Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang

Transkript

1 Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang Ditte Schläger Niels Kr. Rasmussen Mette Kjøller Arbejdsnotat Statens Institut for Folkesundhed December 2005

2 Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter - en litteraturgennemgang Ditte Schläger, Niels Kr. Rasmussen, Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed, København december 2005 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. ISBN internetudgave Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Øster Farimagsgade 5 A 1399 København K Telefon , Telefax sif@si-folkesundhed.dk Publikationen kan downloades på SIFs hjemmeside: 2

3 Forord Hermed foreligger arbejdsnotatet Sundhedsforhold blandt etniske minoriteter en litteraturgennemgang, som er resultatet af et litteraturstudie om indvandreres og flygtninges sundhedsforhold i Danmark. Studiets overordnede formål har været at danne basis for arbejdet med at udvikle en særlig Sundheds- og sygelighedsundersøgelse for disse grupper. Dette formål er søgt opfyldt på to måder. Dels ved at undersøge, om der på basis af foreliggende danske og evt. nordiske undersøgelser kan konkluderes, om indvandreres og flygtninges sundhedsforhold adskiller sig signifikant fra den etnisk danske befolkning. Dels ved at indsamle metodemæssige erfaringer om brug af spørgeskema- og interviewundersøgelser blandt disse grupper. Arbejdsnotatet er tilgængelig på Internettet ( og en Refman-database over litteraturen kan fås ved henvendelse til SIF. Initiativet til arbejdet blev oprindelig taget af Statens Institut for Folkesundhed v/ daværende forskningsleder Niels Kr. Rasmussen og Aarhus Kommunes afdeling for Børn og Unge ved Sundhedschef Ingelise Hansen, i regi af Sund by netværket. Det blev hurtigt klart, at andre kommuner og amter var interesseret i problemstillingen, hvorfor der blev etableret en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for Aarhus amt, Fyns amt, Odense kommune, Københavns amt, Københavns kommune, samt Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet og Sundhedsstyrelsen. Arbejdet igangsattes ved afholdelse af en konference på Hindsgavl, hvor en række personer med særlig ekspertise indenfor området, enten som forskere eller som praktikere, deltog. Sundhedschef Ingelise Hansen har været formand for arbejdsgruppen, og sekretariatsfunktionen er blevet varetaget af fuldmægtig Christine Kousholt, Sundhedsrådet, Aarhus Kommune. Ba. scient. san. publ. Ditte Schläger har været primær medarbejder på studiet og ved udarbejdelsen af rapporten. Forskningskonsulent Niels Kr. Rasmussen har specielt gennemgået de metodemæssige erfaringer. Arbejdet er færdiggjort under programområdet Sundheds- og sygelighedsundersøgelser under ledelse af programkoordinator Mette Kjøller. Indenrigs- og sundhedsministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har støttet arbejdet økonomisk gennem en bevilling til Sund by netværket. Indenfor rammerne af denne bevilling er indholdet af litteraturstudiet aftalt med arbejdsgruppen. November 2005 Ingelise Hansen Sundhedschef Morten Grønbæk Afdelingsleder 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Sammenfatning Determinanter for sundhed og sygelighed Sygdomsmønstre Brug af sundhedsvæsenet Metodeproblemer i forbindelse med undersøgelser af etniske minoriteters sundhedstilstand Konklusion...12 Kapitel 2. Indledning Baggrund Formål Kategorisering og begrebsafklaring Hvem, hvor mange og hvorhenne? Læsevejledning Litteraturliste...19 Kapitel 3. Determinanter for sundhed og sygelighed blandt etniske minoriteter Indledning og læsevejledning Selvvurderet helbred Alkoholforbrug Rygning Motion BMI og kost Brug af rusmidler Arbejdsmiljø Socialt netværk Amning Prævention Emnespecifik oversigt over litteraturen Litteraturliste...39 Kapitel 4. Sygdomsmønstre blandt etniske minoriteter Indledning og læsevejledning Langvarig sygdom Sygdomme i kredsløbsorganer Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Sygdomme i åndedrætsorganer (inkl. astma og allergi) Sygdomme i fordøjelsesorganer (inkl. tandproblemer) Endokrine sygdomme, ernæringssygdomme og stofskiftesygdomme Sygdomme i urin- og kønsorganer Hudsygdomme Læsioner, forgiftninger og ulykker Psykiske lidelser Svulster, cancer Infektionssygdomme, HIV/AIDS Smerter og symptomer

6 4.15 Medfødte misdannelser Emnespecifik oversigt over litteraturen Litteraturliste...72 Kapitel 5. Brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter Indledning og læsevejledning Praktiserende læge Øjenlæge Øre-, næse-, halslæge Psykiater Indlæggelser på hospital og skadestue Medicinbrug Forebyggende tiltag (svangreomsorg, vaccination, screening) Fysioterapeut Psykolog Tandlæge Alternativ behandling Emnespecifik oversigt over litteraturen Litteraturliste...95 Kapitel 6. Typiske metodeproblemer ved spørgeskema- og interviewundersøgelser blandt etniske minoriteter Introduktion Dataindsamling Oversættelse af spørgeskema til fremmedsprog Sammenfatning Skematisk litteraturoversigt over undersøgelser, der anvender spørgeskema eller interviewmetoden Litteraturliste Kapitel 7. Litteraturgennemgang Indledning og læsevejledning Skematisk litteraturoversigt Referat af Rockwolfondens resultater Litteratur Bilag 1. Konferencenotat

7 Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning I denne rapport gives der dels en oversigt over sundhedsforholdene blandt etniske minoriteter i Danmark og andre nordiske lande og dels en gennemgang af metodeproblemer, der er forbundet med undersøgelse ved hjælp af spørge- og interviewmetodikker, og som kan være særlig udtalte i undersøgelser af disse befolkningsgrupper. Gennemgangen af sundhedsforholdene er baseret på et litteraturstudie, der inkluderer tidsskriftsartikler og undersøgelsesrapporter. Der er primært taget udgangspunkt i én dansk, to svenske og én norsk undersøgelse, som er brede og generelle undersøgelser. Der er dog også medtaget resultater fra en del mindre undersøgelser af mere specifikke problemstillinger. Gennemgangen af metodeproblemerne er baseret på et bredere udvalg af litteratur. De overordnede formål med litteraturstudiet har været: 1. at vurdere om forekomsten af og variationen i sundhedsproblemer blandt etniske minoriteter i Danmark er af en karakter, som nødvendiggør særskilte undersøgelser blandt etniske minoriteter i forhold til baggrundsbefolkningen og de etniske grupper imellem, 2. at sammenfatte hvilke typiske metodiske problemstillinger, der er knyttet til spørgeskema- og interviewundersøgelser blandt etniske minoriteter, herunder at undersøge om der er allerede udviklede og lettilgængelige spørgeskema/interviewskemaer, der ville kunne anvendes i en evt. fremtidig undersøgelse i forskellige sprog. Rapporten er opdelt fire hovedafsnit: Determinanter for sundhed og sygelighed, sygdomsmønstre, brug af sundhedsvæsenet, og metodiske problemer forbundet med undersøgelser af etniske minoriteter. Hertil kommer diverse bilag med litteraturoversigter m.m. 1.1 Determinanter for sundhed og sygelighed De valgte determinanter er ikke udtømmende for mulige determinanter for etniske minoriteters sundhed og sygelighed, men dels afspejler de indholdet af den identificerede litteratur og dels er der tale om en prioritering fra arbejdsgruppen. Med hensyn til livsstilsfaktorer er der færre blandt de etniske minoriteter, der ryger og drikker alkohol end i baggrundsbefolkningen, mens der er flere blandt de etniske minoriteter, der ikke dyrker motion, og som er overvægtige. Hvad angår ydre faktorer, der påvirker, som fx arbejdsmiljø og socialt netværk, er der ikke en entydig tendens til at etniske minoriteter har enten dårligere eller bedre vilkår end baggrundsbefolkningen. I en svensk undersøgelse ses således, at de etniske minoriteter gennemgående rapporterer om dårligere arbejdsmiljø end baggrundsbefolkningen fx ensformigt arbejde, træthed samt ondt i ryggen. Derimod rapporterer større andele blandt polakker og tyrkere om et godt socialt netværk end i baggrundsbefolkningen. Endvidere ses, at der blandt de etniske grupper er flere kvinder end mænd, der rapporterer at have et godt socialt netværk. 7

8 Sammenfatning Selvvurderet helbred En svensk undersøgelse har vist, at etniske minoriteter vurderer deres helbred dårligere end baggrundsbefolkningen, og at kvinder vurderer deres helbred dårligere end mænd. Især vurderer få tyrkere og iranere at have et godt helbred i forhold til svenskerne, eksempelvis rapporterer knap halvdelen af de tyrkiske kvinder at have et godt selvvurderet helbred, mens det samme gælder for 80% af de svenske kvinder. Det dårligere selvvurderede helbred blandt etniske minoriteter kan ikke umiddelbart forklares ud fra velkendte variable som køn og alder. Det er vist, at associationen mellem dårligt selvvurderet helbred og forskellige mere objektive sygdomsmål er tilstede uafhængigt af etnicitet. Alkoholforbrug Der er flest afholdende blandt somaliere, pakistanere og libanesere og færrest i baggrundsbefolkningen og blandt polakker. Mange somaliske og pakistanske mænd rapporterer at være afholdende, men har en relativ høj indlæggelsesfrekvens på grund af alkoholrelaterede diagnoser. Et norsk studie har set på alkoholvaner blandt efterkommere, og ligesom deres forældre er der færre, der rapporterer at have et alkoholforbrug, end der er blandt nordmænd. Rygning Det gælder for alle etniske grupper undtagen polakker, at der er færre rygere blandt kvinder end blandt mænd. Andelen af rygere blandt etniske minoriteter er meget forskellig fra den ene etniske gruppe til den anden: I nogle etniske grupper er der større andele rygere end i baggrundsbefolkningen, i andre er der mindre. En dansk undersøgelse har vist, at 60% af libanesiske mænd ryger, og at somaliere, pakistanere og vietnamesere har de laveste andele af rygere. Kun 2-3% af kvinderne fra disse grupper er rygere. Et norsk studie om rygevaner blandt efterkommere tyder på, at efterkommere i højere grad tilegner sig baggrundsbefolkningens rygevaner, end deres forældres. Fysisk aktivitet Etniske minoriteter har en større andel fysisk inaktive end baggrundsbefolkningen. Andelene varierer dog mellem de etniske minoriteter, og især blandt etniske minoritetskvinder er der en stor andel fysisk inaktive. En dansk undersøgelse har vist, at der er flest fysisk inaktive blandt libanesere samt eksjugoslaviske, pakistanske og somaliske kvinder (over 50%), mens knap 1/3 er fysisk inaktive blandt iranere og polakker. Kost/BMI Den meget omtalte fedmeepidemi ses også blandt etniske minoriteter. Det er forskelligt fra den ene etniske gruppe til den anden, om andelen er større eller mindre end i baggrundsbefolkningen, men der er store andele blandt både etniske minoriteter og baggrundsbefolkningen, der er overvægtige (25<BMI<30) og fede (BMI 30). Omkring 1/3 af svenske kvinder har BMI over 25, mens dette ses hos mere end halvdelen af sydeuropæiske, tyrkiske og chilenske kvinder. Polakker og vestlige minoriteter har en lavere andel overvægtige end svenskere. Der er flere overvægtige mænd end kvinder, bortset fra tyrkerne, hvor der er lidt flere overvægtige kvinder. Forekomsten af fedme og overvægt kan ses i relation til, at der er større andele fysisk inaktive blandt etniske minoriteter end i baggrundsbefolkningen. 8

9 Sammenfatning 1.2 Sygdomsmønstre En dansk undersøgelse har vist, at forekomsten af de forskellige indlæggelsesårsager varierer meget mellem danskere og ikke-vestlige førstegenerationsindvandrere. Mindre andele blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt danskere har været indlagt på baggrund af en kræftdiagnose, alkoholrelateret diagnose, læsions- eller forgiftningsdiagnose, mens større andele har været indlagt med diagnoserne hjertesygdom, kronisk luftvejssygdom, HIV/AIDS, diabetes samt såkaldte smerte-diagnoser (symptomdiagnose). I det følgende gennemgås sygdomsforekomsten i forhold til en række overordnede sygdomskategorier. Langvarig sygdom En svensk undersøgelse har vist, at kvinder oftere rapporterer langvarig sygdom end mænd i alle etniske grupper. De danske tal viser en mindre klar tendens. Forskellene kan måske skyldes, at der er benyttet forskellige spørgsmål i undersøgelserne. Der er endvidere forskel mellem undersøgelserne med hensyn til hvilke etniske grupper, der er mest syge. Eksempelvis har tyrkere en af de laveste forekomster af selvrapporteret langvarig sygdom i et dansk studie, mens de har den største forekomst af langvarig sygdom i svenske studier. Et svensk studie har tillige vist, at der er flere blandt de etniske minoriteter end i den svenske baggrundsbefolkning, der har langvarige psykiske sygdomme og bevægeapparatsygdomme. Diabetes Af en dansk undersøgelse fremgår det, at der er en højere forekomst af diabetesrelaterede indlæggelser blandt etniske minoriteter, men at der er store forskelle mellem minoritetsgrupperne. Især somaliere, pakistanere og libanesere har mange indlæggelser med denne diagnose blandt somaliere har mænd og kvinder henholdsvis 6 og 8 gange danskernes forekomst. I en norsk undersøgelse har 5% af mændene og 6% af kvinderne fra ikke-vestlige minoriteter diabetes, mens det samme er tilfældet for 1% af nordmændene. Hjertekarsygdomme Der er en tendens til, at der er en højere forekomst af hjertesygdom blandt etniske minoriteter end blandt danskere, men også her ses store forskelle mellem de forskellige minoriteter. I det danske studie har pakistanske mænd mere end ti gange så høj risiko som vietnamesiske, der har en væsentligt lavere risiko end danske. Forskellene i forekomst af hjertekarsygdomme afspejler sandsynligvis både forskelle i genetiske og miljømæssige påvirkninger. Dette kan ses i relation til udbredelsen af livsstilsfaktorer blandt etniske minoriteter. Som det fremgår af kapitlet om determinanter for sundhed og sygelighed har mange etniske minoriteter eksempelvis højere BMI og lavere aktivitetsniveau end baggrundsbefolkningerne. Cancer En dansk undersøgelse har vist, at der er færre fra ikke-vestlige minoriteter end danskere, der indlægges på grund af en kræftdiagnose. En svensk undersøgelse støtter dette, og viser samtidig, at det er forskellige kræftformer, etniske minoriteter og svenskere får. Af denne fremgik det, at mænd fra alle etniske minoriteter har en signifikant lavere risiko for prostatakræft end svenske mænd, mens der er en tendens til øget risiko for mave- og lungekræft. Samtidig har kvinder fra de fleste etniske minoriteter en signifikant lavere risiko for bryst- og tyktarmskræft end svenske kvinder. Derudover er der tendens til lavere risiko for lungekræft og højere risiko for mavekræft blandt ikke-vestlige minoritetskvinder i forhold til svenske. 9

10 Sammenfatning Sygdomme i åndedrætsorganer m.m. Der ses en højere forekomst af åndedrætssygdomme og allergi blandt kvinder end mænd i et dansk studie. Især ældre kvinder har mange indlæggelser på grund af kronisk luftvejssygdom. Allergi ser ud til at være mere udbredt i baggrundsbefolkningen end blandt de etniske minoriteter. Omvendt er der en tendens til, at de etniske minoriteter har flest indlæggelser på baggrund af en åndedrætsrelateret diagnose, både blandt voksne og børn. Psykiske sygdomme Dette er et velundersøgt emne, og tendenserne peger alle i retning af, at der er en større andel blandt etniske minoriteter med psykiske problemer og sygdomme end i baggrundsbefolkningen. Billedet varierer en del inden for de forskellige etniske minoriteter, og nogle gange er forskellene mellem minoritet og baggrundsbefolkning små. Forekomsten af depression og selvmordsforsøg ses oftere blandt kvinder end mænd, mens flere mænd er skizofrene og begår selvmord. D-vitaminmangel Der er høje forekomster af D-vitaminmangel blandt langt de fleste etniske minoriteter. En dansk undersøgelse har vist, at 85% af palæstinensiske kvinder har D-vitaminmangel, mens fænomenet ikke blev observeret blandt de danske kontrolpersoner. En norsk undersøgelse har vist, at over halvdelen af pakistanske mænd og knap 2/3 af pakistanske kvinder har D-vitaminmangel. Det norske studie inkluderer fem etniske minoritetsgrupper tyrkere, iranere, pakistanere, vietnamesere og Sri Lankanere der alle har væsentlige forekomster af D-vitaminmangel. I den norske artikel nævnes, at der er observeret en sammenhæng mellem mangeltilstanden og fedme, lavt uddannelsesniveau samt manglende indtag af fede fisk. Tandsundhed Både voksne og børn fra etniske minoriteter har dårligere tænder end baggrundsbefolkningerne. De voksne har oftere tandproteser og tyggeproblemer, mens børnene oftere har huller i tænderne. Den dårligere tandsundhed hænger muligvis sammen med, at etniske minoriteter meget sjældnere end baggrundsbefolkningerne går til tandlægen. 1.3 Brug af sundhedsvæsenet Etniske minoriteter benytter oftere sundhedsvæsenets ydelser end danskere. Dette skal ses i forhold til, om der eksempelvis er en øget sygelighed. Imellem de enkelte minoriteter ses ligesom med de andre mål for sundhed og sygelighed store forskelle i brug af sundhedsvæsenet. Brugen af både praktiserende læger, psykiatere, øjenlæger og øre-næse-halslæger er større blandt etniske minoriteter end blandt danskere. Det omvendte er tilfældet for efterkommere, der benytter alle disse ydelser i mindre grad end både førstegenerationsindvandrere og danskere. Dette mønster ses også i forbindelse med hospitalsindlæggelser, mens tallene for skadestuebesøg afviger for efterkommernes vedkommende: Efterkommere har været hyppigere på skadestue end både danskere og førstegenerationsindvandrere fra alle etniske minoriteter. Med hensyn til brugen af praktiserende psykiater og antal indlæggelser på psykiatrisk afdeling er der store forskelle mellem de etniske grupper. Der er muligvis en tendens til, at flere kvinder fra etniske minoriteter end fra baggrundsbefolkningen benytter praktiserende psykiater, og har flere indlæggelser. Tendensen blandt mænd er mere uklar, bortset fra, at polske og iranske mænd oftere har benyttet psykiatrisk bistand end danske og svenske. Brugen af fysioterapi beskrives som lavere blandt etniske minoriteter, også blandt efterkommere, end blandt baggrundsbefolkningen i en dansk undersøgelse, mens en svensk og en hollandsk undersøgelse har fundet den modsatte tendens. 10

11 Sammenfatning Brug af medicin Flere undersøgelser viser, at der er et større forbrug af receptpligtig medicin blandt etniske minoriteter, også blandt børn, end i baggrundsbefolkningen. Blandt voksne drejer det sig om større brug af sovepiller og antidepressionsmidler, mens det større forbrug for børnenes vedkommende især ses ved pigers indtag af smertestillende piller samt piller mod nervøsitet. Det større forbrug kan muligvis forklares ud fra forskelle i socioøkonomisk status mellem minoritet og baggrundsbefolkning. Forebyggende ordninger (børnesundhed, svangreomsorg og screening) I relation til børnesundhed er vaccinationsdækningen lige stor blandt etniske minoriteter og danskere, og brugen af børneundersøgelser er kun en anelse mindre blandt minoriteterne. Med hensyn til svangreomsorgen er der meget store forskelle mellem danskere og etniske minoriteter meget få etniske minoriteter (især tyrkere og irakere) benyttede eksempelvis fødselsforberedelseskurser. Ligeledes er der færre kvinder fra de etniske minoriteter end blandt danskere, der går til jordemoderundersøgelser: Danske kvinder går i gennemsnit til knap 7 undersøgelser, mens somaliske kvinder med lige over 5 gennemsnitlige undersøgelser går til færrest. Samlet set varierer brugen af svangreomsorg således lidt, og altid i samme retning. Sundhedsplejerskers aktiviteter, deres brug af tolk samt oversatte pjecer inden for svangreområdet kan være mulige årsager til, at der er kommet en højere grad af benyttelse af disse forebyggende tiltag blandt etniske minoritetskvinder, end der tidligere har været. Færre kvinder fra etniske minoriteter benytter sig af tilbud om mammografiscreening end danske kvinder. Dette kan muligvis skyldes sproglige og kulturelle barrierer samt uvidenhed om opbygningen af det danske sundhedsvæsen. Derudover er der for en del af kvindernes vedkommende en lavere prævalens af brystkræft i hjemlandene, hvilket måske kan påvirke, hvor alvorligt sygdommen opfattes. Risikoen for at få de kræftformer, der er hyppige i værtslandet, stiger i takt med opholdslængden, og det er således vigtigt at gøre kvinderne opmærksomme på risikoen for eksempelvis brystkræft og tilbuddet om mammografiscreening. Alternativ behandling En del etniske minoriteter kommer fra lande med en anden organisering af sundhedsvæsenet. Det kan give en formodning om, at de minoriteter, der kommer fra lande med en overvægt af lokale alternative (traditionelle) behandlere, også vil benytte mere alternative behandlingsformer i Danmark, fx akupunktur og naturlægemidler. I dette litteraturstudie er der ikke fundet forskelle mellem etniske minoriteter og baggrundsbefolkningen, hvad angår brugen af alternativ medicin og behandling. Omkring 40% af både baggrundsbefolkning og minoritetsgrupper har benyttet alternative behandlingsformer i Danmark. 1.4 Metodeproblemer i forbindelse med undersøgelser af etniske minoriteters sundhedstilstand I rapporten er nogle væsentlige metodiske problemstillinger vedrørende kvantitative spørgeskema- og interviewundersøgelser gennemgået og illustreret. Der er to meget vigtige kvalitetskriterier for sådanne undersøgelser, specielt når de anvendes til at belyse forhold hos etniske minoriteter. Disse er: 1. Opnåelse af en høj svarprocent (generel og partiel) 2. Validitet, forståelighed og sammenlignelighed af de anvendte undersøgelsesinstrumenter Opnåelse af høj kvalitet på disse to kriterier afhænger af en række forhold. Ved gennemgangen af den fundne litteratur er det hovedkonklusionen, at det er muligt at foretage sådanne undersøgelser blandt etniske minoriteter med en tilfredsstillende generel svarprocent, selvom om der gennemgående ses en lavere svarprocent blandt de etniske minoriteter end i baggrundsbefolkningen. Disse forskelle er 11

12 Sammenfatning dog oftest mindre, end de forskelle man kan finde mellem forskellige undersøgelser i baggrundsbefolkningen og mellem de dertil anvendte metoder. Det er svært at finde systematisk sammenlignende eller eksperimentelle undersøgelser, hvor man på lige vilkår undersøger forskellige metodiske tilgange med henblik på at vurdere, hvad der er den bedste metode. Det kunne f.eks. være at sammenligne, om man får størst deltagelsesprocent ved anvendelse af den ene eller anden kontaktmetode, f.eks. personligt besøgsinterview sammenlignet med telefoninterviews. Det er derfor svært at pege på den rigtige metode eller en rigtig metode. I litteraturen peges på, at det er vigtigt at anvende hensigtsmæssige metoder til etablering af kontakt til og tillid hos svarpersoner, herunder sikring af anonymitet, inddragelse af etniske organisationer m.m. En vigtig forudsætning for at etablere sammenlignelighed af de anvendte spørgeskemaer er, at der anvendes hensigtsmæssige og omhyggelige oversættelsesprocedurer. Det kan enten ske ved at oversætte de anvendte spørgeskemaer til det pågældende sprog, samt evt. at kombinere med tolkebistand. Det har været god latin at anbefale frem og tilbage oversættelse, men der er nu synspunkter fremme, der foreslår en procedure kun med frem oversættelse og derefter kontrol af en anden fagperson, der både behersker sprog og fagområde. Og det diskuteres, om man kan fastholde et krav om begrebsmæssig ækvivalens ved oversættelse fra en kultur til en anden. 1.5 Konklusion De forskellige undersøgelser har ikke opdelt de etniske minoriteter på samme måde, og det kan derfor være svært at sige, om der er enkelte grupper, der samlet set har en bedre eller dårligere helbredstilstand end baggrundsbefolkningen. Derudover er billedet angående sammenhængen mellem etnicitet og helbred ikke ensartet, og der er store forskelle de etniske grupper imellem. Polakker minder f.eks. meget om de nordiske baggrundsbefolkninger både med hensyn til sundhed og sygelighed, mens der er en tendens til, at somaliske og pakistanske kvinder er meget forskellige fra danske kvinder, hvad angår sundhedsvaner. Der er en tendens til, at tyrkere, pakistanere og til dels somaliere har en større sygelighed end baggrundsbefolkningerne, mens vietnamesere ofte har en lavere sygelighed end alle andre inklusiv baggrundsbefolkningen. Efterkommere bruger sundhedsvæsenet mindre end både deres forældre og baggrundsbefolkningen, mens de i forbindelse med sundhedsadfærd har ligheder med begge. Dansk forskning på området har været klart mere begrænset end man kan se i nabolandene. Det kan være svært direkte at overføre de internationale resultater til danske forhold, idet der kan være meget store forskelle mht. for eksempel, hvilken position forskellige etniske grupper har i modtagerlandet, hvilken position de har i oprindelseslandet, hvilken historie modtagerlandet har for indvandring, hvilken etnisk og social sammensætning, der er i de forskellige lande m.m. Det er hovedkonklusionen på rapporten, at sundhedsforholdene, deres forekomst og variation hos de forskellige etniske minoritetsgrupper sammenholdt med baggrundsbefolkningen er af en sådan karakter, at det er vigtigt at kunne opgøre forekomst og variation af de forskellige sundhedsforhold separat for de forskellige grupper. Når det drejer sig om spørgeskema- og interviewundersøgelser, betyder det dels, at der skal vælges tilstrækkelig store stikprøver, så de enkelte grupper kan blive repræsenteret i tilstrækkeligt antal, og dels, at der skal udvikles undersøgelsesinstrumenter på relevante sprog og fremgangsmåder tilpasset de forskellige grupper. Det er dog ikke ensbetydende med, at forholdene blandt forskellige etniske grupper ikke kan belyses inden for rammerne af en enkelt undersøgelse. 12