EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU som sikkerhedspolitisk aktør er tænketanken Ja til Europas bidrag til"

Transkript

1 EU fører sikkerhedspolitik i bred forstand i kraft af sin bistands-, udviklings-, handels- og miljøpolitik. Endvidere kan EU siges at føre sikkerhedspolitik i selve sit projekt, idet mange lande har interesse i at opnå fordelene ved medlemskab og er villige til at indordne sig kravene herfor. I smallere forstand er EU's sikkerhedspolitik den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og herunder den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP). FUSP er EU's forbindelser udadtil, og ESDP er krisestyringsinstrumenterne herunder. ESDP omfatter både civil og militær krisestyring af varierende intensitet; i den lette ende humanitære opgaver, redningsopgaver og fredsbevarende opgaver og i den tunge ende eksempelvis fredsskabelse. er tænketanken Ja til Europas bidrag til debatten om en fælles sikkerhedspolitik i Europa. Vi har bedt en række eksperter hjælpe med at besvare spørgsmålet om, hvordan det europæiske sikkerhedsbillede ser ud i dag. Ved at analysere en række centrale lande i relation til EU opnås et billede af. Vi håber med denne publikation at skabe overblik over et politikområde, hvor der er vitale interesser på spil og store konsekvenser ved ikke at træffe de rigtige beslutninger.

2

3 3 Udgivet af Den Danske Europabevægelses tænketank Ja til Europa

4 ISBN-nummer: Udgivet af: Den Danske Europabevægelse 2008 Produktion/ design: HJ Grafisk 4 Tidligere udgivelser: 2007 Europæisk energipolitik - den nødvendige debat 2003 Euroforbeholdet - baggrund og argumenter for deltagelse i euroen Forsvarsforbeholdet - baggrund og argumenter for deltagelse i EU's forsvarspolitik Forbeholdet overfor retlige og indre anliggender - baggrund og argumenter for fuld deltagelse 2002 Grundloven og EU - problemer forude?: 2001 Guide om Nice-traktaten Demokratisk Union Visioner for Europa - forslag til en mere demokratisk og effektiv Europæisk Union 2000 Derfor euro Fire erhvervsledere siger ja Norge - et hemmeligt EU-medlem Nærhedsprincippet - hvad skal EU bestemme? Denne publikation er fremstillet med støtte fra Europa-Nævnet og Europa-Kommissionen. Disse er ikke ansvarlige for indholdet af publikationen. Gengivelse er kun tilladt med tydelig kildeangivelse Redaktion: Rina Valeur Rasmussen, Sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Kontakt: Adresse: Bremerholm 6, 1069 København K - Telefon: Fax: eubev@eubev.dk - Hjemmeside:

5 5 Indholdsfortegnelse Indledning Af Rina Valeur Rasmussen, Sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Den sidste turist i Europa: Integration og sikkerhed i en globaliseret verden Af Mikkel Vedby Rasmussen, Ph.d., Dansk Institut for Militære Studier EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - udvikling, udfoldelse og udfordringer Af Per Stig Møller, Udenrigsminister (K) Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik Af Søren Gade, Forsvarsminister (V) Atlantiske relationer: Hvad sker der? Af Hans Mouritzen, Dr.scient.pol. og seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier En ny fransk europæisk politik? Af Ulla Holm, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier Briterne længes efter hverdagen - ikke efter Blair Af Jakob Nielsen, Journalist og forfatter det tyske eksempel Af Carsten Søndergaard, Ambassadør, Berlin NATO og ESPD: Hvor har Polen lagt sine æg? Af Svend Aage Christensen, Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier Tyrkiet åbner nye døre for Europa Af Erik Boel, Landsformand, Den Danske Europabevægelse EU og Balkan Af Søren Riishøj, Lektor i statskundskab, Syddansk Universitet Kold front mellem EU og Rusland Af Vibeke Sperling, Journalist, Politiken Ukraine - grænselandet mellem øst og vest Af Lars P. Poulsen-Hansen, Mag.art og konsulent på Den Store Danske Encyklopædi EU og Georgien Af Ib Faurby, Cand.scient.pol. og konsulent, Beredskabsstyrelsen Oversigt over EU-operationer

6 Indledning Af Rina Valeur Rasmussen, Sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Denne publikation er udgivet i regi af Europabevægelsens tænketank Ja til Europa, som samler forskere, politikere, erhvervsledere, journalister og kulturpersoner med et grundlæggende positivt syn på EU-samarbejdet. Med løbende produktion af debatoplæg og bøger arbejder Ja til Europa for en mere konstruktiv og fremadrettet dansk Europadebat. Som titlen indikerer handler denne publikation om europæisk sikkerhedspolitik. Der har været flere forsøg på at etablere sikkerhedsmæssigt samarbejde i Europa efter 2. Verdenskrigs ophør, men udviklingen tog først for alvor fart, da det med konflikten i det tidligere Jugoslavien blev tydeligt, at EU ikke havde den fornødne kapacitet til at håndtere situationen. 6 EU fører sikkerhedspolitik i bred forstand i kraft af sin bistands-, udviklings-, handels- og miljøpolitik. Endvidere kan EU siges at føre sikkerhedspolitik i selve sit projekt, idet mange lande har interesse i at opnå fordelene ved medlemskab og er villige til at indordne sig kravene herfor. I smallere forstand er EU's sikkerhedspolitik den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og herunder den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP). FUSP er EU's forbindelser udadtil, og ESDP er krisestyringsinstrumenterne herunder. ESDP omfatter både civil og militær krisestyring af varierende intensitet; i den lette ende humanitære opgaver, redningsopgaver og fredsbevarende opgaver og i den tunge ende eksempelvis fredsskabelse. Danmark har som bekendt en undtagelse over for EU's forsvarssamarbejde. Det betyder, at Danmark ikke deltager i de EU-operationer, hvor der anvendes militære midler. Undtagelsen skyldes, at mange i 1992 var bange for, at EU ville udvikle sig til en ny, militær supermagt. Siden er det blevet klart, at EU's forsvarssamarbejde minder meget om de FN-opgaver, som Danmark gennem mange år har været stolte af at deltage i. I mange tilfælde er det netop sådan, at EU overtager opgaver fra enten FN eller NATO, men hver gang det sker, må de danske soldater pakke deres grej og forlade operationen - også selv om vi har været med til at vedtage den i FN. I slutningen af publikationen findes en oversigt over EU's operationer fra den første i 2003 til februar Med Lissabon-traktaten som træder i kraft i 2009 styrkes EU's muligheder for at gøre en fælles indsats i kriseramte områder. Udfordringerne i områder som Balkan, Mellemøsten og Afrika er til at føle på og konsekvenserne af Danmarks undtagelse fra EU's forsvarssamarbejde vil derfor blive mærkbart øget, når Lissabon-traktaten træder i kraft. Vi har bedt en række eksperter hjælpe med at besvare spørgsmålet om, hvordan det europæiske sikkerhedsbillede ser ud i dag. Ved at analysere en række centrale lande i relation til EU opnås et billede af. Synspunkter som udtrykkes i Ja til Europas udgivelser, er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Ja til Europa eller Den Danske Europabevægelse. God læselyst

