NY NORDISK SKOLE AKADEMIDAG 2014

Transkript

1 NY NORDISK SKOLE AKADEMIDAG 2014 Ny Nordisk Skole lever af at dele erfaringer. I dette magasin stiller vi skarpt på Ny Nordisk Skole-institutionernes daglige arbejde, når de svarer på tre udfordrende spørgsmål: Hvilke udfordringer fra den daglige praksis har I besluttet jer for at stille skarpt på? Hvad er svært i Ny Nordisk Skole? Og hvor er gevinsterne i Ny Nordisk Skole? Tag et dyk ned i magasinet og få inspiration og eksempler fra praksis.

2 DEN NYE NORDISKE SKOLE NY NORDISK SKOLE AKADEMIDAG 2014 REDAKTION MIRIAM LYKKE SCHULTZ STICKELBERGS BUREAU JÆGERGÅRDSGADE 14, 3. SAL 8000 ÅRHUS C GRAFISK DESIGN KOMMUNIKATIONSSEKRETARIATET, UNDERVISNINGSMINISTERIET PRODUKTION KOMMUNIKATIONSSEKRETARIATET, UNDERVISNINGSMINISTERIET UDGIVET AF UNDERVISNINGSMINISTERIET, 2014.

3 NY NORDISK SKOLE AKADEMIDAG 2014 Tilbagemeldinger om Ny Nordisk Skole Et større indblik i de andres fagområder og videndeling på tværs af institutioner er nogle af de store gevinster ved Ny Nordisk Skole. Men det er svært at få tid til samarbejdet, lyder det i tilbagemeldingerne fra institutionerne. AF MIRIAM LYKKE SCHULTZ I nstitutionerne i Ny Nordisk skole er blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Hvilke udfordringer stiller I skarpt på. Hvad er svært ved NNS og hvor er gevinsterne? Fælles for tilbagemeldingerne er, at arbejdet med Ny Nordisk Skole er en stor succes. Både pædagoger og lærere giver udtryk for, at der er store gevinster ved et tættere samarbejde på tværs af institutioner. Aase Jensen, der er Institutionsleder i Børneinstitution Abildgård mener, at netværk på tværs af faglige skel åbner nye muligheder for barnets læring, som rækker ud over, hvad en pædagogisk uddannelse kan bidrage med. Vi har fået øje på hinanden på tværs af professioner, og vi anerkender hinandens viden og kunnen og ser muligheder for bidrag med ny læring til børnene. Det er blevet legalt at arbejde efter at gøre alle nul til femårige dygtige og i det hele taget bruge begrebet dygtig. BØRN KLAR TIL SKOLESTART Fælles for daginstitutionernes indsatsområder er sprogstimulering og læring, så børnene bliver mere parate til at komme i skole. Som personale oplever vi en ny gejst i vores pædagogiske arbejde. En gejst, der udspringer i anerkendelsen af, at det faktisk også er faglig læring, der foregår i en daginstitution, beskriver to af pædagogerne i daginstitutionen Villa Villakulla. Pædagogerne oplever, at børnene er blevet meget dygtige og undersøgende i deres tilgang til dagligdagen. Fra en lokal privatskole har de fået følgende kommentar: Hvor er vi glade for, at der kommer flere børn fra jeres institution i år. De er så skoleparate og vidende. Fra en lokal folkeskole kommer forældrene tilbage og fortæller, at Villa Villakulla-børnene ligger i de bedste sprog- og læsegrupper, samt at forældre og lærere fortæller, at Villa Villakulla-børn er meget dygtige, beskriver de to pædagoger. SKOLERNE ARBEJDER BREDT Skolernes indsatsområderne spænder bredt. Generelt arbejdes der i den daglige praksis på, at gøre undervisningen mere virkelighedsnær og få teori og praksis til at spille sammen. Flere stiller skarpt på samarbejdet med børnehave og dagpleje og har fokus på overgangsfaserne mellem de forskellige institutioner. I netværket ønsker vi at bruge hinanden som en slags kritiske venner, der kan se og udfordre hinandens daglige praksis med udefrakommende øjne, siger Jens Bay, der er skoleleder på Vonsild Skole. Derudover arbejder skolerne med vidt forskellige indsatsområder. Lige fra at skabe ro til fordybelse, de aktive drenge, matematik, motivation, evaluering, it, fagdidaktik, undervisningsdifferentiering, innovation og udfordringer for de talentfulde. MANGLER TID TIL PROJEKTET Til spørgsmålet: Hvad er svært i Ny Nordisk Skole?, nævner størstedelen tiden som en væsentlig udfordring. SIDE 3

4 Skive Tekniske Skole MARIANNE KATRINE HUSTED - PROJEKTLEDER EUD, EUX og HTX er for lidt kendt blandt elever, forældre og lærere i grundskolen som et attraktivt uddannelsestilbud. De ser ikke uddannelserne som potentielle indgange til videregående uddannelse og karriere. Elever i grundskolen mangler kendskab til uddannelser, hvor deres praktiske færdigheder kommer i spil. Derfor har vi sat en række tiltag i gang, som skal imødekomme disse udfordringer. I samarbejde med de to andre erhvervsuddannelsesinstitutioner og UU i Skive arrangerede vi i efteråret skills for 9. klasserne i kommunen. Opbakningen var stor. Samtlige 9. klasses elever deltog i konkurrencer på alle tre erhvervsskoler kombineret med rundvisninger og information om skolernes uddannelser. Det blev en øjenåbner for mange af eleverne og deres lærere. Dette arbejde har vi fulgt op med systematiske invitationer til klasselærerne for elever i 8. klasser, som deltager i introduktionskurser hos os. Vi inviterer lærerne på kaffe, rundvisning og information ved en studievejleder, inden de besøger deres elever på introduktionskurserne. Det giver folkeskolelærerne mulighed for at stille spørgsmål og få et indblik i, hvad der rent faktisk foregår på en erhvervsskole. Vi fik nogle vanskeligheder i forhold til vores netværksskoler, som var to skoler i Skive Kommune. De trak sig ud af Ny Nordisk Skole efter lærerlockouten sidste forår, men vil dog gerne fortsat samarbejde med os om specifikke indsatser, der kan øge kendskabet mellem de to skoleformer og lette overgangen fra grundskole til erhvervsskole. Målet i Ny Nordisk Skole om at alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige som muligt, er en god ledestjerne. Både i vores daglige arbejde, og når det handler om at udvikle skolen. De forskellige NNS-dage, læringssporene mv. har en form, som giver et godt fundament for udviklingen af vores skole. NNS-dagenes kombination af forskningsresultater, præsentation af eksempler fra undervisningspraksis og tid til at arbejde med vores eget projekt er en god cocktail for at drive processen fremad. ELEVER I GRUNDSKOLEN MANGLER KENDSKAB TIL UDDANNELSER, HVOR DERES PRAKTISKE FÆRDIGHEDER KOMMER I SPIL. SIDE 4

