Budget Forslag til. Budgetoverslagsår Budgetforslaget tager udgangspunkt i overslagsårene , jf. ajourført budget 2009.

Transkript

1 Forslag til Budget 2010 Budgetoverslagsår Budgetforslaget tager udgangspunkt i overslagsårene , jf. ajourført budget I budgetforslaget er endnu ikke indarbejdet konsekvenser af aftalen om regionernes økonomi for Forslag til udmøntning heraf m.v. fremlægges i forbindelse med 2. behandlingen. Til brug for 1. behandlingen er udarbejdet sidepapirer, hvori kort redegøres for bl.a. status for budgetforslaget, hovedelementerne i økonomiaftalen og disses konsekvenser for regionen, finansiering m.v.

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Fælles om Region Syddanmark Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Fælles formål og administration, Renter m.v. og Balance Bevillingsregler m.v...139

4

5 1. Fælles om Region Syddanmark 1

6 Generelt 1.1 Indholdsfortegnelse 1.1 Indholdsfortegnelse Driftsbudget/resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Hovedoversigt Om regionens økonomi Aftalen om regionernes økonomi for Den politiske og administrative budgetproces

7 Hovedoversigt 2010 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsindtægter: Takstbetalinger, Ekskl. Objektiv finansiering Øvrige driftsindtægter Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger: Driftsomkostninger Fælles formål og administration Renter Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering: Bloktilskud fra staten Objektive finansieringsbidrag Kommunale grund- og udviklingsbidrag Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag Aktivitetsbestemte tilskud fra staten Tilskud fra bløderudligningsordning Finansiering i alt Driftsresultat Investeringsbudget Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Investeringer: Investeringer Investeringer kt Investeringer i alt

8 Hovedoversigt 2010 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse Social og Regional Regionen kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsresultat Likviditetsreguleringer til driftsresultat: + afskrivninger intern forrentning 0 0 +/- regulering af varebeholdninger /- regulering af feriepenge /- regulering af pensionshensættelse /- øvrige periodiseringer Likviditetsvirkning af drift i alt Likviditetsreguleringer vedr. investeringer: - køb af anlægsaktiver - igangværende arbejder igangværende arbejder kt salg af anlægsaktiver Likviditetsvirkning af investeringer i alt Likviditetsvirkning af drift og investeringer Likviditetsreguleringer til fælles- og finansieringsposter: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån - afdrag på lån forrentning af interne lån +/- øvrige finansielle poster +/- værdiregulering af likvide aktiver Øvrige likviditetsforskydninger i alt Årets samlede likviditetsvirkning Likvider primo budgetåret Likvider ultimo budgetåret

9 Hovedoversigt 2010 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse kr Sundhed: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Social og Specialundervisning: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt, inkl. takstbetaling Driftsresultat Regional Udvikling: Driftsindtægter i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat før finansiering Finansiering i alt Driftsresultat Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Fælles formål og Administration Investeringer i alt

10 Generelt 1.4 Om regionens økonomi Regionernes økonomi er opdelt i tre aktivitetsområder: Sundhed Social og specialundervisning Regional Udvikling. Tre adskilte kasser med hver deres finansiering Der er tale om adskilte områder hver med deres særskilte finansiering. Regionens løbende indtægter er som udgangspunkt således reserveret et af områderne. Det gælder både for tilskuddene fra staten og bidragene fra kommunerne. Det indebærer, at der ikke kan foretages tværgående prioritering mellem områderne. Opdelingen af økonomien i aktivitetsområder indebærer endvidere, at der ved brug af fordelingsnøgler skal foretages en fordeling af dels de administrative fællesomkostninger, dels de finansielle omkostninger på hvert af de tre områder. Regionerne har ikke adgang til at udskrive skat. Det vil sige, at al finansiering af regionernes aktiviteter kommer udefra fra dels staten, dels kommunerne. Balancekrav Hvert af områderne er omfattet af et krav om balance. Vedr. Social og specialundervisning skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne opgjort efter omkostningsbaserede principper. Tilsvarende gælder for Regional Udvikling. Driften af tilbud på social- og specialundervisningsområdet er bortset fra nogle særlige administrative opgaver finansieret fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Disse opgaver hviler således i sig selv og medfører ikke nettoomkostninger eller -indtægter for regionen. Området skal budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Størrelsen af det forventede årsresultat og det samlede akkumulerede resultat drøftes i kontaktudvalget. Over- eller underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Nettoomkostninger vedr. Regional Udvikling skal finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og skal dermed budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Over- eller underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Kravet om et årsresultat, der er større end eller lig med nul er udtryk for, at årets driftsomkostninger svarer til driftsindtægterne, og at årets ressourceforbrug er finansieret, og at ændringen i kapitalgrundlaget (afskrivninger) kan reetableres, og at eventuelt underskud fra tidligere år er udlignet. Ved opgørelsen af årsresultatet indgår ikke de to områders likviditetsmæssige træk eller overskud (mellemregningskonto) i forhold til regionens samlede virksomhed. Vedr. Sundhed skal der være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, opgjort efter udgiftsbaserede principper. I modsætning til Social og specialundervisning og Regional Udvikling indgår likvide aktiver fra regionens finansieringsvirksomhed, f.eks. forbrug af likvide aktiver og lånoptagelse, ved opgørelsen af balancekravet. For så vidt angår Sundhed skal årets nettoudgifter finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og dermed budgetteres i balance. Ved underskud i et år er der ikke krav om, at dette skal udlignes i efterfølgende år. 6

11 Generelt 1.5 Aftalen om regionernes økonomi for 2010 De årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for Region Syddanmarks budget og økonomiske politik. Aftalen for 2010 blev indgået 13. juni Indledning I de senere år er der sket en betydelig styrkelse af indsatsen på sundhedsområdet. Der er sket en markant forøgelse af kapaciteten samtidig med, at der har været fokus på at sikre høj kvalitet i behandlingen. Regionerne har ansvaret for mange, komplekse og vigtige opgaver inden for sundhed, socialområdet, regional udvikling mv. Den indsats regionerne leverer på hvert ansvarsområde nyder anerkendelse i befolkningen - ikke mindst på sundhedsområdet, hvor synligheden af regionernes indsats er stor. Indsatsen for en fortsat fornyelse og udvikling af et godt og velfungerende sundhedsvæsen skal videreføres. Indsatsen skal tilpasses den situation som global og dansk økonomi befinder sig i, med en brat afmatning efter nogle år med kraftig højkonjunktur. Et fortsat fokus på bedre ressourceanvendelse, øget produktivitet og effektivitet på sundhedsområdet er derfor vigtigt. Dertil kommer, at der med kvalitetsreformen er igangsat en række kvalitetsfremmende initiativer til understøttelse af en fortsat kvalitetsudvikling i det danske sygehusvæsen. 2. Økonomiske rammer Hensynet til en holdbar udvikling i de offentlige finanser kræver, at det offentlige forbrug og de offentlige investeringer flugter med de rammer, der er fastlagt i 2015-planen. Der er for 2008 konstateret en budgetoverskridelse på sundhedsområdet. Denne udvikling skal ses i lyset af en aktivitetsudvikling i 2008, der ligger en del under det forudsatte og finansierede niveau. Det tillægges afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres således, at regionernes udgifter i 2010 både i budgetterne og i regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen. For regionerne under ét vil der være en samlet balance på hvert af områderne i den regionale økonomi i I forberedelserne af økonomiforhandlingerne vedr drøftes de anvendte forudsætninger for pris- og lønskønnet for Økonomiske forudsætninger vedr. Sundhed Der er i aftalen taget udgangspunkt i det forventede aktivitetsniveau for 2009, svarende til en aktivitetsvækst på sygehusene på 3,5 pct. i forhold til Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2010 med 1,9 mia. kr. til bl.a. kræft- og hjerteindsatsen. Det tilvejebringes ved et realløft på 832 mio. kr. og produktivitetsforbedringer på 2 pct. Samlet er der aftalt et løft af udgiftsniveauet fra 2009 til 2010 til sygehusområdet på mio. kr. Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne (ekskl. medicintilskud) på mio. kr. i Der er samlet forudsat et niveau for anlægsudgifterne (brutto) på mio. kr. i Heraf hensættes mio. kr. til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte. Der afsættes endvidere en øremærket ansøgningspulje på 250 mio. kr. i 2010 til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Endvidere afsættes 200 mio. kr. som låneramme i 2010 til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Lånerammen fordeles efter bloktilskudsnøglen. Det er lagt til grund for aftalen, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2010 udgør mio. kr. 75 pct. af en eventuel afvigelse mellem dette beløb og udgifterne i regnskabet for 2010 reguleres over bloktilskuddet og fordeles i 2011 på regionerne med en foreløbig midtvejsregulering i 2010 i regionernes bloktilskud. Det statslige bloktilskud udgør mio. kr. i 2010, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet på akt vedr Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør i mio. kr. I 2009 forventes sygehusene at præstere en aktivitetsstigning på 3,5 pct. svarende til en produktionsværdi på mio. kr. (10-PL) ekskl. puljer. I 2010 forventes en yderligere aktivitetsstigning på 3,5 pct. svarende til en forventet produktionsværdi på mio. kr. De forventede produktionsværdier i 2009 og 2010 er opgjort under forudsætning af en produktivitetsvækst på 2 pct. i begge år. Udgangspunktet for regionernes bidragsfastsættelse vil være et grundbidrag på kr. pr. indbygger, svarende til mio. kr. Det er lagt til grund for finansieringsbalancen, at den kommunale medfinansiering i form af aktivitetsbestemte bidrag udgør mio. kr. i Økonomiske forudsætninger vedr. Regional Udvikling Der er aftalt et samlet niveau for nettodriftsudgifterne på området for regional udvikling på mio. kr. i Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør mio. kr. i 2010, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet på akt vedr Udgangspunktet for regionernes bidragsfastsættelse vil være et grundbidrag på 120 kr. pr. indbygger, svarende til 663 mio. kr. Øvrige økonomiske forudsætninger Udgifterne til medicintilskud i 2008 udgjorde mio. kr. på landsplan. Via den aftalte medicingaranti 7

12 Generelt nedreguleres bloktilskuddet i 2009 med 75 pct. af mindreudgifterne i regionerne i forhold til det forudsatte niveau. Det skønnes, at udgifterne til medicintilskud i 2009 udgør mio. kr. på landsplan. Via den aftalte medicingaranti nedreguleres bloktilskuddet i 2009 med 75 pct. af mindreudgifterne i regionerne i forhold til det forudsatte niveau. Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra er fastsat til 2,7 pct. (ekskl. medicintilskud). For regional udvikling er pris- og lønudviklingen fra fastsat til 3,4 pct. Den samlede pris- og lønregulering på det regionale område fra er fastsat til 2,5 pct. inklusive medicin. Hovedpunkter på sundhedsområdet vedr. aktivitet og økonomi i aftalerne for 2009 og 2010 er sammenfattet nedenfor: Hovedpunkter i aftalerne for 2009 og 2010 sundhed 2009-aftale 2010-aftale Udgangspunkt Faktisk ,9 pct. Faktisk ,5 pct. Aktivitet Aktivitetsstigning 3,5 pct. 3,5 pct. Produktivitetsvækst 2 pct. 2 pct. Driftsloft og forudsat anlægsniveau Ja Ja Realvækst, ekskl. medicintilskud mio mio. (finanslov) mio. (finanslov) mio. Effektiviseringskrav ud over 2 pct mio. - Økonomi 310 mio. 272 mio. Medicintilskud, vækst 75 pct. garanti 75 pct. garanti Lånepulje, apparatur Del af samlet investeringsramme 200 mio. Indenrigs- og socialministeren kan i overensstemmelse med de økonomiske forudsætninger for aftalen ved dispensation give mulighed for refinansiering af afdrag i Et nedsat udvalg vurderer mulighederne for at styrke det generelle kommunale incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinansiering. Der gøres status på udvalgsarbejdet i efteråret 2009, mens den endelige afrapportering foreligger i foråret I det omfang afrapporteringen lægger op til ændringer i den nuværende model for kommunernes medfinansiering skal evt. byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommuner og regioner ses i sammenhæng med Finansieringsudvalgets arbejde. Decentral kompetence og ansvar på sundhedsområdet Regionerne er ansvarlige for at løfte sundhedsområdet og sikre borgerne sygdomsbehandling af høj kvalitet. En væsentlig del af opgaven er at sikre sammenhæng og styring af aktiviteten i det regionale sundhedsvæsen under ét, der i dag omfatter aktivitet hos de offentlige sygehuse, de private sygehuse og klinikker, de praktiserende læger og speciallæger og en række øvrige praktiserende sundhedspersoner. Der er behov for en stærk, regional økonomistyring. En tæt og løbende opfølgning på den økonomiske udvikling er grundlaget for, at regionsrådene i tide kan foretage de budgetændringer og omprioriteringer, der evt. er nødvendige i lyset af den konstaterede udgifts- og indtægtsudvikling i den enkelte region. Det er i den forbindelse væsentligt, at aktiviteten på sygehusområdet, herunder aktivitet på andre regioners sygehuse via reglerne om frit sygehusvalg samt aktivitet på private sygehuse mv. som følge af reglerne om udvidet frit sygehusvalg, ses under ét i forhold til den aftalte aktivitetsforudsætning og de fastlagte økonomiske rammer. Der igangsættes et arbejde med henblik på at udbygge og standardisere økonomiopfølgningsformen til brug for regionerne og de centrale myndigheder. Formen skal endvidere benyttes i forbindelse med de regionale kvartalsindberetninger til Indenrigs- og Socialministeriet. 3. Genindførelse af det udvidede frie sygehusvalg Det udvidede frie sygehusvalg genindføres automatisk den 1. juli 2009 og dermed patientens ret til behandling efter én måned. I henhold til aftalen mellem regeringen og Danske Regioner den 1. april 2009 vil samarbejdet mellem regionerne og den private sygehussektor følge en tostrenget proces. Som led i første fase er den 12. juni 2009 indgået en aftale om afregningstakster mellem Danske Regioner og de private sygehuse og klinikker. Af aftalen fremgår bl.a., at Takstreduktionen afspejler en væsentlig forøgelse af den samlede volumen på det somatiske område inden for det udvidede frie sygehusvalg. Større volumen giver mulighed for mere hensigtsmæssig opgavetilrettelæggelse på private hospitaler og lavere omkostninger til de ekstra behandlinger. Endvidere at Danske Regioner har tilkendegivet at ville tage initiativ til et arbejde, der skal munde ud i en række værktøjer, som kan anvendes ved fremtidige udbud af sundhedsydelser. Der er hermed et godt grundlag for at konkurrenceudsætte flere behandlinger. Der følges op herpå forud for udmeldingen af referencetakster i efteråret Fra 1. januar 2010 justeres yderligere i samarbejdet mellem regionerne og de private sygehuse og klinikker, således at afregningen for patienter, der benytter det udvidede frie sygehusvalg, fremover sker til en forhandlet pris med udgangspunkt i referencetakster. Referencetaksterne fastsættes ud fra omkostningsniveauet i den del af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typer af behandlinger mest omkostningseffektivt. Regeringen udmelder referencetaksterne senest 1. oktober

13 Generelt De private sygehuse, der indgås aftale med, skal omfattes af kvalitets- og dokumentationskrav, der modsvarer de offentlige sygehuses krav. Regeringen vil søge tilslutning til, at der fra 1. januar 2010 i tilfælde af uenighed mellem parterne i konkrete sager, der vedrører aftaler indgået i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, etableres en uafhængig voldgiftsinstitution. Grundlaget for fase 2, der starter 1. januar 2010, herunder referencetakster og voldgiftskonstruktion, drøftes med Danske Regioner. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner vil fremadrettet monitorere ordningen med inddragelse af de private aftaleparter. 4. Proces for investeringer i en moderne sygehusstruktur Regeringen har afsat 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden til investeringer i en moderne sygehusstruktur i perioden , hvormed der er skabt grundlag for et markant løft af det danske sundhedsvæsen. Med tillæg af regional egenfinansiering giver det grundlag for, at der samlet kan igangsættes investeringer for 40 mia.kr. i en moderne sygehusstruktur over de kommende år. Ekspertpanelet foretager i 2010 en indstilling til regeringen om, hvordan de resterende midler til sygehuse fra kvalitetsfonden skal udmøntes (fase 2). Regionerne indsender projekter til ekspertpanelet senest 1. juni Ekspertpanelets indstilling til regeringen vedr. fase 2 afgives medio november Regeringen meddeler efter drøftelse med Danske Regioner foreløbige tilsagn om midler til konkrete investeringsprojekter. Når de sidste endelige tilsagn er givet, ophører ekspertpanelets opgaver. Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og moderne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og vedligeholdelse af sygehusene. Med et endeligt tilsagn til konkrete investeringsprojekter er det regionsrådenes kompetence og ansvar som bygherrer at realisere de kommende investeringsprojekter med de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt, og inden for de fastlagte økonomiske rammer. De store investeringsprojekter stiller krav til en tæt og løbende politisk styring i regionerne med fokus på økonomi, tid og risiko. Det indebærer bl.a. regionalpolitisk tilsyn i hele byggeforløbet, etablering af en betryggende projektstyringsorganisation, en systematisk risikovurdering og en løbende afrapportering, inkl. uvildig attestation og opfølgning i regionsrådene. Den endelige finansiering for de konkrete projekter fastlægges i forbindelse med det endelige statslige tilsagn. De enkelte finansieringskomponenter er: støtte fra kvalitetsfonden regional egenfinansiering regional låneadgang (12,5 pct. af den samlede ramme). Den årlige udbetaling er betinget af, at regionen på kontoen har hensat den forudsatte egenfinansiering i henhold til tilsagnet. Regionernes egenfinansiering af projekter med støtte fra kvalitetsfonden skal i hovedsagen komme fra regionernes ordinære anlægsrammer, hvorfra den forudsatte hensættelse foretages. Regionerne hensætter fra 2010 årligt 1 mia. kr. efter bloktilskudsnøglen. Låneadgangen, som modsvarer fremtidigt salgsprovenu for nedlagte sygehusbygninger, udgør op til 1/3 af den samlede regionale egenfinansiering til et projekt svarende til 12,5 pct. af den samlede ramme inkl. regional egenfinansiering. Låneoptagelsen tilknyttes de år, hvor finansieringsbehovet er størst. 5. Den Danske Kvalitetsmodel Den Danske Kvalitetsmodel skal fremme kontinuerlig, faglig og organisatorisk kvalitetsforbedring af patientforløbene. Til etableringsomkostninger m.v. afsættes 37,5 mio. kr. i 2009 og herefter 112,5 mio. kr. årligt i Kræft Regionerne har foretaget store investeringer i nyt kræftapparatur og personalet har ydet en stor indsats for at implementere kræftpakkeforløb. Hermed er der skabt grundlag for en kræftbehandling af høj kvalitet uden unødig ventetid, hvor patienten oplever et effektivt og trygt forløb med den rette information undervejs. 7. En forstærket forebyggelsesindsats Dokumentationsgrundlaget for forebyggelsesindsatsen styrkes. Regeringen fremlægger i 2009 en national handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen. 8. En forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Der er afsat 590 mio. kr. fra kvalitetspuljen til en forstærket kronikerindsats i regioner og kommuner i perioden Der er i økonomiaftalen for 2009 indgået aftale om den overordnede anvendelse og fordeling af midlerne. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse igangsætter ansøgningsproceduren hurtigst muligt for at påbegynde behandling af ansøgninger allerede i 2009 mhp. udmøntning i perioden frem til

14 Generelt 9. Psykiatri Der afsættes 250 mio. kr. til en øremærket ansøgningspulje til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer. De resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Ved udmøntningen af puljen vil blive lagt vægt på en forbedret anvendelse af de knappe personaleressourcer. Sundhedsstyrelsen er på vej med en national strategi for psykiatri. Danske Regioner har ligeledes udarbejdet en strategi for indsatsen på det psykiatriske område. Med udgangspunkt heri vil regeringen med inddragelse af Danske Regioner udarbejde en handlingsplan på psykiatriområdet. Planen drøftes med satspuljepartierne i efteråret Bedre ressourceanvendelse på sundhedsområdet Der er behov for fortsat fokus på bedre ressourceanvendelse, øget produktivitet og effektivitet. Analyse af aktivitet i sygehusvæsenet En større del af aktivitetsstigningen på sygehusene sker via en højere produktionsværdi pr. patient, mens en mindre del kan tilskrives behandling af flere nye patienter. Denne udvikling analyseres nærmere. God administration og effektivt indkøb i regionerne Der er igangsat en analyse, der skal belyse mulighederne for at effektivisere regionernes administration ved en yderligere tilpasning og samling af regionernes opgaver. Regionerne har mulighed for at effektivisere deres indkøb bl.a. ved at tilslutte sig de indkøbsaftaler, som staten har indgået i 3. fase af det statslige indkøbsprogram. Regionerne vil desuden få mulighed for at tilslutte sig udvalgte aftaler i 4. fase af Statens Indkøbsprogram. Effektiv styring på sygehusområdet Med henblik på at understøtte et stabilt driftsgrundlag i regionerne, bidrage til en effektiv økonomi- og takststyring å sygehusområdet samt understøtte det ledelsesmæssige grundlag for udbredelsen af effektive behandlingsforløb gennemføres analysearbejdets anbefalinger vedr. serviceeftersyn af DRG-systemet udvikling af DRG-systemet og takststrukturen økonomisk styring på sygehusområdet synliggørelse og udbredelse af omkostningseffektive behandlinger. Sygehusmedicin Der igangsættes tiltag, der kan reducere væksten i udgifterne til sygehusmedicin. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Lægemiddelindustriforeningen har i juni 2009 indgået aftale om en reduktion af listepriserne på 5 pct. pr. 1. januar 2010 på sygehusmedicin. Aftalen betyder, at regionerne kan indkøbe sygehusmedicin til lavere priser og dermed frigøre ressourcer. Regionerne forstærker arbejdet med at skabe konsensus og forpligtende rammer på klinisk niveau, så medicinanvendelsen på tværs af regionerne i højere grad ensartes. Der skal desuden etableres det nødvendige grundlag for at tilvejebringe national konsensus om rekommandationslister og behandlingsvejledninger, som kan lægges til grund for regionernes fælles indkøb af sygehusmedicin. Øvrige initiativer Med henblik på at fremme udnyttelsen af kapaciteten på de offentlige sygehuse opgøres i fremtiden erfarede ventetider til udvalgte operationer og behandlinger på regionsniveau. Analysen vedr. bedre udnyttelse af apparatur gennemføres inden udgangen af Der offentliggøres fortsat sammenlignelige målinger af produktiviteten på bl.a. sygehusniveau samt for udvalgte afdelinger. Analyserne skal videreudvikles på et stadigt lavere niveau. 11. Øvrig sundhed Sundheds-IT Der etableres et landsdækkende Fælles Medicinkort, der udrulles i samtlige regioner, praktiserende læger og kommuner inden udgangen af Med Finansloven 2009 om investering i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer er der afsat en reserve på 80 mio. kr. til implementering af Fælles Medicinkort. Det Fælles Medicinkort skal bidrage til at løfte politiske visioner om bedre medicineringsprocesser og reducere antallet af medicineringsfejl i sundhedsvæsenet. Samtidig vil Det Fælles Medicinkort forbedre og effektivisere arbejdsgangene på tværs af de enkelte sektorer. Det er et regionalt ansvar at sikre udviklingen af sundheds-it, idet staten medvirker til at fremme udviklingen gennem medvirken til fælles løsninger og koordination. I fællesskab færdiggøres en samlet analyse af de økonomiske og styringsmæssige rammer for sundheds-it fremadrettet. Arbejdet med udmøntning af den fælles digitaliseringsstrategi videreføres og tages op i forbindelse med økonomiforhandlingerne for Regeringen vil søge tilslutning til en lovændring, der sikrer, at patienter fremover får ubegrænset adgang til alle egne fremtidige journaloptegnelser. Digital forvaltning Der afholdes en edag3 den 1. november 2010 under overskriften Nem adgang til det offentlige på nettet. 10

15 Generelt Konkurrenceudsættelse Med henblik på at udvikle et samlet billede af den offentliges sektors brug af private leverandører og konkurrenceudsættelse udarbejdes statistik herom på det regionale område parallelt til det kommunale område. Afbureaukratisering Afbureaukratiseringsindsatsen er en vigtig dagsorden på det regionale sundhedsområde med henblik på at give medarbejderne mere tid til kerneopgaven og sikre, at der foreligger pålidelig og rettidig dokumentation. Der er iværksat en række initiativer for at identificere forenklingsforslag. Opgaveglidning i sygehusvæsenet Der udarbejdes et katalog over gode eksempler. Sigtet er at indgå en politisk aftale om det fremtidige arbejde om opgaveglidning i efteråret Parterne er enige om at styrke arbejdet med opgaveglidning som middel til mere effektiv opgaveløsning i sygehusvæsenet. Danske Regioner etablerer en national referencegruppe, som skal sikre en systematisk gennemgang, opsamling samt spredning af viden og erfaring om opgaveglidning. Praktikpladser Regeringen og Danske Regioner vil i det tidlige efterår drøfte mulighederne for yderligere at øge antallet af kommunale og regionale praktikpladser. Løn-, ansættelses- og ledervilkår i den offentlige sektor Lønkommissionen skal kortlægge, analysere og drøfte spørgsmål i relation til løn-, ansættelses- og ledelsesvilkår i den offentlige sektor, herunder se på mulighederne for en mere enkel og fleksibel anvendelse af løn- og ansættelsesvilkårene. Kommissionens arbejde afsluttes i maj Regional udvikling Regeringen og de regionale vækstfora og beskæftigelsesråd drøfter den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation i de enkelte regioner i lyset af den internationale økonomiske afmatning. I forlængelse heraf indgås aftaler inden for eksisterende økonomiske rammer om tillæg til partnerskabsaftalerne i juni Der er enighed om at følge implementeringen af aftalerne og vurdere behovet for nye initiativer, der kan indgå i en ny partnerskabsaftale fra Særlige udvalg i regionerne Den tidsmæssige betingelse for at vederlægge særlige udvalg af midlertidige karakter udvides fra et til to år. Aftalen findes i sin helhed på Finansministeriets hjemmeside Den politiske og administrative budgetproces Det særlige udvalg vedr. budgetprocedure fremlagde som led i sit arbejde i februar 2008 forslag til overordnet proces for budget 2009 m.v. Den overordnede proces for budget 2010 viderefører udvalgets overvejelser og anbefalinger. Procedurekrav vedr. budgetproces Der er få, formelle krav med hensyn til tidsplan, form og indhold. Det gælder bl.a. at forretningsudvalget senest 15. august skal udarbejde forslag til budget for det kommende år, at forslag til budget skal undergives to behandlinger i regionsrådet med minimum tre ugers mellemrum, at 1. behandlingen i regionsrådet skal foregå senest 24. august, at forslag til kommunale grund- og udviklingsbidrag skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest 1. september, at 2. behandlingen/budgettets vedtagelse skal foretages i regionsrådet senest 1. oktober, og at årlig rammeaftale med kommunerne om regionsrådets etablering, tilpasning og udvikling af tilbud inden for social- og specialundervisningsområdet skal indgås senest den 15. oktober. Inden for disse tidsmæssige rammer kan regionsrådet således selv tilrettelægge budgetprocessen. Politisk budgetproces Budgetprocessen i Region Syddanmark afspejler for det første, at regionerne ikke har stående, budgetansvarlige udvalg, dvs. den politiske behandling sker i dels forretningsudvalg, dels regionsråd. De ydre rammer og vilkår for regionernes økonomi indebærer for det andet, at de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner indtager en meget central rolle i processen. 11

16 Generelt I forhold til Sundhed omfatter økonomiaftalen således typisk krav om udvikling i aktivitet og produktivitet, realvækst, evt. øremærket særlige formål, udgiftslofter vedr. drift og anlæg/investeringer samt finansiering. Vedr. Regional Udvikling omhandler aftalen tilsvarende elementer såsom realvækst, udgiftsloft samt finansiering. Parallelt hermed er den årlige rammeaftale med kommunerne omdrejningspunktet vedr. Social og Specialundervisning. I lyset heraf skal budgetprocessen bl.a. sikre politisk fokus på status, dvs. hvordan går det med aktivitet, produktivitet og økonomi m.v. politisk fokus på input til Danske Regioner til brug for økonomiforhandlingerne med regeringen. Endvidere skal processen understøtte politisk fokus på resultater, dvs. aktivitet og kvalitet m.v. frem for (mere snævert) input i form af ressourcer (/kr.), politisk prioritering via mål, politikker, serviceniveau etc. sammenhæng mellem budgetlægning i form af udmøntning af økonomiaftalens overordnede rammer og vilkår og en løbende politisk prioritering af de budgetmæssige rammer, eks.vis i form af behandling af strategi- og aktivitetsplaner. Hovedtræk i den politiske budgetproces er skitseret i nedenstående figur: Planlægning, udmøntning og opfølgning 1. kvartal: Status samt input til aftale 3. kvartal: Budgetvedtagelse 2. kvartal: Økonomi-aftale Overordnet proces for budget 2010 Tidsplan for budgetprocessen i 2009 vist nedenfor: Centralt heri er budgetseminaret for regionsrådet i marts måned, der bl.a. omfatter status for aktivitet, ventetider/-lister og økonomi m.v. på baggrund af foreløbige tal vedr udfordringer i lyset heraf, eks.vis i form af flaskehalse m.v. aftalte temaer til økonomiforhandlingerne, herunder udredning vedr. regionernes gæld, evt. justering af bloktilskudskriterier, evt. ændring af model for kommunal medfinansiering, muligheder for effektivisering af regionernes administration, serviceeftersyn af DRG-systemet m.v. andre emner til økonomiforhandlingerne. Jf. budget 2009 gøres herudover opfølgning på de særlige patientrettigheder for borgere i Syddanmark, så modellen kan indgå i revurderingen af det landsdækkende regelsæt for udvidet frit sygehusvalg fra sommeren 2009 status på psykiatriplanen, herunder hvor langt det er muligt at nå med udmøntningen ved fuld udnyttelse af den samlede økonomiske ramme inden for psykiatrien, inkl. DUT-midler status på udbygningen af den præhospitale indsats 12

17 Generelt til særskilte temaer på seminaret. Forslag til program for seminaret forelægges for forretningsudvalget i februar Budgetproces i 2009 Formel tidsplan Politisk tidsplan i /3 RR: Budgetseminar, herunder foreløbigt vedr. aktivitet og økonomi i benchmarks m.v. aftalte temaer til økonomiforhandlingerne andre emner til økonomiforhandlingerne /4 Danske Regioner: Generalforsamling Fokus primært eksternt Status m.v. Aftale - Senest 15/8 FU: 1. behandling af budget - - Senest 24/8 RR: 1. behandling af budget - - Senest 1/9 Kontaktudvalg m. kommuner - - Senest 1/10 RR: 2. behandling af budget Senest 15/10 RR: Rammeaftale om - sociale tilbud m.v. Fokus primært internt Budgetbehandling Planlægning - 13/5 FU: Behandling af regnskab /5 RR: Behandling af regnskab Orientering om økonomiforhandlinger - 12/6(?) Aftale om regionernes økonomi for /6 RR: Orientering om økonomiaftale, bl.a. - aktivitet og produktivitet, realvækst, udgiftslofter samt finansiering /8 FU: 1. behandling af forslag til budget 2010 herunder gennemgang af status for budgetforslag samt økonomiaftalens konsekvenser 24/8 RR: 1. behandling af forslag til budget /8 Kontaktudvalg m. kommuner: Drøftelse af forslag til komm. grund-/udviklingsbidrag 16/9 FU: 2. behandling, herunder ændringsforslag til budget 2010, bl.a. m.h.p. udmøntning af økonomiaftalen, bl.a. på baggrund af bidrag fra partigrupperne 28/9 RR: 2. behandling/vedtagelse af budget Godkendelse af rammeaftale med kommuner Herunder løbende budgetopfølgning prioritering af anlæg/investeringer udmøntning af puljer/rammer strategiplaner m.v. analyser af særlige fokusområder Orienteringer/gennemgange i forbindelse med 1. og 2. behandlingen sker i forhold til det udvidede forretningsudvalg, så partigrupper, der ikke har sæde i udvalget, inviteres til at deltage i første del af pågældende møder. Med henblik på inddragelse i processen inviteres medarbejderrepræsentanter fra Hovedudvalget til at deltage i dels budgetseminaret i marts, dels orienteringen i juni om økonomiaftalen og den indledende gennemgang af budgetforslaget i forbindelse med forretningsudvalgets 1. behandling i august. Desuden afholdes fællesmøde mellem forretningsudvalget og Hovedudvalget forud for 2. behandlingen af budgetforslaget den 16. september Inden for rammerne af den overordnede proces er udarbejdet detaljerede, administrative tidsplaner. 13

18 14

19 2. Sundhed 15

20 Sundhed Opgaver Regionernes har ansvaret for det samlede sygehusvæsen, herunder behandlingspsykiatrien, samt sygesikringsområdet. Aktivitet I økonomiaftalen for 2010 er aftalt en vækst på 3,5 pct. i aktiviteten på det somatiske område (det almindelige sygehusvæsen) i forhold til 2009, målt i DRG-/DAGS-værdi. Af den aftalte vækst er 2 pct. i lighed med tidligere år forudsat at ske via produktivitetsforbedringer på sygehusene, svarende til løbende effektiviseringer for ca. 240 mio. kr. Aktivitetsvækst Aftalt 4,9 % 3,9 % 3,5 % 3,5 % heraf prod.forb. 2 % 2 % 2+½% 2 % Faktisk 6,0 % 2,9 % Konsekvens af konflikt ~ -4% I 2008 var der ca. 1,8 mio. ambulante besøg på regionens sygehuse, mens der blev gennemført knapt røntgenundersøgelser og operationer. Inden for behandlingspsykiatrien var der tilsvarende godt ambulante besøg. På sygesikringsområdet var der op mod 9,3 mio. kontakter til egen læge og ca kontakter til speciallæge. Det udvidede frie sygehusvalg er genindført pr. 1. juli I april 2009 er indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er i 2010 på xx.xxx,x mio. kr. Heri er indregnet områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Somatik Psykiatri Sygesikring Admin./renter Hvor kommer pengene fra? Sundhed finansieres via et bloktilskud fra staten, grundbidrag fra kommunerne samt aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Grundbidraget udgør kr. pr. indbygger. Bloktilskud Kommunale grundbidrag Aktivetsafh. bidrag, stat Akt.afh. bidrag, kommuner Økonomiaftalen for 2010 De årlige aftaler med regeringen om næste års aktivitet og økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed. I aftalerne lægges der afgørende vægt på, at de efterleves både i budget og regnskab. Region Syddanmark har i såvel regnskab 2007 og 2008 samt budget 2009 fuldt ud overholdt sin del af aftalen. I økonomiaftalen er aftalt en realvækst på mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf udgør 384 mio. kr. Hertil kommer konsekvenser af lovog cirkulæreprogrammet (DUT). Mio. Alle RSD Meraktivitet - forudsat prod.forbedring Sygehusmedicin Intensiv kapacitet Sygesikringsmedicin Øvrig sygesikring I alt I lov- og cirkulæreprogrammet indgår bl.a. udvidet behandlingsret for psykisk syge voksne. Psykiatriområdet prioriteres i øvrigt ved udmøntningen af satspuljen for Tilsvarende indgår indførelse af Den Danske Kvalitetsmodel som element i lovog cirkulæreprogrammet. Samtidig er på finansloven afsat midler til en forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme. Med aftalen er forudsat udgifter til medicintilskud i 2010 på mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf udgør mio. kr. Området er omfattet af en budgetgaranti, der indebærer, at regionerne kompenseres for 75 pct. af en evt. afvigelse i forhold hertil i regnskab Sundhed er omfattet af et aftalt, udgiftsbaseret driftsloft, ekskl. medicintilskud og renter. 16