7 7 Den sidste turist i Europa: Integration og sikkerhed i en globaliseret verden Af Mikkel Vedby Rasmussen, Ph.d., Dansk Institut for Militære Studier Europæisk sikkerhed handler ikke længere om Europa. Måske for første gang siden 1683, da tyrkerne stod foran Wiens porte, er det ikke i Europa slaget skal stå. Turisten kan besøge Europas sikkerhedspolitiske historie ved at opsøge slagmarker fra Waterloo og Somme i Vest over Austerlitz i kontinentets midte til Kursk i Øst. På alle disse steder vil turisten møde guider og visitor centres, som kan fortælle historien om tidernes ufred, strid og lidelse. Men hvis turisten vil besøge de steder, hvor slaget om europæisk sikkerhed står i dag, skal hun ikke rejse rundt i Europa. Det kan da være, at radikale islamister i London, Milano eller Hamborg ville være et besøg værd, men for at se europæiske soldater kæmpe og europæiske embedsmænd arbejde for at skabe stabilitet, skal hun til Balkan og derefter forlade Europa for at rejse til Mellemøsten eller Afrika. I 1948 sang Lulu Ziegler, om den sidste turist i et Europa, hvor alt nu er ruiner/kun en gold arena for den næste krig. På det tidspunkt var Europa ved at børste støvet efter en krig af sig, kun for at stå over for muligheden for den næste, hvis den kolde krig skulle blive varm. Lulu Zieglers turist ville være overrasket over i dag at finde et Europa, hvor ruinerne er væk og den næste krig foregår et andet sted. Når europæere skal forklare hinanden, hvorfor Europa ikke længere forbereder sig på den næste krig, er EU ofte forklaringen. Vi har sluttet fred med os selv og hinanden, lyder argumentet. Historien om efterkrigstidens Europa er netop historien om, hvordan samarbejde - først i Kul- og Stålunionen siden i EF og derefter EU - blev nøglen til at skabe et Europa, hvor der blev ført fred snarere end krig. Den lidt mere avancerede del af historien går på, hvordan USA sikrede europæisk samarbejde ved at motivere til politisk og økonomisk integration i EU og sikre den militære integration i NATO. Europæisk integration - nøglen til sikkerhed Imidlertid kan europæisk integration kun forklare, hvorfor Frankrig og Tyskland ville have kæmpet på samme side, hvis den Røde Hær havde startet kampvognene og sat kurs mod Atlanterhavet. Integrationen kan ikke forklare, endsige løse, de sikkerhedsproblemer som EU's medlemmer stod med efter 'erne handlede netop om integration. EU skulle udvides, NATO skulle udvides og de steder på kontinentet, hvor de to institutioner ikke skabte faste rammer og forventning brød krigen ud. Krigen i det tidligere Jugoslavien blev beviset for, at hvis der ikke var integration, så var alternativet krig. Integrationen var betingelsen for fred, men det var også løsningen. For hvis bare de østeuropæiske lande blev en del af EU og NATO, så måtte de indrette frie samfund for at blive medlemmer og de måtte deponere enhver lyst til at afgøre politiske problemer i forhold til egne mindretal eller deres nabo med våbenmagt i Bruxelles. Integration blev således nøglen til at skabe sikkerhed i Europa efter afslutningen af den kolde krig. Men det skabte også en illusion om, at integration var løsningen på alle sikkerhedsproblemer. For hvilke problemer kunne Europa have, når europæerne ikke længere var på krigsstien? Integration blev således både et mål og et middel: Derfor var det ikke så mærkeligt, at tanker-

8 ne om en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik blev relanceret i begyndelsen af 1990'erne. En fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) var et naturligt næste skridt i den stadig snævrere integration af de europæiske folk, lød argumentet. Ud fra den betragtning, var det at have en sikkerhedspolitik langt vigtigere end hvad politikken konkret skulle gå ud på. At have politikken var et mål i sig selv. Og det gav god mening, hvis man så integration som et sikkerhedspolitisk virkemiddel, da samordning af medlemslandenes sikkerhedspolitik kunne bruges til yderligere integrationen og sikkerhed. Selvom den kolde krig var slut, handlede europæisk sikkerhed således i løbet af 1990'erne stadig om Europa. Men i virkeligheden var integrationen ikke så meget sikkerhedspolitik, som et stykke revisorarbejde, der gjorde boet op efter det sovjetiske imperium. 8 Det var således ikke blot amerikanerne, som havde en ubehagelig opvågnen til det 21. århundredes sikkerhedspolitik den 11. september markerer også et europæisk traume. Den amerikanske journalist Robert Kagan mener, at europæerne fokuserer på at skabe fred, mens amerikanerne fokuserer på at føre krig. Endvidere mener Kagan, at det gør amerikanere og europæere så forskellige, som kom de fra hver sin planet. Men det gør de ikke. Europæere og amerikanere bebor samme planet, og derfor reagerer de på de samme begivenheder. Men amerikansk sikkerhedspolitik har ikke udelukkende handlet om at skabe fred. Og hvad der måske er vigtigst: Amerikansk sikkerhedspolitik har handlet om langt mere end det nordamerikanske kontinent. Hvor europæisk integration har været hele verden for europæerne, har europæisk integration blot været én front for USA. Så denne forskel i engagement og udsyn er ikke ny. Den debat om Irak-krigen, som fandt sted på tværs af Atlanten, ligner således til forveksling debatten om Vietnam-krigen. Det er blot et eksempel på, at Europa har fokuseret på Europa, mens USA har fokuseret på verden. Da europæiske forskere begyndte at se på, hvor EU's væbnede styrker kunne tage hen og skabe fred, er det sigende, at de så på afstanden fra Europa. EU skulle gribe ind i en km's radius fra Bruxelles; og jo tættere man kom på Bruxelles i denne cirkel, jo vigtigere ville missionen være. Hvor USA således har set på, hvad der var de vigtigste problemer i hele verden; har EU set på sit eget nabolag. At internationale terrorister kunne slå til i hjertet af New York, satte fart i diskussionen om, hvor og over for hvad EU burde og kunne gribe ind med militær magt. Når et løst terrornetværk kunne angribe fra Afghanistan, gav geografiske definitioner af sikkerhed ikke meget mening. EU måtte uden for sit eget nabolag. Samtidig gjorde USA en ihærdig indsats for at mobilisere NATO i krigen mod terrorisme. USA var måske ikke så interesseret i Alliancens deltagelse i krigen, men meget interesseret i de kapaciteter, som de allierede havde. Den udrykningsstyrke som EU havde oprettet, blev således suppleret af en NATO udrykningsstyrke. Og her begyndte det for alvor at stå klart, at EU og NATO ikke var to forskellige historier, men to sider af samme sag. For siden de europæiske lande fik styrker, som kan rykke hurtigt ud, blev det i vidt omfang de samme styrker, der blev lovet bort til henholdsvis EU's styrke og NATO's styrke. Logistik, hovedkvarterer og alle de andre ting, som skal til for at få en militær styrke til at fungere, er et stort europæisk sammenskudsgilde. Og alt det europæerne ikke selv har; det må man låne af amerikanerne. Hvor man med en vis ret kunne se EU's militære samarbejde, som noget for sig, da danskerne stemte om forbeholdene, er EU's militære samarbejde i dag en del af hele det europæiske

