Domstolsstyrelsen Beretning 2004

Transkript

1 Domstolsstyrelsen Beretning 00

2 Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 Grafisk design: Rumfang 00- Fotograf: Station Tryk: Arco Grafisk, Skive Oplag:.000 ISSN 0- ISBN ---

3 Domstolsstyrelsen Beretning 00

4 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Bent Carlsen Direktør

5 Forord Domstolene spiller i disse år en stadig mere central rolle i samfundet. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi fra styrelsens side medvirker til, at retternes ydelser lever op til brugernes forventninger til kvalitet, service og effektivitet. Årets beretning viser da også, at Domstolsstyrelsen i 00, udover at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene, har taget en lang række initiativer med henblik på at sikre bedre ydelser til retternes brugere. Arbejdet med kvalitetsmåling viser en betydelig forståelse og vilje fra retterne til at deltage positivt i en udviklingsproces, som skal medvirke til at sikre en fortsat høj kvalitet af retternes arbejde. I en tid, præget af krav om effektiviseringer og personalereduktioner, er det væsentligt at fastholde, at kvaliteten af retternes arbejde er et væsentligt element i retssikkerheden i vores samfund, og at kvaliteten følgelig ikke må påvirkes negativt af effektiviseringskrav. Lange sagsbehandlingstider er fortsat et problem ved en del retter. Som det fremgår af beretningen, har vi fra styrelsens side taget initiativ til at opfordre dommerne til at styrke processtyringen i civile sager. Erfaringen viser, at en sådan aktiv styring fra dommerside kan medvirke til at forkorte advokaternes forberedelse af sagerne ganske væsentligt. For de overordnede retters vedkommende afhænger en væsentlig nedbringelse af sagsbehandlingstiden af en retskredsreform med tilhørende reform af instansfølgen. Vi hilser derfor regeringens beslutning om at gennemføre en retskredsreform velkommen. Reformen vil være en historisk mulighed for at gennemføre en fornyelse, som kan skabe rammerne om et velfungerende, moderne domstolssystem. På det bygningsmæssige område vil det være af stor betydning for brugerne og for retternes ansatte, at de sammenlagte retter i forbindelse med reformens ikrafttræden kan fungere i sammenhængende, funktionelle bygninger. Retternes nuværende bygningsmasse er præget af en betydelig andel af nedslidte og dårligt indrettede bygninger, som ikke lever op til de krav, man som bruger med rette må kunne stille. Flertallet af retsbygningerne mangler fortsat separate opholdsrum til vidner og domsmænd. Mange retsbygninger har utilstrækkelige handicapfaciliteter. En reform vil give politisk mulighed for, at nødvendige bygningsmæssige forbedringer kan gennemføres. Domstolsstyrelsen vil i den kommende tid tage aktiv del i reformarbejdet. Domstolsstyrelsen, marts 00 Poul Søgaard Formand for bestyrelsen Bent Carlsen Direktør

6 Indholdsfortegnelse Forord Del. Beretning Bedre ydelser Kvalitet Service Effektivitet Forandringer på dagsordenen Retskredsreform Indretningen af fremtidens byret Tinglysningsreform Bygningsoverdragelse Forenklet inkassoproces Regnskabsreform Kommunikationen er afgørende Kommunikationspolitik Sprogpolitik Publikation om Danmarks Domstole Vejledning om aktindsigt Internationale besøg It bliver fremtidssikret Dødsbosager Fogedsager Civile sager og straffesager Nyt intranet 0 God trivsel giver de bedste resultater Ledelseskonference Lederuddannelser Sygefraværspolitik Personalepolitik Livsfasepolitik

7 Del. Statistik Straffesager Byretterne Østre Landsret Vestre Landsret Generelt om udviklingen ved landsretterne Højesteret Den særlige klageret Retternes produktivitet Byretterne De overordnede retter Regnskab for 00 Domstolsstyrelsens virksomhed Danmarks Domstole Civile sager Byretterne Sø- og Handelsretten Østre Landsret Vestre Landsret Generelt om udviklingen ved landsretterne Højesteret A: Domstolsstyrelsen og dens bestyrelse, organisationsdiagram, oversigt over sagsområder og praktiske oplysninger B: Opgaver, vision og værdier C: Lov om Domstolsstyrelsen Tinglysning Fogedsager 0 Skiftesager

8 < Del

9 . Bedre ydelser Målsætningerne for Danmarks Domstoles ydelser afspejler brugernes og offentlighedens forventning om meget høj kvalitet, god service og høj effektivitet i retternes arbejde. Domstolsstyrelsens opgave er ikke blot at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af domstolene inden for rammerne af gældende ret og de givne bevillinger, men også at tage initiativer til den nødvendige udvikling af domstolene og forbedring af domstolenes ydelser. I overensstemmelse hermed har vi i 00 taget en række initiativer med henblik på at opfylde målsætningerne for Danmarks Domstoles ydelser. Kvalitet Kvaliteten af domstolenes arbejde og ydelser er af afgørende betydning for tilliden til domstolene og dermed af central betydning for retssamfundet. Domstolsstyrelsen tillægger det derfor stor betydning, at der til stadighed er fokus på kvaliteten af retsarbejdet. De senere års bevillingsreduktioner har gjort det nødvendigt at reducere antallet af ansatte ved retterne. Styrelsen har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at personalereduktionerne er blevet gennemført uden negative virkninger for retssikkerheden. For at sikre et fortsat meget højt kvalitetsniveau har Domstolsstyrelsen i 00 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for retterne og styrelsen, som har fået til opgave at beskrive principper og metoder for dokumentation og måling af kvalitet, som er velegnede og relevante for Danmarks Domstole. Der er samtidig ved Københavns Byret igangsat et pilotforsøg med kvalitetsmåling af arbejdet. Domstolsstyrelsen tillægger arbejdet stor betydning, da det kan være med til at sikre en fortsat udvikling af kvaliteten af retsarbejdet og dermed retssikkerheden. Sproget i retssalene og i afgørelser er af stor betydning, når man taler om kvaliteten af retsarbejdet. Derfor har vi i 00 fortsat arbejdet med at virkeliggøre vores sprogpolitik. Blandt andet har vi, som vi beskriver nedenfor, ændret teksterne i et stort antal standardbreve fra retterne til brugerne og en lang række vejledninger, så de er blevet lettere at forstå. Service Danmarks Domstoles service over for brugerne er i 00 blevet forbedret på en række områder. Nye regler om aktindsigt har betydet, at det i dag er lettere at få adgang til retternes afgørelser. Domstolsstyrelsen har som beskrevet nedenfor udfærdiget en vejledning om aktindsigtsreglerne, som blandt andet er udsendt til massemedierne for at gøre det lettere for disse at få adgang til domme og kendelser. Vi har i 00 brugt mange kræfter på at gøre itsystemer, vejledninger, en bekendtgørelse og ikke mindst retternes personale klar til den ny inkassoproces ikrafttræden pr.. januar 00. Inkassoprocessen gør det på en række områder lettere for kreditorer, f.eks. mindre erhvervsdrivende, at inddrive gæld hos skyldnere. Vi vil i 00 arbejde videre med et projekt, som skal gøre det muligt at henvende sig digitalt til retterne med sådanne krav. Vores hjemmeside er i 00 blevet opdateret og indeholder nu en lang række værdifulde oplysninger til borgerne om retterne og en række vejledninger til borgerne om, hvordan man skal forholde sig som vidne, eller hvordan man kan få opkrævet penge, som man har til gode, eller hvordan man skal forholde sig, når ens pårørende er død, og der kommer en indkaldelse fra skifteretten. Hjemmesiden indeholder links til retternes egne hjemmesider, som fra den. juli 00 alle indeholder retslister. Retslisterne gør det muligt for offentligheden på en hurtig og enkel måde at orientere sig om, hvad der foregår i den lokale ret, i landsretterne og Højesteret. De senere års personalereduktioner affødt af den anstrengte bevillingsmæssige situation har dog gjort det vanskeligere for retterne at yde den service og vejledning, som brugerne med rette for-