5 Børneinstitution Abildgård AASE JENSEN - INSTITUTIONSLEDER VI HAR FÅET ØJE PÅ HINANDEN PÅ TVÆRS AF PROFESSIONER Børnebo Lyne TRINE THYGESEN - BØRNEHAVELEDER Vi har besluttet at integrere vores to ugentlige skovdage med aktiviteter hjemme i huset, så traditionelle hjemmeting tages med i skoven og omvendt. Det har vi gjort for at give en større sammenhæng, så de to rum ikke er så skarpt opdelt. Det er svært at nå det, vi gerne vil. Forandring tager tid, både mentalt og i reelle timer. Det er svært at nå at følge op på tilbagemelding til Ny Nordisk Skole. Det er en gevinst, at der er en grund til at have fokus og bevare fokus på en konkret udvikling. Den dårlige samvittighed over ikke at nå tilbagemeldingen til Ny Nordisk Skole opvejes af dagligdagens udvikling. Det er nok særligt de små skridt i dagligdagen, der viser gevinsten ved at have fokus på vores udfordring. Det viser, at personalet tager udfordringen videre med, end til konkrete emner hvor vi planlægger specielt at have fokus på området. Åbenhed om den pædagogiske praksis i institutionen. Underen og nysgerrighed på vores samarbejdes partneres pædagogiske praksis uanset om det er skolen eller fritidsområdet og ikke mindst vores egen pædagogiske praksis. Hvordan får vi skabt tidlig indsats med målet, at udfordre alle børn så de bliver så dygtige de kan i nul til seksårs alderen, så det giver effekt i barnets og den unges motivation for læring og senere uddannelse. Det er en udfordring, at skolen, fritids- og dagtilbudsområdet kender for lidt til hinandens praksis. Søjletænkning og søjleopdeling skal nedbrydes. Vi skal samskabe omkring barnet og den unge og hæve os op i helhedsperspektiv. Pædagogen i børnehuset skal have ejerskab til den unge i skolen og fritidsområdet og omvendt fritidsområdet/skolen skal have ejerskab til barnet i daginstitutionen. Vi skal blive langt bedre til at kende og udfordre hinandens praksis, ellers er det svært at få målet til at lykkedes. Skole og fritidsområdet nødt til at koordinere praksis, så vi er enige om den røde tråd i hvad børnene og de unge skal blive dygtige til. Hvordan kan vi bidrage til hinandens praksis? Hvordan kan vi nå målet i flok? Med særligt fokus på inklusion i praksis. Åbenhed om den pædagogiske praksis i relation til lærer/pædagog samarbejde og fokus på dagtilbud: Overgangen fra dagtilbud til grundskole. At tillære de nye begreber, manifest og dogmer i det pædagogiske sprog i institutionen. Det er nye begreber for det pædagogiske personale, som kan virke forstyrrende. Det skal ses på baggrund af, at begreberne ikke almindeligvis er fælles sprog på dagtilbudsområdet i dialogerne på tværs af dagtilbudsområdet. Det er at have et fælles redskab fælles mål for en forandring, der inviterer til en høj grad af samskabelse med skole og fritidsområde. Der åbnes nye muligheder for barnets læring, som rækker ud over, hvad en pædagogisk uddannelse kan bidrage med. Skabelse af netværk på tværs af faglige skel, som er motiverede for at løfte i flok på de tre mål. Vi har fået øje på hinanden på tværs af professioner anerkender hinandens viden og kunnen. Vi vil gerne ind i hinandens praksis sammen med børnene. Ser muligheder for bidrag til ny læring til børnene. Det er blevet legalt at arbejde efter at gøre alle nul til femårige dygtige og i det hele taget bruge begrebet dygtig. SIDE 5