21 Sundhed Mio. Alle RSD Drift, jf. aftale Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Drift herefter Sygesikringsmedicin Nettodrift i alt, ekskl. renter I økonomiaftalen er forudsat et samlet anlægsniveau på mio. kr., hvoraf mio. kr. skal hensættes til regionernes egenfinansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte. Region Syddanmarks andel af det samlede anlægsniveau udgør 601,1 mio. kr., heraf 215,9 mio. kr. til hensættelse til egenfinansiering. Der er desuden i 2010 afsat en låneramme på 200 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Region Syddanmarks andel heraf udgør 43,2 mio. kr. Endelig afsættes på finansloven en pulje på 250 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer, mens de resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Puljen udmøntes på baggrund af konkrete ansøgninger fra regionerne. Struktur Region Syddanmarks overordnede vision er at skabe fremtidens sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved at være: sammenhængede og patientorienteret tidssvarende og kvalitetsbevidst effektivt og konkurrencedygtigt. De væsentligste indsatsområder i fremtidens sundhedsvæsen i Region Syddanmark er derfor: at sundhedsvæsenet skal tænke i helheder for den enkelte patient, så der sikres sammenhæng i den samlede ydelse, hvad enten den leveres på sygehuset, i ambulancetjenesten, i kommunerne eller hos den praktiserende læge at sundhedsvæsenet leverer sundhedsydelser af høj faglig kvalitet, og at dette dokumenteres at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er på forkant med den medicinsk teknologiske udvikling og herunder satser på forskning, udvikling og uddannelse at sundhedsvæsnet i Region Syddanmark er karakteriseret ved attraktive faglige miljøer, der kan tiltrække dygtige medarbejdere at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er karakteriseret ved høj produktivitet. Regionsrådet har i 2008 besluttet, at fremtidens sygehusstruktur i Region Syddanmark er bygget op omkring: Fem akutsygehuse i Odense, Svendborg, Kolding, Aabenraa og Esbjerg Specialsygehuse i Vejle, Sønderborg, Tønder, Middelfart og Grindsted samt Give Sammedagssygehuse i Nyborg, Tønder og evt. Fredericia Ø-sygehus på Ærø Bygning af et nyt universitetshospital i Odense. I 2008 er etableret en fælles sygehusledelse for psykiatrien i Region Syddanmark. Psykiatrien er opdelt i fire hovedfunktionsområder: Vestjylland, Sønderjylland, Lillebælt og Fyn. I hvert område er der både ambulant og stationær behandling inden for børne- og ungdomspsykiatrien samt almenpsykiatrien. Investeringer i fremtidens struktur Gennemførelsen af den nye sygehusstruktur kræver betydelige anlægsinvesteringer primært til udbygningen af de sygehuse, der skal være akutsygehuse og til nybygning af et universitetshospital i Odense. Regeringens ekspertpanel har anbefalet, at Region Syddanmark i forbindelse med udmøntning af kvalitetsfondens første 15 mia. kr. tildeles en samlet investeringsramme på 7,2 mia. kr., heraf 0,9 mia. kr. til at udvide Kolding Sygehus som akutsygehuse og 6,2 mia. til at bygge et nyt universitetshospital i Odense. Regeringen forventes at træffe beslutning herom i Økonomiaftalen for 2010 fastlægger finansieringskomponenterne i relation hertil. Ud over støtte fra kvalitetsfonden og regional egenfinansiering indgår heri også en låneadgang. Låneadgangen, som modsvarer fremtidigt salgsprovenu for nedlagte sygehusbygninger, udgør op til 1/3 af den samlede regionale egenfinansiering til et projekt, svarende til 12,5 pct. af den samlede ramme, inkl. egenfinansiering. Låneoptagelsen tilknyttes de år, hvor finansieringsbehovet er størst. Den konkrete profil for låneoptagelsen fastlægges i de enkelte tilsagn. Den præhospitale indsats I sammenhæng med fremtidens sygehusstruktur har regionsrådet sikret, at den længere adgang til et akutsygehus ikke fører til ringere behandling af akut syge eller tilskadekomne i første fase. Derfor oprustes den præhospitale indsats, så der bliver en regionsdækkende indsats med lægebiler og akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge og tilskadekomne overalt i regionen. 17

22 Sundhed 2.1 Indholdsfortegnelse 2.1 Indholdsfortegnelse Sundhed: Bevillingsoversigt (omkostningsbaseret) Sundhed: Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Mission og vision Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Kvalitetsmål Budget og styringsprincipper Somatik drift Egne sygehuse OUH Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Friklinikken i Give Fællesudgifter og -indtægter Behandlingspsykiatri Hovedfunktionsområde Vestjylland Hovedfunktionsområde Sønderjylland Hovedfunktionsområde Lillebælt Hovedfunktionsområde Fyn Budgetteret aktivitet Fællesudgifter og -indtægter på psykiatriområdet Sygesikring Administration m.v Investeringsbudget Finansiering Sundhed - Investeringsbudget

23 Sundhed Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) Driftsbudget / resultatopgørelse Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Somatik Netto Behandlingspsykiatri Netto Sygesikring Netto Administration m.v. Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Somatik Netto Behandlingspsykiatri Netto Investeringer i alt

24 Sundhed Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Somatik Sygehus Lillebælt Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostninger Odense Universitetshospital/Sygehus Fyn Omkostninger Sydvestjysk Sygehus Omkostninger Sygehus Sønderjylland Omkostninger Friklinik i Give Omkostninger Fællesudgifter og -indtægter Omkostninger Somatik i alt Omkostninger Behandlingspsykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark Omkostninger RCT Handerslev Omkostninger Fællesudgifter og -indtægter Omkostninger Behandlingspsykiatri i alt Omkostninger

25 Sundhed Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Sygesikring Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbehandling Øvrige sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser af børn Vaccinationer Specialiseret tandplejetilbud Sygesikring i alt Administration, renter mv. Brutto i kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag 2008-prisniveau Administration, renter mv. Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Central administration af sundhedsom Øvrige udgifter og indtægter Andel af fælles formål og administ. Ve Andel af renter mv Adm., renter mv. i alt Adm.,renter mv. i alt Omkostninger Sundhed i alt Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Somatik og Psykiatri Sygesikring Omkostninger Sundhed i alt Finansiering Brutto i kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag 2010-prisniveau Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Statslige bloktilskud Tilskud fra bløderudligningsordningen Kommunale grundbidrag Aktivitetsbidrag, stat Aktivitetsbidrag, kommuner Lån Finansiering i alt Årets resultat Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Årets resultat brutto Arets resultat netto

26 Sundhed Generelt 2.4 Opgaver I henhold til sundhedsloven har regionsrådet ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver, dvs. regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v. at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner og at indgå koordinerende sundhedsopgaver med kommunerne. Varetagelsen af sygehusvæsenets opgaver sker hovedsagligt på regionens egne sygehuse, men løsningen af opgaverne kan også ske i samarbejde med andre regioners sygehusvæsner. Desuden kan regionsrådet indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af opgaverne. Herudover indgår regionsrådet driftsoverenskomst med de i loven nævnte private specialsygehuse samt med selvejende hospices, der ligger i regionen, og som ønsker at indgå aftale om tilbud af pladser. Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer med bopæl i regionen, mens der ydes akut behandling til personer, som midlertidigt opholder sig i regionen. Borgere, der behandles i sygehusvæsnet, ydes befordring og befordringsgodtgørelse efter nærmere fastsatte regler til personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbehandling. På praksisområdet løses opgaverne via overenskomster med privat praktiserende sundhedspersoner. Hos den alment praktiserende læge ydes der på den baggrund vederlagsfri behandling, mens der ydes tilskud til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog samt efter nærmere regler tilskud til briller til børn under 16 år. Desuden ydes vederlagsfri vaccination mod visse sygdomme samt tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater. Børn og unge under 18 år gives et særligt tandplejetilbud. Visse patientgrupper gives et særligt tilskud til tandpleje. Endeligt yder regionsrådet tilskud til køb af lægemidler efter nærmere regler administreret af Lægemiddelstyrelsen. Sundhedsaftalerne mellem Region Syddanmark og de enkelte kommuner handler om: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Indlæggelsesforløb Genoptræning Hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser. De 22 sundhedsaftaler i Region Syddanmark blev senest godkendt af regionsrådet i august I 2010 indgås nye sundhedsaftaler med de 22 syddanske kommuner for hele den kommende valgperiode. 2.5 Mission og vision Forberedelsesudvalget godkendte i maj 2006 den foreløbige mission og vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen. I 2007 skulle der have været igangsat en proces, der skulle udarbejde en mission og en vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. Da der i 2007 og frem er arbejdet med sygehusstruktur som følge af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutbetjening samt det overordnede værdigrundlag for regionen, har det været mest hensigtsmæssigt at vente med at udarbejde missionen og visionen for Region Syddanmarks sundhedsvæsen. Derfor gælder den foreløbige mission og vision indtil videre. Mission Det er sundhedsvæsenet i Region Syddanmarks mission at opnå størst mulig sundhed for borgerne i regionen. Det skal ske ved: at tilrettelægge god og rettidig undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering at lindre smerte, bekymring og sorg for dem, som rammes af sygdom at fremme sundhed og forebygge sygdom. Sundhedsvæsenets primære indsats for at opnå sundhed er at undersøge, behandle, pleje og rehabilitere de, som rammes af sygdom. Men med ovennævnte mål er det understreget at fremme af livskvalitet, forebyggelse af sygdom og den lindrende (palliative) behandling også er vigtige opgaver for sundhedsvæsenet: at være garant for, at regionen har et godt, sammenhængende og offentligt drevet sundhedsvæsen 22

27 Sundhed Generelt at at udnytte de særlige forudsætninger, som Region Syddanmark har i kraft af et veludviklet regionalt baseret og distribueret forsknings-, uddannelses- og udviklingsmiljø af høj kvalitet, funderet omkring Syddansk Universitet, CVSU er m.v. udvikle og styrke lands- og landsdelsfunktionerne på Odense Universitetshospital. Decentrale bæredygtige regionssygehuse med specialiserede funktioner, forskning og uddannelse videreudvikles i en balance i forhold til Odense Universitetshospital. Vision for det somatiske sygehusvæsen Det er Region Syddanmarks vision for det somatiske sundhedsvæsen at skabe og udvikle: Et sammenhængende og patientorienteret sundhedsvæsen ved: at arbejde for et sundhedsvæsen, der tænker i helheder for den enkelte patient at fastholde den praktiserende læges centrale rolle som patientens egen læge og koordinator særligt i forhold til de alvorligt og kronisk syge at sikre kvalitet og sammenhæng i de sundhedsydelser, der leveres henholdsvis i praksis og på sygehusene at arbejde for at knytte aktørerne i praksis, kommuner og på sygehusene sammen, blandt andet via gode samarbejdsrelationer og netværk mellem de implicerede parter. Et tidssvarende og kvalitetsbevidst sundhedsvæsen ved: at levere sundhedsydelser af høj dokumenteret kvalitet til rette tid at sikre og udvikle de højt specialiserede funktioner, så diagnostik, behandling og forskning manifesterer sig på såvel nationalt som internationalt niveau at sikre en hensigtsmæssig balance mellem de højt specialiserede funktioner på Odense Universitetshospital og decentrale bæredygtige regionssygehuse med specialiserede funktioner, der rækker op i det højt specialiserede område, samt forskning og uddannelse at sikre forsknings-, uddannelses- og udviklingsmiljø af høj kvalitet funderet omkring Syddansk Universitet, herunder Institut for Regional Sundhedsforskning at sikre muligheder for, at regionens sundhedsvæsen er på forkant med den medicinske teknologiske udvikling, og at der kan etableres væsentlige internationale samarbejder. Det gælder både for de højt specialiserede funktioner og basisfunktioner at sikre, at sundhedsvæsenet opleves fleksibelt i forhold til at møde de stadigt skiftende behov efter sundhedsydelser, så der leveres tilfredsstillende ydelser, der matcher patienternes efterspørgsel at sikre patienterne et decentralt og samarbejdende sundhedsvæsen med valgmuligheder med respekt for kvalitet og økonomi at dokumentere aktivitet, behandlingsresultater og ressourceforbrug i videst muligt omfang. Et effektivt og konkurrencedygtigt sundhedsvæsen ved: at sikre, at sundhedsvæsenet i regionen er kendetegnet ved, at der skabes en generel høj produktivitet, og at der er en effektiv ressourceudnyttelse blandt andet via en hensigtsmæssig planlægning, incitamentsstyring, konkurrence og samarbejde mellem driftsenhederne at sørge for, at der ikke bliver en modsætning mellem et samarbejdende henholdsvis et konkurrerende sundhedsvæsen. Tværtimod bliver konkurrence på kvalitet, faglighed og økonomi et væsentligt element i visionen. Medmindre kvalitetsmæssige eller væsentlige økonomiske forhold tilsiger andet, skal behandlinger finde sted flere steder. Vision for behandlingspsykiatrien Region Syddanmark vil skabe det bedst mulige sundhedsvæsen til borgere med sindslidelser. Regionen har ansvaret for den egentlige behandling i sygehus- og distriktspsykiatrien, samt for behandlingen hos de praktiserende speciallæger. Det er Region Syddanmarks vision for behandlingspsykiatrien: at udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende at optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt at videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel patienter som borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Det indebærer at visionen gælder for alle typer af relationer mellem patient og behandler 23

28 Sundhed Generelt at at at at at at at fagligheden vægtes højt kvalitetsdefinitionen tager udgangspunkt i WHO's fem kvalitetselementer (organisatorisk, brugeroplevet og faglig kvalitet samt ressourceeffektivitet og lav risiko for patienten) nærværet sættes i fokus psykiatrien bliver en videnskabende organisation der skabes respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende der sikres sammenhæng mellem alle dimensioner i og uden for psykiatrien der arbejdes med fortællinger om den vellykkede psykiatri. Derfor skal vi have fokus på den gode relation til og nærværet over for den enkelte patient skabe tilgængelighed i form af en bred vifte af specialiserede tilbud, der er velkoordinerede mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatrien/socialpsykiatrien, somatik etc. have fokus på forskning, nytænkning og lederskab skabe mere tid til direkte patientkontakt og til forskning blandt andet gennem løbende analyser og revurderinger af ressource- og tidsanvendelsen sikre rekruttering af speciallæger og andre medarbejdergrupper sikre engagement sikre proaktiv, ekstern kommunikation. Psykiatrien i Region Syddanmark er organiseret med to specialer for hhv. børne- og ungdomspsykiatri og almenpsykiatri. Inden for almenpsykiatrien findes en subspecialisering indenfor oligofreni (psykisk udviklingshæmmede med psykisk lidelse), geronto- (ældre) og retspsykiatri samt en række interesseområder opdelt på sygdomsgrupper, hvor behandlingstilbuddene i nogen udstrækning er målrettet fx behandling til unge med nydiagnosticeret skizofreni og personer med svære personlighedsforstyrrelser. Endvidere har Odense Universitetshospital en høj specialiseret lands- og landsdelsfunktion og varetager bl.a. behandling af svære spiseforstyrrelser. 2.6 Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Sundhedsstyrelsen udsendte ultimo 2006 anbefalinger om tilrettelæggelse af det akutte beredskab. Det akutte beredskab omfatter det præhospitale område dvs. den akutte indsats, der foretages uden for sygehuset samt den akutte modtagelse på sygehuset. Akutbetjeningen er omdrejningspunktet i sygehusenes virksomhed, og den fremtidige tilrettelæggelse heraf vil være væsentlig for rekrutterings- og udviklingsmuligheder i regionens sygehusvæsen. Sundhedsstyrelsen anbefaler indbyggere som befolkningsunderlag til et akutsygehus. For Region Syddanmark betyder det, at akut aktivitet skal samles på fem sygehuse. Region Syddanmarks overordnede vision er at skabe fremtidens sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved at være: sammenhængende og patientorienteret tidssvarende og kvalitetsbevidst og effektivt og konkurrencedygtigt. De væsentligste indsatsområder i fremtidens sundhedsvæsen i Region Syddanmark vil således være: at sundhedsvæsenet skal tænke i helheder for den enkelte patient, så der sikres sammenhæng i den samlede ydelse, hvad enten den leveres på sygehuset, i ambulancetjenesten, i kommunerne eller hos den praktiserende læge at sundhedsvæsenet leverer sundhedsydelser af høj faglig kvalitet, og at dette dokumenteres at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er på forkant med den medicinsk teknologiske udvikling og herunder satser på forskning, udvikling og uddannelse at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er karakteriseret ved attraktive faglige miljøer, der kan tiltrække dygtige medarbejdere at sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er karakteriseret ved høj produktivitet. I december 2007 besluttede regionsrådet, at der i fremtiden skal være fem akutsygehuse med placering i Odense (nyt sygehus), Svendborg, Esbjerg, Kolding og Sønderjylland (nyt sygehus). De fem akutsygehuse organiseres i fire sygehusenheder med hver sin sygehusledelse. De fire sygehusenheder er: Sydvestjysk Sygehus: Esbjerg, Grindsted, Varde og Brørup 24

29 Sundhed Generelt Sygehus Sønderjylland: Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev samt nyt sønderjysk akutsygehus Sygehuse i Lillebælt: Kolding, Vejle, Middelfart og Fredericia Universitetshospital: Odense Universitetshospital med tilknytning af Nyborg, Svendborg, Faaborg, Ærø samt Ringe. I 2008 foregik der et nærmere udredningsarbejde om gennemførelse af akutplanen. I dette arbejde blev inddraget en bred kreds af fagfolk fra sygehusene, sygehusledelserne og specialerådene. Arbejdet resulterede i gennemførelsesplanen Fremtidens Sygehuse fra plan til virkelighed, som regionsrådet sendte i høring i perioden 1. juli til og med 1. september På baggrund af høringen godkendte regionsrådet gennemførelsesplanen. Det betyder, at fremtidens sygehusstruktur i Region Syddanmark er bygget op omkring: Fem akutsygehuse i Odense, Svendborg, Kolding, Aabenraa og Esbjerg Specialesygehuse i Vejle, Sønderborg, Tønder, Middelfart og Grindsted samt Give Sammedagssygehuse i Nyborg, Tønder og evt. Fredericia Ø-sygehus på Ærø At der skal bygges nyt universitetshospital i Odense Regionsrådet har samtidigt sikret, at den længere adgang til et akutsygehus ikke fører til ringere behandling af akut syge eller tilskadekomne i første fase. Derfor har regionsrådet samtidig oprustet den præhospitale indsats, så der bliver en regionsdækkende indsats med lægebiler og akutbiler, som kan sikre en hurtig behandlingsindsats af akut syge eller tilskadekomne overalt i regionen. Gennemførelsen af regionens nye sygehusstruktur medfører betydelige anlægsudgifter primært til udbygning af de sygehuse, der skal være akutsygehuse og til nybygning af et universitetshospital i Odense. De samlede anlægsmæssige udgifter til at gennemføre den fremtidige akutstruktur blev i november 2008 vurderet til i alt ca. 16 mia. kr., hvoraf Region Syddanmark via regeringens ekspertpanel ansøgte om i alt ca. 14 mia. kr. fra regeringens kvalitetsfond til investeringer i fremtidens sygehusvæsen. Ekspertpanelet anbefaler, at regeringen i forbindelse med udmøntning af kvalitetsfondens første 15 mia. kr. tildeler Region Syddanmark en samlet investeringsramme på 7,2 mia. kr., heraf 0,9 mia. kr. til at udvide Kolding Sygehus som akutsygehus og 6,2 mia. kr. til at bygge et nyt universitetshospital i Odense. Regeringen forventes at træffe beslutning herom i Processen for psykiatriplanlægningen i Region Syddanmark blev igangsat i efteråret 2006 med udarbejdelse af en statusrapport på området efterfulgt af en udviklingsplankonference i marts Regionsrådet sendte i november 2007 forslag til fremtidens psykiatri i høring (2. høringsrunde). I december 2007 godkendte regionsrådet psykiatriplanen. På baggrund af beslutningen skulle der udarbejdes en implementeringsplan for psykiatrien, som regionsrådet godkendte i maj Kvalitetsmål Det somatiske sygehusvæsen Regionsrådet vedtog den 9. november 2006 Regions Syddanmarks kvalitetsmål for Kvalitetsmålene indgår som en del af fundamentet for styringsmodellen for sygehusene i Region Syddanmark. Der er endnu ikke taget stilling til, om kvalitetsmålene skal fortsætte uændret i Kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet 1: Patientoplevet kvalitet, ambulatorier 2: Patientoplevet kvalitet, indlagte patienter 3: Patientoplevet kvalitet, dagkirurgi Beskrivelse Krav til målopfyldelse Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet 95 % Indlagte patienter skal have et godt samlet indtryk af afdelingen/afsnittet. 95 % Dagkirurgiske patienter skal have et godt samlet indtryk af det dagkirurgiske 95 % forløb. 4a: Oplevet kontaktperson Patienterne skal opleve, at de har en kontaktperson. 95 % 4b: Tildelt kontaktperson Patienterne skal tildeles en kontaktperson. 95 % 5: Hurtig og klar besked Henviste patienter skal senest 8 hverdage efter, at sygehuset har 95 % modtaget henvisningen, have oplysninger om dato og sted for den første kontakt med sygehuset. 25

30 Sundhed Generelt 6: Ventetid på første kontakt Ikke-akutte patienter skal have den første kontakt inden for 30 kalenderdage. Den første kontakt kan være et ambulant besøg, en indlæggelse eller en speciallægefaglig elektronisk kontakt (herunder mail, telefon). (Indtil videre opgøres målet alene for fysisk fremmøde). 7: Ventetid ved livstruende sygdom Patienter med en livstruende sygdom, herved forstås patienter, der henvises med en cancerdiagnose eller med en iskærmisk hjertesygdom, skal udredes og behandles inden for de ved lov fastsatte tidsfrister. 8: Ventetid på behandling Ikke-akutte patienter skal påbegynde behandling inden for en måned efter, at henvisningen er modtaget. Undtaget er patienter med livstruende sygdom jf. kvalitetsmål 7. 9: Aflysning af operationer Patienter skal ikke udsættes for, at planlagte operationer aflyses af årsager, der skyldes forhold i organisationen (i modsætning til forhold ved patienten). Den sundhedsfaglige kvalitet 10: Deltagelse i nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Alle afdelinger skal indrapportere med fuld komplethed til de godkendte nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser (bl.a. NIP, flere oplysninger vedr. NIP kan findes på: 11: Opfyldelse af standarder i nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Alle afdelinger skal leve op til de standarder for behandlingskvalitet, der indgår i de godkendte nationale og regionale kliniske kvalitetsdatabaser (bl.a. NIP, flere oplysninger om NIP findes på: Den organisatoriske kvalitet 12: Udsendelse af lægebrev Der skal være udsendt lægebrev til egen læge senest 3 hverdage efter, at patienten er afsluttet fra sygehuset. 13: Kvaliteten af indholdet af lægebrev til egen læge 14: Kvaliteten af indholdet af henvisning fra praktiserende læge 15: Patientsikkerhed Under udvikling. Ad hoc kvalitetsmål Indholdet af lægebreve skal som minimum leve op til standarderne beskrevet i projektet Den Gode Medicinske Afdeling. Indholdet af henvisninger skal som minimum leve op til standarderne beskrevet i projektet Den Gode Medicinske Afdeling. Ud over de faste kvalitetsmål, som følges over en længere årrække, kan der formuleres mål, der sætter fokus på et mere afgrænset område. 90 % 95 % Stationært regi: højst 3 % Dagkirurgisk regi: højst 1 % 90 % Fastsættes af den enkelte database 90 % Evalueres en gang årligt Evalueres en gang årligt Der følges løbende op på kvalitetsmålene i ledelsesinformationssystemet SydLIS. Alle kvalitetsmålene vil løbende blive afrapporteret i økonomi- og aktivitetsrapporteringerne. Behandlingspsykiatrien Regionsrådet godkendte i marts 2007 kvalitetsmål i psykiatrien. På baggrund af ændringer i lovgivning samt erfaringerne i 2007 og 2008 er disse i mindre omfang blevet revideret. Nogle kvalitetsmål er alene gældende for behandlingspsykiatrien eller RCT-området, mens andre er fælles for de to. Kvalitets- og servicemålene vil blive koordineret i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som overdrages til implementering den 17. august Størsteparten af Kvalitetsmålene indgår i DDKM med undtagelse af de to kvalitetsmål, om børn i familier med psykisk syge. Monitorering af kvalitets- og servicemålene vil ligeledes blive tilpasset kadencen af monitoreringen i DDKM, som er to gange årligt. Kvalitetsorganisationen arbejder derudover med fokuserede handleplaner med henblik på afdelingsspecifikke forbedringer. Kvalitetsmål Beskrivelse Krav til målopfyldelse Organisatorisk kvalitet Kontaktpersoner Alle har en navngivet kontaktperson (fælles) 90 % Børn i familier med psykisk Der er spurgt ind til børn i familier med psykisk syge/ traumatiserede 90 % syge/ traumatiserede (fælles) Der er tilbudt samtale, hvor der er børn i familier med psykisk syge 90 % (behandlingspsykiatrien) Tid for første behandling Tid for første behandling foreligger senest 8 dage efter henvisning 90 % (fælles) Epikrise Epikrise har fulgt standarden udviklet i psykiatrien (behandlings- 90 % 26

31 Sundhed Generelt psykiatrien) Epikrise er udsendt indenfor 3 hverdage efter udskrivning (behandlingspsykiatrien) 90 % Behandlingsopstart Behandling er opstartet senest 2 mdr. efter henvisning (behandlingspsykiatrien) 90 % Behandling er opstartet senest 9 mdr. efter henvisning (RCTområdet) 80 % Visitation Visitation er afklaret senest 3 mdr. efter henvisning (RCT-området) 90 % Bruger- og patientoplevet kvalitet Patientoplevet kvalitet Patienterne er samlet set som minimum tilfredse med tilbuddet (behandlingspsykiatrien) 80 % Pårørendeoplevet kvalitet De pårørende er samlet set som minimum tilfredse med tilbuddet 70 % (behandlingspsykiatrien) Faglig kvalitet Behandlingsplan Foreligger senest 8 dage efter behandlingsopstart (fælles) 90 % Opfølgningssamtale efter Der tilbydes opfølgningssamtale efter tvangsanvendelse (behandlingspsykiatrien) 100 % tvang Deltagelse i NIP og BUP Psykiatrien deltager fuldt ud i NIP og BUP-basen (behandlingspsykia- 100 % base Behandlingskontakt efter udskrivning af skizofrene Efterlevelse af NIP indikatorer Ressourceeffektivitet Overholdelse af nettobudget Ambulant aktivitet trien) 1. behandlingskontakt inden 30 dage efter udskrivning for alle skizofrene (behandlingspsykiatrien) Afdelingerne lever op til NIP-indikatorer (behandlingspsykiatrien) Psykiatrien i Region Syddanmark overholder deres nettobudget (behandlingspsykiatrien) 2 % øgning i den samlede ambulante aktivitet i forhold til regnskab 2007 (fælles) Følger opf.grad i NIP årsrapport Følger opf.grad i NIP årsrapport Psykiatrien overholder nettobudgettet Psykiatrien /hver institution øger aktiviteten 2 % Lav risiko for patienten Bivirkninger af medicin Fulgt op på bivirkning af medicin (behandlingspsykiatrien) Følger opf.grad i NIP årsrapport 1: kvalitetsmålene er fælles for behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien samt RCT-området. 2: Gælder også for RCT på det sociale område. 2.8 Budget og styringsprincipper Budgettet for sundhedsområdet omfatter regionens omkostninger til: somatisk behandling af regionens borgere (egne og fremmede sygehuse, efterbehandlingsinstitutioner m.v.) psykiatrisk behandling samt den offentlige sygesikring (afregning med alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.v., der er omfattet af overenskomsterne under sygesikringsområdet) Budgetteringen på området foregår efter omkostningsbaserede principper. Takststyringsmodellen for somatiske sygehuse På samme måde som sygehusene via deres budget tildeles en givet mængde ressourcer (kroner), har Region Syddanmark vedtaget en takststyringsmodel (spilleregler) for, hvor meget aktivitet der skal præsteres for de givne bevillinger. Aktivitetsbudgettet kaldes baseline. For at kunne sammenligne den mængde ressourcer, der bruges til at frembringe aktiviteten (produktionen), med den aktivitet, som faktisk udføres, måles aktivitetsbudgettet i takster, der ligeledes opgøres i kroner. Disse takster fastsættes af Sundhedsstyrelsen på baggrund af de landsgennemsnitlige omkostninger til de forskellige somatiske behandlingsdiagnoser. Taksterne betegnes således Diagnoserelaterede grupperinger i daglig tale kaldet DRG-takster. Ved afvigelser fra baseline reguleres sygehusenes budgetter efter nærmere bestemte retningslinjer. 27

32 Sundhed Generelt Budgetreguleringen kan både være positiv og negativ. Reguleringen også kaldet afregningen varierer afhængigt af, hvilken slags aktivitet der er tale om. Aktivitet Afregning Begrundelse Planlagt aktivitet 55 pct. Den planlagte aktivitet afregnes som udgangspunkt til ca. 55 pct. af de landsgennemsnitlige behandlingstakster, idet det må forventes, at behandlingen af de sidste ekstra patienter ikke koster så meget som gennemsnittet Akut aktivitet 0 pct. Takststyringsmodellen skal ikke tilskynde til øget akut-aktivitet. Derfor afregnes der ikke for ekstra akut aktivitet. Stationær medicinsk aktivitet 0 pct. Indlagte planlagte medicinske patienter afregnes som hovedregel ikke. Der afregnes dog med 55 pct. for ambulant medicinsk aktivitet, da man ønsker at tilskynde sygehusene til at omlægge fra indlagt til ambulant behandling på det medicinske område. Genoptræning 55 / 90 pct. Genoptræning under indlæggelse afregnes til 55 pct. af genoptræningstaksterne. For den ambulante genoptræning afregnes der med 90 pct. af genoptræningstaksterne. Kronikermodel En særlig afregningsmodel for patienter med kroniske sygdomme er under udarbejdelse. For visse patientgrupper afregnes med mere end 55 pct. af DRG-taksten. Disse behandlinger er udvalgt, fordi 55 pct. åbenlyst ikke dækker de marginale omkostninger, typisk på grund af store udgifter til implantater eller andre hjælpemidler. Sygehusene bliver på samme vis kompenseret for stigende udgifter til særlig dyr medicin. Det er på forhånd fastlagt, hvilke behandlinger og hvilke medicingrupper, der er omfattet af ordningerne om særlig afregning. Produktivitetskrav Takststyringsmodellen i Region Syddanmark skal understøtte vækst på den planlagte aktivitet, men skal ikke tilskynde til vækst på det akutte område. Dette betyder, at der er differentierede produktivitetskrav på akut og planlagt aktivitet. Alle sygehuse pålægges således et produktivitetskrav på 1 pct. for den akutte aktivitet, mens produktivitetskravet for de områder, der afregnes med 55 pct., fastsættes efter følgende principper: sygehuse med høj produktivitet: 2 pct. sygehuse med middel produktivitet: 3 pct. sygehuse med lav produktivitet: 4 pct. Samlet set giver dette et produktivitetskrav for sygehusene i Region Syddanmark på 2 % årligt, svarende til produktivitetskravet regionerne har forpligtet sig til i økonomiaftalen med regeringen. 28

33 Sundhed Generelt Produktivitetsindeks for sygehuse i Region Syddanmark 2007 hele landet = 100 OUH - Odense OUH - Svendborg Sønderborg Sygehus 84 Haderslev Sygehus 95 Tønder Sygehus 89 Sygehus Aabenraa Sygehus Sydvestjysk Sygehus Give Sygehus 135 Kolding og Fredericia Sygehuse Vejle Sygehus Hele landet Region Syddanmark Produktivitetsindeks Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren fjerde delrapport - udkast. April Bemærk, at produktivitetsindekset er fra Styringsprincipper for sygehuspsykiatrien Som udgangspunkt styres sygehuspsykiatrien på følgende måde: A. Psykiatridirektøren er inden for de beskrevne formål bemyndiget til at udmønte puljerne vedr. fællesudgifter på budgetniveau II Fællesafsnit Psykiatriområdet (Se afsnit om fælles udgifter og -indtægter). B. Der udmeldes et rammebudget til psykiatrisygehuset (samlingen af de tre tidligere centre). Sygehusledelsen disponerer inden for rammen. Mer- eller mindreforbrug ved årets udgang overføres til næste år. Rammebudgettet på sygehuset forudsætter det aktivitetsniveau, som ligger til grund for budgetlægningen samt Psykiatriens kvalitetsmål. C. For PsykInfo og de tre centre med tilbud til torturofre udmeldes der et rammebudget til hver institution. Institutionerne referer til sygehusdirektøren og institutionernes budgetter (undtagen RCT Jylland) er en integreret del af sygehusdirektørens budget. Institutionslederne disponerer inden for de af sygehuset udmeldte rammer. Mer- eller mindreforbrug ved årets udgang overføres til næste år dog med undtagelse af RCT Jylland, som er 100 pct. takstafregnet, jf. den indgåede driftsaftale. Den økonomiske styringsmåde giver stor budgetsikkerhed og sikrer endvidere behandlingskapaciteten på de enkelte centre i psykiatrien. Derimod er metoden ufleksibel i forhold til ændrede behov, og metoden giver ringe incitamenter til produktivitetsforbedringer. Fra 2008 er der blevet arbejdet med at indføre aktivitetsafhængige budgetter indenfor den ambulante børneog ungdomspsykiatri. Dette kombineres med incitamenter til produktivitetsforbedringer. Det særlige udvalg vedr. implementering af psykiatriplanen Fremtidens psykiatri har nøjere gennemgået, hvordan det kan realiseres. Psykiatrien har i budget 2010, jf. nedenfor, afsat en ramme til udmøntning af meraktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien. Modellen, som den foreligger, medfører at der gives ekstra honorering af meraktivitet over en beregnet baseline for så vidt angår: Besøg inden to måneder efter henvisning Generel meraktivitet. Dette vil være med til at sænke ventetiden til opstart af behandling og betyde, at flere forhåbentligt kan komme i behandling, så man kan leve op til en to måneders udredningsret og en to måneders behandlings- 29

34 Sundhed Generelt ret, det trådte i kraft pr. 1. januar Det forventes dermed, at modellen direkte vil medvirke til overholdelsen af udrednings- og behandlingsgarantien i børne- og ungdomspsykiatrien samt medføre en øget dækningsgrad i målgruppen. Modellen gennemgås i efteråret 2009 med henblik på evt. justeringer. Psykiatriske patienter er ikke omfattet af det takstsystem, der baseres på DRG-takster. Det vil sige, at hovedprincippet for afregning af psykiatriske patienter fortsat er sengedagstakster og ambulante takster. Sengedagstakst (2009) = kr. Ambulant behandling (2008) = kr. Psykiatrisk skadestuetakst (2008) = kr. 30

35 Sundhed Specifikt 2.9 Somatik drift Odense Universitetshospital/Svendborg sygehus har sygehuse i Odense, Svendborg, Nyborg, Faaborg, Ringe samt Ærø Sydvestjysk Sygehus har sygehuse i Esbjerg, Grindsted og Brørup Sygehus Lillebælt har sygehuse i Middelfart, Fredericia, Kolding, Vejle og Give Sygehus Sønderjylland har sygehuse i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder Friklinikken i Give er en selvstændig sygehusenhed, men er placeret på Give Sygehus Egne sygehuse I de følgende afsnit bliver Region Syddanmarks sygehuse beskrevet mere indgående. Opbygningen af sygehusenes organisation og sygehusenes aktivitet bliver beskrevet og illustreret med sygehusenes organisationsdiagrammer. Nettobudgetterne for de somatiske sygehuse kan ses i de foranstående oversigter i kapitlet om sundhedsområdet. Yderligere oplysninger vedr. de enkelte sygehuse kan findes på 31

36 Sundhed Specifikt OUH Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus OUH består af Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. OUH Odense Universitetshospital varetager både funktionen som hovedsygehus og som højt specialiseret hospital. Derudover har hospitalet en universitetsfunktion i relation til Syddansk Universitet i Odense. Odense Universitetshospitals status som universitetshospital/højt specialiseret hospital er gennem de seneste år søgt styrket ved opbygning af særlige ekspertprofiler med henblik på at sikre hospitalet som et af tre hovedcentre for højt specialiseret behandling i Danmark. De store områder inden for de højt specialiserede funktioner er hjertesygdomme, kræftsygdomme, sygdomme i nervesystemet, skelet- og bindevævssygdomme, større traumer, nyresygdomme, plastikkirurgi, børnesygdomme samt hudsygdomme. Dertil kommer højt specialiserede funktioner inden for en række mindre områder, f.eks. medfødte misdannelser/lidelser i bl.a. mave-tarm regionen, infektionssygdomme, hormonbetingede sygdomme, psykiske lidelser og lidelser hos ældre, herunder organiske hjernelidelser. På enkelte områder har Odense Universitetshospital landsfunktion, f.eks. inden for håndkirurgi/replantationer og specielle neuroradiologiske indgreb. Inden for kliniske tværgående funktioner foretager Odense Universitetshospital vigtige undersøgelser til understøttelse af diagnostik og behandling. Eks.vis kan nævnes klinisk genetik samt klinisk farmakologi. Som universitetshospital varetager Odense Universitetshospital en særlig forskningsforpligtelse samt en særlig undervisningsforpligtelse i forhold til den lægelige uddannelse, både den præ- og den postgraduate uddannelse. Denne særlige forpligtelse løses igennem et tæt samarbejde med Syddansk Universitet. Herudover varetager hospitalet en stor uddannelsesopgave i forhold til sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. Uddannelsesopgaven løses bl.a. i et samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Fakta om OUH - Odense (tal fra 2008) Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,26 Antal skadestuebesøg Antal fuldstidsstillinger Kilde: SydLIS Odense Universitetshospital er pålagt et aktivitetskrav på 4.116,156 mio. DRG-kr. i Baseline vil løbende blive justeret. Baseline 2009 i 2009 takster (mio. kr.) Ambulant aktivitet - 55 pct. afregning 1.642,579 Skadestueaktivitet - 0 pct. afregning 49,193 Stationær akut aktivitet - 0 pct. afregning 1.370,179 Stationær elektiv aktivitet - 55 pct. afregning 706,710 Stationær elektiv aktivitet - 0 pct. afregning 310,501 Stationær genoptræning - 55 pct. afregning 26,198 Ambulant genoptræning - 90 pct. afregning 10,796 I alt 4.116,156 OUH Svendborg Sygehus dækker de fem matrikler, der ligger i Svendborg, Nyborg, Faaborg og Ringe samt på Ærø. 32