10 Domstolsstyrelsens bestyrelse Bagerst: Advokat Jacob Lund Poulsen, landsdommer Christian Bache, landsdommer Jens Rosenløv, adm. direktør Bent Nyløkke Jørgensen, professor Jørgen Grønnegaard Christensen, retsassessor Brian Petersen. Forrest: Højesteretsdommer Poul Søgaard (formand), dommer Birgitte Holmberg Pedersen (næstformand), kontorleder Inger Lis Andresen, kontorfuldmægtig Kate Kengen, retspræsident Niels Waage. Beskikkelsesperioden for en række af bestyrelsens medlemmer udløb ved udgangen af december 00. På den baggrund har justitsministeren med virkning fra den. januar 00 beskikket landsdommer Jens Rosenløv, Østre Landsret, retspræsident Niels Waage, Retten i Roskilde, og professor cand. scient. pol. Jørgen Grønnegård Christensen, Aarhus Universitet, som medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse for en periode af år. Retsassessor Brian Pedersen og uddannelseskonsulent Inger Lis Andresen er blevet genbeskikket. Højesteretsdommer Poul Søgaard og dommer Birgitte Holmberg Pedersen er genvalgt som henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen.

11 Bedre ydelser venter at få ved mødet med Danmarks Domstole. Domstolsstyrelsen tillægger brugernes vurdering af retternes ydelser herunder den ydede service væsentlig betydning. Derfor har vi i 00 i samarbejde med retterne forberedt den landsdækkende brugerundersøgelse, som vi gennemfører i marts 00. Effektivitet Domstolsstyrelsen har i 00 taget en række initiativer med det formål at opfylde vores målsætning om høj effektivitet og dermed ikke mindst at nedbringe retternes sagsbehandlingstider. Vi har på en række møder i 00 opfordret dommerne til i højere grad at styre forberedelsen af civile sager aktivt. Sagsbehandlingstiden i civile sager er i meget høj grad afhængig af den måde og dermed den tid, advokaterne bruger til at forberede sagen, fra den er indbragt for retten, og indtil domsforhandlingen kan afholdes. En mere aktiv styring af processen fra dommerside kan viser vores tidligere pilotforsøg nedbringe forberedelsestiden. Styrelsens opfordring synes at have virket, idet det er lykkedes retterne at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i domsforhandlede sager ved byretterne. Vi forventer, at den positive udvikling fortsætter i 00. Sagsbehandlingstiderne ved de overordnede retter er forsat lange. Efter styrelsens opfattelse er en væsentlig forbedring ikke mindst ved Højesteret afhængig af en retskredsreform med tilhørende ændring af retsplejeloven, således at alle civile sager i fremtiden som udgangspunkt starter i byretterne, og således at Højesteret alene skal behandle sager af principiel betydning. Styrelsen har derfor i 00 ved flere lejligheder over for Justitsministeriet understreget betydningen af, at der gennemføres en sådan retskredsreform.

12 . Forandringer på dagsordenen I regeringsgrundlaget fra februar 00 indgår gennemførelsen af en retskredsreform og en tinglysningsreform. Danmarks Domstole står således over for store forandringer i de kommende år. Vi forventer en grundlæggende modernisering af hele organisationen, som vil få betydning for domstolenes brugere og ansatte i årene fremover. Selvom vi har forandringerne foran os, er de så omfattende, at vi allerede i 00 begyndte overvejelser om, hvorledes vi skal gribe arbejdet an. Overvejelserne har særlig vedrørt de initiativer, som styrelsen skal sætte i værk allerede i forberedelsesfasen af henholdsvis en retskreds- og en tinglysningsform. Det er initiativer, der skal ruste både styrelsen og alle i Danmarks Domstole til at håndtere og gennemføre de forventede reformer på den mest hensigtsmæssige måde. Retskredsreform Domstolsstyrelsen har gentagne gange støttet forslagene fra Domstolenes Strukturkommission og Retsplejerådet om en retskredsreform og en omlægning af instansordningen. Forslagene vil, hvis de gennemføres, indebære en påkrævet modernisering af domstolsstrukturen, som blandt andet vil muliggøre en bedre kapacitetsudnyttelse, bedre faglige miljøer og bedre bygningsmæssige rammer. For brugerne vil det betyde kvalitets- og serviceforbedringer på en række områder og kortere sagsbehandlingstider. For Danmarks Domstole er det væsentligt, at det primære mål med en retskredsreform bliver at skabe grundlaget for et fremtidigt domstolssystem, der både er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt og effektivt. Domstolene skal i fremtiden i rammer, som er tidssvarende, funktionelle og brugervenlige, kunne løfte de opgaver, som domstolene skal varetage i et moderne samfund. Indretningen af fremtidens byret Til forberedelserne af den forventede retskredsreform hører også den praktiske indretning af fremtidens byret. For at være på forkant med dette store arbejde nedsatte Domstolsstyrelsen i november en arbejdsgruppe om lokalebehovet ved fremtidens byret. Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i blandt andet Strukturkommissionens betænkning nr. /00 og Retsplejerådets betænkninger om reform af den civile retspleje beskrive lokalebehovet og -anvendelsen i forbindelse med indretning eller nyopførelse af en retsbygning for en byret med seks til otte dommere. Redegørelsen skal være færdig den. april 00. Det er styrelsens håb, at en retskredsreform og etableringen af nye bygningsmæssige rammer vil gøre det muligt samtidigt at etablere handicapadgang og de længe efterspurgte separate ventelokaler for vidner, domsmænd m.fl., således at de ikke længere, som tilfældet i dag er ved mange retter, skal vente sammen med de tiltalte og disses eventuelle bekendte. Tinglysningsreform Tinglysningsudvalget blev nedsat af justitsministeren i efteråret 00 og fik blandt andet til opgave at undersøge mulighederne for at indføre en fuldstændig papirløs tinglysningsordning. I forbindelse med disse overvejelser skal udvalget også undersøge, om det samtidig hermed vil være hensigtsmæssigt helt eller delvist at centralisere og eventuelt privatisere tinglysningen. Domstolsstyrelsen er repræsenteret i og har leveret sekretariatsbistand til Tinglysningsudvalget. Udvalget har drøftet fordele og ulemper ved at omorganisere tinglysningen for eksempel ved at placere tinglysningen i et eller flere større tinglysningscentre i forbindelse med indførelsen af papirløs tinglysning. Udvalget nåede ikke at afslutte sine overvejelser i 00, da udvalget blandt andet afventede en konsulentanalyse af de økonomiske konsekvenser af en tinglysningsreform. Analysen blev imidlertid ikke færdig i 00. Udvalget fortsætter sine drøftelser i 00. Domstolsstyrelsen har i 00 brugt en del tid på at informere de ansatte ved retterne om fremdriften i udvalgets arbejde. Styrelsen vil forsætte hermed i 00, da tinglysningens uafklarede situation for-