6 Rising Ungdomsskole Dagplejen i København CATHRINE ANDREASEN - KOMMUNIKATIONS- OG UDVIKLINGSKONSULENT ELSE MARIE KROGH - KOORDINERENDE DAGPLEJELEDER NNS-netværkets fokus er rettet mod hovedudfordringen omkring indfrielsen af 95 procent - målsætningen. I den forbindelse har NNS-netværket et særligt fokus på at reducere de potentielle vanskelige overgange fra grundskolen / 10. klasse til en ungdomsuddannelse ved i stedet at tænke i overlap på tværs af institutioner. Som led i den proces stiller vi skarpt på at afdække og efterfølgende understøtte medarbejdernes kendskab til hinanden på tværs. Vi har valgt dette fokus, fordi vi er af den overbevisning, at kendskab på tværs er én af forudsætningerne for at kunne skabe og forankre de institutionelle overlap og samtidig skabe flow i vores børn og unges uddannelsesliv på sigt. Vi oplever aktuelt den vanskelighed, at NNS som koncept i manges bevidsthed er i skarp konkurrence med andre markante forandringer og udviklingstiltag på børne- og ungeområdet, såsom folkeskolereformen, erhvervsskolereformen, lokale kommunale politikker mm. Hovedgevinsten ligger i netværksdannelsen på tværs af institutionelle skel især på medarbejdersiden. Med henblik på at fremme netværksdannelsen på tværs iværksatte vi februar et NNS- Arrangement med overskriften: Kend din kollega i rammen af NNS. Dagen var tilrettelagt som en workshop-dag, som tog afsæt i cases, medarbejderne selv havde udarbejdet. På den måde sørgede vi for at koble workshopdagen direkte til medarbejdernes egen hverdag, hvilket havde en positiv effekt på dagens forløb. Samtidig oplevede deltagerne, at man på tværs af institutionerne på mange områder havde enslydende udfordringer i arbejdet med den fælles målgruppe af børn og unge. På baggrund af det materiale, vi fik indhentet under workshop-dagen, tror vi på, at grundlaget for potentielle nye NNS- samarbejdssnitflader på medarbejderniveau er blevet etableret. Vi stiller skarpt på ledelsens udfordringer i forandringsprocessen ved at indføre kompetencehjulet. Det er en udfordring at holde fokus på betydningen af vi-følelse hos alle medarbejderkategorier, så alle ansatte i fællesskab tager ansvar for at skabe resultatet i dialog med forældre. Udførelse af kompetencehjulet på hvert enkelt barn er mere tidskrævende end forudset. Det er også en udfordring at inddrage forældre i dialogen om deres barns trivsel ved hjælp af kompetencehjulet, så forældre oplever det omsorgsfuldt, respektfyldt og inviterende til dialogen. Det er svært at være lyttende og reflekterende over forældres oplevelse af barnet (hvad ser I?), at være bevidst om fejlkilder (hvad overser vi?) og at være insisterende overfor nødvendige lægelige eller psykologiske tiltag. Det er en udfordring at motivere til NNS-dage, fordi det væsentligt handler om skoler. Dagene er godt planlagte. Der er er gode oplæg, og også spændende at høre om skolers liv. Men der mangler en balance, så dagtilbud mellem nul til seks år også får nye vinkler ved oplæg. der decideret handler om livet mellem nul til fem år. Gevinsten er, at NNS-gruppen mødes på tværs af dagplejen i København, udveksler erfaringer og holdes op på forberedelse til NNS-dagene, målene i projektet og processen. NNS ER I SKARP KONKURRENCE MED ANDRE MARKANTE FORANDRINGER OG UDVIKLINGSTILTAG SIDE 6

7 Mercantec Bjerringbro Gymnasium METTE SELCHAU - UDDANNELSESCHEF BRITTA LARSEN - PROJEKTLEDER Vi har sat fokus på den professionelle underviser samt på den målgruppe af elever, som er tilstede i undervisningen, men som ikke stempler ind. Det har været svært at finde mødedatoer på tværs af organisationer, og så var det i begyndelsen svært at finde helt fælles fodslag. Men vi har faktisk ikke helt opdaget at noget var svært, vi har haft fokus på opgaven, som er et stort ønske for os at løse, og det gør vi. Gevinsterne er, at vi i netværket støtter og inspirerer hinanden, og på egen skole har vi virkelig sat fokus på pædagogik, og det tales der om på lærerværelserne nu. På vores skole har vi samme mål og samme udfordring, og det løser vi sammen. Vi stiller skarpt på overgang mellem skoleformer, fra folkeskole til STX. Det gør vi i forhold til øget information om den enkelte elev i overlevering fra folkeskolen med fokus på, at den enkelte elev får målrettet støtte og udviklingsmuligheder fra starten i stx. Vi gør det også i fagsamarbejde mellem fag i folkeskole og gymnasium med fokus på, at viden ikke må gå tabt i overgangen. Der er ikke meget der er svært, men måske det at huske den overordnede forandringsproces i de konkrete tiltag. På nuværende tidspunkt er der mest tale om synlige nu og her gevinster som for eksempel meget positive responser fra lærere fra det styrkede fagsamarbejde mellem de to skoleformer og tidligere indsats overfor elever. I styregruppen har vi haft stor glæde af NNS dagene med plads til refleksion over egen praksis i forhold til forandringsstrategien. På sigt vil det være en gevinst at få det bredt ud til alle i begge skoleformer. SIDE 7

8 Odense Fagskole Nordbakkeskolen, Ringsted KAREN MAIGAARD LEDER LISBETH LINDEQUIST SKOLELEDER Vi stiller skarpt på samarbejdet med erhvervsuddannelserne, virksomhederne og de faglige sekretærer. Der er ikke noget der er svært. Vores egen udfordring er, at vi er en betalingsskole, og derfor endnu ikke har elever på den linje, industrielt design, der er det primære udgangspunkt for deltagelse i NNS. Gevinsterne ligger i samarbejdet på tværs af uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige sekretærer i fagforbundene. Vi stiller skarpt på overgangen fra børnehave til grundskole. Det kan være svært at holde fast i den røde tråd, da projektet foregår over tid. Det er en gevinst for os, at vi har fået et lokalt forum for udvikling, kommunikation og samarbejde. Fjerritslev Gymnasium ANNA MARGRETHE SAXILD PÆDAGOGISK LEDER Vi har valgt at stille skarpt på læring og bevægelse og umotiverede unge. Det sker i samarbejde med Aabybro skole, Jammerbugt Ungdomsskole. Det er svært at få samarbejdet mellem institutionerne til at fungere, vi er meget forskellige, ressourcerne er ikke optimale, og tænkningen peger i mange retninger i forhold til, hvad der er målet for vores samarbejde. For os at se betyder det forhåbentligt et større optag af elever fra Aabybrokanten, hvor fødselstallet er stigende, og vi kommer til at mangle elever om få år. Der er også kommet fokus på samarbejdet mellem grundskole og gymnasium og vores forskelligheder, hvilket forhåbentligt fremadrettet kan være en fødselshjælper for at lette overgangen fra folkeskole til gymnasium. Det er en gevinst for os, at vi har fået et lokalt forum for udvikling, kommunikation og samarbejde SIDE 8

