basen. I efteråret 2009 omorganiserede Socialforvaltningen hjemmeplejen, så enhederne dækkede et mindre geografisk område. Til gengæld skulle enhederne både tage sig af handikappede borgere og borgere, der var psykisk syge og misbrugere. En gruppe, som tidligere havde taget sig af psykisk syge og misbrugere samt deres gruppeleder måtte sige farvel til kolleger og borgere og samtidig sige goddag til nye kolleger og nye borgere, der var handikappede. Medarbejdere fra begge grupper ønskede at arbejde med temaet Fra to grupper til en og derfor prioriterede de at komme af sted på et seminar, der både havde fagligt og socialt indhold. 17

18 Gruppeledere, eksterne konsulenter og projektlederen holdt løbende fælles møder 18

19 2.3 Teambuilding: Flere af baserne i Livingstone projektet har haft stor gavn af forskellige øvelser i teambuilding, som de har prøvet på udflugter til fx Eksperimentarium og eventcentre. Der findes forskellige firmaer, der tilbyder øvelser i den sjove ende fx megabordfodbold. En anden form for samarbejde og fysisk aktivitet kan give nyt kendskab til hinanden, og ofte vil man se kolleger påtage sig nogle nye roller og positioner. Og derfor er sådanne øvelser ikke kun sjov de kan også være godt udgangspunkt for at diskutere roller på arbejdspladsen. 2.4 Præsentationsøvelser Præsentation på planche Hver medarbejder laver en planche om sig selv med foto og beskrivelse af sig selv, fx hvad de godt kan lide i arbejdet eller fritiden og/eller hvordan de vil karakterisere sig selv. Plancherne kan hænge i grupperummet, så man kan gå og kigge på hinandens plancher. 2.5 Anerkendende kortlægning af faglige og personlige kompetencer Ofte har medarbejdere mange flere kompetencer, end dem, der kommer til syne i dagligdagen. Det kan derfor være nyttigt at få dem frem i lyset. Man beder hver medarbejder om at udarbejde et kompetenceblad, hvor både personlige, faglige og andre kompetencer og erfaringer bliver skrevet ned. Herefter fortæller medarbejderne om deres kompetencer, interesser, erfaringer og drømme på skift til deres kollegaer og leder. Kollegaerne skal herefter beskrive den pågældende person på anerkendende måde. 2.6 rituelt farvel og goddag ved flytning Undervejs i Livingstoneprojektet skulle tre hjemmeplejebaser flytte til nyistandsatte lokaler på Enghavevej i København. En flytning kan godt medføre et savn, og derfor kan man lige så godt sætte fokus på det. I en af baserne lavede de derfor en rituel begravelse. Ritualet består i, at medarbejderne hver især skal tage stilling til, hvad de ønsker at efterlade, og hvad de gerne vil have med til de nye lokaler. Det skriver de ned på små sedler, som deles i to bunker. De sedler med det medarbejderne ønsker at efterlade bliver samlet sammen og lagt i en kasse. Kassen bliver brændt på et bål. Og de ting, som medarbejderne gerne vil have med til den ny adresse, bliver indsamlet og forseglet i en anden papkasse. Når de nye lokaler indvies, åbner man kassen, og sedlerne bliver hængt op. 2.7 lidt om Kommunikation Kommunikation er vejen til at forstå og lære hinanden at kende. Derfor er det også en god ide at sætte fokus på kommunikationen, når to grupper skal samarbejdes til en. Kommunikation har vi beskrevet i sit eget kapitel kapitel 6. Her kan du læse mere om metoder, der sætter fokus på kommunikation. Øvelsen kræver en grundig introduktion og en drøftelse af, hvad anerkendelse i denne kontekst er. 19