37 Sundhed Specifikt De kliniske funktioner udgår fra sygehuset i Svendborg (al akut aktivitet) med ambulante og elektive tilknyttede funktioner på matriklerne i Nyborg, Faaborg, Ringe og med en særlig ø-funktion på Ærø. Endvidere varetager Svendborg Sygehus behandling på specialiseret niveau inden for det kirurgiske område, herunder tarm- og endetarmskræft. På Svendborg Sygehus har Medicinsk Forskningsafdeling opbygget en betydelig forskningsaktivitet, specielt indenfor det hjertemedicinske område, men også med en betydelig interesse for diabetes, som risikofaktor for hjerte/karsygdomme. Generelt har Svendborg Sygehus stor viden og kompetence inden for IT og det telemedicinske område. Fakta om OUH - Svendborg (tal fra 2008) Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,52 Antal skadestuebesøg Antal fuldstidsstillinger Kilde: SydLIS Odense Universitetshospital/Svendborg er pålagt et aktivitetskrav på 1.173,223 mio. DRG-kr. i Baseline vil løbende blive justeret. Baseline 2009 i 2009 takster (mio. kr.) Ambulant aktivitet - 55 pct. afregning 414,363 Skadestueaktivitet - 0 pct. afregning 20,520 Stationær akut aktivitet - 0 pct. afregning 479,132 Stationær elektiv aktivitet - 55 pct. afregning 189,504 Stationær elektiv aktivitet - 0 pct. afregning 52,944 Stationær genoptræning - 55 pct. afregning 11,926 Ambulant genoptræning - 90 pct. afregning 4,834 I alt 1.173,223 33

38 Sundhed Specifikt 34

39 Sundhed Specifikt Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus (SVS) er én organisatorisk og ledelsesmæssig sygehusenhed, der dækker tre geografisk adskilte lokaliteter i Esbjerg, Grindsted, Brørup. Sydvestjysk Sygehus har en bred og integreret specialedækning med højt specialiserede kompetencer og avancerede behandlingsmetoder inden for flere specialer. Sygehuset har et døgndækket specialeberedskab inden for alle grundspecialer med én akut kirurgisk og én akut medicinsk modtagefunktion i Esbjerg, samt med mulighed for at modtage akutte medicinske patienter i Grindsted efter fælles visitation. Der findes desuden skadestue-funktion og intensivfunktion svarende til traumeniveau II i Esbjerg. Alle væsentlige funktioner for at kunne varetage opgaven som moderne akutsygehuse er således allerede samlet i Esbjerg. I På sygehuset foregår der desuden velkvalificeret og anerkendt forskning inden for trombose-området, reumatologi, endokrinologi, nefrologi, hæmatologi samt forskning omkring proteintilskud. Ud fra ønsket om at sikre en så hensigtsmæssig udnyttelse af det samlede produktionsapparat og de sundhedsfaglige kompetencer er der etableret en udpræget grad af arbejdsdeling mellem sygehusets tre matrikler. I Esbjerg varetages således, udover en betydelig elektiv basisproduktion, de akutte og beredskabskrævende behandlinger inden for såvel de kirurgiske som de medicinske specialer. I Grindsted varetages udover akutte og elektive medicinske funktioner en række elektive behandlinger inden for ortopædkirurgi, organkirurgi og plastikkirurgi såvel under indlæggelse som ambulant ligesom der varetages en række elektive ambulante medicinske undersøgelser og behandlinger. I Grindsted varetages desuden rehabilitering af apopleksipatienter med et rehabiliteringspotentiale. I Brørup er der en stor og velfungerende enhed til behandling af varicer, ligesom der fortsat vil være mulighed for at få taget blodprøve her. Fakta om Sydvestjysk Sygehus (tal fra 2008) Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 3,89 Antal skadestuebesøg Antal fuldstidsstillinger Kilde: SydLIS Sydvestjysk Sygehus er pålagt et aktivitetskrav på 1.727,833 mio. DRG-kr. i Baseline vil løbende blive justeret. Baseline 2009 i 2009 takster (mio. kr.) Ambulant aktivitet - 55 pct. afregning 675,998 Skadestueaktivitet - 0 pct. afregning 27,543 Stationær akut aktivitet - 0 pct. afregning 693,439 Stationær elektiv aktivitet - 55 pct. afregning 270,719 Stationær elektiv aktivitet - 0 pct. afregning 40,024 Stationær genoptræning - 55 pct. afregning 12,567 Ambulant genoptræning - 90 pct. afregning 7,543 I alt 1.727,833 35

40 DIREKTION Kvalitetsafdelingen Plan- og analyseafdelingen Økonomiafdelingen Teknisk Afdeling IT-afdelingen Kommunikationsenhed Serviceafdelingen HR-afdelingen Køkken Center for Sundhedsvidenskabelig Forskning og Uddannelse i Sydvestjylland Medicinsk Bibliotek Ortopædkirurgisk Afdeling Kæbekirurgisk Enhed Sengeafsnit Ambulatorium Skadeklinik Øre-næse-halsafdelingen Sengeafsnit Ambulatorium Høreklinik Øjenafdelingen Operationsafsnit Øjenambulatorium Veneklinikken Kirurgisk og Gastroenterologisk Afdeling Plastikkirurgisk Enhed Mammaklinik Kirurgisk og Medicinsk Sengeafsnit Kirurgisk Ambulatorium Plastikkirurgisk Ambulatoprium Urologisk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium Pædiatrisk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium Gynækologisk/obstetrisk Afdeling Fødeafsnit Sengeafsnit Ambulatorium Jordemoderkonsultation Svangreafsnit Terapiafdelingen Arbejdsmedicinsk Afdeling Apotek Klinisk Diagnostisk Område (KDO) Klinik for Biokemi og Immunologi (KBI) Klinisk Biokemisk Afsnit (KBA) Klinisk Immunologsk Afsnit (KIA) Klinik for Mikrobiologi (KKM) Nuklearmedicinsk Enhed (NME) Klinik for Patologisk Anatomi (KPA) Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) Radiologisk Afdeling Akut Medicinsk Modtageafdeling Sengeafsnit Hæmatologisk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium Onkologisk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium Reumatologisk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium Endekrinologisk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium Kardiologisk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium Nefrologisk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium Hæmodialyseafsnit Akut modtagecenter Skadestue Akut Kirurgisk Modtagelse Afdeling for Operation og Anæstesiologi Operationsenhed ØNH og Gyn. Kirurgisk Ortopædkirurgi Anæstesienhed Intensivenhed Opvågningsenhed Palliativ Team LAKK Sterilcentral Dagkirurgisk Center Præhospitals Enhed Lungemedicinsk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium Neurologisk Afdeling Sengeafsnit Ambulatorium 36

41 Sundhed Specifikt Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt (SLB) er fra 1. januar 2008 en samlet sygehusenhed med Fredericia Sygehus, Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Give Sygehus samt fra 1. januar 2009 Middelfart Sygehus. Sygehuset i Fredericia er specialiseret indenfor medicin og urologi. På det medicinske område har sygehuset en specialfunktion indenfor nefrologi behandling af nyresygdomme. Afdelingen har derudover etableret en lungemedicinsk funktion. På det urologiske område dækker sygehuset behandling af urinvejssygdomme for alle patienter fra det tidligere Vejle Amt. Sygehuset i Kolding er et centralsygehus med fokus på behandling af den akutte patient. Sygehuset har en åben skadestue og modtagelse med et traumeberedskab, helikopterlandingsplads og en stor og avanceret intensivafdeling. Samtidig blev der i 2008 etableret en akut visitationsafdeling. Ortopædkirurgisk afdeling har udover skadestue og traumemodtagelse også en betydelig planlagt aktivitet. Fødeafdelingen har specialfunktion for risikofødsler i et tæt samarbejde med Børneafdelingen. Fødeafdelingen har godt årlige fødsler. Karkirurgisk Afdeling har regionalfunktion og modtager patienter til behandling fra hele det sydjyske område. Afdelingen har et tæt samarbejde med sygehusene i Esbjerg og Åbenrå. Røntgenafdelingen varetager i stigende omfang behandlingsmæssige opgaver i et tæt samarbejde med Urologisk Afdeling (stenknusning), Karkirurgisk Afdeling (stents) og Organkirurgisk Afdeling (ERCP). Der arbejdes indenfor organkirurgien på en yderligere styrkelse af det akutte område. Medicinsk Afdeling har oprettet et geriatrisk afsnit i samarbejde med Medicinsk Afdeling i Haderslev. Afdelingen har specialfunktion indenfor infektionsmedicin. Vejle Sygehus rummer en række specialiserede funktioner inden for sygehusbehandling: Onkologi, ortopædkirurgi, dagkirurgi, skadestue, medicin, kardiologi, hæmatologi, organkirurgi, plastikkirurgi, mammacenter, kolorektalkirurgi, neurologi, nuklearmedicin, øjenspeciale samt øre-, næse- og halsspeciale. Desuden rummer Vejle Sygehus et stort laboratoriecenter med specialerne: Klinisk biokemi, klinisk cellebiologi, klinisk genetik, klinisk immunologi/blodbank, klinisk mikrobiologi og patologisk anatomi. Vejle Sygehus betjener på disse områder ca borgere i regionen, samt mange borgere fra de øvrige regioner i Danmark. Give Sygehus vil fremover fortrinsvis indeholde en frikliknik. På Middelfart Sygehus bliver der i løbet af 2009 etableret et regionalt rygcenter. Organisationsbeskrivelse Sygehus Lillebælt er en fælles sygehusenhed med patientbehandling på flere matrikler. Sygehus Lillebælt omfatter sygehusene i Give, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Sygehusdirektionen består af adm. sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen, lægelig direktør Hans Christian Thyregod, lægelig direktør Johannes Gaub og sygeplejedirektør Helle Adolfsen. Sygehus Lillebælt er organiseret med en fælles Administration, der betjener sygehusets øvrige afdelinger på alle 5 matrikler. De administrative afdelingsledelser refererer til administrationschefen. Sygehusets afdelinger i øvrigt er organiseret omkring en afdelingsledelse for hver afdeling med direkte reference til Direktionen. 37

42 Sundhed Specifikt Fakta om Sygehus Lillebælt (tal fra 2008) Fredericia - Kolding Vejle - Give Sygehus Lillebælt Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,05 4,53 Antal skadestuebesøg Antal fuldstidsstillinger Kilde: SydLIS Fredericia-Kolding Sygehus er pålagt et aktivitetskrav på 1.320,320 mio. DRG-kr. i Baseline vil løbende blive justeret. Baseline 2009 i 2009 takster (mio. kr.) Ambulant aktivitet - 55 pct. afregning 459,135 Skadestueaktivitet - 0 pct. afregning 19,688 Stationær akut aktivitet - 0 pct. afregning 635,638 Stationær elektiv aktivitet - 55 pct. afregning 178,781 Stationær elektiv aktivitet - 0 pct. afregning 11,785 Stationær genoptræning - 55 pct. afregning 8,303 Ambulant genoptræning - 90 pct. afregning 6,990 I alt 1.320,320 Vejle-Give Sygehus er pålagt et aktivitetskrav på 1.563,450 mio. DRG-kr. i Baseline vil løbende blive justeret. Baseline 2009 i 2009 takster (mio. kr.) Ambulant aktivitet - 55 pct. afregning 894,079 Skadestueaktivitet - 0 pct. afregning 17,416 Stationær akut aktivitet - 0 pct. afregning 391,980 Stationær elektiv aktivitet - 55 pct. afregning 205,402 Stationær elektiv aktivitet - 0 pct. afregning 35,379 Stationær genoptræning - 55 pct. afregning 10,893 Ambulant genoptræning - 90 pct. afregning 8,301 I alt 1.563,450 Sygehus Lillebælt er dermed tilsammen pålagt et aktivitetskrav på 2.883,770 mio. DRG-kr. i

43 DIREKTION SYGEHUS LILLEBÆLT ADMINISTRATIVE AFDELINGER SERVICE- AFDELINGER KLINISKE AFDELINGER KLINISKE SERVICE- AFDELINGER PROJEKTAFDELING FOR BYGGERI TEKNISK OMRÅDE HJERTEMEDICINSK AFDELING AKUT MODTAGE AFDELING (AMA) ANÆSTESIOLOGISK AFDELING ANÆSTESI & OPERATION SYGEHUS LILLEBÆLT SYGEHUS LILLEBÆLT VEJLE KOLDING VEJLE MIDDELFART PLANLÆGNING KØKKENOMRÅDET MEDICINSK AFDELING GYNÆKOLOGISK OBSTETRISK AFD. ERGOTERAPI ANÆSTESIOLOGISK AFDELING SYGEHUS LILLEBÆLT SYGEHUS LILLEBÆLT VEJLE KOLDING VEJLE/GIVE KOLDING KVALITET PORTØROMRÅDET NEUROLOGISK AFDELING KARKIRURGISK AFDELING FYSIOTERAPI TERAPIAFDELING SYGEHUS LILLEBÆLT SYGEHUS LILLEBÆLT VEJLE/GIVE KOLDING VEJLE/GIVE FREDERICIA/KOLDING ADMINISTRATION VIDENSCENTRET ONKOLOGISK AFDELING MEDICINSK AFDELING NUKLEARMEDICINSK AFDELING RØNTGENAFDELING SYGEHUS LILLEBÆLT KOLDING VEJLE KOLDING VEJLE FREDERICIA/KOLDING DIREKTIONS- SEKRETARIAT SYGEHUS LILLEBÆLT FORSKNINGS- INITIATIVET FREDERICIA/KOLDING ORGANKIRURGISK AFDELING VEJLE MEDICINSK AFDELING FREDERICIA RØNTGENAFDELING VEJLE/GIVE/MIDDELFART KLINISK BIOKEMISK AFDELING FREDERICIA/KOLDING HR SYGEHUS LILLEBÆLT SYGEHUSAPOTEK FREDERICIA/KOLDING ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING VEJLE/GIVE ORGANKIRURGISK AFDELING KOLDING LABORATORIECENTER VEJLE/GIVE INDKØB SYGEHUSAPOTEK ØJENAFDELING ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING KLINISK BIOKEMI SYGEHUS LILLEBÆLT VEJLE/GIVE VEJLE KOLDING VEJLE/GIVE IT ØRE-NÆSE HALS AFDELING PÆDIATRISK AFDELING KLINISK GENETIK SYGEHUS LILLEBÆLT VEJLE KOLDING VEJLE KOMMUNIKATION UROLOGISK AFDELING KLINISK IMMUNOLOGI SYGEHUS LILLEBÆLT FREDERICIA VEJLE SERVICE- KOORDINATION SYGEHUS LILLEBÆLT KLINISK MIKROBIOLOGI VEJLE UDDANNELSE & UDVIKLING SYGEHUS LILLEBÆLT KLINISK PATOLOGI VEJLE ØKONOMI KLINISK CELLEBIOLOGI SYGEHUS LILLEBÆLT VEJLE 39

44 Sundhed Specifikt Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland er et sygehus med aktiviteter i de fire byer Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder og et optageområde på ca indbyggere. Patienterne bliver behandlet i et af de fire huse i Sygehus Sønderjylland alt efter bopæl og lidelsen, der skal behandles. På sygehuset foretages der årligt omkring ambulante behandlinger og udskrivelser. Hvert år kommer omkring børn til verdenen på Sygehus Sønderjylland og centerskadestuen og skadeklinikkerne har til sammen besøg. Sygehus Sønderjylland har 540 senge. På Sygehus Sønderjylland findes langt de fleste specialer. Det betyder, at vi kan behandle patienter for næsten alle sygdomme. Sygehus Sønderjylland har specialer indenfor kardiologi, geriatri, akut medicin, intern medicin, medicinsk gastroenterologi, lungemedicin, apopleksi, endokrinologi, onkologi, hæmatologi, nefrologi, kirurgi, urologi, gastroenterokirurgi, mammakirurgi, karkirurgi, gynækologi, obstetrik, fødeafdeling, neonatal, øre-næse-hals, anæstesi, intensiv, palliation, neurologi, kæbekirurgi, øjne, ortopædkirugi, pædiatri, fysioterapi, ergoterapi, arbejds- og miljømedicin, radiologi, klinisk mikrobiologi, klinisk immunologi, klinisk kemi, patologi og apotek. Derudover arbejder Sygehus Sønderjylland sammen med bl.a. Odense Universitetshospital om højt specialiserede behandlinger, og samarbejder desuden med sygehusene syd for grænsen. Organisatorisk er sygehuset struktureret således, at specialerne er samlet, så der kun eksisterer én afdeling inden for hvert fagområde, men med drift på flere matrikler. En afdeling kan således sagtens have afsnit på alle fire matrikler. Medarbejderne i de enkelte afdelinger er dog generelt fordelt på sygehusets matrikler, så de har deres daglige arbejde ét sted. Hver afdeling har egen afdelingsledelse og eget budget. Fakta om Sygehus Sønderjylland (tal fra 2008) Antal ambulante besøg Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid 4,30 Antal skadestuebesøg Antal fuldstidsstillinger Kilde: SydLIS Sygehus Sønderjylland er pålagt et aktivitetskrav på 1.723,715 mio. DRG-kr. i Baseline vil løbende blive justeret. Baseline 2009 i 2009 takster (mio. kr.) Ambulant aktivitet - 55 pct. afregning 688,604 Skadestueaktivitet - 0 pct. afregning 33,836 Stationær akut aktivitet - 0 pct. afregning 739,806 Stationær elektiv aktivitet - 55 pct. afregning 200,565 Stationær elektiv aktivitet - 0 pct. afregning 39,268 Stationær genoptræning - 55 pct. afregning 11,644 Ambulant genoptræning - 90 pct. afregning 9,992 I alt 1.723,715 40

45 Sundhed Specifikt 41

46 Sundhed Specifikt Friklinikken i Give Friklinikken i Give er en del af De Vestdanske Friklinikker, der har afdelinger på Give og Brædstrup sygehuse. De Vestdanske Friklinikker er en selvstændig sygehusenhed med egen ledelse. De Vestdanske Friklinikker er ejet af Region Syddanmark og Region Midtjylland. Region Syddanmark ejer Friklinikken i Give og har budgetansvar for denne, mens Region Midtjylland ejer og har ansvaret for Friklinikken i Brædstrup. De Vestdanske Friklinikker indgår som en del af sygehuskapaciteten i både Region Midtjylland og Region Syddanmark. Specialet på Friklinikken i Give er mindre og mellemstore operationer indenfor plastikkirurgi, urologi og rygkirurgi. Budgettet på De Vestdanske Friklinikker er aktivitetsafhængigt. Budgettet afhænger derfor af, hvor mange patienter, der bliver behandlet på De Vestdanske Friklinikker. I 2008 var afregningssatsen for Friklinikken i Give 80 % af DRG-taksten. Formålet med friklinikkerne er at kunne levere fleksibel ekstrakapacitet til lavere priser end privathospitalerne på områder, hvor de almindelige sygehuse ikke kan følge med efterspørgslen. Derfor har Friklinikken en fast stab af pleje og servicepersonale, mens størstedelen af lægerne er ansat på konsulentbasis og hentes ind efter behov. Fakta om Friklinikken i Give (tal fra 2008) Antal ambulante besøg Antal indlæggelser 795 Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid (dage) 1,55 42

47 Sundhed Specifikt Fællesudgifter og -indtægter Området omfatter driftsbevillinger, som ikke umiddelbart kan henføres til sygehusenes driftsvirksomhed, samt rammer, som fordeles i løbet af året af forretningsudvalget eller administrativt i overensstemmelse med bevillingens formål. Området omfatter endvidere bevillinger til de institutioner, som ikke er sygehuse. Det er bl.a. budgetterne til hospicer, medicoteknisk afdeling, Syddanske Vaskerier og Center for Kvalitet. Budgettet for fællesområdet, fordelt på formål, er vist nedenfor: kr., netto Lægelige uddannelser m.v Patientforsikring m.v Diverse udmøntningsrammer Patientbefordring m.v Øvrige driftsbevillinger Forsknings - og kvalitetsmidler It-midler Fremmede sygehuse Hospice og efterbehandling Øvrige udgifter og indtægter Øvrige institutioner I alt Lægelige uddannelser m.v. De lægelige uddannelser administreres i afdelingen for lægelige uddannelser i HR-staben. Midlerne til området fordeler sig som anført nedenfor: kr., netto Praksisreservelæger Introduktionsamanuensisser Yngre lægers videreuddannelse I alt Budgettet til praksisreservelæger dækker udgifter til yngre læger i turnusstillinger á seks måneders varighed i privat praksis. Budgettet til introduktionsamanuensiser vedrører transportudgifter til de uddannelsessøgende læger, som er i gang med en hoveduddannelse i almen medicin med henblik på at blive praktiserende læger. Lønudgifterne hertil betales af regionens amanuensisfond, der er budgetlagt under praksisområdet. Budgettet til afdelingen for lægelige videreuddannelser dækker udgifter til speciallægeuddannelserne for de færdige turnuslæger. Dette inkluderer en række specialespecifikke kurser, obligatoriske kurser, uddannelseskoordinatorer, vejledning, forskningstræning m.v. Endvidere administrerer sekretariatet Lægens Uddannelsesbog og er sekretariat for 60 udvalg under Det regionale råd. Midlerne til de lægelige uddannelser udmøntes administrativt. Patientforsikring m.v. Kontoen vedrører dækning af udgifter til patienterstatninger, som er opstået under behandling på regionens sygehuse, privathospitaler beliggende i regionen samt erstatninger for skader opstået efter behandling hos alment praktiserende læger, speciallæger m.v. Regionen er selvforsikret for patientskadeerstatninger, og konsekvensen af overgangen til selvforsikring er fortsat ikke fuldt indfaset. Til dækning af udgifter for behandlingen af sager i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er herudover afsat 7 mio. kr. Begge bevillinger udmøntes administrativt. Diverse udmøntningsrammer Under rammer indgår følgende bevillinger, der udmøntes af forretningsudvalget/regionsrådet med mindre andet er anført: 43

48 Sundhed Specifikt kr., netto Note Meraktivitetsmidler ) Effektivisering af administration ) Prioriteringspulje ) Reguleringskonto ) Lov - og cirkulærepulje ) Akut kræft - hurtig udredning ) Kontaktpersonordningen ) Uddannelses - og ledelsesmæssige initiativer ) Seniorpolitiske initiativer ) I alt ) Rammen er afsat til dækning af meraktivitet på sygehusene. Midlerne udmøntes i overensstemmelse med regionens model for takststyring af sygehusene inkl. særlig afregning m.v. 2) I økonomiaftalen for 2009 er indarbejdet en samlet effektivisering i regionerne på 250 mio. kr. vedr. administration, indkøb m.v. Region Syddanmarks andel udgør 54 mio. kr. Udmøntes efter forelæggelse for forretningsudvalget. Tilbage mangler udmøntningen for besparelsen mht. indkøbsfunktionen. 3) Sundhedsdirektøren disponerer over kontoen. Bevillinger over 2 mio. kr. forelægges forretningsudvalget 4) Rammen forudsættes udmøntet med indtægter for ydelser leveret til Region Midtjylland. Desuden indgår sygehusenes afdrag på saldogæld fra tidligere år på rammen. 5) Rammen vedrører nogle midler fra lov og cirkulæreprogrammet, der endnu ikke er udmøntet 6) Der er afsat 38 mio. kr. til akut og hurtig udredning på kræftområdet 7) Der er afsat 8 mio. kr. til tiltag på kvalitetsmålet kontaktpersonsordningen. 8) Rammen vedrører Region Syddanmarks andel af midlerne til trepartsaftalens initiativer på uddannelses- og ledelsesområdet 9) Rammen vedrører Region Syddanmarks andel af midlerne til trepartsaftalens initiativer på seniorområdet. Patientbefordring m.v. Dækker over ambulanceudrykninger og liggende patientbefordringer, etablering og drift af Regionens Vagtcentral/AMK samt siddende patientbefordring og befordringsgodtgørelse efter de gældende regler. Den siddende patientbefordring i Region Syddanmark varetages af Sydjysk Patientbefordring og Odense Taxa. Som hovedregel skal patienterne selv sørge for at komme til og fra sygehuset og selv betale for transporten. Der er dog følgende undtagelser, hvor regionen yder tilskud til transportudgifterne til og fra regionens sygehuse, svarende til billigste forsvarlige transportmiddel: Hvis patienten bor mere end 50 km. fra sygehuse (afstanden beregnes på og har en samlet billetudgift på mere end 60 kr. tur/retur, eller Hvis patienten er pensionist (ikke efterlønsmodtager) og har en samlet billetudgift på mere end 25 kr. tur/retur. Der er indgået tre nye kontrakter med Falck A/S som træder i kræft 1. september Disse aftaler vedrører hhv. ambulancekørsel, liggende patientbefordring (ikke-behandlingskrævende) og vagtcentraldrift. Kontrakten vedrørende liggende patientbefordring indebærer, at der fra kontraktstart 1. september 2009 indføres en ny type liggende patientbefordring, hvor der ikke ydes behandling undervejs. Denne befordringstype er specielt tiltænkt de patienter der skal til og fra ambulant behandling og de patienter der skal transporteres liggende til eget hjem/plejehjem. I forbindelse med gennemførelse af ambulanceudbuddet besluttede regionsrådet, at der skal etableres en regional vagtcentral på OUH, men at den daglige drift skulle sendes i udbud. Dette udbud blev vundet af Falck A/S, som skal drifte vagtcentralen fra 1. september Kontrakten vedrørende ambulancekørsel indebærer, at Falck foruden nedennævnte akut- og lægebiler skal etablere 56 døgnberedskaber og 3 dagsberedskaber i regionen. Disse ambulanceberedskaber skal etableres pr. 1. september Inden de nye aftaler træder i kraft er der i Region Syddanmark lægebiler i Odense, Aabenraa og Svendborg (dagtid), militærlæge i Oksbøl, anæstesilæge i Esbjerg (dækker op mod 50 pct. af døgnet), praktiserende læge i Rødding (praksistiden), praktiserende læger/anæstesiologer i trekantsområdet, praktiserende læger på Vestfyn og tyske læger i området nord for Flensborg samt i Tønderområdet. 44

49 Sundhed Specifikt Regionsrådet har i forbindelse med gennemførselsplanen for fremtidens sygehuse besluttet, at det præhospitale område skal udbygges. Udbygningen af den præhospitale indsats gennemføres gradvist i 3 etaper i perioden Baggrunden for opdelingen af udbygningen er dens omfang, der hænger sammen med ændringerne i sygehusstrukturen. Nedenfor beskrives de tre etaper: Første etape 2009 Der oprettes døgndækkende akutbiler i Skærbæk i Sønderjylland og i Faaborg på Fyn bemandet med en paramediciner. Derudover etableres der en døgndækkende lægebil i Esbjerg og lægebilen i Svendborg gøres døgndækkende. Denne udbygning er iværksat med henblik på, at ordningerne kan sættes i drift den 1. september Anden etape 2010 Der etableres en døgndækkende lægebil i Kolding. Endvidere er der truffet beslutning om, at der i 2010 oprettes en døgndækkende akutbil med en paramediciner i Rødding, og samtidig nedlægges den lægebil, der har kørt ud fra lægehuset i Rødding i praksistiden. Herudover oprettes en døgndækkende akutbil i Grindsted bemandet med en paramediciner. Med hensyn til akutbilen på Langeland sker en bemandingsmæssig ændring fra en ambulancebehandler til en paramediciner. Tredje etape 2011 Akutbilerne i Haderslev og Sønderborg videreføres og udbygges til døgndækning fra Regionsrådet beslutter på et senere møde, hvornår i 2011 dette vil skulle ske. Øvrige driftsbevillinger Øvrige driftsbevillinger dækker over en række forskellige projekter og formål. Under disse bevillinger er også anført et budgetbeløb til udvendig vedligeholdelse, som tidligere har været placeret under anlæg. I forbindelse med overgangen til omkostningsbaserede budgetter skal de nu stå anført under driftsområdet kr., netto Sundhedscenter Varde, Huslejeindtægter Hirsutisme Bloddonoraftale Lægemiddelregistrering hos SAD I/S Respiratorpatienter Sag af blod-plasma til Amgros Konsulentkontoen SOSU-elever Indtægter fra Amgros A/S Praksiskonsulentordningen Forebyggelse og kvalitet på praksisområdet Forebyggelsesprojekter med kommunerne Specialundervisning af afasi-patienter Abort - og sterilisationssamråd Betaling for lønsystem Sundhedsblad "Sund i Syd" Mappe til nyfødte Udvendig vedligeholdelse Dyrehavegård Finansiel leasing Ambulant genoptræning Afregning for færdigbehandlede patienter I alt

50 Sundhed Specifikt Forsknings- og kvalitetsmidler Omfatter midler til dels forskningsprojekter i regionen, dels fællesprojekter under Danske Regioner samt regionens kvalitetsramme kr., netto Forskningsmidler Fælles projekter Danske Regioner Kvalitetsramme Drift af Prosbasen I alt It-midler Omfatter midler til sundhedsspecifikke it-systemer, herunder drift af patientadministrative systemer, laboratorieinformationssystemer, RIS/PACS, blodbank- og patologi-systemer. Større IT-investeringer afholdes over regionens anlægsramme kr., netto IT - projekter sundhed.dk MedCom-betalinger til Danske Regioner Adm. Arbejdspladser i MedCom Center E-kommunikationsopgaver SydLIS I alt Tillige indgår betaling for Sundhed.dk, MedCom-betalinger til Danske Regioner, e-kommunikationsopgaver samt ledelsesinformationssystemet Sydlis. Fremmede sygehuse Alle indtægter og udgifter til behandling på fremmede sygehuse afholdes over en central ramme i Region Syddanmark. Budgettets fordeling på hovedoverskrifter er vist nedenfor: kr., netto Højt specialiseret behandling Basisbehandling Udvidet frit sygehusvalg Private foreningsejede sygehuse Betalinger til og fra udlandet I alt Højt specialiseret behandling Området dækker over højt specialiserede behandlinger primært på Rigshospitalet, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus og Århus Sygehus), Hammel Neurocenter, Hjertecenter Varde m.fl. På indtægtssiden indgår de højtspecialiserede behandlinger på Odense Universitetshospital. Basisbehandling Området dækker basisbehandling på tværs af regionsgrænser som følge af borgernes ret til almindeligt frit sygehusvalg på alle offentlige sygehuse. Budgettet dækker dels udgifter for basisbehandling i andre regioner og dels indtægter for behandling af andre regioners borgere på sygehusene i Region Syddanmark. Private, foreningsejede sygehuse Området dækker behandlinger på private foreningsejede hospitaler. Det frie sygehusvalg gælder således også for en række private specialsygehuse, herunder Kong Chr. X s Gigthospital i Gråsten, Vejlefjord, Sclerosehospitalerne i Danmark og Center for Sundhed og Træning. 46

51 Sundhed Specifikt Det udvidede frie sygehusvalg Region Syddanmarks borgere har i henhold til sundhedsloven siden 1. oktober 2007 haft ret til at søge behandling på privat-hospitaler, der har indgået aftale med Danske Regioner, hvis der er mere end en måneds ventetid på forundersøgelse og behandling på regionens egne sygehuse eller samarbejdssygehuse. I forbindelse med strejken i foråret 2008 og indgåelse af økonomiaftalen for 2009 har man valgt at suspendere denne ordning fra den 7. november 2008 og frem til den 30. juni Region Syddanmark har i denne periode valgt at indføre egne ventetidsrettigheder. Der er i Region Syddanmark afsat en ramme til behandling på private samarbejdssygehuse og forventeligt udvidet frit sygehusvalg fra 1. juli Betalinger til og fra udlandet Området dækker behandling af regionens borgere i udlandet og udenlandske statsborgeres behandling i Region Syddanmark. Området dækker både de særlige prisaftaler med tyske sygehuse om bl.a. strålebehandling i Flensborg og elektiv kirurgi samt EU-aftalerne om refusion af offentlige sundhedsudgifter til EU-borgere. Hospice- og efterbehandling Området dækker behandling på hospice. I beløbet indgår den kommunale finansiering af hospicebehandling. Hospice tilbyder vederlagsfri behandling, modtager døende patienter til indlæggelse i deres sidste tid samt patienter til symptomlindring efter sygehusindlæggelse så patienter kan opholde sig i hjemmet i deres sidste tid. Patienter, som opholder sig i hjemmet, har endvidere mulighed for aflastningsophold på hospice. Af bekendtgørelse nr. 846 af 26. juli 2006 fremgår, at Region Syddanmark er forpligtet til af indgå driftsoverenskomst med selvejende hospice om 40 hospice-sengepladser. Region Syddanmark har indgået driftsoverenskomst om i alt 48 hospice-pladser fordelt på følgende hospice: Sct. Maria Hospice i Vejle: 12 pladser Hospice Fyn i Odense: 12 pladser Hospice-Center Sydvestjylland i Esbjerg: 12 pladser Hospice Sønderjylland i Haderslev: 12 pladser. Regionsrådet har i december 2008 vedtaget en harmonisering af de fire driftsoverenskomster samt de nye takster for regionens betaling for hospicebehandling. Budgetterne er baseret på en belægningsprocent på 88 eller sengedage. Ved mere eller mindre aktivitet afregnes med den aftalte takst pr. sengedag. Der arbejdes videre med at opnå øget sammenlignelighed mellem hospice på økonomi, produktion og kvalitet i 2009, herunder også på samarbejdet mellem hospicer og palliative teams i regionen. Den kommunale medfinansiering er kr. pr. sengedag (2008-niveau). Herudover dækker området efterbehandling, idet der er indgået aftaler med Kræftens Bekæmpelse om rehabiliteringsophold på Dallund med 172 pladser samt om regional medfinansiering af rådgivningscentre i Vejle, Aabenraa, Esbjerg og Odense. Samarbejdsaftalen med Kræftens Bekæmpelse om Dallund opsiges med virkning fra 2010, idet den specialiserede kræftrehabilitering skal styrkes på egne sygehuse kr., netto Fælles kommuneindtægter på hospice Hospice Center Sydvestjylland Hospice Fyn Hospice Center Sønderjylland Sct. Maria Hospice Dallund Kræftens bekæmpelse I alt Øvrige udgifter og indtægter Til afregningssystemet for praksisområdet samt til blanketter og sundhedsbeviser er der i henhold til budgetog regnskabssystemet for regionerne afsat i alt 17,191 kr. under øvrige udgifter og indtægter. 47

52 Sundhed Specifikt Øvrige institutioner Området for øvrige institutioner dækker over følgende institutioner. Der er et nettobudgetbeløb efter omkostningsbaserede principper til Syddanske Vaskerier, der er fuldt indtægtsdækket, og et budget til regionens medicotekniske afdeling. Fysisk er medicoteknikerne placeret på de enkelte sygehuse, men organisatorisk er de medicotekniske funktioner i regionen én samlet enhed, som derfor har sit eget budget. Endvidere er der afsat midler til Center for Kvalitet i Middelfart samt til dækning af administrationen af den videnskabsetiske komité kr., netto Medicoteknisk afdeling i Region Syddanmark Syddanske vaskerier Center for kvalitet Videnskabsetisk komité I alt