9 Gribskov specialbørnehave Specialcenter Taps Skole KARINA MADSEN - DAGINSTITUTIONSLEDER LAILA MADSEN SOUSCHEF Vi har specifik fokus på inklusionsdelen. Vi er koblet på den proces, som vi i Gribskov kommune, indtil Byrådsvalget i november 2014, har kaldt Ramløse børneby koncept. Så vores egentlig arbejde med NNS har indtil videre fungeret på det teoretiske plan. Vi har endnu ikke haft gang i praksis, da vi på nuværende tidspunkt har været uden indflydelse på de politiske beslutninger om Børneby og den del af NNS, som vi har ansøgt på bliver en realitet. For at optimere udskolingen og for at eleverne kan gennemføre deres ungdomsuddannelse, stiller vi igennem jobsparring, skarpt på samarbejdet med vore NNS samarbejdspartnere. Intet er svært ved Ny Nordisk Skole. Gevinsterne ligger i, at vi er på forkant med reformen og dens intentioner. Gevinsterne ved den teoretiske del har indtil nu givet os mange refleksioner, i skole, SFO, bh og specialdelen børnehave og skole. Det har givet os gode snakke ind i Ny Nordisk tankegang, som gør, at vi kan se de nationale mål tydeligere. Som jeg hørte mig frem til de to dage på den Nordiske konference, kan jeg kun se at Gribskov, specifikt Ramløse delen, er på rette vej med inklusion, NNS og bearbejdning af den nye reform. Det vil for vores del betyde forbedret overgange mellem de forskellige børne/unge forløb, og en inklusionsstrategi som får lov til at udfolde sig, så det giver mening for alle. VI KAN SE DE NATIONALE MÅL TYDELIGERE SIDE 9

10 Greve Gymnasium Gladsaxe Gymnasium SIMON ROSELL HOLT UDDANNELSESCHEF JACOB RINGSING JENSEN - UDDANNELSESCHEF Vi stiller skarpt på elevernes udvikling af it-kompetencer, som i dag er et område, der udvikles meget tilfældigt. Det er svært, at it-kompetencer ikke måles til en eksamen, og hvem har så ansvaret? Gevinsterne er mere engagerede elever, mere spændende undervisning, større mulighed for differentiering, et løft af alle og sikkert meget mere. MERE ENGAGEREDE ELEVER, MERE SPÆN- DENDE UNDERVISNING, STØRRE MULIGHED FOR DIFFERENTIERING Vi stiller skarpt på to udfordringer. Den ene er, at vi har forskellige syn på arbejdet med talenter. Her fokuseres på at samle de forskellige aktiviteter på gymnasiet rettet mod arbejdet med talenter med henblik på at definere en fælles indsats. Den anden udfordring er, at vores elever ikke er motiverede til at udnytte deres potentiale. En bred, faglig og pædagogisk indsats med fokus på lærerens rolle i arbejdet med talenter blandt andet med henblik på at give eleven feedback og opstille klare mål i samarbejde med eleven. Det er svært at finde ud af, hvordan de nye indsatser kan tænkes sammen med de igangværende indsatser, så det hele falder i tråd med hinanden. Herunder organisatoriske udfordringer, når forskelligt arbejde overlapper mellem forskellige temagrupper på gymnasiet. Målrettet arbejde med lærernes synliggørelse af fag og indsats i relation til talentarbejde. Forhåbentlig en ringe i vandet effekt og kortlægning og udbredelse af erfaringer omkring talentarbejde på klassen. SIDE 10

11 Sjølundsskolen Gummerup Vuggestue METTE ØSTERBY AFDELINGSLEDER HANNE-DORTHE FRIMODT - LEDER Vi har valgt at stille skarpt på, at forbedre samarbejdet med gymnasiet for at lette overgangen for den enkelte elev. Det er svært at følge de store overgange i processen, da det ofte ender med at være forskellige medarbejdere, der er med på NNS-møderne fra gang til gang. Gevinsterne ligger i selve realiseringsprocessen af de gode ideer i den lokale kontekst. For eksempel når eleverne starter på gymnasiet og netværkets brobygningsforløb, hvor skolerne kører parallelforløb, og eleverne fra gymnasiet underviser netværkets folkeskoler. Vi har fokus på, hvordan personalet kan blive skarpere på at understøtte børns leg og udvikling blandt andet gennem videoanalyser, observation, supervision og sparring mellem kolleger. Det er svært at tænke projektet ind i hverdagen, når det er mindre konkret og mere overordnet pædagogisk arbejde. Vuggestuen har måttet ændre i pædagogernes vagtplan for at give tid og plads til at plotte projektet ind i hverdagen. Gevinsterne er større faglig opmærksomhed og en udvikling fra tror og synes til ved og skal. DET ER SVÆRT AT FØLGE DE STORE OVERGANGE I PROCESSEN Thyholm Dagtilbud GRETHE SLYK - LEDER Vi har fokus på tidlig sproglig tilegnelse. Særligt har vi fokus på at give sårbare børn muligheden for at bryde den negative social arv. Vi samarbejder tæt med folkeskolen og låner læsevejledere herfra, som kan hjælpe med viden om, hvad der er i fokus, når børnene kommer i skole, og hvordan institutionen kan bidrage til at klæde børnene bedst muligt på hertil. Det er svært med den nye reform, og det tager tid. Det gør det svært at holde fokus på NNS. Gevinsterne ligger i det tætte samarbejde, som giver kendskab til hinandens verdner på tværs af institutionerne. Børnene bliver klædt bedre på til skolestart, og særligt de sårbare børn bliver der taget hånd om. SIDE 11