9 9 netværk af organisationer og styrker, som til sammen udgør en europæisk militær kapacitet. Her er det svært at se, hvornår de nationale enheder, EU's organisation, NATO's eller USA's engagement begynder og slutter. Der er dem, som stadig vil mene, at EU er en civil magt, der fokuserer på at skabe fred, mens NATO og amerikanerne fører krig. Men når man ser på missioner som den i Afghanistan, hvor det civile og det militære går hånd i hånd, så er det svært at se den skillelinje som andet end et fortvivlet forsøg på at holde fast i integrationsstrategien, som noget der kan stå alene. Europæerne om sikkerhedspolitik Spørger man i dag europæerne, hvad de vigtigste sikkerhedspolitiske spørgsmål er, så svarer de ikke længere Europa. Læser man Transatlantic Trends, som undersøger holdningerne blandt europæere og amerikanere (ikke mindst til hinanden), så ser man, at global opvarmning, energiforsyning og terrorisme er topscorene på listen over, hvad europæerne er bange for. Det er sigende, at det er emner, som det er svært at anvende EU's kampgrupper imod. Vel kan terrorister bekæmpes med våbenmagt, men hverken global opvarmning eller energi er noget som umiddelbart giver brug for kampgrupper. Spørger man europæerne, hvordan EU burde føre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, så mener 77 pct. - stadig ifølge Transatlantic Trends - ikke, at Unionen bør bruge flere styrker til kampmissioner. Det er et bemærkelsesværdigt svar, siden der ingen EU-styrker er i kampmissioner; det går europæerne altså unægtelig ikke ind for. Derimod vil 68 pct. godt sende soldater på fredsbevarende missioner. Nu kan forskellen mellem at kæmpe for en given fred og bevare en fred nogle gange være temmelig akademisk. Så hvis de europæiske politikere kan sælge en mission tilstrækkeligt elegant, vil det være nærliggende at tro, at der er større europæisk opbakning for at sende styrker ud end det umiddelbart fremgår af tallene. Men hvis europæerne helst vil have, at deres soldater bevarer en fred, så er der en grænse for, hvor meget de kan slås for den. Modstanden i Holland mod missionen i Afghanistan opstår således netop, fordi man her skal kæmpe for freden snarere end at bevare den. Hvad europæerne til gengæld mener, vil løse verdens problemer, er at bruge flere penge på bistand - 84 pct. mener, at det er med tegnebogen, EU skal handle i forhold til internationale trusler. Her ser vi igen, hvordan integrationsmodellen bliver overført til sikkerhedspolitikken. EU er netop politisk integration via økonomisk integration. Det er en type politik, som europæiske borgere kender og som de gang på gang er blevet fortalt skaber fred - så hvis det virker i Europa, hvorfor skulle det så ikke virke andre steder? Således siger 66 pct. af de adspurgte europæere i 11 af EU-landene, at de mener, at deres land/europa skal bidrag til genopbygningen af Afghanistan, men kun 31 pct. mener, at de skal bidrag til kampen mod Taliban. Nu er det bare sådan, at man kan bygge alle de skoler og veje man vil, og holde et utal af foredrag om det åbne samfund og parlamentarisk demokrati, men hvis det alt sammen kan overtages af en 16-årig taliban-kriger med en AK-47, så gør man næsten ondt værre. Det mærkelige er, at statistikken viser, at 66 pct. af europæerne er bekymrede over truslen fra international terrorisme og 54 pct. frygter islamisk fundamentalisme. Det som er på spil i Afghanistan, er således vigtigt for europæerne; men ikke vigtigt nok til at kæmpe for.

10 Vender vi os mod et andet problem, som er mere konkret og mere militært end global opvarmning, nemlig Iran, har europæerne de samme problemer med at komme med håndfaste løsninger, hvis man skal tro Transatlantic Trends. Ifølge undersøgelsen er kun syv pct. af europæerne parate til at acceptere, at Iran får atomvåben. Hvordan vil de forhindre det? Det er mindre klart. Når europæerne så bliver spurgt, hvad der skal gøres ved Iran for at forhindre at mullaherne får atomvåben, så går kun 18 pct. af europæerne ind for at holde den militære løsning åben (mens 47 pct. af amerikanerne gerne vil holde den mulighed åben). 47 pct. ønsker øget diplomatisk pres, mens 19 pct. blot ønsker det nuværende pres. Vi forholder os til verden, som var vi turister Det virker som om, at europæerne har turistens holdning til sikkerhedspolitikken. Man er parat til at besøge verdens fjerne egne og reflektere over, hvor skidt det går. Men man er altid parat til at rejse hjem. Man bliver ikke og konfronterer problemerne. Man tager ikke problemerne på sig, men forholder sig til dem som abstraktioner. Der er givetvis mange grunde til dette. En af dem er formentlig, at man ved, at USA nok skal tage sig af de hårdere sikkerhedsproblemer. Det er således intet under, at et spinkelt flertal af europæerne ifølge Transatlantic Trends gerne vil have, at Europa og USA samarbejder om sikkerhedspolitikken. For amerikanerne er - som Kagan bemærker - ikke sikkerhedspolitiske turister. De er i den branche for at blive. 10 Forholdet til USA forklarer dog ikke den europæiske insisteren på de civile midler - de gør det blot lettere for europæerne kun at se på den dimension. Forklaringen på den europæiske turist er snarere, at integration så længe har stået i centrum af den europæiske opfattelse af, hvad sikkerhed er. Alle løsninger som ikke har et 50-årigt sigte og ikke handler om den ultimative forbrødring virker urealiserbare. Kagan opfatter dette som idealisme, men det har intet med idealisme at gøre. Europæerne er snarere opgivende og kyniske. Hvis vi ikke ser muligheden for integration og forbrødring, så mener vi ikke, at der er mere at gøre. Det er derfor de europæiske offentligheder har været så svære at overtale til at investere menneskeliv og ressourcer i Afghanistan. For hvordan skal Afghanerne dog nogensinde opnå at blive som en fredelig europæisk velfærdsstat? Europæisk sikkerhed handler ikke længere om Europa, men europæisk sikkerhedspolitik har uendelig svært ved at frigøre sig fra ideen om, at Europa er sikkerhedspolitikkens tyngdepunkt og at sikkerhed kun kan findes i integration. Det er et problem af den slags vores forfædre sukkede efter. For det er et problem af den slags man har, når man er velhavende og sikker - præcis som europæerne er det. Men det betyder, at vi forholder os til resten af verden, som var vi turister, der blot kan rejse hjem, hvis tingene bliver for ubehagelige. Vi bør huske at Europa er en del af verden. Det kan godt være, at europæerne ikke vil gå i krig med hinanden, men derfor kan der jo sagtens være nogen, som vil i krig med europæerne.