13 ståeligt medfører en del usikkerhed blandt de ansatte ved retterne. Bygningsoverdragelse Retsbygningerne skal danne en værdig og funktionel ramme om retternes arbejde. Utilstrækkelige bevillinger har i en årrække medført, at det ikke har været muligt at vedligeholde og forbedre retsbygningerne i fornødent omfang. I september 00 traf Domstolsstyrelsens bestyrelse på den baggrund beslutning om at indgå aftale med Finansministeriet om at overdrage domstolenes bygninger over m til Slots- og Ejendomsstyrelsen med virkning fra den. januar 00. Bestyrelsens beslutning betyder, at bygningerne nu er omfattet af den statslige ejendomsadministrationsordning. Ordningen indebærer, at Slots- og Ejendomsstyrelsen overtager ejerskabet og de forpligtelser vedrørende udvendig vedligeholdelse mv., som almindeligvis påhviler en udlejer. Til gengæld får domstolene bevilling til at betale husleje til Slots- og Ejendomsstyrelsen.

14

15 Forandringer på dagsordenen Efter aftalen med Finansministeriet får Slots- og Ejendomsstyrelsen bevilling og pligt til over de næste fire år at udføre genopretningsarbejder for de bygninger, som man ifølge forslaget i Strukturkommissionens betænkning /00 forventer vil blive anvendt efter en gennemførelse af en retskredsreform. Der vil yderligere blive afsat bevilling til genopretning af de resterende bygninger, hvis der ikke inden den. januar 00 er truffet beslutning om en retskredsreform. Overdragelsen af bygningerne til Slots- og Ejendomsstyrelsen giver således mulighed for, at Danmarks Domstoles bygninger får indhentet et betragteligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Forenklet inkassoproces En projektgruppe i Domstolsstyrelsen og repræsentanter for retterne har i 00 arbejdet med at gennemføre en ny forenklet inkassoproces, som trådte i kraft den. januar 00. Det var et forslag fra Retsplejerådet, som var baggrunden for Folketingets vedtagelse af nye regler i retsplejelovens kapitel a. Med den forenklede inkassoproces skal det blive lettere, hurtigere og billigere for brugerne at inddrive pengekrav på højst kr. (excl. renter og omkostninger) i de tilfælde, hvor skyldner ikke protesterer mod kravet. Den forenklede inkassoproces betyder især: At kreditor kun skal rette én henvendelse til byretten, nemlig til fogedretten. At kreditor kun skal udfylde og indsende én blanket en såkaldt betalingspåkravsblanket. At kreditor i betalingspåkravsblanketten på forhånd skal angive, hvilke processkridt (fortsat udlæg eller fortsat civil retssag) kreditor ønsker afhængig af, om skyldneren måtte komme med indsigelser eller ej. Sagerne vil typisk forløbe således, at fogedretten giver betalingspåkravet en påtegning, hvis skyldner som forventet ikke kommer med indsigelser. Betalingspåkravet får herefter samme bindende virkning (retskraft) som en dom. Bagefter iværksætter fogedretten et udlæg mod den skyldner, som er enig i kravet. Med ændringen kan kreditor således nøjes med at føre én sag ved retten. Det er modsat tidligere, hvor kreditor først skulle indlevere en stævning til civilretten og efterfølgende efter afsigelse af dom fortsætte sagen i fogedretten. Regnskabsreform 00 stod også i regnskabsreformens tegn for Domstolsstyrelsen. Baggrunden var Finansudvalgets beslutning om, at statens regnskaber pr.. januar 00 udarbejdes efter samme princip, som man benytter i private virksomheder. Meget kort fortalt går det ud på at fordele udgifterne til ydelser og anskaffelser i takt med, at de bliver brugt. Projektet tog udgangspunkt i en række vejledninger fra Økonomistyrelsen, der løbende blev redigeret centralt, efterhånden som erfaringerne fra andre statsinstitutioner blev indsamlet. Som udgangspunkt var det en stor udfordring at lave en åbningsbalance for hele retsvæsenet. Det vil i praksis sige at opgøre alle eksisterende værdier pr.. januar 00. Øvelsen blev gennemført i et samarbejde mellem Domstolsstyrelsen, Retten i Tårnby og Retten i Roskilde. I foråret blev alt inventar ved de to retter optalt og værdiansat. Det førte blandt andet til, at antallet af hyldemeter arkiv i kælderen under Retten i Roskilde blev opgjort til.0 m! Senere blev kravet dog lempet, og en bagatelgrænse på gjorde den del af projektet noget lettere. Samlet set blev konsekvensen af regelsættet, at reformen kun får en beskeden administrativ betydning for den enkelte rets dagligdag og administration. Reformen får til gengæld stor betydning for de centrale midler, der bliver administreret af Domstolsstyrelsen: Køb af it-udstyr, udvikling af sagsbehandlingssystemer, vedligeholdelsesarbejder ved retterne mv. De muligheder, der ligger i reformen for at fordele store udgifter over mange år, bliver for alvor en realitet, når også statens bevillinger bliver baseret på et omkostningsprincip. Det sker med en budgetreform pr.. januar 00, og først herefter kan man endelig sige, at arbejdet med forberedelsen af regnskabsreformen er afsluttet.