20 3. Overblik over samarbejdspartnere 3.1 Oversigtskort Der er mange forskellige parter og faggrupper omkring den enkelte borger og alle skal gerne kunne bidrage til at støtte borgeren bedst muligt. Derfor er det nødvendigt at have kendskab til hinandens funktioner, så man ved, hvem der gør hvad, og hvem man evt. skal henvende sig til, når det er nødvendigt. Derfor er det en god ide at udvikle et lille kort med de vigtigste samarbejdspartnere og oplysninger om hvilke primære opgaver, de udfører samt navn og telefonnummer. På næste side ses en udgave udviklet i Brønshøj basen. Det er et A-4 ark med 4-6 samarbejdspartnere på hver side. Når arket foldes og lamineres fylder det en A5 side med i alt 8-12 samarbejdspartnere. Det er selvfølgelig vigtigt at være op - mærk som på ændringer, så kortet er ajourført med de rigtige oplysninger. Gruppeleder Jannie Olsen interviewer gruppeleder Kathe Jalsing om aktiviteter og erfaringer i Vanløse basen 20

21 Et oversigtskort fra Brønshøj-basen, som viser kontakt oplysninger samt væsentligste opgaver for vigtige samarbejdspartnere. 21

22 Erfaringer fra Livingstone Her er den liste over samarbejdspartnere, som Brønshøj-basen kom frem til: Visitationen Hjemmevejleder Sagsbehandler Egen læge Tandlæge Fodterapeut Ergoterapeut (hjælpemidler) Hospital (udskrivning) Dagcenter OP-team (opsøgende psykoseteam) Skole Apotek Politiet Bosteder m. personale Tolk (flere borgere taler ikke dansk) Frisør Bank Interware (indkøbsordning) (pårørende, men ikke uden borgeren) På baggrund af denne liste har basen udpeget de vigtigste samarbejdspartnere og inviteret dem til et møde omkring deres arbejde hos borgerne. 3.2 få kendskab til samarbejdspartnerne Den gruppe borgere, som socialforvaltningen leverer hjemmehjælp til, er ofte borgere, som reagerer på særlige måder og har særlige behov for hjælp. Ofte er borgeren i kontakt med flere andre instanser herunder psykiatrisk team, hjemmevejledere, kontaktpersoner, hjemmesygepleje. Det kan være svært at vurdere afgrænsningen af egne opgaver i forhold til disse. I Livingstoneprojektet har baserne flere gange inviteret samarbejdspartnere ind til et møde med følgende fremgangsmåde: Fremgangsmåde Inden mødet taler leder og medarbejdere om, hvad de gerne vil have at vide. Lederen eller en fra arbejdsgruppen beder samarbejdspartneren om at forberede et oplæg med følgende punkter plus evt. specifikke ønsker. Hvordan får I Jeres opgaver? Hvordan kan vi samarbejde og bruge hinanden? Samarbejdspartnerens særlige kompetencer og metoder til håndtering af borgere det kan være i forhold til et mere specifikt tema, fx borgere med blandingsmisbrug og psykiatriske lidelser. 22

23 Eksempel på invitation sendt til Opsøgende Psykose team (OP-team), som flere af borgerne har løbende kontakt med. Dagsordenen for selve mødet kan se sådan ud: Dagsorden: Samarbejdspartnerne holder et oplæg på min. om deres funktion ift. borgeren Medarbejderne summer 2 og 2 i 5-10 min. om yderligere spørgsmål Dialog om de stillede spørgsmål ca. 30 min. På baggrund af oplægget formulerer medarbejderne spørgsmål til gæsten og noterer dem på post-itsedler. Spørgsmålene danner udgangspunkt for dialog om fx fælles samarbejde, kommunikation mv. Mødet sluttes af med opsamling og evt. aftaler. Erfaringer fra Livingstone Mødet med samarbejdspartnerne gav et indblik i deres arbejde og var med til at give afklaring af hjemmeplejens arbejdsopgaver hos borgeren. Det fungerede godt, at medarbejderne formulerede spørgsmål til gæsterne dels på forhånd og dels på selve mødet efter oplægget. 23

24 3.3 Key-hanger (nøglering) I projektet har der været arbejdet med at skabe et overblik over de kontaktoplysninger, som medarbejderne i dagligdagen har brug for at have let adgang til, for at yde borgeren den bedste service. Vanløse-basen har arbejdet med en tematise ring af kontaktemner og indsat de nødvendige oplysninger i en smart lille håndterbar key hanger i lomme/taske format. Produktet er en række laminerede kort i kørekortsformat, holdt sammen af en nøglering med snor i, så den er let at finde i tasken. Kortene er farvede efter temaer og de formidler ofte brugte telefonnumre, personligpleje, væresteder, dagpsykiatriske tilbud osv. Udviklingen af Key-hanger har vist medarbejderne hvilke tilbud og muligheder, de har for at hjælpe borgeren til at få en mere velfungerende hverdag og med den i hånden kan de også yde borgerne en bedre service ved at henvise til de rette instanser eller selv rådføre sig, hvis de er i tvivl. Fælles overblik over basernes prioriteringer 24

