Helhedsplan. for de tre almene boligafdelinger By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge i Kokkedal Partnerskab:

Transkript

1 Helhedsplan for de tre almene boligafdelinger By-Nordengen, Skovengen og Egedalsvænge i Kokkedal Partnerskab:

2 Indhold 1. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Indsatsområde 1 Uddannelse, beskæftigelse og Erhverv Aktivitet 1: Afklarings- og vejledningsforløb Aktivitet 2: Vejledningsforløb og Arbejdsprøvningsforløb Indsatsområde 2 Børn, Unge og Familier Aktivitet 1: Hele Vejen Rundt; herunder Bydelsmødre Aktivitet 2: Fritidsvejledning Aktivitet 3: Ungdomskonference Aktivitet 4: Børneudvalg Aktivitet 5: Ferie- og weekendaktiviteter Aktivitet 6: Lektie- og multimediecafé Indsatsområde 3 Kultur og Fritid Aktivitet 1: Beboerhøjskolen; herunder 4 aktiviteter Aktivitet 2: Teaterforeningen / Gadeteaterfestival Aktivitet 3: Kokkedal Byfest Aktivitet 4: Beboerklubber Indsatsområde 4 Image og Kommunikation Aktivitet 1: Beboermagasinet Raketten Organisation...33 Styregruppen Tovholdergruppen Projektsekretariatet Evaluering Aktivitetsbudget 36 1

3 1. Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan Fundament Kokkedal på Vej står som en solid og troværdig samarbejdspartner i lokalområdet. Gennem fire års virke har indsatsen lagt fundamentet for at realisere en visionær og pragmatisk helhedsplan for den almene sektor i Kokkedal i de kommende år. Der er etableret en velfungerende organisation med gode interne og eksterne samarbejdsrelationer, som har sikret en effektiv beslutningsproces og eksekvering samt en sikker opbakning langt ind i de tre deltagende organisationer. I de kommende år er det centralt, at der bygges videre på den spirende sammenhængskraft og villighed til forandring og fællesskab, som er mobiliseret på tværs af afdelinger, organisationer og lokalsamfund. Kokkedal på Vej er en aktørbaseret indsats, som tager afsæt i en ressource- og netværksorienteret tilgang til forandringsprocessen med fokus på at skabe et sammenhængende boligområde, der er velintegreret i lokalsamfundet. Konkret betyder det, at de tilstedeværende aktører og beboere sammen skaber de nødvendige forandringer. Kokkedal på Vej har både rollen som igangsætter, koordinator og katalysator i denne proces, og er platformen hvor tiltag kan mobiliseres og plejes, til de på sigt er fasttømret i lokalsamfundet og i stand til at hvile i sig selv Image. Kokkedal og det almene boligområde har et dårligt image. Dette problem forhindrer området i at tiltrække ressourcestærke beboere, og truer boligafdelingernes mulighed for at være selvbærende. Der sker en for stor fraflytning fra boligområdet, og tendensen i de seneste år har været stigende Netværk og sammenhængskraft. Der er mangel på netværk, sammenhængskraft og reelt samarbejde på tværs af området. I området eksisterer en dem og os stemning, som i en vis udstrækning blokerer for, at der opsøges fælles løsninger på fælles problemstillinger. Området er i mangel på social kapital og de tværgående netværk, som er det kit, der binder området sammen. Denne problematik hænger sammen med den relativt høje grad af utryghed blandt beboere, der ses i Naboskabsundersøgelsen. Beboerne oplever mange problemer i boligområdet, og hvis ikke de føler, at de kan handle på problemerne, sætter det sig som magtesløshed, ligegyldighed og utryghed Ledighedsproblemer. Der er omfattende ledighedsproblemer i området. Alt for mange beboere står uden for samfundet uden en anerkendt funktion. Områdets udfordringer med parallelle og isolerede mikrosamfund kan bl.a. kædes sammen med ledighedsproblematikken. Børn af familier i den situation har meget vanskeligt ved at finde sig til rette som medborgere i samfundet. Desværre har ledige fået lov at skjule sig i for lang tid, men indenfor de seneste par år er beskæftigelses-indsatsen begyndt at have en positiv effekt i nogle af disse hjem Børn og Unge. En markant andel af områdets børn og unge har ikke tilknytning til en organiseret fritidsaktivitet, og mange unge står uden igangværende uddannelse og fritidsjob. De er selv utilfredse med deres situation og reagerer bl.a. med utilpasset og asocial adfærd i området. De oplever afmagt og tror ikke på positive forandringer. De har ingen opbakning hjemmefra eller fra deres venner, som er i samme funktionsløse og ekskluderede situation. De indtager en offerrolle og finder funktion og identitet på gaden og i kriminaliteten, og sammen i gruppen fastholder de hinanden i denne håbløse situation. Disse relativt mange unge drenge og piger bevirker, at mange beboere er utrygge ved at bo og færdes i området, hvilket bekræftes af vores naboskabsundersøgelse Racisme. Der er en understrøm af racisme i området, der underminerer sammenhængskraften. Racismen har mange retninger og er en negativ indvirkning på den vilje, som området har for forandring. Vision og overordnede formål Den overordnede vision for den nye og den eksisterende helhedsplan Kokkedal på vej er, at boligområdet - er trygt og levende - er rummeligt og åbent ud mod omverdenen - er et sted, som beboerne fortæller den gode historie om, og som de er glade for at leve og bo i Hvis det skal lykkes, skal helhedsplanen Kokkedal på vej - fase 3 fastholde og fremme den positive udvikling, som den nuværende helhedsplan har startet i området, og stræbe efter at opfylde de overordnede formål med helhedsplanen: at få nedbragt ledigheden At få nedbragt kriminaliteten At medvirke til at den lokale deltagelse i demokratiet nationalt såvel som lokalt - forøges. 2

