idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

Transkript

1 idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD

2 Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Organisationerne tog derfor i efteråret 2011 initiativ til at søsætte en grundig gennemgang af samtlige uddannelsesområder. Målet var at afdække, om vores uddannelser er tidssvarende og relevante i forhold til det arbejde, der sker i virksomhederne. Med særlig fokus på, forbedringer af produkter og services og udvikling i øvrigt. Som en naturlig fortsættelse af dette arbejde, afholdt Metalindustriens Uddannelsesudvalg og Industriens Fællesudvalg i oktober 2011 en konference, som stillede skarpt på i industriens erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. En lang række ideer og forslag til nogle af de udfordringer, vi har på uddannelsesområdet udsprang direkte af konferencen. De er alle samlet i dette idekatalog. Vi håber, at idekataloget vil bidrage til en løbende debat i alle udviklingsudvalg og udviklingsgrupper i Industriens Uddannelser, som vil være med til at sikre, at vi er på omdrejningshøjde med udviklingen på arbejdspladserne. Hvis du har en ide eller en kommentar til dette arbejde, er du velkommen til at kontakte Christina Stougaard Hansen eller Lars Espersen i Industriens Uddannelser. God fornøjelse - vi glæder os til samarbejdet! Pia Maul Andersen Christine Bernt Henriksen Industriens Fællesudvalg Per Påskesen Lone Folmer Bertelsen Metalindustriens Uddannelsesudvalg Om den fælles konference På konferencen blev der givet nogle gode bud på, hvad er for en størrelse. Innovation kan være skabelse af helt nye produkter og processer. Innovation kan også være det, at medarbejderne tænker i løbende forbedringer i den daglige produktion. Den sidstnævnte type er muligvis ikke så synlig, men en væsentlig bidragsyder til virksomhedens bundlinje. Dette perspektiv blev understøttet af lektor Søren Voxteds oplæg om medarbejderdrevet, upåagtede. Konferencens oplæg om hvad er, og hvordan det bør tænkes ind i EUD og AMU kan ses her: 2

3 Idekatalogets temaer Udvalgsmedlemmerne fik på konferencen lejlighed til at brainstorme på, hvilke udfordringer de ser i forhold til i AMU og EUD. Der blev identificeret i alt ni områder, som kan give udfordringer i forhold til at fremme i AMU og EUD. Disse er gengivet i figur 1. Figur 1: Områder som kan give udfordringer for i AMU og EUD Lærerkompetencer De Lokale Uddannelses Udvalg Undervisningens indhold Skolernes strategiske ledelse En definition af Målgruppen for Skolernes samarbejde med virksomhederne Uddannelsernes indhold Virksomhedskultur og løsninger inden for de ni områder På konferencen fremkom der mange eksempler på, hvilke konkrete udfordringer, der knytter sig til de ni områder. På konferencen blev der også udviklet ideer til, hvordan disse udfordringer kunne løses. Nogle af ideerne løser flere udfordringer, derfor kan ideen fremkomme under flere emner. og løsninger inden for de ni områder er oplistet i idekataloget på de næste sider. 3

4 Lærer kompetencer At ikke er en naturlig del af den faglige undervisning At lærerne ikke har kompetencer til at undervise i Læreruddannelsesmateriale i Efteruddannelse/faglæreruddannelse i for undervisere Casesamling af gode eksempler på best practice inden for, gerne videoklip og brug af youtube Centres of Exellence for faglærere, der underviser i Erfa-grupper mellem lærerne for at udvikle kompetencer inden for undervisning i er Mere teamorganisering af lærernes arbejde i forhold til gennemførelse af undervisning i Få skolens bestyrelse til at committe sig på at arbejde med undervisernes kompetencer inden for En pris, hvor Årets innovative skole udnævnes en gang årligt LUU sætte faglærernes kompetencer inden for på dagsorden Industriens Uddannelser etablerer forum til videndeling blandt faglærerne Få foreningen Danske Erhvervsskoler til at sætte emnet på deres dagsorden Flere gæstelærere fra videregående uddannelser og fra virksomheder i forbindelse med skoleundervisningen 4

