Notat om alkoholområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om alkoholområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune"

Transkript

1 Notat om alkoholområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 30. september 2009 Sagsid.: A Version nr.:

2 Baggrunden for notatet Nærværende notat er udarbejdet som et oplæg til den drøftelse af alkoholpolitikken, som skal finde sted på et fællesmøde for Sundhedsudvalget og Socialudvalget den 20. oktober Kommunens budget er på mange områder belastet af udgifter, som skyldes problemer i forbindelse med overforbrug af alkohol. Ud over de fysiske og psykiske skader, der kan forekomme i forbindelse med et stort forbrug af alkohol, er der ofte også tale om sociale skader. Det kan dreje sig om personer, som på grund af deres alkoholmisbrug glider ud af arbejdsmarkedet og ender på sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspension, og som hænger fast i systemet og vanskeligt lader sig aktivere. Endvidere udgifter til kompenserende foranstaltninger i hjemmet i familier med misbrug i form af rådgivning, aflastningsfamilier, anbringelser uden for hjemmet og meget mere. Hertil kommer personer, som i kommunen i påvirket tilstand skaber problemer i form af vold, gadeuorden, husspektakler og kriminalitet eller bliver involveret i trafik- og arbejdsulykker. Endelig er der store udgifter for kommunen til behandling af personer med alkoholproblemer. Drøftelse af det forebyggende arbejde En kommunal alkoholpolitik kan være selvstændig eller indgå i kommunens sundhedspolitik. Faaborg-Midtfyn Kommune har i sin sundhedspolitik vedtaget følgende mål på alkoholområdet: Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres Unges alkoholdebut skal udskydes længst muligt Alkoholforbruget blandt børn skal fjernes Fællesmødet mellem Sundhedsudvalget og Socialudvalget kan ses som en konkret drøftelse af indsatsen på alkoholområdet i kommunen. Stort set alle områder i den kommunale forvaltning har på den ene eller anden måde berøring med alkohol: social- og arbejdsmarkedsområdet, børn- og ungeområdet, undervisningsområdet, kultur og fritidsområdet, ældreområdet, teknikområdet og ikke mindst sundhedsområdet. For at få en effektiv forebyggelse er det væsentligt at få inddraget de områder af den kommunale forvaltning, som kan spille en rolle i det forebyggende arbejde på alkoholområdet. Nedenfor er inden for forskellige fagsekretariater og stabe oplistet en række eksempler på indsatser både eksisterende og mulige nye tiltag. Eksemplerne er ikke udtømmende. Sundhed og Handicap: Forebyggelseskampagner inden for forskellige målgrupper, og konkrete tiltag rettet mod gravide, nybagte forældre, skolebørn, ansatte på private arbejdspladser. Pleje og Omsorg: alkoholpolitikker på ældreinstitutioner, tilbud til ellers velfungerende ældre, forebyggende hjemmebesøg. Undervisning: forældreaftaler i grundskolen, aftaler i ungdomsklubben, forebyggende undervisning, forebyggelse i festmiljøet, tidlig indsats over for udsatte unge. Børne- og Ungerådgivningen: børn i familier med for meget alkohol. Side 2

3 Social og Arbejdsmarked: personer som er ude af arbejdsmarkedet på grund af alkoholproblemer Plan og Kultur: plan for en ungdomskultur i kommunen, idrætshalkontrakter. Teknik: spritkampagner. HR: personalet på kommunens arbejdspladser. Det foreslås, at følgende spørgsmål drøftes på fællesmødet: Skal alkoholpolitikken være indeholdt i sundhedspolitikken, og skal der udarbejdes en bred alkoholpolitisk handleplan for kommunen? I givet fald, skal politikken så også omfatte tilbundsgående undersøgelser med henblik på at afdække alkoholproblemer inden for alle områder af den kommunale forvaltning? Skal der oprettes et tværsektorielt 17, stk. 4 - alkoholråd, der som et samarbejdsorgan kan sikre fremdrift i en eventuel alkoholpolitisk handleplan? Skal der etableres en stilling som opsøgende alkoholkonsulent, som kan knytte forebyggelse og behandling tættere sammen? Er der områder inden for den kommunale forvaltning, som skal have førsteprioritet i forhold til forebyggelse af alkoholproblemer? Er der områder inden for den kommunale forvaltning, som ikke skal være omfattet af forebyggelsesindsatser? Endvidere kan de anbefalinger, som er udarbejdet af Sund By Netværkets alkoholtemagruppe i 2008, og som fremgår af det vedhæftede bilag, drøftes. Bilag Der er til støtte for drøftelsen udarbejdet et bilag indeholdende en række forslag, beskrivelser og faktaoplysninger. Bilaget indeholder følgende oplysninger: 15 anbefalinger, som er oplistet i publikationen 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model udgivet i 2008 af Sund By Netværket Kortfattet beskrivelse under de berørte fagsekretariater og stabe af de indsatser, der som eksempler er nævnt ovenfor i stikordsform. Oplysninger om forbrugsmønster, konsekvenser ved et for højt forbrug samt mulige forebyggelsestiltag inden for grupperne gravide, børn og unge, voksne og ældre. Forebyggelseskommissionens anbefalinger på alkoholområde i dens betænkning afgivet i april Kort beskrivelse af den danske alkoholkultur KRAM-undersøgelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune Definitioner. Side 3