12 Gårdbørnehaven Gustavminde GITTE JØRGENSEN - LEDER Vi har valgt at stille skarpt på, hvordan vi bliver klogere på børnenes leg. Både når det gælder, hvilke kompetencer børnene skal være i besiddelse af for at kunne deltage i leg, og når det gælder om at give pædagogerne teknikker til, hvordan de kan støtte op om et barn, der mangler disse kompetencer. Det er svært at finde metoderne til at få øje på elementer af kompetencer. Børnehaven har valgt at anvende videooptagelser af børn, der leger, og som herefter analyseres. Desuden afholdes oplæg med blandt andre legeforsker og evalueringsinstituttet med henblik på at få viden om, hvordan optagelserne kan bruges bedst muligt til faglig sparring. Gevinsterne er et højere fagligt niveau. I kraft af denne større faglighed udvikler pædagogerne et bedre sprog til kontakten med forældrene angående barnets kompetencer til at lege. Tørring Gymnasium JOHANNES GRØNAGER REKTOR Vil gerne sikre bredere elevoptag og større spredning i elevgruppen. Derfor arbejder vi særligt med differentieret undervisning. I dette arbejde er der også fokus på at øge lærersamarbejde internt. I netværket arbejdes der særligt med at styrke de naturvidenskabelige fag i fælles projektforløb med folkeskolen. Det er svært at få medarbejderopbakning, der er mange nye tiltag for medarbejderne at forholde sig til hele tiden. Det går fremad, men udfordringen er endnu ikke løst. Gevinsterne er fokus på vores udvikling. Det virker godt med fælles mål at arbejde ud fra lokalt. De tre overordnede mål for NNS har været gode til at motivere øvrige beslutninger ud fra. Selvom de er meget generelle, er det alligevel godt at have dem på skrift, så man hele tiden kan holde sig selv op på målene. SIDE 12

13 Aabybro skole Hareskov Skole SØREN DYBDAL MØLLER SKOLELEDER CLAUS IBSEN PÆDAGOGISK AFDELINGSLEDER Vi arbejder på et tæt samarbejde med gymnasiet og ungdomsskolen omkring de ældste elever klasse. I samarbejdet har vi fokus på drenge og særligt udfordrede elever. Netværket vil mindske frafald og sikre trivsel. For at sikre det har vi lavet en mentor ordning. Det konkrete projekt består i at leve op til målet om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelses. Vi gør, hvad vi kan i det små for at bidrage til indfrielsen af dette mål. Generelt har samarbejdet forløbet smertefrit, det hvor det har været svært er, som altid, ved selve implementeringen i praksis hos eleverne. Samarbejdet kører godt, og alle er ivrige efter resultater. Der er et stort engagement og sammenhold blandt medarbejdere på tværs af institutionerne, alle vil hinanden det godt og NNS giver et godt samlingspunkt på trods af geografisk spredning. Man har i netværket nedsat en motorrumsgruppe uden ledere, hvor det kun er praktikerne, der mødes. Vi stiller skarpt på fire fokusområder: overgange, undervisningsdifferentiering, innovation og udfordringer for de talentfulde. Med udgangspunkt i fokusområderne er der nedsat arbejdsgrupper på tværs af samarbejdsinstitutioner til inspiration. Kommunikationen på tværs er en svær opgave. Også det at udvikle erfaringer og holde snor i hinanden i en tid, hvor reformen fylder rigtig meget ude på skolerne. Men de gode intentioner er der. Gevinsterne er udveksling af erfaringer og inspiration mellem samarbejdsinstitutionerne. Efterhånden påbegyndes et direkte samarbejde mellem institutionerne, så en institution for eksempel sender sine elever til den anden institution eller lignende og på denne måde oplever projektet og samarbejdet helt konkret og praktisk. ALLE ER IVRIGE EFTER RESULTATER SIDE 13

14 SOSU Nord Sølystskolen JACOB LINDBERG JENSEN UDDANNELSESLEDER NIELS PETERSEN SKOLELEDER Vi ønsker at gøre undervisningen mere praksisnær, og arbejde med koblingen mellem teori og praksis, for at skabe mere meningsgivende undervisning for den enkelte elev. Der er ikke noget endnu, der er svært. Vi er i den begyndende fase, hvor der deles ideer og inspiration, og det har kun været spændende indtil videre. Gevinsterne er i sparringen i netværket. Det har været udbytterig og bidraget til inspiration på tværs af netværket. Vi stiller skarpt på samarbejde mellem institutioner; dagtilbud, skole, gymnasiet. Netværket har givet anledning til at samarbejde inden for en fælles teoretisk ramme for arbejdet med børn på tværs af 0-18 års perspektivet. Det er inspireret af Jan Tønnesvang, der har lavet en model for kvalificeret selvbestemmelse. Lærerkonflikten stred meget modsat ambitionen om at skabe forandring fra neden. Så dårlig timing for initiativet, men til gengæld havde det et godt indhold, som gjorde, at vi har valgt at fortsætte som en del af NNS. Den samlede indsats på tværs af 0-18 års perspektivet har været udbytterigt. Vi er netop begyndt at snakke it og digitale læremidler i netværket, og det ser ud til at mange af de principielle problemstillinger er ens. Det er givende at kunne sparre med hinanden på tværs. Frederikssund Gymnasium Vuggestuen Grønnegade AGNETHE DYBRO PEDERSEN PÆDAGOGISK LEDER HELLE FOERSOM PÆDAGOGISK LEDER Vores fokus er, at sikre et uddannelsestilbud til så mange som muligt i Frederikssundsområdet. Det er svært at holde et højt tempo og fokus, så alle aktører vedvarende løfter opgaven, det vil sige koordinerer, videndeler med videre. Gevinsterne er, at vi allerede nu kan se, at tilmeldingerne til det ny HF kommer. Det er lykkedes via et godt Campussamarbejde. Vi har valgt at fokusere på øget forældreinddragelse og at blive bedre til at udsende informationer til forældre. Vi har fokus på samarbejdet i netværket, og hvordan vi i netværket kan bruge hinanden bedst muligt og lære mest muligt af hinanden. Vi oplever, at det er svært at finde tid til det. Gevinsterne er i samarbejdet og brugen af hinanden i hverdagen. For eksempel i forhold til, hvordan vuggestuen kan hjælpe SOSU elever til at forberede sig på deres praktik. SIDE 14