11 11 EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - udvikling, udfoldelse og udfordringer Af Per Stig Møller, Udenrigsminister (K) Med nye trusler og nye udfordringer er der mere end nogen sinde behov for et stærkt og handlekraftigt EU til at fremme fred, sikkerhed og stabilitet i verden. Det ønsker og forventer EU-landenes befolkninger - ligesom resten af verden gør det. Bestemmelserne om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU's traktater udgør rammen for global aktør. En ramme som med Lissabon-traktaten er blevet styrket, og som giver bedre betingelser for at styrke EU's globale rolle. Det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde i EU vedbliver med at være mellemstatsligt af natur, men EU bliver et stadig større supplement til medlemsstaternes egen udenrigspolitik. Vi er allerede kommet langt, og udnyttes Lissabon-traktatens rammer, kan vi komme endnu længere. EU er på mindre end 50 år gået fra at være et fredsbevarende projekt mellem de tidligere krigsførende vesteuropæiske lande til at være et fredsskabende projekt for hele Europa. Dette takket være genforeningen med de central- og østeuropæiske lande, som gennem alt for lang tid havde været lukket inde bag jerntæppet. Sagt med andre ord er nazismen og kommunismen faldet til fordel for de demokratiske værdier og den samfundsmodel, der er udviklet blandt EUlandene. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene - tværtimod. Nye autoritære kræfter er klar til at sætte dagsordenen, hvis vi ikke styrker den europæiske profil i internationale sammenhænge. Vi skal fortsat gøre andre lande interesserede i at følge vores eksempel og tilslutte sig vores dagsorden med fokus på fred, fremgang og forsoning. Det gælder også uden for Europas grænser. De øvrige lande på det vestlige Balkan har allerede påbegyndt en tilnærmelsesproces til EU med perspektiv om medlemskab, og samtidig udbygges forholdet til EU's nye naboer mod øst og syd, ikke mindst til Ukraine, landene i Kaukasus-området og omkring Middelhavet. Formålet med denne naboskabspolitik er at sikre tættere forbindelser, demokratiske og økonomiske reformer, bæredygtig udvikling samt handel med henblik på at opnå stabilitet og vækst langs EU's grænser. Der er indledt udvidelsesforhandlinger med Kroatien og Tyrkiet, men det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at fokusere på nærområdet. I andre dele af verden, som f.eks. Mellemøsten og Afrika, yder EU i stigende grad et engageret bidrag til fremme af fred, sikkerhed, udvikling og velstand. EU skal også håndtere en række nye, globale problemstillinger, som international terrorisme, masseødelæggelsesvåben, væbnede konflikter samt miljø, klima og energi. Begivenheder i andre verdensdele kan få indflydelse på vores sikkerhed og stabilitet i Europa, og det betyder, at EU må påtage sig en stadig større rolle på den globale sikkerhedspolitiske scene.

12 Udfordringerne i starten af det 21. århundrede er således store og mange, og håndteringen af dem kræver en bred vifte af instrumenter for at skabe den nødvendige sammenhæng i indsatsen. Der er behov for både hård og blød magt til at imødekomme udfordringerne, for med blød magt kan man påvirke hjerter og sind, mens hård magt retter sig mod hjerner og forstand. Netop den bløde magt - og evnen til i kraft af vores værdier, kultur, historie og demokratiske traditioner at gøre andre lande interesserede i at følge vores eksempel og tilslutte sig vores dagsorden - er stadig EU's vigtigste udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrument. Det betyder ikke, at vi dermed fjerner hård magt fra værkstøjskassen. Det vil fortsat være nødvendigt at benytte hårde instrumenter, der rækker fra sanktioner til i yderste konsekvens militære midler, når den bløde tilgang ikke slår til. FUSP'ens og ESDP'ens udvikling EU råder i dag over en komplet udenrigs- og sikkerhedspolitisk værktøjskasse af diplomatiske, politiske, økonomiske, bistandsmæssige og militære instrumenter. Det er EU's styrke og det giver EU mulighed for at føre en aktiv og offensiv politik. Men det kræver, at den fornødne politiske vilje til handling er til stede, hvilket desværre ikke altid har været tilfældet. 12 Det første spæde tilløb til et tættere udenrigspolitisk samarbejde kom, da det daværende EF i 1970 søsatte det såkaldte Europæiske Politiske Samarbejde (EPS), men i den kolde krigs skygge forblev resultaterne yderst beskedne. Heldigvis blev vilkårene for EU's udenrigspolitik med ét slag ændret efter Berlin-murens fald. Bort faldt den bipolære verdens entydige skel mellem øst og vest og dens fastfrysning af det europæiske landkort, og EU måtte derfor redefinere sin rolle og styrke sit engagement i verden. Som et resultat så Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP'en) dagens lys med Maastricht-traktaten fra Med FUSP'en blev der defineret en række klare mål for EU's rolle i verden, og der blev sat vide rammer for, hvad FUSP'en omfattede i relation til EU's sikkerhed, ligesom EU's forsvarsdimension blev et tema. Der var fortsat langt fra ord til handling, og dette blev på tragisk vis udstillet under 1990'ernes konflikter på Balkan, hvor krigshandlingerne og overgreb på uskyldige civile fortsatte alt for længe, uden at det internationale samfund greb ind. Belært af erfaringerne fra Balkan var der derfor enighed om at styrke FUSP'en ved at udbygge den med en Fælles Europæisk Sikkerhedsog forsvarspolitik (ESDP'en) for at give EU en robust og troværdig krisestyringskapacitet og dermed evnen til selvstændig handling. EU skulle inden udløbet af 2003 kunne stille med en udrykningsstyrke på mand til udførelse af de såkaldte Petersberg-opgaver, dvs. humanitære opgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse. Nye styrkemål, der skal være opfyldt i 2010, blev vedtaget i 2004, indebærer blandt andet etablering af 13 mindre, mobile kampgrupper, der skal bidrage til at øge EU's hurtige reaktionsevne på det militære område. Danmark kan dog ikke deltage i disse kampgrupper som følge af forsvarsforbeholdet. Siden Maastricht-traktaten har nye traktatændringer bidraget til yderligere at styrke EU på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Med Amsterdam-traktatens ikrafttræden i 1999 oprettedes EU's Højtstående Repræsentant, der fungerer som Unionens ansigt udadtil og har en særlig rolle i forbindelse med gennemførelse af de udenrigspolitiske beslutninger. Nice-traktaten fra 2001 styrkede FUSP-samarbejdet ved at indføre mulighed for brug af flertalsafstem-