4 at skabe bedre betingelser for integration og interaktion lokalt mellem områdets børn og familier og udadtil mod det omkringliggende samfund at skabe og styrke netværk, social kapital og sammenhængskraft på tværs indadtil i området og udadtil mod omverdenen at forankre innovationen lokalt Beboersammensætningen Egedalsvænge I Egedalsvænge er der sket et fald på 16 % i andelen af de 0-6 årige i årerne fra 2007 til Tilsvarende er der sket et fald på 10 % for de 7-17 årige fra 2007 til I 2011 er der 10,5 % børn under 7 år og 18 % 7-17 årige. Der ses - i lighed med By-Nordengen og Skovengen - en stigning i andelen af personer på +65 år på hele 70 % i årerne fra 2007 til Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande er faldet med knap 8 % i årerne fra 2007 til For gruppen af børn og unge mellem 0 og 17 år er andelen af indvandrere og efterkommere (NB. fra alle lande) faldet med hele 16 % i årerne fra 2007 til Der er dog fortsat en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på 56 % sammenlignet med det kommunale gennemsnit i 2011 på 9 %. Endvidere er der sket et fald på 4,2 % i det samlede antal beboere i Egedalsvænge, hvilket primært skyldes fraflytninger af personer med ikke vestlig baggrund. I samme periode er der en svag stigning i andelen af personer med dansk og vestlig baggrund. Tendensen er altså at andelen af personer med ikke vestlig baggrund bliver mindre og i øvrigt fortyndet. I 2009 var der, som i Byengen/Nordengen, 19,4 % passive kontanthjælpsmodtagere i Egedalsvænge, hvilket er 5 %point mere end det kommunale gennemsnit. Til gengæld er gruppen af passive kontanthjælpsmodtagere faldet med knap 40 % i årerne fra 2007 til Ift. pensionister og pensionstypen er der langt flere modtagere af førtidspension i Egedalsvænge, nemlig 48 % i 2010 sammenlignet med det kommunale gennemsnit på 17,3 %. Andelen af førtidspensionister er endvidere steget en smule med 2,5 % i årerne fra 2007 til Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst var i kr. sammenlignet med det kommunale gennemsnit på kr. For Egedalsvænges vedkommende er den personlige bruttoindkomst kun steget med 8 % fra 2007 til 2009, hvor den i kommunen som helhed kun er steget med 9 % i de samme år. By-Nordengen I By-Nordengen er andelen af 0-6 årige samt 7-17 årige stort set uændret. I 2011 er der 10,3 % 0-6 årige børn og 18,7 % 7-17 årige. Der ses til gengæld en stigning i andelen af personer på over 65 år på 45 % fra 2007 til Der er en stigning i den samlede andel af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande på 10 % fra 2007 til Andelen af 0-6 årige børn med indvandrer og efterkommer baggrund (NB. fra alle lande) stiger med 33 % fra 2007 til 2011, mens andelen af 7-17 årige er den samme. Samtidig med stigningen på 10 % af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, falder andelen af beboermassen generelt med 2,3 %. Faldet skyldes fraflytninger af personer med dansk og vestlig baggrund. Sammenfattende kan man konkludere, at udviklingen i By-Nordengen er modsat udviklingen i Egedalsvænge, da der i By-Nordengen ses en tendens til, at der kommer flere beboere med ikke vestlig baggrund og færre beboere med dansk og vestlig baggrund. I 2009 var der 19,6 % passive kontanthjælpsmodtagere i Byengen/Nordengen, hvilket er 5 %point mere end det kommunale gennemsnit. Til gengæld er andelen af passive kontanthjælpsmodtagere faldet med 24 % fra Ser man på pensionister og pensionstypen er der langt flere modtagere af førtidspension i Byengen/Nordengen, nemlig 39,3 % i 2010 sammenlignet med det kommunale gennemsnit på 17,3 %. Til gengæld er andelen af førtidspensionister faldet med 11 % fra 2007 til Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst var i kr. sammenlignet med det kommunale gennemsnit på kr. Til gengæld er den personlige bruttoindkomst steget med 11 % fra 2007 til 2009, hvor den i kommunen som helhed kun er steget med 9 % i de samme år. 3

5 Skovengen I Skovengen er der i den fem årige periode ganske lidt færre 0-6 årige samt 7-17 årige. I 2011 er der 9,1 % børn under 7 år samt 18,9 % børn mellem 7-17 år. Andelen af personer på over 65 år er, som i de øvrige afdelinger, steget med 34 % fra 2007 til Der er en stigning i den samlede andel af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i Skovengen på 26 % fra 2007 til Der er lidt flere børn og unge under 17 år samlet set ud af alle indvandrere og efterkommere, ligesom der er lidt flere personer på 65 år eller derover. Generelt falder beboermassen med 6,3 %. Samtidig falder andelen af beboerne med dansk og vestlig baggrund i Skovengen er der altså en tydelig tendens til at andelen af beboere med ikke vestlig baggrund er stigende, som i lighed med By-Nordengen er en udvikling modsat den i Egedalsvænge. I 2009 var der 13,8 % passive kontanthjælpsmodtagere i Skovengen, som den eneste afdeling under det kommunale gennemsnit (0,3 %). Tallet er også faldet med 31 % fra 2007 til Der er dog fortsat langt flere førtidspensionister ud af alle pensionister, nemlig 42,3 %, sammenlignet med det kommunale gennemsnit på 17,3 %. I faktiske tal er der lige så mange førtidspensionister i 2007 som i Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst var i kr. sammenlignet med det kommunale gennemsnit på kr. Tilsvarende i Byengen/Nordengen er den personlige bruttoindkomst steget med 11 % fra 2007 til 2009, hvor den i kommunen som helhed kun er steget med 9 % i de samme år. 4

6 2. Indsatsområde 1 Uddannelse, beskæftigelse og Erhverv Center for Job og Ydelser har ansvaret for den fremskudte beskæftigelsesindsats i Kokkedal forankret lokalt i Kokkedal i Job. Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere matchgruppe 2 / 3 over 30 år og er en del af Fredensborg Kommunes aktive tilbud til kommunens kontanthjælpsmodtagere placeret i Jobcenter Fredensborg. Kokkedal i Job har eget kontor i området, som er dagligt er bemandet med to jobvejledere samt med en sagsbehandler en-to gange ugentligt. Unge kontanthjælpsmodtagere år fra Kokkedal henvises til ungeindsatsen i Jobcenter Fredensborg. Tilbuddet i Kokkedal i Job er afklarings - og vejledningsforløb i henhold til beskæftigelsesloven 32, og i 2012 varetager Kokkedal i Job også arbejdsprøvning for kontanthjælpsmodtagere med behov for yderligere arbejdsevne afklaring. Overordnet problemkompleks (er) Mange af de henviste borgere til Kokkedal i Job matchgruppe 2 / 3 over 30 år fra boligområdet har mangeårig ledighed bag sig og en lav grad af tilknytning til og historik på det danske arbejdsmarked. Udover ledighed er disse borgere også kendetegnet ved at have mange andre problemer, og der er derfor behov for en ekstra indsats og alternative tiltag, for at bringe disse borgere nærmere på arbejdsmarkedet. Overordnet formål At flere kontanthjælpsmodtagere fra Kokkedal kommer i ordinært arbejde, virksomhedspraktikker, løntilskudsjob, i gang med en uddannelse eller opkvalificering, således der opnås en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgelse på sigt. - At igangsætte arbejdsprøvningsforløb for borgere med nedsat arbejdsevne for at minimere ventetiden på endelig afgørelse af fremtidig muligheder i forhold til beskæftigelse og selvforsørgelse, og dermed en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller endelig afgørelse af forsørgelsesgrundlag. - At sikre en høj grad af gennemførelse, forankring og stabilitet ved de uddannelsesmæssige og beskæftigelsesrettede tiltag, der iværksættes. - At gå fra ufaglært til faglært. - At tilføre ny indsigt, ny viden og støtte den enkelte i bevarelse af egne ressourcer, kompetencer og sundhed, for at opnå en højere grad af personligt ansvar for eget liv - og arbejdsliv. - At øge integrationen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, herunder nedbrydning af fordomme mennesker imellem, på arbejdsmarkedet såvel som i lokalsamfundet Overordnet succeskriterier At 10% af de borgere, som går igennem en eller flere af indsatsens aktiviteter ender i ordinært job eller uddannelse på normale vilkår. Aktiviteter 1. Afklarings- og vejledningsforløb for kontanthjælpsmodtagere match 2 over 30 år. 2. Vejledningsforløb i Kokkedal i Job og Arbejdsprøvningsforløb i virksomheder for kontanthjælpsmodtagere match 2 /3 med nedsat arbejdsevne. 3. Bagerdygtigt Brød 5

7 2.1 Aktivitet 1: Afklarings- og vejledningsforløb for kontanthjælpsmodtagere match 2 over 30 år. Indenfor aktivitet 1 har vi 3 forskellige afklarings - og vejledningstilbud: 2.1.A - 6 ugers gruppevejledningsforløb. 2.1.B - Individuelt vejledningsforløb 2.1.C - 4 ugers Ret og Pligt tilbud Denne gruppe af borgere er kendetegnet ved en række problemstillinger, der bevirker at den enkelte ikke umiddelbart er i stand til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Her ses ofte familie- og sundhedsmæssige, sociale og psykosociale problemer og dertil i nogle tilfælde misbrugsproblemer. Endvidere mangel på personlige som faglige kompetencer, motivation, selvværd, viden om eller evne til at indgå i uddannelse / opkvalificeringsforløb og arbejdsmarkedserfaring. Desuden ses ofte ved borgere med anden etnisk baggrund mangel på sprogkundskaber, viden om eller forståelse af det danske samfund / offentlig forvaltning herunder ret og pligt samt en lav grad af integration og netværk i lokalområdet. Formål - At den enkelte borger indgår aktivt og opnår, på en helhedsorienteret måde, ny viden og en højere grad af bevidsthed om egen livssituation og sammenhængen mellem de forskellige livsområders problemstillinger og muligheder. - I et samarbejde med borgeren, at afklare barrierer og udvikle den enkeltes egne kompetencer, ressourcer og mål for fremtiden med henblik på at igangsætte og gennemføre de rigtige tiltag / det rigtige match, der fører til en forbedret livssituation og hurtigere vej ind på arbejdsmarkedet, så som ordinært arbejde, løntilskudsjob, virksomhedspraktik eller uddannelse/ opkvalificeringsforløb. - Igangsætte nødvendige støtte - og hjælpeforanstaltninger herunder mentorordning ved virksomhedspraktik for at sikre en høj grad af gennemførelse og dermed personlig oplevelse af succes. - At optimere den enkeltes viden om det danske samfund, uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, offentlig forvaltning / ret og pligt, jobsøgningsteknik o.l. - At sætte fokus på sundhed og sundhedstiltag, der optimerer den enkeltes sundhed, ressourcer og energi og dermed mulighed for en højere grad af et aktivt liv og mindre sygefravær i de tiltag, den enkelte indgår i. - At højne den enkeltes motivation og ansvar for eget liv, således at den enkelte fremover bliver bedre i stand til og engageret i at løse egne problemstillinger, skabe nye muligheder for sig selv personligt som fagligt, og dermed bedre lyst til at indgå på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund. - At nedbryde fordomme og skabe netværk på tværs af de enkeltes forskellige etniske baggrund ved interkulturel samvær og kommunikation i gruppeforløb og eft.flg. ved at indgå på arbejdsmarkedet, foreninger, sundhedstilbud, uddannelsesinstitutioner o.l. Succeskriterier for 1.år for Aktivitet 2.1.A og 2.1.B 15 % - i uddannelse på almindelige betingelser eller i ordinært arbejde 5-10 % - i løntilskudsjob % - i virksomhedspraktik og / eller i opkvalificeringsforløb % - henvist til arbejdsprøvning, sygemeldte / i gang med lægelig udredning / behandling, 5-10 % - frameldt, flyttet m.m. Succeskriterier for 1.år for Aktivitet 2.1.C % - afsluttes efter endt vejledningsforløb % - videre visitering til beskæftigelsestiltag, opkvalificering eller andet tiltag 6

8 Indholdet og praksis / metode for Aktivitet 1 Tilbuddet organiseres med de 2 nuværende vejledere og en tilknyttet jobkonsulent. De henviste borgere indkaldes til en visitationssamtale og i løbet af vejledningsforløbet, hvor borgeren inddrages aktivt i processen, afdækkes og arbejdes der med den enkelte borgers ressourceprofil og der udarbejdes en målsætning / handleplan sidst i forløbet for fremadrettede tiltag. Der indgår også individuelle samtaler, undervisning i relevante emner / temaer og gruppekontaktforløb. I gruppevejledningsforløbet har borgeren sin egen logbog til notater for dagens tema og opgaver. Den enkelte borger beskrives i De 5 opmærksomhedspunkter til internt brug for job - og virksomhedskonsulenter. Under og efter forløbet iværksættes nødvendige tiltag og hjælpeforanstaltninger efter behov i et samarbejde med relevante partnere. Ved afslutning af forløbet iværksættes de tiltag, der er aftalt. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Kokkedal i Job samarbejder med: Jobkonsulenter Virksomhedskonsulenter og andre relevante parter i Jobcenter Fredensborg. Virksomheder / mentorer ved placering i virksomhedspraktik. Kontant og Ydelser, Børne-og Familieafdelingen, kontakt- og støttepersoner tilknyttet borgeren Psykiatrien privat og i offentlig regi, psykologer, læger og sundhedsplejersker, Misbrugscenter Kokkedal på Vej. Familiemedlemmer til borgeren efter behov og ønske. Tolkeservice. 7