4 BILAG 15 anbefalinger fra alkoholtema-gruppe i Sund By Netværket Sund By Netværket har i 2008 udgivet publikationen 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model, hvor der gives 15 anbefalinger, som kan være med til at styrke den kommunale forebyggelse på alkoholområdet. Anbefaling 1: Det anbefales, at kommunen udarbejder en tværgående alkoholpolitisk handleplan med bred opbakning fra politikere og alle forvaltninger Anbefaling 2: Det anbefales, at kommunen nedsætter et tværfagligt alkoholråd, der er ansvarlig for koordinering, implementering og videreførelse af den alkoholpolitiske handleplan. Anbefaling 3: Det anbefales, at kommunens bevillingsnævn udarbejder en restaurationsplan, hvor alkoholbevillinger i boligområder og områder med børne- og ungeinstitutioner begrænses. Anbefaling 4: Det anbefales, at bevillingsnævnet suppleres med fagpersoner fra forebyggelsen og alkoholbehandlingen, så det sundhedsmæssige perspektiv repræsenteres i tildelingen af bevillinger. Anbefaling 5: Det anbefales, at kommunen i samarbejde med politiet og restaurationslivet laver kurser og giver systematisk information om bevillingshavernes ansvar for at undgå udskænkning til mindreårige. Anbefaling 6: Det anbefales, at kommunen støtter op om 16-årsloven for salg af alkohol ved at etablere et samarbejde med detailhandelen om udstedelse af legitimationskort til alle 16-årige. Anbefaling 7: Det anbefales, at minimerer markedsføring og udskænkning de steder, hvor børn og unge færdes. Anbefaling 8: Det anbefales, at kommunen iværksætter alkoholforebyggende indsatser over for børn og unge i grundskolen. Indsatserne skal blandt andet fokusere på forældrenes ansvar for at udskyde børns og unges alkoholdebut så længe som muligt. Anbefaling 9: Det anbefales, at spørgsmål om alkoholforbrug bliver rutine i forbindelse med sundhedsplejerskens møde med forældrene før og efter graviditeten samt i samtaler med børnene i udskolingen. Side 4

5 Anbefaling 10: Det anbefales, at kommunen tager initiativ til, at alle ungdomsuddannelser udarbejder en klar og tydelig alkoholpolitik. Anbefaling 11: Det anbefales, at kommunen tilbyder støtte, råd og vejledning til at udarbejde lokale alkoholpolitikker samt tilbyde nøglepersonkurser til både kommunale og private arbejdspladser. Anbefaling 12: Det anbefales, at kommunen indarbejder spørgsmål om alkoholforbrug i de skemaer, der bruges i ældreplejen i forbindelse med faldulykker og medicinforbrug. Anbefaling 13: Det anbefales, at forebyggelse og behandling knyttes tættere sammen i form af en opsøgende alkoholkonsulent, der kan sætte alkohol på dagsordenen i gråzonen mellem forebyggelse og behandling. Anbefaling 14: Det anbefales, at børn i familier med alkoholproblemer opspores og støttes og at kommunen etablerer en funktion som børnefamiliesagkyndig. Anbefaling 15: Det anbefales, at kommunen er opsøgende over for udsatte unge i forhold til alkoholproblemer, og at der etableres et særligt tilbud til de unge udover den lovpligtige alkoholbehandling. Indsatser under fagsekretariater og stabe Fagsekretariatet Sundhed og Handicap Sundhedsplejen Sundhedsplejen møder såvel forældre som børn i nogle afgørende perioder af livet, hvorfor det er relevant at tage del i kommunens alkoholforebyggelse. Spørgsmål om alkoholvaner i familien kan være en fast del af sundhedsplejens spørgeskemaer. Sundhedsplejersken kan besøge den gravide efter henvisning fra praktiserende læge eller jordemoder. I graviditeten drøftes bl.a. alkohol med den gravide. Efter fødslen kommer sundhedsplejersken hos de fleste nybagte forældre. I forbindelse med amning drøftes alkoholens virkning på det diende barn. Sundhedsplejersken har også mulighed for at tale md forældrene om, hvordan samvær og nærved i forhold til børnene påvirkes, når de voksne drikker alkohol. Sundhedsplejersken møder senere børn i 7. og 9. Klasse. Da dette er en afgørende periode for børnene i forhold til alkoholdebut, kan det være en god idé at gøre noget ekstra ud af at formidle viden samt dialog om alkoholens skadelige virkninger både over for børnene og Side 5

6 forældrene. Sundhedsplejersken spiller en vigtig rolle i forhold til at få børn til at udskyde alkoholdebuten og generelt i forhold til at være opmærksom på børn, som belastes af forældrenes alkoholmisbrug. De private arbejdspladser Størstedelen af den alkohol, der drikkes i Danmark, drikkes i hjemmet, i fritiden og til fester. I dag drikkes der mindre på arbejdspladserne end tidligere, men det store alkoholforbrug i samfundet vil bevirke, at personer med alkoholproblemer ikke er et ukendt fænomen på arbejdspladserne. Kommunen kan via sin virksomhedsrådgiver hjælpe virksomhederne i kommunen med at udvikle alkoholpolitikker samt medvirke til at uddanne et netværk af nøglepersoner, som tør og kan gribe ind over for den medarbejder, som har et alkoholproblem. Der skelnes mellem fødte nøglepersoner, dvs. lederne, og frivillige nøglepersoner, som f.eks. kan være tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Nøglepersonerne skal uddannes til at have viden om brug og misbrug af alkohol, behandlingsmuligheder, kunne afholde samtaler og kende til den hjælp, som tilbydes ifølge virksomhedens alkoholpolitik. Erfaringsmæssigt vides det, at indsatser på arbejdspladserne kan give gode resultater i forhold til den person, som har problemet. Dette skyldes bl.a., at jobbet betyder meget for den enkeltes identitet og ofte er det sidste sociale netværk, man giver slip på. Kampagner Kommunen kan deltage i de kampagner, som Sundhedsstyrelsen hvert år iværksætter på alkoholområdet, og som iværksættes efter det såkaldte cen/lok-princip. Det indebærer, at kampagnerne gennemføres i tæt samarbejde med kommunerne, hvor Sundhedsstyrelsen tager sig af det overordnede tema og den overordnede informationsindsats, og hvor kommunerne bruger Sundhedsstyrelsens indsats som platform i forhold til lokale indsatser. En tilbagevendende kampagne er uge 40-kampagnen, som sætter fokus på genstandsgrænserne 21/14 om ugen for henholdsvis mænd og kvinder, og at voksne ikke må drikke mere end 5 genstande ved en enkelt lejlighed. Et andet eksempel er kampagnen Den bedste start, som henvender sig til gravide, der opfordres til at sige nej til alkohol. Et tredje eksempel er kampagnen Når mor og far drikker en kampagne for alle kommuner Formålet med sidstnævnte kampagne er at få skabt opmærksomhed på de belastninger og den store risiko, som børn i alkoholfamilier lever med. Men formålet er også at skabe opmærksomhed på den hjælp, som kommunerne rent faktisk kan yde børnefamilierne, så de kan få hjælp tidligere i forløbet og på den måde forebygge eller mindske skader hos både børnene og de voksne. Behandling af personer med alkoholproblemer Kommunen har indgået en entreprenøraftale med Odense og Svendborg kommuner om behandling af personer med alkoholproblemer, som i 2009 andrager 2,7 mill. kr. Fagsekretariatet Pleje og Omsorg Alkoholpolitikker på institutionsområdet Side 6