13 13 ninger på visse typer beslutninger, dog uden at dette ændrede ved samarbejdets grundlæggende mellemstatslige karakter. I 2003 blev der vedtaget en sikkerhedsstrategi for EU (Den Europæiske Sikkerhedsstrategi). Heri understreges behovet for tidligt at besvare en række nye og eksisterende trusler, herunder særligt terrorisme, masseødelæggelsesvåben, staters sammenbrud, organiseret kriminalitet og regionale konflikter. På EU-topmødet i december 2007 blev det vedtaget at igangsætte en undersøgelse af implementeringen af Den Europæiske Sikkerhedsstrategi. FUSP'ens udfoldelse i dag EU har siden 2003 medvirket i 17 krisestyringsmissioner - enten alene eller sammen med andre organisationer som FN, NATO, ASEAN-landene eller den Afrikanske Union. Den hidtil største og mest komplekse mission har været indsatsen i Bosnien-Hercegovina, hvor EU gennem de seneste år har vist, at hele spektret af værktøjer - fra militære, over civile til bistandsmæssige - kan spille sammen og give den synergi, som er et afgørende element i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. I Bosnien har soldater og 170 politifolk fra EU således spillet en nøglerolle for sikkerhed og stabilitet. Danmark har bidraget med politifolk, mens vi som følge af forsvarsforbeholdet desværre ikke har kunnet yde vort bidrag på det militære område. Fakta om ESDP i praksis EU's hidtil største internationale operation er EUFOR - Operation Althea i Bosnien- Hercegovina, der blev indledt i december 2004 med indsættelsen af soldater som afløsning for NATO's SFOR-operation. Styrken har til formål at bidrage til sikkerhed og stabilitet i Bosnien-Hercegovina og sikre implementeringen af Dayton-fredsaftalen. Som følge af de generelle fremskridt blev styrken i foråret 2007 reduceret til soldater. AMIS II var EU's operation til støtte af den Afrikanske Unions tilstedeværelse i Darfur, der med udgangen af 2007 blev afløst af FN-missionen UNAMID. AMIS II bidrog fra januar 2004 med ca. 60 politifolk, militæreksperter og -observatører, der ydede logistisk støtte og trænede afrikanske tropper og politibetjente. Danmark bidrog som følge af forsvarsforbeholdet kun til den civile del af AMIS II. EU's polititræningsmission EUPOL - Afghanistan blev iværksat i juni Missionen forventes at opnå fuld kapacitet i foråret 2008 og vil da bestå af 195 instruktører med politimæssig eller juridisk baggrund, der skal træne politistyrker, både i Kabul samt på regionalt og lokalt niveau. Politimissionen er en del af EU's generelle indsats i Afghanistan, hvor EU samlet set er landets næststørste donor med i alt 3,7 mia. euro i bistand i perioden EU har også i mange andre tilfælde demonstreret den fornødne politiske vilje og gennemslagskraft til at udøve en positiv indflydelse:

14 - Kosovo Det seneste eksempel er Kosovo, hvor EU's stats- og regeringschefer på topmødet i december 2007 besluttede at udsende en ESDP-mission til Kosovo for at skabe et stabilt, demokratisk og multietnisk samfund. Missionen vil, når den udsendes, blive EU's hidtil største og mest komplekse civile mission på i alt over mand. De fleste vil være politifolk, men der vil også blive tale om dommere, anklagere, fængselsbetjente og toldere. Danmark forventer at stille med mere end 40 mand til missionen. - Irans atomprogram Sagen om Irans atomprogram er et eksempel på, at EU benytter instrumenter i den blødere ende af skalaen, men ikke står tilbage for at følge op med sanktioner, hvis de anses for nødvendige for at opnå en løsning. Sammen med USA, Rusland og Kina fører EU an i bestræbelserne på en diplomatisk løsning. En trio bestående af Storbritannien, Frankrig og Tyskland har med støtte fra de øvrige EU-lande og i samarbejde med den høje repræsentant samt USA, Kina og Rusland lagt kursen for det internationales samfunds ageren i denne sag. Drøftelserne med Iran har endnu ikke båret frugt, og Iran afviser at suspendere uranberigelse. FN's Sikkerhedsråd har foreløbigt i to omgange indført sanktioner mod Iran, og EU overvejer løbende, hvordan man bedst muligt kan understøtte den proces, der foregår i FN's Sikkerhedsråd, herunder i form af vedtagelse af yderligere sanktioner mod Iran Afrika Selvom vor egen sikkerhed ikke umiddelbart er berørt, agerer EU i situationer, hvor vores værdier og menneskesyn bliver udfordret, og hvor andres sikkerhed er på spil. Det følger blandt andet af det af FN knæsatte princip om Responsibility to Protect-princip, ifølge hvilket en stat har pligt til at beskytte sin befolkning. Opfylder staten ikke dette ansvar, har det internationale samfund et subsidiært ansvar for gennem FN's Sikkerhedsråd og andre relevante organer at søge at sikre beskyttelsen af befolkningen. Udover omfattende økonomisk støtte til humanitære formål og genopbygning har EU udsendt en særlig repræsentant for Sudan - danskeren Torben Brylle - til at koordinere og forberede EU's politiske og diplomatiske initiativer i Sudan og Darfur. Krisestyringsmæssigt er EU tilstede for at støtte befolkningen i Darfur. EU ydede rådgivning og støtte til den Afrikanske Unions mission i Darfur (AMIS), der indtil årsskiftet var eneansvarlig for sikkerheden i området. EU har i denne sammenhæng lagt vægt på at sikre den Afrikanske Unions ansvar og engagement i løsning af konflikter på det afrikanske kontinent. EU har ligeledes, på baggrund af FN's Sikkerhedsråds resolution 1778, vedtaget en ESDP-operation i Tchad og Den Centralafrikanske Republik for at beskytte de mange flygtninge og internt fordrevne, der bor i flygtningelejre langs grænsen til Darfur, og forhindre Darfur-konflikten i at sprede sig til nabolandene. EU's styrker vil indgå i et tæt samarbejde med FN. Konkret vil EU's militære styrker f.eks. gøre det muligt for FN's politirådgivere at operere sikkert i flygtningelejrene. Mens Danmark bidrog til EU's politimission i Darfur, kan vi ikke være med til at beskytte flygtningelejrene langs grænsen til Darfur som følge af forsvarsforbeholdet. Af andre EU-indsatser kan nævnes missioner i bl.a. Den Demokratiske Republik Congo.