9 2.2 Aktivitet 2: Vejledningsforløb i Kokkedal i Job og Arbejdsprøvningsforløb i virksomheder for kontanthjælpsmodtagere match 2 /3 med nedsat arbejdsevne. Kokkedal i Job forventes at igangsætte arbejdsprøvningsforløb i foråret Af de henviste borgere matchgruppe 2 nærmere 3 og ofte med samme problemkompleks, som tidligere beskrevet, har denne gruppe af borgere en diagnosticeret sygdom eller er i gang med udredning af sit sygdomsbillede, der medfører forskellig grad af nedsat arbejdsevne, og dermed behov for yderligere afklaring af arbejdsevne. Flere i denne gruppe har dog haft længerevarende perioder med arbejde ofte ufaglært som rengørings- og fabriksarbejde, eller har været udsat for kraftige traumatiserende oplevelser som fx vold og krig. Formålet Udover mange af de samme formål, som tidligere nævnt, kan der for denne gruppe af borgere tilføjes: - At afklare og vurdere borgerens arbejdsevne med henblik på en endelig afgørelse af denne i et arbejdsmarkedsperspektiv samt fremtidig forsørgelsesgrundlag. - At skabe et kvalitativt og sammenhængende forløb for borgeren fra opstart i vores vejledningstilbud, til efterfølgende arbejdsprøvningsforløb ude i en virksomhed. - At skabe et godt samarbejde med relevante parter; borgeren, jobkonsulent og andre samarbejdspartnere i virksomheden bl.a. mentorer, støttepersoner, læger, psykiatere m.fl. for at sikre at borgeren gennemfører forløbet på en optimal måde, og dermed får en så retvisende vurdering af arbejdsevnen som muligt. Succeskriterier for 1.år % - gennemfører forløbet indenfor ca. ½ år. Indholdet og praksis / metode Borgeren vil først deltage i et vejledningsforløb, som tidligere beskrevet, dog med mere fokus på smerte - og smertehåndtering. Efterflg.vil borgerens arbejdsevne afprøves i en virksomhed, hvor vejlederne vil følge borgeren tæt i et samarbejde med virksomheden, specifikt den tilknyttede mentor i virksomheden.. Forløbet ude i virksomheden varer typisk 3 mdr. Ved det sammenhængende forløb fra vejledning til arbejdsprøvning i virksomheden skabes kontinuitet og et godt kendskab til borgeren, som en fremmende faktor for gennemførelsen af forløbet. Endvidere ved vores fysiske placering her i Kokkedal og den uformelle tilgang, vi har, gør det let for borgeren at få kontakt til os, få sparring og støtte i fald der skulle opstå uventede problemer, eller den enkelte har behov for akut hjælp. Efter endt forløb udformes en skriftlig rapport til jobkonsulenten, med beskrivelse af borgerens arbejdsevne / funktionsniveau. Ved en forsat grad af arbejdsevne beskrives tillige tiltag, funktionsområder, skånehensyn og hjælpeforanstaltninger, der kan iværksættes, for at bibeholde borgerens muligheder for tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Kokkedal i Job samarbejder med: Virksomheder specifikt en mentor / kontaktperson på arbejdspladsen. Børne-og Familieafdelingen, Kontakt- og støttepersoner tilknyttet borgeren. Psykiatrien privat og i offentlig regi og psykologer. Læger og sundhedsplejersker. Misbrugscenter Familiemedlemmer til borgeren efter behov og ønske. Tolkeservice. 8

10 2.3 Aktivitet 3: Lektie- og multimediecafé En lang række af de udsatte og isolerede børn og unge i boligområdet klarer sig ikke godt i skolen; hverken fagligt eller socialt. De har ofte behov for ekstra hjælp, som forældre og det umiddelbare netværk har vanskeligt ved at give. Effekten af at klare sig fagligt og socialt dårligt i skolen ser vi bl.a. på de unge drenge, der nu er kriminalitetstruede, isolerede i bandelignende grupper, funktionsløse og uden selv at have håb og tro på en bedre fremtid. Børn fra det almene område i Kokkedal er splittet i forhold til skoler. Mange går på den nære folkeskole, nogle går på den lokale privatskole og ca. 50 børn går på en muslimsk friskole i Helsingør. Formål At sikre en mulighed for, at vanskeligt stillede børn og unge fra området kan få hjælp til det faglige i skolen. At forbedre chancerne for at vanskeligt stillede børn og unge kan tage en ungdomsuddannelse. At tilvejebringe et uafhængigt tilbud om lektiehjælp. At skabe en meningsfuld platform for flere unge frivillige. Succeskriterier for 1. år Samarbejde etableret med Medborgercentret i Nivå og Fritidsklubben i Kokkedal i oktober Lektie- og PC-Café konceptet i Kokkedal forberedes og planlægges og der udfærdiges en projektbeskrivelse Indholdet og praksis Lektie- og Multimediecafé hidrører under egentlig under Børne- Ungemedarbejderen, men er placeret i dette indsatsområde af tekniske grunde. I det nye skoleår starter en ny fritidsklub i Kokkedal. Det er initiativ, som vi er meget begejstrede for, og som vi ønsker at bakke op om. Derfor vil vi forsøge at etablere en lektiehjælp i samarbejde med Fritidsklubben. Vi ønsker med denne aktivitet at samle nogle af de velfungerende børn med nogle af de udsatte børn fra området, for derigennem at opnå en praksis, hvor man hjælper hinanden på tværs af alder og socialt udgangspunkt. I Nivå har man i løbet af det seneste år opnået stor succes med lektiecafé i Medborgercentret. En nytænkning af lektie- og mutimediecafé i Kokkedal skal lægger sig i det spor, som har skabt succes i Nivå. Der er god mulighed for at drage de involverede medarbejdere og frivillige i Nivå ind i opstartsprocessen i Kokkedal. Helhedsplanen har adgang til et lokale i Egedalsvænge, hvor der er opstillet pc ere og borde/stole samt et fjernsyn. Dette lokale kan evt. bringes i anvendelse til denne aktivitet. Aktiviteten skal understøtte Bydelsmødre projektet, dels hvad angår de involverede kvinders børn, men også hvad angår kvinderne i projektet og deres netværk, som man kunne tilbyde PC kurser etc. i lokalerne. Der skal endvidere etableres en samarbejdsrelation bl.a. til den lokale Fædregruppe og Aktive Forældregruppe, da der er behov for frivillige ressourcer i denne aktivitet. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Medborgercenter Nivå, Fædregruppen, Aktive Forældregruppen, Boligforeningerne, ungdomsskolen, Kokkedal Skole Lokal evaluering Registreringer Forankring I Fritidsklubben i Kokkedal - men primært drevet af frivillige. 9

11 3. Indsatsområde 2 Børn, Unge og Familier Det almene boligområde i Kokkedal samt nabobebyggelserne er præget af forskellige følgevirkninger af at huse socialt udsatte familier. Disse familier er kendetegnet ved at være udsatte på flere parametre, og ved at deres kontakt med de lokale myndigheder og det omkringliggende civilsamfund er ukoordineret, fragmentarisk eller for nogle ligefrem ikke eksisterende. Gadebilledet og det offentlige rum i byen er præget af børn og unge fra socialt udsatte familier. Deres adfærd er en dominerende faktor i bybilledet og området, som ikke er tilpasset disse grupper af børn og unge og deres behov for mødesteder etc. Disse børn og unge; 1. har ofte etnisk minoritetsbaggrund 2. organiserer sig i store grupper 3. er i alderen 5-20 år 4. har en dårlig tilknytning til det etablerede fritids- og arbejdsliv. Der er både tale om drenge og piger - dog er pigerne sjældent ældre end 17 år og slet ikke så synlige som drengene. Størstedelen af disse børn og unge er socialt udsatte i forhold til; 1. manglende forældreopbakning 2. kriminalitet og misbrug 3. generelle sociale kompetencer 4. fremtidige arbejdsmarkedsmuligheder De største problemer skabes af de børn og unge, der er år og drenge. For de små i denne kreds handler det om hærværk, småkriminalitet, truende adfærd, småoverfald, pjækning fra skole, daglig samvær med større og mere kriminelle unge samt ingen tilknytning til det etablerede fritidsliv. For de store i denne kreds handler det om bandelignende gruppedynamik med en voldskultur, hærværk, indbrud, røveri, vold og overfald, optøjer og konfrontationer med politi, truende adfærd samt rekruttering af de mindre børn. De store i kredsen oplever ikke, at de høre til det etablerede samfund. De står udenfor, og de mener ikke det er selvforskyldt, at de befinder sig i denne isolerede position. De oplever at deres funktion i samfundet er udtømt for mening og formål, og at de befinder sig i en udsigtsløs tilværelse, hvor det omgivende lokale og globale samfund er imod dem. De påtager sig en offerrolle og samler sig tæt om gruppen, og de reagerer på funktionsløsheden og isolationen med grænseoverskridende og utilpasset adfærd rettet mod det etablerede samfund. For både store og små gælder det om at skabe en identitet og funktion gennem risikoadfærd og kriminalitet. Sammen i gruppen fastholder de hinanden i uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, men individuelt giver de ofte udtryk for en stærk grad af frustration over deres situation. Også en del piger bruger gaderummet, men modsat drengenes meget synlige og konfronterende adfærd, gemmer pigerne sig i grupper, fordi de ofte er udsat for social kontrol af deres familier. Hverken drengene eller pigerne oplever at have megen indflydelse på egne vilkår, og deres forståelse for de demokratiske processer er ringe. De har, siden de var relativt små, været overladt til sig selv og til grupperne på gaden. Disse unge bevirker, at mange beboere er utrygge ved at bo og færdes i området, hvilket bekræftes af Naboskabsundersøgelsen. En anden gruppe socialt udsatte børn og unge, er dem som af forskellige årsager ikke vil/må være i gruppe med gadens børn og unge. De opholder sig hjemme efter skole, og er ofte ret ensomme. Det kræver en særlig indsats, at få dem og deres familier til at tage imod tilbud om fritidsaktiviteter som alternativ til isolationen. 10

12 En meget stor del af områdets udsatte børn og unge føler sig ikke inkluderede i de samfundsstrukturer, som de forventes at benytte sig af. Det er der mange årsager til, men det er vigtigt at understrege, at helhedsplanen ikke ønsker at bidrage til yderligere eksklusion. Derfor er det grundholdningen, at også de fleste udsatte børn og antisociale unge får tilbudt vejledning og støtte i at indgå i sociale relationer og aktiviteter ved eksisterende tilbud på normale vilkår. Der skal ikke sættes en masse særlige foranstaltninger op, som blot yderligere vil stigmatisere individerne og grupperne. Samtidig skal man naturligvis vurdere nøje, om barnet/den unge er i stand til at indgå under normale vilkår, eller om der rent faktisk er behov for særlige tiltag, men det er vores erfaring, at der er sådanne behov i få tilfælde. Overordnet formål For at imødegå disse problemer vil der blive lagt vægt på: - At løfte de mest udsatte familier ud af social isolation. - At styrke det tværgående sociale arbejde - At udvikle samarbejdet med forældrene. - At virke kriminalitetsforebyggende ved at opstille attraktive alternativer til kriminel og destruktiv adfærd for udsatte børn og unge. - At udvikle kompetencer hos børn og unge, der bidrager til deres muligheder for at agere på lige fod med resten af samfundet - også i de demokratiske processer. - At påvirke gruppedynamikker. - At bidrage til at udsatte og stigmatiserede børn og unge ændrer deres ofte negative selvbillede og flytter fokus fra offerrollen, til at se mulighederne for en positiv fremtid. Overordnet succeskriterier - Fald i kriminalitet o I årene er antallet af sigtelser og anmeldelser på årige faldende. - Stigning i demokratisk deltagelse o Ved kommunalvalget i 2013 er valgdeltagelsen blandt de årige steget med 10% i forhold til kommunalvalget i o Ved folketingsvalget i 2015 er valgdeltagelsen blandt de årige steget med10% i forhold til folketingsvalget i Aktiviteter 1. Hele Vejen Rundt a. Delaktivitet 1 - Bydelsmødre 2. Fritidsvejledning 3. Ungdomskonference 4. Børneudvalg 5. Ferie- og weekendaktiviteter 6. Lektie- og Multimediecafé 11

13 3.1 Overordnet aktivitet 1: Hele Vejen Rundt I boligområdet er der mange socialt udsatte familier. Men der er relativt få familier, som også har problemer med antisociale, kriminalitetstruede og kriminelle børn. Udfordringen er, at opnå en god og konstruktiv dialog med de mest udsatte familier. Disse familier er i kontakt med mange forskellige myndigheder og instanser på mange områder, og desværre mangler der ofte koordination af div. tiltag og indsatser. Der er behov for en helhedsorienteret indsats, der sikrer et socialt og bæredygtigt løft af de mest udsatte familier. Mindre søskende er i højrisiko for at udvikle samme dysfunktionelle relation til det omkringliggende samfund som deres ældre søskende og forældre, og bl.a. derfor er det vigtigt, at hele familien indgår i indsatsen. Det er et vigtigt mål for denne indsats også, at medvirke til at opstille samfundsintegrerende alternativer for stærkt udsatte og kriminalitetstruede børn og unge i området. Formål At forøge livskvaliteten og fremtidsperspektivet for de mest udsatte familier i området. At skabe et fintmasket og koordineret netværk omkring få svært udsatte familier i området. At medvirke til at løse problemer sammen med familien hele vejen rundt om familien. At styrke det tværgående sociale samarbejde. Succeskriterier for 1. år At etablere sig i et samarbejde og i organisationen omkring kommunens projekt med LG Insight og teamet med de to mobile socialrådgivere. At få igangsat aktivitet 1.1 Bydelsmødre Indholdet og praksis Kokkedal på Vej ønsker at indgå i et partnerskab med Fredensborg Kommune og Nivå Nu om arbejdet med de mest udsatte familier. Fredensborg Kommune har vedtaget at starte en indsats op i samarbejde med LG Insight med inspiration fra bl.a. Assens Kommune. Indsatsens kerne bliver to opsøgende socialrådgivere, hvis arbejdsområde bliver de mest udsatte familier. En enhed i Kokkedal med en opsøgende socialrådgiver fra Fredensborg Kommune og en familiemedarbejder i sekretariatet kan i samarbejde med en lignende enhed i Nivå og hele baglandet i forvaltningen skabe en enestående platform for at arbejde tæt med udvalgte familier. Projektet vil anvende nogle af de erfaringer, som Nivå Nu i de første to projektår har gjort sig i arbejdet med udsatte familier. Projektet vil i øvrigt lade sig inspirere bl.a. af erfaringerne fra Assens Kommune og fra Tingbjergs Ny Start. I sekretariatet er der i denne forbindelse behov for en faglig stærk medarbejder med fingeren på pulsen i et lokalområde som vores, der i indsatsen med familierne kan tage rollen som vejleder, guide og facilitator af forandringsprocesser. De første 2 år af indsatsen skal sekretariatets familiemedarbejder implementere Bydelsmødre projektet, da et sådan projekt metodisk er velafprøvet i lignende sammenhænge og har en veldokumenteret effekt på socialt udsatte familier. Organisationen vil formentlig blive ledet af en styregruppe bestående af; ledere fra Fredensborg kommunes Center for Familie, Unge og Integration, Center for Kultur, Idræt og Sundhed og Center for Job og Velfærd samt projektlederne fra Nivå Nu og Kokkedal på Vej. Derunder overvejes det at danne en projektgruppe bestående af; de mobile socialrådgivere, Fritidsbutikken, familieafdelingen, de fremskudte beskæftigelsesindsatser samt familiemedarbejderne fra Nivå Nu og Kokkedal på Vej. Projektgruppen kan mødes som en helhed eller i ad hoc udvalg afhængigt af den enkelte families behov for indsats. Organisationen og samarbejdsformen er på tegnebrættet og skal tilrettelægges i løbet af foråret 2012, hvorefter der 12

