Bilag til FTF efter- og videreuddannelsespolitik

Transkript

1 BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: Bilag til FTF efter- og videreuddannelsespolitik Dette bilag til FTF s efter- og videreuddannelsespolitik indeholder en nærmere beskrivelse af indholdet i de politiske indsatser, som er foreslået i politikpapiret. _ Ad 1. Gode økonomiske rammebetingelser for efter- og videreuddannelse Finansiering af uddannelsesaktiviteten Arbejdspladsens økonomi opleves af virkelig mange FTF ere som en barriere for deltagelse i efter- og videreuddannelse. Den væsentligste post er lønudgifter, der hvor uddannelse foregår i arbejdstiden og kræver vikardækning. Tid til uddannelse er også en knap ressource. At arbejdspladsens økonomi har stor betydning som barriere for kompetenceudvikling bekræftes af FTF s undersøgelse af Viden i praksis, marts 2014, hvor 61 pct. vurderer, at arbejdspladsens økonomi er en barriere for, at de san deltage i kompetenceudvikling, som de har brug for med henblik på ny viden. Deltagerbetaling og statstilskud Deltagerbetalingen udgør i 2013 typisk pct. af udgiften til uddannelsesaktiviteten 1 på 1 Beregnet som deltagerbetaling på videregående åben uddannelse (akademi- og diplomuddannelser) divideret med summen af statstilskud og deltagerbetaling * 100 Notat Side 1

2 akademiuddannelser og pct. på diplomuddannelser. Masteruddannelser har typisk en endnu højere andel af deltagerbetaling, og er i perioden fra 2009 til 2012 steget med 24 pct 2. Se bilag b som illustrerer priser og statstilskud på en række efter- og videreuddannelser samt uddannelsestaxametertilskud til udvalgte grunduddannelser, til sammenligning. Det er et spørgsmål, hvilket niveau skal statstilskuddet have fremadrettet, for at det er interessant for offentlige og private virksomheder at lægge sig ind under de begrænsninger, som følger med statstilskuddet, jf. betingelserne i lov om åben uddannelse, lov om videreuddannelse for voksne, deltidsbekendtgørelsen. Særlige puljer til bestemte former for opkvalificering vinder frem. Samtidig udtyndes de generelle tilskud til efter- og videreuddannelse. Det gør det aktuelt at overveje, om FTF skal tilpasse sig denne udvikling og tænke i andre finansieringsstrategier end de kendte generelle statstilskud. Tid til uddannelse SVU til personer med uddannelse på bachelorniveau er fra 2014 ikke længere en mulighed. SVU bliver enten udbetalt til arbejdsgiveren (som udbetaler løn under uddannelse) eller udbetalt til den uddannelsessøgende, som har orlov uden løn til uddannelse. Det rejser spørgsmålet om, hvordan man kan sikre en fremtidig støttemulighed for de mange FTF ere som har uddannelse på bachelorniverau, sådan at der fortsat er gode mulighed for frihed med løn eller delvis lønkompensation i forbindelse med efter- og videreuddannelse. A. Øget statstilskud til efter- og videreuddannelse og nedsat deltagerbetaling FTF skal arbejde for, at deltagerbetaling for formel kompetencegivende efter- og videreuddanenlse skal være væsentligt lavere end i dag. Det kan ske ved at det statslige tilskud hæves og at der sættes grænser for, hvor stor deltagerbetalingen kan være. Målet kan være at det statslige tilskud til efter- og videreuddannelse øges, sådan at det for hver enkelt uddannelse udgør mindst 2/3 af de samlede udgifter til uddannelsen. Samtidig fastlægges der centralt (på finansloven) en grænse for, hvor stor deltagerbetaling der kan opkræves for henholdsvis akademiuddannelse, diplomuddannelse og masteruddannelse (differentieret). Alternativt kan der fastlægges en grænse for deltagerbetalingen, som udgør en bestemt andel, fx højst 1/3 af de samlede udgifter til uddannelsen, det vil åbne mulighed for at efter- og videreuddannelse med høje omkostninger ikke rammes af et tilskudsloft. Der kan evt. stilles specifikke relevanskrav til uddannelser, som modtager statslige tilskud, fx at det konkrete uddannelsesudbud er efterspurgt på både arbejdsgiver- og arbejdstagerside og at der er en vis mindste aktivitet på etablerede uddannelser. Grænsen for deltagerbetaling skal overholdes, for at staten yder tilskud til aktiviteten. Væsentligt øgede statslige tilskud til efter- og videreuddannelse vil i nogen grad kompensere for afskaffelse af SVU for personer med bachelorniveau. 2 Universiteternes statistiske beredskab og Styrelsen for videregående uddannelser, 2014 Notat Side 2

