Februar 2017 Niveau E

Transkript

1 Februar 2017 Niveau E Navn: Klasse: 1

2 Substantiver (navneord) proprier (egennavne) Substantiver er navneord. Navne på mennesker, gader, bygninger, byer, floder, søer, lande og landsdele kaldes proprier (egennavne) og skrives med stort begyndelsesbogstav. Udfyld skemaet med eksempler på proprier (egennavne). Disse navne skal skrives med stort bogstav aviser Berlingske Tidende Skriv selv eksempler bilmærker byer bygninger firmaer foreninger forlystelsessteder gader, veje geografiske steder (lande, landsdele) mennesker stjerner og planeter titler på bøger og film bjerge, åer, floder, søer og have Engelsk og tysk På engelsk og tysk skal måneders, ugedages og højtiders navne skrives med stort, men det skal de ikke på dansk. Pas også på ved computeren! Når man skriver 16. februar, skriver computeren automatisk månedens navn med stort, men det gælder altså ikke på dansk. Så her skal du tilbage og rette, så der står 16. februar. 2

3 Sammensatte ord. I denne opgave skal du finde det ord, der kan stå foran alle fire ord, og som giver en ny mening. Fx lege onkel, lege sager, lege syg, lege rum. Det er den sidste orddel, der har mest betydning. Et legerum er et rum til at lege i. Hvilket ord skal der stå foran disse fire? tøj hus kammerat plads vogn hus teater barn bil station folk slange legetøj klods sjusk plads Forklar hvad tre af de sammensatte ord, du fandt ovenover, betyder. fx: Et legerum er et rum til at lege i. 3

4 Sammensatte ord (fortsat) Lav tegninger der viser disse sammensatte ord eller find selv nogle sammensatte ord du vil illustrere. legetante lyssværd legesager dukkevogn brandbil gyngestativ bamsehoved sandkasselegetøj modeltogbane 4

5 Stavelser Det er vigtigt at kunne dele et ord i stavelser. Det gør det meget lettere at stave. Når du siger stavelserne tydeligt for dig selv, kan du bedre høre de lyde, der skal med i ordet. Man deler stavelser med bindestreger. En stavelse indeholder altid en vokal, og så skal stavelserne dele konsonanterne. Hovedreglen er: Er der en konsonant, vinder den sidste stavelse den. Er der to konsonanter, får de en hver. Er der tre, vinder den sidste de to. Dog er det sådan, at et bogstav eller en konsonantforbindelse ikke må skilles fra den orddel, det hører til. Fx deles bu tiks trap pe sådan og ikke bu tik strap pe. Del ordene i stavelser med bindestreger udstillingsvindue plastiklegetøj legetøjsvirksomhed løbecykel porcelænsdukker barndomslege dampmaskiner bliklegetøj legetøjsmuseum dukketeaterfestival dukkeparaplyklapvogn ud stil lings vin du e 5

6 Stumme bogstaver d Hvis der er d i stammen af et ord, skal der også være d i alle de andre former af ordet. Eks.: hvid hvidt hvide hvidte. Er du i tvivl så spørg dig selv: 1. Hvad er stammen? 2. Er der d i stammen? Hvis ja, skal der være d i det bøjede ord. Skriv stammen dvs. den korteste form af det ord der har stumt d. stammen rød sætning med bøjet eller afledt form Lise kom rødt på dukkens læber Dukkens hår er hvidt. Tæppet i dukkehuset er så blødt. Lotte kan godt huske mormors porcelænsdukke. Det var fedt at se den store legetøjsudstilling. Han har rejst vidt omkring med det nye legtøjsfirma. Jonas blev bidt af puddelhund, da han ville hente sin bold. Trille legede, at hendes dukke havde født tvillinger. Billy kan ikke lide, at hans lyssværd er lyserødt. Onkel har budt på boller og kakao efter skole. Bamsens hår blev helt vådt, da den kom med i bad. Emil har bedt om forladelse for al sit drilleri i går. Frederik fik noget sødt sammen med legekammeraterne. 6

7 Stumt d Ud for hver sætning står to ord. Indsæt ordene rigtigt i sætningerne. mor/mord Min vil ikke købe den nye Legoborg til mig. hel/held Der skal en del til at få nyt legetøj. ven/vend ikke ryggen til mig, hvis du er min. min/mind mig om, at bil skal have nyt batteri. spil/spild på heste er af penge, synes Julie. hår/hård Dorthe var ved sin Barbiedukkes lange. en/end kul/kuld Jeg kender, der er billigere den der. Vi fik lov at se et hvalpe, der var sorte. går/gård I legede Vivi med sin nye bonde. vil/vild sin/sind Bo er stadig med LEGO og have mere. I barndom havde han et lysere. pin/pind ikke din bamse med din! vin/vind Kom og! Præmien er og chokolade. hæl/hæld koldt vand på vablerne på min. svin/svind Der skal være d i, men ikke i. trin/trind Trappens knager, fordi onkel er så. vær/værd forsigtig, for Teknobilen er meget. bor/bord Far måtte bruge sit, da Pers gik itu. 7

8 Verber (udsagnsord) Ligge/lægge og sidde/sætte Verberne bøjes således: infinitiv (navneform) præsens (nutid) præteritum (datid) perfektum (førnutid) at ligge jeg ligger jeg lå jeg har ligget at lægge jeg lægger jeg lagde jeg har lagt at sidde jeg sidder jeg sad jeg har siddet at sætte jeg sætter jeg satte jeg har sat Hvornår skal du bruge ligge/sidde? Du skal bruge ligge/sidde, når du beskriver en tilstand. Eksempel: Han er syg og ligger i sengen. Han sidder mellem far og mor. Hvornår skal du bruge lægge/sætte? Du skal bruge lægge/sætte, når der er tale om en bevægelse. Eksempel: Han sætter bilen tilbage. Han lægger dukken i seng. Hvilke af disse sætninger er korrekte? Sæt X 1. Hønsene ligger æg hele sommeren. 2. Hun satte bilerne op på en lang række. 3. Morten lagde helt stille på gulvet og legede. 4. Vilma sætter fodspor i sneen med bamser og dukker. 5. Lå du mærke til hans flotte fjernstyrede fly? 6. De har sat og leget med fætteren i en time nu. 7. Niels satte ved bordet og satte frimærker i sit album 8

9 Præpositioner Der findes mange præpositioner (forholdsord). Præpositioner fortæller, hvor noget er i forhold til noget andet. ad, af, bag, blandt, efter, for, foran, forbi, fra, før, gennem, hos, i, igennem, imod, indtil, med, mellem, mod, om, omkring, over, på, til, uden, under, ved Skriv sætninger med præpositioner til billederne. Sætningerne skal udvides med så mange præpositioner som muligt. Ved vejen står Villiam og ser bussen køre ad Storegade på vej til byen, hvor han skal købe et spil til sig selv. 9

10 Præpositioner (fortsat) Her er fire biler. Tegn nogle ting på foran mellem bag ved ved siden af under over bilerne og skriv sætninger til. 10

11 Personlige pronominer (personlige stedord) Jeg eller mig? Hedder det: Admel og mig leger altid sammen. eller Admel og jeg leger altid sammen? Hvis du fjerner Admel og, kommer der til at stå mig leger altid eller jeg leger altid og så kan du godt høre, hvad der lyder rigtigt, ikke? Sæt jeg eller mig ind på de tomme pladser så det lyder rigtigt. Vil du tage med Laus og ind og købe gaven? Det kan Laus og da godt finde ud af selv. Gry og rullede forbi Ralf på vores løbehjul. Da Lars og stak af, blev vi set af pigerne. Når du ser mormor, så hils fra Nanna og! Du kan da køre med Mette og. Hans og har ikke før spillet sammen. Tante Laura roste Mathias og. Line og kan godt finde ud af at downloade nye spil. Gruppen heppede på Alex og. Både Hassan, Jeppe, Laura og byggede hulen i træet. 11

12 Personlige pronominer (fortsat) Ord, der står i stedet for ting og personer, kaldes personlige pronominer (personlige stedord). jeg, mig, min, vi, os, vores, du, dig, din, dit, min, mine, sin, sine, dine, han, hun, den, ham, hende, hans, hendes, dens, vi, os, vores, I, jer, jeres, de, dem, deres Lær at kende forskel på i og I Husk at det personlige pronomen (personlige stedord) I skrives med stort for ikke at forveksle det med præpositionen (forholdsordet) i. Sæt et personligt pronomen eller præpositionen i ind på de tomme pladser. Her er Lasse. har fået en ny legetøjsskildpadde. har døbt Bølle. Lasse inviterer to klassekammerater hjem og siger: Vil komme morgen efter skoletid og se Bølle? Da vennerne er kommet, siger Lasse: Nu skal komme med ned kælderen, så skal vise noget. Lasse viser vennerne skildpadde, som kan gå rundt på gulvet kælderen. har nemlig batterier i maven. 12

13 Enkelt eller dobbeltkonsonant? én eller to konsonanter? Mange ord skrives med dobbeltkonsonant: dukke, kasse. Det kan være svært at vide, om der skal enkelt eller dobbeltkonsonant i et ord. Efter lang vokal kommer én konsonant = enkeltkonsonant Efter en kort vokal kommer to konsonanter (og vokalen ændrer måske udtale) HUSK Streg det forkerte ord over: Christian havde tre gode vener/venner. Når de var sammen, gik det ikke stile/stille af, og de var nogle seje fyre/fyrre. Sammen byggede de i fritiden ofte huler/huller i et træ ved stien. Kom der en byge/bygge i ny og næ, gjorde det ikke så meget. Nogle gange pakkede en af deres forældre en kurv med varm kakao, og de tog deres fine/finne biler/biller med og legede med dem. Når det blev aften og koldt, hylede/hyllede de sig ind i gamle hulede/hullede tæpper. Så kunne de lige/ligge og læse/læsse ved lommelygternes skær. Det var rigtig hyggeligt, og de ville ikke dele/delle deres hule med nogen. Derfor blev der en være/værre ballade, da der var tale om at træet skule/skulle fældes. Først spilede/spillede de fornærmede og sure/surre. Da det ikke nyttede noget, hylede/hyllede og skreg de og skældte ud. Til sidst fik de hjælp af onkel Verner, der foreslog at træet blot blev beskåret, og det gav pote/potte. 13

14 Sammensatte ord Find 10 fejl i teksten Sæt streg over de ord der er skrevet forkert og skriv dem rigtigt på linjerne under teksten. Brug eventuelt ordbog. Nogle fejl forekommer flere gange og i andre former, men tæller som en. En selskabsleg, som knytter sig til fastelavnstiden, er bide til bolle. Legen er stadig populær fx til børneføselsdage. Man hænger en bolle i en snor ud for værd deltager. Det gæller nu om at få spist bollen først uden at røre den med hænderne. Man kan binde hænderne på ryggen, vis man finder det nøvendigt, og man kan gøre legen sværere ved at give deltagerne et tørreklæde for øjnene. Det kan være lidt sværdt at binde en snor i bollerne, og de skal i hvert fald ikke værre fylt med kagecreme eller fløde skum. Bearbejdet tekst fra Familiens bog om lege og traditioner af Erik Rønholt. 14

15 Hvad sker der i februar? Den 14. februar: Den 26. februar: Uge 7 eller 8: Valentinsdag Fastelavn Vinterferie Hvad regner du med, din vinterferie skal gå med? 15