16 . Kommunikationen er afgørende Åbenhed, dialog og samarbejde. Sådan lyder Danmarks Domstoles kerneværdier, som skal konkretiseres i det daglige arbejde. God kommunikation er slet og ret et middel til, at vi udadtil kan fremstå som en åben og troværdig organisation. Men kravene til vores evne til at kommunikere bliver hele tiden større. Domstolenes rolle i samfundet kræver, at vi er opmærksomme på samfundets, herunder journalisternes øgede krav til domstolene om hurtig og let tilgængelig information. Det var baggrunden for, at Kommunikationsudvalget for Danmarks Domstole den. november 00 mødtes med en række journalister fra de landsdækkende medier. Formålet med mødet var udelukkende at høre journalisternes ønsker til samarbejdet med Danmarks Domstole. Deres budskab var klart: Vi kan blive endnu bedre til at håndtere pressens krav om hurtig og effektiv adgang til information. Journalisterne ønsker blandt andet adgang til flere statistiske data, flere informationer på retternes hjemmesider og mulighed for at filme fra retssalen fem til ti minutter, før retssagen begynder, og når et anklageskrift bliver læst op. Der blev også udtrykt ønske om faste pressekontaktpersoner ved retterne. Domstolsstyrelsen har på den baggrund etableret et netværk af kontaktpersoner for, i første omgang, de ti største retter. Netværket har til formål at fungere som bindeled både mellem Domstolsstyrelsen og den enkelte ret og imellem retterne. Det kan navnlig være nyttigt i forbindelse med henvendelser til og fra pressen, udveksling af erfaringer om god eller dårlig kommunikation og andre kommunikationsmæssige spørgsmål. Kommunikationspolitik Det er nu godt to år siden, at Danmarks Domstole fik en kommunikationspolitik. Eksternt skal politikken sikre bred, saglig og imødekommende information om afgørelser og andre forhold, der har pressens og offentlighedens interesse. Udbygningen af Danmarks Domstoles hjemmesider og etableringen af et netværk af pressekontaktpersoner er led i virkeliggørelsen af denne politik. For at følge op på vores kommunikationspolitiske målsætninger er det nødvendigt, at vi løbende både internt og eksternt undersøger og vurderer, hvordan det står til med vores kommunikation blandt andet ved målinger. At vi sikrer os kendskab til medarbejdernes kommunikationsønsker og -behov og ikke mindst ved, hvordan offentligheden vurderer domstolenes evne til at formidle målrettet og effektivt. Dette er baggrunden for, at vi i 00 holdt møde med massemedierne om deres informationsbehov, og at vi i 00 gennemfører en landsdækkende brugerundersøgelse af retternes virksomhed. Sprogpolitik Et tidssvarende sprog er udtryk for kvalitet og en forudsætning for en målrettet og effektiv kommunikation. 00 stod derfor også i sprogets tegn. Vores godt to år gamle sprogpolitik skal således være med til at sikre, at breve og andre tekster bliver skrevet i et enkelt, klart og forståeligt sprog så enhver, teksten henvender sig til, let kan læse og forstå den. Retterne bruger i vid udstrækning standardtekster i forbindelse med for eksempel indkaldelser og vejledninger. For mange borgere vil det være det første møde med domstolene, og det er derfor særlig vigtigt, at disse tekster lever op anbefalingerne i sprogpolitikken. Med udgangen af 00 blev arbejdet med at redigere domstolenes mange standardtekster i overensstemmelse med sprogpolitikken færdiggjort. Sprogpolitikken møder stor interesse fra både det private erhvervsliv og andre offentlige institutioner både herhjemme og i de øvrige nordiske lande. Publikation om Danmarks Domstole Organisationens kommunikation skal også bidrage til at udbrede kendskabet til Danmarks Domstole og vores opgaver. På den baggrund udgav Domstolsstyrelsen i september 00 publikationen: Danmarks Domstole en organisation i udvikling. Publikationen har til formål at give især nye medarbejdere mulighed for let og hurtigt at få indblik i organisationen Danmarks Domstole. Til dette indblik hører et kendskab til, hvad det er for en udviklingsproces, vi har været igennem i de første fem

17 år af organisationens levetid og hvor vi står nu. Publikationen er desuden beregnet til at ligge i retternes venteværelser og blive udleveret til pressen, samarbejdspartnere og interesserede borgere. Vejledning om aktindsigt Den. juli 00 trådte nye regler om offentlighed i retsplejen i kraft. Formålet med reglerne er at sikre den størst mulige åbenhed og indsigt i domstolenes arbejde. Det er sket ved at udvide adgangen til aktindsigt ved domstolene og i øvrigt modernisere retsplejelovens regler om offentlighed i civile sager og straffesager. Reglerne omfatter en videregående adgang til aktindsigt for pressen. For at lette arbejdet i retterne og for at lette vejledningen af brugerne har Domstolsstyrelsen udarbejdet en vejledning om aktindsigt, som desuden er sendt til journalister ved de landsdækkende medier. Internationale besøg Domstolsstyrelsen har også i 00 lukket dørene op for flere internationale besøg.

18 Et besøg og et indblik i, hvordan uafhængige domstole fungerer i et land som Danmark, kan give inspiration til yderligere reformer i lande, der ikke har samme tradition for et stærkt domstolsvæsen. Samtidig kan erfaringer fra udlandet give vigtige input og perspektiver på vores eget retssystem. I 00 har vi blandt andet haft besøg fra Kirgisistan, Tajikistan og Slovakiet. Emnerne for disse besøg har, udover et indblik i det danske domstolsvæsen, været uddannelse, værdier og personalepolitikker. I løbet af 00 har vi desuden i samarbejde med Dansk Institut for Menneskerettigheder arrangeret tre-ugers uddannelsesforløb for tre delegationer af vietnamesiske dommere. De blev introduceret til det danske retssystem og Danmarks arbejde med menneskerettigheder. Delegationerne besøgte både byretter og overordnede retter samt Domstolsstyrelsen, og deres evalueringer af forløbet viste stor tilfredshed. Domstolsstyrelsen har i 00 i betydeligt omfang deltaget i nordisk domstolsadministrativt samarbejde og i tilsvarende europæisk samarbejde i European Network of Councils og i uddannelsesmæssig sammenhæng i European Judicial Training Network.