3 B. Efter- og videreuddannelse skal have en form, der matcher behovet på de enkelte arbejdspladser FTF skal arbejde for, at der er tæt dialog mellem udbydere af efter- og videreuddannelse, faglige organisationer og arbejdsgivere om den form, som bedst matcher behovet på de enkelte arbejdspladser. I takt med strammere rammer på de enkelte arbejdspladser, fortrinsvis strammere økonomiske rammer, er et mere fleksibelt udbud af efter- og videreuddannelse i mange tilfælde en forudsætning for, at medarbejdere og ledere kan komme til at gennemføre de aktiviteter, som de ønsker. Hidtil har der været tradition for, specielt inden for de sundhedsfaglige efter.- og videreuddannelser, at tilrettelægge eksempelvis diplomuddannelse på fuld til. Efter bortfald af SVU til bachelorer er der større efterspørgsel efter uddannelse, som tilrettelægges på deltid, så deltagelse kan kombineres med arbejde. Inden for andre faglige områder er efterspørgslen måske i højere grad, at mere uddannelse udbydes it-understøttet eller i en kombination af it-understøttet og traditionel undervisning, sådan at mere af undervisningen kan gennemføres når det passer den enkelte deltager, og sådan at transport til undervisningen begrænses. Ændringer af udbudsformer, så det bliver muligt at gennemføre mere kompetenceudvikling når det passer den enkelte, rejser samtidig spørgsmål om, hvordan det undgås at ansattes muligheder for at gennemføre kompetenceudvikling i arbejdstiden forringes. C. Ny model for økonomisk understøtning for personer med bachelorniveau FTF skal arbejde for en ny økonomisk støttemodel for personer med bachelorniveau eller derover, der kan forbedre den enkeltes mulighed for deltagelse i kompetencegivende efterog videreuddannelse, uanset den enkeltes uddannelsesniveau. Modellen kan fx indebære målretning af støtte til personer, der deltager i uddannelsesforløb af en vis varighed, på et bestemt niveau eller lignende. D. Indsamling af viden og erfaringer fra medlemsorganisationer som har fonde eller aftalebelagte puljer til finansiering af efter- og videreuddannelse FTF skal understøtte, at der iværksættes en særlig erfaringsopsamling med aftalebelagte puljer og fonde inden for FTF-organisationernes område. Undersøgelsen kan også inddrage viden og erfaringer fra organisationer uden for FTF. Formålet med erfaringsopsamlingen er, at organisationer, som står uden for sådanne puljer og fonde får et bedre grundlag for at vurdere fordele og ulemper samt egne interesser i en tilsvarende konstruktion. Både på det private og på det offentlige arbejdsmarked er der i de senere år indgået aftaler mellem overenskomstparterne, som reserverer særlige midler til kompetenceudvikling og efter- og videreuddannelse. Der kan være tale om éngangsbeløb, som indgår i særlige puljer, eller der kan være tale om fonde, som løbende tilføres aftalte bidrag fra arbejdsgiver. Individuel medfinansiering eller kollektiv medfinansiering gennem kompetencefonde betyder, at arbejdsgiver og arbejdstager skal samarbejde om beslutning og planlægning af den kompetenceudvikling, der foregår på arbejdspladsen. Notat Side 3

4 Uddannelsesplanlægning for grupper kan betyde mindre fokus på individuelle ønsker om kompetenceudvikling. Omvendt er kollektive kompetenceløft for at løfte eller udvikle opgaveløsningen på en arbejdsplads effektive, sammenlignet med individuelle løft. Der er på nuværende tidspunkt ikke opsamlet særlig tværgående erfaringer med sådanne puljer og fonde til finansiering af efter- og videreuddannelse. E. Beskrivelse af modeller for, hvordan rettigheder til efter- og videreuddannelse kan kombineres med samfinansiering mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerside FTF skal i den kommende tid sammen med medlemsorganisationerne beskrive modeller for, hvordan rettigheder til efter- og videreuddannelse kan kombineres med samfinansiering mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Den statslige støtte til ordinære efter- og videreuddannelsesaktiviteter på videregående niveau har samlet set været udsat for massive forringelser gennem de senere år. Mulighederne for, at dette område opprioriteres i de kommende år er begrænsede, og derfor er det nødvendigt at overveje, hvilke andre indsatser der kan fremme mulighederne for efter- og videreuddannelse for FTF-grupperne som helhed. Det er samtidig vigtigt at se på muligheder for finansiering af tid og udgifter til efteruddannelse, som giver den enkelte ansatte ret til efter- og videreuddanenlse samt mulighed for væsentlig medindflydelse på, hvilken efter- og videreuddannelse, de skal deltage i. Det må overvejes, om man på udvalgte områder kan forestille sig aftaler om en støttemulighed som indebærer, at den ansatte skyder tid ind, og arbejdsgiver skyder penge ind. De facto foregår allerede i dag en slags samfinansiering (se tabellen nedenfor), og det er en mulighed at beskrive modeller til eventuel overvejelse i de enkelte medlemsorganisationer. Tabel fra FTF s VEU-undersøgelse 2012 der svares på spørgsmål om, hvordan de ansattes arbejdsopgaver blev løst mens de var på kursus. Count Column Total N % - Opgaverne blev varetaget af mine kolleger Ja ,6% - Jeg arbejdede mere før eller efter kurset Ja ,4% - Der blev ansat en vikar Ja ,8% - Arbejdsopgaverne blev ikke løst Ja ,8% Anm: Da det har været muligt for respondenterne at vælge mere end blot en af oven stående valgmuligheder, summer tabellen ikke til 100%. Modeller for samfinansiering mellem arbejdstager og arbejdsgiver kendes bl.a. fra Norge (se bilag a). F. Indsamling af erfaringer med kontraktansattes adgang til efter- og videreuddannelse og evt. udvikling af formuleringer til standardkontrakter, som sikrer ret til efter- og videreuddannelse Notat Side 4