7 Fagsekretariatet kan sikre, at ældre, der er i kontakt med kommunens ældresektor, får mulighed for at udvikle sunde vaner i forhold til alkohol. Det kan gøres ved, at der indarbejdes alkoholpolitikker og handleplaner på de kommunale dagcentre, plejehjem og i hjemmeplejen. Synlige tilbud til velfungerende ældre For velfungerende ældre, som ikke er i jævnlig kontakt med professionelle, kan kommunen sørge for, at der eksisterer synlige tilbud om forebyggende rådgivning om alkoholvaner, samt informere denne gruppe ældre om rådgivningstilbuddet, så det er nemt for dem selv at opsøge tilbuddet. Forebyggende hjemmebesøg Det kan være tabubelagt for de professionelle at tale med de ældre om alkohol. Derfor kan det være en fordel, at kommunen indarbejder systematisk rådgivning om alkohol ved de forebyggende hjemmebesøg. På den møde understøttes de professionelle, der er i kontakt med ældre borgere, i tidligt at tage fat på problemerne og tale om behovet for at få rådgivning om alkoholvanerne eller henvise de ældre borgere til et relevant tilbud. Det kan eksempelvis være et tilbud tilknyttet de øvrige forebyggende tilbud om hjælp til ændring af livsstil. Der kan også henvises til den alkoholbehandling, som kommunen har ansvaret for. Fagsekretariatet Undervisning Forældreaftaler i grundskolen Kommunen kan indføre, at skolerne er alkoholfrit område for børn, ansatte og forældre. Det betyder, at der ikke drikkes alkohol på skolerne, mens der er børn til stede hverken på lærerværelset eller ved forældreaftener. Voksne er rollemodeller, og skolen som alkoholfrit område sender nogle positive signaler til børnene. Samtidig vil det også gøre det lettere for personer, der har problemer med alkohol at møde op til et forældrearrangement, uden at der opstår problemer. Undersøgelser viser, at forældrenes holdninger og involvering påvirker de unges måde at håndtere alkohol på. Fagsekretariatet kan opfordre skolerne til at sætte alkohol på dagsordenen til forældremøderne. Diskussionen om alkohol skal helst i gang blandt forældrene, før børnene er begyndt at drikke alkohol. I 6. klasse kan forældrene for eksempel i fællesskab diskutere, hvad man kan gøre for at udskyde tidspunktet, hvor de unge begynder at drikke: alkoholdebuten. Det er afgørende, at forældre samstemmer deres holdninger, så børnene kan blive mødt med fælles beslutninger. Aftaler i ungdomsklubben Da mange fester for de unge finder sted i ungdomsklubben, kan forældrene have en interesse i at sikre, at de aftaler, de har indgået i skoleregi om de unges fester, også bliver diskuteret i ungdomsklubben. Forebyggende undervisning Undervisning om alkohol bør indgå som en naturlig del af faget sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. Da faget er timeløst er det vigtigt, at emnet kommer op og medtages i skolernes årsplaner, så det ikke glemmes. Alkohol er et emne, som det er oplagt at behandle på tværs af fag. Det er eksempelvis relevant at undervise i de samfundsmæssige og sociale såvel som de biologiske konsekvenser af at indtage alkohol. Side 7