19 . It bliver fremtidssikret Digitalisering af kommunikation og sagsbehandling bliver også ved Danmarks Domstole et væsentligt element i de kommende års organisationsudvikling. Digitaliseringen vil indebære betydelige fordele for brugerne i kommunikationen med domstolene, men vil samtidig kunne bidrage til at effektivisere sagsbehandlingen ved domstolene. Medarbejderne ved Danmarks Domstole anvender allerede i dag i stor udstrækning it-værktøjer til at understøtte det daglige arbejde i retten. Langt hovedparten af programmerne er desværre udviklet på en it-platform, som ikke tillader Danmarks Domstole at gennemføre den nødvendige modernisering, herunder digitalisering af arbejdsgange og kommunikation med omverdenen. Derfor arbejder Domstolsstyrelsen intenst på at overflytte funktionerne fra de nuværende programmer til en ny, tidssvarende it-platform baseret på moderne anerkendte standarder. Skiftet til en ny it-platform bliver gennemført ved en trinvis overflytning og modernisering af de systemer, der understøtter de enkelte sagsområder. Det er en proces, der har præget 00, og som vil fortsætte i de kommende år. Moderniseringen indebærer, at der med tiden også bliver åbnet teknisk mulighed for at gennemføre digital kommunikation med sagens parter, myndigheder og andre, der er relevante aktører. Vedtagelsen af reglerne om digital kommunikation i retsplejen åbner op for dette, men det er forudsat i reglerne, at gennemførelse skal ske i takt med moderniseringen af it-systemerne. Den nødvendige modernisering af it-understøttelsen af retternes arbejde omfatter ikke kun nye systemer. Som i de foregående år er der i 00 også blevet gennemført en udskiftning af pc-arbejdspladser, og det er forventningen, at domstolene i 00 vil være på et niveau, der tåler sammenligning med andre offentlige organisationer. Dødsbosager I løbet af 00 blev behandlingen af dødsbosagerne ved byretterne også understøttet af et selvstændigt it-system. Det betyder, at samtlige sagsområder nu er understøttet af it-systemer, der indeholder funktioner rettet specifikt mod det relevante sagsområde. Rettens medarbejdere får nu bedre muligheder for at lave en effektiv sagsbehandling på dette område. Fogedsager Domstolsstyrelsen fik i efteråret 00 leveret et nyt system til behandling af fogedsager. Systemet er opbygget ved hjælp af moderne anerkendte udviklingsværktøjer og efter retningslinierne fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Derved sikrer man, at systemet er åbent, og at det let kan kommunikere både med andre af domstolenes kommende it-systemer og med omverdenen. Efter leveringen skal systemet testes, og vi forventer, at det kan blive taget i brug i retterne i løbet af 00. Civile sager og straffesager Byretter, Sø- og Handelsretten, landsretter og Højesteret anvender flere forskellige systemer til behandling af civile sager og straffesager. Moderniseringen af disse systemer er nødvendig, da de alle hviler på en utidssvarende it-platform, der ikke tillader domstolene at indføre digital kommunikation med sagens parter. Domstolsstyrelsen har derfor indledt et arbejde, som skal føre frem til etableringen af et nyt og fælles it-system til behandling af civile sager og straffesager ved alle instanser. I løbet af 00 har medarbejdere fra alle instanser således formuleret nogle krav til de funktioner, som et nyt system skal indeholde for at understøtte sagsbehandlingen på en effektiv måde og samtidig danne grundlag for en efterfølgende digitalisering af kommunikationen med sagens parter. Det er hensigten at Domstolsstyrelsen i løbet af 00 kan udarbejde en egentlig kravspecifikation til brug for et eventuelt EU-udbud. Nyt intranet Arbejdet med at skabe grundlaget for et nyt intranet for Danmarks Domstole er fortsat i 00. Formålet med et nyt intranet er overordnet at medvirke til at gøre organisationen mere effektiv.

20 Domstolsstyrelsen har med udgangspunkt i forslag fra en følgegruppe med interesserede repræsentanter fra retterne formuleret en vision om en intranetportal, der medvirker til at gøre kommunikationen i Danmarks Domstole bedre, er den primære indgang til information i Danmarks Domstole, indgår som det samlende medium for erfaringsudveksling og kompetenceudvikling i Danmarks Domstole, udgør et væsentligt element i Danmarks Domstoles bestræbelser på at digitalisere samarbejde og kommunikation, og som på sigt skal bidrage til at effektivisere arbejdsgange ved øget digitalisering og ved etablering af bedste praksis på relevante områder. Denne vision har været omdrejningspunktet for udarbejdelse af en kravspecifikation og gennemførelse af et EU-udbud af en intranetportal til Danmarks Domstole. Der er på det grundlag indgået en kontrakt med en leverandør om levering af intranetportalen. Det er nu forventningen, at Danmarks Domstole får en intranetportal i efteråret 00. Intranetportalen vil være opbygget fleksibelt over for eventuelle strukturændringer og skal indgå som et vigtigt kommunikationsværktøj til støtte ved etableringen af en ny struktur. Det gælder den generelle kommunikation, som har betydning for hele organisationen. Men intranetportalen vil også være af stor betydning for at sikre kommunikation på tværs af de retter, som senere skal lægges sammen til én ret ved en strukturændring. Endelig er det tanken, at intranetportalen på længere sigt skal være den primære indgang til de fleste it-systemer i Danmarks Domstole. Dette vil ske ved en gradvis udvikling, hvor de mest oplagte gevinster vil blive realiseret først.

21 . God trivsel giver de bedste resultater Et godt arbejdsmiljø giver ikke bare mere tilfredse og glade medarbejdere. Det skaber i høj grad også synlige resultater på bundlinjen. Derfor skal god trivsel af flere årsager være en klar ledelsesmæssig prioritering. Der skal kort sagt være en rød tråd mellem ledelse og vision, værdier og målsætninger for Danmarks Domstole. De initiativer, som Domstolsstyrelsen sætter i værk, skal ses i det lys. God ledelse betyder mere end nogensinde før og vil for Danmarks Domstole være af afgørende betydning for en succesfuld gennemførelse af en domstolsreform. Ledelseskonference Forandringer var da også i centrum, da styrelsen i 00 afholdt den årlige ledelseskonference for embedscheferne. På konferencen skulle embedscheferne bidrage med input til ledelsesmæssige fokusområder for 00. De gennemgående temaer var, at det i en tid med udsigt til reformer mere end nogensinde er vigtigt, at lederen udøver aktivt lederskab med fokus på at forberede medarbejderne bedst muligt på forandringer. Fokusområdet for 00 er aktiv forandringsledelse. Styrelsen præsenterede desuden et udkast til ny ledelsespolitik på konferencen med henblik på at kunne inddrage embedschefernes bemærkninger i politikken. Udkastet adskilte sig fra den tidligere ledelsespolitik ved at være mere handlingsorienteret og at inddrage nye fokusområder på baggrund af trivselsundersøgelsen og Statens personale- og ledelsespolitik. Politikken er efterfølgende godkendt i Hovedsamarbejdsudvalget. Lederuddannelser På baggrund af trivselsundersøgelsen i 00 blev der udpeget flere indsatsområder, som styrelsen i løbet af 00 har arbejdet videre med. Undersøgelsen understregede netop ledelse som det væsentligste indsatsområde. Derfor har vi i 00 udbudt tre nye lederuddannelser: Mellemlederuddannelse for kontormedarbejdere og jurister. Det personlige lederskab for dommere ved kollegiale retter. Personalestyrelsens lederuddannelse: Klar til ledelse. De to førstnævnte uddannelser er skræddersyet til domstolene, mens Klar til ledelse er et fællesstatsligt lederudviklingsprogram for nye ledere. Som én af de få statslige institutioner har et antal kontormedarbejdere og jurister fra Danmarks Domstole gennemført Klar til ledelse. I 00 fik vi støtte fra Udviklings- og omstillingsfonden under Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling til at gennemføre mellemlederuddannelsen. Det sidste hold Synlig Leder er under uddannelse. Langt over halvdelen af vores embedschefer har herefter gennemgået en uddannelse, som har dannet et solidt fundament for den fortsatte ledelsesmæssige udvikling ved domstolene. Sygefraværspolitik Trivselsundersøgelsen afdækkede også området arbejdspres som et nyt indsatsområde. Personalepolitisk Udvalg besluttede i denne forbindelse, at det var vigtigt at fokusere på, at Danmarks Domstole har et større sygefravær end gennemsnittet i staten. For at skabe åbenhed og opmærksomhed omkring problemet har vi udarbejdet en sygefraværspolitik. Politikken koncentrerer sig i al væsentlighed om at nedbringe det sygefravær, som man kan henføre til arbejdsforholdene i bred forstand. Trivselsundersøgelsen viser således, at der er en vis sammenhæng mellem lav trivsel og højt sygefravær. Politikken kan ses på Personalepolitik Statens personale- og ledelsespolitik indebærer, at personalepolitikken skal revideres hvert andet år. Danmarks Domstoles delpersonalepolitikker blev i vid udstrækning vedtaget i 00 på baggrund af Danmarks Domstoles målsætninger.

22 Det har indebåret, at Personalepolitisk Udvalg har revideret følgende personalepolitikker 00: Personalepolitisk målsætning. Ledelsespolitik. Politik om det rummelige arbejdsmarked. Ligebehandlingspolitik. Kompetenceudviklingspolitik (revideret af uddannelsesudvalgene). Politikkerne kan læses på Ved revisionen har udvalget taget afsæt i de indsatsområder, som vi har udpeget på grundlag af trivselsundersøgelsens resultater (ledelse, udvikling, indflydelse, samarbejde og arbejdspres). De største indholdsmæssige ændringer er foretaget i den personalepolitiske målsætning. Som noget nyt fastlægger den personalepolitiske målsætning fire fokusområder for personalepolitikken: Kompetente medarbejdere, god ledelse, mangfoldighed og kompetenceudvikling. Livsfasepolitik Livsfasepolitikken trådte i kraft i 00. Den blev til under inspiration fra et seniornetværk, som repræsentanter fra personaleorganisationerne og Domstolsstyrelsen har deltaget i. Netværket er etableret af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling og består af repræsentanter for forskellige statslige institutioner Netværket har holdt i alt seks møder, hvor oplægsholdere er kommet med forskellige vinkler på udformningen af og arbejdet med en senior- eller livsfasepolitik. Under netværksforløbet udarbejdede vi livsfasepolitikken for Danmarks Domstole, og vi har brugt netværket som sparringspartner til, hvordan livsfasepolitikkens afsnit om seniorer kan blive videreudviklet. De øvrige netværksdeltagere er i den forbindelse blevet inspireret af vores arbejde. Vi blev derfor bedt om at præsentere vores livsfasepolitik på en afsluttende konference arrangeret af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling for alle statens institutioner under temaet: Slip seniorerne løs! kompetenceudvikling af seniorer, hvorfor, hvad og hvornår. Efterfølgende har vi medvirket i forskellige interviews om seniorpolitik arrangeret af blandt andet Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling og Beskæftigelsesministeriet. 0

23 God trivsel giver de beste resultater

24 Del

25 . Straffesager. Byretterne. Generelt I perioden fra 00 til 00 er antallet af modtagne straffesager steget med knap %. Tendensen fra 00 til 00, hvor antallet af modtagne straffesager steg med ca. %, er derfor fortsat. Antallet af afsluttede straffesager er steget med,% fra 00 til 00. Den fortsatte stigning i antallet af modtagne sager har betydet, at antallet af verserende sager på ny er steget. Tabel. Verserende sager, modtagne sager og afsluttede sager (ekskl. Færøerne og Grønland) Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Stigningen i antal modtagne sager i 00 er i vidt omfang båret af kategorien sager uden domsmænd. Antallet af modtagne sager uden domsmænd steg således med,% fra 00 til 00. De såkaldte bødesager udgør mere end tre fjerdedele af det samlede antal sager inden for sagskategorien sager uden domsmænd. Antallet af modtagne domsmandssager, der generelt er den mest ressourcekrævende sagstype, steg fra 00 til 00 med,%. Antallet af modtagne tilståelsessager faldt med 0,%. Stigningen i antal afsluttede sager i 00 viser generelt den samme tendens som i relation til antal modtagne sager. Antallet af afsluttede sager med domsmænd er faldet med 0,%. Antallet af afsluttede sager uden domsmænd er steget med,%. Antallet af afsluttede tilståelsessager er faldet med,%. Det fremgår af figur., at mere end 0% af de almindelige straffesager i 00 blev afsluttet inden for måneder. Det fremgår også, at % af sagerne blev afsluttet inden for et halvt år. Endvidere blev,% af sagerne afgjort inden for måneder. Derved er det lykkedes domstolene at fastholde det gode resultat fra 00 på dette område. De opstillede mål for sagsbehandlingstiden i almindelige straffesager er, at 0% af sagerne skal være afsluttet inden for måneder og % inden for måneder. Dette mål har domstolene realiseret. For 00 blev der specifik fastsat et mål om, at sagsbehandlingstiden på straffesagsområdet skulle forkortes yderligere, herunder særligt således at en større procentdel af sagerne afgøres på under og måneder. Det er ikke lykkedes at opfylde dette mål. I 00 blev,% og,% af sagerne afsluttet på under henholdsvis og måneder. De tilsvarende tal for 00 var,0% og,%. Ved fastsættelsen af dette mål var vi dog opmærksomme på, at det kunne blive vanskeligt at realisere målet, hvis stigningen i antallet af modtagne sager fortsatte. Det har været tilfældet, hvilket er forklaringen på, at sagsbehandlingstiden desværre ikke er blevet yderligere forbedret. Det er imidlertid tilfredsstillende, at det til trods for en fortsat stigning i antallet af modtagne straffesager er lykkedes at fastholde de en gang realiserede mål om, at 0% af sagerne skal behandles inden for måneder og % inden for måneder. Figur. Afgørelsestid for almindelige straffesager. Procentdel af sagerne afgjort inden for henholdsvis, og måneder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Alm. sager u/ mdr. Alm. sager u/ mdr. Alm. sager u/ mdr.. Oplysningerne trækkes fra domstolenes sagsbehandlingssystemer. Der kan være mindre unøjagtigheder som følge af ændrede registreringer og løbende ændringer af it-systemerne..der foreligger ikke oplysning om, hvor stor en procentdel af sagerne, der var afsluttet inden måneder, fra tidligere end 00.