5 FTF skal indsamle eftaringer med kontraktansattes adgang til efter- og videreuddannelse og på den baggrund udvikle formuleringer som sikrer kontraktansattes adgang til efter- og videreuddannelse. På områder, hvor mange ansættes på individuelle kontrakter, skal FTF samtidig understøtte fælles anbefalinger fra branche og de relevante faglige organisationer om at ansættelseskontrakter altid indeholder bestemmelser om ret til kompetenceudvikling. Blandt andet inden for den danske it-branche er der i dag problemer med, at den løbende kompetenceudvikling ikke understøttes tilstrækkeligt og systematisk. Det gælder især de itmedarbejdere, der er ansat på individuel kontrakt. Kontrakternes indhold er meget forskellige med hensyn til, om de giver adgang til efter- og videreuddannelse. Tilsvarende udfordringer gælder formentlig på andre områder med mange individuelle kontrakter. Ad 2. Efter- og videreuddannelse anerkendes som et nødvendigt supplement til grunduddannelse A. Alle grunduddannelse skal give adgang til både fagspecifikke og tværfaglige efter- og videreuddannelser FTF skal arbejde for, at der til stadighed er et bredt udbud af relevante efter- og videreuddannelser til rådighed, og at der er god indbyrdes sammenhæng mellem de respektive grunduddannelser og de faglige krav, som stilles til optagelse på efter- og videreuddannelser. FTF arbejder for, at grunduddannelserne giver brede monofaglige kompetencer. Efter- og videreuddannelser indtager en væsentlig funktion som komplementære til grunduddanelserne. Det skal i vid udstrækning være efter- og videreuddanelser, der leverer specialisering og ekspertise inden for specifikke områder. På samme måde er det efter- og videreuddannelser, som i vid udstrækning understøtter den tværfaglighed, som de fagprofessionelle skal være del af i den daglige opgavevaretagelse. Udgangspunktet er her, at tværfagligheden er understøttet af en bred grunduddannelse med generelle komptencer. For at efter- og videreuddannelserne kan fungere som specialiseringsmulighed og afsæt for tværfagligt samarbejde, er det nødvendigt, at enhver grunduddannelse giver adgang til både fagspecifikke og tværfaglige efter- og videreuddannelser. Uddannelsesinstitutionerne skal forpligtes til at inddrage forskellige grunduddannelsers uddannelsesudvalg i udvikling af de efter- og videreuddannelser, som tilbydes forskellige faggrupper og som skal dække behov i forhold til tværfaglig opgaveløsning. Det specifikke fokus på efter- og videreuddannelse som mulighed for specialisering og tværfaglige kompetencer udelukker ikke, at almindelig faglig ajourføring fortsat er en vigtig rolle for den videregående efter- og videreuddannelse. FTF s undersøgelse af Viden i praksis (2014) dokumenterer, at efter- og videreuddannelse er nummer to på listen over de mest betydningsfulde indsatser for, at medarbejdere bidrager til den faglige udvikling på arbejdspladsen. Det politiske mål omfatter også professionsbachelorers muligheder for videreuddannelse på kandidatniveau, som dog falder uden for rammerne for dette politikpapir. Notat Side 5

