Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Transkript

1 Ældre bronzealder før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

2 Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden Læsetekst for Folkeskolens klassetrin 2006 Skoletjenesten, Moesgård Museum Tekst og redaktion: Jeanette Varberg Layout og prepress: Jens Kirkeby Udsendes som PDF-dokument, der vederlagsfrit kan hentes på INDHOLD Bronzealderens mennesker 3 De lange rejser 4 Den hellige sol 5 Solens hjælpere 6 Bronzealderens religion 7 Gaver til solen 8 Bronzealderens gravskik 9 Sådan byggede de gravhøjene 10 Nordens pyramider 11 Højfolket 12 Hvem er de døde i kisterne? 13 Borum Eshøj 14 Udgravningen af Borum Eshøj 15 Den gamle mand 16 Den unge mand 17 Den gamle kvinde en fornem dame 18 Var de i familie? 19 2

3 Bronzealderens mennesker f.kr f.kr f.kr f.kr. 500 f.kr ISTID JÆGERSTENALDER BONDESTENALDER BRONZEALDER JERNALDER VIKINGETID Bronzealderen er tiden midt imellem stenalderen og jernalderen. Den begyndte for ca år siden og sluttede for 2500 år siden altså varede bronzealderen i 1500 år! Bronzealderen kaldes sådan, fordi man begyndte at lave våben, smykker og redskaber af bronze og ikke kun af sten som i stenalderen. I hverdagen brugte man stadig flint og træ til redskaber, fordi bronzen var kostbar. I bronzealderen levede man af landbrug og fiskeri. Bønderne dyrkede jorden og holdt kvæg. De boede i store huse bygget af træ med lerpuds. Nogle gange lå der flere huse sammen. I husene kunne der bo store familier. Der var plads til både far, mor, mange børn, bedsteforældre, onkler og tanter. 3

4 De lange rejser Nogle bronzealder-folk rejste langt væk. De sejlede langs kysterne og op ad floderne til andre dele af Europa. Her kunne de bytte med rav og meget andet for at få bronze og andre ting. Vi havde nemlig ikke bronze i Danmark, så bronzealder-folket måtte bytte sig til metallet andre steder i Europa. Derfor var skibet vigtigt i bronzealderen. På rejserne mod syd så de rejsende mange nye ting. De lærte nyt om folkene dernede, og når de kom hjem igen, havde de spændende historier at fortælle. I Danmark finder arkæologerne mange ting af bronze, som er lavet langt væk herfra. 4

5 Den hellige sol Solen var hellig for bronzealder-folkene. Mange af deres ting, som vi finder i dag, er udsmykket med tegninger af solen. De vidste, at solen giver liv. Det var varmen fra solen, der fik kornet til at gro, og bronzealderens bønder var afhængige solen, så ingen skulle sulte om vinteren. Derfor er det også nemt at forstå, hvorfor solen havde så stor betydning. Solen var jo den lysende ildkugle på himlen, der skulle sørge for, at bronzealderfolket fik mad. I bronzealderen var klimaet lidt varmere end i dag, og der levede blandt andet sumpskildpadder i Danmark. 5

6 Solens hjælpere På de bronze-rageknive, som mændene brugte til at barbere sig med, findes små fine indridsede billeder af solens rejse. På billederne ser det ud, som om solen blev hjulpet hen over himlen af solhjælperne, som var skibet, fisken, hesten og slangen. De skulle sørge for, at det blev nat og dag. Solvognen er en verdensberømt figur fra Danmarks bronzealder. Den viser solhesten, der trækker solen efter sig hen over himmelbuen. Middag Folk troede, at solen rejste i en bue hen over himlen om dagen og under vandet i underverdenen om natten. Solopgang Solnedgang Nat 6

7 Bronzealderens religion I bronzealderen var solen meget vigtig for menneskenes forståelse af, hvordan verdenen så ud. Solens varme og lys gav liv, og derfor holdt folk fester for solen og gav den gaver. De troede på, at solen ville blive ved med at skinne, hvis de gav den gaver. Gjorde folk ingenting for solen, så kunne det jo være, at den en dag ville holde op med at skinne. Eller måske ville solhjælperne pludselig ikke hjælpe solen med at bevæge sig rundt om jorden. Det var bronzealderfolket bange for! Derfor fik solen mange gaver. Måske var nogle af gaverne også til solhjælperne. Solen var også tegnet på frugtbarhed. På stenen ser du indhuggede billeder (helleristninger) med forskellige figurer. Der ses to skibe. Oven over skibet er der en mand og et firbenet dyr. Måske er det solhesten? Under skibene står to mennesker over for hinanden. Det er en mand og en kvinde. Mellem de to er der en sol. Det ser næsten ud, som om de danser. Det kan være to elskende, der danser en særlig frugtbarhedsdans for solen. Måske er det en soldans, som skal give dem et lykkeligt liv og mange børn. 7

8 Gaver til solen Solens gaver kaldes for ofre, og de blev lagt i jorden, i moser eller i vandet. Det kaldes for ofringsceremonier, når hellige mænd eller kvinder lagde gaver i jorden eller i vandet, efter de havde holdt en fest for solen. Mange smukke ting som sværd og smykker blev givet til solen. Mange af de ting, som bronzealderfolket gav til solen, finder arkæologerne i jorden. Derfor kan de i dag ses på et museum. 8

9 Bronzealderens gravskik I bronzealderen blev de døde mennesker begravet i jorden med en jordhøj hen over graven. Nogle særlige mennesker fik enormt store gravhøje over deres grave. Gravhøjene var cirkel-runde, og de hævede sig højt op over landskabet. Måske var de runde, fordi de skulle ligne solen. Og måske lagde de højene på bakketoppe, så de døde var tættest på solen. 9

10 Sådan byggede de gravhøjene Højene blev bygget af græstørv. Græstørv er et firkantet stykke græs med rødder og jord på. Bronzealderfolket gravede først græstørv af store græsmarker og kørte dem derhen, hvor de ville bygge gravhøjen. 15 meter På tegningen ser du, hvordan man byggede den 7,50 meter høje Skelhøj ved Kongeåen. De lagde de mange græstørv oven på hinanden. Derefter hældte de vand på, så græstørvene klistrede sammen. Sådan blev folkene ved med at hente græstørv, indtil højen var stor nok. Det at bygge en høj var en hellig handling for bronzealderfolkene, der skulle ære frugtbarhed, solen og de døde. 17,50 meter 21,50 meter Har højene skullet symbolisere evigt liv? 31 meter 10

11 Nordens pyramider Den største af pyramiderne i Ægypten er Keops Pyramiden (231 m bred og 146 m høj). Hohøj ved Hobro er Danmarks største bronzealderhøj (60 m bred og 12 m høj). Borum Eshøj var en af Danmarks største bronzealderhøje (38 m bred og 8 m høj). I Danmark har vi ikke bjerge og klipper. Derfor kunne bronzealderfolkene ikke bygge grave i stenblokke. De måtte finde noget andet at bygge med. De brugte græstørv og træ. Man kan godt sige, at gravhøjene i Danmark er Nordens mini-pyramider. Bare lavet af græstørv i stedet for af sten! Pyramiderne er omkring 4500 år gamle, og er bygget i ægypternes bronzealder. Vores bronzealderhøje er mere end 3000 år gamle, og du kan stadigvæk se mange af dem ude i landskabet. Den største gravhøj fra bronzealderen er Hohøj ved Mariager Fjord i Jylland. Den er ca. 60 meter i diameter og 12 meter høj. Bronzealderfolket har brugt enormt meget græstørv til at bygge den. De brugte så meget græstørv, at det svarede til græsset fra 31 fodboldbaner! 11

12 Højfolket Kun få mennesker blev begravet under de store gravhøje. Dem kalder vi for højfolket. Det var både mænd og kvinder, og enkelte gange blev også børn begravet i højene. Der kunne godt være flere døde begravet i samme høj. Nogle døde blev også begravet i en gammel høj. De gamle høje blev nogle gange bygget endnu større efter nye begravelser. De døde blev begravet i kister. Kisterne var lavet af udhulede egetræsstammer, derfor kalder arkæologerne bronzealderens grave for egekistegrave. Da Bronzealderfolket byggede gravhøjene, hældte de meget vand på græstørvene. Sådan opstod der et særligt fugtigt klima i gravhøjen, og det gjorde, at de døde bronzealderfolk er fantastisk godt bevaret til i dag. Mange af de døde blev fundet med alt deres tøj på, og dragterne er blandt de ældste oldtids-dragter i Europa. Da Egtvedpigens kiste blev åbnet, lå hun indhyllet i sin kappe. Da kappen forsigtigt blev løftet væk, så man, at hendes lig var tørret helt ind. Men alt hendes tøj og smykkerne var fantastisk velbevaret. 12

13 Hvem er de døde i kisterne? Hvem var de mennesker, der blev begravet i højen? Nogle tror, at de var stormænd- og kvinder, der bestemte over store bondeslægter. Andre tror, at det er solens hellige mænd og kvinder, der ligger begravet under de store høje. Måske er det begge dele. Det kan også være, at det var de mennesker, som rejste til lande langt væk, og som kom tilbage med bronze, guld og gode historier. Det var i hvert fald vigtige personer i slægten, der blev begravet under de store høje. Arkæologerne har også fundet en mand, som havde en magisk taske med sig i graven. I tasken var der magiske amuletter, som du kan se her. Arkæologerne kalder ham for troldmanden. Troldmanden bar tasken i bæltet. Læg mærke til den smarte lynlås -lukning med en lang, tynd pind. Rav Konkylie Terning Fugleklo Egern-kæbe Kniv Kniv Barberkniv Pincet Slangehale Etui 13

14 Borum Eshøj Sydvest for Århus ligger der en rest af en gravhøj. Engang var det en af Danmarks største gravhøje fra bronzealderen 8 meter høj og 38 meter i diameter. Gravhøjen hedder Borum Eshøj. Man gravede det meste af højen væk for over 100 år siden. På tegningen ser du en plan over de mange forskellige ting, som man fandt blandt andet tre kister med to mænd og en kvinde. Gravene er næsten 3500 år gamle. 14

15 Udgravningen af Borum Eshøj I 1875 udgravede arkæologerne næsten hele den store høj. De ledte efter trækister i højen. De fandt de to mænds kister. Man havde jo ikke fotografiapparater, men en tegner var på stedet, og han lavede disse tegninger. Fire år tidligere havde en lokal bonde gravet ind i højen for at hente jord, og han havde også gravet kvindens kiste ud. Bonden havde prøvet at sælge kvindens bronzesmykker og hendes dolk inde i Århus han troede, at tingene var lavet af guld. Det var derfor arkæologerne vidste, at der var velbevarede kister i højen. Den gamle mand Den unge mand Den gamle kvinde Kvindens kiste, som var lavet af en udhulet egestamme, blev brugt til at fylde i en gammel vej. Hendes tøj blev rodet rundt. Bonden syntes det hele var noget gammelt skidt. Hendes kranium blev senere fundet på et loft i Lading, og hendes hår og tænder blev fundet hos en person i Skjoldelev. Til sidst fik arkæologerne samlet næsten alle kvindens ting sammen igen men mange vigtige oplysninger om kvinden gik tabt for altid. 15

16 Den gamle mand Den ældste mand var blevet begravet først. Hans kiste lå midt inde under højen. Han var en gammel mand på år, og han var 1,70 meter høj og delvist skaldet. Om livet havde han et lændeklæde, der var holdt oppe af en uldsnor. På hovedet havde han en mærkelig rund hue. Hele kroppen var dækket af en uldkappe. Manden havde fine hænder med pæne negle, men hans knogler var krogede af gigt. 16

17 Den unge mand Ikke langt fra den gamle mand lå en anden kiste. I kisten lå en ung mand på år. Han var 1,66 meter høj og havde halvlangt krøllet hår. Han havde også en uldkappe over sig. Hans overkrop var nøgen. Han havde et lændeklæde af uld om livet. Det blev holdt oppe af et læderbælte. Ved fødderne lå resterne af hans lædersandaler. Oven på ham lå en lang sværdskede, men der var kun en lille dolk stukket ned i den. 17

18 Den gamle kvinde en fornem dame Kvindens grav lå i siden af højen. Hendes kiste blev fundet af en bonde på egnen. Han rodede kisten igennem med en jernstang og møggreb, og alt i kisten blev væltet ud på marken. Det havde den slet ikke godt af. Kvinden har været lille og kraftig kun 1,56 meter høj. Kvinden var år, da hun døde. Hun havde en bluse på og en nederdel, der nåede helt ned til hendes fødder. Om håret havde hun en fin flettet hue med bindebånd, og om livet et meget flot vævet uldbælte. I hendes bælte sad der en stor rund bronzeplade med fine mønstre i. Måske skulle den ligne solen, og muligvis viser denne bælteplade, at kvinden var en af solens præstinder. Hun kan have været den, der gav gaver til solen. Hun havde også andre fine bronzesmykker med sig i graven. Hun har helt sikkert været en fornem dame. 18

19 Var de i familie? Den gamle mand Den gamle kvinde Den unge mand Alle tre døde i Borum Eshøj er begravet inden for få år i bronzealderen. Det kan derfor sagtens være, at de er i familie med hinanden. Eller måske blev far og søn begravet først og så, mange år efter, blev den gamle mands datter begravet, da hun selv var blevet gammel. Hvad tror I? Måske er det far, mor og søn, der blev begravet under samme høj. 19