14 skal ansættes medarbejdere. Medarbejderne skal have mulighed for at sætte præg på den metodemæssige udmøntning af projektet, hvorfor den endelig projektbeskrivelse først færdiggøres efter deres ansættelse. På tværs af Kokkedal på Vej og Nivå Nu skal der skabes fælles projekter; fx netværk familierne imellem, ture ud af området, kompetenceudviklende familiekurser, støtte/venskabsfamilier, temamøder etc. Det er væsentligt, at familierne selv tager ejerskab over indsatsen, som er et frivilligt men forpligtigende samarbejde med familierne ud fra filosofien om, at det er familiernes egne beslutninger og handlinger, der kan drive en forandringsproces. Familien har styringen og ansvaret men med denne indsats en reel og unik mulighed for at komme ud af en fastlåst situation. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Fredensborg Kommune (familieafd., skolen, daginstitutioner, fritidshjem og -klub, ungdomsklub, opsøgende team, Fritidsbutikken) Nivå Nu s familieindsats Kokkedal på Vejs og Nivå Nu s fremskudte beskæftigelsesindsatser Politi Foreningslivet Bydelsmødrenes Landsorganisation Lokal evaluering I samarbejde med LG Insight følges denne aktivitet tæt. Forankring Er del af en stor indsats forankret i Fredensborg Kommune Delaktivitet Bydelsmødre Kvinder på Vej Kendetegnet for lokalområdet er, at her er en forholdsvis stor gruppe af etniske minoritetsforældre samt socialt udsatte etnisk danske forældre, som kun i begrænset omfang deltager i bydelens generelle samfundsliv. Mange af forældrene formår ikke at støtte deres børn gennem barndom, skolegang og fritidsaktiviteter. Forældre med begrænsede danskkundskaber, manglende viden om det danske skole- og uddannelsessystem samt dansk kultur og samfundsforhold vil profitere af Bydelsmødrenes indsats, som vil hjælpe forældrene i at støtte deres børn gennem en opvækst med to kulturer. Socialt udsatte forældre med etnisk dansk baggrund har brug for en støttende indsats, som kan hjælpe dem med at bryde med negativ social arv. Ofte har de marginaliserede og isolerede kvinder psykosomatiske lidelser, populært kaldet ondt i livet og flere har diabetes som følge af deres livsstil. Indsatsens primære målgruppe er relativt ressourcestærke kvinder, som har mod på og lyst til at øge egne kompetencer, samt hjælpe og støtte andre. Der sigtes mod, at der i gruppen af Bydelsmødre er en etnisk sammensætning, der afspejler lokalområdet. Sekundært er målgruppen marginaliserede og isolerede kvinder i Kokkedal. Formål At flere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og socialt udsatte etnisk danske kvinder bliver aktive i lokalområdet og det danske samfund, samt at kvinderne rustes til at være deltagende forældre, som støtter deres børn i barndommen, i livet med to kulturer, gennem uddannelsesforløb mv. At bryde med etnisk betinget isolation. 13

15 At styrke kvindernes selvværd og mindske forekomsten af psykosomatiske lidelser, samt bane vejen for en sundere livsstil. Succeskriterier for 1. år At koordinator er ansat pr. august At der er etableret samarbejdsaftale med Bydelsmødrenes Landsorganisation pr. september At 7 kvinder er rekrutteret til Bydelsmor uddannelsen pr. december Indholdet og praksis Kokkedal på Vej ønsker at tilbyde Bydelsmor uddannelsen i samarbejde med Bydelsmødrenes Landsorganisation og Fredensborg Kommune. Bydelsmødrenes Landsorganisation har tilrettelagt et uddannelsesforløb og vil bistå koordinator med supervision, samt indbyde Kokkedals Bydelsmødre til et netværk med landets øvrige Bydelsmødre. Fredensborg Kommune iværksætter en opsøgende social indsats med boligområdets mest udsatte familier som målgruppe. Disse familier er også i Bydelsmødrenes målgruppe, hvor en stærk koordination og et synergiskabende samarbejde er afgørende for varig succes og effekt af disse tiltag. I projektet vil være en række aktiviteter, der alle har til sigte, at styrke kvinderne, øge deres netværk og kompetencer, samt give kvinderne mod på at blive aktive medborgere, aktive forældre og naboer, som kan støtte andre og hinanden. Aktiviteterne vil omfatte: - Uddannelse som følger Bydelsmødrenes Landsorganisations uddannelsesplan. Gruppen af kvinder skal repræsentere områdets etniske beboersammensætning, således at en uddannet Bydelsmor kan opsøge kvinder, der har samme kulturelle baggrund som hende selv. Bydelsmoren fungerer som brobygger til samfundet, og kan tale med den besøgte kvinde på hendes modersmål om nødvendigt. - Motion, som skal styrke kvindernes psyke og fysik. - Sociale arrangementer. Koordinator vil gennem hele forløbet fungere som tovholder, sparringspartner og rådgiver for Bydelsmødrene, ligesom det også er koordinators opgave at opsøge og indgå i samarbejde med relevante kommunale medarbejdere. Samarbejdsrelationer og samarbejdspartnere Bydelsmødrenes Landsorganisation, Fredensborg Kommune, Foreningslivet, Nivå Nu Forankring Sigtet er, at projektet efter en 2-årig periode skal forankres i en forening som drives af Bydelsmødrene selv. Denne proces faciliteres af Bydelsmødrene og koordinator. 14