25 4. Kendskab til borgernes sygdomme og handikap 4.1 Den komplekse borger fem afgørende spørgsmål I hjemmeplejen er der borgere, som har flere diagnoser, og som derfor kan være svære at forstå og tackle. Det er borgere, som det ofte er svært at give de ydelser, de er tildelt og man ved aldrig, hvordan et besøg vil forløbe. I daglig tale kalder hjemmeplejen disse borgere komplekse borgere. Der er et særligt behov for at dele viden og blive klogere på disse borgere. Dette er en metode, hvor gruppens deltagere i fællesskab samler deres viden, erfaringer samt gode råd om udvalgte borgere. I mindre grupper skal man via 5 trin finde frem til Hvad kræver arbejdet hos og med borgeren og hvad skal vi have i rygsækken? Hvad er vi i teamet gode til i forvejen, og hvad skal vi blive bedre til, hvis vi skal undgå nedslidning og fremme trivsel? 25

26 Metodens styrke er, at den giver overblik over, hvilken viden og kompetencer hjælperne har behov for i arbejdet med de komplekse borgere herunder viden om sygdomme, behov for information fra samarbejdspartnere og kendskab til egne handlemuligheder. Fremgangsmåde Forberedelse: En mindre gruppe har i forvejen beskrevet en profil af en eller flere konkrete borgere med hensyn til: køn alder baggrund evt. diagnose evt. misbrug adfærd forudsætninger fysisk, psykisk, kognitivt de ydelser, borgeren er tildelt. Se eksempel nedenfor Eksempel: Gruppearbejde Deltagerne deles op i 5 grupper og hver gruppe får et spørgsmål, som de skal afdække og drøfte. Gruppe 1: Hvad kræver arbejdet, og hvad skal vi have med i rygsækken? Gruppe 2: Hvordan forbereder man sig bedst til mødet med denne borger? Gruppe 3: Hvilke opgaver skal vi løse ud hos borgeren og hvordan? Er der uventede situationer? Gruppe 4: Hvordan følger vi op på besøget og videregiver vigtige informationer? Gruppe 5: Hvordan skaber vi enighed om arbejdet hos borgeren? Hver gruppe skal derudover besvare spørgsmålet: Hvad skal vi blive bedre til, hvis vi vil undgå nedsliding og fremme trivsel? Opsamling Hver gruppe fremlægger sin besvarelse og de øvrige supplerer. En samlet beskrivelse og dermed handleplan skrives ned i et skema. Se eksempel fra Brønshøj nedenfor. Alternativ fremgangsmåde Hvis der er god tid, kan hver gruppe vælge en af deres borgere og gennemgå borgeren i forhold til alle 5 spørgsmål. 26

27 Handleplan fra Brønshøj-basen for hvad de bør blive bedre til efter en gennemgang af en række borgere 27

28 4.2 fem afgørende spørgsmål en kort udgave De fem afgørende spørgsmål kan også bruges som en enkel systematik til kommunikation om kerneydelsen og handlemuligheder i arbejdet med borgeren. Modellen kan bruges på korte møder - i plenum, gruppevis eller parvis og til nye eller velkendte borgere. Start med at vælge en borger, som I vil drøfte. Svar på følgende spørgsmål: Hvad er ydelsen hos borgeren? Forberedelse: Hvordan kan vi forberede os til mødet med borgeren herunder hvad ved vi om borgeren? (sygdomme, hvad kan borgeren selv ) Ude hos borgeren - Hvilke erfaringer har vi fra arbejdet hos og sammen med borgeren? Tilbage i basen Hvad skal kollegerne vide? Hvordan kan vi i højere grad sikre at vi gør det samme? Handlingsplan Hvad beslutter vi i forhold til denne borger? Eksempel fra gennemgang af borger efter de fem spørgsmål 28