6 B. Udvikling af deltidsuddannelser på erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatniveau FTF skal arbejde for, at der på områder, hvor det skønnes relevant, udvikles egentlige deltidsuddannelser som svarer til eksisterende erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Alternativet er i dag individuelt at deltage i enkelte fag fra grunduddannelserne, udbudt under lov om åben uddannelse. Det parallelle uddannelsessystem kan på mange områder løfte opgaven med videreuddannelse, men der kan på nogle områder være brug for at udvikle erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser på deltid, for at sikre den enkelte en kompetenceprofil, som er fuldt anvendelig/anerkendt på arbejdsmarkedet, og kan give de autorisationer mv. som knytter sig til grunduddannelsen på fuld tid. Regeringens kvalitetsudvalg har i forbindelse med sit forslag om en større strukturreform foreslået, at det skal være muligt at tage en kandidatuddannelse på deltid sideløbende med erhvervsarbejde. Men problemet med videreuddannelse på deltid er ikke begrænset til kandidatuddannelserne. Det er et problem, at voksne skal ind i grunduddannelsesforløb på fuld tid for at opnå en reel erhvervskompetence på højere niveau, specielt nu hvor fremdriftsreformens studieaktivitetskrav gør det meget vanskeligt for den enkelte at passe erhvervsarbejde og studium på samme tid. Mulighederne for at opnå erhvervskompetence via det parallelle uddannelsessystem er allerede til stede i et vist omfang, og mod brugerbetaling. I dag er det muligt at tage merituddannelser (under lov om åben uddannelse) til lærer og pædagog. Disse to uddannelser har egne uddannelsesbekendtgørelser. Det er også muligt at gennemføre erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser på deltid under lov om åben uddannelse. Her er der eksempler på at uddannelse til socialrådgiver og administrationsbachelor udbydes på deltid uden lov om åben uddannelse. Uddannelserne er så 4-årige med mulighed for merit for praktikdelen. På de øvrige erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser kendes i dag ikke hele uddannelser udbudt på deltid, skønt der er hjemmel til det i lov om åben uddannelse. På universitetsområdet er der tilsvarende mulighed for at udbyde kandidatuddannelser på deltid, men heller ikke det anvendes i nævneværdigt omfang, om overhovedet. Deltidsuddannelse betyder, at uddannelsen skal kunne gennemføres sideløbende med erhvervsarbejde. Uddannelserne skal indholdsmæssigt svare til grunduddannelsen tilrettelagt på fuld tid, men med mulighed for individuel kompetencevurdering og merit i forhold til både teori og eventuel praktik. Det skal også gælde kandidatuddannelser, at der skal kunne godskrives for merit/realkompetence. Der er hjemmel til at udbyde grunduddannelserne efter lov om åben uddannelse. I princippet bør der som parallel til GVU være mulighed for at uddannelserne gøres gratis at deltage i. Alternativt skal der centralt fastsættes regler om en meget begrænset, symbolsk deltagerbe- Notat Side 6

7 taling. Adgangskravene skal være de samme som til uddannelsen tilrettelagt som heltidsuddannelse. C. Praksis skal fylde mere i de formelle efter- og videreuddannelser FTF skal arbejde for, at Uddannelsesministeriet i samarbejde med parterne tager initiativ til en undersøgelse af, hvorvidt og hvordan praktisk/klinisk uddannelse, herunder f.eks. træning i færdighedslaboratorier, i højere grad kan indgå som del af efter- og videreuddannelser i det videregående uddannelsessystem. At der eksisterer et behov for dette er klart, især på de sundhedsfaglige diplomuddannelser. Det skal også afdækkes, om eksisterende lovgivning (lov om åben uddannelse og lov om videreuddannelsessystemet for voksne samt universitetsloven) kan udgøre en barriere for øget inddragelse af praktisk/klinisk uddannelse. Ønsket om at praksis får en mere fremtrædende plads kan også tilgodeses gennem et tættere samarbejde mellem arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner om uddannelsernes gennemførelse. En del af udfordringen er at afdække, hvordan der stilles præcise krav til undervisning og læringsudbytte i praksis/klinik, så undervisningens kvalitet bevarer sit høje niveau. Ad 3. Opgaveløsning og efter- og videreuddannelse tænkes sammen på arbejdspladsen A. Indsamle erfaringer med ordninger, hvor der stilles specifikke kompetencekrav til fagprofessionelle FTF skal i samarbejde med relevante medlemsorganisationer indsamle erfaringer med eksisterende ordninger, hvor der stilles specifikke kompetencekrav til fagprofessionelle for at de kan fungere inden for visse jobs/funktioner. Det kan give de enkelte organisationer et bedre grundlag for at overveje muligheden for, at flere funktioner fremadrettet knyttes til krav om bestemt efter/videreuddannelse eller certificering. Den enkeltes ret til efter- og videreuddannelse varierer fra ansættelsesområde til ansættelsesområde, og det kan i nogle situationer opleves som vanskeligt at få adgang til den efterog videreuddannelse, som er nødvendig for at varetage en bestemt arbejdsopgave, som man får pålagt. Men på nogle områder er der gode traditioner for, at kompetencekrav og efter/videreuddannelse er tæt knyttet til stillingsindholdet. På sundhedsområdet stilles der krav til sygeplejersker, der arbejder som anæstesisygeplejersker, om at de skal have specialuddannelse i anæstesi. På vejlederområdet stilles der krav om, at vejledere har særlig vejlederuddannelse, og underviserne på erhvervsskoler skal have erhvervspædagogisk diplomuddannelse, afhængig af uddannelse i øvrigt. Fra it-området er der mange eksempler på krav om bestået certificering for at kunne arbejde med bestemte teknologier mv. Disse krav opstilles typisk af den virksomhed, som har udviklet fx et programmeringssprog eller lignende. Notat Side 7