53 Sundhed Specifikt 2.10 Behandlingspsykiatri 1. marts 2008 etableredes Psykiatrien i Region Syddanmark ved en fusion af psykiatricentrene Øst, Midt og Vest samt Center for Traume- og torturoverlevere i Vejle (CETT), Rehabiliteringscenter for Traumatiserede Flygtninge i Odense (RCT Fyn) og PsykInfo. Herudover er Rehabiliteringscenter for torturofre Jylland (RCT Jylland) knyttet organisatorisk til psykiatrisygehuset. Oversigt over den geografiske placering af psykiatrien i Region Syddanmark: De tre RCT-centre tilbyder en række behandlingstilbud til personer, der lider af Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD). Tilbuddet gives til flygtninge, der på grund af traumatiske hændelser har så alvorlige psykiske, fysiske og sociale problemer, at de er ude af stand til at profitere af ordinære behandlings-, integrations- eller revalideringstilbud. Rehabiliteringscenter for Torturofre i Haderslev (RCT Jylland) fungerer som en selvejende institution. Psykiatrisk Informationscenter (PsykInfo) i Vejle tilbyder kurser, uddannelse, information og rådgivning til brugere, pårørende og professionelle i psykiatrien. Centret fik øget budget ved overgangen fra Vejle Amt til Region Syddanmark og betjener nu hele regionen. Behandlingspsykiatrien i regionen bliver i forbindelse med gennemførelse af planen Fremtidens Psykiatri opdelt i fire hovedfunktionsområder. I hver hovedfunktion er der både ambulant og stationær behandling indenfor børne- og ungdomspsykiatri og almenpsykiatri. Der er i løbet af 2009 etableret ambulant retspsykiatri i hele regionen samt stationær retspsykiatri i Hviding og Esbjerg. Et midlertidigt retspsykiatrisk afsnit i Odense forventes ibrugtaget i 4. kvartal I løbet af de kommende år vil der være stationære funktioner i hver af de fire hovedfunktionsområder: Vestjylland, Sønderjylland, Fyn og Lillebælt, mens lokalpsykiatrien vil være indgangsporten til behandling med konsultationer udbredt i næsten alle kommuner i Region Syddanmark. PsykInfo-funktionen er fortsat under udbygning og vil i løbet af være regionalt dækkende med lokale satellitter i et netværk, koordineret fra den centrale PsykInfo-enhed. 49

54 Sundhed Specifikt Hovedfunktionsområde Vestjylland Området dækker Fanø, Esbjerg, Vejen, Varde og Billund kommuner med tilsammen indbyggere. Behandlingspsykiatrien omfatter Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Esbjerg, Almenpsykiatrisk Afdeling i Ribe samt Retspsykiatrisk Afdeling i Ribe. Derudover er der etableret distriktspsykiatri i Brørup, Esbjerg, Grindsted, Ribe og Varde med ambulante funktioner. Esbjerg I Esbjerg er der på den psykiatriske afdeling tre sengeafsnit, opdelt på to almenpsykiatriske afsnit og et lukket intensivt afsnit. Alle afsnit har enestuer med eget bad og toilet, og der er mulighed for afskærmning i det enkelte afsnit. Derudover har afdelingen en Geronto-Neuropsykiatrisk klinik bestående af et Gerontopsykiatrisk Team og et Neuropsykiatrisk ambulatorium. Der er også en Skizofreniklinik med to Psykoseteam, hvoraf det ene er opsøgende. Endelig er der også en Psykiatrisk Skadestue. På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling er der et ungdomspsykiatrisk døgnafsnit og et dagsafsnit ved navn Villa Frode. Desuden er der etableret nogle teams, som består af et Flexteam, et Akutteam, et Børneteam for de 0-13-årige, et Ungeteam for de årige med spiseforstyrrelser og et Ungeteam for de årige med psykoser. Ribe I Ribe består afdelingen af tre sengeafsnit. Det er to almenpsykiatriske afsnit og et retspsykiatrisk sengeafsnit med enestuer og eget bad og toilet. SATS-puljeprojekter: Der er to igangværende projekter kørende fra 2007 til 2010: Udvidelse af aktiviteten på skizofreniklinik i Esbjerg og Indførelse af specialiserede teams for affektive lidelser. Det sidstnævnte projekt har til hensigt at opføre to affektive teams i Region Syddanmark ét i Odense og ét i Esbjerg Hovedfunktionsområde Sønderjylland Området dækker Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev kommuner med tilsammen indbyggere. Behandlingspsykiatrien omfatter Almenpsykiatrisk Afdeling i Augustenborg, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Augustenborg, Almenpsykiatrisk Afdeling i Haderslev samt Gerontopsykiatrisk Afdeling i Haderslev. Alle sengeafsnit har enestuer med eget eller fælles bad Derudover er der etableret distriktspsykiatri i Tønder, Augustenborg, Haderslev og Aabenraa med ambulante funktioner samt et Oligofreniteam i Haderslev. Augustenborg Den almenvoksenpsykiatriske afdeling i Augustenborg består af fire afsnit med i alt 65 sengepladser. Det vil sige, at der er tre modtageafsnit med 53 senge samt et intensivt rehabiliteringsafsnit med 12 senge, der også modtager patienter fra psykiatrisk afdeling i Haderslev. Til afdelingen er der knyttet distriktspsykiatriske centre i Tønder, Augustenborg og Aabenraa, personlighedsforstyrrelsesteam i Augustenborg, samt Tidlig Interventionsteam i Aabenraa, som modtager patienter fra hele hovedfunktionsområdet. Der er et veletableret psykoseteam for Tønder kommune, mens psykoseteam for Sønderborg Kommune er oprettet i slutningen af 2007 og psykoseteam for Aabenraa Kommune bliver oprettet i foråret Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling omfatter et afsnit for unge med 8 sengepladser og ambulante teams for børn og unge. Haderslev Almen Voksenpsykiatrisk Afdeling i Haderslev omfatter 2 modtageafsnit med 32 senge. Til afdelingen er knyttet et distriktspsykiatrisk center i Haderslev med et opsøgende psykoseteam. Derudover er der et Oligofreniteam, som varetager behandlingen af udviklingshæmmede, som samtidig har en psykiatrisk problemstilling. 50

55 Sundhed Specifikt Augustenborg og Haderslev Gerontopsykiatrisk Afdeling består af 2 afsnit med i alt 20 sengepladser fordelt på afsnit med 10 pladser i Augustenborg og 10 pladser i Haderslev. Desuden er der distriktspsykiatriske teams i Haderslev og Augustenborg. SATS-puljeprojekter: Projekterne Behandlingstilbud til personlighedsforstyrrende samt etablering af Opsøgende psykoseteam i Augustenborg og Aabenraa er finansieret af Psykiatripuljen Hovedfunktionsområde Lillebælt Området dækker Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Nordfyn og Assens kommuner med tilsammen indbyggere. Behandlingspsykiatrien omfatter Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus, Voksenpsykiatrisk Afdeling i Kolding, Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Kolding samt Voksenpsykiatrisk Afdeling i Middelfart. Derudover er der etableret distriktspsykiatri i Fredericia (Distriktspsykiatrisk Hus) og Middelfart. Vejle Den psykiatriske afdeling i Vejle modtager psykisk syge patienter til undersøgelse, pleje og behandling ved enten indlæggelse eller ambulant behandling. Afdelingen modtager også patienter med behov for krisehjælp eller med misbrugsproblemer. Afdelingen har to afsnit. Et åbent afsnit med 30 sengepladser med enkeltværelse og eget bad og toilet og et skærmet intensiv behandlingsafsnit med 10 senge. Desuden er der et dagsbehandlingsafsnit med plads til 80 patienter. Den psykiatriske afdeling har også tre distriktspsykiatriske behandlerteams (team A, B og C), bestående af bl.a. overlæge, afdelings- og reservelæger, kliniske psykologer, socialrådgivere og distriktssygeplejersker. Misbrugsproblemer varetages af teamene. Afdelingen i Vejle omfatter også et akutteam og et gerontopsykiatrisk team. Fra 1. februar 2008 bliver der også etableret et opsøgende psykoseteam. Afdelingen råder ligeledes over team T, som varetager behandling af ikke-psykotiske patienter med angst, borderline m.m. Kolding Voksenpsykiatrisk Afdeling i Kolding omfatter 3 afsnit med 55 senge, dagsafsnit og åben skadestuefunktion. Til afdelingen er knyttet det distriktspsykiatriske center i Fredericia Distriktspsykiatriens Hus samt akutteam. Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling omfatter et børnepsykiatrisk afsnit med 6 sengepladser samt et ungdomspsykiatrisk afsnit med 14 sengepladser. Herudover er der særlige tilbud til personer med spiseforstyrrelser. Middelfart Den Retspsykiatriske Afdeling i Middelfart omfatter et sengeafsnit med 18 sengepladser, et ambulatorium og retspsykiatrisk distriktspsykiatri. Retspsykiatrien varetager behandling af voksne psykiatriske patienter med en behandlingsdom. Den retspsykiatriske distriktspsykiatri dækker hele Region Syddanmark. Afdelingen har desuden landsdelsfunktion med ambulante mentalundersøgelser og behandling af sædelighedskriminelle. Almenpsykiatrisk Afdeling i Middelfart omfatter to sengeafsnit med 34 sengepladser og et dagsafsnit samt et ambulatorium. Målgruppen er voksne patienter med psykoser, psykosenære tilstande, depressioner, personlighedsforstyrrelser samt nervøse og stressrelaterede tilstande. Desuden er der tilknyttet et distriktspsykiatrisk center, et distriktspsykiatrisk team og et akutteam, som tilbyder kontakt indenfor 48 timer fra henvendelsestidspunktet. Gerontopsykiatrien består af et sengeafsnit med 8 sengepladser samt et gerontoteam. Målgruppen er alle psykiatriske patienter over 70 år. SATS-puljeprojekter: Projektet Etablering af en retspsykiatrisk distriktspsykiatri med afsæt i Middelfart er finansieret af Psykiatripuljen. 51

56 Sundhed Specifikt Hovedfunktionsområde Fyn Området dækker Ærø, Langeland, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde og Nyborg kommuner med tilsammen indbyggere. Behandlingspsykiatrien omfatter Psykiatrisk Afdeling i Odense, Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus i Odense samt Psykiatrisk Afdeling i Svendborg. Derudover er der etableret distriktspsykiatri i Nyborg, Odense og Svendborg med ambulante funktioner. Odense Den psykiatriske afdeling i Odense er en almenpsykiatrisk afdeling, der udøver klinik, forskning og uddannelse inden for hele psykiatriens område. Afdelingen har højt specialiserede afsnit til behandling af skizofreni, stemningslidelser (herunder depression), angsttilstande og misbrug samt et afsnit til gerontopsykiatri. Afdelingen har 115 sengepladser. Derudover er der et Psykoterapeutisk afsnit, et Tidlig Interventions Team, Klinik for Selvmordstruede og et oligofreniteam, som alle udover at dække hovedfunktionsområdet også dækker Middelfart, Nordfyns og Assens kommuner. Tilsvarende har afdelingen et team vedrørende affektive lidelser, som dækker hovedfunktionsområdet, Middelfart, Assens, Nordfyns, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner. Endvidere et akut demensteam som alene dækker Odense, Kerteminde og Nyborg kommuner. Desuden har et enkelt afsnit lands - og landsdelsfunktion på området for spiseforstyrrelser. Samtidig rådes der over en demensklinik i samarbejde med Neurologisk Afdeling på OUH. Det Børne- og Ungdomspsykiatriske Hus modtager børn i alderen 0 17 år, som har alvorlige psykiatriske symptomer og/eller svært forstyrrede adfærdsmønstre. Det kan være psykoser, depressive tilstande, selvmordsforsøg, krisereaktioner, tvangstilstande, spiseforstyrrelser, tale- og sprogforstyrrelser med psykiske ledsagesymptomer, infantil autisme (udviklingsforstyrrelser), alvorlige adfærdsforstyrrelser (bl.a. hyperkinetisk syndrom og ADHD), emotionelle forstyrrelser (tidlig skade), svære tics, spædbarnsanoreksi og forstyrrelser hos børn af psykisk syge forældre m.v. Børne- og Ungeafdelingen modtager ligeledes psykiatriske patienter fra Middelfart, Assens og Nordfyns kommuner. Afdelingen har indgået et samarbejde med kommunerne og staten om at screene en andel af unge kriminelle på institutionen Egely med henblik på at undersøge evt. psykiatriske lidelser. Afdelingen varetager behandling på højt specialiseret niveau og har lands- og landsdelsfunktion for komplicerede tilstande indenfor spiseforstyrrelser, psykotiske sygdomme, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og neuropsykiatriske lidelser. Afdelingen har otte sengepladser. Svendborg Den psykiatriske afdeling i Svendborg modtager voksne psykiatriske patienter, som skal have en almenpsykiatrisk undersøgelse, pleje og/eller behandling. Afdelingen arbejder i teams og har en næsten færdigudbygget distriktspsykiatri. Der er både åbne og lukkede psykiatriske sengeafsnit. Afdelingen har tilsammen 54 sengepladser. SATS-puljeprojekter: Psykiatripuljen finansier følgende projekter: Akut Demensteam til diagnostik og behandling i Odense, samt finansiering til oprettelse af et affektivt team i Odense Indførelse af specialiserede teams for affektive lidelser (se også under hovedfunktionsområde Vestjylland) Budgetteret aktivitet Forventet aktivitet for behandlingspsykiatrien fremgår af nedenstående oversigt. Aktiviteten er bl.a. baseret på budget 2008 inklusiv målsætning om 2 % produktivitetsvækst i 2008 til 2009 på ambulante behandlinger. Budgetteret aktivitet Baseline*) Antal**) Normerede senge Voksen 534 Børn og unge 48 Dagpladser Børn og unge 18 Udskrivninger Voksen

57 Sundhed Specifikt Børn og unge 318 Sengedage Voksen Børn og unge Ambulante besøg Voksen Børn og unge Befolkning pr *) Den budgetterede aktivitet vil blive gennemgået mhp. evt. korrektioner før **) Tallene for voksenpsykiatrien indeholder også mål for gerontopsykiatrien og oligofreni. Aktivitetstallene er en sammenlægning af de tre tidligere psykiatricentres aktivitetstal. De har ikke været umiddelbart sammenlignelige og afspejler tallene fra amterne. Fremadrettet arbejdes der på at få tallene på aktivitetssiden mere retvisende og homogene. Tallene for ambulante besøg i voksenpsykiatrien er således tilrettet med besøg. De opstillede måltal for ambulantbehandling i Psykiatricenter Vest har siden regionsdannelsen været baseret på et fejlagtigt grundlag. Dette er der hermed rettet op på. Tilfredshedsundersøgelser i psykiatrien Danske Regioner har iværksat en række tilfredshedsundersøgelser i psykiatrien. Undersøgelserne sker regelmæssigt og udviklingen kan følges på landsplan og konkret på de lokale enheder. Rapporterne kan findes på under kvalitet i behandlingen Fællesudgifter og -indtægter på psykiatriområdet Under området er opført bevillinger, som ikke umiddelbart kan henføres til psykiatrisygehusets driftsvirksomhed, samt rammer, som fordeles i overensstemmelse med bevillingens formål kr P/L U I U I U I U I Fællespuljer Fremmede sygehuse Færdigbehandlede patienter I alt Oversigt over puljer på fællesområdet 1000 kr P/L Pulje til meraktivitet, B&U Undersøgelses- og behandlingsret, B&U*) Prioriteringspulje Opsøgende psykoseteam Vejle Pulje til psykiatridirektøren Fællespuljer i alt *) Budgettallene vil blive korrigeret mht. den kommunale medfinansiering. Psykiatridirektøren er bemyndiget til at udmønte midlerne i de centrale puljer. Meraktivitet indenfor Børne- og Ungdomspsykiatrien Pulje til meraktivitet på børne- og ungepsykiatriområdet udmøntes administrativt til psykiatrisygehuset på baggrund af præsteret aktivitet i henhold til den vedtagne model for aktivitetsafhængige budgetter indenfor den ambulante børne- og ungdomspsykiatri (se ovenfor). Undersøgelses- og behandlingsret, børne- og ungepsykiatri Pr. 1. august 2008 er der indført udvidet ret til undersøgelse. Pr. 1. januar 2009 blev rettighederne udvidet til også at omfatte behandling på klinik eller hospital, som Danske Regioner har indgået aftale med, såfremt undersøgelsen tilsiger, at hurtig behandling er nødvendig for at undgå en forværring af patientens lidelse og ventetiden på behandling overstiger to måneder. 53

58 Sundhed Specifikt Region Syddanmark er ved udmøntningen af Lov og cirkulæreprogrammet i 2008 blevet tildelt midler med henblik på at efterleve udrednings- og behandlingsretten. Midlerne finansieres af henholdsvis en bloktilskudsudvidelse og via det kommunale aktivitetsafhængige bidrag. Psykiatrien vil, som bebudet i sidepapiret til budget 2009, fremlægge en flerårig plan for udbygningen af børne- og ungepsykiatrien. Det forventes, at planerne vil blive indfaset i etaper. Der er dog allerede overført 1,337 mio. kr. årligt til oprettelse af Tidlig interventionsteam i Aabenraa. Prioriteringspulje Under fællesområdet er der afsat en uspecificeret prioriteringspulje, hvorfra psykiatridirektøren er bemyndiget til at udmønte midlerne. Opsøgende psykoseteam, Vejle Til etablering af opsøgende psykoseteam i Vejle er der overført midler til psykiatrisygehuset i 2009 til Ordningen skal herefter evalueres, hvorfor midlerne fra 2012 står centralt. Sagen vil blive forelagt til politisk beslutning på baggrund af opnåede erfaringer. Pulje til psykiatridirektørens disposition Puljen er afsat til psykiatridirektørens daglige arbejde, mødevirksomhed m.v. Pulje til afbødende foranstaltninger midlertidig retspsykiatri i Odense Regionsrådet besluttede i september 2008 at afsætte en pulje på 4,6 mio. kr. årligt til afbødende foranstaltninger frem til udbygningen af retspsykiatrien i Middelfart. Udgiften er finansieret af udenregionalkontoen som følge af opsigelse af aftale med Region Midtjylland om benyttelse af retspsykiatriske sengepladser i Risskov. Midlerne er i 2009 ført ud på psykiatrisygehuset og midlerne anvendes på de afdelinger, der har behov for foranstaltninger, som rækker ud over deres normale bemanding, i forbindelse med at retspsykiatriske patienter indlægges i den almindelige psykiatri. Rammen til afbødende foranstaltninger og driftsbudgettet for det midlertidige retspsykiatriske afsnit i Odense skal indgå i finansieringen af den permanente udbygning i Middelfart, når den er på plads. Fremmede sygehuse Det forventes, at den allersydligste del af Region Midtjylland vil gøre brug af de psykiatriske tilbud specielt i Vejle og Kolding. Endvidere forventes det også, at Region Syddanmark vil gøre brug af behandlingspsykiatrien i andre regioner. Disse udgifter og indtægter dækkes af budgetterne, som fremgår ovenfor. Budgettet for udenregionale behandlinger er reduceret med 4,6 mio. kr. i forbindelse med ophør af aftale om retspsykiatriske pladser i Risskov. Se ovenfor. Færdigbehandlede patienter Det er kommunernes ansvar at finde et tilbud til patienterne efter endt behandling i sygehuspsykiatrien. Da det ikke altid lykkes for kommunerne at hjemtage disse psykiatriske patienter til et socialt, kommunalt tilbud, fordi der er ventetider på pladser hos de socialpsykiatriske institutioner, forventes der at indkomme kommunale indtægter på dette område. Budgettet fremgår ovenfor. Service- og kvalitetsmål Det er Region Syddanmarks mål, at alle patienter i behandlingspsykiatrien tilbydes behandling senest to måneder efter henvisningen, samt at enhver patient modtager tid for første behandling senest otte dage efter henvisningen. Psykiatriens service- og kvalitetsmål blev behandlet og godkendt i regionsrådet i marts Særligt vedr. udskillelse fra somatikken Der er til 1. behandlingen af budget 2010 ikke gennemført en fuldstændig adskillelse af somatikken og psykiatrien, som i amternes tid var samlet. En lang række ydelser, der er nødvendige for psykiatrien, er således fortsat budgetteret indenfor det somatiske område. I 2009 er en række af funktionerne udskilt, men arbejdet er ikke bragt til ende. Dette arbejde forventes afsluttet ultimo Udgifter til fx patientforsikring og patientbefordring forventes fortsat finansieret af midler, som er afsat fælles under det somatiske område. 54

59 Sundhed Specifikt 2.11 Sygesikring Regionens udgifter til praksisområdet afhænger i høj grad af patienternes efterspørgsel efter lægehjælp, medicin m.v. Regionen kan påvirke udbuddet af ydelser gennem regulering af antallet af læger m.fl., som kan praktisere for sygesikringen. Den praktiserende læge har stor indflydelse på udgifterne til speciallægehjælp, medicin mv. via sine henvisninger, ordinationer osv. Udgifterne til praksisområdet er kalkulatoriske, idet de direkte styringsmuligheder er begrænsede. Region Syddanmarks budgetterede udgifter til sygesikring i 2010 svarer til 3.xxx kr. pr. indbygger. Regionens udgifter er tillige påvirket af de overenskomster, der indgås på landsplan mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de enkelte ydergrupper. Herudover vil indgåelse af lokale aftaler, først og fremmest 2- og 3-aftaler om forhold, som ikke allerede er reguleret via gældende overenskomst på området, kunne øve indflydelse på udgiftsudviklingen. Jf. aftalen om regionernes økonomi for 2010 mellem regeringen og Danske Regioner gives et løft på XX mio. kr. til medicin og et løft på XX mio. kr. til øvrige sygesikringsudgifter. Budgettet er vist nedenfor: kr., netto Almen lægehjælp Speciallægehjælp Medicin Tandlægebehandling Fysiurgisk behandling Kiropraktor Briller Rejsesygeforsikring Fodterapeuter Psykologbehandling Øvrige sygesikringsudgifter Ernæringspræparater Profylaktiske svangreundersøgelser Lægeundersøgelser - børn Vaccinationer Specialiseret tandplejetilbud Amanuensisfonden Introduktionsamanuensis - og fase Sygesikring i alt Almen lægehjælp Der har i foråret 2009 været gennemført forhandlinger om fornyelse af Landsoverenskomsten om almen lægegerning. Disse forhandlinger er foreløbig stillet i bero. Det er således ikke afklaret hvilken overenskomst, der vil danne grundlag for Servicemål for lægevagten i Region Syddanmark: Ventetid i telefonen skal almindeligvis være under 5 min. Afstand til nærmeste konsultationssted skal være under 30 km., dog lidt længere i visse områder og i nattetimerne Sygebesøg eller konsultationer skal almindeligvis ske inden for 3 timer. Læs mere om lægevagten på I det afsatte beløb indgår midler til det regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg på 8,3 mio. kr., svarende til 7 kr. pr. gruppe 1-sikret (inkl. børn, opgjort 1. juni 2009). I gennemsnit var mænd i Region Syddanmark i kontakt med praksisområdet 8,5 gange i 2008, mens kvinder havde kontakt med praksisområdet 12,6 gange. Tallene dækker over kontakter til alle sundhedspersoner i praksisregi, dvs. både praksislæger, tandlæger m.fl. Kilde: Danmarks Statistik 55

60 Sundhed Specifikt I henhold til Landsoverenskomst om almen Lægegerning er der i Region Syddanmark udarbejdet en praksisplan med virkning fra 1. april Formålet med udarbejdelsen af praksisplanen er overordnet at sikre lægedækningen i regionen og medvirke til opbygningen af en bæredygtig praksisstruktur, hvor alle borgere har mulighed for at være tilmeldt en læge indenfor rimelig afstand. Praksisplanen skal primært: Sikre en fremtidig rimelig lægedækning i regionen Sikre en udvikling af praksissektoren Tage stilling til, om visse praksisformer ønskes fremmet Sikre at arbejdet fordeles rimeligt blandt de praktiserende læger Forholde sig til spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger. Der er i budgettet afsat 10 mio. kr. årligt til implementering af praksisplanen og sikring af lægedækning. Speciallægehjælp Funktionen omfatter udgifter til speciallægehjælp. Området har gennem de senere år gennemgået en kraftig vækst. Medicin Udgifterne til medicintilskud afhænger af: Befolkningens efterspørgsel og behov Lægernes ordinationsadfærd (herunder valg af dyre henholdsvis billige lægemidler) Lægemiddelbranchens prissætning, som i høj grad afhænger af konkurrencesituationen, patenter og udvikling af nye præparater Apotekernes avancer, som aftales nationalt, samt Tilskudsreglerne. Regionens mulighed for udgiftsstyring er dermed yderst begrænset. Området er på den baggrund jf. økonomiaftalen omfattet af en budgetgaranti, således at regionerne kompenseres for 75 % af merudgifterne på landsplan i forhold til det forudsatte niveau. Området er budgetteret på aftaleniveau. Tilskudsreglerne er i maj 2008 strammet, og der forventes en yderst begrænset prisudvikling som følge af flere patentbortfald. Dette gør, at der forventes en begrænset udgiftsudvikling i forhold til tidligere år. Tandlægehjælp Funktionen omfatter tilskud til tandlægehjælp til voksne hos praktiserende tandlæger. Fysioterapi Funktionen omfatter tilskud til fysiurgisk behandling. Pr. 1. august 2008 overtog kommunerne ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Region Syddanmark har indgået en aftale med kommunerne om, at afregningen med den vederlagsfri fysioterapi fortsat ligger i regionen. Kiropraktik Funktionen omfatter tilskud til kiropraktisk behandling. Briller Funktionen omfatter tilskud til børnebriller. Rejsesygeforsikring Funktionen omfatter regionens årlige bidrag til rejseforsikring til dækning af udgifter til behandling af danskere på ferie i udlandet. Fodterapi Funktionen omfatter tilskud til fodterapi. Området er fortsat uden overenskomst som følge af en konflikt mellem Landsforeningen af Statsautoriserede Fodteraputer og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Såfremt der indgås en ny overenskomst i 2009 må der regnes med et højere udgiftsniveau. I 2008 er ordningen med tilskud til fodbehandling for personer med svær leddegigt blevet gjort permanent. 56

61 Sundhed Specifikt Psykologbehandling Funktionen omfatter tilskud til psykologbehandling. Der har været en stor vækst i udgifterne de senere år. Øvrige sygesikringsudgifter Funktionen omfatter udgifterne til tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger samt EU-refusioner. Der har gennem en årrække været en meget stor vækst i udgifterne til tolkebistand. I de senere år er stigningstakten dog dæmpet. Der er i 2009 indgået aftale om tolkebistand på baggrund af et udbud. Ernæringspræparater Funktionen omfatter tilskud til sondeernæring og andre ernæringspræparater, der er ordineret af egen læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse, og som er optaget på en liste over produkter anmeldt til Veterinær- og fødevaredirektoratet efter reglerne om ernæringspræparater bestemt til særlig ernæring. Området har gennem de senere år udvist stærkt stigende udgifter. Profylaktiske svangerundersøgelser Funktionen omfatter den forventede udgift i forbindelse med gravides ret til forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge i graviditeten og efter fødslen. Fødselstallet forventes ikke at ændre sig nævneværdigt i de kommende år. Lægeundersøgelser af børn Funktionen omfatter honorar til praktiserende læger for lægeundersøgelserne, som tilbydes børn mellem 0 og 5 år. Honoraret er fastlagt i landsoverenskomsten for alment praktiserende læger. Vaccinationer Funktionen omfatter honorar til praktiserende læger for udførelse af vaccinationsprogrammer til børn. I forbindelse med børneundersøgelserne tilbydes alle børn vaccinationer mod difteri, tetanus, kighoste, polio, hepatitis B og en vis type influenza. Endvidere tilbydes MFR-vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Pr. 1. oktober 2008 er HPV-vaccination (livmoderhalskræft) indført i børnevaccinationsprogrammet gennem to aldersopdelte programmer: Fra 1. oktober 2008 kan piger, der er født i 1993, 1994 og 1995 blive gratis vaccineret. Fra 1. januar 2009 kan piger født i 1996 og senere blive gratis vaccineret. Herefter bliver det normale vaccinationstidspunkt 12 år. Specialiseret tandplejetilbud De specialiserede tandplejetilbud bliver varetaget af Regionstandplejen og Specialtandplejen, som i henhold til Sundhedsloven ( 133, ) tilbyder følgende specialiserede tandplejetilbud: Regionstandplejen: børn og unge under 18 år med tandlidelser, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse ( 162) rådgivning, udredning og behandling af personer med sjældne sygdomme og handicaps, som giver anledning til specielle problemer i tænder, mund og kæber ( ) tilbud om særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom eller kræftbehandling i form af strålebehandling i hoved/halsregionen eller kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer ( 166). Specialtandplejen: efter aftale med kommuner udbyde tilbud om specialiseret tandpleje til personer, der på grund af sindslidelse eller psykisk udviklingshæmning ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud ( 133). Kommunerne i den jyske del af Region Syddanmark har indgået aftale med Region Syddanmark om at varetage den del af de kommunale opgaver, som vedrører specialtandplejen. På Fyn har kommunerne indgået en lignende aftale med Odense Kommune. 57

62 Sundhed Specifikt Takster for specialtandplejen 2010 Basisydelse: Takst Basisydelse (kvalitetssikring og videnopsamling) pr. indbygger 0,9 Abonnementsordning: Abonnementsordning (der dækker det fulde tandplejebehov) pr. år Enkeltydelser: Diagnostik udredning og behandlingsplanlægning pr. patientforløb Behandling i generel anæstesi for personer under 18 år pr. forløb Behandling i generel anæstesi for personer over 18 år pr. forløb Akut nødbehandling pr. påbegyndt ½ time 600 Kontrol pr. påbegyndt ½ time 600 Der er etableret en regionstandklinik i Esbjerg, hvor der forventes behandlet ca. 400 specialtandplejepatienter om året. Der er endvidere klinikker i Vejle og Sønderborg: I Vejle forventes behandlet 340 og i Sønderborg ca. 300 specialtandplejepatienter pr. år. Udover overstående paragraffer varetager Regionstandplejen også administrationen af faglige klager over praktiserende tandlæger, der skal forelægges Regionstandlægenævnet i Region Syddanmark, ligesom Regionstandplejen administrerer Tandlægevagten i regionen. Der er i budget 2010 samlet afsat netto 27,2 mio. kr. til området. Budgettet dækker over tre særskilte bevillingsområder: Regionstandplejen med et rammebudget på 10,2 mio. kr. Specialtandplejen med et nettobudget på 0, som drives for takstindtægter fra kommunerne En regulær sygesikringspost på 16,9 mio. kr. hvorfra borgere, med manglende tandanlæg, specielle lidelser, Sjøgrens syndrom og følger af kræftbehandling, kan få betalt deres regninger ved behandling hos privatpraktiserende tandlæger. 58

63 Sundhed Specifikt 2.12 Administration m.v. Området omfatter central administration af sundhedsområdet, dvs. det personale i regionshuset, der fuldt ud eller i overvejende grad er beskæftiget med det somatiske og psykiatriske område. Området omfatter tillige udgifter til afregningssystemet for praksisområdet samt til blanketter og sundhedsbeviser. Endvidere indgår Sundheds andel af omkostningerne til Fælles formål og administration (hovedkonto 5). Endelig indgår Sundheds andel af Renter (hovedkonto 5) Investeringsbudget I økonomiaftalen for 2010 er forudsat et samlet anlægsniveau på mio. kr., hvoraf mio. kr. skal hensættes til regionernes egenfinansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte. Region Syddanmarks andel af det samlede anlægsniveau udgør 601,066 mio. kr., heraf 215,9 mio. kr. til hensættelse til egenfinansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte, dvs. Nyt OUH og en udvidelse af Kolding Sygehus. Økonomiaftalen fastlægger endvidere finansieringskomponenterne i relation til de kommende investeringer i fremtidens sygehusstruktur. Ud over støtte fra kvalitetsfonden og regional egenfinansiering indgår heri også en låneadgang. Låneadgangen, som modsvarer fremtidigt salgsprovenu for nedlagte sygehusbygninger, udgør op til 1/3 af den samlede regionale egenfinansiering til et projekt, svarende til 12,5 pct. af den samlede ramme, inkl. regional egenfinansiering. Låneoptagelsen tilknyttes de år, hvor finansieringsbehovet er størst. Den konkrete profil for låneoptagelsen fastlægges i de enkelte tilsagn. I økonomiaftalen for 2010 er desuden afsat en låneramme på 200 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Region Syddanmarks andel heraf udgør 43,180 mio. kr. Endelig indgår i økonomiaftalen for 2010, at der på finansloven afsættes en ansøgningspulje på 250 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer, mens de resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Puljen udmøntes på baggrund af konkrete ansøgninger fra regionerne. Forslag til prioritering og udmøntning af anlægsrammen til anlægsinvesteringer i 2010 vil blive forelagt regionsrådet i løbet af 4. kvartal af

64 Sundhed Specifikt 2.14 Finansiering Regionernes udgifter på sundhedsområdet finansieres af bloktilskud fra staten tilskud fra bløderudligningsordning statsligt aktivitetsbestemt tilskud kommunale grundbidrag kommunale aktivitetsafhængige bidrag. Indtægter til finansiering af sundhedsområdet i 2010 Mio. kr. netto, 2010-p/l Alle regioner Region Syddanmark Statsligt bloktilskud , ,328 - overgangsordning - -19,524 - overførsel til Social og Specialundervisning (hkt. 2) vedr. rammeaftaler m.v. - -5,124 Tilskud fra bløderudligningsordning - 11,227 Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud 2.597,0 571,000 Kommunale grundbidrag 6.653, ,597 Kommunale aktivitetsafhængige bidrag , ,300 I alt , ,804 Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansieringen af regionernes opgaver på sundhedsområdet. Fastsættelse Størrelsen af bloktilskuddet indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Bloktilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. For 2010 er tilskuddet forhøjet med henblik på finansiering af den aftalte realvækst på området, jf. økonomiaftalen for Hertil kommer konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT). I henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip kompenseres regionerne således økonomisk for nye/ændrede love og bekendtgørelser m.v., der indebærer nye opgaver og/eller merudgifter. Tilskuddet på landsplan fastsættes på følgende måde: Foregående års bloktilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- eller efterreguleringer +/- regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret +/- regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret +/- reguleringer, såfremt de kommunale udviklingsbidrag forhøjes mere eller mindre end pris- og lønudviklingen Fordeling Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsen fordeles tilskuddet dels som et basisbeløb på 100 mio. kr. pr. region, dels efter objektive fordelingskriterier, der afspejler udgiftsbehovet. Udgiftsbehovskriterierne skal tage højde for dels befolkningens aldersmæssige sammensætning i de enkelte regioner, dels den socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af sundhedsydelser. Af de samlede regionale nettodrifts- og anlægsudgifter, fratrukket basisbeløbene, henregnes 77,5 pct. til regionernes aldersbestemte udgiftsbehov og 22,5 pct. til det socioøkonomiske udgiftsbehov. Regionens aldersbestemte udgiftsbehov beregnes ud fra regionens indbyggertal i nærmere fastsatte aldersgrupper og den gennemsnitlige fordeling af de regionale sundhedsudgifter i de enkelte aldersgrupper. Det socioøkonomiske udgiftsbehov opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet socioøkonomisk indeks for den enkelte region. En regions socioøkonomiske indeks bestemmes som forholdet mellem summen af regionens vægtede andele af en række kriterier om befolkningens sociale, helbredsmæssige og økonomiske forhold og regionens andel af indbyggertallet i hele landet. Følgende kriterier indgår ved opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov: Vægt Antallet af børn af enlige forsørgere 15 pct. 60