26 Det er fortsat styrelsens vurdering, at det på sigt vil være muligt at forkorte sagsbehandlingstiden i straffesager yderligere. Samtidig bør man dog holde sig for øje, at der altid vil være et vist antal straffesager med en afgørelsestid på mere end måneder, herunder inden for gruppen af sager om økonomisk kriminalitet. Målet for 00 er: At fastholde de nuværende andele af almindelige straffesager, der afgøres inden for henholdsvis og måneder. Landsretterne. Vestre Landsret Vestre Landsret har i 00 modtaget. straffesager (ekskl. kæresager). Det svarer til niveauet for 00. I 00 blev der afsluttet. sager, hvilket er en lille stigning i forhold til 00. Sagsbeholdningen er blevet forøget til i alt 0 sager. Det er en stigning på knap %. Antallet af modtagne nævningesager, der generelt er de mest tidskrævende sager ved landsretterne, er fra 00 til 00 faldet fra sager til sager. Antallet af modtagne nævningesager i 00 var ekstraordinært stort. Antallet af modtagne nævningesager i 00 er fortsat højere end normalen for tidligere år. Landsretten har afsluttet nævningesager i 00, hvilket også er et stort antal i forhold til tidligere år. Tabel. Sagsbeholdning pr.. december, modtagne sager og afsluttede sager for henholdsvis alle sager ekskl. kæresager og kæresager Alle sager ekskl. kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Østre Landsret Østre Landsret har i 00 modtaget knap 0 flere straffesager (ekskl. kæresager) end i 00. Det svarer til en stigning på ca. %. Antallet af afsluttede sager (ekskl. kæresager) er reduceret med lige knap %. Som følge heraf er sagsbeholdningen blevet forøget med omkring 0 sager svarende til en stigning på godt %. Der er i 00 modtaget nævningesager. Der er tale om et ekstraordinært stort antal, idet antallet af modtagne nævningesager den seneste årrække har ligget omkring 0. I 00 blev der afsluttet nævningesager. I 00 blev der både modtaget og afsluttet 0 nævningesager.. Yderligere oplysninger og uddybende bemærkninger fra de overordnede retter kan ses på hjemmesiderne og Der er valgt denne opdeling, da kæremål har en betydeligt kortere gennemløbstid end de øvrige sager. Som følge heraf er sagsbeholdningen meget lille i forhold til antallet af modtagne og afsluttede sager.

27 Straffesager Tabel. Sagsbeholdning pr.. december, modtagne sager og afsluttede sager for henholdsvis alle sager ekskl. kæresager og kæresager Figur. Udviklingen i antallet af modtagne og afsluttede nævningesager ved Vestre Landsret og Østre Landsret Alle sager ekskl. kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Kæresager Sagsbeholdning Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager Generelt om udviklingen ved landsretterne I årsrapporten for 00 blev der opstillet et mål for landsretterne om, at beholdningen af straffesager skulle nedbringes. Det har ikke været muligt for hverken Vestre Landsret eller Østre Landsret at realisere dette mål. Forklaringen på dette er, at de to landsretter har oplevet et øget antal nævningesager i de seneste år. Nævningesager er typisk meget ressourcekrævende at behandle. Ressourcetrækket bliver ikke mindre af, at nogle sager af sikkerhedsmæssige og pladsmæssige årsager skal behandles i særligt indrettede lokaler. Disse lokaler er oftest ikke beliggende i tilknytning til hovedtingsted eller bitingstederne VL modtagne VL afsluttede ØL modtagne ØL afsluttede Domstolsstyrelsen vurderer, at der fortsat er mulighed for at nedbringe sagsbeholdningen ved de to landsretter. Det stigende antal nævningesager kan dog på kort og måske også på lang sigt være til hinder for dette. Udviklingen vil derfor blive fulgt nøje. Figur. Indekseret udvikling i antallet af domsforhandlinger af mere end dages varighed i straffesager samt anvendt antal dage i alt i disse sager for Vestre Landsret og Østre Landsret. (000 = Indeks 0) VL Antal dage VL Antal dfh. ØL Antal dage ØL Antal dfh Jf. note.

28 Figur. viser, at der ved Vestre Landsret i 00 har været et lidt færre antal straffesager med en domsforhandling af mere end dages varighed. Det totale antal retsdage i disse sager er dog øget fra 00 til 00. Siden år 000 er der nærmest tale om en fordobling. Ved Østre Landsret har der også været et mindre fald i antallet af længerevarende domsforhandlinger. Ligesom ved Vestre Landsret har der dog været en stigning i antallet af retsdage anvendt i disse sager. De enkelte længerevarende sager er derfor blevet mere ressourcekrævende. Figur. Sagsbehandlingstid i måneder for afsluttede domsforhandlede straffesager ved Vestre Landsret og Østre Landsret Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Vestre Landsret er i. halvår steget til, måned. Ved Østre Landsret er sagsbehandlingstiden i samme periode også steget, så den gennemsnitligt var, måned pr. sag. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at de seneste års gode udvikling i sagsbehandlingstiderne er vendt. Det øgede antal nævningesager har dog utvivlsomt lagt beslag på en del ressourcer, hvilket er en væsentlig del af årsagen til, at udviklingen inden for sagsbehandlingstiderne ikke har kunnet fastholdes. Således bliver sagsbehandlingstiden generelt længere, når forberedelses- og berammelsestiden forlænges ved, at de tunge nævningesager lægger beslag på et øget antal personaleressourcer og retssale. Landsretternes mål for 00 er at nedbringe beholdningen af straffesager, og at reducere sagsbehandlingstiden i domsforhandlede straffesager ved landsretterne. Højesteret Antallet af modtagne og afsluttede straffeanker er steget fra 00 til 00. En af årsagerne hertil kan være det øgede antal nævningesager ved landsretterne. Både antallet af modtagne og afsluttede straffekæremål er derimod reduceret. Tabel. Antal modtagne og afsluttede sager ved Højesteret fordelt efter straffeanker og straffekæremål Straffeanker VL ØL Modtagne Afsluttede sager sager Straffekæremål Modtagne Afsluttede sager sager Bortset fra civile sager og straffesager behandler Højesteret også hvert år et antal såkaldte andragender. De sidste par år har antallet af andragender pr. år været ca På landsretternes hjemmesider findes mere detaljerede oplysninger om sagsbehandlingstiden inden for de enkelte sagstyper inden for straffesagerne.. Landsretterne arbejder selv med mere specifikke mål, der kan ses på og målsætninger 00.