15 Hovslund Børneunivers DORIT LORENTZEN WORK LEDER Fokus er på forandringsteorien omkring ikke fagdelt og klasseopdelt undervisning på mellemtrinnet. I stedet for klasser indgår eleverne i planetgrupper, så undervisningen foregår på aldersintegrerede klasser. Projektet kører på tredje år i indskolingen, men udvides nu til også at inkludere mellemtrinnet. Forud for projektet var formodningen, at lærergruppen ville blive den største udfordring, men der har været stor opbakning. Udfordringen bliver formentlig kommunikationen med forældrene i forhold til at bryde klasserne op på mellemtrinnet. Gevinsterne er homogene hold, hvor børnene er på samme niveau til glæde for både børnene og underviseren. Det giver ikke sig selv, at børnene starter på et højere klassetrin hvert efterår, hvilket virker mere harmonisk og skaber motivation hos børnene. DET BLIVER HURTIG MEGET ABSTRAKT SIDE 15

16 Vibeengskolen Parkskolen HELLE ANCKER SKOLELEDER JESPER MØLLER SKOLELEDER Vi stiller skarpt på to udfordringer: Brobygning i forbindelse med netværkets to daginstitutioner og de aktive drenge. Skolen har gennem længere tid afventet nye lokaler, hvor de har planer om at starte op med udeskole, som særligt skal komme drengene til gode. Lige nu døjer de med pladsmangel, og glæder sig til de nye faciliteter, hvor mange af planerne for NNS projektet kan indfries. Vi oplever to udfordringer. Den ene er at komme i gang med udeskolerne. Frustrationerne over for lidt plads fylder lige nu. Noget vi ikke selv er herre over, og som heller ikke har så meget med NNS at gøre, men alligevel bremser projektet. Den anden udfordring er at få skabt fælles niveau for engagementet i netværket. Institutionerne har været engageret på forskellige niveauer. Vi stiller skarpt på ro i skolens hverdag og ro til fordybelse. Projektet retter sig både mod helt lavpraktiske tiltag såsom indesko og mere overordnet, hvordan der skabes ro i frikvarteret gennem organiserede tiltag og lege, så børnene er under lærernes øjne. Det er ikke udfordrende at leve op til Ny Nordisk Skoles fastsatte ramme. Den største udfordring er tilsyneladende, at børn er rolige i børnehaven, hvor pædagogerne holder øje med dem, men bliver mere urolige i skolen, hvor der er færre lærere til at holde øje med dem. Der er kommet et massivt fokus på ro og ledelse. I forhold til tidligere, hvor ingen fokuserede på det, fokuserer hele huset nu på ro og klasseledelse. Gevinsterne er i det lavpraktiske. Vi har gode snakke om udvikling både på leder- og medarbejder niveau, og fælles niveau. Desuden oplever vi fantastiske NNS inspirationsdage vi bliver meget engagerede af at møde andre institutioner, og motivationen smitter. VI BLIVER MEGET ENGAGEREDE AF AT MØDE ANDRE INSTITUTIONER, OG MOTIVATIONEN SMITTER SIDE 16

17 Sorø Akademis skole Skt. Josefs Skole ANNE FRIIS PÆDAGOGISK LEDER MADS FROST HANSEN - AFDELINGSLEDER Vi har et overordnet emne i netværket, som er matematik, og ambitionen er her at kunne skabe en rød tråd på tværs af de fire samarbejdsinstitutioner og på tværs af hele 0-18 års perspektivet. Herudover har vi fokus på at få skabt bedst mulige overgange for den enkelte. Tiden er svær at få til at gå op, når hverdagen ruller. Vi er gode til at holde møder i netværket, men det er svært at finde tid til at implementere de enkelte projekter, og at holde aktiviteterne i kog, når hverdagen ruller. Vi har stillet skarpt på motivation, evaluering, it, fagdidaktik og samarbejde/videndeling. Koordinering af de fælles workshops i lærergrupperne er svær, fordi vi er mange deltagere fra tre forskellige institutioner. Vi håber, at lærerne kan lære af og med hinanden, og at der opnås en bedre og bredere forståelse på langs af uddannelsessystemet. Samarbejdet giver en mere reflekteret tilgang til undervisning og didaktik og skaber en videndeling kultur. Vi har fået et større blik for, hvad der foregår i de øvrige institutioner, hvilket også bidrager til at gøre det lettere at tage bedst muligt i mod den enkelte elev, og sikre at alle elever bliver så dygtige som muligt. TIDEN ER SVÆR AT FÅ TIL AT GÅ OP, NÅR HVERDAGEN RULLER VI HÅBER, AT LÆRERNE KAN LÆRE AF OG MED HINANDEN SIDE 17

18 NY NORDISK SKOLE INSTITUTIONERNES DAGLIGE ARBEJDE Børnehuset Romlehøj Vordingborg Ungdomsskole ULLA JAKOBSEN HENRIK HALD - DAGINSTITUTIONSLEDER UNGDOMSSKOLEINSPEKTØR U U dfordring med sprogsamarbejde på tværs mellem skole og børnehave. Personalet arbejder på at blive skarpere på sprogstimulering. dfordringen er at lette overgangene i mellem de forskellige institutioner, og sikre at eleverne vælger ungdomsuddannelse på et kvalificeret grundlag, for mange vælger på et ukvalificeret grundlag. Det er nemt i netværket at få ting til at give mening og få talt om og drøftet udfordringer. Udfordring med sprogsamarbejde på tværs mellem skole og børnehave. Personalet arbejder på at blive skarpere på sprogstimulering. ekstern kommunikation til andre organisationer uden for netværket ungdomsskolen og sosu. Det bliver hurtig meget abstrakt, og er svært at gøre konkret overfor eksterne. Udfordring med sprogsamarbejde på tværs mellem skole og børnehave. Personalet arbejder på at blive skarpere på sprogstimulering. Det svære er at få tingene til at blive til praksis, og få ideerne til at give mening udenfor netværksmøder. De er svært med Gevinsterne er tættere forhold indbyrdes i mellem de fire institutioner. Afstanden er blevet mindsket markant, begge veje. Man har fået øget indsigt i hinandens praksis, og netværket har sat fokus på at få skabt et fælles sprog, som giver mening på tværs af uddannelsesniveauer, og hvor man sikrer sig, at alle tillægger samme begreber samme betydning. VI HAR NYDT RIGTIGT GODT AF NNS - DAGENE SIDE 18