65 Sundhed Specifikt Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover 25 pct. Antallet af personer i udlejningsboliger 15 pct. Antallet af familier på overførselsindkomst 17,5 pct. Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den region, der har den højeste middellevetid 10 pct. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt 5 pct. med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, der i en periode 5 pct. på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse 2,5 pct. Gennemsnitlig rejsetid til indbyggere ganget med antallet af indbyggere 5 pct. Bloktilskuddets fordeling beregnes og udmeldes af Velfærdsministeriet. I 2010 udgør regionens bloktilskud til sundhed 21,59 pct. af det samlede tilskud til regionerne. Til sammenligning var bloktilskudsandelene i ,57 pct. Region Syddanmarks andel af bloktilskuddet i 2010 udgør ,7 mio. kr. Heri er indregnet konsekvenser for Region Syddanmark af overgangsordningen på området, jf. nedenfor. Bloktilskud 2010 Mio. kr. netto, 2010-p/l Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud ,3 + pris- og lønfremskrivning 1.860,7 + lov og cirkulæreprogram 180,6 + balancetilskud og andre reguleringer 622,9 Bloktilskud i alt , ,328 Overgangsordning - -19,524 Bloktilskud herefter, inkl. overgangsordning ,804 Overførsel til kt. 2 til finansiering af rammeaftaler m.v. - -5,124 Bloktilskud - Sundhed ,680 Af bloktilskuddet vedr. sundhedsområdet overføres 5,1 mio. kr. til Social og Specialundervisning (hkt. 2) til finansiering af særlige opgaver med udarbejdelse af rammeaftaler m.v., der ikke direkte knytter sig til driftsansvaret for de sociale tilbud, som regionerne driver. Overgangsordning For de første år er etableret en overgangsordning, som indebærer, at regioner med et beregnet overskud på sundhedsområdet som følge af reformen betaler til regioner med et beregnet underskud. Tilskud/bidrag udgjorde i /6 af det beregnede under-/overskud. Beløbene aftrappes årligt med 1/6 og udgør således 2/6 i Ordningen er fuldt aftrappet i Tilskud/bidrag beregnes af Indenrigs- og Socialministeriet. Overgangstilskud/-bidrag Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmarks bidrag til overgangsordningen udgør 19,5 mio. kr. i Til sammenligning var bidraget i 2009 på 29,3 mio. kr. Tilskud fra bløderudligningsordning Regionerne udlignes for udgifter til meget dyre faktorpræparater ved sygehusbehandling af visse bløderpatienter. Der ydes tilskud til udligning af udgifter, der overstiger 1 mio. kr. pr. patient pr. finansår. Udligningen foretages to år efter, at udgifterne er afholdt. Ordningen finansieres via regionernes bloktilskud. Der budgetteres med et tilskud på 11,2 mio. kr. svarende til regionens bidrag i 2010 til udligningsordningen. Statsligt aktivitetsafhængigt tilskud Der er afsat en statslig aktivitetspulje vedr. sygehusområdet. Regionens indtægter herfra afhænger af, i 61

66 Sundhed Specifikt hvilket omfang regionerne præsterer en nærmere aftalt aktivitet. Jf. økonomiaftalen er den statslige, aktivitetsbestemte pulje i 2010 på mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf udgør 571,0 mio. kr. Kommunale grundbidrag For at forbedre sammenhængen mellem sundhedsopgaven og de kommunale opgaver har kommunerne ved strukturreformen fået et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet. Det giver kommunerne incitamenter til at investere i og samarbejde om sammenhængende patientforløb. Den kommunale medfinansiering sigter mod at give kommunerne en tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats. Kommunernes bidrag til finansiering af sundhedsvæsenet omfatter for det første et årligt grundbidrag til den region, hvori kommunen ligger. Fastsættelse Det kommunale grundbidrag udgør et fast beløb pr. indbygger. Grundbidraget kan udgøre op til kr. pr. indbygger (2003-niveau). For 2010 er budgetteret med et bidrag på kr. pr. indbygger, svarende til 2009-bidraget fremskrevet med 2,5 pct. til 2010-niveau, jf. økonomiaftalens forudsætninger. Indbyggertallet er det af Velfærdsministeriet udmeldte for kommunerne for tilskudsåret. Størrelsen af det årlige bidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. De kommunale grundbidrag er for 2010 budgetteret til 1.447,6 mio. kr. Regionsrådet kan ikke forhøje bidraget ud over niveauet fra året før, reguleret med den forventede pris- og lønudvikling, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig dette. Forhøjes bidragene med mere end den forventede pris- og lønudvikling, reduceres statens bloktilskud til regionerne med et beløb svarende til det samlede merprovenu som følge heraf. Endvidere reduceres bloktilskuddet i budgetåret samt det følgende år med 50 pct. af merprovenuet for den/de regioner, der forhøjer bidragene mere end pris- og lønudviklingen. Kommunale aktivitetsafhængige bidrag Ud over grundbidraget omfatter kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet et aktivitetsafhængigt bidrag. Bidraget beregnes som en andel af det forbrug, der er finansieret af regionen og udløst af kommunens borgere i form af ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner samt behandling og genoptræning på sygehus. Beregning vedr. somatisk aktivet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling 30 pct. af DRG-takst (ekskl. langliggertakst), dog maksimalt x.xxx kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling 30 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt xxx kr. pr. besøg. Det maksimale beløb for gråzonepatienter udgør x.xxx kr. Genoptræning under indlæggelse 70 pct. af genoptræningsindsats Beregning vedr. psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling 60 pct. af sengedagstakst, dog maksimalt x.xxx kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst Beregning vedr. praksissektoren Speciallægebehandling 30 pct. af honorarer, dog maksimalt xxx kr. pr. ydelse Almen lægebehandling 10 pct. af honorarer for grundydelser Fysioterapeutisk behandling 10 pct. af honorarer Kiropraktor behandling 10 pct. af honorarer Psykologhjælp 10 pct. af honorarer Fodterapeutisk behandling 10 pct. af honorarer Tandlægebehandling 10 pct. af honorarer Tilskud til anden behandling / Teddy Øfeldt 10 pct. af honorarer Jf. økonomiaftalen er de kommunale aktivitetsafhængige bidrag i 2010 forudsat at udgøre ,5 mio. kr. Region Syddanmarks andel heraf udgør 2.258,3 mio. kr. 62

67 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Fælles rammer somatiske sygehuse og behandlingspsykiatri Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Forventet tidsforskydning m / Ramme til disposition (frie midler) / Ramme til forventet overførsler af ufobrugt anlægsloft i 2008 til / Tidsforskydningsramme / Tidsforskydningsramme / Tidsforskydningsramme / Tidsforskydningsramme / Fælles ramme sygehus + behandilingspsyk. i alt

68 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Fælles rammer somatiske sygehuse Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Indførelse af Mammascreening , / , , Lånepulje: scannere og Strålekanoner , / , , Låneramme til apparatur til Kræftbehandling , / ADM , ,3 ADM , Vagtcentral , / , Projektorganisation for Nyt OUH , / , , , Indtægt vedr. projektorganisation for Nyt OUH , / Projektorganisation for Sygehusbyggeri , / , , Fælles PAS-system , / , Udvidelsen af friklinikken i Give / Fælles sygehusvaskeri , / Pulje til løst inventar og It / Pulje til afledte anlægskonsekvenser af medico , / ADM ,

69 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Fælles rammer somatiske sygehuse Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Låneramme til medicoteknisk apparatur , / , , Låneramme til medicoteknisk apparatur , / , Ramme til medicoteknisk apparatur , / , , Ramme til medicoteknisk apparatur / Ramme til medicoteknisk apparatur / Ramme til medicoteknisk apparatur / Fællesudgifter og -indtægter i alt

70 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Investeringsrammer Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense Universitetshospital , / Odense Universitetshospital - Svendborg , / Sydvestjysk sygehus , / Sygehus Lillebælt , / Sygehus Sønderjylland , / Vejle - Vaskeriet , / EPJ / Behandlingspsykiatri , / Hjertepakker , / LIMS-projekt / Fælles meicin kort (FMK) / Server og LAN / Øvrig systemer Investeringsrammer

71 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Odense universitetshospital Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Odense Dato Beløb I alt Indeks overslag Indkøringsvanskeligheder ny affaldsterminal , / , , H.C. Andersen børnehospital , / , , , , Indtægt H.C. Andersen børnehospital Fast Anskaffelse 2 MR-scannere og 1 CT-scanner. Røn , / Ombygning ifm. to MR-scannere. Røntgenafdeling , / , , Anskaffelse af 7. accelerator. Afdeling R , / , , Anskaffelse af 8. accelerator. Afdeling R , / , Udbygning af stråleklæder. Afdeling R ,5 7, 8,9 og , / , Opgradering af 3 og 5. samt udskiftning af 1 og ,4 4 accelerator. Afdeling R , / , Renovering af produktionsområde i Sygehusapote , / , , , ,

72 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Odense universitetshospital Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Odense Dato Beløb I alt Indeks overslag Arbejdsmiljømassige forbedringer på afsnit O , / , , Indretning af Vestfløjen, fraflyttet ,6 intensiv- og opvågningsområde , / , , Udvidelse af onkologisk afd. I byg , / , , , , Indretning til ændrede funktioner (ca m2) / Etablering af centralt frysehus / Ekstra operationsstue på øjneafd. På OUH , / Installation af Vævspræparering - ML ID 1042 ADM , / Installation af SPECT-CT Gammakamera - ML ID ADM , / Installation af CT scanner - ML ID 1097 ADM , /

73 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Odense universitetshospital Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Odense Dato Beløb I alt Indeks overslag Udvidelse af mammografiscreening, bygning , / , , , Ombygning ved udskiftning af røntgenapparatur, ,8 Odense. Røntgendiagnostisk afdeling , / Medicinrum, udsugning og køl , / , , Etablering af ny Koblingsstation på ny ,8 højspændingsring , / Etablering af laboratorie til NAT-screening, ,8 Klinisk Immunologisk afdeling , / , Styrkelse af intensivkapaciteten , / , , Midlertidig Fælles akutmodtagelse , / Tre etager på patienthotel , / Etablering af Laminar Air Flow , /

74 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Odense universitetshospital Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Nyborg sygehus Dato Beløb I alt Indeks overslag Skopicenter på Nyborg sygehus , / , , Odense Universitetshospital i alt

75 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Odense Universitetshospital Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Svendborg Dato Beløb I alt Indeks overslag Etape A2 i generalplanen / Etablering af ny gartnerhal Ombyg. Vedr. implem. RIIS/PACS , / , , Midlertidig akutcenter, MAS inkl. bygn / Multifunktionsrum, Svendborg ML ID 1726 ADM , / Ærøskøbing sygehus Etablering af lægepraksis på Ærø , / Sygehus Fyn i alt

76 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sydvestjysk Sygehus Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Esbjerg Dato Beløb I alt Indeks overslag Etape etb. Midl. Sengebygning ,8-63 CSE , / , , Renovering af sengebygning 6, / Ombygning Nuklear med. Afd , / , Ombygning af Høreklinikken / Nødelværk , / , Medicoteknik - SVS , / , Etablering af et samlet Mammamcenter , / Etablering af pakeringshus / Laboratoriebygning / Etablering af opholdsfaciliteter til lægebil , / Generalplan , / Installation af Spect CT kamera ML ID 1128 ADM , / Installation af Spect CT kamera /

77 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sydvestjysk Sygehus Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Varde Dato Beløb I alt Indeks overslag Salg af areal ved Varde sygehus Fast / Salg af dele af Brørup sygehus Fast /

78 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sydvestjysk Sygehus Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Grindsted Dato Beløb I alt Indeks overslag Masterplan Grindsted, incl. flytning af ,4 neurorehabilitering af Varde , / , , , , Inventar ifbm. Ombygning , / , , Brørup sygehus Lægeklinik , / Sydvestjyske sygehus i alt

79 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sygehus Lillebælt Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Fredericia sygehus Dato Beløb I alt Indeks udgifts Interimsplan - Etape , / , , Interimsplan - Etape , / , , Medicoteknik- FSV , / ,

80 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sygehus Lillebælt Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Kolding sygehus Dato Beløb I alt Indeks udgifts Udvidelse af patienthotel , / , , , Etablering sf lokaler til lægevagten , / , , Renovering gyn. Sengeafd / Ambulatorieflytning , / Etablering af opholdsfaciliteter til lægebil , /

81 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Fredericia og Kolding Sygehus Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Kolding sygehus Dato Beløb I alt Indeks udgifts Interimsplan - Etape , / , , , Interimsplan - Etape , / , , , , Nedlæggelse af transportbånd og ,8 etablering af skakte , / Ren. af omklædningsrum i kælderen , / , Etablering af parkeringspladser , / , Mor-barn-center , / , Rådgivning til generalplan , / Dyrhavegaard, 18 vagtværelser , / Flytning af ortopædkirurgi fra Middelfart , /

82 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Fredericia og Kolding Sygehus Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Middelfart Dato Beløb I alt Indeks overslag Ombygning til rygcenter , / Fredericia og Kolding sygehus i alt

83 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sygehus Lillebælt Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Vejle sygehus Dato Beløb I alt Indeks overslag Den store rokadeplan inkl. A , / , , , , Etablering af 5. og 6. acceleratorrum ,5 og indkøb af 5 accelerator , / ,8 ADM , , Renovering af omklædningsrum i kælderen , / , Medicoteknik - VGS ADM , / , , , Ekstra etage på dagkirurgisk bygning , / Salg af Granbakken , / Salg af Granbakken , / Salg af Granbakken / Parkering p-hus / Installation af af SEPCT-CT kamera ML ID 1661 ADM , / Vejle og Give sygehus i alt

84 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sygehus Sønderjylland Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Sønderborg Dato Beløb I alt Indeks overslag RIS/PACS-indførelse , / , , , , Medicoteknik - SHS , / , Fase 1: reno. Arbejdsmiljø, skadestuefunk. Mv , / Fase 2: renovering til specialsygehus / Udvidelse af røntgenadeling til nye scannere /

85 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sygehus Sønderjylland Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Haderslev Dato Beløb I alt Indeks overslag Arbejdsmiljøproblememr på Hæmatologisk afd , /

86 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sygehus Sønderjylland Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Aabenraa Dato Beløb I alt Indeks overslag Ombygning af gl. skadestue til OP-stuer , / , , Ansk. Af digitalt røntgenudstyr , / , , Etb. Af ven. Og køl. Af skylle, medicin og badrum , / , Rådgivning vedr. planlægning af byggesag vedr ,3 fremtidige sygehusstruktur / Fase 1: FAM, kardiologi, mor/barn-center / Installation af ML id 1845 og 1846, 2009 ADM , / Tønder sygehus Salg af Køkken og adm Fast Sygehus Sønderjylland i alt

87 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Psykiatriske sygehuse Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Psykiatrien i Region Syddanmark Dato Beløb I alt Indeks overslag Esbjerg Bedre patientfaciliteter , / , , Tilpasning udensarealer , / , , , Facaderenovering , / , Samling af stationære funktioner / Børne- og ungdomspsykiatri, køkken , / Ombyg. Af lokaler til ECT-behandling , / Vejle Ren. køkkener og fysioterapilokaler , / , , Tønder Samligning af distriktspsykiatri / Lokalpsykiatrisk center i Tønder , / Brørup Etablering af lokalpsykiatriske center i Brørup ,

88 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Psykiatriske sygehuse Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Psykiatrien i Region Syddanmark Dato Beløb I alt Indeks overslag Kolding Etablering af lokaler børne- og ung , / Fælles adgang/korridorer , / , , , Ren. Åben- og luk. Afd. Voksenpsyk , / , Fast , , Udsugning af medicinrum mv , / , , , Augustenborg Augustenborg køkkenrenovering , / , , Middelfart Restpsykiatri / Kolding - Augustenborg - Haderslev , / ,

89 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Psykiatriske sygehuse Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Psykiatrien i Region Syddanmark Dato Beløb I alt Indeks overslag Odense B&U tilbygning og ren. Køkken , / , , Omstrukturering afd. P , / Fast , , , , Etablering af midlertidig retspsykiatri afsnit i Odens , / , Svendborg Etablering af 14 nye stuer Fast / , , , , Mindreombygninger og tilpasninger / Skærmede afsnit på psykiatrisk afd. Svendborg , /

90 SUNDHED 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Psykiatriske sygehuse Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Fælles Dato Beløb I alt Indeks overslag Projektorganisation for psykiatri , / It-udviklingspulje / Konsolideringsprojekter / Lokalpsykiatri / Psykiatrien i Region Syddanmark i alt

91 3. Social og Specialundervisning 87

92 Social og Specialundervisning Opgaver Regionerne driver specialiserede sociale og socialpsykiatriske tilbud samt visse tilbud om specialundervisning. Rammeaftale med kommunerne Både kommuner, regioner og private driver specialiserede tilbud på det sociale område og inden for specialundervisning. Myndighedsansvaret, herunder visitation og finansiering, er entydigt placeret hos kommunerne. For at sikre det rette udbud af pladser samarbejdes via en årlig rammeaftale mellem kommunerne i Syddanmark og mellem kommunerne og regionen. Regionsrådet har ansvaret for at udarbejde forslag til den årlige rammeaftale. I praksis sker det i et tæt samarbejde med kommunerne, ligesom der også er et løbende samarbejde med kommunerne om de forskellige initiativer i rammeaftalen. Derudover samarbejder Region Syddanmark med kommunerne om at udvikle de sociale tilbud, som regionen driver. Det gælder både i forhold til det faglige indhold i tilbuddene og i forbindelse med omeller nybygning af regionens sociale tilbud. Rammeaftalen for 2010 indgås i oktober Kommuner overtager tilbud Ved strukturreformen overtog kommunerne hovedparten af amternes sociale tilbud. Også fremadrettet kan kommunerne beslutte at overtage tilbud fra regionen. I 2010 overgår Skovsbovej til Svendborg Kommune, mens Kolding Kommune overtager Bramdrupdam Bofællesskaber, Støttecenter for Senhjerneskadede og den del af Ungdomskollegiet, der er beliggende i Kolding. Tilsammen råder disse tilbud over 103 døgnpladser. Aktivitet I 2010 driver Region Syddanmark 30 tilbud med i alt ca pladser. Hertil kommer aktivitetstilbud efter sociallovgivningen på Rehabiliterings Center for Traumatiserede Flygtninge Fyn (RCT). Tilbud Normerede pladser Budgetteret belægning Sociale tilbud til børn og unge % Sociale tilbud til voksne % Undervisning og kommunikation % I alt % For at gøre tilbuddene fleksible og målrettede indgår regionen aftaler med kommunerne om særforanstaltninger for særligt ressourcekrævende beboere/brugere i almindelige tilbud. Her aftales en særlig indsats for en kortere eller længere periode, og der fastsættes en tillægstakst for ydelsen. Tilsvarende kan oprettes såkaldte enkeltmandsprojekter, typisk for en enkelt beboer og ofte i særskilte fysiske rammer. For sådanne tilbud beregnes en særskilt takst. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er på xxx mio. kr. brutto. Sociale tilbud Specialskoler Socialpsykiatriske tilbud Ud over direkte omkostninger til det enkelte tilbud, herunder afskrivning og forrentning samt hensættelser, indgår også 0,5 pct. til udvikling samt 5 pct. til overhead til central administration af området, og områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration. Tilbuddene får i 2010 mulighed for at disponere over en del af 2009-resultatet for at kunne tilrettelægge den løbende drift hensigtsmæssigt. Hvor kommer pengene fra? Tilbuddenes nettodriftsomkostninger finansieres via takstbetalinger fra kommunerne. Heri er indregnet objektiv finansiering til Center for Høretab, Nyborgskolen samt Egely i henhold til lovgivningen. For Center for Kommunikation og Hjælpemidler samt Center for Rehabilitering og Specialrådgivning aftales objektiv finansiering med kommunerne. I takstberegningen for 2010 indgår en del af resultatet, så der opnås balance over tid. Endelige takster for 2010 udmeldes den 15. oktober Investeringer i fremtidens boformer Investeringsbudgettet for 2010 er på 70,5 mio. kr. Et af Region Syddanmarks indsatsområder er tidssvarende boliger og bygninger, der som overordnet mål skal tilbyde gode og tidssvarende fysiske rammer for borgere, der benytter regionens sociale tilbud. 88

93 Social og Specialundervisning Der pågår et arbejde med at udarbejde målsætninger for fremtidens boliger på det sociale område. Sammen med regionens brugerpolitik skal målsætningerne være det politiske grundlag for beslutninger for nybyggeri og renovering af disse boliger samt give retning for de øvrige bygningsdele, der knytter sig til tilbuddene. I den forbindelse er alle regionens sociale tilbud ved at blive gået igennem for at vurdere den bygningsmæssige standard og for at kunne planlægge den fremtidige renovering og opkvalificering af boliger og andre bygninger. Mission, Vision og Strategi Regionsrådet har i 2008 vedtaget Mission, Vision og Strategi for socialområdet Missionen er at drive og udvikle specialiserede tilbud til mennesker med særlige behov. Visionerne er, at Der er tryghed og tilfredshed hos brugere og pårørende Vi går forrest, når det gælder faglig udvikling og kvalitet i tilbuddene Vi er kendt som kommunernes gode samarbejdspartnere, der leverer højt specialiserede ydelser Vi dokumenterer vores indsats og er anerkendt for at løse opgaverne effektivt Vi er stolte af vores arbejdsplads, som udvikler, fastholder og rekrutterer højt kvalificerede medarbejdere. Strategien består af 11 indsatsområder, som skal understøtte arbejdet med at gøre visionen til virkelighed. Strategiens 11 indsatsområder 1. Borgeren/beboeren i centrum 2. Faglig udvikling, herunder optimering af dokumentation via it-systemer 3. Uddannelse 4. Pårørendesamarbejde 5. Tilsyn 6. Ledelse 7. Tidssvarende boliger og bygninger 8. Fleksibel adgang til tilbud/akut det kan altid betale sig at ringe til regionen 9. Kommunikation 10. Optimal anvendelse af ressourcerne 11. Den attraktive arbejdsplads Kvalitet Region Syddanmark deltager sammen med de øvrige regioner i arbejdet med at udvikle en kvalitetsmodel for det sociale område. Formålet med modellen er at sikre kvalitet og udvikling samt skabe rum for faglig udvikling og læring. Modellen skal gøre den sociale indsats synlig og gennemsigtig samt dokumentere indsatsen. Endelig skal kvalitetsmodellen styrke brugernes og de pårørendes inddragelse og medindflydelse, samt skabe kontinuitet og sammenhæng i tilbud på tværs af typer og sektorer. Kvalitetsmodellen betyder, at der udvikles standarder/kvalitetsmål. I første generation af modellen udvikles der én standard indenfor hvert af indsatsområderne: Individuelle planer, Brugerinddragelse, Kommunikation, Arbejdsmiljø, Kompetenceudvikling og Ledelse. Standarderne er færdigudviklet i foråret 2009, og i 2010 vil de blive udmøntet og taget i anvendelse på tilbuddene. Et andet, vigtigt element i kvalitetsmodellen er bruger- og pårørendeundersøgelser. Sådanne undersøgelser er i sig selv et vigtigt led i det samlede kvalitetsarbejde, og de bidrager samtidig til at kvalitetssikre modellens standarder. Tilsyn Regionsrådet har fastlagt, at der skal foregå et løbende og systematisk tilsyn med regionens tilbud, dels internt på det enkelte tilbud/afdeling, dels via et eksternt tilsyn. Det eksterne tilsyn omfatter såvel anmeldte som uanmeldte tilsynsbesøg, minimum én gang om året. Tilsynet er organiseret, så det er så uvildigt som muligt. I særlige tilfælde kan indføres skærpet tilsyn. I tilsynet indgår også tilsyn med brug af reglerne for magtanvendelse. Formålet er at dokumentere, at forholdene på regionens tilbud er tilfredsstillende, og at kunne gribe ind hurtigst muligt, hvis det ikke er tilfældet. Regionsrådet præsenteres årligt for en oversigt over udarbejdede tilsynsrapporter og antal tilsyn. Rådet informeres hurtigst muligt i særlige problemsager. Salg af viden Medarbejderne på regionens institutioner har stor erfaring og viden om specialiserede tilbud til handicappede og andre. Der er derfor indgået aftale om salg af ekspertviden til Videns- og Specialrådgivningsenhed (VISO), der er en statslig institution. 89

94 Social og Specialundervisning 3.1 Indholdsfortegnelse 3.1 Indholdsfortegnelse Bevillingsoversigt Oversigt over bevillinger på budgetniveau II Opgaver Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Tilsynskoncept for regionens sociale tilbud Kommunal overtagelse af tilbud Budget og styringsprincipper Tilbud Sociale tilbud Psykiatri Investeringsbudget Investeringsoversigt

95 Social og Specialundervisning Driftsbudget / resultatopgørelse kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) Drift: Sociale tilbud for børn og unge Netto Sociale tilbud til voksne Netto Undervisning og kommunikation Netto Regulering af administrative konti Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering og takstbetaling Finansiering i alt Driftsresultat i alt Resultat overført fra 2008 mv Resultat 0 Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Sociale tilbud til børn og unge Netto Sociale tilbud til voksne Netto Undervisning og kommunikation Netto Anlægsramme Netto Investeringer i alt

96 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Sociale tilbud for børn og unge Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Egely Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Kastaniely Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Møllebakken Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Bihuset/Jagtvej Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Børnehusene Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Sociale tilbud til børn og unge i alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt

97 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Sociale tilbud til voksne Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Bognæs Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Bøge Allé 16 Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Autismecenter Holmehøj Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Grønnebæk Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Jupitervej Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Strandvænget Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Sydbo Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Trindvold Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Ungdomskollegiet Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Æblehaven Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Østerhuse Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Østruplund Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Røde Kors Bo- og Dagcenter Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Kingstrup Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt

98 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Flydedokken 110 Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Flydedokken 108 Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Holtegården Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Syrenparken Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Teglgårdshuset Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Rehabiliteringscenter for traumat.flygtninge Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Sociale tilbud til voksne i alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt

99 Social og Specialundervisning Oversigt over bevillinger på budgetniveau II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Undervisning og kommunikation Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Center for høretab, Fredericia Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Nyborgskolen Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Strandhøjskolen Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for kommunikation og hjælpemidler Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Center for rehabilitering og specialrådgivning Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Undervisning og kommunikation i alt Omkostninger Takstbetaling Omkostninger i alt Regulering af administrative konti Central adm. af det soc. område Øvrige udgifter og indtægter Fælles formål og adm.vedr. socialområdet Renter vedr. socialområdet Omkostninger i alt Finansiering Social og Specialundervisningen Bloktilskud fra Staten Omkostninger i alt Social og Specialundervisningen i alt Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Indtægter Omkostninger Takstbetaling, inkl. objektiv finansiering Finansiering Omkostninger i alt Resultat før tilpasning mv Tilpasningsbehov før 2. behandlingen Resultat af overførsler fra Resultat

100 Social og Specialundervisning Generelt 3.4 Opgaver Efter kommunalreformen har kommunerne alle myndighedsbeføjelser på det sociale område og har ansvaret for at sikre det nødvendige udbud af tilbud for at dække borgernes behov for specialiserede tilbud. Kommunerne betaler alle omkostninger ved de sociale tilbud. Tilsvarende gælder for specialundervisning. Ingen kommuner har selv et så bredt udbud af tilbud, at de kan dække deres borgeres behov uden at benytte tilbud udefra. Det kan dreje sig om tilbud, der drives af andre kommuner, regionerne eller i visse tilfælde private. Regionerne driver et antal specialiserede sociale tilbud samt visse tilbud om specialundervisning. Det drejer sig som hovedregel om nogle af de mest specialiserede tilbud. Rammeaftale Udbuddet af sociale tilbud og tilbud om specialundervisning koordineres mellem kommunerne og regionen i en årlig rammeaftale. Aftalen skal vedtages i kommunalbestyrelserne og regionsrådet senest 15. oktober. I rammeaftalen aftales bl.a. det samlede antal pladser og tilbud, som regionen stiller til rådighed for kommunerne samt taksterne for disse. Rammeaftalen definerer således Region Syddanmarks forsyningsansvar og dermed hvilke tilbud, regionen skal drive. Regionen kan ikke drive tilbud, som ikke er forudsat i aftalen. Alle sociale tilbud skal endvidere fremgå af Tilbudsportalen, som staten driver. Tilbudsportalen findes på Rammeaftalen udgør den helt centrale forudsætning for budgetlægningen på det sociale område. Udkast til rammeaftale for 2010 for det sociale område drøftes i juni-august 2009 på administrativt niveau med kommunerne i Syddanmark. Kommunekontaktrådet og Kontaktudvalget behandler forslag til rammeaftale for august og 31. august Regionsrådet behandler Rammeaftalen for september 2009, hvor der også er 2. behandling af budget I samarbejde med kommunerne er der enighed om at sikre en fortsat faglig udvikling af tilbuddene, så borgerne sikres de bedst mulige løsninger, uanset hvem der driver de enkelte tilbud. Vision Regionsrådet godkendte i oktober 2008 mission, vision og strategi for det sociale område. Visionen og strategien er udarbejdet i samarbejde mellem socialstaben og de sociale tilbud og skal understøtte socialområdets mission, som er at drive og udvikle specialiserede tilbud til mennesker med særlige behov. Vision for det sociale område Der er tryghed og tilfredshed hos brugere og pårørende - Vi går forrest, når det gælder faglig udvikling og kvalitet i tilbuddene - Vi er kendt som kommunernes gode samarbejdspartnere, der leverer højt specialiserede ydelser - Vi dokumenterer vores indsats og er anerkendt for at løse opgaverne effektivt - Vi er stolte af vores arbejdsplads, som udvikler, fastholder og rekrutterer højt kvalificerede medarbejdere VISO Den statslige videns- og specialrådgivningsenhed VISO har til opgave at stille ekspertviden til rådighed i hele landet, når der opstår en særlig kompliceret problemstilling inden for det sociale område eller specialundervisning. Denne viden skal sikre kvaliteten ved løsningen af problemerne og ved afsøgning af metoder, behandlingstilbud og kompensationsmuligheder, der kan forbedre borgerens livssituation. VISO løser i vid udstrækning sine opgaver via kontakter med kommuner, regioner og andre. I 2010 er aftalt vederlag for levering af ydelser fra tilbud, som drives af Region Syddanmark i størrelsesorden 3,25 mio. kr. Hertil kommer mulighed for yderligere levering af ydelser efter forbrug på ca. 5 mio. kr. Tilbuddene tilpasser løbende deres kapacitet og omkostninger i forhold til VISO-ydelserne efter kontrakterne og det faktiske træk på ydelserne. Læs mere om VISO på 96

101 Social og Specialundervisning Generelt 3.5 Kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats Det sociale område i Region Syddanmark vægter kvalitetssikring og udvikling af indsatsen overfor brugerne af de sociale tilbud meget højt. I 2010 står kvalitetssikring og udvikling således fortsat højt på dagsordenen både i forhold til fortsættelse af tidligere initiativer men også i forhold til deltagelse i nye. I april 2007 godkendte regionsrådet Udviklingsplanen for kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats på regionens sociale tilbud. Planen indeholdt 6 indsatsområder, der skulle arbejdes med i 6 tilhørende projekter. Projekterne blev afsluttet i foråret 2009, og produkterne fra de 6 projekter er enten gået i drift eller forstat i andre projekter på det sociale område blandt andet i projektet omkring Kvalitetsmodellen. Den danske kvalitetsmodel på det sociale område er et tværregionalt projekt, som Region Syddanmark deltager i på lige fod med de andre regioner. Modellens overordnede formål er kvalitetssikring og -udvikling, at skabe rum for faglig læring, sikre synlighed og gennemsigtighed i den sociale indsats, øget bruger- og pårørendeinddragelse og medindflydelse samt at skabe kontinuitet og sammenhæng i tilbud på tværs af typer og sektorer. Arbejdet med kvalitetsmodellen startede i efteråret 2008, og i 2009 er der bl.a. udviklet 6 standarder, som er blevet udmøntet lokalt og regionalt ved udarbejdelse af retningsgivende dokumenter. I 2010 står kvalitetsmodellen dog fortsat overfor udfordringer, idet tilbuddene står overfor at skulle sikre ibrugtagningen af de retningsgivende dokumenter og sikre, at standarderne rent faktisk er udmøntet og taget i anvendelse. Ligeledes udestår arbejdet med endelig godkendelse af et koncept for ekstern evaluering og senere i 2010 at gennemføre denne. Kvalitetsmodellen består udover arbejdet med standarderne også i bruger- og pårørendeundersøgelser, som gennemføres i intervaller på 2 år, samt i Det sociale indikatorprogram SIP. I 2010 består en af de nye udfordringer i kvalitetsarbejdet i at få udviklet et koncept, som sikrer sammenhæng mellem tilsynskonceptet og kvalitetsmodellens opfølgninger via selvevalueringer og eksterne evalueringer, så der sikres optimal ressourceanvendelse og et effektivt men også hensigtsmæssigt tilsynsog kvalitetsovervågningskoncept. Kvalitetssikring og udvikling vil således også i 2010 få en fremtrædende plads på det sociale område, både lokalt på tilbuddene, men også på regionalt niveau - såvel internt i Region Syddanmark og på tværs af regionerne via den fælles indsats omkring kvalitetsmodellen. Læs om kvalitetssikring og udvikling af den pædagogiske indsats på regionens sociale tilbud på Tilsynskoncept for regionens sociale tilbud Regionsrådet vedtog i april 2007 et tilsynskoncept for regionens sociale tilbud. Efter Servicelovens 5, stk. 7 skal regionsrådet føre tilsyn med egne sociale tilbud. Regionsrådet informeres i de løbende økonomi- og aktivitetsrapporteringer om de afholdte tilsyn. I Region Syddanmark baseres tilsynsfunktionen på følgende principper: Kontrolaspektet, der blandt andet består i at påse, at tilbuddene overholder gældende lovgivning, og at tilbuddet det enkelte sted arbejder i overensstemmelse med det grundlag, regionsrådet har vedtaget med hensyn til målgruppe, indsats, ledelse og økonomi Kvalitetssikringsaspektet, der skal sikre gode standarder i tilbuddets ydelser og opgaveløsning. Målet er at sikre, at der fastholdes en basiskvalitet, der lever op til det udmeldte serviceniveau Udviklingsaspektet skal gennem dialog bidrage til løbende udvikling af tilbuddets rammer og ydelser i takt med brugerens behov, herunder sikre metode-, personale- og organisationsudvikling. Endvidere skal tilsynet: Udføres med en formaliseret systematik, der kan sikre en ensartet behandling af flere forskellige tilbud. 97

102 Social og Specialundervisning Generelt Inddrage beboerne eller repræsentanter for beboerne. Følge systematisk op så beboerne, pårørende og tilbud får en tilbagemelding på tilsynet. For at opnå størst mulig uvildighed er tilsynet fra 1. januar 2008 organiseret, så det overordnede ansvar for tilsynsopgaven ligger hos den administrerende direktør, og det daglige tilsynsarbejde varetages af en tilsynschef, som refererer til den administrerende direktør. Uvildigheden understøttes endvidere af, at en medarbejder ikke må være tilsynsførende for et tilbud i den afdeling, hvor pågældende er ansat. I overensstemmelse med tilsynskonceptet og Danske Regioners fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud er der årligt ført to eksterne tilsyn pr. tilbud et anmeldt og et uanmeldt samt et internt tilsyn, som tilbuddets leder fører på alle tilbuddets afdelinger. Tilsynskonceptet er evalueret af Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI), som er et uafhængigt statsligt institut. KREVI har i juni 2009 afleveret rapporten Evaluering af det nye tilsyn i Region Syddanmark og opstiller 14 anbefalinger til udvikling af tilsynet. Regionsrådet behandler anbefalingerne 24. august 2009, og det ventes, at tilsynskonceptet fra 2010 justeres med bl.a. færre eksterne tilsyn, afskaffelse af det interne tilsyn, og med mulighed for at føre tilsyn med et tilbud i egen afdeling, forudsat den fornødne upartiskhed er tilstede. Læs om de gennemførte tilsyn på Kommunal overtagelse af tilbud Efter gældende lovgivning kan en kommune ensidigt beslutte at overtage sociale tilbud, som er beliggende i pågældende kommune. Pr. 1. januar 2010 har Svendborg Kommune besluttet at overtage Skovsbovej, mens Kolding Kommune overtager Bramdrupdam Bofællesskaber, Støttecenter for Senhjerneskadede og den del af Ungdomskollegiet, der er beliggende i Kolding Kommune. Fra januar 2010 driver Region Syddanmark herefter 30 sociale og specialundervisnings tilbud. 3.8 Budget og styringsprincipper Budgetlægningen for det sociale område er baseret på de forventninger til forbrug af pladser på regionens sociale tilbud i 2010, som kommunerne pr. 1. maj 2009 har indmeldt til rammeaftalen. Budgetteringen sker efter omkostningsbaserede principper. Ud over direkte omkostninger, forbundet med det enkelte tilbud, herunder afskrivning, forrentning, hensættelser til tjenestemandspension samt forskydning i feriepengeforpligtigelse, indgår også 0,5 % til udvikling samt 5 % til overhead til områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration samt til central administration af området. Området er omfattet af et balancekrav, hvorfor indtægterne skal være lig med omkostningerne. Årets resultat overføres til efterfølgende år. Tilbuddene har mulighed for at disponere over en del heraf året efter, mens den resterende del indgår i takstberegningen to år efter. Der er udarbejdet et budget for hvert enkelt tilbud. Styringsprincipper For tilbuddene på det sociale område gælder de styringsprincipper, der blev udformet i efteråret Ifølge disse principper skal tilbuddene alene disponere i forhold til de faktiske indtægter og omkostninger, sammenholdt med de forventede indtægter og omkostninger for resten af året. Budgettets primære funktion er således at danne grundlag for takstberegningen, og det benyttes ikke som styringsredskab. Styringsprincipperne vil i samarbejde med tilbuddene blive evalueret i løbet af 2010, når regnskabsresultatet for 2009 foreligger. Såfremt evalueringen viser behov for det vil styringsprincipperne blive reguleret. Indtægtsreguleringer For at medvirke til at holde tilbuddets økonomiske vilkår stabile benyttes takstindtægtsreguleringer, der fungerer som en form for forsikringsordning. Takstindtægtsreguleringer foretages ved belægninger, der i 98

