for kogalskab uden virkning

Transkript

1 SMITTE NY STATUS for kogalskab uden virkning Danmark fik i 2011 tildelt status af land med ubetydelig risiko for kogalskab (BSE). Men EU Kommissionen fastholder, at medlemslande med ubetydelig risiko for BSE fortsat skal bruge ressourcer på at fjerne såkaldt specificeret risikomateriale (SRM). Dette er i kontrast til lande uden for EU, hvor en ubetydelig risiko for BSE medfører ret til ikke at operere med SRM selv når der er tale om eksport til EU. Dette kan undre LIS ALBAN 1 OG FLEMMING THUNE-STEPHENSEN 2 1 CHEFFORSKER, DYRLÆGE, PH.D., DIPECVPH, DIPECPHM OG adjungeret professor ved Ku LANDBRUG & FØDEVARER 2 ChefKonsulent, dyrlæge LANDBRUG & FØDEVARER Risiko for kogalskab er ubetydelig i dansk kvæg. Dette er en følge af en effektiv overvågning og bekæmpelse. Denne konklusion nåede Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) frem til på sin årlige generalforsamling i maj I maj 2012 fik også Belgien og Østrig tildelt status af ubetydelig risiko. Kun en snes lande i verden har denne status. Blandt EU-medlemslande med ubetydelig risiko er der ud over Danmark, Belgien og Østrig kun Finland og Sverige, mens de øvrige EU medlemsstater er placeret i den lavere status»kontrolleret risiko«(oie, 2012). Danmarks ubetydelige BSE risiko er resultatet af en årelang indsats mht. bekæmpelse af BSE. Denne status burde resultere i en ændret håndtering af BSE. Desværre er EU Kommissionen af en anden opfattelse. Dette gøres der rede for i følgende artikel. Overvågning Overvågning for BSE omfatter både en passiv og en aktiv del. Ved den passive overvågning skal dyr med kliniske symptomer på BSE anmeldes og undersøges af Veterinærinstituttet. Ved den aktive over- 12 DVT

2 Kategori Total Positive* Relativ risiko per pr Klinik Risikodyr Slagtedyr I alt * FOTO: COLOURBOX vågning undersøges hjernevævsprøver fra døde eller slagtede kreaturer over en vis alder. Det drejer sig dels om risikodyr, dels om normale slagtekreaturer. Risikodyr omfatter bl.a. selvdøde og nødslagtede kreaturer samt dyr, der ved levende syn i forbindelse med kødkontrol (ante mortem inspektion) udviser nervøse symptomer, der kan give mistanke om BSE eller kommer fra en besætning under mistanke for BSE. Der er betydelig højere risiko for at finde BSE blandt risikodyr i forhold til den normale kvægpopulation (Tabel 1). Ved det nuværende aktive overvågningsprogram undersøges risikodyr over 48 måneder og en stikprøve af normale slagtekreaturer over 72 måneder. Stikprøven består i Danmark af hjemmeslagtede kreaturer. Visse lande udenfor EU - såsom Egypten -- har dog 48 måneder som grænse for kreaturer fra lande med ubetydelig risiko. I Danmark Tabel 1. Antal BSE-undersøgelser i kreaturer i Danmark, * Hertil kommer det første tilfælde fra 2000 samt tre tilfælde i eksporterede dyr. Kilde: Fødevarestyrelsen er der testet mere end to millioner kreaturer, siden den aktive overvågning trådte i kraft (Tabel 1). I EU er der testet mere end 96 millioner kreaturer siden 2001 (EU Kommissionen, 2010a). Forekomst I februar 2000 blev det første tilfælde af BSE i Danmark - i danskfødt kvæg - konstateret. Indtil nu er der fundet i alt 15 tilfælde af BSE i Danmark i danskfødt kvæg, samt tre tilfælde i kvæg eksporteret til udlandet. Det seneste tilfælde af BSE blev konstateret i november 2009 hos en ko, der var født i Af disse i alt 18 tilfælde, som antages smittet i Danmark, blev tre undersøgt på baggrund af kliniske symptomer, syv var risikodyr og otte var normale slagtedyr. Positive dyr fjernes fra fødekæden og vil således ikke udgøre en risiko - hverken for dyr eller menneskers sundhed. Forekomsten af BSE i EU er på vej ned. I 2001 var der tilfælde i EU, der på det tidspunkt bestod af 15 medlemsstater (EU-15). I 