15 15 - Den mellemøstlige fredsproces EU spiller en aktiv rolle i den mellemøstlige fredsproces. EU er til stede med to ESDP-missioner i de palæstinensiske områder for at bidrage til sikkerhedssituationen. Handlingsstrategien som blev besluttet forud for Annapolis i 2007 er et væsentligt instrument og indeholder en række områder, hvor EU vil yde konkret støtte til selvstyreregeringen. Økonomisk har EU gennem længere tid været den største bidragyder til det palæstinensiske selvstyre. Det gav sig ligeledes udslag på donorkonferencen i Paris i december 2007, hvor EU og medlemsstaterne bidrog med 53 pct. af de afgivne tilsagn om 7,5 mia. USD for perioden til støtte for det palæstinensiske selvstyre. EU arbejder tillige aktivt på, at palæstinensiske institutioner opbygges. Politisk er det fortsat køreplanen for fred, vedtaget under dansk EU-formandskab i 2002, der er grundlaget for det nuværende fredsinitiativ. Planen forener USA, Rusland, EU og FN i den Mellemøstkvartet, hvor den høje repræsentant Javier Solana, skiftende EU-formandskaber og udenrigskommissæren deltager i fastlæggelse af den internationale linjeføring i konflikten. - EU's monitoreringsmission i Indonesiens Aceh-provins Den første EU-ledede mission i Asien, den såkaldte Aceh Monitoring Mission (AMM), var et led i en bred EU-indsats. Med aktiv diplomatisk støtte blev en 30 år gammel konflikt mellem en oprørsstyrke og regeringen i den indonesiske Aceh-provins bragt til ende i august EU indsatte monitoreringsmissionen for at sikre fredsaftalens efterlevelse, oprørernes afvæbning og regeringsstyrkernes tilbagetrækning. Samtidig iværksatte EU et større bistandsprogram til opbygning af de lokale myndigheder i provinsen og reintegration af oprørerne og udsendte en observatørmission af valg i provinsen. EU spillede således en aktiv rolle i hele processen ved brug af diplomati, krisestyring og bistandshjælp, som har ført til, at situationen i Aceh nu er stabil. FUSP'ens udfordringer Eksemplerne fra Asien, Mellemøsten og Afrika illustrerer, at EU nu er særdeles aktiv på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, og at EU allerede er en global aktør med indflydelse og potentiale til at gøre en forskel. Der er dog behov for, at EU yderligere styrker sin udenrigsog sikkerhedspolitiske rolle for at håndtere de nye globale udfordringer, vi står overfor. Lissabon-traktaten giver, som det fremgår ovenfor, gode rammer herfor. EU har et ansvar for at tage fat på de politiske, sociale og økonomiske forhold i verden og arbejder både regionalt og globalt for at udbrede sikkerhed, stabilitet og velstand. For at styrke gennemslagskraften på den internationale scene må EU tale med én stemme i udenrigspolitiske spørgsmål. Europa er ikke længere blot en payer, men også en player. Men det politiske potentiale, som EU - som verdens største økonomi, verdens største frihandelsområde, verdens største handelsblok og verdens største donor af udviklingsbistand - besidder til at gøre en større global forskel, er endnu ikke fuldt realiseret. Meget afhænger af den politiske vilje til at føre en fælles udenrigspolitik og i højere grad sætte handling bag ordene, for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik bygger på princippet om enstemmighed. Det er til stadighed en udfordring, at sikre konsistens mellem EU's overordnede politiske værdigrundlag og fælles interesser på den ene side og mere specifikke nationale interesser på den anden. For kun herved kan EU styrke sin position som en troværdig og handlekraftig global aktør.

16 Det nye trusselsbillede Vi befinder os i en verden, der både rummer lysere udsigter, men også større trusler, end vi tidligere har kendt. Rammebetingelserne for Danmark og EU sættes af et nyt, globalt sikkerhedspolitisk billede, som ikke mindst er præget af truslen fra terrorisme. Terrorister i velorganiserede netværk baseret på en totalitær, religiøs ideologi, og som er parate til ubegrænset voldsanvendelse. En mangespektret indsats har heldigvis gjort livet vanskeligt for terroristerne, men den strategiske trussel mod åbenheden og tolerancen i vore samfund eksisterer fortsat. Det fremgår af de seneste danske terrorsager og af f.eks. terrorangrebene i Algeriet og Pakistan i december Men tolerancens fjende i alle dens afskygninger - det være sig terrorisme eller ekstremisme - må ikke tolereres og den hårde og bløde magt må gå hånd i hånd, som det sker i EU's udenrigspolitik. Ser vi på truslen fra masseødelæggelsesvåben, udgår den i dag ikke fra en potentiel konflikt mellem de gamle atomvåbenmagter, men derimod fra spredning af masseødelæggelsesvåben til nye aktører som f.eks. terrornetværk på tværs af grænser. De internationale traktatsystemer og eksportkontrolordninger har bremset spredningen af masseødelæggelsesvåben, men truslen er fortsat til stede. Andre trusler mod EU's sikkerhed er regionale konflikter og fejlslagne staters sammenbrud, hvor den ultimative trussel er en fejlslagen stat, der giver husly og operationsmuligheder for terrorister i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. 16 Også energi er et område, som får stadig større betydning for de udenrigs- og sikkerhedspolitiske rammer, for med den ulige fordeling af naturressourcerne ses en stigende tendens til at anvende energi som et udenrigs- og sikkerhedspolitisk instrument. Det er en udfordring, som man med en fremsynet politik skal imødegå. Udenrigspolitisk rækker spørgsmålet langt videre end vor egen forsyningssikkerhed, som vi bl.a. så det under energikrisen mellem Rusland og Ukraine forrige år. Dertil kommer, at et land som Kina er meget bevidst om at få kontrol over ressourcer, f.eks. gennem omfattende investeringer i Afrika. Klimaforandringer er ligeledes et aspekt, som der skal tages højde for i fremtiden. Selvom Danmark gør sit for, at en ny og ambitiøs international klimaaftale kommer i hus i 2009, vil virkningerne af en global opvarmning som f.eks. ekstreme vejrsituationer få stor betydning for verdens befolkninger og dermed potentielt set også for national og regional stabilitet. Dertil kommer udfordringen i form af befolkningstilvækst. Jordens befolkning ventes at stige med en mia. mennesker frem mod Det vil ikke alene få betydning for det økonomiske vækstpotentiale, men også indeholde et betydeligt konfliktpotentiale, ikke mindst i Afrika og Mellemøsten. Risikoen for yderligere flygtningestrømme og pandemier bør ikke gå vores opmærksomhed forbi. For at håndtere disse udfordringer bliver EU nødt til at generere global magt. Det kræver mere handlekraft og effektivisering af EU's beslutningsgange og samordning af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrumenter. Og det kræver, at EU i højere grad taler med én stemme. Kun herved opnås international indflydelse.

