Fra individ til organisation. udfordring der ligger i at løfte erfaringerne fra det ene byggeprojekt

Transkript

1 BygSoL Nyhedsbrev Samarbejde og Læring i Byggeriet Nr. 4 BygSoL i miniformat Indhold: På en byggeplads i Troense på Tåsinge har et team bestående af bygherre, entreprenør, arkitekt og håndværkere gennemført et BygSoL-projekt. De har bevist, at ideerne om læring og samarbejde på byggepladsen med stor succes kan overføres på et lille byggeri. En væsentlig landvinding, når man tænker på, at der i Danmark er mindre håndværksvirksomheder. Leder Side 2 Rejsegilde i Troense BygSoL på en anden måde Side 3 Læringens lange rejse. Interview med Henrik Davidsen Side 6 Nye medarbejdere Side 3-5 Side 8 Evalueringsskemaer på plads(en) Side 9 Fra individ til organisation Gule Mursten til BygSoL-folk BygSoL s konsulent Henrik Davidsen fortæller i et interview om den udfordring der ligger i at løfte erfaringerne fra det ene byggeprojekt til det næste. Det at føre læringen fra det ene byggeri med sig hjem og sige hvad er det vi skal forny os med her i firmaet for at gøre det bedre næste gang. - det er en lang rejse for dansk byggeri, siger han. Side 6-8 Evaluering på plads I disse dage går der nye evalueringsskemaer ud til BygSoL implementeringsprojekter. Afkrydsningsskemaerne, der skal udfyldes af alle medarbejdere, når de slutter af på byggepladsen, danner grundlag for dokumentation af projektet. Side 9-10 Side 10 BygSoL og EU hvad får vi for indsatsen Side 11 Ny deltager i BygSoL Vi skal samarbejde ikke gemme os Kalender Side 13 Side 14 Side 15 DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Socialfond

2 BygSoL s nyhedsbrev udkommer løbende i elektronisk format. Redaktion: Pernille Walløe (ansv.) og Niels Kristian Madsen, Teknologisk Institut, Ulla Plon (redaktør) Euroword A/S Grafisk lay-out: Niels Kristian Madsen Teknologisk Institut Grafisk ide: Jungersen Grafisk ApS Adresse: Teknologisk Institut/ Byggeri Proces og IT, Gregersensvej Postboks 141, 2630 Taastrup Tlf.: , Fax bygsol@teknologisk.dk BygSoL - Samarbejde og Læring i Byggeriet - er en projektbaseret sammenslutning af en række virksomheder, faglige organisationer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det fælles mål er at skabe en ny og forbedret byggeproces et program for byggeriets fremtidige metoder og processer. Projektet er støttet af EU s Socialfond. Samarbejde og Læring i Byggeriet Kære læser Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) har her i juni udgivet byggeriets handlingsplan mod fejl og mangler. En problemstilling som vi er mange i byggeriet der arbejder for at komme til livs og her blandt andet Byg- SoL. BygSoL har fokus på samarbejde og læring, hvor byggeprocessen skabes ved løbende dialog mellem byggeriets aktører fra Bygherren til håndværkeren. BygSoLs værktøjer og metoder implementeres i byggevirksomheder og i byggeprojekter, og hensigten er selvfølgelig, at parterne ved at tale sammen om problemstillingerne og ved at arbejde med løbende forbedringstiltag i byggeprocessen får elimineret kilder til fejl og mangler. Byg.DTU og NCC har sammen gennemført en undersøgelse over 3 måneder på en byggesag, hvor man havde fokus på snublesten, hvorfor de opstår, omkostningerne ved dem, hvordan de takles og hvilke indsatser, der kan gøres for at undgå snublesten. Undersøgelsens resultater er udgivet i en let og læsbar publikation Snublesten koster Hvordan bygger man uden? For BygSoL er undersøgelsens resultater omkring årsager til snublesten vigtige. Undersøgelsen bekræfter nemlig BygSoLs tilgang til Byggeprocessen, at en stor svaghed er manglende kommunikation og samarbejde, Projekterings-aktiviteter og Arbejdstilrettelæggelse og planlægning. Alle elementer som BygSoLs værktøjskasse arbejder for at elimineres (se Nyhedsbrev marts 2005). En vigtig pointe i BygSoL er læringselementet. Vi arbejder nemlig med den facet at kun ved at skabe en læringssituation for aktørerne, har vi mulighed for at skabe løbende forbedringer i Byggeprocessen og derved fjerne det spild og de fejl og mangler som kan opstå. Så kære læser. Ja, BygSoL hilser EBSTs tiltag velkommen og er glade for at vi også er med til at vise en vej frem. Side 2 Pernille Walløe Projektleder