8 I tilrettelæggelse af undervisningen skal skolerne være opmærksomme på, at visse metoder og undervisningsprogrammer har vist sig at have ingen eller i værste fald negativ effekt på unges forbrug af rusmidler. Det drejer sig eksempelvis om skræmmekampagner og programmer, der entydigt fokuserer på at formidle faktuel viden om rusmidler. Det er nødvendigt med en vis kontinuitet i undervisningsforløbet, ligesom undervisningen bør inddrage og forholde sig til elevernes egne erfaringer med og forventninger til alkohol. Et årligt foredrag med en eks-misbruger for skolens ældste klasser er hverken en tilstrækkelig eller hensigtsmæssig tilgang til undervisningen på alkoholområdet. Undervisningsmaterialet tackling har internationalt vist sig at have effekt på unges alkoholforbrug, ligesom der kan arbejdes pædagogisk med flertalsmisforståelser. Sidstnævnte metode arbejder med flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser og har fokus på det sociale og gruppedynamiske spil, der er i dannelsen af forestillinger om, hvad normal adfærd er. Forebyggelse i festmiljøer Forebyggelse på alkoholområdet omfatter også de lokale festmiljøer, som for eksempel diskoteker, værtshuse, halballer og andre festarrangementer. Kommunen kan tage ansvaret som koordinerende myndighed i et samarbejde med restauratører, politiet, foreninger og uddannelsesinstitutioner i en dialogbaseret tilgang. Et samarbejde kan bestå i afholdelse af kurser som eksempelvis kan omfatte fakta om alkohol og stoffer, konflikthåndtering, førstehjælp, samarbejde internt i festmiljøet, samarbejde mellem festmiljø og politi og forebyggelsesmetoder i festmiljøet. Herudover samarbejde om at sikre, at loven om forbud mod udskænkning til unge under 18 år samt til synligt berusede personer bliver overholdt. Forbuddet mod udskænkning af alkohol til personer under 18 år gælder ikke ved lukkede fester for en begrænset personkreds. Halballer og foreningsfester udgør derfor en særlig problemstilling. Kommunen kan imidlertid tage initiativ til en dialog med festarrangørerne, hvor der aftales et regelsæt,for eksempel om instruktioner til frivilligt personale, håndtering af meget berusede unge og opsyn i nærområdet uden for festen eventuelt i samarbejde med politiet. Tidlig indsats over for udsatte unge Langt de fleste børn og unge har et godt liv, hvor de trives godt i hjemmet, i skolen og i fritiden. En mindre gruppe af unge har dog en opvækst præget af kaos, manglende kontinuitet, omsorgssvigt og misbrug. Disse opvækstbetingelser kan resultere i problemer såvel personligt, socialt som uddannelsesmæssigt. På grund af eller parallelt med disse problemer vil der være unge, der udvikler et stort forbrug af rusmidler, herunder alkohol. Med et stort regelmæssigt forbrug af alkohol vil det være vanskeligt for de unge at gennemføre folkeskole og ungdomsuddannelse, og de risikerer i en ung alder at blive marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. Unge med rusmiddelproblemer vil være synlige i uddannelsessystemerne, og mange forældre såvel som uddannelsesinstitutioner har vanskeligt ved at rumme disse unge, som udover en problematisk omgang med alkohol, er i en periode i deres liv, hvor de afprøver grænser og skal finde sig selv i forhold til identitet, familie, venner, uddannelse og arbejde. Side 8

9 Unge med et stort forbrug af alkohol befinder sig i gråzonen mellem forebyggelse og behandling. De er for behandlingskrævende til at drage nytte af forebyggende indsatser, og behandlingssystemet ser de ikke som en mulighed, idet de ikke betragter sig selv som misbrugere. Kommunen kan være opsøgende i forhold til disse unge og udvikle indsatser, som passer til disse unges behov. Formålet med indsatserne vil være at undgå en marginalisering ved at fastholde de unge i uddannelsessystemet, ved at fastholde kontakten til de unge ved at flytte indsatsen ud i deres nærmiljø, eksempelvis en uddannelsesinstitution eller mindske de unges behov for at flygte fra deres problemer gennem alkohol ved at fokusere mere på problemløsning end på deres misbrug. Fagsekretariatet Børne- og Ungerådgivningen Børn i familier med for meget alkohol Alkoholproblemer i familier er en væsentlig faktor i en stor del af kommunernes sager med anbringelse af børn. Kommunernes ansvar for både alkoholforebyggelse og alkoholbehandling giver mulighed for at skabe sammenhæng mellem den forebyggende støtte til disse børn og den behandlende indsats i forhold til deres forældre. Kommunerne har således mulighed for at sætte fokus på børn i familier med alkoholproblemer både i alkoholbehandlingen, i skoler og daginstitutioner og i den sociale sektor. Sundhedsstyrelsen anbefaler en organisationsmodel, hvor der nedsættes en styregruppe med deltagelse af chefniveau/højt fagligt ledelsesniveau inden for de berørte fagområder i kommunen. Det drejer sig om dagpasning, skole, børne- og ungeområdet, voksenområdet, sundhedsplejen og alkoholbehandlingen sammen med ansættelse af en børnesagkyndig og evt. andre relevante. Den børnesagkyndige skal fungere som faglig ressourceperson og sparringspartner for det frontpersonale, som skal kvalificeres til at opdage børnenes problemer, og give børnene den daglige støtte. Den børnesagkyndige skal også medvirke til, at koordinationen mellem sektorerne omkring støtten til det enkelte barn fungerer bedst muligt. Fagsekretariatet Social og Arbejdsmarked Undersøgelse Fagsekretariatet kan foretage en undersøgelse med henblik på at finde ud af, hvor mange af de borgere, som ikke kan forsørge sig, der er strandet i systemet på grund af et alkoholproblem. Der vil være store økonomiske og menneskelige gevinster at hente, hvis man kunne hjælpe nogle af disse mennesker ud af systemet ved at få dem ud af alkoholproblemet. Fagsekretariatet Teknik Spritkampagner Side 9