19 Villa Villakulla METTE OG TANJA PÆDAGOGER OG NNS TOVHOLDERE Vi stiller skarpt på at få NNS implementeret i hele vores integrerede institution. Det skal, for hele personalet, være en del af hverdagen og ikke opleves som en ekstra udfordring. Vi oplever ikke, at NNS tilgangen er svær. Men det er svært, at være med til at ændre tankegangen og rutinerne i en hel daginstitution. Dette har taget længere tid, end vi havde forventet. Som personale oplever vi en ny gejst i vores pædagogiske arbejde. En gejst der udspringer sig i en bekræftelse af vores hidtidige arbejde, hvor vi i forvejen arbejde fokuseret med matematisk og sproglig tilgang, men også i den anerkendelse der nu ligger i, at det faktisk også er faglig læring, der foregår i en daginstitution. Det er vores oplevelse af det enkelte barn, samt af hele børnegruppen, at de er meget lærevillige og selv vælger diverse NNS aktiviteter. Vi oplever børnene er meget dygtige og undersøgende i deres tilgang til dagligdagen, samt får utrolig mange forældrekommentarer om, hvorledes deres børn har kendskab til, samt udtrykker sig om den matematiske verden. Fra en lokal privatskoler har vi fået følgende kommentar: hvor er vi glade for, at der kommer flere børn fra jeres institution i år! De er så skoleparate og vidende. Fra en lokal folkeskole kommer forældrene tilbage og fortæller, at Villa Villakulla børn alle ligger i de bedste sprog- og læsegrupper, samt at forældre og lærere fortæller at Villa Villakulla børn er meget dygtige. I dagligdagen benytter vi os af naturen, ipads, rummenes indretning og udsmykningen, samtidig oplever vi, at spisesituationerne er de tidspunkter, hvor børnene efterspørger for eksempel snak om former, farver, tal og bogstaver, rim og remser og meget andet. Vi ønsker ikke at arbejde på anden måde en denne. SIDE 19

20 Rantzausminde Efterskole M.C. Holm Skole BO KRISTENSEN - VICEFORSTANDER KIRSTEN LANGER - SKOLELEDER Vi stiller skarpt på udvikling af elevernes læringsidentitet. For eksempel med elevplaner portfolio, nye feedback-former og vejledning i skriveprocesser og projektarbejde både i grundskole og ungdomsuddannelse fokus på at kunne følge den enkelte elevs læringsudbytte. Overordnet skal arbejdsgruppens initiativer rette sig mod indsatser, der skal sikre sammenhæng i overgangene mellem folkeskole og ungdomsuddannelser i måden eleverne lærer at lære. Der kan tænkes i forløb, der for eksempel retter sig mod digital dannelse, elevernes indstilling til læring, læringstil og studieteknik. Det er svært at implementere det i organisationerne og sikre sammenhængskræften. Gevinsterne ligger i at deltage i vores netværk, hvor vi udveksler erfaringer og gensidigt inspirerer hinanden. Frugtbart at grundskole og ungdomsuddannelser mødes og baner vejen for en bedre forståelse for overgangen fra den ene til den anden. Vi har besluttet os for at stille skarpt på, hvordan vi udnytter og udvikler de uformelle læringsmiljøer, så vi kan kombinere uformel og formel læring, fordi vi tror på, at det skaber gode betingelser for børns dannelse og læring. Vi har valgt at sætte fokus her, fordi vi oplever, at nogle børn har svært ved at lære og være, hvis vi udelukkende fokuserer på de fagfaglige ting i klasseværelset. For tiden er der meget fokus på læring og faglig læring og på, hvordan eleverne kvalificerer sig til diverse tests. Jeg er ikke imod tests, og jeg vil også gerne arbejde for, at børnene klarer sig så godt som muligt også i testsammenhænge. Men det kan let blive alt for snæversynet. Man bliver jo ikke bedre af at blive målt og vejet. Derfor er det også væsentligt at overveje, hvordan man bliver bedre, og hvad det er man lærer, og hvordan man lærer, når man arbejder på en måde, som ikke er særlig meget beskrevet. Jeg synes, man fokuserer for lidt på dannelse. Hvis man taler dannelse og læring, taler man ofte enten eller, at nu skal børnene lære noget i skolen, mens dannelse, er noget, der foregår et andet sted. Der mener jeg, at NNS godt kan sætte overlæggeren højere, for man har meget nordisk viden omkring kulturel dannelse, som forudsætning for børns læring. En anden udfordring er refleksion og at få et fælles sprog og begrebsafklaring på, hvordan vi kombinerer formel og uformel læring. Gevinsterne er, når vi oplever nogle børn live op, som kan have svært ved at begå sig i et formelt læringsmiljø i klasseværelset. De deltager anderledes i de uformelle læringsmiljøer, hvor mange sanser kan være i spil - og nysgerrigheden stimuleres, når man bevæger sig fra klasseværelset og begiver sig på ekspeditioner i lokalsamfundet, hvor man møder andre mennesker. Det virker motiverende og oplivende. Vi oplever, at nogle børn får nogle bedre betingelser for at indgå på lige fod med andre, når vi arbejder i vekselvirkning mellem uformel og formel læring. En forudsætning for at kunne lære, er, at man trives, og kan være en del af fællesskabet. At gå i skole handler jo om, at man skal deltage og lære sammen med andre. SIDE 20