2008 var dette tal faldet til 125. I 2009 var der kun 45 tilfælde, og det var endda i et EU bestående af 27 medlemsstater. Udviklingen i de enkelte lande afhænger bl.a. af, hvornår de forskellige kontrolforanstaltninger og overvågningsprogrammer blev iværksat. Forbud mod fodring med kød- og benmel For at hindre smittespredning er der forbud mod fodring med kød- og benmel. I 1990 kom det første forbud mod kvægbaseret kød- og benmel i kvægfoder. Da dette forbud ikke viste sig at være effektivt, blev det i 1997 udvidet til at gælde pattedyrbaseret kød- og benmel i kvægfoder. I 2001 blev forbuddet udvidet endnu en gang; denne gang gjaldt det al animalsk protein i foder til alle fødevareproducerende dyr. Disse forbud er den eneste forebyggende foranstaltning, som kan forventes at lede frem til sygdommens udryddelse. Således kan man se overvågning for BSE i kvæg som en verifikation af forbud mod fodring med kød- og benmel. Det totale foderforbud er foreløbigt lempet, så fjerkræprotein og svineprotein kan anvendes som fiskefoder. I fremtiden vil animalske biprodukter en dag igen kunne anvendes som foder til andre dyr end drøvtyggere. Det diskute- Figur 1. Skematisk angivelse af BSE-smittecyklus samt muligheder for risikohåndtering > DVT

3 SMITTE res i øjeblikket, hvordan dette kan finde sted, uden at det vil medføre risiko for en ny BSE epidemi. Kravene er bl.a. at der ikke fodres med kød- og benmel til arter af samme oprindelse som kød- og benmelet (kannibalismeforbud). Kreaturer bliver typisk smittet i løbet af deres første leveår. Den aldersmæssige fordeling af de positive BSE-tilfælde kan derfor give et indtryk af smittespredningen og dermed af effekten af fodringsforbuddene. Figur 2 viser aldersfordelingen af tilfældene i EU fundet i Det ses, at den gennemsnitlige inkubationstid for BSE hos kvæg er 5-6 år. De fleste danske tilfælde, i alt 10, er født i 1996, hvilket betyder, at det første fodringsforbud fra 1990 ikke var særligt effektivt. Da der ikke er fundet BSE i Danmark i dyr født efter 2001, kan det med stor sikkerhed siges, at det totale fodringsforbud fra 2001 har standset smitten. Destruktionsprocessen BSE-epidemien opstod i England. Epidemien skyldes, at kvæg blev fodret med kød- og benmel, der indeholdt prioner formentlig fra får med Scrapie, som er en fåresygdom, der minder om BSE. Disse prioner var ikke blevet elimineret under fremstillingsprocessen. Hvis forarbejdning af kød- og benmel kører ved tryksterilisering, reduceres smitten betragtelig. Tryksterilisering betyder, at temperaturen er høj ( 133 C), trykket er højt ( 3 atmosfæres tryk), og at dette foregår i tilstrækkelig lang tid ( 20 minutter). Når og hvis der åbnes op for brug af animalsk protein som foder i husdyrproduktionen, er det centralt, at forarbejdningen foregår under disse forhold. Hvis dette ikke er tilfældet, kan man risikere, at en ny BSE-epidemi udvikles. Specificeret Risiko Materiale De dele af en slagtekrop, der potentielt indeholder den største mængde prioner, kaldes for specificeret risiko materiale (SRM). Dette væv fjernes under slagteprocessen for at mindske risiko for forbrugerne. Dette gælder kraniet med hjerne og øjne samt rygmarv fra kvæg ældre end 12 måneder. Hvirvelsøjlen inklusiv rygben fra dyr over 30 måneder samt tonsiller og tarm fra tyndtarmen til endetarmen samt krøset fra alle dyr uanset alder. Dette er beskrevet i TSE forordningen 999/2001af 2011 (EU Kommissionen, 2001a). Der er krav om, at SRM både tryksteriliseres og efterfølgende brændes til aske. Det er anført i forordet til EU forordningen (præambel 10), at kategorisering af SRM baseres på sygdomsudviklingen for BSE-lignende sygdomme. Disse kaldes under et for Transmissible spongiforme encephalopatier, forkortet til TSE) samt den