10 Fagsekretariatet kan deltage i de kampagner, som Rådet for Større Færdselssikkerhed gennemfører i samarbejde med kommunerne med henblik på at nedbringe antallet af spritbilister. Formålet med den seneste kampagne Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist er at gøre det mere acceptabelt at gribe ind over for spritbilister, idet mange tøver med at gribe ind, hvis en person vil køre efter at have drukket. Fagsekretariatet Plan og Kultur Overordnet planlægning Der kan udarbejdes en plan for en sund ungdomskultur i kommunen, som kan medvirke til at nedbringe alkoholforbruget blandt unge. Alkohol og idrætshaller I forbindelse med indgåelse af kontrakter på idrætshalområdet kan kommunen stille betingelser vedrørende udskænkning af alkohol i forbindelse med benyttelse af hallerne. HR Kommunens arbejdspladser Et vigtigt sted at starte, når man vil have fokus på arbejdspladserne, er kommunens egne arbejdspladser. Det drejer sig blandt andet om at udbrede kendskabet til kommunens alkoholpolitik og følge, om den fungerer i praksis. Endvidere drejer det sig om at uddanne nøglepersoner, som tør gribe ind over for ansatte med et alkoholproblem, og som samtidig skal have kendskab til de hjælpemuligheder, der findes i kommunen. Forbrug, konsekvenser og forebyggelse Gravide Forbrugsmønster De fleste kvinder holder op med at drikke alkohol eller nedsætter deres forbrug, når de opdager, at de er gravide. Kun en tredjedel af de gravide er totalt afholdende. Det gennemsnitlige forbrug er ca. én genstand om ugen. Kun 1 % af de gravide danske kvinder indtager mere end 6 genstande om ugen. Konsekvenser ved for højt forbrug Alkohol kan være skadeligt for fosteret under hele graviditeten og også i perioden inden man opdager, at man er gravid. I den første del af graviditeten udvikler fosteret sine indre organer. Hjernen og nervesystemet er specielt følsomme over for alkohols påvirkninger. Side 10

11 Et stort alkoholforbrug på 7-8 genstande dagligt gennem graviditeten kan resultere i alvorlig misdannelser såsom føtalt alkoholsyndrom, også kaldet FAS. Et alkoholforbrug på 1-2 genstande dagligt eller mere øger risikoen for abort, for tidlig fødsel, misdannelser, væksthæmning eller dødfødsel. Det er omdiskuteret, om et lille alkoholforbrug på få genstande om ugen har skadelige effekter, men det kan ikke udelukkes, at det kan have en negativ effekt, for eksempel på hjernens udvikling. Et foster optager alkohol gennem moderkagen og får dermed samme alkoholpromille som moderen. Forebyggelse Sundhedsstyrelsen anbefaler ud fra et forsigtighedsprincip, at man undgår alkohol, når man er gravid eller prøver på at blive det. I de fleste tilfælde, hvor kvinder har drukket alkohol på et tidligt tidspunkt i graviditeten, hvor de måske ikke vidste, at de var gravide, får det ingen betydning for fosterets udvikling. Det afgørende er, at kvinderne ikke fortsætter med at drikke alkohol. Børn og unge Forbrugsmønster Undersøgelser viser, at danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande, men samtidig viser det sig også, at der en positiv udvikling. Både debutalder og forbrug er faldet lidt de senere år. En ny undersøgelse viser en positiv tendens i andelen af unge mænd, som hyppigt drikker meget på én gang. Siden 2000 er der sket et fald i andelen af unge, der overskrider genstandsgrænserne og i andelen, som drikker mere end 5 genstande mindst 3 gange om måneden. Men den viser også, at danske unge generelt drikker for meget. 73 % har inden for den sidste måned drukket mere end de fem genstande ved én lejlighed, hvilket Sundhedsstyrelsen anbefaler som maksimumsgrænse. Konsekvenser ved for højt forbrug Den ny undersøgelse viser endvidere, at for meget alkohol betyder, at mange unge ikke præsterer deres bedste i skolen eller på deres arbejdsplads. Undersøgelsen af de åriges livsstil viser, at hver tredje unge selv mener, at alkohol påvirker deres skolegang eller arbejde negativt. Undersøgelsen viser ligeledes, at unge storforbrugere af alkohol har markant flere pjækkedage end andre unge. Næsten en femtedel af unge mænd mellem 16 og 20 år har prøvet at være i slagsmål, fordi de har drukket alkohol, og lidt under halvdelen af pigerne i samme aldersgruppe har haft problemer med deres venner på grund af alkohol. 16 % af pigerne og 9 % af drengene har haft uønsket sex, fordi de har drukket alkohol. I det hele taget har mange unge mænd dårlige erfaringer med alkohol. Ca. hver 10. unge mand har været involveret i ulykker eller uheld, været på hospitalet eller skadestuen, haft problemer med politiet eller kørt motorcykel eller bil under påvirkning af alkohol. Forebyggelse Side 11

12 Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol, og unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt. Baggrunden for anbefalingerne er, at børn og unge har større risiko for helbredsskader, idet blandt andet hjernen ikke er færdigudviklet, og organerne er mere følsomme over for alkohols skadelige virkninger. Voksne Forbrugsmønster I 2000 angav 15 % af danske mænd og 9 % af danske kvinder, at de inden for den seneste uge drak over genstandsgrænserne. I 2005 blev der i gennemsnit solgt 11,4 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år. Forbruget er dog meget skævt fordelt, idet ca. 10 % af befolkningen drikker mere end halvdelen af det samlede forbrug. Konsekvenser ved for højt forbrug Ca dødsfald kan hvert år henføres til indtagelse af alkohol. Et alkoholforbrug over de officielle genstandsgrænser reducerer i gennemsnit levetiden med næsten 5 år og medfører ca. 4 år med nedsat livskvalitet sammenlignet med en person, som overholder grænserne. Et stort alkoholforbrug har endvidere en række afledte negative konsekvenser som for eksempel øget kriminalitet og vold, arbejdsskader, trafikulykker og anbringelse af børn uden for hjemmet Forebyggelse Det anbefales, at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen og mænd højst 21 genstande. Det anbefales endvidere, at man højest drikker 5 genstande ved samme lejlighed. Baggrunden for anbefalingerne er at nedsætte risikoen for at udvikle alkoholbetingede helbredsskader. Der findes imidlertid ingen nedre grænser, der kan give sikkerhed for ikke at udvikle helbredsskader. Forskningen viser, at større alkoholindtagelse ved samme lejlighed øger risikoen for helbredsskader. Ældre Forbrugsmønster Ældre danskeres alkoholforbrug er steget gennem de seneste 20 år. I dag er 18 % af de ældre mænd og 10 % af de ældre kvinder storforbrugere af alkohol. Generelt falder forbruget med alderen, og der er flere langt oppe i årene, som slet ikke drikker. Men på grund af den stigende andel af ældre over 60 år, som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, bør alkoholforbrug tænkes med, når det gælder forebyggelse og indsatser for at fremme sundheden blandt denne gruppe. Side 12

13 Konsekvenser ved for højt forbrug Storforbrug af alkohol kan skade helbredet for både yngre og ældre. Alkohol er medvirkende årsag til flere end 60 sygdomme som kræft og skrumpelever samt ulykker. Desuden kan storforbrug af alkohol have sociale konsekvenser, ikke bare for den der drikker, men også for omgivelserne. For ældre gælder det, at når kroppen ældes, ændres kropssammensætningen samtidigt. Ældre har forholdsmæssigt mere fedt og mindre vand i kroppen. Og da alkohol er vandopløseligt, vil alkoholen medføre større alkoholpromille hos ældre end hos yngre, der indtager den samme mængde alkohol. Desuden har ældres organer en forholdsmæssigt mindre reservekapacitet. Det betyder, at ældre har større risiko for at få skader som følge af alkohol end yngre. Et højt alkoholforbrug hos ældre har en række negative konsekvenser. Tendensen til at falde øges, ligesom risikoen for hukommelsessvækkelse bliver større. Der er også øget risiko for kræft og inkontinens. Og som nævnt ovenfor viser alkoholskaderne på de forskellige organer sig hurtigere hos ældre end hos yngre personer. Desuden tager en del ældre medicin, og da alkohol forstærker eller ændrer virkningen af nogle medicintyper, skal man være opmærksom på, at det i nogle tilfælde bør frarådes overhovedet at drikke alkohol. Forebyggelse Der gælder de samme anbefalinger for brug af alkohol for ældre som for yngre voksne. Kvinder bør højest drikke 14 genstande om ugen og mænd højest 21 men mindre er bedre. Desuden anbefales det maksimalt at drikke fem genstande ved en enkelt lejlighed, eksempelvis til en fest. Herudover gælder der som nævnt ovenfor særlige forhold for ældre, som det er væsentligt at være opmærksom på. Når der tales om ældres livsstil, nævnes det ofte, at alkohol faktisk kan have en gavnlig effekt ved at beskytte mod hjertesygdomme. Undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og hjertekarsygdomme viser, at ældre under 70 år med et alkoholforbrug under Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser har en mindre risiko for hjertesygdom end afholdende ældre. Det skyldes formentlig, at alkohol påvirker kolesterolprofilen i blodet, reducerer sammenklumpningen af blodplader og på andre måder påvirker blødnings- og størkningsevnen positivt. Alligevel er det ikke hensigtsmæssigt at forebygge hjertekarsygdom med alkohol, fordi alkohol er et kræftfremkaldende stof og i øvrigt påvirker hovedparten af kroppens organer negativt. Hjertesygdom kan i stedet forebygges effektivt med fysisk aktivitet og sund kost, hvilket samtidigt vil have en gavnlig effekt på helbredet i øvrigt. Forebyggelseskommissionens anbefalinger på alkoholområdet Forebyggelseskommissionen har i april 2009 barslet med en betænkning. Side 13

14 Forebyggelseskommissionens ambition har været at evaluere sundhedseffekter i forhold til omkostninger med særligt fokus på offentlige omkostninger. Kommissionen har fremlagt 52 anbefalinger inden for 8 centrale fokusområder: rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost, målrettet tidlig opsporing, indsatser på arbejdspladsen, indsatser målrettet børn og unge og viden og redskaber. Det har været Forebyggelseskommissionens ambition at få det bedst mulige analytiske grundlag for anbefalingerne, og kommissionen har i den anledning gennemført 31 konkrete analyser. Mange af analyserne bygger på et omfattende videnskabeligt materiale. Nedenfor er oplistet de anbefalinger, som vedrører alkoholområdet helt eller delvist. Alkohol Regulering Anbefaling 9: Aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves fra 16 til 18 år. Håndhævelsen af aldersgrænsen skærpes. Anbefaling 10: Uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en alkoholpolitik, som offentliggøres. Anbefaling 11: Der indføres forbud mod kommerciel reklamering for alkohol i alle medier. Anbefaling 12: Kommunerne anvender bevillingsnævnenes mulighed for at reducere tilgængeligheden af alkohol på udskænkningssteder, særligt i boligkvarterer og nær uddannelsesinstitutioner. Forebyggelsestilbud Anbefaling 13: Der udarbejdes en godkendelsesordning for alkoholbehandlingstilbud. Anbefaling 14: Det generelt høje kendskab til genstandsgrænserne fastholdes gennem kampagner. Kendskabet til sundhedsskadelige effekter skal øges og målrettes sårbare grupper. Målrettet tidlig opsporing Forebyggelsestilbud Anbefaling 35: Kommunerne opfordres til at øge fokus på forebyggelse af faldulykker hos ældre gennem tidlig opsporing via de kommunale forebyggende hjemmebesøg, visitationsbesøg og den regelmæssige kontakt mellem plejepersonale og den ældre. Børn og unge Forebyggelsestilbud Anbefaling 36: Der udvikles og anvendes undervisningsprogrammer med veldokumenteret effekt i grundskolens undervisning i sund levevis. Anbefaling 37: Den eksisterende indsats i forhold til gravide med risikoadfærd videreudvikles og intensiveres, herunder f.eks. tilbud om rygestop, ernæringsvejledning, motionsvejledning og alkoholafvænning. Anbefaling 38: Faggrupper inden for den kommunale sundhedstjeneste opfordres til at samarbejde om tidlig identifikation af risikoadfærd. Side 14

15 Anbefaling 41: Alle grundskoler skal udarbejde alkoholpolitikker i samarbejde med forældrene. Arbejdspladsen Forebyggelsestilbud Anbefaling 46: Kommunerne opfordres til at støtte virksomheder, der ønsker at prioritere forebyggelse på arbejdspladsen, med viden og praktisk know how. Den danske alkoholkultur Alkoholkulturen og befolkningens alkoholforbrug er ikke statiske, uforanderlige størrelser. Forbruget kan forandres over tid, og det kan være vidt forskelligt fra sted til sted. Selvom der eksisterer nogle meget træge sociale strukturer i forbindelse med alkoholforbrug, der er med til at fastholde et bestemt syn på at drikke alkohol, er der selv inden for EU store forskelle i alkoholforbruget fra land til land. Befolkningens alkoholforbrug er reguleret af normer, kultur og love, der er med til at angive, hvordan man skal omgås alkohol i et givet samfund. I Danmark accepteres fuldskab generelt, men det at miste kontrollen er uacceptabelt i de sydeuropæiske lande., hvor der har været traition for at drikke vin til maden. I de nordiske lande har meningen med at drikke alkohol traditionelt set været at beruse sig. I de andre nordiske land Sverige, Norge og Finland har regulering og lovgivning været måden at begrænse alkoholforbruget på, i modsætning til Danmark, hvor det at drikke alkohol betragtes som et anliggende for den enkelte en privat sag. Siden starten af 70 rne har alkoholforbruget i Danmark ligget på et konstant højt niveau. I 60 erne blev alkoholkulturen ændret radikalt og forbruget steg. Det skyldes bl.a. en generel velfærdsstigning, billigere alkohol, lettere tilgængelighed, charterturismens import af skik med vin til maden samt fastholdelse af den nordiske tradition for beruselse ved festlige lejligheder. Den liberale danske holdning til alkohol og manglende regulering gør, at alkohol indgår i mange danskeres sociale sammenhænge. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem det gennemsnitlige alkoholforbrug og hvor mange mennesker, der får problemer med alkohol. Ser man på andre landes alkoholforbrug målt i ren alkohol pr. indbygger, ligger Danmark blandt den tredjedel af lande i Europa, hvor der drikkes mest alkohol. Sammenlignet med andre lande i Europa har danske unge den tidligste alkoholdebut og det største forbrug. Der har i mange år været fokus på det høje alkoholforbrug blandt danske unge, hvilket også blev udmøntet i ændring af loven for køb af alkohol fra 15 til 16 år. Senest har Forebyggelseskommissionen foreslået at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol fra 16 til 18 år. Fokus på på ungdommes alkoholkultur er et godt skridt på vejen til at skabe et mere moderat forbrug, men der er en tendens til at overse, at børn og unge bider mærke i det de voksne gør og ikke det de siger. Børn registrerer hurtigt, hvad alkohol er, og hvordan det kan bruges. Side 15

16 Børnene ser, hvordan alkohol er en integreret del af de voksnes liv, og når de selv kommer i starten af teenageårene er den alkoholkultur, de har oplevet, en integreret del af deres liv. Hvis man ønsker at ændre unges alkoholkultur, skal de voksne betragtes som normsættende og formidlere af kultur. Det handler om at se og forandre alkoholens placering i sociale sammenhænge i idrætsverdenen, ved musikarrangementer, ved forældrearrangementer, i skolen, ved byfester osv. Kommunen kan være med til at sætte grænser for alkoholens betydning i en række sociale sammenhænge. KRAM-undersøgelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune vedr. alkohol Opsummering af undersøgelsens resultater vedrørende alkohol Blandt svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune oplyste hver ottende, at de drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Det er mindre end andelen af fundet i SUSY-Region Syddanmark. Forskellen skyldes formentlig forskelle i dataindsamlingsmetoder. En større andel blandt mænd end kvinder overskrider genstandsgrænserne i løbet af en typisk uge og drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed (binge-drinking). Den største andel, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, ses for både mænd og kvinder blandt de årige. Andelen, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser stiger med stigende uddannelsesniveau for kvinder, mens samme tendens ikke ses for mænd. Hver femte ikke erhvervsaktive mand oplyser at drikke over genstandsgrænserne, mens dette kun gælder for hver tiende erhvervsaktive mand. Mere end hver sjette svarperson i undersøgelsen oplyste, at de har drukket mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed inden for den seneste måned (binge-drinking). Tidlig alkoholdebut er relateret til en hyppigere overskridelse af genstandsgrænserne og til bingedrinking. De mest almindelige tømmermændssymptomer i forbindelse med binge-drinking er tørst, hovedpine og kvalme. Hovedpine som følge af binge-drinkning opleves hyppigere af kvinder og af personer med længere uddannelse. Knapt halvdelen af de svarpersoner, der drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, og hver tredje, der binge-drikke, ønsker måske at nedsætte alkoholforbruget. Definitioner Sundhedsstyrelsen forholder sig til de fysiske og psykiske skader, som alkoholforbrug kan afstedkomme, og der anvendes følgende definitioner til at indkredse begreberne brug, storforbrug, skadeligt forbrug og afhængighed: Brug: Når man drikker under de ugentlige genstandsgrænser, som er 14 for kvinder og 21 for mænd. Storforbrug: Når man drikker over genstandsgrænserne, og forbruget skader den fysiske og psykiske sundhed. Side 16

17 Skadeligt forbrug: Et forbrug, der allerede har ført til psykiske og fysiske skader. Afhængighed: Hvis en person inden for et år har haft tre eller flere af følgende reaktioner, taler man ifølge WHO om afhængighed: et tvangsmæssigt ønske om at drikke (craving) at man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt (kontroltab) fysiske abstinenser behov for større mængder af alkohol for at opnå samme effekt (toleranceudvikling) mindsket interesse for andres aktiviteter og optagethed af at skaffe alkohol fortsat drikkeri på trods af de skadelige følger Side 17

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol og øvrige

Læs mere

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 23.06.2009 Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol. Det skyldes de konsekvenser som brugen af alkohol har dels

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Indledning Kommunalbestyrelsen i Kalundborg kommune har i 2009 vedtaget en Sundhedspolitik for Kalundborg kommune. Sundhedspolitikken indeholder en række indsatsområder,

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Ærø Kommune Langeland Kommune Svendborg Kommune Projektstyregruppe Tværfagligt alkoholråd Ærø Tværfagligt alkoholråd Langeland Tværfagligt alkoholråd Svendborg Alkoholkoordinator

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012

Alkoholpolitisk Handleplan 2010 2014 Statusredegørelse 2012 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. 1a.

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse Vedligeholdt af driftsindsats Målgrupper Alkohol- og rusmiddelforebyggelse 2018- Strategiske udfordringer Målsætninger Tiltag Hvornår Status/opfølgning Børn i familier med alkoholproblemer 140.000 børn

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING

UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING Der er et stigende fokus på unge og alkohol, både i medierne, blandt forældre og blandt unge selv. Mange mener, at unge drikker for meget. Blandt forældre til unge

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Politik Alkoholforebyggelse. December 2010

Politik Alkoholforebyggelse. December 2010 Politik Alkoholforebyggelse December 2010 Indhold Forord... s. 3 1. Vision for alkoholkulturen i Lolland Kommune s. 4 2. Mål for Lolland Kommunes alkoholpolitik...s. 4 3. Indsatsområder: 3.1 Kommunens

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Forankring i Faxe Kommune

Forankring i Faxe Kommune Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

SST-krav vs. målgruppeopdeling

SST-krav vs. målgruppeopdeling SST-krav vs. målgruppeopdeling Tilgængelighed (udbudsreducerende indsatser) Professionelle funktioner (sagsbehandlere, sundhedspleje osv.) Institutioner (skoler, væresteder, sportshaller osv.) Den kommunale

Læs mere

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Alkoholforebyggelse i kommunen Temadag, 27. oktober 2010 Nationalmuseet Disposition Alkoholpolitiske målsætninger på Bornholm 3 eksempler på tværgående

Læs mere

VORES ALKO HOLD NING

VORES ALKO HOLD NING VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

KL's anbefalinger fra Forebyggelse for fremtiden

KL's anbefalinger fra Forebyggelse for fremtiden Anbefalinger fra Kommunernes landsforenings udspil Forebyggelses for fremtiden Kommunernes Landsforening (KL) offentliggjorde i starten af 2018 deres seneste politiske udspil Forebyggelse for fremtiden,

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol

Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol Tjekliste for forebyggelsespakke om Alkohol : rundniveau : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at kommunen

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget

Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget Forebyggelsesstrategi for alkoholforbruget for. s forebyggelsesstrategi for alkoholforbrug tager udgangspunkt i kommunens sundhedspolitik og andre relevante politikker og strategier samt den kendte viden

Læs mere

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats Kolofon Udarbejdet af: Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 3998 3051 Alkohol - strategi for den borgerrettede

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

VISION MISSION VÆRDIER

VISION MISSION VÆRDIER Blå Kors drømmer om et samfund uden misbrug og socialt udsatte. Derfor udfører vi forebyggende arbejde. Derfor behandler vi misbrug. Derfor yder vi omsorg og hjælper socialt udsatte. Og derfor deltager

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer

Læs mere

Beskrivelse af prioriterede indsatser i alkoholpolitisk handleplan for Langeland

Beskrivelse af prioriterede indsatser i alkoholpolitisk handleplan for Langeland Beskrivelse af prioriterede indsatser i alkoholpolitisk handleplan for Langeland Den alkoholpolitiske handleplan indeholder en lang række forslag til supplerende indsatser indenfor alkoholområdet. Det

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold

KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold Baggrund...1 Analyse og læsevejledning... Status på implementering af forebyggelsespakker... Overvægt... Solbeskyttelse...5

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker. Pkt.nr. 4 Hvidovre Kommunes Sundhedsredegørelse 19982001. 331642 Indstilling: 1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Ved Helle Oldrup Jensen, Sundhedskonsulent, Holbæk kommune Hvorfor er det vigtigt at uddannelsesinsitutionerne deltager i samarbejdet?

Læs mere

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol

Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Centrale anbefalinger vedr. forebyggelsespakken om alkohol Chefkonsulent Kit Broholm National Alkoholkonference 2016 Forebyggelsespakkernes opgave Kommunerne har siden kommunalreformen fået pålagt varetagelse

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013

Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi på alkoholområdet Januar 2013 Overordnet fælles strategi for kommunes indsats på alkoholområdet Motivere og fastholde borgeren i at hjælpe sig selv i forhold til alkohol

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Alkoholpolitisk handleplan for Langeland Kommune. August 2010

Alkoholpolitisk handleplan for Langeland Kommune. August 2010 Alkoholpolitisk handleplan for Langeland Kommune August 2010 Den alkoholpolitiske handleplan for Langeland Kommune blev vedtaget af politikerne i Langeland Kommune i oktober 2009. Handleplanen kan rekvireres

Læs mere