3 Rejsegilde i Troense BygSoL på en anden måde De fleste af BygSoL s implementeringsprojekter er store byggerier, men i Troense på Tåsinge har et team bestående af bygherre, arkitekt, hovedentreprenør og håndværkere bevist, at ideerne også egner sig til den anden ende af skalaen. Atypisk projekt Som BygSoL projekt er Troense Torv atypisk. De fleste implementeringsprojekter er i stor skala - nybyggerier eller kombinerede ny- og ombygninger, men her er der tale om renovering af to mindre bygninger, der skal blive til fem boliger. Blandt udfordringerne har været de strenge krav, der er til den ydre udformning af alle huse i den bevaringsværdige skipperby. En vellykket byggeproces afhænger af samarbejde. Det er de slet ikke i tvivl om på Tåsinge, hvor rejsegildet på det lille byggeri, Troense Torv, kappes med de idylliske skipperhuse om at overstråle den blå himmel og det blanke sund. Bygherren, Mogens Tolstrup, er noget af en fagmand inden for de områder BygSoL beskæftiger sig med, selv om han ikke er byggekyndig. Han er mangeårig underviser og konsulent indenfor ledelse, samarbejdsprocesser og uddannelse, bl.a. med tilknytning til Entreprenørskolen og Branchearbejdsmiljørådet for byggeri og anlæg. Derfor kendte han til BygSoL og ønskede at inddrage de elementer i sit byggeri. Side 3 Et rejsegilde er en festlig milepæl i et byggeri, og i Troense er der højtidelig stemning, da bygherre, arkitekt og hovedentreprenør én for én træder frem og holder tale for de forsamlede håndværkere. De beretter om bokseri med myndigheder og diskussioner frem og tilbage, men mest om glæden og stoltheden over resultatet af anstrengelserne. Da jeg normalt er på den teoretiske side, syntes jeg det kunne være interessant at prøve praksislæring på mit lille projekt. Hvad vil det helt konkret sige, når vi taler om samarbejde og byggeprocesser? Hvilke problemstillinger rejser sig, og hvordan løser man dem? For mig har det været en rigtig god øvelse, forklarer Mogens Tolstrup.

4 Håndværkerne snakkede sammen på kryds og tværs. Tømrere, blikkenslagere, murere og malere sad ved samme bord. Jeg har aldrig set eller oplevet det før Det krævede nogle diskussioner, før projektet blev godkendt af BygSoL s ledelse. Men da de fik vendt og drejet det og så, at det kunne få betydning for Danmarks små håndværksmestre, fik jeg grønt lys, siger han. Partnering er mange ting Tolstrup gik videre med sine planer til arkitekten, Børge Clausen, og hovedentreprenøren, tømrermester Jens Ibsen, der begge er lokale folk fra Svendborg. Der fulgte et skitseprojekt fra arkitektens hånd og mange lange samtaler om udformning, økonomi og planlægning. Vi talte også om, hvordan vi kunne få aspekter af partnering ind, så de passede til vores lille projekt, siger Mogens Tolstrup. Selv om der ikke er tale om partnering som det eneste kontraktgrundlag, er ideerne indarbejdet på flere niveauer. Dels i det store fælles planlægningsarbejde, dels i en underskrevet aftale om, hvordan evt. tvister skal løses, dels i vedtagelsen af en såkaldt targetpris og endelig i hovedentreprenørens gentagne påmindelse i referaterne fra byggemøderne: Der gøres opmærksom på, at projektet er udbudt som partneringaftale og derfor skal rumme nogle justeringsmuligheder, uden at det giver anledning til økonomiske ændringer, skriver Jens Ibsen i referaterne. Opstartsmøde bryder isen For at fremme BygSoL processen blev lærer Per Hindkær fra Svendborg Erhvervsskole koblet på som underviser, og han var en central person i et opstartsmøde, der blev afholdt, da byggepladsen var etableret. Bygherren præsenterede projektet og fortalte om sine intentioner, og Hindkær tog over og fortalte om BygSoL. Bagefter sad vi og hyggede os og det der slog mig allermest var, at håndværkerne snakkede sammen på kryds og tværs. Tømrere, blikkenslagere, murere og malere sad ved samme bord. Jeg har aldrig set eller oplevet det før, forklarer Hindkær. Bygherren, Mogens Tolstrup, og tømrermester Jens Ibsen holder rejsegilde. Uanmeldte besøg Efter opstartsmødet har Per Hindkærs rolle været den, at han er dukket uanmeldt op på byggepladsen med jævne mellemrum, ca. en gang om ugen. Han går rundt og snakker uformelt med håndværkerne og har dermed fået lejlighed til at tale om problemer af forskellig karakter. Systemet har været en stor succes mener Hindkær: Side 4 Vi havde aftalt et morgenmøde, inden håndværkerne gik i gang. Det startede kl. 7, og der var ca. 20 håndværkere til stede. Jeg har jo undervist i år, men dér havde jeg sommerfugle i maven, for det havde jeg aldrig prøvet før, fortæller Per Hindkær. Jeg kan kun anbefale, at en person, der hverken er bygherre eller entreprenør, ind imellem kommer på byggepladsen. Så kan man få diskuteret alle mulige aspekter. Det er en god måde at få vendt faglige og samarbejdsmæssige problemer på.