8 Et eksempel på, at kompetencekrav opstilles af myndighederne, findes på finansområdet, hvor rådgivere skal have bestemte kompetencer (ikke en bestemt uddannelse) for at yde finansiel rådgivning. Finanssektorens Uddannelsescenter tilbyder uddannelser og certificering på forskellige niveauer. Disse funktioner er eksempler blandt mange på, at det kan lykkes at koble krav om specifik efter/videreuddannelse eller certificering til en given funktion. Indsatsen kan på relevante områder også omfatte indsamling af erfaringer med recertificering af fagprofessionelle, som forudsætning for at de bevarer deres autorisation eller ret til at virke inden for et bestemt fagligt område, med bestemte funktioner eller lignende B. Indsamle erfaringer med kompetenceudvikling der er finansieret af særlige målrettede puljer, herunder specielt hvordan arbejdstagersiden er involveret FTF skal samle eksempler og erfaringer med brug af særlige puljer til kompetenceudvikling, med henblik på, at de enkelte medlemsorganisationer kan overveje, hvorvidt de skal arbejde for specifikke finansieringsstrategier i forbindelse med ændrede opgaver mv. på deres område. Særlige puljer til bestemte former for opkvalificering vinder frem, samtidig med at de generelle statslige tilskud til efter- og videreuddannelse forringes. Se eksempler på særlige tilskud til uddannelse og kompetenceudvikling som opfølgning på aftalte reformer mv her: Tilsvarende lægges der i regeringens udspil om reform af beskæftigelsespolitikken op til i perioden at afsætte ialt 150 mio. kr. til at kompetenceudvikle og videreuddanne jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser. Ad 4. Kompetenceudvikling skal anerkendes for sit indhold A. Indsamle og beskrive samarbejdsmodeller mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser eller faglige organisationer mfl om efter- og videreuddannelse FTF skal samle gode eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner samarbejder med private udbydere af kompetenceudvikling, fx arbejdspladser, faglige organisationer eller konsulentvirksomheder om efter- og videreuddannelse. I beskrivelsen skal også indgå ordninger, som sikrer fast merit for uddannelsesdele, der er gennemført uden for det formelle uddannelsessystem. Notat Side 8

9 Formålet er fremme kendskabet til samarbejdsmodeller, som skaber bedst mulig sammenhæng mellem den formelle og den ikke-formelle komptenceudvikling, sådan at deltagerne får relevante kompetencer som samtidig er formelle kompetencer med sikkerhed for høj kvalitet, og dermed kompetencer som anerkendes i forbindelse med jobskift og videre uddannelse. Det er allerede i dag praksis at uddannelsesinstitutionerne samarbejder med fx arbejdsgivere om kompetenceudvikling, men der er ikke tilstrækkelig bred viden om, hvad samarbejdsmodellerne reelt går ud på, hvordan de opleves af deltagerne i uddannelsen, og hvordan uddannelsesforløbene kvalitetssikres. B. Udviklingsprojekt om enkel og smidig realkompetencevurdering FTF skal arbejde for, at der gennemføres udviklingsprojekter på udvalgte, relevante områder med henblik på at få flere erfaringer med realkompetencevurderinger og udbredelse af best practise. Projekterne skal om muligt føre til anbefalinger vedr. rammebetingelser, som gør individuel kompetencevurdering/realkompetencevurdering enklere. Realkompetencevurdering (individuel kompetencevurdering) er en mulighed for at få godskrevet allerede opnåede kompetencer i forhold til akademi- og diplomuddannelserne, men muligheden benyttes kun i meget begrænset omfang. Det kan der være mange forskellige grunde til, bl.a. at det opleves som meget besværligt og tidskrævende at få foretaget en realkompetencevurdering. C. Realkompetence skal udvides til også at omfatte masteruddannelser FTF skal arbejde for, at reglerne om realkompetencevurdering udvides til også at omfatte masteruddannelser. Efter gældende regler 3 er masteruddannelser ikke forpligtet til at udføre realkompetencevurderinger. Det er uhensigtsmæssigt, for bl.a. professionsbachelorer kan i deres erhvervsarbejde og specialuddannelser opnå lvalifikationer, som matcher (dele af) masteruddannelsernes indhold. Der er ingen reel begrundelse for, at masteruddannelser ikke er omfattet af samme regler som gælder for øvrige efter- og videreuddannelser. D. Statsligt tilskud til realkompetencevurdering på akademi-, diplom- og masteruddannelser FTF skal arbejde for, at staten yder tilskud til realkompetencevurdering, uanset på hvilket niveau den, der vurderes, er uddannet. Efter gældende regler yder staten tilskud til realkomptencevurdering og der opkræves ikke betaling for realkompetencevurdering for personer, hvis højeste uddannelsesniveau er erhvevsuddannelse. For personer med uddannelse på akademi- eller bachelorniveau opkræver uddannelsesinstitutioner betaling for at udføre en realkompetencevurdering. 3 Lov nr. 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.) Notat Side 9