103 Social og Specialundervisning Generelt løbet af året gennemsnitligt har været enten højere eller lavere end den budgetterede belægningsprocent. Selvom der foretages takstindtægtsreguleringer, skal tilbuddet stadig tilpasse deres variable omkostninger til den faktiske belægning. Reguleringerne foretages kun i forhold til takstindtægter fra kommunerne, ikke i forhold til den lovbestemte objektive finansiering. Der er tre typer af indtægtsreguleringer som fastsættes af socialdirektøren. I 2010 fortsætter reguleringerne som udgangspunkt som i 2008 og Indtægtsreguleringerne er som følger: Ved overbelægning (over 100 %) har tilbuddet dispositionsret over en andel af den ekstra takstindtægt. For 2010 er denne andel fastsat til 70 %. Taksterne er udregnet således, at samtlige omkostninger ved at drive tilbuddet med 100 % belægning dækkes, når den faktiske belægning svarer til den budgetterede belægningsprocent. Tilbuddene har derfor i 2010 ikke dispositionsret over takstindtægter, som skyldes belægninger mellem den budgetterede belægningsprocent og 100 %. Ved underbelægning (under budgetteret belægningsprocent) modtager tilbuddet kompensation for den manglende takstindtægt. Denne kompensation er i 2010 fastsat til 30 %. Tilbuddene er samlet i følgende tre grupper, som reguleringerne foretages indenfor: Sociale tilbud til børn og unge Sociale tilbud til voksne Undervisning og kommunikation Socialdirektøren sikrer, at der ikke ydes mere i kompensation for underbelægning, end der er hentet ved mellembelægning og overbelægning indenfor hver gruppe. Hvis et tilbud har varige afvigelser mellem budgetteret og faktisk belægningsprocent på de enkelte ydelser, kan der i forbindelse med budgetlægningen foretages justeringer i de budgetterede belægningsprocenter eller i pladsantal. Styringsgrundlag I 2008 og 2009 er ledelsesinformationssystemet videreudviklet, så det i 2010 kan fungere som styringsredskab i forhold til tilbuddenes økonomi. Ved hjælp af ledelsesinformationssystemet vil der fra 2010 efter hvert afsluttet kvartal blive lavet en økonomiopfølgning for hvert tilbud. Økonomiopfølgningerne baseres på indtægter og omkostninger i de realiserede måneder samt på tilbuddets forventninger til de resterende måneder. På baggrund heraf beregnes i ledelsesinformationssystemet et forventet årsresultat inkl. diverse korrektioner som fx indtægtsregulering. Dispositionsret vedr. over-/underskud fra tidligere år Den del af over-/underskuddet, som ikke indregnes i taksterne i kommende år, håndteres på det enkelte tilbud som en dispositionsret/-pligt. Herved sikres, at denne del af over-/underskuddet indgår i regnskabsresultatet det efterfølgende år. Socialdirektøren har bemyndigelsen til at fastsætte størrelsen på denne dispositionsret/-pligt dog indenfor de 5 %, som er fastsat i rammeaftalen. For 2010 er retten/pligten til i det følgende år at disponere over over-/underskud fra et års driftsresultat som udgangspunkt fastsat til 2 % af det vedtagne takstfinansierede omkostningsbudget. Derudover kan socialdirektøren efter en konkret vurdering vælge, at et tilbud kan få dispositionsret over en større del af et overskud med henvisning til større planlagte driftsomkostninger, som ønskes foretaget det følgende år. På samme måde kan socialdirektøren vælge, at et underskud, med henvisning til større afholdte driftsomkostninger i tidligere år, skal finansieres over driften det følgende år frem for via takststigninger. Den del af et tilbuds overskud eller underskud, der ligger ud over 2 % af det vedtagne takstfinansierede omkostningsbudget, kan enten indregnes i taksterne i år +2 eller benyttes til at udligne henholdsvis underskud eller overskud, der overstiger 2 % på andre tilbud indenfor samme gruppe. Socialdirektøren afgør, hvorvidt overskud ud over de 2 % benyttes til takstnedsættelser eller udligninger, samt hvorvidt underskud finansieres via takststigninger eller udligninger. Almindeligvis skal det enkelte tilbuds under- og overskud fra driftsresultatet udligne sig selv over tid eller via takstændringer. Finansiering Nettodriftsomkostningerne finansieres af kommunale takstbetalinger og øvrige indtægter. I de kommunale takstbetalinger er indregnet objektiv finansiering til Center for Høretab, Nyborgskolen og Egely i henhold til lovgivningen. For Center for Kommunikation og Hjælpemidler samt Center for 99

104 Social og Specialundervisning Generelt Rehabilitering og Specialrådgivning forventes det at der i lighed med tidligere år vil blive aftalt en abonnementsfinansiering efter indbyggertal med kommunerne. En række tilbud har fået overført underskud og overskud fra regnskab 2008, som skal indgå i taksterne i Samlet medfører det, at taksterne alt andet lige bliver lidt højere i En del af tilbuddene har et salg af serviceydelser som indtægtsdækket virksomhed, der er hjemlet i rammeaftalen, og som ikke strider mod lovgivning eller andre regler. Indtægterne er kalkuleret efter samme omkostningsprincipper, som er gældende for den ordinære virksomhed. Principper for takstberegning Principperne for budgetlægningen og de efterfølgende takstberegninger er fastlagt i Takstprincipper i forbindelse med Rammeaftale for Disse retningslinjer følger en fælles vejledning fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Takstprincipperne er anbefalet af Det Administrative Samarbejdsforum, Kommunaldirektørkredsen, Kommunekontaktrådet og Kontaktudvalget, idet den formelle godkendelse sker i forbindelse med godkendelsen af rammeaftalen i de enkelte kommuner og regionen. Læs en uddybende beskrivelse af baggrunden for takst- og ydelsesprincipperne på For 2010 indebærer retningslinjerne både for kommunerne og for regionen: Det er op til den enkelte udbyder at fastlægge overheadprocenten efter gældende regler, dog maksimum 5 pct. I 2008 og 2009 var overheadprocenten fastlagt til 5 pct. Der indregnes et tillæg på 0,5 pct. til videreudvikling af tilbuddene Renter og afskrivninger fastlægges på grundlag af de værdier, som fremgår af delingsaftalen. Hertil lægges anskaffelser siden opgørelsestidspunktet i delingsaftalen samt forventede anskaffelser inden udgangen af Renten er lig med diskontoen pr. 1. maj 2009 som var 1,75 pct. Bygningerne afskrives over 30 år. For forsikrede tjenestemænd anføres forsikringspræmien, mens omkostningerne til ikke forsikrede tjenestemandspensioner i 2010 fastsættes til 20,3 pct. af den pensionsgivende løn til den enkelte tjenestemand Hovedprincippet er, at reguleringerne følger udbydernes overførselsregler, dog inden for følgende rammer: For at sikre en rationel drift på det enkelte tilbud kan mindre regnskabsmæssige afvigelser fra budgettet - herunder også afvigelser som følge af over- eller underbelægning - overføres til driften i kommende år. Det overførte over-/underskud må maksimalt udgøre +/- 5 pct. af årets omkostningsbaserede budget. Afvigelser udover +/- 5 pct. skal indregnes i taksterne to år efter det år, som over/underskuddet vedrører. Derudover kan der fremhæves følgende justering i 2010-principperne vedr. takstberegninger: Særlige servicebetalinger indgår, med lovændringen pr. 1. juli 2008, ikke længere i taksten. Oplysninger vedr. rammeaftalerne for Region Syddanmark findes på 100

105 Social og Specialundervisning Specifikt 3.9 Tilbud Socialpsykiatrisk tilbud Tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge Tilbud til handicappede børn og unge Tilbud til senhjerneskadede Specialundervisningstilbud Kommunikationscentrer Tilbud til handicappede voksne, inkl. autister Region Syddanmark driver i 2010 i alt 30 tilbud på det sociale område, fordelt på følgende grupper: 3 tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge 2 tilbud til handicappede børn og unge 14 tilbud til handicappede voksne, inkl. autister 2 tilbud til senhjerneskadede 2 kommunikationscentre 3 tilbud vedr. specialundervisning 4 socialpsykiatriske tilbud. Visse tilbud har afdelinger i flere kommuner, hvilket ikke er vist på kortet, men fremgår af oversigten om takster. For hvert tilbud foreligger oplysninger om antal pladser, belægningsprocent samt beskrivelser af kvaliteten/ serviceniveauet i tilbuddet. Disse oplysninger indgår i rammeaftalen. Rammeaftalen indeholder mere udførlige oplysninger om de enkelte tilbud. Alle oplysningerne vil endvidere være tilgængelige på Tilbudsportalen. Når rammeaftalen er trådt i kraft 1. januar 2010, kan ændringer kun finde sted efter de godkendte procedurer i rammeaftalen Sociale tilbud Det følgende afsnit indeholder en beskrivelse af de forskellige grupper af tilbud samt oversigt over taksterne for de enkelte tilbud for Alle taksterne er beregnet pr. døgn. De endelige takster og pladstal for 2010 godkendes i kommunalbestyrelserne og i regionsrådet den 15. oktober 2009, hvorfor de endelige takster og pladstal for 2010 først vil fremgå af det endelige budgethæfte. 101

106 Social og Specialundervisning Specifikt Sociale tilbud til børn og unge Region Syddanmark har i alt 73 pladser og 46 pladser til skoleundervisning (Folkeskoleloven 20) for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet (Serviceloven 67). Pladserne er fordelt på tre tilbud: Egely, Kastaniely og Møllebakken. Egely har som det eneste tilbud for børn og unge i Syddanmark sikrede afdelinger, hvor personer under 18 år kan tilbageholdes efter beslutning af en dommer eller de sociale myndigheder. De sikrede afdelinger er objektiv finansieret. Derudover har Region Syddanmark i alt 96 pladser for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet (Serviceloven 67) samt særlige dagtilbud til børn (Serviceloven 32). Pladserne er fordelt på botilbuddene Bihuset og Børnehusene samt Specialbørnehaven Jagtvej. Fra 2010 lægges botilbuddet Bihuset og Specialbørnehaven Jagtvej sammen til et tilbud. Oversigt over takster for 2009 for adfærdsvanskelige børn og unge Tilbudets navn og ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Egely Egely, Bobjerg Skovgård, bo-del Svendborg 67 stk Egely, Frørupvej, bo-del Nyborg 67 stk Egely, Bobjerg Skovgård, skoleafd. Svendborg FSL 20 stk Egely, Frørupvej, skoleafd. Nyborg FSL 20 stk Egely, Pugholmgård, bo-del Nordfyns 67 stk Egely, Stavnbogård, bo-del Assens 67 stk Egely, Pugholmgård, skoleafd. Nordfyns FSL 20 stk Egely, Stavnbogård, skoleafd. Assens FSL 20 stk Egely, Sikret afdeling, objektiv finansieret Middelfart 67 stk Egely, Særlig Sikret afdeling, objektivt finansieret Middelfart 67 stk Kastaniely Kastaniely, Botilbud Faaborg-Midtfyn SEL Kastaniely, Enkeltmandsprojekt 1 Faaborg-Midtfyn SEL Kastaniely, Skoletilbud Faaborg-Midtfyn FSL Kastaniely, Særforanstaltning Døgn Faaborg-Midtfyn SEL Kastaniely, Særforanstaltning døgn 2 Faaborg-Midtfyn SEL Kastaniely, Særforanstaltning Skole Faaborg-Midtfyn FSL 20 stk Møllebakken Møllebakken, døgnophold Faaborg-Midtfyn 67 stk Møllebakken, intern skole Faaborg-Midtfyn FSL 20 stk Oversigt over takster for 2009 for handicappede børn og unge Tilbudets navn og ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Belægningsprocent Bihuset Bihuset, Døgn og aflastning Odense 67 stk Børnehusene Børnehusene, Botilbud Nyborg og Odense Nyborg/ Odense Børnehusene, Børnehave Nyborg Nyborg Børnehusene, Specialtilbud Nyborg Nyborg Børnehusene, Botilbud Middelfart (takst 1) Middelfart Børnehusene, Særforanstaltning Middelfart Jagtvej Specialbørnehaven Jagtvej Odense Sociale tilbud til voksne Regionen har 11 tilbud til handicappede voksne, inkl. autister, med i alt 649 bo- og beskæftigelsespladser. Pladserne tilbydes personer, der skal have hjælp på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller som har særlige sociale problemer (Serviceloven , og 104). Region Syddanmark har to tilbud til senhjerneskadede: Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter og Kingstrup samt 4 socialpsykiatriske tilbud med bo-, aktivitets- og samværstilbud, inklusiv væresteder samt beskæftigelsestilbud i henhold til lov om social service. Takst Takst 102

107 Social og Specialundervisning Specifikt Oversigt over takster for 2009 for handicappede voksne, inkl. autister Tilbudets navn og ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Autismecenter Holmehøj Autismecenter Holmehøj, Dagtilbud/ Centrumværkstedet Faaborg-Midtfyn Autismecenter Holmehøj, Døgntilbud Faaborg-Midtfyn Autismecenter Holmehøj, Enkeltmandsprojekt Faaborg-Midtfyn Autismecenter Holmehøj, Humlehaven Faaborg-Midtfyn Autismecenter Holmehøj, Særforanstaltning Faaborg-Midtfyn Bognæs Bognæs, Botilbud Nordfyns Bognæs, Internt dagtilbud Nordfyns Bøge Allé Bøge Allé 16, botilbud Esbjerg Grønnebæk Grønnebæk, Bofællesskab Rødding Engvej Vejen Grønnebæk, Fuglemajgård og Kompasrosen Vejen 108, Grønnebæk, Internt dagtilbud Vejen Jupitervej Jupitervej, Døgntilbud Fredericia Strandvænget Strandvænget, Aktivitets og samværstilbud Nyborg Strandvænget, Almene boliger kategori 4 Nyborg Strandvænget, Botilbud kategori 1 Nyborg Strandvænget, Botilbud kategori 2 Nyborg Strandvænget, Botilbud kategori 3 Nyborg Strandvænget, Botilbud kategori 4 Nyborg Strandvænget, Enkeltmandsforanstaltning Nyborg Sydbo Sydbo, Botilbud Eskebjerg Svendborg Sydbo, Dagtilbud Egebjerghus Svendborg Sydbo, Enkeltmandsprojekt Svendborg Trindvold Trindvold, Botilbud Vejle Trindvold, Særforanstaltning 1 Vejle Trindvold, Særforanstaltning 2 Vejle Æblehaven Æblehaven, botilbud Kolding Østerhuse Østerhuse, Botilbud Kerteminde (Hus A) Kerteminde Østerhuse, Botilbud Kerteminde (Hus B) Kerteminde Østerhuse, Daghjem Nyborg Østerhuse, Enkeltmandsprojekt Nyborg Østruplund Østruplund, Botilbud afd. 1-3 samt Lindevej Nordfyns Østruplund, Ekstern beskæftigelse Nordfyns Østruplund, Enkeltmandsprojekt Nordfyns Østruplund, Enkeltmandsprojekt Lindevej Nordfyns Østruplund, Intern beskæftigelse Nordfyns Oversigt over takster for 2009 til senhjerneskadede Tilbudets navn og ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Belægningsprocent Kingstrup Kingstrup, døgntilbud Middelfart Kingstrup, internt dagtilbud Middelfart Kingstrup, eksternt dagtilbud Middelfart Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Røde Kors, Botilbud Kolding Røde Kors, Dagcenter Kolding Røde Kors, Særforanstaltning, botilbud 1 Kolding Røde Kors, Særforanstaltning, botilbud 2 Kolding Røde Kors, Særforanstaltning, botilbud 3 Kolding Røde Kors, Særforanstaltning, botilbud 4 Kolding Røde Kors, Særforanstaltning, botilbud 5 Kolding Røde Kors, Særforanstaltning, botilbud 6 Kolding Røde Kors, Særforanstaltning, dagcenter 7 Kolding Takst Takst 103

108 Social og Specialundervisning Specifikt Oversigt over takster for 2009 til socialpsykiatrien Tilbudets navn og ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Flydedokken Flydedokken, døgn 108 Fredericia Flydedokken, Døgn 110 Fredericia Holtegården Holtegården, Aktivitetsenheden Vejen , Holtegården, døgn Vejen Syrenparken Syrenparken, Atriumgården Vejle Syrenparken, Døgn Vejle Syrenparken, Pomonahuset - Døgn Vejle Teglgårdshuset Teglgårdshuset - Bostøtte Middelfart Teglgårdshuset - Døgn Middelfart Teglgårdshuset - Hus 10, Enkeltmandsprojekt Middelfart Teglgårdshuset - Kollegiet Middelfart Undervisning og Kommunikation Regionen har tre tilbud om specialundervisning (Folkeskoleloven 20): Center for Høretab, Nyborgskolen og Strandhøjskolen med i alt 165 pladser. Både Center for Høretab (Serviceloven 52) og Nyborgskolen (Serviceloven 107) tilbyder i forbindelse med undervisningen ophold på kollegium. Børnerådgivningen på Center for Høretab er objektiv finansieret. Undervisningen på Nyborgskolen og Center for Høretab er delvis objektiv finansieret. Den objektive finansiering udgør 1,8 mio. kr. på Nyborgskolen og 15,8 mio. kr. på Center for Høretab. Den objektive finansiering er fratrukket i ovennævnte takster. Region Syddanmark har to kommunikationscentre: Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle og Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense. Finansiering af de to kommunikationscentre er efter aftale med kommunerne objektiv finansieret. Aftalerne fornyes hvert år. Kommunikationscentrene leverer ydelser primært til voksne inden for tale-, høre-, syns- og IKT-området. Oversigt over takster for 2009 til undervisningstilbud Tilbudets navn og ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Center for Høretab Center for Høretab, Elevhjem: Luna og Uranus Fredericia Center for Høretab, Elevhjem: Pluto og Mars Fredericia Center for Høretab, Børnehørerådgivning, objektiv finansieret Fredericia 52 - Bek Center for Høretab, skoleafdeling Fredericia FSL 20 stk Nyborgskolen Nyborgskolen, Bo-afsnit 1 Nyborg Nyborgskolen, Skoleafdeling takst 1 Nyborg FSL 20 stk Strandhøjskolen Strandhøjskolen, Undervisningstilbud Nyborg FSL 20 stk Takst Takst Psykiatri RehabiliteringsCenter for Traumatiserede Flygtninge Fyn (RCT) er et psykiatrisk behandlingstilbud efter sundhedsloven. RCT har et mindre aktivitetstilbud, der drives efter sociallovgivningen. Oversigt over takster for 2009 for RCT, FYN Tilbudets navn og ydelser Beliggenhedskommune Lovgrundlag Pladsnormering Belægningsprocent Belægningsprocent Belægningsprocent RCT FYN, Beskæftigelse RCT, Aktivitetsenheden Odense Takst 104

109 Social og Specialundervisning Specifikt 3.10 Investeringsbudget Investeringsbudgettet vil blive behandlet i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Nedenstående investeringsoversigt er derfor blot en fremskrivning af tallene fra

110 Social og specialundervisning 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Fællesudgifter og -indtægter Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Ramme til mindre anlæg , , , ,8 ADM , Ramme til mindre anlæg , / ADM , Ramme til udvendig vedligeholdelse , / , , , Ramme til energibeparende foranstaltninger , , Fælles / Holtegården Investeringsramme, større anskaffelser , / , Ramme til dækning af konsekvenser ifm bygningsgennemgang / Fællesudgifter og - indtægter i alt

111 Social og specialundervisning 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sociale tilbud Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Strandvænget, ombygning til lejlighed bygn , / Møllebakken, Det Gule hus, Ringe, butik, tagreno , / Nyborgskolen, ombygning af Grejsdalen , / Møllebakken, Det Gule hus, Ringe istandsættelse , / Bramdrupdam Bof, udvendig , / Center for høretab, renovering af badeværelse , / Strandvænget, udvendig , / Østerhuse, udvendig , / AutismeCenter Holmehøj, afd. Søvej, istandsætte , / AutismeCenter Holmehøj, afd. Centrumpladsenj, i , / Egely, Stavnbogaard, udvendig , / Kastaniely, udvendig , /

112 Social og specialundervisning 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sociale tilbud Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Nyborgskolen, udvendig , / Bognæs, udvendig , / Sydbo, udvendig , / Teglgårdshuset, udvendig , / Ungdomskollegiet, Fredericia, udvendig , / Børnehuset, udvendig , / Holtegården, udvendig , /

113 Social og specialundervisning 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sociale tilbud Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Fulgemajgård/Grønnebæk, esb. alm. boliger Boligdel / , , , ,3 Servicearaler / , , , ,3 Servicearal tilskud (indtægt) / Fast Centrumhuset, Ringe, esb. 16 alm boliger Servicearealer / , , , ,3 Serviceareal tilskud (indtægt) Fast / Torhuset salg af grund Fast / Trindvold, Kolding, 32 alm. Boliger Boligdel / , , , , ,3 Servicearealer / , , , , ,3 Serviceareal tilskud / Fast Trindvold, Kolding 32 beskæf , / , , , ,

114 Social og specialundervisning 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sociale tilbud Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Æblehaven, Kolding, serviceloven , / , Æblehaven, Kolding, genhusningsudgiftt , / , , , , Humlehaven, omby. gl. Egely , / , , Gauerslund, erstatningsbyggeri Boligdel / , , , ,3 Servicearealer / , , , ,3 Serviceareal tilskud (indtægt) / Fast Strandvænget - renovering af svømnebad / ,

115 Social og specialundervisning 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Sociale tilbud Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Grønnebæk, etablering af lokaler , Strandvænget, afdeling 7-9 om og tilbygning , / , Center for rehab. og socialråd. Projektering af nye rammer / Strandvænget, større ombygning / Børnehusene Odense / Nyt tilbud i Kværndrup / Bandrupdam Bofællesskab , / , Platanvej 15 B, Odense M , / , Elmelundhaven 15, Odens , Sydbo, Eskebjerg, om- og tilbygning , / Sociale tilbud i alt

116 Social og specialundervisning 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Specialundervisning Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Center for Høretab / Specialundervisning i alt

117 4. Regional Udvikling 113

118 Regional Udvikling Opgaver Regionernes opgaver på området omfatter bl.a. regionale udviklingsopgaver inden for bl.a. kultur, uddannelse, erhvervsudvikling, yderområder samt grænseoverskridende og internationalt samarbejde tilskud til den regionale, kollektive trafik kortlægning og oprydning af forurenede grunde. Hvad bruges pengene til? De samlede omkostninger er i 2010 på 493,6 mio. kr. Heri er indregnet områdets andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Kollektiv trafik Erhvervsudvikling Miljø/jordforurenin g Kultur, uddann. m.m. Hvor kommer pengene fra? Regionens udviklingsopgaver finansieres via et bloktilskud fra staten samt udviklingsbidrag fra kommunerne. Udviklingsbidraget udgør 120 kr. pr. indbygger. Bloktilskud Kommunale bidrag Økonomiaftalen for 2010 Der er ikke aftalt realvækst på området i RUP Regional UdviklingPlan Regionsrådet har i 2008 vedtaget Regional UdviklingsPlan for Region Syddanmark. Planen danner sammen med regionsrådets strategier for uddannelse og læring, grænseoverskridende og internationalt samarbejde, kultur samt bæredygtig udvikling rammen for Region Syddanmarks indsats for at skabe og styrke udvikling i Syddanmark. Planen udgør samtidig en overordnet ramme for øvrige parters bidrag til den samlede, regionale udvikling. Visionen i Regional UdviklingsPlan er Det gode liv, som udmøntes gennem: Tre værdier, der gennemsyrer alt: Udsyn, frisind og bæredygtighed Fem strategier, som giver retning: Bo og leve, Viden og læring, Vækst og velstand, Oplevelser og fritid, Sammenhæng og tilgængelighed. Til visionen er knyttet et katalog af opfølgende initiativer, som regionsrådet allerede har iværksat eller vil iværksætte. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi indgår i den regionale udviklingsplan og danner rammerne for den regionale erhvervsudvikling. Syddansk Vækstforum Syddansk Vækstforum består af repræsentanter fra region, kommuner, vidensinstitutioner, erhvervsliv og erhvervsorganisationer. Regionsrådet yder tilskud til aktiviteter, der understøtter erhvervsudviklingen i regionen, efter indstilling fra vækstforum. Vækstforum har godkendt Handlingsplan Temaet er Omstilling til højere vækst. Overordnet drejer det sig om omstilling til øget produktivitet og højere værdiskabelse, højere uddannelsesniveau samt øget innovation og forskning. I handlingsplanen er der fokus på fire forretningsområder: Velfærdsteknologier og -service Energi Oplevelseserhverv Klynger Vækstmålene søges nået gennem iværksætteri, menneskelige ressourcer samt forskning, innovation og nye teknologier. Syddansk Vækstforum vil desuden gøre en særlig indsats for at understøtte væksten i regionens yderområder, ligesom der også vil være fokus på det grænseoverskridende samarbejde. Handlingsplanen evalueres efter et år. Kultur Regionsrådet har i 2007 vedtaget en strategi for kulturområdet. Med strategien ønsker Region Syddanmark at udvikle kulturområdet og gøre regionen synlig og attraktiv for borgere og virksomheder. 114

119 Regional Udvikling Uddannelse Regionsrådet har i 2007 vedtaget en uddannelses- og læringsstrategi. Målet med strategien er at højne uddannelsesniveauet og det generelle kompetenceniveau. Kollektiv trafik Regionen bestiller og betaler den regionale, offentlige servicetrafik, dvs. regionale busser samt lokal jernbanedrift. På samme måde bestiller og betaler kommunerne den lokale bustrafik. I Syddanmark varetager to trafikselskaber Fyn- Bus og Sydtrafik den offentlige servicetrafik. Trafikselskabernes opgave er at stå for planlægning og drift af servicetrafikken. Regionsrådet har udarbejdet principper for bustrafik af regional betydning. Formålet er at give et indspil til den kommende flerårige trafikplan. Principperne skal medvirke til at bremse nedgangen i passager-tallene og skabe et moderne busnet som et attraktivt alternativ til at bruge privatbilen. Mobilitet og infrastruktur Regionsrådet har nedsat Syddansk Mobilitetsråd, som består af repræsentanter for regionsrådet, kommunerne, operatører, infrastrukturejere, virksomheder og organisationer, som alle har opgaver eller væsentlige interesser i at styrke infrastruktur og mobilitet. Rådet er med til at sætte en syddansk dagsorden, er regionens talerør og gennemfører initiativer alene eller i samarbejde med andre, der fremmer mobilitet og højner infrastrukturen i Syddanmark. Grænseoverskridende samarbejde Regionsrådet har i 2009 vedtaget en ny strategi for det grænseoverskridende samarbejde, som er udarbejdet i samarbejde med delstatsregeringen i Schleswig-Holstein og Region Sønderjylland- Schleswig. Formålet med strategien er at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner og fjerne barrierer for vækst, samliv og grænsependling. Internationalt samarbejde Regionsrådet har i 2007 vedtaget en strategi for det internationale samarbejde. Region Syddanmark ønsker at medvirke til at skabe udvikling i regionen gennem internationalt samarbejde og at styrke regionens interesser gennem deltagelse i internationale organisationer. Jordforurening Regionsrådet har i 2008 vedtaget en samlet strategiplan for indsatsen på jordforurenings-området, som udgør den overordnede ramme for udarbejdelse af årlige arbejdsplaner. 115

120 Regional Udvikling 4.1 Indholdsfortegnelse 4.1 Indholdsfortegnelse Bevillingsoversigt Opgaver Styringsprincipper Kollektiv trafik (offentlige servicetrafik) Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø og jordforurening Øvrige udgifter og indtægter Finansiering

121 Regional Udvikling Bevillingsoversigt (Omkostningsbaseret) Driftsbudget / resultatopgørelse Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Drift: Kollektiv trafik Netto Kulturel virksomhed Netto Erhvervsudvikling Netto Uddannelsesområdet Netto Miljø og jordforurening Netto Øvrige udgifter og indtægter Netto Driftsresultat før finansiering Finansiering: Finansiering Finansiering i alt Driftsresultat i alt Investeringsbudget kr. Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Regional Udvikling Netto Investeringer i alt

122 Regional udvikling Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II (Omkostningsbaseret) Brutto i kr prisniveau Budget 2010 Budgetoverslag 2011 Budgetoverslag 2012 Budgetoverslag 2013 Kollektiv trafik Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostn. Indtægter Omkostninger Kulturel virksomhed Omkostninger Erhvervsudvikling Omkostninger Uddannelsesområdet Omkostninger Miljø og jordforurening Omkostninger Øvrige omkostn. og indtægter samt reguleringer - omkostninger Omkostninger i alt drift vedr. Regional udvikling Finansiering Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Statslige bloktilskud Kommunale udviklingsbidrag Finansiering i alt Regional udvikling i alt Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Omkostninger i alt brutto Omkostninger i alt netto

123 Regional Udvikling Generelt 4.3 Opgaver Regionerne varetager en række forskellige opgaver på området: Regionale udviklingsopgaver: Udarbejder regionale udviklingsplaner og gennemfører aktiviteter til at understøtte disse Nedsætter og sekretariatsbetjener vækstfora, som har ansvaret for at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, overvåge de regionale og lokale vækstvilkår samt indstille til regionsrådet, hvad angår brug af regionale midler til erhvervsudviklingsaktiviteter, og til staten, hvad angår brug af EU s social- og regionalfondsmidler Varetager visse koordinerende opgaver vedr. indsatsen, kapaciteten og den geografiske placering af ungdomsuddannelser og de almene voksenuddannelser samt yder formåls- og tidsbegrænsede udviklingstilskud til at understøtte den regionale udviklingsplan Gennemfører aktiviteter og ydelser af tilskud på kulturområdet Offentliggør en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling Samarbejder med andre landes myndigheder og nedsætte organer til at varetage dette arbejde. Kollektiv trafik: Bestiller og betaler af den regionale, offentlige servicetrafik. Regionale opgaver vedr. natur, miljø og fysisk planlægning: Koordinerer og visse øvrige opgaver vedr. statens og kommunernes fysiske planlægning og planlægning vedr. miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder samt vandforsyning Kortlægger, overvåger, prioriterer og rydder op på forurenede grunde samt opgaver i tilknytning hertil Kortlægger råstofforekomster, udarbejder råstofplaner og visse øvrige opgaver vedr. råstofforekomster og -planer. Regional UdviklingsPlan (RUP) En fremsynet regional udviklingspolitik har til formål at skabe en konkurrencedygtig og helhedsorienteret udvikling i Region Syddanmark, så regionen er et attraktivt sted at bo, leve, arbejde og drive erhverv. Udviklingspolitikken er udtrykt i Regional UdviklingsPlan (RUP). Visionen er Det gode liv, som vi synes det skal være i Syddanmark. Regional UdviklingsPlan er vedtaget af regionsrådet i september Regional UdviklingsPlan danner sammen med regionsrådets strategier for uddannelse og læring, det internationale samarbejde, kultur samt bæredygtig udvikling rammen for Region Syddanmarks indsats for at skabe og styrke udvikling i Syddanmark. Regional UdviklingsPlan udgør endvidere en overordnet ramme for øvrige parters bidrag til den samlede regionale udvikling. Visionen Det gode liv udmøntes gennem: Tre værdier, som gennemsyrer alt: Udsyn, frisind og bæredygtighed. Fem strategier, som giver retning: Bo og leve, Viden og læring, Vækst og velstand, Oplevelser og fritid, Sammenhæng og tilgængelighed. Tilsammen tegner værdier og strategier et fokuseret fremtidsbillede af regionen, som peger på, at der kan skabes rum til det gode liv, hvis udviklingen inden for de fem strategier bliver styrket og hvis styrkelsen sker på en måde, der har udsyn, frisind og bæredygtighed som de bærende hensyn. Til visionen knytter der sig et katalog af opfølgende initiativer, som regionsrådet allerede har iværksat eller vil iværksætte: Dialogforum for Bo og leve Byanalyse Katalog over bynære rekreative naturområder Kompetenceløft Fra grænseregion til vækstregion Indsatsgrupper for erhvervsudvikling 119

124 Regional Udvikling Generelt Indsatsgruppe for udviklingsområder Bæredygtig erhvervsudvikling Countdown 2010 Kulturpuljen Mobilitetsråd Regionale analyser KONTUR Syddanmark Monitorering Idéudvikling Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi indgår i den regionale udviklingsplan og danner rammerne for den regionale erhvervsudvikling. Det er afgørende for at gøre den regionale udviklingsplan virkelig, at der er et bredt ejerskab hertil i hele regionen. Tilblivelsen er derfor sket gennem en høj grad af dialog og samarbejde med en bred kreds af parter, hvis indsats er vigtig for at skabe en god udvikling i Region Syddanmark. De vedtagne planer og strategier redegøres der nærmere for i de specifikke bemærkninger. Regionsrådets indsats kan ikke stå alene, men må ses i sammenhæng med mange andre parters aktive medvirken. En succesfuld udmøntning af Regional UdviklingsPlan forudsætter et ejerskab og at der sættes gang i konkrete strategier og initiativer fra mange parters side, herunder samarbejdsprojekter med kommuner. 4.4 Styringsprincipper Regional Udvikling er omfattet af et omkostningsbaseret balancekrav. Det vil sige, at indtægterne skal være større end eller lig med omkostningerne på området, inkl. områdets andel af Fælles formål og administration (hkt. 4) og Renter (hkt. 5.). I forlængelse heraf overføres årets resultat til næste år. Området er rammestyret, og bevillingerne er afgivet som nettobevillinger. Budgetbemærkningerne beskriver en række strategier indenfor bevillingsområderne Kulturel virksomhed, Erhvervsudvikling, Uddannelse, Miljø og jordforurening samt Øvrige udgifter og indtægter. Regionsrådet træffer beslutning om udmøntning af rammerne på baggrund af ansøgning vedr. specifikke projekter inden for de enkelte strategier. Der afrapporteres vedr. aktivitet og økonomi som led i de løbende økonomi- og aktivitetsrapporteringer til regionsrådet. 120

125 Regional Udvikling Specifikt 4.5 Kollektiv trafik (offentlige servicetrafik) Regionen er bestiller og betaler af den regionale, offentlige servicetrafik, dvs. bus- og lokal jernbanedrift, mens kommunerne bestiller og betaler den lokale, offentlige servicetrafik. Offentlig servicetrafik i Region Syddanmark varetages af to trafikselskaber. FynBus dækker de 10 fynske kommuner, mens Sydtrafik dækker de 12 syd- og sønderjyske kommuner. Det er trafikselskabernes opgave at stå for planlægning og drift af den offentlige servicetrafik, herunder at entrere med underleverandører (vognmænd). Billetindtægter dækker en væsentlig del af trafikselskabernes finansiering, mens kommunerne og region restfinansierer inden for en nærmere fastsat bevillingsramme. Den nuværende fordelingsnøgle betyder, at regionen dækker udgifterne ved regional kørsel, dvs. kørsel der forløber hen over en eller flere kommunegrænser, og kommunerne betaler for den bestilte lokale kørsel i den enkelte kommune. Den kollektive, offentlige servicetrafik er under pres. Passagertallet er gået markant ned, og indtægterne er faldet væsentligt. Tilsvarende er udgifterne steget betydeligt, hvilket har betydet øget tilskudsbehov. Disse tendenser gør det nødvendigt at fastlægge nye principper for bustrafik af regional betydning, som svarer til nutidens trafikmønstre og behov. Regionsrådet har derfor udarbejdet nye principper for den regionale bustrafik. Principperne skal medvirke til at bremse nedgangen i passagertallene og skabe et moderne busnet som et attraktivt, miljøbevidst og komfortabelt alternativ til at bruge privatbilen. Det regionale rutenet skal give den bedste betjening for de fleste. Den regionale, kollektive trafik skal tilrettelægges og drives på en omkostningseffektiv, sikker, hurtig og rettidig måde. Inden for den økonomiske ramme til regional, kollektiv trafik skal principperne udmøntes efter disse principper: Hurtige, direkte ruter mellem de regionale rejsemål, der er større byer, trafikknudepunkter og regionale arbejdspladser, uddannelser og sygehuse Øvrige ruter, der foreslås af de to trafikselskaber, med særlig hensyntagen til større arbejdspladser og uddannelser En pulje til tyndt befolkede områder, der indstilles af de to trafikselskaber efter dialog med kommunerne. Principperne skal udmøntes i de flerårige trafikplaner for Sydtrafik og FynBus, der implementeres i Region Syddanmark finansierer via Sydtrafik driften af Vestbanen mellem Varde og Nr. Nebel. Banen er i en sådan stand, at det er nødvendigt, at der gøres noget, hvis kørslen på banen skal fortsætte. 4.6 Kulturel virksomhed Kulturstrategien skal udvikle kulturlivet i Region Syddanmark og dermed understøtte det gode liv, som defineret i Regional UdviklingsPlan. Kulturstrategien i Region Syddanmark indeholder følgende områder: Kultur og erhverv Oplevelser og events Udvikle kulturerhverv Kultur og landdistrikter Det grænseoverskridende samarbejde på kulturområdet Kulturmøde og samspil med herboende udlændiges ressourcer. Med strategien ønsker Region Syddanmark at udvikle kulturområdet og gøre regionen synlig og attraktiv for borgere og virksomheder. Der arbejdes med følgende indsatsområder: Samarbejde med øvrige aktører i ind- og udland inden for kulturområdet og koordinering af kulturtiltag i regionen Kreative alliancer mellem kultur og erhvervsliv 121