epidemiologiske status for landet eller regionen, hvor dyret stammer fra. Aldersgrænse for fund af prioner Eksperimentelle data viser, at BSE-prionen Figur 2. Aldersfordeling af BSE-tilfælde diagnosticerede i 2001 i EU-15. Kilde: EFSA (2007) Antal tilfælde af BSE kan detekteres i centralnervesystemet hos kvæg ved hjælp af laboratorieundersøgelser tre fjerdedele henne i inkubationstiden. Dette vil sige adskillige måneder inden, at dyret udviser kliniske tegn på sygdom (EFSA, 2007). Ifølge EFSA kan prioner være til stede, uden at de kan detekteres i dyr af en alder op til 33 måneder. Der har været fire fund af BSE i dyr yngre end 40 måneder født efter år 2000 (Storbritannien: 36 og 39 måneder; Portugal: 32 måneder; og Polen: 25 måneder). Der er dog tvivl om alderen på det sidstnævnte tilfælde (EFSA, 2007). Ifølge EFSA er der derfor ikke grund til at ændre hverken aldersgrænser eller listen over SRM, så længe der er BSE i et lands kvægpopulation. EFSA anbefaler, at man løbende evaluerer sandsynligheden for, at prioner er til stede i SRM i de enkelte lande eller i grupper af lande med samme status med hensyn til BSE (EFSA, 2007). Risikovurdering I en risikovurdering sammenvejer man sandsynlighed for, at smitten er i dyret (release), med sandsynlighed for, at smitten er i det kød, vi mennesker spiser eller det foder, som kvæg fodres med (eksponering). Dette sammenvejes igen med den grad af alvor, sygdommen, som smitten indebærer (konsekvensvurdering). Konsekvenser af human infektion er meget alvorlige, idet personen udvikler sygdommen Variant Creutzfeldt-Jakobs syge (vcjd), som er meget sjælden og har et fatalt forløb. I alt er der i perioden set 175 tilfælde af vcjd i Storbritannien samt 49 tilfælde i andre lande ( int/mediacentre/factsheets/fs180/en/). For BSE er det relevant at se nærmere på release og eksponering. Release vedrører som sagt, hvor meget BSE, der er i dansk kvæg, mens eksponering vedrører sandsynlighed for, at mennesker (forbrugersikkerhed) eller kvæg (dyresundhed) møder prionen i hhv. kød og foder. For begge grupper gælder, at: < Alder af dyr i måneder Risiko = Sandsynlighed for Release x Sandsynlighed for Eksponering Hvis enten release eller eksponering er nul, så er der ingen risiko. 14 DVT

4 Release Danmarks ny status betyder, at forekomsten af BSE i levende kvæg vurderes som ubetydelig. Med andre ord: En ekstrem lav sandsynlighed for release i hvert fald i dansk kvæg født senere end Eksponering - dyresundhed Eksponering af kvæg vedrører fodring med kød- og benmel: Fodrer man ikke kvæg med kød- og benmel, er der ingen eksponering. Vælger man at åbne op for brug af kød- og benmel af drøvtyggeroprindelse som foder til kvæg, skal det sikres, at det er forarbejdet under forhold, der sikrer eliminering af al smitte. Således vil der i et fremtidigt scenarium være krav om tryksterilisering af al kød- og benmel af drøvtyggeroprindelse. Eksponering - forbrugersikkerhed Eksponering vedrører SRM: Det er vurderet, at man ved at fjerne SRM fjerner 99,74 % af infektiviteten, skulle dyret være smittet. Fjerner vi al SRM, er sandsynlighed for eksponering altså tæt på nul. Men det er ud fra en faglig betragtning ikke nødvendigt at fjerne SRM, når der ikke er BSE i den nationale kvægpopulation i hvert fald ikke i dyr født efter 2001, hvor det totale fodringsforbud har været effektivt, det vil sige, de dyr der er yngre end 11 år, hvilket er langt hovedparten af kvægpopulationen. For dyr på 11 år eller ældre giver det mening fortsat at fjerne SRM, da det ikke kan udelukkes, at et af disse dyr kan være smittet med BSE. Man kan også forestille sig, at man lægger en sikkerhedsfaktor ind på eksempel to år. Vi skal stadig fjerne SRM Holdningen om, at det ikke er nødvendigt at fjerne SRM fra kvæg i områder eller lande med ubetydelig risiko for BSE, var fremherskende på det tidspunkt, hvor den oprindelige version af EU lovgivningen blev skrevet - se Annex V, stk 1 (EU Kommissionen, 2001b). Dette er dog ændret senere hen, hvilket fremgår af den konsoliderede udgave af forordning 999/2001 (EU Kommissionen, 2001a). Så i dag gælder, at selv om et EU-medlemsland har status af ubetydelig risiko for BSE såsom Danmark - skal SRM stadig fjernes. 