10 Uddannelsesinstitutionen fastsætter selv prisen for en RKV i de tilfælde, hvor de må opkræve betaling. Det er en udbredt praksis, at man prisfastsætter RKV efter hvor mange kompetencebeviser, der søges om og hvor mange ECTS points de enkelte kompetencebeviser godtgør. Ifølge Nationalt Videncenter for Realkompetence koster det på diplomområdet typisk ca kr. for realkompetencevurdering i forhold til et modul på 10 ECTS points og ca kr. for et modul på 5 ECTS points. Uddannelsesbeviser er som regel dyrere, ca kr. Ad 5. Gode, relevante og sammenhængende efter- og videreuddannelsesmuligheder A. Akademier og professionshøjskoler skal inddrage uddannelsesudvalg i udvikling af studieordninger for akademi- og diplomuddannelser mv. FTF skal arbejde for at uddannelsesudvalg får større indflydelse på udbuddet af efter- og videreuddannelser og deres indhold og studieordninger. Studieordningerne på akademi- og diplomuddannelser drøftes ikke nødvendigvis med brugerne. Efter lovændringen i december 2013 (lov 1614) er det heller ikke længere en obligatorisk del af uddannelsesudvalgenes arbejde at komme med indstillinger om nationale studieordninger. FTF s undersøgelse af arbejdet i uddannelsesudvalg, maj 2013, viser, at kun halvdelen af uddannelsesudvalgene på professionshøjskoler beskæftiger sig med efter- og videreuddannelse, og at kun 15 pct. af uddannelsesudvalgene på erhvervsakademier beskæftiger sig med efter- og videreuddannelse. Der er tale om en meget lille undersøgelse, som alene inddrager de organisationsudpegede medlemmer af uddannelsesudvalg. Selv om tallene måske ikke holder helt, vurderes de at afspejle en reel tendens til, at udvalgene ikke systematisk beskæftiger sig med efter- og videreuddannelse. Det udgør også en kvalitetsmæssig udfordring (i forhold til relevans). B. Prækvalificering skal bidrage til en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer FTF skal arbejde for, at prækvalificering fremadrettet i højere grad bidrager til at sikre et udbud af efter- og videreuddannelser, hvor uhensigtsmæssig konkurrence mellem udbydere af tæt beslægtede uddannelser undgås og så vidt muligt erstattes af samarbejde mellem udbyderne, sådan at brugerne af efter- og videreuddannelser på videregående niveau (akademi-. diplom- og masteruddannelser) får det bedste og bredeste udbud af uddannelser, som rent faktisk også oprettes. Uddannelsesministeriet styrer det samlede udbud af grund-, efter- og videreuddannelser gennem en prækvalificeringsproces. Prækvalifikationen skal sikre, at den nye uddannelse er relevant for arbejdsmarkedet og dækker et behov i det samlede uddannelsesudbud. Regeringens kvalitetsudvalg har foreslået, at de videregående uddannelser fremadrettet præges af færre og større uddannelser. Udvalget har i den forbindelse ikke taget selvstændigt stilling til udbuddet af efter- og videreuddannelser, men problemerne på dette område er mindst lige så store som når det drejer sig om grunduddannelser på akademi-, bachelorog kandidatniveau. Regeringens vækstudspil lægger ligeledes op til at begrænse antallet af udbud. Notat Side 10