29 4.3 Besøg og oplæg I forbindelse med Livingstoneprojektet har baserne haft besøg af forskellige fagpersoner. Nedenfor er en liste med kontaktoplysninger. Der findes selvfølgelig mange flere relevante, men disse kan måske give lidt inspiration til, hvem I kan kontakte. Scleroseforeningen Sclerosecentret Haslev Handikapopganisationer I hver kommune eller region er der en række samarbejdspartnere. På den pågældende kommunes hjemmeside kan man formentlig finde adressen. Rådgivningscentre Bosteder, Aktivitets- og rehabiliteringscentre Opsøgende psykoseteam Gruppeleder Betina Mikkelsen fortæller om Valby-Vesterbros aktiviteter 29

30 5. Social og faglig støtte I hjemmeplejen er man alene med borgerne en stor del af arbejdsdagen. Derfor er der et behov for at få vendt svære situationer og finde ud af, hvordan man kan tackle dem. Her kan du læse om nogle af de metoder, der blev brugt i Livingstoneprojektet. 5.1 Fortæl om borgeren hvor gør jeg en forskel? 5.2 Supervision med ekstern supervisor 5.3 Kollegial sparring og klientkonference 5.1 Fortæl om borgeren hvor gør jeg en forskel? Formål Der er flere formål med øvelsen: At skabe forståelse for de forskellige opgaver, der er knyttet til forskellige specialer og at skabe nysgerrighed og lyst til at arbejde med nye borgere og nye kolleger. At afmystificere borgernes problemer og adfærd. At lære hinanden at kende som kolleger. Fremgangsmåde Den store gruppe introduceres til opgavens formål. Den store gruppe deles op i små grupper på fire, sammensat af to og to, der kender hinanden. Hver deltager vælger at fortælle om en borger, som betyder noget specielt, og som de synes, de gør en forskel hos. Stikord til fortælleren Fortæl kort om borgeren Mand kvinde - alder Hvorfor har borgeren brug for hjælp? Hvor lang tid har borgeren haft hjælp? Hvor længe har du kendt borgeren? Fortæl lidt om borgeren som menneske - interesser - familie - vanskeligheder og glæder Hvad gør at du lige vælger denne borger at fortælle om? Hvad er særlig ved jeres relation? Ex hvordan har relationen udviklet sig over tid? Hvad har været udfordrende og hvad skaber glæde? Hvad er det, du kan hos denne borger - fagligt - personligt? Hvad lykkes godt for dig? De tre andre i gruppen har til opgave at lytte og stille uddybende og nysgerrige spørgsmål. Historien rundes af ved at alle siger lidt om, hvorfor det kunne være en spændende opgave at komme ud til denne borger. Den lille gruppe afslutter, og der holdes en lille pause. Hele gruppen mødes og reflekterer over hvilke forestillinger og fantasier, der har ændret sig ved at høre historierne. 30

31 Tidsforbrug: I alt 1 time 15 minutter Introduktion og gruppeinddeling 15 minutter 5 minutter individuelt hvad vil jeg fortælle om 30 minutter til hver gruppe 10 minutter pause 15 minutter opsamling i plenum Øvelsen kræver facilitering Der er brug for: Styring på tid Støtte i grupperne, til at få de gode historier foldet ud Opsamling hvor refleksioner bliver samlet, perspektiveret og sat i relation til formålet V a r i a n t Man kan bruge billedkort i starten og/eller til slut. I starten. Vælg et kort der giver dig associationer til en borger, du vil fortælle om. I den lille gruppe fortæller hver enkelt om, hvad det er ved billedet, der symboliserer borgeren eller relationen til borgeren. Til slut i plenum Alle vælger et billede ud fra tanker om hvordan jeg ser på at skulle starte et nyt samarbejde med nye kolleger og nye borgere? Hver siger et par ord om billedet og egne tanker. Erfaringer fra Livingstone To geografisk adskilte hjemmeplejegrupper med hvert sit speciale indenfor psykiatri og handicap, skulle slås sammen til en organisatorisk og faglig enhed. Medarbejderne havde eksplicit valgt at arbejde med borgere, som havde enten fysiske eller psykiske handicap. Medarbejderne havde mange fantasier og forestillinger om, hvordan det ville blive at arbejde med andre typer opgaver og med nye kolleger. Medarbejderne gav blandt andet udtryk for: Utryghed Angst At det ville blive kedeligt At de manglede kompetencer Øvelsen blev brugt i deres fælles supervision forud for sammenlægningen. 5.2 Supervision med ekstern supervisor Formål At give deltagerne lejlighed til at reflektere over faglige situationer og relationer til borgerne i den daglige praksis. At udvikle deltagernes handleberedskab ved få nye forståelser og vinkler på problemstillinger. Her beskriver vi, hvordan supervision er foregået i Livingstoneprojektet. Vær opmærksom på, at der findes mange forskellige referencerammer og metoder indenfor supervision, så det her er bare én måde at gennemføre det på. Grundlag og spilleregler Supervisionen har fokus på borgeren. Selve supervisionsprocessen kan beskrives som et pendul, der svinger omkring sagen. Relationen til borgeren er omdrejningspunktet, men kan ikke ses isoleret. Det kollegiale samarbejde og samarbejde med andre parter inddrages, ligesom man inddrager, hvordan medarbejderen takler situationerne med borgerne. Men pendulet vil altid have sin tyngde omkring sagen. 31