1. Definition af specificeret risikomateriale* Følgende væv betegnes som specificeret risikomateriale, hvis det kommer fra dyr, der har oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland eller en af deres regioner med kontrolleret eller ikke-fastsat BSE-risiko: a) for så vidt angår kvæg: i) kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne samt rygmarven fra kvæg på over 12 måneder ii) rygsøjlen uden halens ryghvirvler, lænde-, bryst- og halshvirvlernes torn- og tværtappe og crista sacralis mediana og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier, fra kvæg på over 30 måneder iii) tonsillerne, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra kvæg uanset alder b) for så vidt angår får og geder: i) kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra dyr på over 12 måneder eller med en frembrudt, blivende fortand ii) milt og ileum uanset alder. 2. Afvigelse for med lemsstater Uanset punkt 1 betragtes væv, der er nævnt i punkt 1, og som har oprindelse i en medlemsstat med ubetydelig BSE-risiko, fortsat som specificeret risikomateriale. *Ifølge Bilag V i TSE forordningen 999/2001. Dette giver som sagt ikke mening fagligt set, men skal ses i lyset af den mangel på viden om smitteveje, der var i de første år af epidemien. Man har der benyttet sig af forsigtighedsprincippet, som er en midlertidig foranstaltning, man kan indføre, indtil tilstrækkelig viden foreligger. Og her 12 år efter foreligger der tilstrækkelig viden om BSE til, at OIE eksempelvis har vurderet, at Danmark har en ubetydelig risiko for BSE. Det vurderes derfor som oplagt at få løsnet op på definitionen af SRM for lande med ubetydelig risiko. EU Kommissionens holdning EU kommissionen har iværksat et Road Map 2 for TSE. Ifølge denne samt TSE forordning 999/2001 fremgår det at: 1. EU forordningen åbner ikke mulighed for nationale særregler vi kan altså ikke selv i Danmark ændre definition af SRM. 2. EU Kommissionen har med sin TSE Roadmap 2 igangsat en proces imod lempelser i risikohåndteringen. 3. Første lempelse vedrører foderforbuddet (igangværende forhandlinger). 4. Anden lempelse vedrører de små drøvtyggere, hvor Danmark vil søge om anerkendelse af status som værende fri for Scrapie. 5. Tredje lempelse vedrører tarm og krøs, hvor EFSA er i gang med at se på risiko i forbindelse med en ændret definition og håndtering. EFSA skal svare senest 31. jan Nederst i prioriteringen ligger lempelser mht. SRM for lande med ubetydelig risiko for BSE. Det er som nævnt kun Belgien, Danmark, Finland, Sverige og Østrig, der har denne status. EU Kommissionen afventer, at flere lande får samme status, før de vil prioritere sidstnævnte opgave. Kilde: EU Kommissionen (2001 og 2010b). Holdningen beskrevet i punkt 6 blev bekræftet, da Jens Rohde, medlem af Europaparlamentet, stillede spørgsmål til EU Kommissionen den 3. oktober 2012 mht. fortsat håndtering af SRM for medlemsstater med ubetydelig risiko. Kommissionen svarede, at man som følge af hensyn til samhandelsregler ikke ønsker at ændre på definitionen af SRM på nuværende tidspunkt (for spørgsmål og svar se venligst Europaparlamentet, 2012). > DVT