11 C. Øget fokus på kvalitetssikring af efter- og videreuddannelse, herunder også undervisernes kompetencer FTF skal have fokus på, at kvalitetssikring af efter- og videreuddannelserne tillægges væsentlig betydning på den enkelte institution, herunder i forbindelse med institutionsakkreditering. Det er vigtigt at kvalitetssikre de efter- og videreuddannelser, som FTF erne bruger, så der ikke opstår diskussion om, hvilke kompetencer og kvalifikationer den enkelte reelt har opnået. Det stiller særlige krav til institutionernes egen kvalitetssikring i forbindelse med overgang til institutionsakkreditering og i forbindelse med, at mere efter- og videreuddannelse foregår som forlagt undervisning m.v. De overvejelser om studeredes arbejdsbyrde, som indgår i EVA s seneste evaluering af brugen af ECTS på de videregående uddannelser peger på, at der er brug for at uddannelsesinstitutionerne går deres ECTS-praksis efter. Evalueringen omfatter ikke efter- og videreuddannelser, men der er grund til at antage, at de udfordringer, som uddannelserne har med at identificere arbejdsbelastning, ikke er mindre på eksempelvis akademi- og diplomuddannelserne. En del af underviserne på efter- og videreuddannelserne hentes ind fra praksis, og det er der gode argumenter for. Men det rejser samtidig spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at underviserne på efter- og videreuddannelse tager afsæt i nyeste viden fra forskning og udvikling. D. Undersøgelse af sammenhæng mellem læringsudbytte, undervisningsform og kursistgrupper, når det drejer sig om fx akademi-, diplom- og masteruddannelser FTF skal arbejde for, at der igangsættes en systematisk undersøgelse af sammenhæng mellem læringsudbytte, undervisningsform og kursistgrupper, når det drejer sig om fx akademi-, diplom- og masteruddannelser. Mange efter- og videreuddannelser tilrettelægges med undervisning, som i større eller mindre omfang foregår på distance, fx e-learning og blended learning 4. Hvad det betyder det for kvaliteten af uddannelsen, og hvad det betyder det for den enkeltes mulighed for at deltage (vilkår) er der ikke megen systematisk viden om. E. Tilstrækkelige muligheder for at gennemføre individuelle uddannelsesprojekter FTF skal understøtte, at det drøftes i de enkelte institutioners bestyrelser og uddannelsesudvalg, om udbuddet af efter- og videreuddannelse er åbent for alle og tilstrækkelig bredt. FTF kan endvidere foreslå, at forlagt undervisning kan være tema for en EVA-evaluering. Efter- og videreuddannelse fx med henblik på karriereskift eller jobskift skal være en mulighed for den enkelte uden engagement fra en arbejdsgiver. Derfor skal der være uddannelsestilbud, som står åbent uden for den direkte arbejdspladsrelaterede kompetenceudvikling. 4 EVA s undersøgelse fra 2011 (E-læring og blended learning på VEU-området) viser, at 52 pct. af diplomuddannelserne og 16 pct. af akademiuddannelserne (VVU) udbydes som blended learning, mens 3 pct. af diplomuddannelserne og 11 pct. af akademiuddannelserne udbydes som e-læring. Notat Side 11

12 Efter- og videreuddannelse foregår i stigende på arbejdspladsen som led i formel efter- /videreuddannelse, fordi der er indgået samarbejdsaftaler mellem arbejdsgiver og uddannelsesinstitution. Det bør undersøges, hvilke effekter tilrettelæggelsen som arbejdspladsforlagt undervisning eventuelt har for kvaliteten og for, hvem tilbuddet reelt kommer til at stå åbent for. F. Nationale udvalg som beskæftiger sig med bl.a. behov for at udvikle eksisterende og nye uddannelser mv. Der er behov for en dialog mellem udbydere, aftagere og de faglige organisationer på nationalt plan, som både omfatter grunduddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser. FTF forsøger i samarbejde med UC-DK, LO, KL og Danske Regioner at fastlægge indsatsområder, som styrker sammenhængen mellem teori og praksis i uddannelserne, og har i den sammenhæng drøftet mulighederne for at nedsætte nationale udvalg for de enkelte uddannelser, evt. flere beslægtede uddannelser, med det formål at skabe rammer for drøftelser af uddannelsernes udvikling og indhold, studieordninger mv. I den kontekst vil det også være relevant at drøfte forholdet mellem det, der udbydes som grunduddannelse og det, der udbydes som efter- og videreuddannelse. Det kan også være relevant at drøfte, om der inden for efter- og videreuddannelsesområdet findes de tilbud, som efterspørges (form, indhold og niveau), eller er der brug for nye uddannelsestyper eller fx flere helt korte kurser som giver formel kompetence. Ad 6. Stærke basale og faglige færdigheder gennem AMU og almen voksenuddannelser A. Afdækning og fjernelse af barrierer for brug af AMU Aktivitetsnedgangen på AMU i de senere år skyldes ikke alene faldende beskæftigelse hos virksomhederne og ændrede økonomiske betingelser for deltagerne. Der er en række barrierer i systemet, som er medårsag til den faldende brug af AMU. Det drejer sig bl.a. om takstsstrukturen, uddannelsesstrukturer, manglende brug af fleksible afholdelsesformer, og problemer med at bruge tilmeldingssystemet efteruddannelse.dk. Samtidig er der behov for at sikre en tæt udbudskoordinering, så der gennem garantikurser bliver sikkerhed for at relevante AMU-udbud oprettes og gennemføres inden for alle fagområder. Det vurderes, at der er brug for at udvikle uddannelsespakker i AMU, som kan bruges til en sammenhængende opkvalificering, og at digital læring udvikles og udbredes. Endvidere skal AMU-kurser i større grad indgå i realkompetencevurdering af voksne, som ønsker at gennemføre en erhvervsuddannelse. Barriererne har været drøftet i VEU-rådet, som er enigt om målsætninger for området. FTF s indsats for at afdække og fjerne barrierer vil hovedsagelig ske gennem VEU-rådet. Et særligt mål er at nedbringe den meget høje deltagerbetaling på AMU for deltagere, som har en videregående uddannelse, der er forældet. B. Initiativer der forbedrer grundlæggende læse-, regne- og it-færdigheder gennem øget brug af FVU mv. Notat Side 12