21 Egaa Gymnasium Skolen på Herredsåsen LISE HANSEN LÆRER OG PROJEKTANSVARLIG ANETTE BØNLYKKE AFDELINGSLEDER Vi stiller skarpt på to udfordringer. At lettere overgange fra folkeskole til gymnasium for den enkelte. Det sker gennem samtaler om elever, som har til hensigt at fremme et helhedssyn på den enkelte elev. Herudover har vi i netværket fokus på at skabe et fælles sprog på tværs af institutionerne, som er en forudsætning for samarbejdet. Det er svært at finde tidspunkter, hvor man mødes på tværs af netværket. Gevinsterne er i sparringen i netværket. Det har været udbytterig og bidraget til inspiration på tværs af netværket Gevinsten ligger i inspiration til at tænke nyt, og i udarbejdelse af overgangsforløb, der gør det nemmere for den enkelte at flytte sig fra folkeskole til gymnasium. Vi har fokus på at udligne forskelle i social baggrund. Implementering af NNS tankerne i hele personalegruppen er svær. Lige nu er det få ildsjæle, der arbejder med NNS og udfordringen ligger i at udbrede ideerne fra de få til de mange i personale gruppen. Der er gevinster i samarbejdet på tværs med børnehave og gymnasium. Både på elev- og personalesiden. På elevsiden har samarbejdsforløb med de øvrige institutioner i netværket været en enorm gevinst. På personalesiden er de jævnlige møder med netværket en stor gevinst, da møderne er til stor inspiration. LIGE NU ER DET FÅ 'ILDSJÆLE', DER ARBEJDER MED NNS SIDE 21

22 Vonsild skole Tørring Gymnasium JENS BAY SKOLELEDER TANJA HUUS GULMANN - UDDANNELSESLEDER Vi stiller skarpt på samarbejdet med børnehave og dagpleje, og har fokus på overgangsfaserne i mellem de forskellige institutioner. I netværket ønsker vi at bruge hinanden som en slags kritiske venner, der kan se og udfordre hinandens daglige praksis med udefrakommende øjne. Vi ønsker at drøfte læringssyn og værdigrundlag med hinanden. I begyndelsen kan det være svært at håndtere projektets kompleksitet. Det kan være svært at konkretisere og kan let blive lidt flyvsk. Det at lære hinandens institutioner, og værdigrundlag at kende, har ført til stor inspiration. Vi er i gang med at skabe et fælles fundament, som vi har store forventninger til i fremtiden, så vi kan hjælpe med at løse udfordringer i fællesskab. Vi har valgt at fokusere på den store spredning, som vi oplever i elevernes forudsætninger, det gælder både fagligt, socialt og personligt. Det kan være svært at tale om NNS, som det der gør forskellen, for mange mener, at vi alligevel ville arbejde med den udfordring, vi har valgt at fokusere på. Det kan virke lidt som en rød klud, når man nævner NNS, da man ikke kan negere målene i NNS, og det derfor blot kommer til at virke som om, at man har givet det, vi arbejder med en ny titel. Det er kort sagt svært at sprede Ny Nordisk Skole på hele skolen, da der skal være noget at hænge den op på først. Man kan modsat bruge Ny Nordisk Skole til at samle udviklingsprojekterne og gøre det nemmere at vise, hvor vi er på vej hen. Desuden får man et fælles fokus med sit netværk, hvilket gør det nemmere at samarbejde. VI ER I GANG MED AT SKABE ET FÆLLES FUNDAMENT NNS GIVER RUM FOR AT SNAKKE OM DET, MAN SYNES ER VIGTIGT, OG FOR AT DRØFTE DET VIDERE MED ANDRE SIDE 22

23 Buskelundskolen Aalborghus Gymnasium GORM SÆDERUP SKOLELEDER LOTTE HVIDTFELDT INSPEKTOR Vi stiller skarpt på at skabe størst mulig læring, og at alle elever bliver så dygtige som muligt. Og vi forsøger at finde nye måder at arbejde på. I netværket er vi optaget af, hvordan der kan arbejdes med aldersintegrerede klasser. De aldersintegrerede klasser har til formål at skabe og skaber større mulighed for at børn for blik for forskellighed. I det er der en styrke, charme, og mangfoldighed. Kulturen har det med at fastlåse. Det er svært at finde tid til NNS, da der er andre ting oppefra, særligt reformen, der prioriteres lige nu. Der er mange muligheder i det fælles arbejde i netværket, hvor de samles omkring skoleudvikling i nationalt regi med institutioner, der er geografisk spredt. NNS giver rum for at snakke om det, man synes er vigtigt, og for at drøfte det videre med andre. Samarbejde på tværs af institutioner og med ministeriet. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF INSTITUTIONER ER ALTID SVÆRT Vi har inkorporeret manifestet for NNS i skolens værdigrundlag og handleplan, så overordnet set, skulle tankerne bag gerne gennemsyre vores daglige virke generelt. Derudover indgår vi i et eksternt netværk med to folkeskoler, hvor vi stiller skarpt på overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet. Vi har desuden dannet en intern gruppe på gymnasiet, hvor vi har kigget nærmere på sætningerne Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan og Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. På baggrund af vores arbejde med de to sentenser, har vi formuleret et projekt om læringsstile, som vi skyder i gang i det kommende skoleår. Samarbejde på tværs af institutioner er altid svært, men indtil videre kører det tilfredsstillende. Gevinsterne ligger i, at vi via arbejdet med NNS og vores sammenkobling mellem punkterne derfra og vores handleplan hele tiden er tvunget til at forholde os til, hvordan vi kan sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Ikke at vi ikke altid har gjort det, men nu skal det gerne gennemsyre vores organisation på flere planer. SIDE 23