5 Det har været en meget dynamisk proces. Samarbejdsgevinsten har været fantastisk Fremtid i læring på byggepladsen Et af resultaterne af Hindkærs samtaler med håndværkerne var et kursus, der blev etableret på pladsen. Efter en måned henvendte tømrerne sig selv og fortalte, at de havde talt med blikkenslageren, om hvordan de skulle lave kviste. Det ville de godt vide noget mere om. En dag efter frokost havde Hindkær inviteret et par producenter til at holde kursus. Det lille hold overtog skurvognen fra murerne og lyttede på teori omkring kviste. Forinden var tømrerne blevet bedt om at lave en kvist, som de mente den skulle være. Det kan godt være vi kommer til at grine lidt af den og drille jer, hvis I havde lavet nogle fejl, sagde jeg til dem. Så gik vi op og så på den kvist, de havde lavet. Og det viste sig faktisk, at den ikke var så tosset den var helt i orden. Der var selvfølgelig nogle detaljer, der kunne laves anderledes, og det gjorde vi så oppe på taget, forklarer Hindkær. Der fandt jeg ud af, at det er virkelig en god måde at lave efteruddannelse på. Det, der er så godt, er at det foregår på pladsen. Hvis man skulle trække dem ind på en eller anden skole, skulle de nok finde en undskyldning for ikke at komme. Vi kan ligeså godt bruge skurvognen som teorilokale, og værkstedet har vi på byggepladsen. Det tror jeg på er noget af fremtiden, siger han, og tilføjer at tømrerne og blikkenslagerne siden kurset har arbejdet kanongodt sammen. Svendene ved hvad det drejer sig om På pladsen på Troense Torv har entreprenøren holdt ugentlige byggemøder med repræsentanter for håndværkerne, og også her har der været brudt med de stive traditioner, fortæller Jens Ibsen. højere enhed, og det er gået rigtigt godt her, forklarer han. Vi har holdt møder og planlagt byggeriet. I forhold til normalt har det været svendene og ikke mestrene, der er med til byggemøderne og det fungerer godt. De ved hvad det drejer sig om. Når det er mesteren, siger han tit jamen det kan vi være færdige med i overmorgen. Så har svendene på pladsen taget sig til hovedet og sagt, at det tager mindst en uge. Så på den måde er det meget relevant, siger Jens Ibsen. Det fungerer nærmest som i gamle dage på mindre byggepladser, hvor håndværkerne talte sammen. Det blev ødelagt i 80 erne, hvor man gik over til hovedentreprenører der mistede man den nære kontakt mellem håndværkerne, siger han og tilføjer, at det øgede fokus på samarbejde og planlægning er meget positivt. Stor samarbejdsgevinst Når byggeriet efter planen er færdig til 1. juli, kan bygherren se tilbage på en lærerig og spændende oplevelse. Det har været en meget dynamisk proces. Samarbejdsgevinsten har været fantastisk. Det har været en fornøjelse at høre, hvordan de har koordineret og aftalt tingene og samarbejdet om løsningen. Meget spændende, slutter en tilfreds Mogens Tolstrup, der ikke vil udelukke, at han forsøger sig som bygherre igen på et andet projekt. Side 5 Som ved alle byggerier er der en hel række håndværkere, der skal spille sammen for at få det her til at gå op i en

6 Læringens lange rejse fra individ til organisation Vi lærer af vores fejl. En banalitet måske, men gør vi? Og hvad skal der til for at løfte erfaringen fra den enkelte medarbejder til hele virksomheden? Det er den slags mekanismer, BygSoL s projektrådgiver Henrik Davidsen beskæftiger sig med. Henrik Davidsen At lære af sine erfaringer er ligeså vigtigt som at køre gravko Side 6 Henrik Davidsen har i mange år beskæftiget sig med læringsprocesser i organisationer, og som central figur i BygSoL er han både rådgiver, tænker og praktiker. Han ser fremtidens byggeri som et læringsrum, hvor der kommunikeres og samarbejdes, og hvor hele virksomheden tilegner sig de kompetencer, den opnår på den enkelte byggesag, så virksomheden kan videreføre de gode erfaringer og undgå at gentage fejlene. Det er essentielt at investere tid i at lære, mens man projekterer og bygger. At lære af sine erfaringer er ligeså vigtigt som at køre gravko. De 12 mia. kr., som byggeriet bliver beskyldt for at lave fejl for om året, skyldes manglende kompetence at der bliver lavet for mange fejl, og at man bliver ved med at gentage dem, forklarer han. Er det det BygSoL handler om at lære ikke at begå fejl? Ja, det kan man godt sige. BygSoL er først og fremmest sat i verden for at få en mere lærende kultur i byggeriet, og når man taler om byggepladser og byggevirksomheder finder læring sted to planer: en individuel og en organisatorisk læring. Den individuelle læring finder sted blandt sjakformænd og håndværkere på alle byggepladser. Men vi ser gang på gang, at det er meget svært at komme fra en individuel læring til en organisatorisk læring. Hvad består den organisatoriske læring af? Udfordringen er at overføre byggeledelsens og svendenes erfaring fra det ene byggeprojekt til det næste. Det at løfte læringen fra et byggeri op og føre den hjem i firmaet, så man kan reflektere over den og sige hvad er det vi skal forny os med her i virksomheden for at gøre det bedre næste gang? Det er en lang rejse for den enkelte byggevirksomhed og dansk byggeri. Hvilke konsekvenser har manglende organisatorisk læring? Vi kan f.eks. se, at nye samarbejdsformer som partnering ikke kommer til at fungere, hvis parterne ikke er kompetente nok. Fx begår fejl, ikke leverer den ønskede kvalitet, ikke kan styre økonomien eller ikke kan styre tiden. Hvis det går galt med nogle af de fire ting, bliver parterne tvunget over i de sædvanlige roller og så ender det let med at åbenheden og tilliden forsvinder, og at der opstår økonomiske og juridiske slagsmål.

7 Vi har ikke opfundet en metode til at holde leveranceteamet på kursen for at skabe det produkt, som bygherren har forventet Side 7 Hvad er det for mekanismer vi taler om? Lad os tage et eksempel: i de tilfælde, hvor vi har totalentreprenørkontrakter i tidligt udbud, altså hvor man i byggeriets designfase har samarbejde mellem bygherrer, rådgivere og fagentreprenører, er der mange eksempler på, at det lykkes at arbejde med bygherrens ønsker og fælles værdier og at nå frem til et design, som alle er tryg ved. I designfasen er rådgiveren ansat af bygherren, men når der er skrevet under på totalentreprisen, går rådgiveren ofte over til totalentreprenøren. Det rejser så et dilemma, for derved kommer fagtilsynet typisk i en loyalitetskonflikt i værdioptimering i detailprojekteringen og byggeriets udførelse. Rådgiveren bliver betalt af totalentreprenøren. Her gælder reglen, at den der betaler, bestemmer musikken. Bygherren forventer samtidig, at rådgiveren stadig er hans advokat. Vi har ikke opfundet en metode til at holde leveranceteamet på kursen for at skabe det produkt, som bygherren har forventet. Det må du vist forklare lidt nærmere. Det handler om forholdet mellem bygherre, rådgiver og totalentreprenør. I partneringaftaler er der aftalt spilleregler om, at både rådgiveren og totalentreprenøren skal kunne træde ud af deres traditionelle roller og anlægge et fælles fokus på det overordnede mål med byggesagen nemlig at skabe værdioptimering i det færdige byggeri. Der sker bare ofte det, at når man er kommet over det punkt, hvor totalentreprisekontrakten er skrevet under, ændres fokus. Det bliver næsten altid til et spørgsmål om at få den bedst mulige forretning ud af sagen. Hvis partneringen ikke fungerer efter hensigten under byggeriets udførelse, ender det med, at der ikke sker den ønskede værdioptimering. Hvis der fx ikke er et ordentlig fagtilsyn, så bliver de byggetekniske løsninger ikke optimeret. Bygherren magter sjældent at følge med i, om detailprojekteringen og fx valg af materialer lever op til hans forventninger. Vi har set mange eksempler på, at det har ført til et ringere byggeri og en utilfreds bygherre. Kan du kort beskrive sammenhængen mellem partnering og værdioptimering? Partneringsamarbejde går ud på, at hvis man fx finder billigere og bedre løsninger i detailprojekteringen og byggeriets udførelse, så skal de både komme en bedre kvalitet til gode, men også gerne en bedre økonomi for totalentreprenør, fagentreprenører, håndværkere og arkitekter. Men hvis optimeringen af økonomien kommer til at veje tungere end hensynet til det at skabe mere værdi for pengene, så kommer der ubalance. For at vende tilbage til BygSoL: Som partnering baserer BygSoL sig på åbenhed, ærlighed og samarbejde. Ja, BygSoL prøver at skabe en ny samarbejdsånd. På samme måde som i partnering har BygSoL spilleregler for, hvordan man samarbejder og hvordan man kommunikerer - fra toppen og ned, og nedefra og op. Det handler om en åben og tillidsfuld kommunikation mellem alle led i et byggeprojekt fra bygherren til yngste lærling. På BygSoL s ugemøder åbnes mulighed for, at de samme værdier, som man lægger vægt på i partnering, kommer ud på byggepladsen. Det gælder om at få folkene dér til at tage ejerskab til dem. Det er det, der er kunsten. Hvor ligger vanskelighederne i at få udbredt tankerne om BygSoL? Problemet med BygSoL er, at det er svært at forklare det skal opleves. Det er meget vanskeligt at arbejde med en tænkning, der ikke kan formidles, kun opleves. Det er vores dilemma. Når det alligevel er lykkedes for os at komme igennem med den, er det fordi vi samarbejder med nogle bygherrer, rådgivere og entreprenører, der har prøvet det før og gerne vil videre. De inddrager så andre samarbejdspartnere, som har det, der skal til for at indgå i et BygSoL

8 Den læringsproces, vi taler om, er absolut nødven- dig i fremtiden forløb. Erfaringerne viser, at det i de indledende faser i et BygSoL-forløb er vigtigt at have is i maven og mod til at overvinde en naturlig skepsis, men den grundlæggende oplevelse er, at når de nye først er med i det, kan de også se ideen. Lad os til sidst kigge lidt ud i fremtiden. Hvordan passer BygSoL s tænkning ind her? Den læringsproces, vi taler om, er absolut nødvendig i fremtiden. Trenden er der allerede. Der er et pres i tiden på at kunne dokumentere kompetencer. Ved statslige byggerier skal man dokumentere sin proceskompetence - at man har folk, der kan samarbejde og kan partnering, for ellers får man ikke opgaven. Det samme bliver snart et krav i det almennyttige byggeri og sandsynligvis også i kommunalt byggeri. Så selv når BygSoL som projekt er slut, skal markedet nok sørge for, at den spirende læringskultur, ånden og principperne lever videre. Firmaer, der ikke mestrer at samarbejde og ikke er kompetente nok, vil blive valgt fra af markedet. Firmaer, der i tide udvikler kompetence i både samarbejde og i at mestre deres egen læring, har de bedste chancer for at klare sig godt i fremtidens globaliserede byggesektor. De øvrige vil få det svært. Nye medarbejdere Henriette Hall-Andersen Stillingsbetegnelse: Projektkoordinator for 3.2 og proceskonsulent. Arbejdssted: Teknologisk Institut. Henriette startede på Teknologisk Institut den 1. marts 2005 og arbejder ud over BygSoL med opgaver som Lean Construction, samarbejde o.lign. i byggeprocessen. Funktion: Fra den 1. juli er Henriette projektkoordinator for implementeringsprogrammet i BygSoL. Henriette er også proceskonsulent og kontaktled til de deltagende virksomheder. Hun hjælper med at definere deres behov og skræddersy et BygSoL-program til hver enkelt virksomhed og byggeplads. Henriette er i dag aktiv i rollen som proceskonsulent hos NCC A/S samt EUC Sjællands skolebyggeri i Køge. Boligselskabet Fruehøjgaard deles med Randi. Side 8 Steen Elsborg Stilling: Aktionsforsker. Arbejdssted: Fobu forskningsbaseret udvikling I/S. Funktion: Som aktionsforsker bidrager Steen med forskning i hvorvidt BygSoL medfører individuel kompetenceudvikling samt organisatorisk læring / branchemæssig udvikling. Steen bidrager også omkring hvordan man faciliterer læring, hvor: udvikling initieres nedefra problemorienteret alle har et udfordrende/ udviklende arbejde der er sammenhæng mellem medarbejdernes læringsbehov og virksomhedernes læringsstrategi der er mulighed for kollektiv refleksion

9 Evalueringsskemaer på plads(en) De nye evalueringsskemaer udgør vigtige pejlemærker for BygSoL programmet. Proceskonsulent Henriette Hall-Andersen Side 9 På Teknologisk Institut er BygSoL s sekretariat klar med et syvsiders evalueringsskema, som alle håndværkere og andre deltagere i implementeringsprojekter skal udfylde, inden de forlader byggepladsen. Skemaerne vil ligge ude på pladserne og skal udfyldes sammen med det såkaldte ophørsskema. Formålet er at skaffe dokumentation for byggeforløbet, således at man kan vurdere om der har været den ønskede effekt af BygSoL initiativerne. Vi forsøger at evaluere hele byggeprocessen og de tiltag der er sket, f.eks. kickoff og BygSoL-møder, forklarer proceskonsulent Henriette Hall-Andersen, der har været med til at udforme skemaet. Vi spørger om hvordan deltagerne har oplevet byggesagen med hensyn til sikkerhed, læring og samarbejde. Evalueringerne skal give os et pejlemærke for, hvad der virker og hvad der ikke virker, og dermed kan vi se, om vi har formået at skabe en bedre byggeproces, siger hun. På trods af de syv sider er skemaerne ikke vanskelige at udfylde. De er bl.a. testet af et betonsjak med hensyn til brugervenlighed. Vi tjekkede f.eks. om de er for omfattende, om tidsforbruget er ok, om spørgsmålene er til at forstå, og om de er relevante, siger hun. Desuden skal der kun sættes krydser, og så er de anonyme man skal ikke skrive navn på. Det er udelukkende afkrydsningsskemaer, hvor der ikke er plads til uddybende tekst. Grunden er, at de skal kunne tastes ind og databehandles, siger Henriette Hall, der forklarer, at virksomhederne desuden har mulighed for at tilføje egne spørgsmål om emner vedr. byggesagen, som de ønsker belyst. Henriette Hall forventer at de udfyldte skemaer kommer ind lidt efter lidt. Nogle gange vil det være enkelte håndværkere, der er færdige på en byggeplads, andre gange er det et helt hold, der holder op. For at få mere uddybende synspunkter vil skemaerne blive fulgt op af interviews med nogle af håndværkerne. Interviewene vil finde sted i grupper, der er sat sammen på tværs af sjakkene. BygSoL s proceskonsulenter, der skal gennemføre interviewrunderne, vil aftale med virksomhederne, hvornår det kan gøres mest hensigtsmæssigt.

10 Det vil typisk være, når en del af byggeriet er færdigt, f.eks. råhuset, siger Henriette Hall. den dokumentation, der skal til for at sprede BygSoL principperne ud i hele byggebranchen. Forside - slutevalueringsskema Som supplement til skemaerne og interviewrunderne er BygSoL også i gang med at udvikle andre metoder til brug for evaluering. Det er i form af værktøjer til stikprøveevaluering af de enkelte BygSoL elementer som kickoffmøder og ugemøder. Det er meningen, at virksomhederne og proceskonsulenterne sammen skal kunne bruge dem, forklarer Henriette Hall, der håber, at evalueringerne vil blive en vigtig del af Gule Mursten til BygSoL-folk De fem legater på kr. gik i 2005 til yngre initiativrige byggefolk, der på hver sin måde har fremmet Lean Construction principperne i dansk byggeri. Fra venstre: Sidse Buch, Mette Slot, Annett Lassen, Anni Balle, Mikkel Melamies. Annett B. Lassen, Boligselskabet Fruehøjgaard, Mikkel Melamies, CEG, og Sidse Buch, BAT-kartellet, er blandt fem, der i begyndelsen af juni blev hædret med BoligfondenKubens rejselegat, Den Gule Mursten. Som projektleder for Fruehøjgaard er Annett B. Lassen boligselskabets ankermand i forsøgsbyggeriet Kollektivcentret i Tjørring, der køres som et BygSoL-implementeringsprojekt. Mikkel Melamies er byggeleder hos CEG og har været en nøgleperson i opbygningen af virksomhedens Lean Construction model. Han er også med på et byggeprojekt, der indgår i BygSoL. Sidse Buch, der er økonom, repræsenterer BAT-kartellet i BygSoL s styregruppe. Udover disse tre blev rejselegatet også uddelt til Annie Balle, NIRAS og Mette Slott, DR-Byen. Side 10

11 BygSoL og EU noget om skemaer Af Anne Gram, administrator, BygSoL Anne Gram Side 11 Åh nej skal vi nu udfylde flere skemaer? Det spørgsmål møder vi ofte, når vi skal forklare virksomhederne, hvad det betyder at deltage i et EU Socialfondsprojekt. De fleste steder opleves det som forstyrrende og tidskrævende at udfylde skemaer, når tiden i forvejen er knap - og det kan vi godt forstå. BygSoL aktiviteterne er ofte kortvarige i tid et ugemøde varer kun en time og der er mange vigtige punkter på dagsordenen. Spørgsmålet melder sig hurtigt: Hvorfor laver vi ikke bare dette her selv, uden alle de skema-dikkedarer? Det er sikkert billigere i længden og det er i hvert fald meget nemmere. Investering i ny viden Til det kan vi svare: Nej det er ikke billigere, men det ville sikkert være nemmere. NU OG HER. For der er to aspekter i at deltage i et projekt, uanset hvem der bevilger pengene: Der gives økonomisk kompensation for den ekstra tid, en virksomhed bruger på at udvikle sig. Der udvikles NY VIDEN. Det er her den egentlige investering ligger. De virksomheder, der deltager i projektet, bliver pionerer i den udvikling - til glæde for sig selv og resten af branchen. Det er en investering i fremtiden, og i BygSoL er det altså EU s Socialfond der betaler en del af denne udvikling. Til gengæld stiller Socialfonden nogle betingelser for at yde BygSoL den økonomiske støtte. Indsatsen betaler sig Lad os først se på, hvad I får for indsatsen: Kompensation for den tid medarbejderne deltager i BygSoL aktiviteter (løntabsgodtgørelse) AMU-kurserne er gratis (bortset fra den deltager- og opholdsbetaling som skal betales for AMU-kurser) Der er tilknyttet ekstra lærerressourcer til kurserne, ligesom Teknologisk Institut møder med proceskonsulentbistand uden beregning. På baggrund af jeres udviklingsarbejde i virksomhederne udvikles der løbende ny uddannelse på skolerne i samarbejde med faglige udvalg. Ny viden samles op, analyseres og evalueres så byggebranchen bedre kan løse fremtidens udfordringer.

12 Den proces der er sat igang tager lang tid. Det er som at vende en supertanker Side 12 På tværs i branchen dannes netværk, der åbner for bedre kommunikation fremover. Jeres medarbejdere kvalificeres til at blive bedre byggearbejdere/byggeledere. Noget for noget Nogle af disse ting er forbundet med administration andre får I slet ikke øje på her og nu. Men det koster alt sammen penge. Vi har mange velhavende fonde i Danmark, der kunne have sponsoreret BygSoL med mindre bøvl. Vi prøvede dem alle sammen, men det var EU s Socialfond, der i sidste ende bevilgede de penge der skulle til, dels fordi fonden kan bevilge så store beløb, som det kræver at udvikle BygSoL over 3 år, dels fordi de mente at projektet var vigtigt for byggebranchen. Det er for øvrigt første gang EU s Socialfond støtter et projekt i byggeriet. Betingelserne for deltagelse i BygSoL er altså en del administration i forbindelse med afvikling af aktiviteterne. Princippet i EU s medfinansieringspolitik er enkelt: Når vi går 1 time, får vi for 1 time. EU vil på den måde sikre, at der rent faktisk sker aktiviteter i et projekt, før de betaler de bevilgede penge. Med andre ord, de vil ha noget for pengene, og de vil være sikre på at de får det. Det er det sidste der koster bøvl. Alle de timer man går i projektet skal nemlig registreres og dokumenteres. Den lønværdi 1 mandtime repræsenterer, udløser det samme beløb fra EU, til at udvikle, lede og formidle projektet (de aktiviteter som er nævnt ovenfor) I det første Nyhedsbrev (december 2004) bragte vi en vejledning i, hvordan disse timer skal registreres. Noget om at udfylde skemaer hed artiklen. Den er stadig gældende, og vil med fordel kunne hænges op i skurvognen eller på opslagstavlen på kontoret. Den kan hentes på Som at vende en supertanker Nu er vi halvvejs gennem BygSoL. Der er 1½ år tilbage. Vi gør i disse dage status over økonomien over for Socialfonden, og i de kommende måneder færdiggøres nogle af vores byggeprojekter. Det drøftes på de afsluttende møder, om virksomhederne vil fortsætte i BygSoL med nye byggeprojekter, eller om de bare skal forsætte selv på markedsvilkår så at sige. Den overvejelse vil vi gerne give et ord med på vejen: Ser man på betingelserne for at drive projektet, afhænger det af hvor mange mand, der deltager i hvor mange timer i projektet. Det er det økonomiske fundament. Endnu vigtigere er det dog at tage tiden i ed. Den proces, der er sat i gang på de involverede byggepladser, i virksomhederne, på uddannelsesområdet ja i hele branchen, tager tid. Lang tid. Det er som at vende en supertanker. Det kræver, at man arbejder kontinuerligt over lang tid for at få de rigtige resultater. Ikke engang BygSoL er et langt nok projekt til at løse de udfordringer branchen står overfor. BygSoL kan kun være med til at sætte processen i gang. Nogle af vore virksomhedspartnere har deltaget i mange år, andre er først lige begyndt. De har forskellige behov og kan bidrage med hver deres erfaringer. BygSoL har brug for alle parter for at nå hele vejen rundt og i mål - for at gøre en kvalitativ forskel. Lettere administration I projektledelsen arbejder vi løbende for at lette administrationen i forbindelse med deltagelse i projektet. Der er forskellige administrationsmodeller, som har forskellige konsekvenser for virksomhederne. I de enkelte byggeprojekter kan virk-

13 Erfaringen viser, at når først skemaerne indgår i rutinen, opleves det ikke så bøvlet endda somheden indgå den registreringsaftale der passer bedst, afhængig af den support fra skoler og Teknologisk Institut der gives ind i byggeprojektet. Dette fastlægges i den implementeringsplan, virksomheden udarbejder i samarbejde med proceskonsulenten fra Teknologisk Institut. Proceskonsulenterne hjælper desuden gerne med at gøre administrationen af skemaer så let som mulig. Erfaringen viser, at når skemaerne først indgår i rutinen, opleves det ikke så bøvlet endda. I den forbindelse arbejder vi p.t. på at finde en digital løsning på registrering og dokumentation af timer. Vi har fået grønt lys fra Socialfonden til at benytte digital signatur, hvilket åbner vejen for at undgå så meget papir. Vi afholder møde for de kontaktpersoner der varetager administrationen af BygSoL i virksomhederne og skolerne efter sommerferien. Her vil vi gennemgå halvvejsstatus, hvor vi bl.a. kan fortælle jer hvor meget økonomi I har bidraget med indtil nu, ligesom vi vil gennemgå de forskellige modeller for registrering I kan vælge fremover, herunder den digitale mulighed. Huskeseddel Husk HELE dit cpr.nr. Vi er omfattet af persondataloven og derfor bliver dine personfølsomme oplysninger opbevaret, så der ikke er offentlig adgang til dem. Du kan kun skrive max. 8 timer på pr. dag i projektet. Socialfonden accepterer ikke, at der arbejdes udover alm. arbejdstid i projektet. Husk at underskrive din månedsrapport/klasseliste. EU kræver at du selv skriver under på at du har deltaget i en aktivitet. Du skal skrive timer, og underskrive for hver gang du deltager. Man kan altså ikke skrive klumper af timer over en længere periode. Hvert møde sin underskrift. Husk at du skal udfylde et OP- HØRSSKEMA når du deltager sidste gang i en aktivitet. Så hvis du ved at det er sidste gang du deltager, så husk ophørsskemaet. Ny deltager i BygSoL Køge Erhvervscenter: Side 13 EUC-Sjælland bygger en ny afdeling i Køge, som skal rumme en række erhvervsuddannelser inden for bygge/ anlægs-, og transportbranchen. Som partner i BygSoL har EUC-Sjælland ønsket at inddrage denne byggeplads, hvor de selv er bygherre, i projektet. BygSoL-implementeringens hovedfokus i denne sag vil være introduktion af nye medarbejdere på pladsen og en sammenkædning af Last Planner-, bygge-, og sikkerhedsmøder. Byggeriet, som har en kontraktsum på ca. 50 millioner kroner, udføres af Team Skanska i en partneringaftale mellem Skanska, arkitekt Peter Saabye og Rambøll rådgivende ingeniører. Bygningerne får et samlet areal på kvadratmeter, og der etableres kvadratmeter udenoms arealer med belægning. Byggeriets råhus består af et bærende skelet i stål med tagkassetter i træ samt dæk og facader af betonelementer Byggeriet skal afleveres den 4. november hvilket kun er 10 måneder efter første spadestik den 4. januar 2005.

14 Vi skal samarbejde ikke gemme os Af Bent Bernardi Sørensen, Bernardi Press Sammendrag fra BygSoL Regions gå-hjem-møde i Herning midtjyderne har appetit på at lære af hinanden i byggeriet arbejdet med Kollektivcentret Bytoften. Nytænkning og erfaringsindsamling skal komme kommende generationer af håndværkere til gavn. Vi skal samarbejde. Ikke gemme os hver for sig Side 14 Det var næsten som til en fætter- og kusine-fest, da BygSoL holdt regionalt gå-hjem-møde om Læring i Byggeriet den 14. juni på CEU i Herning. Mange af deltagerne kendte hinanden fra tidligere. De fleste kendte derfor også essensen af det foredrag, som procesleder Annett Bundgaard Lassen fra Boligselskabet Fruehøjgaard i Herning holdt om erfaringerne fra forsøgsbyggeriet Dalgasparken med 72 boliger - hvoraf de fleste er medejerboliger. Annett Lassen fortalte endvidere om visionerne om at anvende de høstede erfaringer i en kommende totalrenovering og udvidelse af Kollektivcentret Bytoften for yngre handicappede. Her skal rådgivere og håndværkere, der opførte Dalgasparken, arbejde endnu tættere sammen med partnering og den trimmede byggeproces som byggeriets fundament. Faglærer Peter Skovsted, CEU Herning, sagde i sin præsentation, at uddannelsesinstitutionen glæder sig til at følge Rum for dialog Under ledelse af Anne Gram fra Teknologisk Institut arbejdede deltagerne i grupper om grundlaget for kompetenceudvikling og læring i byggeriet og om BygSoL s rolle i samarbejdet mellem byggeriets organisationer, håndværkere og virksomheder. BygSoL s rolle er blandt andet at skabe rum for dialog, konkluderede Anne Gram. Der var enighed om, at det er vigtigt at fortælle succeshistorierne til kolleger og samarbejdspartnere og gøre succes erne kendt i en større offentlighed. Det er tydeligt, at det har en effekt. Udviklingschef Claus Homann fra Vitus Bering sagde i afsluttende indlæg om Fremtidens uddannelse i byggeriet, at det er nødvendigt at der er et samspil mellem forskning, erhverv og samfund. Vi skal samarbejde. Ikke gemme os hver for sig, sagde Claus Homann blandt andet. Mødet sluttede med fyraftensbajere og sandwiches. Appetitten var så stor, at en af oplægsholderne måtte tage sulten fra mødet - et fint udtryk for, at flere end de tilmeldte var mødt frem til arrangementet.

15 KALENDER Dato Indhold juli 2005 LC-DK: IGLC-13 i Sydney, Australien Se - nyheder på forsiden. 15. august 2005 Fruehøjgaard: Styregruppemøde. 17. august 2005 LC-DK: Medlemsmøde om IGLC-13, Taastrup. Se august 2005 BygSoL: 3. møde i Konstruktørnetværk. Afholdes: Vitus Bering, Horsens. 25. august 2005 BygSoL: Orienteringsmøde om økonomi. Afholdes: Teknologisk Institut, Taastrup. 6. september 2005 BygSoL: Revisionsbesøg fra Deloitte & Touche. 2. november 2005 BygSoL: Uddannelseskonference i samarbejde med Dansk Byggeri, BAT og Konstruktørforeningen. Afholdes: Odense. Side 15