13 Mange i AMU-målgruppen har behov for at forbedre deres grundlæggende læse-, regne- og it-færdigheder, og der er brug for initiativer, der medvirker til at flere voksne motiveres til at deltage i FVU (forberedende voksenundervisning). Det kan fx ske ved at videreudvikle kombinationer af AMU og FVU-forløb, så der sker en sammenhængende almen- og erhvervsrettet opkvalificering. Et andet initiativ er en mere fokuseret vejledningsindsats fra VEU-centrenes side. C. Styrket voksenvejledning Der er behov for et mere målrettet samarbejde om voksenvejledning i et styrket regionalt samarbejde, hvor også Studievalg inddrages i den koordinerede indsats, specielt med henblik på vejledning af personer, som ønsker at uddanne sig fra faglært til videregående niveau. Studievalg skal være mere aktiv i forhold til karrierevejledning for faglærte, som ønsker videregående uddannelse, og deres indsats skal udvides med opsøgende arbejde, fx i forbindelse med massefyringer. Notat Side 13

14 Bilag a Den norske model Den norske model for efter- og videreuddannelse af lærere i grundskolen mv. udspringer af en strategi, udarbejdet af parterne omkring skolen (det norske undervisningsministerium, KL, lærerorganisationer og uddannelsesinstitutioner). Første strategiperiode omfattede perioden , og der er aftalt en noget revideret strategi for perioden Formålet er at øge elevernes læring og motivation, øge lærernes faglige, fagdidaktiske og pædagogiske kompetencer og bidrage til at øge lærerarbejdets status, som kan tiltrække og fastholde flere i professionen. Efter- og videreuddannelsen skal bidrage til, at lærere har høj formel kompetence inden for de fag, de underviser i. Modellen indebærer, at organisationerne har medbestemmelse på lærernes efter- og videreuddannelse, både når det drejer sig om indhold, mængde og vilkår. I 2011 bevilgede staten omkring 300 mio. kr. til videreuddannelse af lærere, heraf gik 80 mio. til uddannelsesinstitutioner til udvikling og udbud af videreuddannelse. I statsbudgettet for 2012 er afsat omkring 400 mio. kr. Hvad går retten ud på? Lærere kan deltage i kompetencegivende, forskningsbaseret videreuddannelse i udvalgte fag på højskole- og universitetsniveau i et omfang op til 60 ects-point pr. fag med delvis frihed. Hvis der viser sig at være flere der ønsker videreuddannelse, end der er økonomi til, anvendes kriterier for prioritering af studiepladser. Hvordan er finansieringen? Staten giver i skoleåret 2014/2015 tilskud på 75 pct. af vikaromkostningerne til videreuddannelse i matematik og naturfag. I andre fag dækker staten 60 pct. og skoleejer 15 pct. samt rejseudgifter, undervisningsmateriale, ophold mv. i forbindelse med efteruddannelsen. Læreren skal selv levere de sidste 25 pct. af den tid, som går til uddannelsesaktiviteten. Der er også en mulighed for at søge stipendium på op til kr. for lærere, som tager 30 studiepoint i prioriterede fag (30 ECTS). Læreren bestemmer selv, hvordan stipendiet anvendes, enten til frikøb af tid eller som ekstra indtægt. Hvilke uddannelser er omfattet? Det indgår i strategien, hvilke fag der fortrinsvis prioriteres. I første strategiperiode lå hovedvægten på norsk/samisk, matematik og engelsk samt på læsning, men også andre fag indgår. I skoleåret 2014/2015 prioriteres videreuddannelse i matematik, derefter følger naturfag og til slut øvrige fag. Hvor meget uddannelse? Den enkelte lærer kan deltage i videreuddannelse i et omfang op til 60 ects-point pr. fag, svarende til et års arbejde. Videreuddannelsen har normalt en varighed af 15 eller 30 ects-points. Notat Side 14

15 Bilag b Eksempler på taxametertilskud til uddannelse 5 Uddannelsestaxameter 6 Deltager- Forsørgelse 7 pr. 60 ECTS betaling Akademiudddannelse finans SVU - måske EA finansøkonom SU PB pædagog SU Pædagisk diplomuddannelse SVU - måske Master i klinisk sygepleje intet Master i udsatte børn intet Kandidatuddannelse i pædagogik SU 5 Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige, fordi taxametertilskud til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser består af flere komponenter end lige uddannelsestaxameteret. 6 Indeholder ikke tilskud til fællesudgifter, forskning, bygningstaxameter mv. 7 Forsørgelse kan være SU, SVU eller ingenting. SVU forudsætter, at den der uddanner sig, højst har en uddannelse på akademiniveau Notat Side 15