126 Regional Udvikling Specifikt Innovation på kulturområdet ved at udvikle nye kulturtilbud og iværksætte kulturelle begivenheder Udvikle kulturerhverv. Der lægges vægt på, at Region Syddanmark understøtter innovative kulturtiltag og sikrer sammenhæng med øvrige politikområder i den regionale udviklingsplan. Regionsrådet godkendte strategien i juni Regionsrådet tiltrådte i juni 2008 en ny udmøntning af kulturstrategien, der sætter mere fokus på store kulturbegivenheder og på synliggørelse og effektmåling af indsatsen på området. Kulturbudgettet fordeles på følgende måde: 2 mio. kr. til projekter med regional interesse (regionale fyrtårne), hvor der påregnes gennemført to til tre projekter årligt. Formålet er at fremme det regionale kendskab gennem nye kulturbegivenheder 2 mio. kr. til små projekter med mindre regional interesse - kulturpuljen - med tre årlige uddelinger. Formålet er at sætte kulturbegivenheder i gang og udvikle kulturområdet i tæt dialog med kulturaktører, organisationer og kommunerne m.v. 3 mio. kr. til et stort tværgående projekt "Kulturens værdi for regionens borgere. Der skal være tale om et stort tværgående projekt, som skal fremme kendskabet til kulturelle oplevelser og fremme befolkningens deltagelse i forbindelse med kulturelle arrangementer. 4.7 Erhvervsudvikling Syddansk Vækstforum I henhold til Lov om erhvervsfremme er der nedsat et regionalt vækstforum med repræsentanter fra regionsråd, kommuner, vidensinstitutioner, erhvervsorganisationer og arbejdstagerorganisationer, som har en central rolle med at sikre en gunstig og fremadrettet regional erhvervsudvikling. Vækstforums opgave er at: Udarbejde en regional strategi for erhvervsudvikling Strategien skal være en del af grundlaget for regionsrådets regionale udviklingsplan Overvåge udviklingen af de regionale vækstvilkår Udvikle og prioritere initiativer om erhvervsfremme inden for erhvervsfremmelovens rammer Afgive indstillinger til regionsrådet om anvendelse af midler til erhvervsudvikling Afgive indstillinger til staten om anvendelse af penge fra EU s social- og regionalfond. Efter indstilling fra Vækstforum ydes tilskud til aktiviteter, som er nævnt i erhvervsfremmeloven inden for følgende områder: Innovation samt opbygning og deling af viden Anvendelse af ny teknologi Iværksætteri etablering og udvikling af nye virksomheder Udvikling af menneskelige ressourcer og regionale kompetencer Vækst og udvikling i turismeerhvervet Udviklingsaktiviteter i yderområderne. Syddansk Vækstforum har en vision for år 2015 Region Syddanmark er et godt sted at bo, arbejde og uddanne sig. Vækst, velstand og et højt indkomstniveau, er skabt af mennesker, der har rammerne til at udfolde talent, nytækning og virkelyst i alle egne af regionen. For at visionen kan gå i opfyldelse, har Vækstforum opstillet seks overordnede mål: Flere skal uddanne sig mere fra ABC til Ph.d. Nye virksomheder i vækst Viden og vækst gennem samarbejde om innovation Fremtidssikre erhvervsmæssige styrker og nye klynger Unikke oplevelser, der rykker på bundlinjen Det Sunde Liv skal være en god forretning. Målene skal bidrage til at fastholde den høje vækst i indkomstniveauet på 4 pct. og øge værditilvæksten i virksomhederne fra 1,2 pct. til 2 pct. Læs mere om erhvervsudviklingsstrategien på 122

127 Regional Udvikling Specifikt Syddansk Vækstforum har formuleret en erhvervsudviklingsstrategi, som forberedelsesudvalget tiltrådte i november Strategien udmøntes i 2-årige handlingsplaner. Handlingsplanen for fastlægger fire forretningsområder, som Vækstforum ønsker at fokusere på i næste periode: Velfærdsteknologier og -service Energi Oplevelseserhverv Klynger. Vækstforum vil søge at opnå vækstmålene inden for disse fire områder gennem iværksætteri, menneskelige ressourcer og forskning, innovation og nye teknologier. Partnerskab og offentligt privat samarbejde er grundlæggende for Vækstforums indsats. Erhvervsudviklingsstrategien og handlingsplan findes på Inden for rammen er afsat midler til konkrete erhvervsudviklingsaktiviteter samt midler til møder, arrangementer og konferencer mv. vedr. Syddansk Vækstforum, medarbejderne i Vækstforums sekretariat samt til diverse analyser i forbindelse med Vækstforums overvågningsopgave. Udgifterne til det fælles Bruxelleskontor og andre kontingenter til fælles erhvervssamarbejde afholdes inden for rammen efter indstilling fra Vækstforum. Vækst i yderområder Inden for rammen er afsat 3,3 mio. kr. til konkrete udviklingsopgaver til gavn for regionens yderområder. Region Syddanmark har fokus på erhvervsfremmende aktiviteter, der har til hovedformål at styrke udviklingen i tyndtbefolkede områder. Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi skal også fremme udviklingen i regionens yderområder. Handlingsplanen indeholder en særlig indsats for vækst i yderområderne, herunder en 2-årig pulje på i alt 20 mio. kr. til kompetenceudvikling i yderområderne. Vækstforum indstiller til regionsrådet om anvendelsen af midler til udvikling af landdistrikter og yderområder. Regionsrådet godkendte i december 2008 efter indstilling fra Vækstforum, at der i afsættes 3,3 mio. kr. til projektudvikling i yderområderne, som omfatter kommunerne Tønder, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø samt småøer under Sammenslutningen af Danske Småøer. Velfærdsinnovation Der er i 2009 oprettet en enhed for velfærdsinnovation på tværs af Sundhed og Regional Udvikling. Enheden bidrager til at opfange de gode ideer fra brugere og medarbejdere på sundheds- og plejeområdet. Enheden skal understøtte udvikling og afprøvning af nye teknologier og medvirke til at få de mest succesfulde teknologier implementeret op sygehusene og den øvrige organisation. Det sker med udgangspunkt i driftsområderne (sygehuse, institutioner, kommuner og praksis) og i samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner. Målet er bedre kvalitet for brugerne og vækst i virksomhederne. 4.8 Uddannelse Regionsrådet skal koordinere og sikre, at udbuddet af ungdoms- og voksenuddannelser dækker bredt både geografisk og fagligt. Det skal ske i et samarbejde med regionens uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører. Det gælder for følgende uddannelser: De almene gymnasiale uddannelser, studentereksamen og højere forberedelseseksamen, hf, de erhvervsgymnasiale uddannelser, højere teknisk eksamen (htx) samt højere handelseksamen (hhx) Grundforløbene på erhvervsuddannelserne Grunduddannelsen til landmand. Regionen har i samarbejde med gymnasier og hf-kurser til opgave at koordinere fordelingen af elever på gymnasieskoler og hf-kurser. Fordelingen af elever skal tage hensyn til elevens ønsker om skole, studieretning og valgfag samt transporttid til skolen. Regionsrådet skal afgive udtalelse om oprettelse og nedlæggelse af uddannelsessteder inden for ungdomsuddannelserne, ligesom det skal godkende handlingsplanen for de enkelte VUC institutioners FVUundervisning. 123

128 Regional Udvikling Specifikt Regionsrådet godkendte i december 2007 en uddannelses- og læringsstrategi, der beskriver regionens vision, mål og indsatsområder på uddannelsesområdet. Målet med strategien er at få højnet uddannelsesniveauet og det generelle kompetenceniveau. Dette er altafgørende for at sikre vækst og udvikle Syddanmark til en konkurrencedygtig region. Uddannelsesstrategien vedrører både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og livslang læring. Regionsrådet besluttede i december 2008 at give særlig prioritet til to temaer i prioriteret rækkefølge: Frafald på ungdomsuddannelserne (95 pct.-målsætningen) Optag på videregående studier (50 pct.-målsætningen). Læs mere om uddannelses- og læringsstrategien på Miljø og jordforurening Jordforurening Regionens opgaver er: At opspore og kortlægge forurenede arealer samt grundvandsforureninger i tilknytning hertil At gennemføre orienterende tekniske undersøgelser på muligt forurenede arealer, herunder undersøgelser efter anmodning fra grundejer på kortlagte boliggrunde indenfor en frist på 1 år At gennemføre miljø- og sundhedsmæssigt begrundede forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforureninger i indsatsområderne efter jordforureningsloven At gennemføre forureningsundersøgelser og oprensninger på kortlagte helårsboliger i henhold til værditabsordningen for boligejere At varetage myndighedsopgaver på kortlagte arealer, særligt i forbindelse med privatfinansierede undersøgelser og oprensninger, herunder Oliebranchens Miljøpuljer, DSB og Forsvaret, og i forbindelse med byggeri og anlæg, arealanvendelsesændringer og jordflytninger At rådgive beboere på (lettere) forurenede arealer At behandle forespørgsler fra ejendomsmæglere, advokater og grundejere/købere. Regionsrådet vedtog i 2008 en samlet strategiplan for indsatsen på jordforureningsområdet, som udgør den overordnede ramme for udarbejdelse af de årlige arbejdsplaner. I marts 2007 indgik miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst en aftale om at rense op efter forurening ved Kærgård Plantage. Indsatsen vil løbe over otte år og kommer til at koste ca. 50 mio. kr., hvoraf staten og Region Syddanmark afholder hver 50 pct. Første etape i oprensningen er gennemført i Fra 2009 og de kommende år vil der blive udviklet og drevet et anlæg, der skal rense den kraftigst forurenede del af grundvandet under de to gruber, der er gravet væk. Regionen udfører en række aktiviteter for staten vedr. undersøgelser og oprensninger den såkaldte værditabsordning og udfører på teknologiudviklingsområdet flerårige udviklingsprojekter i samarbejde med staten og andre partnere. For aktiviteter gælder, at regionen i første omgang afholder udgifterne, men efterfølgende modtager tilsvarende indtægter fra staten og andre samarbejdspartnere dog ikke nødvendigvis i samme år, som udgifterne er afholdt. Råstoffer Regionens opgaver omfatter kortlægning af råstofforekomster, udarbejdelse af råstofplaner samt visse øvrige tilgrænsende myndighedsopgaver. Der anvendes årligt 0,5-1 mio. kr. til kortlægningsopgaven. Øvrige miljøopgaver Regionen har visse koordinerende opgaver i forhold til miljømålsloven, vandforsyningsloven og planloven. For så vidt angår natur- og miljøopgaver i Regionale UdviklingsPlan og bæredygtighedsstrategien henvises til efterfølgende afsnit. Opfølgning på Regional UdviklingsPlan Som et led i opfølgningen på Regional Udviklingsplans visioner og strategier gennemføres forskellige bosætningsinitiativer og analyser, bl.a. byanalyser, dialogprojekt med kommunerne om bynære rekreative naturområder, KONTUR-serien (kommunale nøgletal m.v.) og en årlig vækstredegørelse for Det gode liv. 124

129 Regional Udvikling Specifikt 4.10 Øvrige udgifter og indtægter Området omfatter den centrale administration af de regionale udviklingsopgaver, som ikke direkte kan henføres til de enkelte driftsområder. Endvidere er ikke-fordelte, personalerelaterede puljemidler, ekskl. miljø og jordforurening, afsat på en fælles konto. Området omfatter også Regional Udviklings andel af Fælles formål og administration (hkt. 4) og Renter (hkt. 5.). Derudover er der afsat midler til udmøntning af de vedtagne strategier og planer, som er en forudsætning for at gennemføre Regional UdviklingsPlan. Det drejer sig om: Bæredygtighedsstrategi Regionsrådet godkendte i april 2008 en strategi for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I henhold til Planloven skal regionerne udarbejde en bæredygtighedsstrategi, der beskriver, hvordan der arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet. Formålet er: Fremme af bæredygtig regional udvikling Mindskelse af miljøbelastningen Inddragelse af befolkning og erhvervslivet Samspil mellem beslutninger vedr. miljø, trafik, erhverv, sociale forhold, sundhed, uddannelse, kultur og økonomi. Bæredygtighedsstrategien dækker såvel det interne bæredygtighedsarbejde (virksomheden Region Syddanmark) som det eksterne bæredygtighedsarbejde. Læs mere på Dertil kommer konkrete initiativer inden for natur- og miljøprojekter, hvor Region Syddanmark og 16 syddanske kommuner i januar 2008 underskrev Countdown 2010 Miljøkontrakt mellem generationer om biologisk mangfoldighed. International strategi Regionsrådet godkendte i marts 2007 Region Syddanmarks internationale strategi, der bl.a. har til formål at: Bidrage til at øge den internationale dimension i offentligt-private partnerskaber og i de innovationsprocesser, der skabes i samarbejdet mellem offentlige myndigheder, virksomheder og videninstitutioner Formidle viden til og inddrage regionens borgere, kommuner, virksomheder og videninstitutioner i internationalt og globalt samarbejde, så regionen står bedre rustet til at agere i et internationalt og globaliseret samfund Formidle viden til og inddrage regionens politikere og medarbejdere i internationalt samarbejde. Læs mere om den internationale strategi på Som led i udmøntningen af den internationale strategi er Region Syddanmark blevet medlem af tre europæiske organisationer. Medlemskabet kan bruges til at fremme politiske satsninger og understøtte udviklingen af regionale udviklingsstrategier i et internationalt perspektiv. Desuden har regionen underskrevet samarbejdsaftaler med tre regioner. Samarbejdet bruges primært i udviklingen af EU-finansierede projekter inden for regionens kompetenceområder eller som døråbner for regionens virksomheder og forskningsinstitutioner. Desuden ydes et tilskud til MedCom International på 3,1 mio. kr. for at varetage en række internationale projekter inden for telemedicin, bl.a. med henblik på perspektivet for yderområder. Det grænseoverskridende samarbejde ny strategi I juni 2007 underskrev Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein en partnerskabsaftale. En væsentlig del af partnerskabssamarbejdet udmøntes i en årlig plan. En ny, fælles grænsestrategi er udarbejdet på basis af det eksisterende samarbejde inden for rammerne af Den Dansk-Tyske Samarbejdsaftale, Region Sønderjylland-Schleswig og Interreg IV A. Formålet med strategien er at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner og potentialer og at fjerne barrierer, der vedrører infrastruktur og lovgivning, for at fremme vækst samliv og grænsependling. Desuden skal strategien bidrage til at engagere nationale parter i begge lande. Der afholdes regelmæssige møder med delstatsregeringen og mellem landdagspolitikere og politikere fra regionsrådet. For at understøtte strategien iværksættes flere fremadrettede, målrettede projekter, som fx en databank i samarbejde med Danmarks Statistik og tilsvarende tyske parter og projekt Pontifex vedr. fjernelse af barrierer for mobilitet. 125

130 Regional Udvikling Specifikt Derudover ydes et tilskud til Region Sønderjylland-Sleswig på 1,73 mio. kr. plus 20 pct. af danske parters andel af vedtagne beløb herudover, eller regionen afholder lønudgifter for et tilsvarende beløb. Formålet er at fremme initiativer til funktionel sammenhæng over landegrænsen, herunder fælles arbejdsmarked, sprog og kultur samt samarbejde om og med hinandens institutioner i den dansk-tyske grænseregion. Tilskuddet går til drift af et fælles sekretariat for Region Sønderjylland-Schleswig. Forvaltningsmyndighed for INTERREG III A og IV A Ved amternes nedlæggelse overtog Region Syddanmark opgaverne som forvaltningsmyndighed for Fyn og Sønderjyllands INTERREG III A-programmer med tilhørende garantiforpligtigelser i forhold til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Region Syddanmark er også blevet udpeget som forvaltningsmyndighed for det nye INTERREG IV A- program, som blev godkendt af EU-Kommissionen i december Regionsrådet godkendte i februar 2007 programudkastet, garantiforpligtelsen samt tilsagn om medfinansiering af det fælles INTERREG-Sekretariat. Programmet omfatter regionerne Syddanmark, Slesvig og K.E.R.N. og har 330 mio. kr. til rådighed til grænseoverskridende projekter frem til INTERREG IV A-programmet har for at sikre fortsat udvikling i grænseregionerne på basis af disses særlige vilkår overordnet til formål at understøtte Lissabon-processen og Gøteborg-målsætningerne. Disse har til hensigt at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i 2010, herunder at sikre økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Programmet har tre prioriteter: Styrkelse og konsolidering af den regionale videnbaserede økonomi Udvikling af områdets rammebetingelser Samarbejde i hverdagen og funktionel integration i grænseregionen. Mobilitet og infrastruktur Syddansk Molbilitetsråd Fremme mobilitet og infratruktur Regionsrådet godkendte i maj 2008 nedsættelsen af Syddansk Mobilitetsråd med repræsentation af alle væsentlige infrastrukturejere. Rådet arbejder for at fremme mobilitet og den syddanske struktur. Region Syddanmarks mål for mobilitet og infrastruktur er formuleret i strategien Sammenhæng og tilgængelighed i Regional Udviklingsplan: Udveksling af personer, gods, energi, service og viden skal udvikles, så det sker effektivt og uden barrierer. Samtidigt skal det sikres, at denne udvikling foregår på et mere bæredygtigt grundlag, hvilket bl.a. indebærer en mere effektiv energianvendelse, højere andel af fornybare ressourcer og reduceret udslip. Udfordringen er på én og samme tid at imødekomme et voksende behov og at sikre, at miljøbelastningen mindskes. For at styrke det strategiske arbejde har regionsrådet nedsat Syddansk Mobilitetsråd, som består af repræsentanter for regionsrådet, kommunerne, operatører, infrastrukturejere, virksomheder og organisationer, som alle har opgaver eller væsentlige interesser i infrastruktur og mobilitet. Rådet skal være med til at sætte en syddansk dagsorden, være regionens talerør og ligesom de deltagende parter selv eller i samarbejde kan gennemføre initiativer til fremme af mobilitet i Syddanmark. Mobilitetsrådet bidrager til den regionale dagsorden og debat i spørgsmål vedr. infrastruktur, trafik, transport og mobilitet Mobilitetsrådet identificerer og tydeliggør problemstillinger, prioriteringer og skitserer løsninger Med henblik på udmøntning af ovenstående opgaver udarbejder mobilitetsrådet et forslag til mobilitetsplan for Region Syddanmark. Region Syddanmarks strategiske arbejde for at forbedre mobiliteten i Syddanmark sker desuden med udgangspunkt i følgende: Opfølgning på trafikaftalen En grøn transportpolitik, et arbejde der sker i samarbejde med de syddanske kommuner og Syddansk Mobilitetsråd Udmøntning af regionens principper for bustrafik af regional betydning i de flerårige trafikplaner 126

131 Regional Udvikling Specifikt Udmøntning af Syddansk Mobilitetsråds prioriteringer i en mobilitetsplan for Syddanmark med det formål, at transport af personer og gods kan ske med mindst muligt brug af ressourcer og med mindst mulig gene for natur, miljø og klima Udmøntning af Region Syddanmarks aftale med Schleswig-Holstein om bedre transport og infrastruktur på tværs af landegrænsen. Udgifterne til sekretariatsbetjening af rådet og initiativerne til realiseringen af den dansk tyske hensigtserklæring om at koordinere udviklingen af infrastrukturen i grænseområdet, som regionsrådsformand Carl Holst og ministerpræsident Peter Harry Carstensen fra Slesvig-Holsten underskrev i maj 2008, afholdes inden for budgetrammen på dette område Finansiering Regionernes udviklingsopgaver finansieres af dels bloktilskud fra staten dels udviklingsbidrag fra kommunerne. Finansiering af udviklingsopgaver i 2010 Mio. kr. netto, 2010-p/l Alle regioner Region Syddanmark Bloktilskud ,4 + pris- og lønfremskrivning 47,3 + lov- og cirkulæreprogram 114,7 + balancetilskud 18,2 Bloktilskud i alt 2.071,6 349,344 Kommunalt udviklingsbidrag, jf. økonomiaftalens forudsætninger 642,7 144,279 I alt 2.714,3 493,623 Bloktilskud Staten yder et bloktilskud til finansieringen af de regionale udviklingsopgaver. Fastsættelse Størrelsen af bloktilskuddet indgår i de årlige forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi for det kommende år. Bloktilskuddet fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. For 2010 er bloktilskuddet opjusteret af hensyn til en balanceret udvikling af den regionale økonomi. Der er herudover, jf. økonomiaftalen for 2010, ikke aftalt realvækst på området. Hertil kommer konsekvenser af lovog cirkulæreprogrammet (DUT). I henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip kompenseres regionerne økonomisk for nye/ændrede love og bekendtgørelser m.v., der indebærer nye opgaver og/eller merudgifter. Tilskuddet på landsplan fastsættes på følgende måde: Foregående års bloktilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer samt op- eller efterreguleringer +/- Regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den regionale sektor fra det foregående år til tilskudsåret +/- Regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret +/- Regionale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af regionernes virksomhed i tilskudsåret +/- Reguleringer, såfremt de kommunale udviklingsbidrag forhøjes mere eller mindre end den forventede pris- og lønudvikling. Fordeling Bloktilskuddet fordeles efter et mål for regionernes udgiftsbehov, opgjort ud fra befolkningens størrelse og de strukturelle forhold i regionen. Af de samlede regionale nettoudgifter til udviklingsopgaver henregnes 20 pct. til det demografiske udgiftsbehov og 80 pct. til det strukturelt betingede udgiftsbehov. Regionens demografiske udgiftsbehov beregnes ud fra regionens indbyggertal og den gennemsnitlige fordeling af de 127

132 Regional Udvikling Specifikt regionale udgifter til udviklingsopgaver. Det strukturelt betingede udgiftsbehov opgøres som et landsgennemsnitligt beløb pr. indbygger ganget med et beregnet indeks for den enkelte region. Det gennemsnitlige beløb pr. indbygger for regionerne beregnes ud fra udgiftsandelen divideret med indbyggertallet i hele landet. Følgende kriterier indgår ved opgørelsen af det strukturelle udgiftsbehov: Vægt Antal indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller i byer med op til indbyggere 5 pct. Gennemsnitlig rejsetid til indbyggere ganget med antallet af indbyggere 5 pct. Antallet af ledige årige 7,5 pct. Antal personer i arbejdsstyrken uden videregående uddannelse 7,5 pct. Antal årige lønmodtagere med forudsatte færdigheder på grundniveau 7,5 pct. Antal biler pr. kilometer vej 17,5 pct. Antal personer med mere end 12 km mellem arbejdssted eller med arbejdssted i en anden 22,5 pct. kommune end bopælskommunen Antal kilometer privatbanespor 27,5 pct. Bloktilskuddets fordeling beregnes og udmeldes af Velfærdsministeriet. Region Syddanmarks bloktilskud i 2010 til regional udvikling udgør 349,3 mio. kr. I 2010 udgør regionens bloktilskud til regional udvikling 16,86 pct. af det samlede tilskud til regionerne, hvilket er marginalt højere end bloktilskudsandelen i 2009, der var på 16,83 pct. Region Syddanmarks bloktilskudsandel er relativt lav, sammenholdt med regionens befolkningsandel på 21,76 pct. Den væsentligste årsag hertil er, at kriteriet Antal kilometer privatbanespor indgår med en stor vægt i beregningen af det strukturelle udgiftsbehov, og at der er relativt få kilometer privatbanespor i regionen. Kommunale udviklingsbidrag Den enkelte kommune betaler et årligt udviklingsbidrag til finansiering af de regionale udviklingsopgaver til den region, hvori kommunen ligger. Fastsættelse Det kommunale udviklingsbidrag udgør et fast beløb pr. indbygger. Udviklingsbidraget kan udgøre op til 200 kr. pr. indbygger (2003-niveau). For 2010 er budgetteret med et bidrag på 120 kr. pr. indbygger, svarende til 2009-bidraget fremskrevet med 3,4 pct. til 2010-niveau, jf. økonomiaftalens forudsætninger. Indbyggertallet er det af Velfærdsministeriet udmeldte for kommunerne for tilskudsåret. Størrelsen af det årlige bidrag fastsættes af regionsrådet efter drøftelse i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen. De kommunale udviklingsbidrag er for 2010 budgetteret til 144,3 mio. kr. Regionsrådet kan ikke forhøje bidraget ud over niveauet fra året før, reguleret med den forventede pris- og lønudvikling, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig dette. Såfremt bidragene forhøjes med mere end den forventede pris- og lønudvikling, reduceres statens bloktilskud til regionerne med et beløb svarende til det samlede merprovenu som følge heraf. Endvidere reduceres bloktilskuddet i budgetåret samt det følgende år med 50 pct. af merprovenuet for den/de regioner, der forhøjer bidragene mere end den forventede pris- og lønudvikling. 128

133 5. Fælles formål og administration, Renter m.v. og Balance 129

134 Fælles formål og administration, Renter m.v. og Balance 5.1 Indholdsfortegnelse 5.1 Indholdsfortegnelse Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Fælles formål og administration Renter m.v Balance Fælles formål og administration Fælles formål og administration Investeringsbudget Renter m.v Balance

135 Fælles formål og administration Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Fælles formål og Administration Brutto i kr prisniveau Fælles formål og administration Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkost. Indtægter Omkostninger Overførsel til hovedkonto 1-3 Omkostninger Omkostninger i alt Brutto Netto Investeringsbudget Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag kr Bevilling Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Omkostn. Indtægt Investeringer: Fælles formål Investeringer i alt Netto

136 Renter mv. Oversigt over bevillinger på budgetniveau I/II Brutto i kr prisniveau Renter Budget Budgetoverslag Budgetoverslag Budgetoverslag Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Overførsel til hovedkonto Udgifter i alt Brutto Netto Budget

137 Fælles formål og administration, Renter mv. og Balance Generelt 5.4 Fælles formål og administration Fælles formål og administration vedrører den politiske organisation og den tværgående administration. Forretningsmodel for Region Syddanmark som koncern Organisationen indebærer, at administration af kerneopgaverne er placeret i fire forretningsområder, og at tværgående administrative opgaver vedr. økonomi, it, kommunikation og personale (HR) placeres i fire stabe, hver med sin direktør. Herudover omfatter fællesadministrationen et regionssekretariat, ledet af den administrerende direktør, samt en servicestab omfattende blandt andet kantine, rengøring, post og print. Administrative omkostninger, som helt overvejende kan henføres til et forretningsområder, budgetteres på den relevante hovedkonto, jf. Budget og regnskabssystem for regioner. Omkostninger vedr. Fælles formål og administration budgetteres på en selvstændig hovedkonto (hkt. 4), hvor finansieringen ud fra en dokumenteret fordelingsmodel skal henføres til finansieringskredsløbene for Sundhed (hkt. 1), Social og Specialundervisning (hkt. 2) og Regional Udvikling (hkt. 3). 5.5 Renter m.v. Omfatter regionens finansielle udgifter, der fordeles og finansieres af Sundhed og Regional Udvikling. 5.6 Balance Omfatter lån og afdrag. 133

138 Fælles formål og administration Specifikt 5.7 Fælles formål og administration Fælles formål og administration vedrører omkostninger til den politiske organisation og den tværgående administration (fællesstabene) samt tjenestemandspensioner. Den centrale administration er samlet organiseret med otte direktørområder, et regionssekretariat og en servicestab. Fire af direktørområderne udgør forretningsområder med direkte henførbar administration, hvorfor omkostningerne hertil budgetteres på den relevante hovedkonto. Omkostningerne vedr. Fælles formål og administration budgetteres på en selvstændig hovedkonto (hkt. 4), hvor finansieringen ud fra en dokumenteret fordelingsmodel henføres til finansieringskredsløbene for Sundhed (hkt. 1), Social og Specialundervisning (hkt. 2) og Regional Udvikling (hkt. 3). Administrationsbudget Sundhed Social og Specialundervvikling Regional Ud- I alt kr. Direkte henførbar administration Fælles formål og administration Politisk organisation Tværgående administration (fællesstabe) I alt, ekskl. udgift til tj.mandspensioner Tjenestemandspensioner I alt, inkl. udgift til tj.mandspensioner Fælles formål og administration er budgetteret efter omkostningsbaserede principper. Området omfatter tillige budgetterede udgifter vedr. tidligere tjenestemandsansatte, der er pensioneret før hhv. efter 1. januar Udgifter til pension til tjenestemandsansatte fratrådt før 1. januar 2007 udgør i ,0 mio. kr. Staten yder fuld refusion for udgiften. Udgiften falder i overslagsårene, da gruppen af pensionerede tjenestemænd gradvist bliver mindre. Udgifter til pension til tjenestemænd fratrådt efter 1. januar 2007 udgør i ,184 mio. kr., som henføres til de respektive hovedkonti. Da alle områder er omkostningsbaserede, afholdes udgiften ved at foretage en nedskrivning af de hensatte forpligtelser. Fordeling af udgifter til fælles formål og administration Finansieringen af omkostningerne til Fælles formål og administration henføres til finansieringskredsløbene for Sundhed, Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling efter en fordelingsmodel, baseret på fire fordelingsnøgler. Sundhed inkl. Psykiatri Social og Specialunderv. Regional Udvikling Fælles administration Nøgle A: Generel ledelse og administration Andel af bruttoudgifter 93,6 % 4,4 % 2,0 % 0,0 % B: Servicefunktion i regionshuset Andel af personale i regionshuset 23,2 % 6,3 % 17,3 % 53,2 % C: Personalerelaterede funktioner Andel af personale i løn i RSD 89,6 % 8,2 % 0,6 % 1,6 % D: Konkret fordelingsnøgle Fastsættes konkret Fordeling total 87,1 % 7,7 % 5,2 % - Nøglerne anvendes i forhold til de forskellige omkostninger efter disses karakter. Samlet indebærer fordelingsmodellen, at udgifterne til Fælles formål og administration fordeles med 87,1 pct. til Sundhed, 7,7 pct. til Social og Specialundervisning samt 5,2 pct. til Regional Udvikling. 134

139 Fælles formål og administration 1. behandling af budget 2010 Investeringsbudget 2010 (1.000 kr.) Anlægsprojekt Anlægsbevilling Forbrug Forventet afholdt i Ajourført pr. (rådighedsbeløb) udgifts Dato Beløb I alt Indeks overslag Investeringsramme: køb af biler , / Regionshuset- udbygning , / , Salg af grund til Vejle kommune Fast / Salg af Kirkevej 14, Kværndrup Fast IT - driftcenter Odense / IT- driftcenter Esbjerg / IT- WAN / IT- Server Lan / IT- øvrig systemer / Investeringsramme til anskaffelser , / Fælls formål og administration i alt

140 Renter m.v. Specifikt 5.9 Renter m.v. Renter m.v. omfatter finansielle udgifter. Budgettet vedrører de rentebærende aktiver og passiver, som Region Syddanmark har i forbindelse med de aktiviteter, som regionen udfører. Renteudgifter Renteudgifterne vedrører regionens langfristede gæld. Denne omfatter dels lån, optaget i overensstemmelse med økonomiaftalerne for 2007 og 2008 samt tillægsaftale fra januar 2008 om udvidelse af regionernes lånerammer med henblik på investeringer i kræftapparatur, dels lån som Region Syddanmark har overtaget i forbindelse med delingsaftalerne vedr. Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter. Renteudgiften er budgetteret med udgangspunkt i den forventede udvikling heri, inkl. overdragelse af langfristet gæld i forbindelse med kommunal overtagelse af sociale tilbud i 2009 og 2010 samt afdrag i Renteindtægter Renteindtægter vedrører forrentning af likvide aktiver. Renteindtægten er budgetteret på baggrund af skøn vedr. udviklingen i 2010 i den forventede, gennemsnitlige likviditet. Heri indgår intern forrentning af det likviditetsmæssige mellemværende med Social og Specialundervisning (hovedkonto 2). Der er budgetteret med nettorenteudgifter i 2010 på 49,1 mio. kr. Fordeling af renter Regionens renter m.v. overføres i forbindelse med budgetlægning og regnskabsaflæggelse fra hovedkonto 5 til Sundhed (hkt. 1) og Regional Udvikling (hkt. 3). Der sker ikke overførsel til Social og Specialundervisning (hkt. 2), da der på denne hovedkonto er krav om registrering af det likviditetsmæssige mellemværende med regionen. Fordelingen på hovedkonto 1 og 3 sker under hensyntagen til de to aktivitetsområders belastning af rentekontoen. På grundlag af opgørelse af de to hovedkontis samlede materielle aktiver, jf. seneste regnskab, er anvendt følgende fordelingsnøgle: Fordelingsnøgle Renter Sundhed (hovedkonto 1) Regional Udvikling (hovedkonto 3) Andel 99,99 pct. 0,01 pct. Refusion af købsmoms For 2010 er budgetteret med udgifter til købsmoms samt refusion fra den statslige ordning vedr. købsmoms på 983,5 mio. kr. Nettoudgiften er nul, da beløbene for det enkelte år opvejer hinanden. 136

141 Balance Specifikt 5.10 Balance Hovedkonto 6 udgør regionens samlede balance. Overordnet omfatter balancen materielle og immaterielle aktiver samt finansielle aktiver og passiver, hvor der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Balancen indeholder oplysninger om værdien af regionens grunde og bygninger, tekniske anlæg, maskiner og større specialudstyr, inventar, herunder it-udstyr, transportmidler m.v. Herudover indeholder balancen oplysninger om regionens finansielle aktiver og værdien af forpligtelser. Hovedkonto 6 indgår ikke ved budgetlægningen, idet budgettering og registrering af forskydninger på statuskontiene fremgår af balancen og pengestrømsopgørelsen, som regionsrådet skal godkende i forbindelse med både budgettet og regnskabet. Ved budgettets endelige vedtagelse tager regionsrådet dog bevillingsmæssig stilling til: lånoptagelse og afdrag på optagne lån. Lånoptagelse I økonomiaftalen for 2010 indgår, at der afsættes en låneramme i 2010 på 200 mio. kr. til anskaffelse af medicoteknisk udstyr. Lånerammen fordeles efter bloktilskudsnøglen, så Region Syddanmarks andel heraf udgør 43,2 mio. kr. Aftalen fastlægger endvidere finansieringskomponenterne i relation til de kommende investeringer i fremtidens sygehusstruktur. Ud over støtte fra kvalitetsfonden og regional egenfinansiering indgår heri også en låneadgang. Låneadgangen, som modsvarer fremtidigt salgsprovenu for nedlagte sygehusbygninger, udgør op til 1/3 af den samlede regionale egenfinansiering til et projekt, svarende til 12,5 pct. af den samlede ramme, inkl. regional egenfinansiering. Låneoptagelsen tilknyttes de år, hvor finansieringsbehovet er størst. Den konkrete profil for låneoptagelsen fastlægges i de enkelte tilsagn. Af aftalen fremgår endelig, at der i overensstemmelse med de økonomiske forudsætninger for aftalen ved dispensation kan gives mulighed for refinansiering af afdrag i Afdrag på optagne lån Ved udgangen af 2008 udgjorde regionens samlede langfristede gæld, ekskl. leasingforpligtelser, i alt 3.601,4 mio. kr. Den væsentligste del af den langfristede gæld hidrører fra lån, som Region Syddanmark har overtaget i forbindelse med delingsaftalerne vedr. Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter. Heri indgår også langfristet gæld på baggrund af konvertering af kassekreditter, overtaget fra amterne. Herudover er optaget lån i overensstemmelse med økonomiaftalerne for 2007 og 2008 samt tillægsaftale fra januar 2008 om udvidelse af regionernes lånerammer med henblik på investeringer i kræftapparatur. Afdrag på optagne lån er beregnet med udgangspunkt heri, korrigeret for dels revision og korrektion af efterregulering af delingsaftaler vedr. amterne, dels skøn vedr. gæld, der overdrages i forbindelse med kommunal overtagelse af sociale tilbud i 2009 og Samlet budgetteres med afdrag på 230,6 mio. kr. i Leasing Budgettet skal indeholde oplysninger om omfanget af leasingarrangementer, som regionen har indgået (indarbejdes i forlængelse af 2. behandlingen). 137