5 SMITTE Spørgsmålet er blevet stillet igen; denne gang er der bedt om en uddybende forklaring. I EU har vi differentieret håndtering for en lang række dyresygdomme så hvorfor ikke for BSE? EFSA og SRM Det britiske institut AHVLA i Weybridge er i gang med et EFSA-finansieret projekt, der belyser infektivitet af SRM. Dette projekt forventes afrapporteret i Resultatet af projektet kan muligvis lægge op til ændret håndtering af SRM (ændret liste over de dele af et dyr, der benævnes SRM, samt ændrede aldersgrupper). Udgangspunktet for dette arbejde er, at der er en lav risiko for BSE i EU og dermed et lavt behov for at operere med SRM (EFSA, 2012). Allierede søges Fagligt set er der ingen grund til, at lande med status af ubetydelig risiko for BSE opererer med SRM hos kvæg, da der ikke er BSE i disse landes kvægbestand. Dette gælder i hvert fald kreaturer under 11 år, da et af OIEs kriterier for at tildele et land status af ubetydelig risiko er, at der ikke er fundet BSE i dyr, der er yngre end 11 år. EU Kommissionen har sat en evaluering af definition og håndtering af SRM for lande med ubetydelig risiko på dagsordenen, men afventer, at flere lande får denne status. Spørgsmålet er derfor, om vi kan forkorte denne venteperiode ved at rejse spørgsmålet vedrørende definition af SRM for lande med ubetydelig risiko for BSE for Mulig anvendelse af animalske biprodukter Den økonomiske gevinst ved ophævelse af foderforbuddet kan ikke kvantificeres, fordi det afhænger af de kommercielle muligheder, men der vil være tale om en betydelig gevinst, fordi de store mængder produkter, der hidtil har skullet fjernes ved en omkostningskrævende destruktion, nu kan forarbejdes og sælges og dermed repræsenterer en værdi. Hvis rygsøjlen ikke skal fjernes som SRM, vil der igen blive mulighed for at sælge T-bone steaks, som tidligere var en meget efterspurgt vare. Kvægtarme er tidligere blevet anvendt i konsumvarer, og dette vil igen være muligt, hvis SRM kravene fjernes. Kvæghjerner var før BSE en efterspurgt vare især i Sydeuropa, men om denne interesse kan genetableres er nok mere tvivlsomt. Kommissionen. Er det kun Belgien, Danmark, Finland, Sverige og Østrig, der presser på i denne sag, er vi formentlig ikke betydningsfulde eller tunge nok til, at EU Kommissionen vil lave om på deres prioriteringer i Road Map 2. Det vil derfor være vigtigt at søge allierede. Er der udsigt til, at et land får status af ubetydelig risiko indenfor et år eller to, kan det være i dette lands interesse at støtte Danmark i denne sag. Det skal derfor afklares, hvornår de forskellige lande forventes at komme i samme gruppe som Danmark. Et af OIEs krav for at opnå status af ubetydelig risiko er som nævnt, at der er gået mere end 11 år fra fødsel af dyr, der har udviklet BSE. For 2012 vil dette sige Figur 3 angiver det nyligste år for fødsel af kreatur, der har udviklet BSE for de fleste lande i EU (EU Kommissionen, 2010a). Lande over den grønne streg lever ikke op til dette krav endnu. Figuren indeholder dog ikke information om grad af rapportering. Ud fra alderskriteriet alene og under antagelse af komplet indrapportering er Slovenien, Tyskland, Italien, Luxembourg og Holland de lande, der tilsyneladende er tættest på at kunne opnå status af ubetydelig risiko for BSE. Brasilien status af ubetydelig risiko Brasilien fik i maj 2012 også OIE status af»ubetydelig risiko«. Ifølge et referat fra OIEs generalforsamling i maj 2012 udarbejdet af den internationale kødbranches organisation (UECBV) vil Brasilien få tilkendt ret til at eksportere kvægtarme til EU under forudsætning af, at øvrige krav til eksport er overholdt (såsom at tarmene stammer fra en EU-autoriseret virksomhed). Figur 3. Nyligste år for fødsel af kreatur, der har udviklet BSE, i diverse EU-lande med angivelse af året 2001 (EU Kommissionen, 2010a) Fødselsår for yngste BSE-tilfælde Sverige Finland Grækenland Belgien Danmark Østrig Sloveien Tyskland Irtalien Luxembourg Holland Portugal Slovakiet Spanien Frankrig Irland Storbritannien Tjekiet Polen Land 16 DVT