16 3.2 Aktivitet 2: Fritidsvejledning En stor andel af områdets børn og unge er ikke tilknyttet en fritidsaktivitet eller en fritidsinstitution. Det bliver underprioriteret i hjemmet af flere årsager, herunder bl.a. pga. økonomi, fordi mor går hjemme, fordi familien har mange børn, som passer hinanden etc. Relativt mange børn går rundt i området efter skole indtil aften af og til også ud på aftnen. Disse børn plejer derved omgang med de større unge, som hænger ud i området, og som er kriminalitetstruede eller kriminelle. En stor andel af områdets socialt udsatte unge mellem 13 og 17 år oplever, at de befinder sig i en funktionsløs og låst situation. De er antiautoritære og modsætter sig ofte en hjælpende hånd, for ikke at tabe ansigt i gruppen. En stor del af målgruppen er drenge. Der findes også piger i målgruppen, men vi oplever, som man også gør på nationalt plan, at pigerne generelt set klare sig bedre og melder sig ind på uddannelser. Formål At flere udsatte børn, som senere bliver unge og voksne, føler sig inkluderede i de lokale samfundsstrukturer. At medvirke til at skabe et mere inkluderende fritidsliv i Kokkedal. At skabe et velfungerende samarbejde med Fritidsbutikken ang. børn- og ungevejledning. Succeskriterier for 1. år At indgå en samarbejdsaftale med Fritidsbutikken inden pr. 1. nov Indholdet og praksis Fritidsbutikken i Fredensborg Kommune er en permanent indsats, der har til hensigt via bl.a. tæt vejledning og forældrekontakt at skabe bro mellem udsatte børn og en fritidsaktivitet; herunder i forenings-, institutions- eller erhvervslivet. Hensigten med denne aktivitet i helhedsplanen er at forstærke Fritidsbutikkens indsats i Kokkedal, hvor behovet er meget stort. Det er en god og effektfuld indsats, som blot ikke har de nødvendige ressourcer til at prioritere Kokkedal højere. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler UU-Øresund, Fritidsbutikken, Projektgruppen i Hele Vejen Rundt, Fædregruppe, Ungdomsklub, Ungdomsskole, lokale daginstitutioner, lokalt foreningsliv, det opsøgende team, politiets forebyggende Karleboteam, de lokale ejendomskontorer, kommunens ungeindsats i øvrigt, lokalt erhvervsliv. Lokal evaluering Registreringer og evaluering i regi af Kokkedal på vej og Fritidsbutik Evalueres som led i partnerskabet med Social og Integrationsministeriet. Forankring Fritidsbutikken 15

17 3.3 Aktivitet 3: Ungdomskonference Ungdomskonferencen adresserer den grundlæggende mangel på dannelse og demokratiforståelse, der mødes hos mange af områdets unge. Der er også fokus på den funktionsudtømning i ungdomsårene, der plager mange af de lokale unge drenge. Formål At give børn og unge mulighed for selv at skabe interessestyrede grupperinger. At bidrage til at øge demokratiforståelsen blandt områdets børn og unge. Succeskriterier for 1. år Konferenceudvalg med mindst 8 unge er nedsat i december Tema og projektskitse er udarbejdet i december Indholdet og praksis Ungdomskonferencen giver god mulighed for at arbejde konkret med dannelse og kompetenceudvidelse. Den kan være med til at italesætte de unges behov og holdninger og sætte dem på dagsordenen. De unge lærer om demokrati og bureaukrati og får et indblik i, hvordan man styrer projekter og samarbejder. Der er mange forskellige opgaver, der skal løses i forbindelse med en stor konference, og alle opgaver kan løses af unge. Idéen på sigt er at etablere en årlig national konference for unge - lavet af unge, der finder sted i påsken. Men i første omgang satses der på, at skabe en regional Ungdomskonference. Der nedsættes et arbejdsudvalg af lokale unge, som i fællesskab finder et relevant emne med et konkret fagligt indhold, der har betydning for unge i lokalområdet. I forbindelse med de forberedende processer ved opstarten af den nye ungdomsklub i Kokkedal blev der etableret et Ungeråd. Dette Ungeråd skal danne basis for unges involvering i arbejdet med at skabe en ungdomskonference. Den lokale ungdomsklub og Ungecenter vil sammen med Kokkedal på Vej og Nivå Nu stå for den praktiske del i forbindelse med at indkalde og vejlede unge, så de bliver i stand til at udføre en konference af denne art. Kommunens Ungecenter kan huse konferencen. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Ungdomskonferencen laves i et samarbejde mellem Nivå Nu, Ungdomsklubben, Ungecenter og Kokkedal på Vej. Lokal evaluering Efter hver konference evalueres proces og afvikling med de deltagende parter Forankring Ungecenter, som er under udvikling henimod et ungdommens kulturhus i Kommunen 16

18 3.4 Aktivitet 4: Børneudvalg Forældresamarbejdet er ofte en udfordring; ikke blot for os, men også for institutions- og foreningslivet, og det er ofte vanskeligt at tiltrække forældre som frivillige til aktiviteter. Formål At komme i bedre dialog med forældre i området. At organisere den frivillige forældreindsats og give den en platform. At give frivillige forældre indflydelse på udbuddet af aktiviteter i området for børn og unge. Succeskriterier for 1. år Gennemsnitlig deltager 75 % af udvalgets medlemmer i udvalgsmøderne Der er udført 2 aktiviteter ved udgangen af Der er rekrutteret 2 nye forældre til Børneudvalget ved udgangen af Indholdet og praksis Der er i Kokkedal på nuværende tidspunkt et børneudvalg bestående af forældre, der ønsker at skabe oplevelser for lokale børn og unge. De laver både ture ud af byen og aktiviteter i lokalområdet. Børneudvalget kan skabe en bro mellem beboere og børn/unge på gaden, og give interesserede beboere mulighed for, at skabe de projekter og aktiviteter, som de mener, kan gavne børn og unge. Børneudvalget kan også vise vejen og være inspiratorer i forhold til at arbejde frivilligt med børn og unges fritidsliv. Børneudvalget skal selv lave aktiviteter og arrangementer, men beboere og andre skal også have mulighed for at søge midler til projekter i Børneudvalgets pulje. Det giver mulighed for at øge kendskabet mellem beboere og børn/unge, det giver børn og unge oplevelsen af, at der er nogle lokale beboere, der interesserer sig for børn og unges velfærd og det giver mulighed for at beboere kan bidrage med deres ressourcer. Aktiviteten efterlader erfaringer og kompetencer hos frivillige til at organisere projekter og aktiviteter på græsrodsplan, så de efter helhedsplanens udløb er klædt på til det. På denne måde støtter børneudvalget også op om dannelsestanken. Dertil skal medlemmer af børneudvalget undervises i fundraising. Børneudvalget mødes en gang om måneden. Sekretariatet har sekretærfunktion. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Boligforeningerne, de lokale institutioner. Lokal evaluering Registreringer Forankring I en selvbærende gruppe af frivillige ildsjæle, hvor sekretariatet har en sekretærfunktion så længe projektet eksisterer. 17

19 3.5 Aktivitet 5: Ferie- og weekendaktiviteter I de perioder, korte som lange, hvor alt andet lukker ned, er der markant flere børn på gaderne. Dette taler sit tydelige sprog bl.a. på antallet af hærværkshændelser i boligområderne. Iværksættelse af aktiviteter beriger børn og unges liv samtidig med, at det bevirker, at der bliver mindre tid til at udøve hærværk og chikanere andre beboere. Formål At nedbringe hærværk begået i weekender og i ferieperioder. Ud fra et dannelsesperspektiv at inddrage børn og unge i de kultursociale spilleregler, som gælder i institutioner o.l., hvilket kan medføre en større grad af refleksion over og udvikling af egne sociale kompetencer. At tage deltagende børn ud af området og give dem adgang til oplevelser, som de ikke har mulighed for i deres hverdag. Dette er med til at åbne deres verden og udvikle deres fornemmelse for, hvilke normer, spilleregler og værdier samfundet opererer ud fra. Succeskriterier for 1. år At få et konkret samarbejde op at køre med minimum 1 anden lokal aktør i september At der er mindst 200 deltagere i løbet af efterårsferien. At der til weekendaktiviteter er 30 deltagende børn i gennemsnit mellem september og november. Indholdet og praksis Ferieaktiviteterne udfoldes i skoleferierne og er aktiviteter rettet mod områdets børn i alderen 6-17 år. Præmissen er, at aktiviteterne skal være lokale, der skal være en mulighed for forankring og der skal være et perspektiv for de deltagende børn (de skal fx kunne gå til aktiviteten efterfølgende, eller komme i kontakt med medarbejdere fra fx et fritidshjem, hvor de får lyst til at søge hen). En måneds tid før ferien tages der kontakt til lokale aktører; herunder fritidshjemmet, områdets ungdomsklub, foreningslivet etc., og der aftales, hvilke aktiviteter de lokale institutioner kan lægge hus og timer til. Der udformes et program med tilmeldingsseddel, som uddeles i alle husstande samt på den lokale skole et par uger før sidste tilmeldingsdag. Aktiviteterne varetages til dels lokale timemedarbejdere, som også fungerer som rollemodeller, sammen med ansatte og frivillige på de samarbejdende institutioner/foreninger. Weekendaktiviteter kan være alt fra bare ad hoc at samle nogle drenge og spille fodbold på græs eller i hallen i nogle timer til at få organiseret en fast ugentlig aktivitet. De unge skal selv være med til at organisere og beslutte, hvilke aktiviteter, der skal satses på. Aktiviteterne planlægges sammen med Børn og Ungekoordinator og familiemedarbejderen og udføres af lokale timemedarbejdere, som også fungerer som rollemodeller. Én timeansat får ansvaret for denne aktivitet i samarbejde med en kommunalt ansat opsøgende medarbejder. Dertil har Fredensborg Kommune indgået aftale i 2012 og 2013 med DGI Nordsjælland om et projekt, der kaldes Idræt+. Fredensborg Kommune har også truffet aftale med Gam3 om aktiviteter. Det er gadeplansbaserede aktiviteter og har som metode at kompetenceopbygge unge mennesker i socialt belastede boligområder. Kokkedal på Vej er med i dette samarbejde, og vil facilitere projekternes implementering i lokalområdet sammen med DGI ansatte samt ansatte i Gam3 organisationen. Samarbejdsrelationer og samarbejdsaftaler Den lokale ungdomsklub, foreningslivet, Fritidshjem, daginstitutioner, Fritidsbutikken, opsøgende team Lokal evaluering Registreringer og evalueringsmøder med deltagende parter Forankring Det er usikkert om denne aktivitet kan forankres 18

20 4 Indsatsområde 3 Kultur og Fritid Overordnet problemkompleks Der er mangel på sammenhængskraft mellem de tre afdelinger i området. Mellem afdelingerne ligger usynlige barrierer, og man oplever ofte holdningen dem og os. I afdelinger og blandt nogle få beboere er der en vilje til at skabe kultur i området, men ofte handler det kun om tilbud rettet mod beboere i egen afdeling, og det sker sjældent, at kulturelle initiativer sker med henblik på at bygge bro mellem områderne. En af de bedste muligheder, vi har, for at forøge den sociale kapital er at skabe et større kulturelt netværksarbejde. Et udfordring, som man ofte støder på i arbejdet med kultur og fritid, er beboernes mulighed for samt vilje og evne til at engagere sig og tilbyde de nødvendige frivillige ressourcer. Denne problematik hænger til dels sammen med utryghed blandt beboerne, som oplever mange problemer i området. De føler sig magtesløse overfor disse problemer, og føler de overskygger områdets muligheder. Der findes ildsjæle i området, men det kræver et større engagement i hele området for at kunne binde det hele sammen og øge den sociale kapital. Overordnet formål Formålet med indsatsen er at øge den sociale kapital og styrke netværksarbejdet. Der er etableret en række relativt nye aktiviteter (Teaterforening, Billedskole, Kor m.fl.), som er medvirkende til at styrke området. Nye kulturelle strategier implementeres i den nye helhedsplan. Mest markante er Beboerhøjskolen og Kokkedal Byfest (se aktivitet 4.1 og 4.3). Disse skal udvikle, udbrede og opdyrke den sociale kapital gennem kulturelle tilbud og netværksarbejde. Formål: At skabe større sammenhængskraft i området. At den sociale kapital øges, og der sker en kompetenceudvikling blandt beboere. At Kokkedal skal være et Kulturelt vækstcenter. Metode og Organisering Kultur- og Fritidsindsatsen ledes af en projektkoordinator i Kokkedal på Vej. Denne skal opdyrke og vedligeholde samarbejder og netværk med udgangspunkt i områdets beboere og andre aktører. Der findes mange niveauer af netværk og samarbejde i Kokkedal på Vej. Disse er lige fra den enkelte beboer og små beboernetværk til foreninger, kommunale institutioner og afdelinger. Fritidsbutikken er en vigtig samarbejdspartner i udarbejdelse af nye aktivitetstilbud til områdets beboere. Der arbejdes med de samme målgrupper, med samme metoder og strategi for forankring. Visionen i forankringsprocessen er at skabe aktiviteter og tilbud, som er inden for rækkevidde. Dvs. man søger primært at anvende de lokale ressourcer. I dette arbejde kan man med fordel anvende Ressourcekortet. Det er et landkort med liste af ressourcer, udarbejdet af beboere ved et temamøde, som beskriver personer, lokationer, institutioner m.v., som har en ressource, der alene eller kombineret med andre ressourcer, kan udvikle kulturel aktivitet i Kokkedal. Nedenfor er et eksempel på hvordan det kan se ud: 19