5 Undervisningens indhold Nye læringsprocesser, som skal lære eleven at arbejde kreativt Skolernes evne til at undervise så elevens innovative evner udvikles er afgørende Behov for dynamiske undervisningsmaterialer, som kan tilpasses dagligt Skolerne skal i langt højere grad stimulere kommunikative evner, skriftlighed og formuleringsevne hos elever/kursister Innovation integreres i de eksisterende kompetencemål inden for AMU og EUD Innovation indarbejdes i lokale undervisningsplaner/kursusplaner gennem LUU IF og MI udarbejder guidelines for god undervisningspraksis i forhold til på industriens område Udvalg afholder møde med skoler for at udfolde forventninger til i undervisningen Tværfagligt samarbejde mellem skolerne, emneuger og opgaver på tværs af Brug af Ipad i undervisningen Brug af virksomhedsopgaver, som lægges på website og udskiftes løbende Brug af simuleringsopgaver i undervisningen Mere brug af gæstelærer Bruge rollemodeller i undervisningen Finde veje til at teste elevernes evner i (f.eks. som i DM i Skills) Finde og synligøre gode og praktiske eksempler på sfremmende undervisning i AMU og EUD Igangsætte forsøg med prøver, hvor innovative kompetencer kan testes, inklusiv involvering af skuemestre. Klæde skuemestre på til at spotte innovative kompetencer ved svendeprøven 5

6 Målgruppen for For lavt indgangsniveau for elever som starter på EUD Manglende motivation hos eleverne i forhold til Manglende modenhed hos eleverne kan være en barriere for at udvikle innovative kompetencer, da handler om at være nysgerrig og stille spørgsmål Innovation skal ind som fag allerede i folkeskolen for at vække kreativiteten Kompetenceafklaring før start på grundforløb Mentorordning i forhold til Lærer som konsulenter i forhold til elevens udvikling af innovative ideer Silence brainstorm som en del af undervisningen Flere metoder til at få ideer i fællesskab i undervisningen Træne eleverne i at stille spørgsmål Elevdifferentiering på EUD uddannelser, således at der bliver tre spor: 1. Ordinær EUD 2. EUX 3. Talentspor Flere EUD udbydere for at imødekomme de forskellige niveauer hos dem der begynder Stille værkstedsfaciliteter til rådighed uden for skoletid til elever med innovative ideer Problem- og projektorienteret undervisning (som bygger videre på folkeskolens koncepter) Indstifte en pris til innovative elever, kaldet Industriens Innovationsuddannelsespris Adopter en folkeskoleklasse på et EUD forløb og lave sammen med dem Styrke brobygning mellem erhvervss brancher og folkeskolen Vigtigt med lærer, som optræder begejstrede, er gode rollemodeller i forhold til og er inspirerende Stille eleverne opgaver, som er spændende og udfordrer deres fantasi Motivere elever til deltagelse i Young Entreprise og andre skonkurrencer Lave en naturvidenskabsfestival, hvor der indgår en sbørs 6

7 Uddannelsernes indhold At det i dag ikke er muligt at tage flere erhvervsuddannelser i et forløb Uddannelsernes faglige indhold vedr. ikke er synligt over for virksomheder og elever At s effekt i forhold til at skabe ikke er dokumenteret/syretestet At der er forskel på, hvordan er tænkt ind på de forskellige uddannelsesområder Der mangler åbenhed om værdien af som fag Mangler uddannelsesforløb, hvor flere fag er sammen og faggrænser brydes Bruge flere valgfag på tværs af uddannelser og kurser Nye uddannelsesstrukturer, hvor forskellige IF/MI uddannelser tænkes i helhed Orientere oplæringssansvarlige, LUU og skuemestre om sindholdet i uddannelser Faktapjecer som synliggør s indhold omkring Temaside om i på IU s hjemmeside Blog på IU s hjemmeside omkring i Dokumentere s værdi ved at få kursister/elever og virksomheder til at vurdere kursernes effekt på i virksomheden Spørgeskemaundersøgelse blandt LUU og skuemestre omkring Slutmålenes fokus på elevens innovative kompetencer skal afspejles i undervisningen Inden for AMU skal målene være mere fleksible for at kunne fremme innovative kompetencer Sikre at uddannelsens teoretiske og praktiske kompetencemål understøtter udvikling af innovative kompetencer 360 graders eftersyn af EUD og AMU i forhold til om målene fremmer innovative kompetencer i det omfang udvalgene ønsker Skabe større forståelse for, hvad har af betydning for virksomhedens resultater og medarbejdernes job Få en fælles forståelse af begrebet, som kan anvendes i forbindelse med udvikling fag og slutmål i de forskellige IF/MI uddannelser Give mulighed for tværfaglige forløb i EUD bekendtgørelsen Fremme samlæsning på skolerne 7