6 Dette virker besynderligt, fordi EU-reglerne - som beskrevet i det ovenstående definerer kvægtarme som SRM også for lande med ubetydelig risiko for BSE. Dette skyldes, at der i bilag V til forordningen er nævnt, at SRM væv, som har oprindelse i en medlemsstat med ubetydelig BSErisiko, fortsat skal håndteres som specificeret risikomateriale (se rubrik 1). Men denne regel gælder ikke lande uden for EU som også præciseret i EU Kommissionens svar til europaparlamentariker Jens Rohde, som tidligere beskrevet. BSE i Brasilien? Den 7. december 2012 indløb der information fra Brasilien om et tilfælde af BSE i en 13-år gammel ko. Prøven var blevet sendt til bekræftelse på OIEs referencelaboratorium i Weybridge, Storbritannien, hvor den testede positiv i immunohistokemitest den 6. december OIEs foreløbige undersøgelser indikerer, at dyrets død ikke skyldtes BSE, men at der er tale om et såkaldt atypisk tilfælde af BSE. OIE fastholder derfor indtil videre at Brasilien har ubetydelig status for BSE. Det skal eller bør afklares, om der er tale om et atypisk tilfælde. Uden en sådan analyse vil der herske tvivl om Brasiliens sande BSE-status. Problemet er nemlig, at den pågældende ko døde den 18. december Der er med andre ord gået to år fra tilfældet blev fundet, indtil oplysninger om fundet blev meldt ud offentligt. Andre lande - og i særdeleshed OIE vil derfor udtrykke interesse for det brasilianske overvågningsprogram for at belyse, om det er troværdigt eller ej. Venezuela, som aftager store mængder oksekød fra Brasilien, er eksempelvis særdeles irriterede over dette forløb, da de frygter, at de har udsat deres befolkning for kød med BSE. Indtil videre har EU gennemført stop for indførsel af tarme fra Brasilien (20. december 2012). Flere andre lande udenfor EU har ligeledes indført en eller anden form for restriktion imod brasiliansk oksekød. Rusland, der er den største aftager af brasiliansk oksekød, har dog ikke indført restriktioner. De brasilianske myndigheder har sagt, at de vil starte sager på de pågældende lande ved WTO, hvis ikke restriktionerne er trukket tilbage senest marts 2013 (Daily Meat Trade News, 2013). Tak til Hanne Christensen, Fødevarestyrelsen, og Thomas Haahr, Landbrug og Fødevarer, for bidrag til artiklen herunder diskussion af indhold. Referencer Daily Meat Trade News, Brazil US media dirty tricks campaign over BSE. 8. januar news/080113/brazil us_media_dirty_tricks_ campaign_over_bse_.aspx EFSA, Opinion of the Scientific Panel on biological hazards on the assessment of the likelihood of the infectivity in SRM derived from cattle at different age groups estimated by back calculation modelling, en/efsajournal/pub/476.htm EFSA, EU Kommissionen, 2001a. TSE forordningen 999/2001 af 22. maj 2001 konsolideret udgave. LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2001R0999: :EN:PDF). EU Kommissionen, 2001b. TSE forordningen 999/2001 af 22. maj 2001 oprindelig udgave. EU Kommissionen, 2010a. food/food/biosafety/tse_bse/docs/roadmap_2_en.pdf EU Kommissionen, 2010b. Report o n the monitoring and testing of ruminants for the presence of Transmissible Spongiform Encephalopathy (TSE) in the EU in food/food/biosafety/tse_bse/docs/annual_ report_tse2010_en.pdf Europaparlamentet, Spørgsmål og svar til Jens Rohde vedrørende revisionsklausul for TSE køreplan 2. sides/getdoc.do?pubref=-//ep//text+wq+e DOC+XML+V0//DA). OIE, Bovine Spongiform Encephalopathy Status of Members. -health-in-the-world/official-disease-status/ bse/list-of-bse-risk-status/ Har du brug for inspiration, information og værktøjer til karriereudvikling - klik ind på Husk at skrive DDD i»organisationsfeltet«dvt