17 17 Lissabon-traktaten Den netop vedtagne Lissabon-traktat, der forhåbentlig træder i kraft den 1. januar 2009, er udtryk for ønsket om en styrket global rolle for EU. Med den følger en væsentlig institutionel reform af EU, med mere effektive beslutningsveje også på det udenrigspolitiske område og nye embeder til at sikre handling. Ud over udnævnelsen af en fast formand for Det Europæiske Råd, vil der blive udpeget en Højtstående Repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik (udenrigsrepræsentanten). Udenrigsrepræsentanten vil overtage de opgaver, som EU's nuværende Høje Repræsentant Javier Solana i dag varetager og få sæde i Kommissionen som viceformand og kommissær med ansvar for udenrigsanliggender. Til at bistå udenrigsrepræsentanten oprettes Den Fælles Udenrigstjeneste (FUT), der vil blive sammensat af medarbejdere fra Rådssekretariatet, Kommissionen og medlemslandene. Hensigten med nyskabelserne er at skabe større sammenhæng mellem ord og handling inden for FUSP'en samt sikre bedre overensstemmelse mellem EU's eksterne politikker, så EU i endnu højere grad kan samtænke og anvende de mange instrumenter, der ligger i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjskasse. Strategiske partnerskaber Globale problemer kræver globale svar og løsninger. Som aktør på den globale scene er det derfor naturligt, at EU orienterer sig mod de andre væsentlige globale aktører. Lande som Kina, Indien og Brasilien må forudses at komme til at spille en større rolle i de kommende år. USA er dog forsat den dominerende magt i international politik. Derfor er det naturligt, at store, globale udfordringer, som kampen mod terror og klimaforandringer, håndteres i samarbejde med USA. USA kan heller ikke håndtere sådanne udfordringer alene. Det historiske transatlantiske parløb mellem USA og Europa må og vil fortsætte. Her er jeg meget enig med fhv. præsident Carters sikkerhedspolitiske rådgiver Brzezinski, der i sin seneste bog argumenterer for, at USA og Europa sammen kan være den afgørende kraft for det gode i verden. Hvis de derimod handler hver for sig - eller især, hvis de er oppe at tottes - vil stilstand og større uorden i verden være konsekvensen. For at kunne håndtere de aktuelle og fremtidige udenrigspolitiske udfordringer har USA brug for et stærkt Europa, som kan udvise politisk vilje og medansvar. Det tætte parløb mellem USA og EU om håndteringen af f.eks. udfordringerne ved det iranske atomprogram og Kosovos selvstændighedsbestræbelser illustrerer dette. EU giver indlydelse til Danmark For Danmark er EU en stadig vigtigere platform for at føre en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik. For verden af i dag kræver, at de europæiske lande står sammen for at fremme vore fælles mål og værdier. Og gennem deltagelsen i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik får Danmark større international indflydelse. Danmarks stemme vejer simpelthen mere internationalt sammen med EU-partnerne.

18 EU er således omdrejningspunkt for Danmarks indflydelsesmuligheder på en lang række nøgleområder. Derfor vil regeringen også i de kommende år arbejde aktivt inden for rammerne af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dette er i vor klare interesse, selvom forsvarsforbeholdet på en række punkter vil påvirke Danmarks deltagelse, fordi globaliseringen skærper kravene til Europa. Vi har brug for mere handlekraft, og derfor har vi brug for de mere effektive beslutningsgange, som Lissabon-traktaten giver EU. Den position, som EU har i kraft af at være verdens største økonomi, verdens største frihandelsområde, verdens største handelsblok og verdens største bistandsdonor, skal udnyttes bedre til at gøre en større global forskel. Vi skal ikke længere være en kolos på lerfødder. På den nye baggrund kan EU i fremtiden i endnu højere grad bidrage til fred, sikkerhed og stabilitet i verden og til en international retsorden. Og her gælder det gode konservative motto: Vi skal forandre for at bevare. Vi skal gøre vores indflydelse gældende for at sikre vores værdier og velstand. Vi skal føre en offensiv og aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik for fortsat at fremme fred, frihed og fremgang. 18

19 19 Den europæiske sikkerhedsog forsvarspolitik Af Søren Gade, Forsvarsminister (V) EU's netop iværksatte indsats i Tchad og den Centralafrikanske Republik er en glimrende illustration af EU's duelighed og merværdi som krisestyringsaktør. Men hvis vi ønsker et styrket EU, er det naturligt, at Danmark deltager aktivt. I skrivende stund er EU ved at udsende en militær mission i Tchad og i den Centralafrikanske Republik (CAR). Missionen vil - på opfordring og mandat fra FN - skulle beskytte flygtninge fra Darfur-konflikten. I Darfur, hvor hundrede tusinde mennesker i de sidste fire år har mistet livet, er to mio. samtidig på flugt. Af disse to mio. mennesker befinder cirka en kvart mio. sig i nabolandene Tchad og den Centralafrikanske Republik. EU-styrken skal sikre, at disse flygtninge kan modtage den nødvendige nødhjælp og være med til at skabe forhold, der gør det muligt for de mange flygtninge at vende hjem. Indsatsen vil ske i samarbejde med blandt andet FN, der også har en politimission i Tchad. Opgaven er stor. Den skal løses under uhyre vanskelige forhold og ofte i temperaturer omkring 50 grader. Der vil være besværlig adgang til vand og mad, afstandene er store og infrastrukturen nærmest ikke-eksisterende. Det er en vanskelig opgave, EU har sat sig for. Men det er en opgave, verdenssamfundet er forpligtet til at løse. Vi har i årevis hørt om de forfærdelige ting, der foregår i Darfur. Nu ændres billedet, og EU (og FN) skrider til handling. EU: En unik international aktør Missionen i Tchad/CAR er EU's femte militære mission på bare fem år. To afsluttede missioner i DR Congo, en i Makedonien (FYROM) og en igangværende i Bosnien-Herzegovina er foreløbig det konkrete resultat af EU's ønske om også at have en militær dimension som supplement til de øvrige instrumenter i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjskasse. En værktøjskasse, der på verdensscenen er unik, da der ikke findes nogen anden international organisation, som råder over tilsvarende mangeartede instrumenter. Når en krise opstår, har EU således en række muligheder at ty til: Man kan agere diplomatisk med erklæringer og politisk pres, med sanktioner, fastfrysning af Kommissionens og medlemslandes eventuelle bistandsprojekter, med civile midler (udsendelse af retsstats-eksperter eller politifolk) og/eller med militære midler. Man har som ingen andre mulighed for at skræddersy en bredspektret krisestyring til den enkelte situation og krise. I vore dages sikkerhedspolitiske landskab er det en efterspurgt kvalitet. Ingen EU-hær Den militære dimension i EU har været under hastig udvikling siden Helsinki-topmødet i 1999 og Nice-traktaten i Det har stået klart fra starten, at udviklingen ikke gik i føderal retning. Det var aldrig hensigten at skabe en stående EU-hær, som nogle i Danmark ellers fryg-