32 I supervision er udgangspunktet, at alle stoler på, at alle forsøger at gøre deres bedste Alle prøver at forstå alle parter i historierne det er det, der fører til, at man kan forstå og handle anderledes Supervisor har ikke svarene, men sætter og holder rammen, stiller spørgsmålene og deltager i refleksioner Det er deltagerne, der sidder inde med ekspertisen på eget fagområde Rammen er Respekt omkring alle involverede i historien Forstyrrelse At udfordre tilpas Tid til eftertanke Ånden i supervisionsrummet Nysgerrighed Alle ønsker at blive klogere Stiller sin egen ekspert lidt i baggrunden Tillid og respekt for hinanden Lytter til hinanden ikke afbryde Spilleregler for gruppen Tavshedspligt Der er tavshedspligt om hvem, der tager sager op og hvem, der har sagt hvad. Den generelle læring må gerne bringes ud i personalegruppen Mødetider vigtigt at komme til tiden Mobiltelefoner slukkes under supervisionen fremgangsmåde Man tager udgangspunkt i situationer fra daglig praksis Man bruger interview til at udfolde og bearbejde historien Der er reflekterende teams, som har følgende opgaver - Genfortælle, hvad de har hørt - Finde billeder, der siger noget om situationen - Lytte efter dilemmaer - Finde hypoteser om dilemmaer - Anerkende alle implicerede - Inddrage andre erfaringer Erfaringer fra Livingstone Flere baser i Livingstone ønskede ekstern supervision for at kunne koncentrere sig om sagen, uden de selv behøvede at have kendskab til supervisionsteknik og uden ansvar for processen. De oplevede tryghed ved, at der var en uddannet supervisor, der satte rammen og tog hånd om alle i processen. Trygheden og rammerne gav sig udslag i, at deltagerne følte sig mere frie til at tage vanskelige situationer op i supervisionen. Grupperne havde et deltagerantal på 4 til Kollegial sparring og klientkonferencer I to baser har et træningsforløb i kollegial sparring været afsættet til mere målrettede klientkonferencer. Der blev i vekselvirkning mellem oplæg og træning gennem en periode, først sat fokus på kollegial sparring. Efterfølgende blev metoden brugt som refleksionsmetode under klientkonferencer. Sideløbende blev der sat fokus på god mødekultur Kollegial sparring Kollegial sparring egner sig til problemstillinger, hvor der ikke kun er én løsning. Det er godt til hverdagens små udfordringer, hvor man som kollega ved hjælp af nysgerrige og reflekterende spørgsmål, kan synliggøre kollegaens egne erfaringer og få ham/hende til at opdage nye vinkler på problemstillingen. Formål Deltagerne bliver i stand til at give hinanden sparring i hverdagen så den, der har problemet selv finder frem til løsningen frem for kun at få et råd om hvad, der virker i den konkrete situation. Derved bliver læringen integreret hos den 32

33 enkelte, og det er derfor en læring personen bedre selv kan tage i brug i andre lignende situationer. fremgangsmåde Grupper på fortæller 1 interviewer 1-2 reflekterer - 1 observatør Oplæg af en konsulent om Spørge- og lytteteknik Spørgsmålstyper og deres hensigt Refleksion Nysgerrighed At kunne sætte sine egne meninger i parentes Interviewrollen Reflekterende team Observatørrollen Eksempel på en træningsseance 1. En deltager fortæller ca. 5 minutter om problemstillingen 2. Interviewere stiller spørgsmål med inspiration fra nedenstående model i ca. 15 minutter 3. Resten af gruppen reflekterer over det de har hørt i ca. 10 minutter 4. Interviewer runder af med spørgsmål om målsætning og planlægning Erfaringer fra Livingstone Træningen er foregået 1½ time ca. hver 14 dag over fem gange. Der er trænet i at lytte, stille forskellige spørgsmål og reflektere. model for kollegial sparring 1.Orienteringspørgsmål: Hvad drejer det sig om? Hvor længe har det stået på? Hvem var involveret? Hvem gjorde hvad? Hvornår? hvordan? Hvad har du allerede forsøgt at gøre? Hvad ønsker du mest hjælp til? DETEKTIV 1. Afdækning og afgrænsning A F K L A R I N G A F R U N D I N G KAPTAJN 4. Målsætning og planlægning 4. målsætning og planlægning Hvad vil den løsning give dig? Hvad ville være det næste skridt? Hvem skal gøre hvad hvordan hvornår? Hvilken støtte har du brug for? Og af hvem? Hvad er anderledes for dig når du har nået dit måt? 2. Udforskning I hvilke situationer optræder problemet mest eller mindst og i forbindelse med hvad? Hvem er mest eller mindst påvirket af problemet? Hvordan viser det sig? Hvad ville din nærmeste kollega tænke om problemet? Hvad har du gjort før i lignendende situationer, der virkede? Når du gør xx.hvilken effekt har det på situationen? OPDAGELSES- REJSENDE 2. Udforskning af relationer og sammenhænge U D F O R S K N I N G KUNSTNER 3. Nye perspektiver og handlemulighed 3. Nye perspektiver Hvad ville du have gjort, hvis det var sket for to år siden? Hvilke situationer optræder problemet ikke i? Hvordan vil du vide at du har nået dit mål? Hvilke muligheder ser du? Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige muligheder? Hvilken løsning kan du bedst lide? Modellen viser faserne i en kollegial sparring med forslag til de spørgsmål, man kan stille sin kollega. Man går rundt i figuren modsat urets retning. Fase 1 er en afklarende fase, Fase 2 og 3 er udforskende faser og Fase 4 er den afrundende fase. 33

34 V a r i a n t e r Metoden kan varieres og forenkles både tidsmæssigt og med mere simple spørgsmål. Øvelsen kan gennemføres med tre deltagere på 15 minutter. En mere simpel model er beskrevet ved klientkonferencer, hvor tiden som oftest er mere knap. Støtte Det kræver konsulentstøtte at udvikle deltagernes kompetencer til selvstændigt at kunne give hinanden kollegial sparring. Klientkonference To baser arbejdede med at strukturere deres ugentlige klientkonference på 1 time. Der blev arbejdet både med at skabe et refleksionsrum og et mere struktureret møde. Formål At sikre sig tid til at få talt om de mest relevante problemstillinger At give mulighed for at alle kommer til orde At indarbejde refleksionsproces i mødestrukturen Struktur Personale som ønsker at drøfte problemstillinger omkring borgere, skriver borgere på fællestavlen Fast turnus for mødelederfunktion, så man kan forberede sig Fast turnus med referent Mødet starter med en prioritering af tid og rækkefølge af emner: 1. Korte informationer 2. Holdningsprægede problemstillinger hos borgere 3. Organisatoriske - samarbejdsmæssige emner 4. Eventuelt Mødelederen sørger for, at der bliver tid til drøftelser af borgerne. Hvis der er vanskelige problemstillinger uden en rigtig løsning, kan I bruge metoden fra faglig sparring. På klientkonferencen splitter man sig op i mindre grupper og taler ud fra modellen nedenfor. Model af spørgsmål til klientkonference 34

35 Hele gruppen samles og der lægges fælles planer. Mødeledelse ved klientkonferencer Den gode mødeleder Forbered mødet - dagsorden og tidsstyring Start og slut mødet til tiden Din opgave undervejs: - alle kommer til orde - hold tiden - diskussionen holdes på sporet Indled og afslut punkterne Opsummer beslutninger Den gode mødedeltager Kom til tiden Vær forberedt Hjælp med at følge dagsorden Tænk over at dit bidrag er vigtigt Tænk over om det er nødvendigt at kommentere på det hele Referenten Beslut med gruppen, hvor detaljeret referatet skal være Hvis du er i tvivl, så stop op og spørg: Hvad er konklusionen her hvad skal der stå i referatet? Skriv så man kan forstå hvad, der er besluttet, hvis man ikke har været med. Gruppeleder Kathe Jalsing fortæller om Vanløsebasens aktiviteter 35

36 6. Kommunikation med borgere og med kolleger Kommunikation er vejen til at forstå og lære hinanden at kende. Derfor er det også en god ide at sætte fokus på kommunikation. 6.1 Girafsprog - Anerken Den De kommunikation Kommunikation er helt afgørende på en arbejdsplads som hjemmeplejen. God kommunikation mellem medarbejder og borger giver positiv kontakt og sikrer, at forventningerne er afstemt. Det er en forudsætning for, at medarbejderen kan udføre sine opgaver på tilfredsstillende vis. Kommunikation med kolleger om arbejdsopgaverne, om svære situationer, om holdninger og forskellige måder at gøre tingene på, er afgørende for faglig og social støtte samt faglig udvikling. Kommunikation mellem leder og medarbejdere om opgaverne, samarbejdet, ændringer i opgaver og organisation er vigtig for udvikling- en af kvalitet og arbejdspladsen. Og endelig er kommunikation med alle de andre faggrupper omkring borgeren nødvendig for at fremme en koor dinering af arbejdet med borgeren. I de fleste baser, der deltog i Livingstone, ønskede medarbejderne at lære noget mere om kommunikation og flere har efterspurgt metoden Girafsprog. Girafsprog handler om at fremme et sprog, der anerkender hinandens behov og ønsker og nå frem til en fælles forståelse. Det handler altså ikke om, hvordan man får ret. Der har været afholdt flere temadage med Girafspog som tema. Projektets konsulenter har undervist i Girafsprog i to baser. I en enkelt base ønskede de at bruge en konsulent fra Arbejdsmiljø København. Vi vil ikke her gengive hele teorien bag Girafsprog, men blot viderebringe erfaringer og overvejelser. Derudover viser vi de programmer, øvelser mv., som er blevet brugt i projektet - til inspiration for andre. 36

37 Erfaringerne fra Livingstone - Temadag om Girafsprog Temadagen har fået medarbejderne til at blive mere bevidste om deres kommunikation. En gruppeleder oplever, at medarbejderne er blevet bedre til at gå direkte til hinanden, i stedet for at gå til lederen, hvis de er uenige eller har kritik af hinanden. Medarbejderne har fået nogle redskaber til at sige tingene ordentligt til hinanden. Men det er svært at ændre sin måde at kommunikere på det kræver vedvarende træning og fokus. Derfor er det vigtig med jævnlig opfølgning, opfriskning og træning. Desuden er det en god idé at vælge en tovholder, som kan fastholde fokus på den anerkendende kommunikation. Det er også væsentligt at være opmærksom på, at Girafsprog er beregnet på kommunikation mellem velfungerende mennesker mange af borgerne i hjemmeplejen er netop ikke velfungerende. Derfor er det ikke en kommunikationsform, der løser alle problemer i kommunikationen med borgerne. Man skal også kende borgernes diagnoser og dermed deres forudsætninger for kommunikation. 6.2 Kommunikationsøvelser Byg en legofigur En lille kommunikationsøvelse, der kan give mange aha-oplevelser. Forberedelse: Køb et antal små æsker med lego, som kan bygges til en eller flere figurer. Der skal være lige så mange æsker, som der er grupper. Deltagerne deles op i grupper på 3-4 deltagere Vejledning Gruppen skal bygge en lego-figur Der er tre roller i gruppen: En, der planlægger og styrer En til to, der bygger En, der observerer I vælger først, hvem der gør hvad. Når I har valgt hvem der gør hvad, får I lige to minutter til at forberede jer på opgaven. Planlæggeren Kun planlæggeren får en byggevejledning. DE ANDRE MÅ IKKE SE DEN PÅ NOGET TIDSPUNKT, så du skal via kommunikation og instrukser fortælle, hvad vejledningen viser. Og du må ikke selv røre eller flytte på klodserne. Byggefolk Dem, der bygger, skal følge planlæggerens instrukser. I får klodserne og kan bruge forberedelsen til at få et overblik over klodserne. Observatører Dem, der observerer, skal følge kommunikationen undervejs, mens der bygges: Hvornår foregår kommunikationen godt, hvad er det parterne gør, når det lykkes? Brug evt. forberedelsen til at finde ud af, om der er andre ting, I vil fokusere på. Selve byggeriet Den person, der styrer dagen, sætter byggeprocessen igang. Den samme person stopper processen igen - enten når en af grupperne har bygget 37