8 Virksomhedskultur Manglende ledelsesmæssig prioritering af på arbejdspladsen Frygt for fiasko kan være en barriere for på virksomheden Manglende opfølgning på stiltag kan stoppe processen efter endt uddannelse Virksomhederne vil se det som en indblanding i ledelsesretten, hvis udbydere af uddannelser stiller krav i forhold til Virksomhederne afstår fra at bruge offentlige uddannelser, hvis der er for mange krav til hvordan de skal oplære i Der skal være en befordrende kultur på virksomheden for at kan lykkes Forståelse for virksomhedens situation i den måde som tilrettelægges på Hav dialog med virksomhederne for at finde de gode historier Sætte det på dagsorden hos LUU, hvordan man kan understøtte i virksomhederne gennem Sikre at indgår som element i skolepraktikken Sikre, at der arbejdes med innovative projekter på EUD og AMU forløb Klæde kurister/elever på til, hvordan de kan sælge deres sviden til deres arbejdsplads, f.eks. gennem en session ved kursusafslutningen Klæde de oplæringsansvarlige på i forhold til Indskrive innovative praktikmål i uddannelsen Logbog med fastlæggelse af smål Vejledning til virksomhederne om, hvordan de kan sikre træning af innovative kompetencer i forbindelse med elevens praktikuddannelse 8

9 Skolernes samarbejde med virksomhederne At skolerne kan have svært ved at følge med udviklingen i virksomhederne Manglende samarbejde mellem skole og virksomhed Dårlig kommunikation mellem skole og virksomhed hindrer optimal læring Partnerskaber om mellem skoler og virksomheder på lokale niveau Udvalgene skal beskrive praktikmål vedr., herunder beskrive metode, proces og problemløsning. LUU skal følge op på, hvordan praktikmålene opfyldes (stille spørgsmål) Udvalgene skal synliggøre gode cases omkring skolevirksomheds samarbejde Skolens undervisere skal i praktik på virksomhederne Brug af gæsteundervisere fra virksomhederne i undervisningen Skolerne skal tilstræbe at bruge udfordringer fra virksomhedernes hverdag i undervisningen, da dette gør opgaverne spændende for eleverne Skolerne kan invitere praktikvirksomhederne på besøg under skoleophold, så virksomhederne kan følge med i elevens arbejde Bruge projektopgaver stillet af virksomhederne i undervisningen LUU besøge virksomhederne og høre deres behov/synspunkter De centrale udvalg skal støtte LUU s arbejde med at synliggøre virksomhedernes behov over for skolerne. 9

10 Skolernes strategiske ledelse Manglende parathed hos skolernes ledelse til at bruge undervisere udefra i forhold til Manglende fokus på i den strategiske ledelse hos skolerne Manglende fokus hos skolernes ledelse på, at undervisning i kræver et kulturskifte Skoleledelsen skal sikre, at lærerne opkvalificeres i forhold til at undervise i i forhold til virksomhedernes virkelighed Skoleledelsen skal sikre, at der skabes kontakt mellem skoler og undervisere på virksomhederne Udvalgene skal skabe overblik over, hvilke skoler, der har erfaring med bevidst at arbejde med Skolen skal indgå i partnerskaber omkring at udvikle fælles træning og metode om Skolernes ledelse skal i højere grad sikre, at output af synliggøres over for eleverne Skolens ledelse skal fremme nytænkning blandt underviserne og klæde dem på til denne opgave LUU skabe dialog med skolens ledelse omkring arbejdet med Drøftelser mellem centrale udvalg og skolernes ledelse omkring forventninger til i Medlemmer af skolernes bestyrelse skal spørge ind til indsatsen omkring i 10

11 De Lokale Uddannelses Udvalg LUU og organisations-udpegede medlemmer af skolernes bestyrelse ikke i høj nok grad får skolens arbejde med sat på dagsorden LUU får ikke i tilstrækkeligt omfang drøftet i forhold til Den Lokale Undervisningsplan (LUP) og det løbende arbejde med at kvalitetssikre LUU skal spørge ind til brug af gæstelærer og virksomhedsforlagt undervisning Bestyrelserne og LUU stille spørgsmål til hvordan skolerne planlægger at samarbejde med virksomhederne Finde gode eksempler på aktiv skolebestyrelse/luu En definition af Mangler klarhed over, hvad der ligger i begrebet. Skal have en definition af ellers kan vi ikke skelne mellem hvad der er optimering/forbedringer og hvad der er innovative aktiviteter Udvikle redskaber afdækning af virksomhedernes sniveau og sbehov Ordet skal indskrives i alle undervisningsplaner inden for AMU og EUD og skal herefter udfoldes på en lavpraktisk måde Den bundne projektopgave på EUD skal indeholde opgave i 11