29 Straffesager Det samlede antal verserende sager ved Højesteret dvs. omfattende både civile sager, straffesager og andragender var ved udgangen af 00 i alt sager. I forhold til 00 er der tale om en stigning på,%. Figur. Sagsbehandlingstid (i dage) ved Højesteret i henholdsvis straffekæremål og straffeanker med domsforhandling Tabel. Afsluttede sager ved Den Særlige Klageret fordelt på sagskategorierne genoptagelse, disciplinærsager, kæresager og i alt Afsluttede sager Genop- Dommer- Kære- I alt tagelse sager sager Inden for kategorien disciplinærsager er antallet af 0 afsluttede sager steget med mere end 0% fra 00 til 00. I forhold til år 00 er der nærmest tale om en fordobling af antallet af afsluttede disci- 0 plinærsager. Der er således en tendens til, at flere 0 klager over adfærd m.v. hos dommere og domstol- 0 0 Straffekæremål sjurister. Der er dog ikke en tendens til, at der i stigende omfang træffes afgørelser, hvor klageretten udtaler kritik af dommere og øvrige domstolsjuris- 0 0 Straffeanker med dfh. ter Sagsbehandlingstiden for straffeanker med domsforhandling er i 00 steget lidt i forhold til 00, idet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 00 var 0 dage. Sagsbehandlingstiden er for straffekæremål reduceret fra gennemsnitligt 0 dage i 00 til dage i 00.. Den Særlige Klageret Den Særlige Klageret, der har sekretariat i Højesteret, har afsluttet en del flere sager i 00 end i 00. Antallet af afsluttede sager er således steget med lige knap 0%.. Andragender er en fællesbetegnelse for visse anmodninger, der fremsættes både inden for den civile retspleje og inden for strafferetsplejen, eksempelvis i medfør af retsplejelovens, stk. (appel af delafgørelser),,, stk., (appel efter appelfristens udløb),, stk., (kære af delafgørelser), (ekstraordinær genoptagelse eller anke), og inden for strafferetsplejen, eksempelvis i medfør af, stk.,, stk., og, stk., (opsættende virkning af appel eller af ansøgning om procesbevilling).. Den Særlige Klageret behandler og påkender forskellige typer af sager, herunder blandt andet begæringer om genoptagelse af en straffesag samt klager m.v. over juridisk personale ved domstolene. Placeringen under statistikken på straffesagsområdet er derfor et valg, der er truffet. Placering kunne også være sket under statistikken for civile sager.

30 Figur. Antal afsluttede sager ved Den Særlige Klageret inden for kategorierne genoptagelse, disciplinærsager, kæresager og i alt I alt Kæresager (, ) Disciplinærsager Genoptagelse

31 . Civile sager. Byretterne Antallet af modtagne civile sager ved byretterne er fra 00 til 00 steget med,%. Til sammenligning var der fra 00 til 00 et fald på godt,%. Der er fra 00 til 00 sket en stigning i antallet af afsluttede sager på,% eller ca..00 sager. Fra 00 til 00 var der et fald på,%, hvilket formentlig var en følge af et øget antal afsluttede straffesager. I 00 er antallet af afsluttede straffesager på ny steget, men samtidig har der altså også været en stigning i antallet af afsluttede civile sager. Sagskategorierne almindelige sager, boligretssager og ægteskabssager dækker ca. % af det samlede antal civile sager. En nærmere analyse af disse områder viser, at antallet af sager, der i 00 er sluttet med dom eller forlig efter domsforhandling, tilsammen er forøget med 0,% i forhold til 00. Stigningen i antallet af afsluttede sager er således forholdsmæssigt mindre for så vidt angår disse normalt mere ressourcekrævende sager. Der er afsagt ca. 00 flere domme i ægteskabssager, medens der er et fald på nogenlunde samme størrelse i antallet af afsagde domme i almindelige sager og boligretssager. Der er blevet afsluttet ca..000 flere civile sager, end der er modtaget. Antallet af verserende sager er derfor blevet reduceret. Siden 00 er antallet af verserende civile sager blevet nedbragt med mere end 0%. Derved er mulighederne for at nedbringe sagsbehandlingstiden i navnlig de tvistige civile sager isoleret set forbedret, da en forudsætning for at opnå tilfredsstillende sagsbehandlingstider i domsforhandlede civile sager, er at bunken af verserende sager har en passende størrelse i forhold til personaleressourcerne. Tabel. Civile sager. Antal verserende sager, modtagne sager og afsluttede sager Verserende sager Modtagne Afsluttede pr.. december sager sager En analyse viser, at stigningen i antallet af modtagne civile sager i 00 ikke er jævnt fordelt inden for alle sagskategorier. En række områder skiller sig markant ud. Antallet af modtagne boligretssager er steget med knap %. Tilsvarende er antallet af værgemålssager og sager om isoleret bevisoptagelse steget med henholdsvis,% og,%. Antallet af modtagne faderskabssager er faldet med,%. Udviklingen i antallet af modtagne almindelige sager og ægteskabssager ligner den overordnede tendens for sagsudviklingen på området for civile sager. Siden. juli, hvor civile sager med en økonomisk værdi på op til mio. kr. har kunnet anlægges ved byretterne, har styrelsen løbende belyst udviklingen i antallet af sager med en sagsværdi på mere end / mio. kr. Disse såkaldt tunge sager var inden ændringen af instansordningen landsretssager i. instans. Tabel. Civile sager. Antallet af modtagne sager ved byretterne med en sagsværdi på mere end kr. Modtagne sager Indeks Som det fremgår af figuren er der sket en stigning i antallet af tunge sager ved byretterne på % siden 00. Antallet af modtagne tunge sager ligger i 00 på niveau med 00.. Oplysningerne trækkes fra sagsbehandlingssystemerne. Som følge af at der løbende sker rettelser/genåbnes sager, stemmer ændringen i antal verserende sager ikke helt overens med forskellen mellem modtagne og afsluttede sager.