142 138

143 6. Bevillingsregler m.v. 139

144 Bevillingsregler m.v. 6.1 Indholdsfortegnelse 6.1 Indholdsfortegnelse Budgettets funktion Den bevillingsmæssige opgave Bevilling Bevillingsmyndighed Bevillingsniveau Bevillingstyper Brutto- og nettobevillinger Bevillingsbinding, drift Bevillingsbinding, anlæg Tillægsbevillinger Styringsprincipper Omkostningsbaserede bevillinger Takster Pris- og lønfremskrivning Pris- og lønskøn Fremskrivning af løn Fremskrivning af øvrig drift Indeksering af anlæg

145 Bevillingsregler m.v. 6.2 Budgettets funktion Der er fastsat en række bestemmelser om, hvordan de regionale budgetter skal opstilles, hvilke poster de skal omfatte m.v. Disse formkrav skal ses i sammenhæng med de forskellige opgaver, som budgettet skal løse. I reglen skelnes mellem den finansielle og den bevillingsmæssige opgave samt informationsopgaven. Den finansielle opgave At budgettet har en finansiel funktion vil sige, at budgettet ikke alene indeholder en oversigt over regionens indtægter og udgifter/omkostninger, men at der i tilknytning hertil udarbejdes et finansieringsbudget/pengestrømsopgørelse, der viser, hvorledes finansieringen af den budgetterede aktivitet tilvejebringes inden for hvert af de tre aktivitetsområder. Budgettet er således udtryk for en samlet afvejning af omkostningsønsker over for indtægtsmuligheder. Bloktilskud fra staten, grund- og udviklingsbidrag fra kommunerne og takster på social- og specialundervisningsområdet kan ikke sættes op i løbet af året, og der er ligeledes fastsat restriktioner vedr. kassekredit og lånoptagelse. Budgettets finansielle funktion spiller derfor en mere central rolle for regionerne, end det f.eks. er tilfældet i private virksomheder. Den informationsmæssige opgave Budgettet retter sig som informationskilde mod regionens borgere, leverandører, ansatte m.fl. samt mod de centrale myndigheder. Sidstnævnte indsamler budgetdata for at opgøre det samlede ressourceforbrug i den regionale sektor. Bl.a. med henblik på denne dataindsamling er der indført fælles konteringsregler, som er obligatoriske for alle regioner. Som et særligt aspekt af informationsopgaven indgår, at budget og budgetforslag skal være velegnede redskaber for politikerne i forbindelse med beslutninger om den økonomiske prioritering. Denne prioriteringsopgave søges bl.a. tilgodeset ved, at kontoplanen så vidt muligt er opbygget, så beløb til sammenhængende formål optræder samlet. 6.3 Den bevillingsmæssige opgave Ifølge regionslovens 21, stk. 1, angiver de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved budgetvedtagelsen har taget bevillingsmæssig stilling, den bindende regel for næste års regionale forvaltning. Bevillingsangivelsen i budgettet er således udtryk for den af regionsrådet vedtagne fordeling af de økonomiske ressourcer mellem de forskellige regionale opgaveområder. Budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der er overladt til regionsrådet, forretningsudvalget og til forvaltningen og institutionerne, når de i årets løb skal foretage økonomiske dispositioner på regionens vegne. Spillerummet for prioriteringen af regionernes økonomi begrænses af, at den er opdelt i tre adskilte dele: Sundhed, Regional Udvikling samt drift af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Hvert aktivitetsområder skal hvile i sig selv, så udgifterne til Sundhed, herunder andele af administrative og finansielle fællesudgifter, finansieres af indtægter øremærket til dette område, og tilsvarende for de øvrige to områder Bevilling Ved bevilling forstås en bemyndigelse fra regionsrådet til at afholde udgifter til et nærmere angivet formål eller oppebære indtægter af en nærmere angiven art inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de generelle og specifikke vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Bevillingsmæssig hjemmel skal foreligge, inden en disposition iværksættes. Foranstaltninger, der medfører udgifter eller indtægter, som ikke er bevilget ved budgettets vedtagelse eller ved tillægsbevilling, må ikke iværksættes, før regionsrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, påbudt ved lov eller anden bindende forskrift, om fornødent iværksættes uden regionsrådets forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt. Bevillingsafgivelsen kommer konkret til udtryk i den til budgettet tilknyttede bevillingsoversigt samt i budgetmærkninger hertil. Bemærkningerne kan dels oplyse nærmere om grundlaget for budget og bevillinger, dels angive nærmere forudsætninger, som regionsrådet ønsker at knytte til bevillingerne. 141

146 Bevillingsregler m.v. For hver bevilling skal fremgå: Hvilken enhed (forretningsudvalg eller administrativ enhed) bevillingen er givet til Hvilket område eller aktivitet bevillingen omfatter Hvilket beløb bevillingen lyder på Hvilke betingelser og forbehold, der gælder for udnyttelse af budgetbeløbet Hvorvidt der er tale om en rammestyret eller kalkulatorisk udgift Bevillingsmyndighed Bevillingsmyndigheden er hos regionsrådet. Med afgivelse af en bevilling delegerer regionsrådet til et lavere niveau at forvalte et udgifts- eller indtægtsområde inden for nærmere angivne vilkår. Bevillingen kan gives til forretningsudvalget eller en nærmere angivet administrativ enhed fx et sygehus, et tilbud eller et direktørområde. Som hovedregel kan bevillingsmyndigheden ikke delegeres. Dog kan regionsrådet bemyndige forretningsudvalget til i budgetåret at flytte beløb mellem drifts- og anlægskonti under samme hovedkonto, som ikke henhører under samme budgetniveau II. Bemyndigelsen gælder alene flytninger fra drift til drift og fra anlæg til anlæg. Forretningsudvalget kan således ikke bemyndiges til at flytte fra drift til anlæg og omvendt. Det vil sige: Kun regionsrådet kan afgive bevillinger enten ved budgettets vedtagelse eller ved tillægsbevilling Bevillingssager skal altid forelægges regionsrådet Der kan ikke gennemføres udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner, før den fornødne bevilling foreligger. Hovedreglen om forbud mod delegation af bevillingsmyndigheden betyder imidlertid ikke, at alle udgifts- eller indtægtsmæssige dispositioner i regionen skal forelægges for regionsrådet. Omfanget af bevillingssager, som skal behandles i regionsrådet, vil afhænge af regionsrådets beslutninger om bevillingsniveau og anvendelse af bevillingsrammer. Regionsrådet kan således ved sin bevillingsafgivelse fastsætte brede bevillingsrammer, der inden for forretningsudvalgets område overlader kompetence og ansvar for bevillingernes nærmere anvendelse og overholdelse til forretningsudvalget. Forretningsudvalget kan herefter beslutte at overlade dispositionskompetence og -ansvar videre til administrationen, institutionsledere m.v. Regionsrådet kan også ved sin bevillingsafgivelse vælge snævrere bevillingsrammer, der kan overlade kompetence og ansvar til de udførende led i den regionale forvaltning, f.eks. direkte til en institutionsleder Bevillingsniveau Regionsrådet fastlægger bevillingsniveauet, der vedrører detaljeringsgraden af den styring, som opdelingen i budgettet er udtryk for. Herigennem fastlægger regionsrådet rækkevidden af den dispositionsfrihed og informationsforpligtigelse, som er overladt til bevillingshaveren i forvaltningen af det pågældende område på regionsrådets vegne. Bevillingsniveauet og de dermed forbundne bevillingsbindinger over for regionsrådet, svarende til budgetniveau I, fremgår af venstre kolonne i nedenstående oversigt. Når regionsrådet har givet bevillingerne på budgetniveau I, overlades kompetence og ansvar for disses nærmere anvendelse og overholdelse til forretningsudvalget med mulighed for videredelegation af dispositionskompetence og -ansvar. Regionsrådet bemyndiger forretningsudvalget til at foretage omflytninger mellem bevillingsniveauer, der netto giver 0 i budgetåret. Højre side i oversigten angiver budgetniveau II. Budgetniveau II angiver den specifikation af budgettet, som forudsættes af regionsrådet. Forretningsudvalget fastlægger principper for videredelegation af budgetkompetence på budgetniveau II til administrationen. For at sikre sammenhæng mellem ansvar for den løbende økonomistyring og -opfølgning samt budgetkompetence har Forretningsudvalget i oktober 2007 besluttet, at budgetkompetencen vedr. budgetniveau II delegeres til den administrerende direktør. Ordningen evalueres efter en periode. 142

147 Bevillingsregler m.v. Budgetniveauer i Region Syddanmark Budgetniveau I Budgetniveau II Bevilling Regionsrådets niveau Forretningsudvalgets niveau Driftsbevillinger Sundhed hovedkonto 1 Somatik Odense Universitetshospital/Svendborg Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland Friklinik i Give Fællesudgifter og -indtægter Netto Netto Netto Psykiatri Psykiatrien i Region Syddanmark RCT Haderslev Fællesudgifter og -indtægter Sygesikring mv. Sygesikring mv. Finansiering Statsligt bloktilskud Tilskud fra bløderudligningsordning Grundbidrag fra kommuner Statslig, aktivitetsafhængig pulje Aktivitetsafhængige bidrag, kommuner Social og Specialundervisning hovedkonto 2 Sociale tilbud Alle tre områder opdeles på Socialpsykiatri Samtlige tilbud (=omkostningssteder) Specialundervisning Fællesudgifter og -indtægter Regional Udvikling hovedkonto 3* Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø og jordforurening Øvrige udgifter og indtægter Der kan ikke flyttes mellem Budget II Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø og jordforurening Øvrige udgifter og indtægter Finansiering Statsligt bloktilskud Udviklingsbidrag fra kommuner Fælles formål og administration hovedkonto 4 Netto Politisk og administrativ organisation inkl. pensioner Overførsel til hovedkonto 1-3 Anlægsbevillinger og rådighedsbeløb Anlægsbevillinger som driftsbevillinger**) Som driftsbevillinger**) Brutto Rådighedsbeløb som driftsbevillinger Som driftsbevillinger Finansielle konti Renter m.v. hovedkonto 5 Alle renteindtægter under ét Brutto Alle renteudgifter under ét Refusion af købsmoms Overførsel renter mv. Balance hovedkonto 6 Brutto Afdrag på optagne lån under ét Optagelse af lån under ét *) Sager vedr. Region Udvikling skal op i regionsrådet hver gang der sker ændringer mv. **) Anlægsbevillinger kan enten afgives som særskilt bevilling til et konkret anlægsarbejde eller som rammebevilling til nærmere afgrænsede arbejder Bevillingstyper Der opereres med følgende bevillingstyper: 143

148 Bevillingsregler m.v. driftsbevillinger rådighedsbeløb til anlæg anlægsbevillinger Driftsbevillinger og rådighedsbeløb afgives som hovedregel i tilknytning til budgetvedtagelsen. Driftsbevillinger fremgår af bevillingsoversigterne, mens rådighedsbeløbene fremgår af investeringsbudgetterne i Budgethæftet. Dog kan der i årets løb gives tillægsbevillinger til begge bevillingstyper. For begge typer gælder desuden, at de er etårige. Budgettet for overslagsårene er således ikke bevillingsmæssigt bindende. Anlægsbevillinger kan meddeles af regionsrådet på ethvert tidspunkt i året. Det er dog en forudsætning for anlægsarbejdets igangsættelse, at der på budgettet er afsat det fornødne rådighedsbeløb til finansiering af udgifterne til arbejdet Brutto- og nettobevillinger Bruttobevilling vil sige, at der til foranstaltninger, som indebærer såvel udgifter som indtægter, gives både en udgifts- og en indtægtsbevilling. Opstår der i årets løb muligheder for at opnå indtægter ud over det budgetterede, kan sådanne ikke uden tillægsbevilling fra regionsrådet anvendes til forøgelse af udgifterne. En nettobevilling vil sige, at regionsrådet alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoudgifterne, dvs. udgifter minus indtægter. Bevillingshaveren vil derfor kunne anvende eventuelle indtægter, der ligger ud over det budgetterede, til en forøgelse af udgifterne inden for samme bevillingsområde uden på forhånd at skulle indhente en tillægsbevilling fra regionsrådet. For at skabe størst mulig fleksibilitet er bevillingerne i Region Syddanmark som hovedregel givet efter nettoprincippet, hvilket indebærer, at regionsrådet alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoudgifterne (nettobevillinger). Det fremgår af Budgethæftets bevillingsoversigter, om en bevilling er afgivet netto eller brutto. Det bemærkes, at udgifter og indtægter skal opføres og specificeres hver for sig i budgettet, uanset om der gives brutto- eller nettobevillinger. Samtlige bruttobevægelser fremgår dermed tydeligt af såvel budget som regnskab. Bevillingsformen er altså alene et spørgsmål om, hvordan regionsrådet ønsker at styre aktiviteten Bevillingsbinding, drift Bindingen gælder foruden den beløbsmæssige angivelse i bevillingsoversigten også de forudsætninger om beløbenes anvendelse, der fremgår af bemærkninger til de enkelte bevillinger. Driftsbevillinger er etårige. Budgettet for overslagsårene er ikke bevillingsmæssigt bindende. Driftsbevillinger bortfalder derfor ved regnskabsårets udgang og kan ikke uden regionsrådets godkendelse overføres til efterfølgende år. Institutionerne dvs. sygehuse, sociale tilbud m.v. har fri råderet inden for den udmeldte driftsramme, hvilket indebærer, at der skabes fleksible muligheder for at sikre en optimal sammensætning af produktionsfaktorerne. Institutionerne kan således selv foretage den fornødne opdeling af den samlede driftsramme i henholdsvis lønudgifter og udgifter til øvrige formål, hvorefter der inden for den samlede ramme kan ansættes det personale, som bedst varetager den pågældende opgave. Institutionslederen kan ansætte, så længe dette sker inden for institutionens driftsramme. I tilfælde, hvor love, regler og overenskomster indebærer krav til personalets faglige uddannelse, er det institutionslederens ansvar at disse overholdes. Kompetence vedr. besættelse af ledende stillinger Region Syddanmark er en enhedsorganisation, der overordnet ledes og styres som en koncern. Dette indebærer, at man har en direktion, som kan sikre sammenhæng på tværs af områderne, og som refererer entydigt til den politiske ledelse af regionen. 144

149 Bevillingsregler m.v. Denne forretningsmodel indebærer samtidig, at det er direktionen med den administrerende direktør i spidsen, som skal stå til ansvar for hele virksomheden over for den politiske ledelse, herunder også for ansættelse og afskedigelse af såvel øvrige direktører som institutionsledere. Kompetencefordelingen for lederansættelse i Region Syddanmark er derfor fastlagt som følger: Direktionen ansættes af regionsrådet Øvrige direktører ansættes af direktionen Institutionsledere og sygehusledelser ansættes af direktionen efter indstilling fra direktøren for det pågældende område Kompetencen til ansættelse af institutionsledere og sygehusledelser kan af direktionen delegeres til direktøren for det pågældende område Ved ansættelse af øvrige direktører, institutionsledere og sygehusledelser orienteres forretningsudvalget så tidligt som muligt om stillingsopslag og efterfølgende på det førstkommende møde om ansættelse. Ansættelses- og afskedigelseskompetencen følges ad, idet det naturligvis gælder, at den politiske ledelse til hver en tid vil kunne trække en kompetence tilbage, hvis der i forbindelse med en konkret ansættelses- eller afskedigelsessag er særlige forhold, som tilsiger, at kompetencen skal ligge hos forretningsudvalget Bevillingsbinding, anlæg I det omkostningsbaserede system fastsætter regionsrådet ved budgetvedtagelsen et investeringsbudget, som angiver et loft over de investeringer, der kan foretages, og som finansieres af regionens likvide aktiver. Størrelsen af de samlede investeringer i året følger af det anlægsniveau, der er forudsat i økonomiaftalen. Bevillinger gives til anlægsudgifter og -indtægter og omfatter den samlede udgift, som er forbundet med gennemførelsen af arbejdet, uanset om det strækker sig over et eller flere år. Det er en forudsætning for anlægsarbejdets igangsættelse, at der på budgettet er afsat det fornødne rådighedsbeløb til finansiering heraf. Anlægsbevillinger afgives af regionsrådet til det enkelte projekt. Rådighedsbeløb bortfalder ved regnskabsårets udgang og kan ikke uden regionsrådets godkendelse overføres til det efterfølgende regnskabsår, uanset om der foreligger en anlægsbevilling. Regionsrådet skal godkende særskilte regnskaber for anlægsprojekter over 10 mio. kr. brutto Tillægsbevillinger Regionsrådet kan i løbet af budgetåret meddele tillægsbevilling til såvel drifts- som anlægsbevillinger og rådighedsbeløb. Foranstaltninger, som ikke er forudsat ved budgettets vedtagelse, må ikke iværksættes, før regionsrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, påbudt ved lov eller anden bindende forskrift, om fornødent iværksættes uden regionsrådets forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest. Ansøgninger om tillægsbevillinger skal indeholde oplysninger om hvilket formål, der søges tilgodeset gennem tillægsbevillingen, ændringer i virksomhedens omfang i forhold til det budgetterede, evt. ændringer i kvaliteten af ydelserne samt konsekvenser for budgetoverslagsårene. Ansøgninger om tillægsbevillinger skal ledsages af forslag til finansiering. Tillægsbevillinger skal meddeles af regionsrådet inden 31. december i regnskabsåret, dvs. senest ved regionsrådets møde i december. Forberedelsesudvalget vedtog i marts 2006 regler vedr. overførsler mellem år Styringsprincipper I Region Syddanmark er bevillingerne som udgangspunkt rammestyrede, men kan i særlige tilfælde fastlægges kalkulatoriske. Forskellen knytter sig til graden af styringsmuligheder. 145

150 Bevillingsregler m.v. Rammestyrede bevillinger anvendes, når regionsrådet fastlægger den samlede udgift ved en kombination af styring af henholdsvis antal/mængde samt pris/serviceniveau for en aktivitet. Rammestyrede beløb kan som udgangspunkt udover generel fremskrivning af priser og lønninger kun reguleres ved forelæggelse af en særskilt sag i regionsrådet. Der kan foretages budgetomflytninger samt besparelser/omstillinger fra/til en rammestyret konto. Kalkulatoriske bevillinger forekommer i de tilfælde, hvor regionsrådet ingen eller kun meget indirekte styringsmuligheder har. Dette gælder såvel antallet/mængden af aktiviteten som prisen/serviceniveauet. Kalkulatoriske konti reguleres i forbindelse med de tekniske reguleringer af budgettet i tilfælde af fornyede skøn for den samlede udgift. Reguleringen skal sikre en realistisk budgetlægning. Der kan som udgangspunkt ikke foretages budgetomflytninger fra/til kalkulatoriske konti, og besparelser/omstillinger kan kun forekomme som følge af grundlæggende strukturelle ændringer el.lign Omkostningsbaserede bevillinger Fra 2009 er også Sundhed overgået til omkostningsbaserede bevillinger. Social og specialundervisning, Regional Udvikling samt Fælles formål og administration er i forvejen omfattet heraf. Kort om omkostningsbevillinger Forskellen mellem udgifts- og omkostningsbevillinger drejer sig først og fremmest om periodisering. Udgiftsprincippet betyder, at udgifter fuldt ud belaster regnskabet i det år, hvor de afholdes. Det betyder fx at investeringer i bygninger og apparatur belaster budget og regnskab i det år, udgifterne betales at udgifter til lageropbygning belaster budget og regnskab i opbygningsåret at udgifter til feriepenge og tjenestemandspension belaster budget og regnskab i året, hvor udgifterne afholdes at bevilling = udgift. Modsvarende indebærer omkostningsprincippet bl.a., at budget og regnskab alene belastes af den nedslidning/værdiforringelse af aktiver i form af bygninger og apparatur o. lign., der finder sted i regnskabsåret at budget og regnskab alene belastes med forbrug af varelagre at feriepenge og tjenestemandspensioner belaster budget og regnskab i optjeningsåret at omkostninger likviditetstræk. Som konsekvens bliver der i det omkostningsbaserede system større, tidsmæssig afstand mellem på den ene side betalingstidspunkt og bevillings-/budget samt regnskabsbelastning på den anden. Omkostninger afspejler således udgifter over tid. Forskellene er illustreret i oversigten: Hvornår og hvordan belastes budget og regnskab? Udgiftsbaseret Omkostningsbaseret Investeringer i Alene med nedslidning/værdiforringelse bygninger og apparatur Fuld udgift i anskaffelsesåret af aktivet i året Varelagre Fuld udgift i opbygningsåret Alene med forbrug af varelagret i året Feriepenge og tjenestemandspensioner I året, hvor udgifterne afholdes I optjeningsåret Overgangen påvirker desuden sondringen mellem drift og anlæg. I et omkostningsbaseret system dækker anlæg således over investeringer i aktiver i form af bygninger, apparatur, inventar o. lign., der har en brugs- /levetid på mere end et år, hvis værdi kan måles pålideligt, og som har en værdi på kr. eller derover. Formål Formålet med overgangen til omkostningsbaserede bevillinger er bl.a. at få bedre information om aktiver og forpligtelser fx behovet for geninvesteringer for at vedligeholde den eksisterende apparaturpark som input til de årlige økonomiforhandlinger med regeringen at synliggøre totalomkostninger ved den enkelte aktivitet/ydelse, herunder bl.a. nedslidning af kapitalapparat, og større gennemsigtighed og sammenlignelighed i forhold til private udbydere 146

151 Bevillingsregler m.v. at at at bidrage til bedre sammenhæng mellem økonomi og resultater fx i hvilket omfang årets driftsresultat er påvirket af investeringer, forskydninger i varelagre, udskydelse af afvikling af ferie o.lign. bidrage til mere omkostningsbevidst adfærd og effektiviseringsfremmende tiltag fx i form af incitamenter til apparaturvedligeholdelse, energibesparende investeringer m.v. kvalificere beslutningsgrundlaget vedr. investeringer både centralt og decentralt. Principielle trin for overgang, herunder teknisk konvertering af driftsrammer Overgangen til omkostningsbaserede bevillinger indeholder følgende principielle trin: a) opgørelse af det enkelte sygehus aktiver b) fastsættelse af gæld til regionen, svarende til aktivernes værdi c) beregning af afskrivning af aktiverne d) opskrivning af driftsbevillinger med beregnede omkostninger samt korrektioner vedr. anskaffelser og udvendig vedligeholdelse e) afsættelse af investeringsrammer. Som led i budgetlægningen for 2009 blev foretaget en teknisk konvertering af driftsrammerne (pkt. d), som omfattede: Driftsramme udgiftsbaseret Lønninger m.v. (personaleomkostninger) Køb af varer og tjenesteydelser m.v. - anskaffelser over kr. + udvendig vedligeholdelse Beregnede omkostninger + afskrivning af eksisterende aktiver (grunde, bygninger og installationer, apparatur m.v.) + feriepengeforpligtelse + hensættelse til tjenestemandspensioner = driftsramme omkostningsbaseret Principperne for indregning af beregnede omkostninger vedr. feriepenge og tjenestemandspensioner følger af Budget- og regnskabssystem for regioner, fastsat af Indenrigs- og Socialministeriet. Værdiansættelse af aktiver, levetid og afskrivning m.v. følger regionens regnskabspraksis. Konverteringen indebærer en opskrivning af driftsrammerne, som vist i figuren: Udgiftsbaseret Drift Omkostningsbaseret Beregnede omkostninger Udvendig vedligeholdelse Drift Anskaffelser > 100 tkr. Indebærer ikke likviditetstræk Udgiftsloft = finansiering/likviditet jf. økonomiaftale Del af anlægsniveau Målsætninger for overgang For overgangen til omkostningsbevillinger på sundhedsområdet er anlagt følgende sigtepunkter: at synliggøre geninvesteringsbehov i apparatur at gøre det enkelt og undgå administrative papirtigre at minimere usikkerhed ved introduktion af beregnede omkostninger i det enkelte sygehus samlede driftsramme at udnytte incitamenter til rentabilitetsbetragtning, effektiviseringer og apparaturvedligeholdelse at fastholde frihedsgrader for den decentrale opgaveløsning at fastholde muligheder for central, tværgående prioritering. Overordnede styringsprincipper De ydre udgiftsmæssige rammer for regionernes økonomi fastlægges ved de årlige økonomiforhandlinger. Af hensyn til den overordnede finanspolitiske styring videreføres imidlertid i det mindste i en overgangsperiode et aftalesystem, der bygger på udgiftsbaserede drifts- og anlægslofter (/investeringslofter) også efter overgangen til omkostningsbevillinger på sundhedsområdet. 147

152 Bevillingsregler m.v. Region Syddanmark overgår således fuldt ud til omkostningsprincipper internt i styringen af sygehusenes økonomi. Som led i budgetbehandlingen redegøres dog samtidig særskilt for aftaleoverholdelsen efter udgiftsbaserede principper samlet for sundhedsområdet. Overgangen til omkostningsbevillinger indebærer ikke behov for ændring/tilpasning af regionens overordnede bevillings- og styringsprincipper. Det vil sige, at den nuværende bevillingsstruktur/de nuværende bevillingsniveauer fastholdes uændrede at rammestyringsprincippet fastholdes uændret, således at det enkelte sygehus skal overholde samlede driftsramme, inkl. beregnede omkostninger Ved skifte fra tjenestemands- til overenskomstansættelse modsvares øgede lønudgifter, inkl. pensionsbidrag, af mindreomkostninger til pensionshensættelse. Tilsvarende modsvares øgede omkostninger til afskrivning ved investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi/energiforbedringer o. lign. af mindreudgifter til løn eller varekøb Af hensyn til overholdelse af et udgiftsbaseret aftaleloft kan inden for den samlede ramme dog ikke foretages omflytning fra beregnede omkostninger vedr. afskrivning vedr. grunde, bygninger og installationer at overførselsadgang mellem år fastholdes uændret, idet denne også omfatter ikke udnyttede investeringsrammer. Endvidere fastholdes regionens takststyringsmodel, idet der i øvrigt efterfølgende fremlægges særskilt forslag til revision heraf. For Social og Specialundervisning sker der en intern forretning af det likviditetsmæssige mellemværende med regionen. For øvrige hovedområder anvendes ikke intern forrentning Takster Taksterne skal afspejle de faktiske, langsigtede gennemsnitsomkostninger ved ydelsen. Dvs. at alle direkte og indirekte omkostninger skal være indeholdt i takstberegningen. Takster vedr. specialtandplejen samt tilbud inden for social- og specialundervisningsområdet skal være omkostningsbaserede, hvilket bl.a. indebærer, at afskrivninger og hensættelser indregnes. Taksterne skal endvidere specificeres på omkostningstyper, og taksterne skal være gennemskuelige. Takstberegningsprincipperne fremgår af bemærkningerne vedr. de enkelte områder. I henhold til den kommunale styrelseslov udarbejdes en oversigt over takster for ydelser til borgerne. 6.4 Pris- og lønfremskrivning Budgettet opstilles i det pris- og lønniveau, der forventes at gælde på tidspunktet for dets anvendelse. Altså det pris- og lønniveau der forventes at blive det gennemsnitlige for Overslagsårene opstilles i samme pris- og lønniveau som bevillingsbudgettet for 2010 ( faste 2010-priser ). Fremskrivningen sker på grundlag af udmelding fra Danske Regioner fra juni 2009 vedr. pris- og lønudviklingen Fremskrivningen fra budget 2009 til budget 2010 indeholder to elementer: For det første skøn over udviklingen i priser og lønninger fra 2009 til For det andet foretages en ajourføring af udgangspunktet, altså det anvendte pris- og lønniveau for budget 2009, idet der korrigeres for forskellen mellem det budgetterede niveau i 2009 og et nyt skøn herfor. Det anvendte niveau for budget 2009 bygger således på et skøn fra juni 2008 vedr. udviklingen i priser og lønninger fra dels 2007 til 2008, dels 2008 til I forhold hertil indeholder Danske Regioners udmelding fra juni 2009 dels den faktiske pris- og lønudvikling fra 2007 til 2008, dels et fornyet skøn vedr. udviklingen fra 2008 til Korrektionen foretages for at fastholde uændret købekraft i budgettet, således at det forudsatte aktivitetsniveau ikke påvirkes af ændringer i priser og lønninger Pris- og lønskøn Der opgøres fire pris- og lønindeks for regionerne: 148

153 Bevillingsregler m.v. et pris- og lønindeks for sundhedsområdet, ekskl. medicin et pris- og lønindeks for regional udvikling et pris- og lønindeks for regionernes samlede udgifter, dvs. regional udvikling og sundhed, inkl. medicin, som anvendes til pris- og lønopregning af det regionale bloktilskud og DUT-beløb på bloktilskudsaktstykket samt pl-regulering af de kommunale bidrag til regionerne. et nyt, særskilt pris- og lønindeks for de regionale anlægsudgifter. Indekset tænkes anvendt til pris- og lønopregning af anlægsudgifter i forbindelse med de årlige økonomiaftaler, idet disse dog fastsættes diskretionært under hensyntagen til bl.a. konjunktursituationen De to førstnævnte indeks for pris- og lønudviklingen er vist nedenfor: Pris- og lønskøn Budget 2009 Budget 2010 Frem- Ajour Sundhed '07-'08 '08-'09 '07-'08 '08-'09 '09-'10 skrivning føring ekskl. syg esikringsmed icin Skøn Skøn F ak tisk Nyt s køn Skøn Op r af jf. DR 27/ jf. Danske Regioner 26/ opr p/l Pris 2,91 2,98 1,81 2,13 1,91-0,01-1,89 Overførsler (sygesikring) 3,90 2,50 4,40 3,40 1,50 2,88 1,36 Løn 3,96 5,12 4,31 5,19 3,50 3,92 0,40 Samlet udvikling (vægtet) 3,58 4,01 3,43 3,84 2,67 2,36-0,31 Pris- og lønudvikling (vægtet) 3,53 4,26 3,27 3,92 2,88 2,28-0,58 Pris- og lønskøn Budget 2009 Budget 2010 Frem- Ajour Regional udvikling '07-'08 '08-'09 '07-'08 '08-'09 '09-'10 skrivning føring Skøn Skøn F ak tisk Nyt s køn Skøn Op r af jf. DR 27/ jf. Danske Regioner 26/ opr p/l Pris 3,80 1,31 3,34 0,86-2,40 Løn 5,12 5,19 3,50 3,57 0,07 Samlet udvikling (vægtet) 4,08 1,99 3,37 1,29-2, Fremskrivning af løn Fremskrivningen af løn foretages med udgangspunkt i afsatte lønsummer (art 1). Lønudviklingen er baseret på resultatet af KTO-forliget af 2. marts 2008 og Sundhedskartelforliget af 13. juni 2008, hvor der i 2010 er aftalt generelle lønstigninger, afsat midler til organisationsforhandlinger, til lokal løndannelse og til feriepenge/ferieløn og forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse samt aftalt udmøntning fra reguleringsordningen pr. 1. oktober Fremskrivning af øvrig drift Fremskrivningen af øvrig drift foretages med udgangspunkt i afsatte summer på de enkelte arter, ekskl. løn (art 0 samt 2-9). Summerne fremskrives til det forventede, gennemsnitlige prisniveau for 2010 for de enkelte arter. Særlige forhold kan begrunde, at der for visse poster anvendes en anden fremskrivningsprocent, eks.vis en vægtet procent for den samlede pris- og lønudvikling. Tilsvarende budgetteres enkelte poster med et konkret beløb i 2010-niveau og fremskrives således ikke. Det gælder eks.vis sygesikringsmedicin, der budgetteres i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2010 samt finansieringsindtægter i form af bloktilskud m.v. 149

154 Bevillingsregler m.v. Pris- og lønskøn Budget 2009 Budget 2010 Frem- Artsspecifik '07-'08 '08-'09 '07-'08 '08-'09 '09-'10 skrivn ing 0 B eregn ed e omkostninger 0.0 Statuskonteringer 0.1 Afskrivninger Skøn Skøn F aktisk Nyt s køn Skøn Op r opr Lagerforskydninger -2,89 1) 0.3 Pensionshensættelse 3,92 2) 0.4 Forrentning 0.5 Overførte omkostninger 0.6 Øvrige beregnede omkos tninger 2,28 3) 0.7 Feriepenge 3,92 2) 0.8 Beregnede og overførte indtægter 2,28 3) 0.9 Modregningskonto 1 L ønninger 3,96 5,12 4,31 5,19 3,50 3,92 2 Varekøb 2.2 Fødevarer 6,20 2,40 7,50 0,70 0,40-0, Brændsel og drivm idler 7,70 1,70 7,70-4,90 5,50-1, Køb af jord og bygninger -2,00 0,00 0,50-7,00 0,00-4, Ans kaffelser 2,10 2,00 0,00 2,10 0,40-1, Øvrige varekøb 1,81 0,88-1,00 0,32 0,42-2,89 4 Tjen esteydelser 4.0 Tjenesteydels er uden moms 1,62 4) 4.5 Entreprenø r- og håndværkerydelser 2,30 2,50 2,90 2,00 3,00 3, Betalinger til staten 2,28 3) 4.7 Betalinger til kom muner 2,28 3) 4.8 Betalinger til regioner 2,28 3) 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 3,50 4,90 3,20 4,00 2,80 1,62 5 Tilskud og o verførsler jf. DR 27/ jf. Danske Regioner 26/ Budgetteres k onk ret - fremskrives ikk e Budgetteres k onk ret - fremskrives ikk e Budgetteres k onk ret - fremskrives ikk e Budgetteres k onk ret - fremskrives ikk e Budgetteres k onk ret - fremskrives ikk e 5.1 Tjenestemandspensioner Budgetteres k onk ret - fremskrives ikk e 5.2 Overførsler 3,90 2,50 4,40 3,40 1,50 2, Tilskud til andre (kollektiv trafik) 3,40 0,00 3,70 0, Øvrige tilskud og overførsler 2,28 3) 6 F inansudg ifter Budgetteres k onk ret - fremskrives ikk e 7 Indtægter 7.1 Egne huslejeindtægter 2,28 3) 7.2 Salg af produkter og ydelser 2,28 3) 7.6 Betalinger fra staten 2,28 3) 7.7 Betalinger fra komm uner 2,28 3) 7.8 Betalinger fra regioner 2,28 3) 7.9 Øvrige indtægter 2,28 3) 8 F inansin dtægter Budgetteres k onk ret - fremskrives ikk e 9 Interne ud gifter og indtæg ter 9.1 Overførte lønninger 3,92 2) 9.2 Overførte varekøb -2,89 1) 9.4 Overførte tjenesteydelser 1,62 4) 9.7 Interne indtægter 2,28 3) 1) Fremskrives som 2.9 Øvrige varekøb 2) Fremskrives s om 1 Lønninger 3) Fremskrives som Pris og lønudvikling - Sundhed 4) Fremskrives s om 4.9 Øvrige tjenes teydelser 150

155 Bevillingsregler m.v Indeksering af anlæg Indekseringen af anlæg (rådighedsbeløb) indeholder to elementer: For det første fremskrivning til forventet 2010-indeks (gennemsnit). Dette sker på baggrund af det udmeldte pris- og lønindeks for regionale anlægsudgifter, jf. Danske Regioners udmelding fra juni For det andet foretages en ajourføring af udgangspunktet, altså det anvendte indeks for budget Dette bygger således på et skøn fra juni 2008 vedr. udviklingen i byggeomkostningsindekset for boliger i 2008 og I forhold hertil korrigeres på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik dels for den faktiske udvikling i byggeomkostningsindekset i 2008 (gennemsnit), dels et fornyet skøn vedr. udviklingen fra 2008 til Indeksering af anlæg til brug for budget 2010 Indeksering af anlæg Budget Budget Skøn Faktisk Skøn Indeks Indeks 2008 Gennem snit Skøn / faktisk 122,2 120,7 jf. D S, Byggeomkostningsindeks for boliger, I alt, juni Gennem snit Skøn 125,3 = 2008-skøn * forventet p/l art 4.5 på 2,5 pct., jf. DR juni 2008 Gennem snit Nyt skøn 121,4 = faktisk 2008 * udvikling 1. kvartal kvartal 2009, jf. DS 2010 Gennemsnit Skøn 123,4 = nyt skøn 2009 * forventet p/l, anlæg på 1,7 pct. jf. DR juni

156

157

158 Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle Tlf regionsyddanmark.dk