38 en figur færdig eller på et på forhånd planlagt tidspunkt. Opsamling Lav en opsamling i plenum. Observatørerne lægger ud med at fortælle, hvad de har observeret er væsentligt, for at få kommunikationen til at lykkes. Følgende pointer plejer at komme frem: Det er godt, hvis planlæggeren starter med at skabe en ramme: Hvad skal vi bygge - en bil, et tog eller et skib - og hvad er op, ned, til venstre og til højre Det er vigtigt, at man lytter det gælder både dem, der bygger, men også planlæggeren, som hele tiden skal være opmærksom på, om byggefolkene forstår instrukserne Det er godt at få skabt et fælles sprog hvad hedder de forskellige klodser? Hvis byggefolkene ikke er vant til at bygge med lego, nytter det ikke, at planlæggeren bruger legobegreber I det hele taget er det vigtigt, at planlæggeren er meget bevidst om byggefolkenes udgangspunkt det handler om at gøre sig forståelig ikke at få ret Man kan afslutte med en diskussion om, hvad øvelsen kan lære en om kommunikation på arbejdet med hinanden og med borgerne. 6.2 Storytelling Storytelling er et godt redskab til at formidle erfaringer og skabe fælles viden. Historier i en organisation er med til at skabe en særlig forståelse af organisationen. De historier, der bliver fortalt i og om hjemmeplejen har ofte en overvægt i fokus på vanskeligheder og negative forhold. Det er både forventeligt og forståeligt, at de fleste historier handler om det, som ikke fungerer. Vi er opdraget i en tradition med fokus på mangler og fejl. Derudover handler arbejdet i hjemmeplejen om at hjælpe nødlidende mennesker, som ikke er i stand til at klare sig selv. Og endelig er området udsat for stadige besparelser og stramninger, som medarbejderne kan opleve som manglende forståelse for og anerkendelse af de opgaver, som løses ude hos disse borgere. Der er af samme årsager også et stort potentiale i at arbejde med de positive historier. Medarbejderne i hjemmeplejen bidrager til at hjælpe nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund. Uden deres indsats ville disse borgere være overladt til sig selv. Dette i sig selv kalder på en anerkendelse. Desuden er teamet det sted, hvor medarbejderne kan hente støtte og opbakning til at håndtere de mange udfordringer, som er i et job i hjemmeplejen. Anerkendende historier om borgere og samarbejdspartnere På møder i enheden har medarbejderne fortalt hinanden anerkendende historier fra det daglige arbejde hos borgerne og i samarbejde med hinanden. Øvelsen kan organiseres i plenum eller i mindre grupper det sidste er ofte en god idé, så medarbejdere, som ikke er øvet i at tage ordet også kan komme til at fortælle deres historier. Erfaringen er, at det er nødvendigt at arbejde systematisk med fortælling af de daglige historier for, at det bliver en naturlig del af den daglige kommunikation. Derfor har lederen en særlig opgave med at fastholde fokus på at få fortalt de gode historier. 6.3 Historieværksted Værkstedet blev gennemført sammen med enhedens medarbejdere og leder. Baserne havde lige gennemgået en organisationsforandring, og derfor var formålet at skabe en fælles platform og forståelse af organisationen. Fremgangsmåde Man skal bruge en rulle papir, som rulles ud, så det dækker et langbord. På papiret indtegner man en tidslinje fra det tidspunkt, enheden blev 38