20 tede tilbage i Ligesom mange andre aspekter i EU-samarbejdet ville føderale tanker i øvrigt kun kunne realiseres, hvis der er enighed blandt alle medlemslande. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig den dag, hvor lande som f.eks. Storbritannien, Irland, Sverige og Finland ville acceptere noget sådan. I stedet fungerer samarbejdet på den måde, at landene selv kan beslutte, om og i så fald med hvor meget, de ønsker at bidrage til en konkret mission. EU kan ikke pålægge medlemslandene noget i den henseende. Missionen, som sådan, bliver naturligvis besluttet med enstemmighed. Inden for den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik opereres der ikke med flertalsafgørelser ud over procedure-spørgsmål såsom besættelse af stillinger og lignende. Med hensyn til beslutningstagen og efterfølgende indsættelse af bidrag minder EU's militære dimension således meget om den måde, man tager beslutninger på i NATO. Indhold og principper Ønsket om at skabe en militær dimension i EU-samarbejdet var fra starten præget af erfaringerne fra borgerkrigen i Bosnien-Herzegovina i 1990'erne. Borgerkrigen havde udstillet de europæiske landes handlingslammelse, og freden blev først genoprettet, da USA involverede sig militært i konflikten. Endnu engang måtte vi europæere sætte vores lid til, at amerikanerne kunne gøre arbejdet. En række lande, herunder især Storbritannien og Frankrig, så efter borgerkrigen i Bosnien derfor potentialet i at skabe en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik, så EU ud over tegnebogen i den ene hånd også fik en kølle i den anden. På den måde kunne man følge skarpe erklæringer op med handling, hvis nødvendigt. 20 Indretningen af og de påtænkte opgaver for Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik tog derfor i begyndelsen sit afsæt i erfaringerne fra Bosnien. Man erklærede på Det Europæiske Råd i Helsinki i 1999 et Headline Goal om, at EU inden 60 dage skulle kunne udsende op til mand og opretholde denne styrke i op til et år. Opgaverne, eller krisestyringsspektret, gik fra humanitære og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver til fredskabelse - de såkaldte Petersberg-opgaver. Det blev også et rodfæstet princip, at EU's indsats ikke måtte være unødigt duplikerende i forhold til NATO, og at man kunne trække på NATO's bistand (de såkaldte Berlin+-aftaler) ved EU's militære missioner. EU skulle skabe en merværdi og ikke konkurrere med NATO. På det institutionelle plan blev der i EU også oprettet en række komitéer og arbejdsgrupper til brug for Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik - bl.a. en militærkomité. Fokus skal tilpasses Hvor indretningen af de militære ambitioner således i starten var præget af erfaringerne fra Bosnien, blev det dog inden for kort tid klart, at det var mindre relevant at kunne udsende mand inden for 60 dage. De nye trusler fra terror og ustabile stater foreskrev, at der i stedet var brug for en kapacitet til at kunne udsende et meget mindre antal soldater inden for en meget kortere tidsfrist. Også den omstændighed, at EU med sin Sikkerhedsstrategi fra 2003 gik fra regionale ambitioner ( vi må kunne tage vare på egen baghave ) til ønsket om også at være en global aktør, ændrede naturligvis vilkårene.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING

Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 24.2.2014 JOIN(2014) 7 final 2014/0060 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet

Læs mere

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt.

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt. info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info feb 09 Med udgangen af 2004 overtog EU missionen i Kosovo fra NATO. Hermed kunne Danmark ikke længere

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

01 Nov - 07 Nov Poll results

01 Nov - 07 Nov Poll results Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.

Læs mere

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002

Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussens nytårstale den 1. januar 2002 Anders Fogh Rasmussen overtog magten i 2001 efter en markant sejr over den siddende regering. I sin første nytårstale skitserede han sine visioner for

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Forsvarsudvalget, Europaudvalget (2. samling) FOU alm. del - Bilag 94,EUU alm. del - Bilag 230 Offentligt NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Fra: Udenrigsministeriet

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0392/11. Ændringsforslag. Harald Vilimsky, Mario Borghezio for ENF-Gruppen 5.12.2018 A8-0392/11 11 Punkt 10 10. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle "emnebaserede koalitioner" med ligesindede lande for at støtte og fremme en regelbaseret international orden, multilateralisme

Læs mere

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0366 (NLE) 14997/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 219

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0367 (NLE) 14996/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 218

Læs mere

15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1

15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2015 (OR. en) 15064/15 DEVGEN 264 ACP 177 RELEX 1019 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.10.2014 COM(2014) 636 final 2014/0296 (NLE) Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions og Det Europæiske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Etiopien, der blev vedtaget af Rådet den 19. november 2018 på samling.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Etiopien, der blev vedtaget af Rådet den 19. november 2018 på samling. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. november 2018 (OR. en) 13960/18 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COAFR 279 CFSP/PESC 1050 CSDP/PSDC 660

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 2.10.2012 2012/2138(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 Udkast til betænkning Arnaud Danjean (PE494.671v01-00) om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.6.2018 C(2018) 3572 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 6.6.2018 om ændring af Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11246/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10998/16

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen 29.6.2018 A8-0230/1 1 Punkt 1 litra g g) at understrege den betydning, som EU's medlemsstater tillægger koordineringen af deres indsats i de styrende organer og enheder i FNsystemet; g) at respektere retten

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2017 C(2017) 6504 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 3.10.2017 om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

AFGØRELSER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

AFGØRELSER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2, 9.6.2017 DA L 146/133 AFGØRELSER RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/971 af 8. juni 2017 om fastlæggelse af ordningerne for planlægning og gennemførelse af EU's FSFP-militærmissioner uden udøvende beføjelser og

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

7935/17 top/ag/hsm 1 DG E - 1C

7935/17 top/ag/hsm 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2017 (OR. en) 7935/17 CULT 34 RELEX 290 DEVGEN 54 COMPET 236 ENFOCUSTOM 92 EDUC 131 COHOM 46 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

PUBLIC LIMITE DA RÅDETFOR DENEUROPÆISKEUNION. Bruxeles,den11.juli2011 (OR.en) 12233/11 LIMITE PESC865 COSDP648 COWEB148

PUBLIC LIMITE DA RÅDETFOR DENEUROPÆISKEUNION. Bruxeles,den11.juli2011 (OR.en) 12233/11 LIMITE PESC865 COSDP648 COWEB148 ConseilUE RÅDETFOR DENEUROPÆISKEUNION Bruxeles,den11.juli2011 (OR.en) 12233/11 LIMITE PUBLIC PESC865 COSDP648 COWEB148 RETSAKTEROGANDREINSTRUMENTER Vedr.: RÅDETSAFGØRELSEomudnævnelseafDenEuropæiskeUnions

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen 9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

UDKAST TIL PROTOKOL samling i Rådet for Den Europæiske Union (udenrigsanliggender) den 16. december 2013 i Bruxelles

UDKAST TIL PROTOKOL samling i Rådet for Den Europæiske Union (udenrigsanliggender) den 16. december 2013 i Bruxelles Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. januar 2014 (OR. en) 17876/13 LIMITE PUBLIC PV/CONS 69 RELEX 1180 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 3286. samling i Rådet for Den Europæiske Union

Læs mere

9916/17 jn/la/hsm 1 DGD2B

9916/17 jn/la/hsm 1 DGD2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2017 (OR. en) 9916/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7923/2/17 REV 2 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0026/9. Ændringsforslag. Mario Borghezio, Harald Vilimsky for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0026/9. Ændringsforslag. Mario Borghezio, Harald Vilimsky for ENF-Gruppen 8.2.2017 A8-0026/9 9 Punkt 1 1. ser med tilfredshed på Rådets behandling af Bosnien-Hercegovinas ansøgning om EU-medlemskab og overdragelsen af spørgeskemaet og ser frem til Kommissionens udtalelse om

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere