Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne
|
|
- Bjørn Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside:
2 Undersøgelsesdesign Indledende kvalitativ interviewundersøgelse med 20 hjertepatienter Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interviews med udvalgt segment
3 Lidt om patienterne i undersøgelsen Repræsentativ stikprøve på Besvarelser fra hjertepatienter (svarprocent 63 %) Alle er registreret i 2010 som debuterende med hjerteklap, hjertesvigt, AMI, stabil eller ustabil angina
4 Hvordan fordeler deres deltagelse sig? 73 fik tilbudt rehabilitering 27 fik ikke tilbudt rehabilitering 61 startede 12 startede ikke 48 startede på alle tilbud 13 startede på nogle 44 gennemførte 4 faldt fra 9 gennemførte 4 faldt fra
5 Hyppigste årsager til fravalg af rehabilitering Jeg ville hellere selv finde en måde at komme mig på 42 % Jeg havde ikke behov for mere efterbehandling 34 % Efterbehandlingen startede da jeg ikke havde behovet 26 % Jeg kunne ikke deltage pga. mit helbred 24 % Jeg havde svært ved at komme pga. mit arbejde 18 % Jeg fik ikke noget nyt at vide 17 % Der blev ikke taget hensyn til mine behov 13 % Jeg blev forhindret (fx pga sygdom) 13 % De andre var meget sygere end mig 12 %
6 Mindre aktive i forløbet De ældre De syge Sygdommen fylder lidt Sygdommen fylder meget De raske De aktive Mere aktive i forløbet
7 De syge Oplever sig selv som kronisk syg Har opsøgt noget hjælp Savner hjælp Oplever at de har et dårligt helbred Kort eller ingen uddannelse Det kan være svært at overskue alle de ting jeg bør gøre Det er som om, han altid har travlt med det der rygning og den der kost, og ikke har tid til at høre på mig
8 De gamle Oplever sig ikke som syg Har ikke benyttet hjælp Deltog ikke i rehabilitering Savner ikke hjælp Kort eller ingen uddannelse Høj alder Der er ingen grund til at gøre et stort nummer ud af mig Jeg ser det ikke som en sygdom, for jeg har ikke levet over evne (..), men det er bare kommet. Når man er ældre, så kommer der jo flere skavanker
9 De raske Oplever sig selv som rask Er aktive, men selektive Bruger specifik hjælp Savner ikke hjælp Oplever at de har et godt helbred Det begrænser mig ikke på nogen måder, og jeg kan dyrke det idræt jeg vil, så det har ikke rigtig nogen betydning for mig Jeg gør det sammen som jeg gjorde før, og så føler man også at man er rask. Det er man, når man kan gøre det som man gjorde før Det var det, man skal bare se at komme videre i sit liv
10 De aktive Ser sig selv om særlig udsatte Opsøger alle mulige former for hjælp Savner mere hjælp Mellemlang/lang uddannelse Yngre hjertepatienter Er aktive Jeg har virkelig stort behov for hjælp og støtte på alle områder Jeg oplever mig selv som fysisk rask, men også mærket for livet. Jeg oplever, at jeg har været udsat for noget som har ændret mit liv fuldstændigt.
11 De ældre De syge De aktive De raske
12 De ældre De syge De aktive De raske
13 De ældre De syge De aktive De raske
14 De ældre De syge De aktive De raske
15 De 5 største udfordringer udpeget af patienter og pårørende & Patienternes anbefalinger og løsningsforslag
16 De 5 største udfordringer 1. Ringe kommunikation sundhedspersonale imellem og til patienten og pårørende 2. Manglende hjerterehabilitering : 3. Manglende ansvar for den medicinsk behandling og opfølgning. 4. Utilstrækkeligt samarbejde og koordinering om hjerterehabilitering mellem sygehus, kommune og almen praksis 5. Mangel på forskning i medicin, herunder bivirkninger
17 Kommunikation patienters anbefalinger Inden for en uge efter udskrivning skal patienten vide, hvad der skal ske Fælles IT-system skal sikre, at informationer om patienten ikke bliver tabt mellem to stole og minimereunødig ventetid Brug færre fagudtryk og tal dansk! - Kommunikationen skal målrettes patienten Bisidder eller mentorordning med patienter, som hjælper andre patienten Kontaktpersonordningen på sygehuset skal fungere.
18 Manglende hjerterehabilitering Alle skal have en rehabiliteringsplan, når de udskrives fra hospitalet. Grundig samtale inden rehabiliteringen, så man bliver set som en individuel person. Der skal være en kontaktperson til rehabilitering i kommunen en som kender til både offentlige, frivillige og andre tilbud til patienterne Hjerteven eller besøgsven, som kan give psykisk støtte og praktisk hjælp En opsøgende kontakt til patienten, der er udskrevet, senest en uge efter udskrivelsen Tilbud til pårørende
19 Manglende ansvar for den medicinsk behandling og opfølgning Den praktiserende læge har ansvaret og skal have mulighed for at konsultere specialister Lægen skal være rustet til at rådgive patienter om medicinering. De skal spørge om medicin og bivirkninger Retningslinjerne for medicinsk behandling skal følges Patienter skal tilbydes halvårlige check som fast procedure fx indkaldes til kontroller via sms og mails Fælles IT-system for alle sygehuse, læger, sundhedscentre Mulighed for online konsultation, fx via Skype, med hjertelæge fra hospital og hos egen læge
20 Utilstrækkeligt samarbejde om rehabilitering mellem sygehus, kommune og almen praksis En koordinerende person på sygehuset og i kommunen som følger patienten Alle patienter skal ved udskrivelse have en tid i hjemkommunen hos den kommunale tovholder Samme praksis bør benyttes, når patientforløbet afsluttes i kommunen, og patienten skal videre Automatisk henvisning til alle instanser om rehabiliteringen, når patienten udskrives fra sygehuset IT-systemer skal kunne samarbejde på tværs af sektorer, regioner og kommuner. Fx skal kommunen selv kunne trække de relevante oplysninger om patienten
21 Mangel på forskning i medicin og bivirkninger Sundhedsstyrelsen skal lave patientevaluering efter tre år om bivirkninger finansieret af medicinalfirmaet Bedre oplysning om indberetningsmuligheder af bivirkninger fra patienterne Mere forskning i hvordan medicinen skal reguleres efter udskrivning. De praktiserende læger regulerer ikke de følger bare trop på hjertelægerne Hvis mere forskning ikke må koste penge, kræver det bedre samarbejde mellem praktiserende læge og sygehuset, så viden om bivirkninger bliver opsamlet og gjort til en del af forskningen En forløbskoordinator skal tilknyttes under patientens indlæggelse og i op til tre år efter udskrivning af patienten mhp forskningen i patienters bivirkninger.
22 Bilag
23 Alder
24 Hvad fik de tilbudt?
25 Uddannelse
26 Hvad er vigtig for en god rehabilitering? At få viden om hvad jeg selv kan gøre for at forebygge 90 % At få relevant viden om sygdom og behandling 86 % At den varer så længe som jeg har brug for det 82 % At den er tilpasset mine behov 81 % At jeg kan starte med det samme 76 % At få prøvet mine fysiske grænser af i trygge rammer 75 % At det finder sted i nærheden af min bopæl 74 % Godt socialt samvær 62 % At der er fokus på andet end sygdom og behandling 55 % At få hjælp til de psykiske følger 55 %
27 Information ved udskrivelsen
28 Oplevelsen af hjælp og støtte
29 Hvornår var behovet for hjælp størst?
30 Hvordan går det patienterne?
31 Oplevet helbred sammenlignet med før hjertesygdom
32 Livskvalitet
33 Bekymringer i hverdagen
34 Oplever de sig som hjertepatienter?
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereHjertesyges ønsker og behov. En interview- og spørgeskemaundersøgelse gennemført af Rådgivende Sociologer ApS for Hjerteforeningen 2012
Hjertesyges ønsker og behov En interview- og spørgeskemaundersøgelse gennemført af Rådgivende Sociologer ApS for Hjerteforeningen 2012 2012 1 kapitel 1 Om rapporten Hjertesyges ønsker og behov Rapporten
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereResultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Læs mereHJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereForslag. Lov om ændring af sundhedsloven
Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. december 2009 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn
Læs mereAnalyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.
Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,
Læs mereTEMADAG OM REKRUTTERING TIL FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM. Rødovre den 19. Februar 2018
. TEMADAG OM REKRUTTERING TIL FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM Rødovre den 19. Februar 2018 Formål med temadagen Formålet med temadagen er at dele viden og erfaringer om rekruttering
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereKommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereKategorisering og videre arbejde med nye ideer fra borgermøde i Region Nordjylland
Kategorisering og videre arbejde med nye ideer fra borgermøde i Region Nordjylland Nye ideer fra borgermødet i Region Nordjylland i februar 2015 er beskrevet i nedenstående skema. I venstre kolonne er
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereMEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL
4. marts 2019 Jytte Møller, Oksbøl 1 MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL Gå hjem møde om demens og antipsykotisk medicin 27. februar 2019 Jytte Møller, praktiserende læge Oksbøl 4. marts 2019
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Læs mereHorsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt
Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereEr det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008
Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs mereGODE RÅD. Det gode behandlingsforløb efter ulykken ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Det gode behandlingsforløb efter ulykken ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Behandling efter en ulykke Når du er i behandling Der er mange veje gennem sundhedssystemet efter en ulykke. Hvilke tilbud
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereTil den ældre medicinske patient
Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Til den ældre medicinske patient www.integratedcare.dk Et mere overskueligt og sammenhængende behandlingsforløb
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereBeredskabsforslag. Budget 2016-19
Harmonisering af sygepleje Ændringer i driftsbudgettet 1.200 1.700 1.700 1.700 I Skive Kommune har man som en af landets eneste kommuner haft en privat leverandør af sygepleje siden 2003. Ordningen har
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereÆldre medicinske patienters værdighed
Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk
Læs mereTrondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team
Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer
Læs mereRegionsældrerådets forslag til input til ny Sundhedsaftale okt
Regionsældrerådets forslag til input til ny Sundhedsaftale okt. 2018. ---set med den ældre borgers/patients øjne. Det er vigtigt at der indgås gensidigt forpligtende aftaler mellem regioner, kommuner og
Læs mereProjektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereLUP Psykiatri 2016 Patientundersøgelse for. Frederiksberg Centeret. Svar og svarprocenter i undersøgelsen
18. Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for? 1 DK (n=5943) 53% 19. Får du klar information om medicinens virkning og eventuelle bivirkninger? Enhed (n=1) DK (n=4508) 4
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende
Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereSamarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale
Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres
Læs mereDet tværsektorielle lungeteam
Det tværsektorielle lungeteam - en indsats til borgere med KOL i Aarhus Kommune www.auh.dk Tak for støtte til: Novo Nordisk Fonden Helsefonden Kong Christian den Tiendes Fond Lungeforeningens Forskningsfond
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereHjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1
Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Denne pjece henvender sig til dig, der har været indlagt på hjertemedicinsk afdeling M1, Regionshospitalet
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital
LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende
Læs mereOpsamling på gruppedrøftelser
Arrangement for patienter og pårørende om ny sundhedsaftale d. 8. sep. 2014 Opsamling på gruppedrøftelser Hvad er særlig vigtigt, når vi skal sikre sammenhæng ved udskrivelse fra sygehuset til hjemmet?
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereRegionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.
N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering
Læs mereGUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen
GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen Susanne Christensen Integreret undervisning i kongenit kardiologi 2017 GUCH-sygeplejersker 8523/3143/4 Hvad arbejder vi med i GUCH-funktionen og i teamet
Læs mere2014-2015. Politisk Program
2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereStøtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning
Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Krydstabeller for planlagt indlagte patienter på
REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for planlagt indlagte patienter på Urinvejskirurgisk Afdeling K Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs merePlastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71
Læs mereMedicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital
Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V (361 på Nørrebrogade) Aarhus Universitetshospital Spørgeskemaet er udsendt til 214 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 30. oktober
Læs mereHæmatologisk afdeling Herlev Hospital
Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik
Læs mereProgram for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?
Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereParterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.
REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereDet offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er
Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereOg så røg jeg i mit eget pakkeforløb
Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der
Læs mereVelkommen til konference for kontaktsygeplejersker
Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen 10-12 Hjertesundhed og social ulighed hvad virker og hvad virker
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere