Nærværende aftale indgås som en del af den samlede sundhedsaftale mellem Region Nordjylland

Transkript

1 Udkast til Samarbejdsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner om fælles administrativt grundlag i relation til hjemmerespirationspatienter indgået mellem Region Nordjylland (herefter RN) og De nordjyske kommuner i Region Nordjylland (herefter kommunen) Nærværende aftale indgås som en del af den samlede sundhedsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner i Region Nordjylland. 1. Indledning: Et fortsat stigende antal borgere har behov for et liv i eget hjem, herunder plejebolig og botilbud, med en kombination af behov for personlig og praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse samt lægeordineret respiratorisk overvågning. Etablering og finansiering af hjælp til denne gruppe af borgere indebærer såvel kommunen som regionen. Begge myndigheder har således en forsyningsforpligtelse, som indebærer en forpligtelse til at skabe betingelser for, at borgeren kan opnå den bedst mulige livskvalitet/rehabilitering (Sundhedsstyrelsens skrivelse af 17. dec. 2010) samt mulighed for et selvstændigt liv for borgeren og sikring af den bedst mulige behandling. (Ministeriel Vejledning nr. 105 af 21. dec fra Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse) (herefter benævnt som Fællesskrivelsen) Hjemmerespiraionspatienterne udgør for hovedpartens vedkommende de borgere på landsplan, som har det største og mest komplekse hjælpebehov, og en samtidig stigning i populationen nødvendiggør en fælles kvalitativ tilgang samt en samfundsøkonomisk rationel tilgang til gruppen. RN har pr. 1. maj 2012 valgt at styrke den regionale indsats i forhold til gruppen af hjemmerespirationspatienter ved indgåelse af et øget samarbejde med Respirationscenter Vest og Respirationsteamet, Skejby Sygehus. Dette med et klart ønske om at indgå i en meget tættere og mere specialiseret dialog med kommunerne omkring etablering, finansiering samt løbende servicering af fælles hjælpeberedskab i eget hjem. RN har ved formuleringen af nærværende udkast til samarbejdsaftale inddraget faglig ekspertise fra Respirationsteamet, Skejby Sygehus, idet erfaringen med et stort kontingent af patienter i denne gruppe, relevant lovgrundlag samt administrativ praksis bidrager til at kvalificere tilrettelægningen af kvalitative forløb med fokus på en rationel ressourceanvendelse. 2. Formål: Det anbefales i Fællesskrivelsen, at region og kommuner bør fastsætte nogle overordnede rammer for driften af fælles hjælperordninger, og at dette kan ske som led i udarbejdelse af sundhedsaftaler. Dette vil sikre optimal koordinering af indsatsen og bidrage til at sikre en hurtig og effektiv igangsættelse af hjælpen til borgeren. Nærværende aftale er således et resultat af denne anbefaling. Det fælles administrative grundlag har til formål at optimere alle processer i forløbet og derved sikre kvaliteten for borgeren samt, lette den daglige administrative byrde for såvel kommune som region og slutteligt bidrage til en rationel ressourceanvendelse for det offentlige. 1

2 Et fælles administrativt grundlag mellem RN og kommune vil ligeledes til enhver tid sikre en "rød tråd" på området. 3. Definition af personkreds: Denne fælles personkreds består af borgere med kronisk respirationsinsufficiens (vejrtrækningsbesvær) med behov for lægeordineret respiratorisk behandling, typisk i form af respirator, Bi-PAP (maskerespirator), C-PAP og/eller tracheostomi. Oftest vil der være tale om borgere henhørende under følgende diagnosegrupper: spinal muskelatrofi, muskeldystrofier, følger af svære skader (tetraplegi), polio, svære scolioser, ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) samt andre specielle nervesygdomme og lungelidelser. Ofest har disse borgere udover de respiratoriske problemer svære fysiske handicap med et massivt og sammensat hjælpebehov. 4. Regional forsyningsforpligtelse: Følgende 3 forudsætninger skal være opfyldt for, at der foreligger en regional overvågningsforpligtelse og dermed en regional medfinansieringsforpligtelse i konkrete sager: 1. Der skal være et lægeordineret behandlingsapparatur som led i en fortsat sygehusbehandling jfr. Afgrænsningscirkulære nr. 149 af 21. dec Typisk vil det være respirator, Bi- PAP apparatur (maskerespirator), C-PAP apparatur og/eller tracheostomi. 2. Der skal være et samtidigt lægeligt begrundet overvågningsbehov af det lægeordinerede behandlingsappartur, hvor det jfr. Sundhedsstyrelsens skrivelser af 19. dec og 17. dec er lægerne ved de 2 landsdækkende Respirationscentre (RCØ og RCV), som har komtencen til at udtale sig om et evt. samtidigt behov for respiratorisk overvågning af det lægeordinerede apparatur. 3. Der kræves en vis instruktion/undervisning i brugen af apparaturet på sygehuset samt er en løbende kontrol med apparaturet/behandlingen. Et lægeordineret respiratorisk apparatur, som udleveres vederlagsfrit af sygehusvæsenet til videre behandling i eget hjem, giver således ikke i sig selv adgang til samtidig medfinansiering af det tilstedeværende plejepersonale i hjemmet. Dette er bl.a. tilfældet i forhold til alle patienter med udelukkende iværksat iltbehandling i eget hjem samt den store gruppe af søvnapnø patienter med iværksat C-PAP eller Bi-PAP behandling. Respirationscenter Vest bevarer det behandlingsmæssige ansvar for behandlingen i eget hjem og har således instruktions- og tilsynsforpligtelsen for behandlingen, herunder ansvar for oplæring af hjælperne i den respiratoriske overvågning. I forhold til et mindre kontigent af patienter er det behandlingsmæssige ansvar placeret ved lokale sygehusafdelinger som f.eks. Øre-, Næse- og Halsafdelinger i relation til patienter med tracheostomi. De behandlende læger udtaler sig om omfanget af regional overvågningsforpligtelse af tilstedeværende hjælpere i forhold til det respiratoriske apparatur i de sager, hvor ovenstående forudsætninger er tilstede. 5. Kommunal forsyningsforpligtelse: Kommunen er forpligtet til at yde borgeren personlig pleje og omsorg, praktisk og personlig bistand samt hjælp til opretholdelse af livsudfoldelse jfr. Servicelovens bestemmelser, og der foretages en konkret individuel og helhedsorienteret behovsvurdering. 2

3 SL 96: Anvendes erfaringsmæssigt i forhold til langt de fleste hjemmerespirationspatienter, som er kendetegnet ved at have massive og sammensatte behov for hjælp. BPA-ordningen er en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt, idet det er borgeren, som vælger hvornår en given handling/aktivitet skal foretages. Det er formålet, at borgeren støttes i at kunne opnå et liv som andre ikkehandicappede, herunder lige muligheder. Borgeren kan vælge mellem at være arbejdsgiver for hjælperholdet eller overføre arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. I tilfælde af afgivelse af arbejdsgiveransvaret, skal borgeren fortsat være daglig leder for hjælperne. Udover at give borgeren den størst mulige handlefrihed i forhold til egen livssituation er en BPA-ordning jfr. SL 96 samtidig den mest samfundsøkonomiske måde at løse et stort og komplekst hjælpebehov på. SL 95: Anvendes erfaringsmæssigt i de tilfælde, hvor en konkret borger med massivt og komplekst behov for hjælp ikke kan eller ønsker at varetage arbejdsleder eller arbejdsgiveropgaven. SL 95 tager udgangspunkt i SL 83 og 84 og omfatter dermed personlig pleje og omsorg, praktisk hjælp samt afløsning og aflastning i eget hjem og kan efter en konkret individuel vurdering udmåles som døgnhjælp. Herudover kan 95 kombineres med SL 85 og 97, hvormed ordningen også kan sikre et behov for udadrettet livsudfoldelse. Typisk vil det med denne ordning være relevent at anvende SL 95 stk. 3, hvormed kommunen kan levere hjælpen som en naturalydelse i den forstand, at det er kommunen, som ansætter og leverer hjælperne. SL 85: Anvendes erfaringsmæssigt i nogle få særlige sager, hvor en borger med omfattende hjælpebehov har et samtidigt behov for socialpædagogisk støtte, hvilket kan være relevant i forhold til gruppen af patienter, som har en hjerneskade eller som er kognitivt reduceret. Det er således en forudsætning for at anvende denne bestemmelse for tildeling af den samlede hjælp til borgeren, at der er er socialpædagogisk indhold i ydelsen. Hjælpen efter denne bestemmelse kan også efter en konkret individuel vurdering foranstaltes i op til 24 timer pr. døgn. SL 83 og 84: Hjemmehjælpsparagraffen jfr. SL 83 indeholder hjælp til personlig pleje og omsorg samt praktisk hjælp, mens afløsning og aflastning udmåles efter SL 84. Udmålingen jfr. SL 83 ligger således også til grund for 95 som ovenfor beskrevet. For hjælpen efter SL 83 og 84 kan der tages udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp og pleje. Det kommunalt fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren kan forvente af hjælp, men serviceniveauet skal fraviges, når borgerens behov nødvendiggør det, herunder om nødvendigt udmåles til døgnhjælp. Udmåling af ren hjemmehjælp til varetagelse af den samlede hjælpeopgave i relation til disse hjemmerespirationspatienter er ikke erfaringsmæssigt hensigtsmæssigt, da hjælp efter 83 indebærer en samtidig mulighed for borgerens ret til valg af Fritvalgsleverandør til opgaven jfr. SL 91 og 92, hvilket er en meget dyr foranstaltning, som reelt ikke er målrettet denne personkreds og opgavetype. Dette skyldes, at fritvalgstaksterne er beregnet udfra nogle ATA-tider omkring de 55%, da der ved løsningen af traditionelle hjemmeplejeopgaver er meget "spildtid" såsom kørsel mellem borgere, kursusaktivitet, personalemøder og øvrige driftsomkostninger. Til sammenligning er ATA-tiden på fast 1:1 hjælp i lange sammenhængende perioder såsom 12 timers natlig dækning eller 24 timers døgndækning erfaringsmæssigt med en ATA-tid på omkring 88%, hvormed fritvalgsleverandører bliver klart overkompenseret ved denne opgavetype. 3

4 Sundhedslovens 138: (Hjemmesygeplejerskeordning) Kommunen er forpligtet til at sikre, at alle sygeplejefaglige opgaver bliver tilrettelagt og indarbejdet som en integreret del at den samlede hjælperordning, hvad enten opgaverne løses via Hjemmesygeplejersken eller uddelegeres helt eller delvist til hjælpere. Kommunens instruktions- og tilsynsforpligtelse omfatter oplæring i pleje, brugen af hjælpemidler, administration af sondeernæring, medicinadministration, håndtering af stomi og kateter o.lign. Opgaverne kan efter kommunens skøn og erfaring uddelegeres helt eller delvist til hjælperne, men der vil også være behov for sygeplejefagligt tilsyn. Herunder er det hensigtsmæssigt, at kommunen på et tidligt tidspunkt i forløbet foranlediger, at der bliver udarbejdet en APV for arbejdet i eget hjem, da arbejdsskader erfaringsmæssigt oftest indtræffer i forhold til opgaver indenfor den kommunale forsyningsforpligtelse. 6. Fælles administrativt grundlag: Følgende formålsparagraffer er indeholdt i samarbejdsaftalen, og de vil blive beskrevet enkeltvis som en del af et fælles administrativt grundlag: 1 - Fælles opgaveløsning, hvormed den samlede behandlings- og plejeindsats kan ydes af én og samme hjælper: Begge myndigheder forpligter sig til at efterleve Fællesskrivelsens overordnede formål med, at hjælpen kan tilrettelægges enstrenget, hvor den samlede behandlings- og plejeindsats kan ydes af én og samme hjælper. Begge myndigheder opnår en besparelse i forhold til at skulle løse egen forsyningsforpligtelse fuldt ud, da overlappende timer deles ligeligt mellem myndighederne. Nøgleordene for den fælles opgaveløsning mellem kommune og region er samarbejde, gensidighed, fælles tilgang og udmelding i sagerne samt forhandling af udgifter i de konkrete sager. 2 - Sammenhængende patientforløb med borgeren i centrum: RN og kommunen tilslutter sig, at der skal sikres et hensigtsmæssigt og smidigt forløb for borgeren fra udskrivelse til etablering af hhv. midlertidigt hhv. fast hjælpeberedskab i eget hjem. Hvor det er muligt gennemføres der udskrivningskonference fra behandlende sygehusafdeling med tilstedeværelse af RN og kommune. Borgeren inddrages og der skal foregå en grundig forventningsafstemning mellem borger og myndigheder, således at det er klart, hvad man kan forvente sig af det videre forløb og hvad handleplanen fremadrettet er. 3 - Fælles "spilleregler" for etablering af midlertidigt hjælpeberedskab henholdsvist fast hjælpeberedskab med fokus på beredskabets samlede omkostningsniveau: Der er overordnet set 2 forløbstyper - 1. Det elektive (planlagte) forløb og 2. Det akutte forløb: 1. Det elektive forløb, hvor borgeren gennem noget tid har haft en planlagt tid til etablering af respiratorisk behandling på Respirationscenter Vest. Det karakteriseres ved dette scenarie, at borgeren allerede har et fuldt etableret fast hjælperhold i henhold til Serviceloven, og der foretages respiratorisk oplæring af hjælperholdet i forbindelse med den indlæggelse, hvor den respiratoriske behandling bliver iværksat. 4

5 2. Det akutte forløb, hvor borgeren akut har fået forværring af den respiratoriske situation som følge af progression i grundsygdom eller som følge af ulykke, og hvor der successive er blevet etableret overvågningskrævende respiratorisk behandling akut. Da borgeren i forvejen ikke har egne personlige hjælpere, rekvireres af RN et midlertidig professionelt vikarbureau, hvor vikarerne har de fornødne kompetencer og færdigheder i den konkrete respiratoriske behandling, til at kunne varetage patientens samlede behov for hjælp, når patienten efter lægefaglig vurdering er udskrivningsklar. Dette sker for at sikre en hurtig udskrivningsfrekvens fra hospitalet og for samtidigt at sikre borgerens livskvalitet. Borgeren kan således ikke være tjent med at være hospitaliseret efter det tidspunkt, hvor man efter en lægelig vurdering kunne overgå til eget hjem. RN gør udlæg for den samlede udgift til midlertidig vikardækning. Kommunen har medfinansieringspligt ved denne midlertidige foranstaltning fra 1. udskrivningsdag. Der sker acconto afregning med 50/50 til kommunen indtil der foreligger en færdigforhandlet aftale for fordeling af udgifter i den konkrete sag, hvorefter der sker evt. tilbageregulering fra udskrivningstidspunktet. Fra midlertidig vikardækning til fast hjælperhold: Kommunen påbegynder i samarbejde med RN en afklaringsproces i forhold til, om patienten skal have en hjælperordning efter Servicelovens 95 eller 96 eller i særlige tilfælde 85. I børnesager har kommunen lovhjemmel i bestemmelsen om merudgifter i forbindelse med barns sygdom i henhold til Servicelovens 41 eller 44 med henvisning til SL 84. Langt hovedparten af respirationspatienter kan erfaringsmæssigt matches til en BPA-ordning i henhold til Servicelovens 96. Timing af etableringen af det efterfølgende faste hjælperberedskab sker i tæt samarbejde mellem kommune og RN, da indfasning af dette kræver et oplæringsforløb på Respirationscenter Vest, som typisk vil være af 3 ugers varighed, hvor borgeren er indlagt med sine hjælpere. Det er af afgørende betydning for kommune og RN, at der sigtes på at etablere en rationel samfundsøkonomisk hjælperforanstaltning, hvad angår såvel den midlertidige vikarforanstaltning som den faste hjælperforanstaltning. Erfaringsmæssigt er de typiske omkostningsniveauer følgende: (pr. år ekskl. moms) Midlertidig vikardækning (sygeplejersker) kr. 3,5 mio. Midlertidig vikardækning (SOSU-assistenter) kr. 2,9 mio. Faste hjælpere SL 85 og SL 95 kr. 2,2 mio. Faste hjælpere SL 96 kr. 1,8 mio. RN og kommune har derfor begge et incitament til, at forløb for den midlertidige vikardækning bliver så kort som muligt, og samtidigt at alle borgere, der opfylder tildelingskriterierne for hjælperordning i henhold til SL 96, tildeles denne ordning. I denne forbindelse skal det samtidigt nævnes, at en døgndækkende hjælperordning udover at være nødvendigt er en meget indgribende foranstaltning i borgerens liv. Erfaringerne viser klart, at den største tilfredshed for borgerne er tæt forbundet med at have mest mulig indflydelse og selvbestemmelse i forhold til hjælperholdet, hvilket netop er tilfældet i forhold til BPA-ordningen i henhold til Servicelovens 96. 5

6 4 - Fælles "spilleregler" for præmisserne for udmåling af kommunalt henholdsvis regionalt omfang af forpligtelse som genstand for forhandling om deling af udgifter til fælles beredskab: Jfr. Fællesskrivelsen skal RN og kommune indgå en fordelingsnøgle for de udgifter, der relaterer sig til aflønning af hjælpere, hvor der er overlap mellem den regionale og den kommunale forsyningsforpligtelse og opgaven kan løses af én og samme hjælper. Den respiratoriske overvågningsforpligtelse, som RN har, er givet ved lægelig ordination på Respirationscenter Vest. Denne forpligtelse knytter sig i næsten alle situationer til enten en døgndækkende (24 timer) forpligtelse eller en forpligtelse til at sikre natlig overvågning i forbindelse med anvendelse af respiratorisk apparatur under søvn. Sidstnævnte er individuel afhængigt af den konkrete borgers søvnbehov og vil typisk erfaringsmæssigt være på mellem 7-12 timer pr. døgn. Kommunens forsyningsforpligtelse relaterer sig til behov for pleje og omsorg, personlig og praktisk bistand samt hjælp til opretholdelse af livsudfoldelse. Vurderingen af den kommunale forpligtelse skal ses ud fra det samlede behov for hjælp og isoleret fra den regionale respiratoriske forpligtelse. Med andre ord: hvor meget hjælp ville kommunen skulle yde en konkret borger i eget hjem, hvis han/hun ikke havde et samtidigt behov for respiratorisk overvågning? Samtidig skal vurderingen heraf tage højde for såvel de aktive timer, hvor man konstant udfører nogle konkret udmålte opgaver, som de passive timer, hvor man med meget kort varsel skal intervenere som personale, eksempelvis træde til og tørre mund, klø på næse eller hår, rette på hovedet, en arm eller et ben, række ting til borgeren, bladre i en bog m.v. jfr. Fællesskrivelsen pkt Hertil kommer at "de timer hvor en evt. pårørende påtager sig plejeopgaverne skal medregnes i det samlede plejebehov" og "gevinsten dvs. mindreudgiften skal deles mellem region og kommune" jfr. Socialministeriets skrivelse af 14. juni Udmålingskriterierne i forhold til SL 96 sigter på at tildele borgeren en sammenhængende hjælp i forhold til et komplekst hjælpebehov. Hvad angår SL 95 er det udmålingskriterierne i henhold til SL 83, der ligger til grund. En stor gruppe af hjemmerespirationspatienter, som ikke kan opfylde kriterierne for en BPAordning i henhold til SL 96, alene fordi de ikke kan leve op til hhv. arbejdsleder hhv. arbejdsgiver definitionen, har dog fortsat det samme komplekse og sammensatte behov for hjælp for at kunne leve et selvstændigt liv, som personkredsen for SL 96. I forhold til om man isoleret set på den kommunale forsyningsforpligtelse ville kunne udmåle en mere punktvis hjælp i henhold til SL 83 til nogle af borgerne indenfor personkredsen af hjemmerespirationspatienter, er der en række forhold man skal være opmærksom på: Kan borgeren på forsvarlig vis og med sikkerhed aktivere et kaldeapparat i forhold til den konkrete funktionsnedsættelse? Ville den efterfølgende responstid på kald til Hjemmeplejen være tilstrækkelig og forsvarlig i forhold til den/de akutte behov for hjælp, der måtte opstå set over hele døgnet? 6

7 I forhold til at anvende den punktvise udmåling af hjælp i henhold til SL 83 er det afgørende, at hjælpebehovet i vid udstrækning ville kunne tilgodeses med hjælp på faste tidspunkter af døgnet. Den punktvise hjælp på faste tidspunkter af døgnet vil ikke kunne tilgodese en borger med en så massiv funktionsnedsættelse, hvor hovedet løbende falder ned og skal rettes op eller hvor hånden falder ned fra joystick på el-kørestol eller mus til PC løbende, og hvor borgeren ikke selv kan få hånden tilbage på joystick/mus. Det være sig også de situationer, hvor et ben kramper og akut skal bøjes og strækkes, eller hvor der hele tiden løbende er et behov for aftøring af mundvand og savl hos borgeren løbende igennem døgnet. Omvendt vil det være muligt at tildele punktvis hjælp på faste tidspunkter af døgnet til borgere, som har et vist omfang af selvhjulpethed, og dermed godt ville kunne overlades til sig selv i perioder af døgnet set isoleret på den kommunale forsyningsforpligtelse. I forhold til udmåling af hjælp til borgere indenfor denne personkreds peges der på i Fællesskrivelsen, at udmåling sker i samarbejde med borgeren, og at det ofte vil være nødvendigt og relevant at inddrage den fornødne sagkundskab, herunder bl.a. sagkundskab fra respirationscentre, i udredningen af plejebehovet med henblik på at få et dækkende billede. Der henvises til pkt. 5.2 i Fællesskrivelsen. Hjælpen der leveres i "eget hjem" indenfor den kommunale forsyningsforpligtelse skal til enhver tid afspejles i den udmåling af kommunal hjælp, som ligger bevillingsmæssigt til grund for fordelingsnøglen mellem RN og kommune. 5 - Fastlæggelse af fordelingsnøgle for udgifter mellem RN og kommune: Fastlæggelse af fordelingsnøgle for udgifter mellem RN og kommune sker ved forhandling mellem parterne udfra de udmålinger som er tilvejebragt i sagen jfr. 4 i nærværende aftale. Dette sker udfra en konkret individuel vurdering i hver sag, hvor RN er ansvarlige for at sikre en "rød tråd" i hele regionen. Også i relation til fastlæggelse af fordelingsnøgle for udgifter i sagerne er der stor forskel på, om det er et planlagt forløb, hvor borgeren allerede har sine faste personlige hjælpere eller om det er en akut sag, som skal bemandes med midlertidige vikarer, da der ikke er et eksisterende hjælpeberedskab etableret. 1. Det elektive forløb: Typisk vil der være tale om et forløb med en kronisk handicappet borger (muskelsvind, sclerose o.lign.), som over tid har udviklet en mere og mere udtalt funktionsnedsættelse og som følge heraf løbende er blevet tildelt hjælp i henhold til Servicelovens bestemmelser. På det tidspunkt, hvor vejrtrækningsmuskulaturen er blevet så svækket, at der ligeledes kræves iværksættelse af respirationsbehandling, har disse borgere således allerede et etableret beredskab af hjælpere i et konkret omfang. I forbindelse med opstart af den lægeordinerede behandling med respiratorisk apparatur bliver de faste hjælpere oplært i også at kunne varetage den respiratoriske overvågning. Eksempelvis en borger, som før overgangen til respiratorisk apparatur og døgndækkende behov for overvågning, havde et kommunalt beredskab af døgndækkende hjælpere. Her vil fordelingen være 50/50, da såvel kommune som region havde en døgndækkende forpligtelse. Det samme vil gøre sig gældende, hvis en konkret borger får et natligt behov for overvågning, og denne i forvejen havde fuld hjælperdækning i nattetimerne. Så vil nattetimerne også skulle deles ligeligt mellem RN og kommunen. Dette underbygges i øvrigt af Vestre Landsrets Dom af 1. juni 2001 i sagen mellem Dronninglund Kommune og Nordjyllands Amt, hvoraf det fremgår, at kommunen er bundet af den udmåling af hjælp, som lagde til grund i sagen, inden den pågældende borger fik et samtidigt 7

8 behov for respiratorisk overvågning og der dermed blev en regional medfinansieringsforpligtelse. 2. Det akutte forløb: Typisk vil der være tale om borgere, som tidligere ingen hjælpebehov har haft eller kun i et begrænset omfang. På det tidspunkt, hvor der opstår et akut behov for etablering af respiratorisk apparatur som følge af ulykke, hjerneblødning, blodprop o.lign., skal der på en og samme tid ske fastlæggelse af omfang af behov for respiratorisk overvågning som behov for pleje og omsorg, praktisk og personlig bistand samt hjælp til opretholdelse af livsudfoldelse. Det samlede hjælpebehov skal således beskrives, og i tilfælde med etablering af midlertidigt vikarbureau er det hensigtsmæssigt at indhente en grundig døgnrytme beskrivelse fra vikarbureauet, som i løbet af kortere tid med opgavevaretagelsen i "eget hjem" har de bedste forudsætninger for at kunne beskrive detaljerne i hjælpebehovet set over hele døgnet. RN og kommune kan i tillæg hertil vælge at søge den konkrete sag yderligere belyst ved hjemmebesøg, og det kan anbefales at foranstalte et fælles hjemmebesøg i denne sammenhæng, så begge myndigheder er i besiddelse af de samme informationer. Som anført i 4 i nærværende aftale kan man også hensigtsmæssigt inddrage den fornødne sagkundskab, herunder bl.a. sagkundskab fra respirationscentre, i udredningen af plejebehovet med henblik på at få et dækkende billede. Efter kortlægning af det samlede hjælpebehov udveksles der skriftlige oplæg til fordeling mellem RN og kommune med saglig og faglig argumentation for en bestemt fordeling. I de situationer, hvor der er umiddelbar enighed eller en meget lille forskel i vurderingerne, søges der indgået en endelig konkret aftale pr. telefon. Er der omvendt stor forskel i vurderingerne, bør RN og kommune foranstalte et forhandlingsmøde til endelig aftaleindgåelse evt. forudgået af endnu en papirgang, hvor man responderer på modpartens forslag til fordeling. Principperne for fordeling af udgifter er beskrevet ved eksempler i Fællesskrivelsen pkt Fordelingsbrøken konverteres til en procentuel fordeling mellem RN og kommune i forhold til de faktiske lønudgifter til hjælperne. De faktiske lønudgifter er naturligvis variabel afhængigt af, hvor mange oplæringsforløb, der har været, ligesom akut vikardækning til lukning af huller i en fast vagtplan kan variere. RN har kun lovhjemmel til at medfinansiere på udgifter forbundet med aflønning af fælles hjælpere. RN anerkender, at kommunen vil have en vis driftsmæssig fordel i relation til de kommunale ydelser, når en borger boligmæssigt er placeret på plejecenter. Dermed vil den kommunale udmåling forventeligt i disse sager være mindre end hvis en borger med samme funktionsnedsættelse opholdte sig i eget hjem. Som tommelfinger-regel vil en konkret borger med en 50/50 fordeling i eget hjem være en 70/30 fordeling i plejebolig. (regional andel står først) I nogle situationer er der i relation til den respiratoriske behandling behov for 2. hjælper i situationer med behov for af/tilcuffning af tracheostomitube - typisk ved 2 x 15 min. overlap pr. døgn. Udgiften relaterer til dette overlap er en ren regional udgift. Når der i plejesituationer, herunder ved forflytninger, er behov for tilstedeværelse af 2.hjælper, stilles denne 2. hjælper til rådighed af den stedlige Hjemmepleje. Udgiften der relaterer sig til dette er en ren kommunal udgift. Aftale om fordeling af udgifter mellem RN og kommune registreres på aftaleskema jfr. bilag 1 til nærværende aftale med underskrift fra begge myndigheder. 8

9 6 - Fastlæggelse af frister for advisering af kommunen om opstart af sager, etablering af midlertidigt henholdsvist fast hjælpeberedskab samt færdigforhandling af fordelingsnøgle for udgifter: Følgende er gældende frister for samarbejdet mellem RN og kommune: Opstart af fælles sager med midlertidigt vikarbureau: Udskrivning af borgere fra sygehusvæsen til "eget hjem" følger de i Sundhedsaftalen normale gældende aftaler i forhold til varsling i forhold til etablering af hjemmehjælp, ordination af hjemmesygepleje, hjælpemidler, boligindretning o.lign. Det er som vanligt den udskrivende afdeling, der foretager denne advisering. Ved behov for etablering af midlertidig vikardækning ifm. nyopstartet respiratorisk overvågningsopgave, adviseres kommunen så tidligt som muligt og senest 3 hverdage før udskrivning af borgeren til eget hjem. Opstartsbrev til kommunen: RN fremsender senest 10 dage efter udskrivelse af borgeren efter etablering af respiratorisk overvågning opstartsbrev til kommunens Voksenhandicap afsnit i voksensager og Børne- og Familieafdeling i børnesager. Opstartsbrev indeholder fakta om overvågningsbehovet samt tidspunkt for oplæringsforløb i forhold til sager, hvor der skal ske overgang fra midlertidigt vikarbureau til fast hjælperordning. Oplæg til fordelingsnøgle for udgifter: RN og kommune har en frist på 6 uger fra udskrivningstidspunkt til at udveksle oplæg til fordeling af udgifter i den konkrete sag. Færdigforhandling af fordelingnøgle: RN og kommune skal senest 3 mdr. fra udskrivningstidspunktet have en underskrevet aftale på plads omkring fordeling af udgifter i den konkrete sag. 7 - Fastlæggelse af retningslinjer for afregning: Følgende er en beskrivelse af periodisering, frister og nødvendigt dokumentationsgrundlag i forbindelse med afregning mellem RN og kommune. Dette bidrager til øgning af gennemsigtigheden, minimering af administrativt arbejde samt skaber de bedste betingelser for begge myndigheder i forhold til budgetplanlægning: Afregning af udgifter: Der fremsendes elektroniske regninger mellem RN og kommune i 3 mdr. intervaller, som følger kvartalerne. Forfaldsdato for betaling er netto 30 dage fra fakturadato, hvor regningen skal være betalt. Der pålægges ikke den anden myndighed rykkergebyrer eller rentepålæg. I sager med midlertidig vikardækning sker der acconto afregning med 50/50 til kommunen indtil der foreligger en færdigforhandlet aftale for fordeling af udgifter i den konkrete sag, hvorefter der sker evt. tilbageregulering fra udskrivningstidspunktet. Form, indhold og dokumentationsgrundlag: Den elektroniske regning skal indeholde en tydelig patientreference i form af navn og cpr.nr. på den konkrete borger, og der udstedes 1 regning pr. borger, hvilket betyder, at regningen ikke må indeholde refusionskrav for flere borgere. Ligeledes skal regning indeholde navn og direkte telefonnummer til kontaktperson vedr. udstedelse af regningen samt klar henvisning til fordelingsnøgle procent. Den elektroniske regning skal være bilagt specifikation af lønudgifter i form af kontoudtog og/eller posteringsoversigt for udgifter. Dermed har begge myndigheder mulighed for at udbede sig konkrete bilag efter konkret forespørgsel. 9

10 8 - Præmisser for fastlæggelse af niveau for faglighed i forhold til fælles hjælpeberedskab: Såvel kommune som RN har indflydelse på faglighedsniveauet på de hjælpere, der skal varetage den samlede opgave. Det vil således altid være den højeste fællesnævner, som er afgørende for fastlæggelse af faglighedsniveau på opgaven. Fastlæggelse af minimums faglighed for midlertidigt vikarberedskab sker efter lægelig ordination udfra en samlet vurdering af opgavens kompleksitet. RN spiller herefter tæt løbende sammen med de behandlende læger, således at der sker nedgradering af faglighed på hjælperberedskabet, når der er lægelig indikation herpå. Typisk vil nogle akutte børnesager starte op med et højt faglighedsniveau på hjælperberedskabet, men der vil være mulighed for nedgradering, når den helbredsmæssige/behandlingsmæssige situation har stabiliseret sig. Omvendt vil fælles opgaver, der fornakres i kommunalt plejecenter regi, være med et ønske om at der ansættes faglært SOSUpersonale, hvor den respiratoriske del ville kunne varetages af ufaglærte. Forudsætningen for at kunne have et fælles hjælperberedskab er således, at det er højeste fællesnævner for faglighedsniveauet, der er gældende til enhver tid, og det er dette, som begge myndigheder er pligtige til at medfinansiere på. 9 - Struktureret tilgang til etablering af beredskab og finansiering heraf i relation til borgeres ophold på Botilbud: 10 - Oplæringsforpligtelse: RN, herunder Respirationscenter Vest og øvrige behandlingsansvarlige afdelinger, har instruktions- og tilsynsforpligtelsen i forhold til den behandlingsmæssige del af opgaven, herunder overvågningen i "eget hjem". Ansvaret løftes ved løbende kontrol i sygehusregi med behandlingen samt lejlighedsvise hjemmebesøg. Kommunen har instruktions- og tilsynsforpligtelsen i forhold til den pleje- og omsorgsmæssige del af opgaven, herunder forflytninger, sondeernæring, medicinering, brugen af hjælpemidler og øvrige sygeplejefaglige opgaver i "eget hjem". Såvel de behandlingsmæssige opgaver som de pleje- og omsorgsmæssige opgaver kan uddelegeres til midlertidigt vikarbureau eller personlige hjælpere, men instruktions- og tilsynsforpligtelsen bevares. I forhold til opgaver med midlertidig vikardækning, er det vikarbureauet, der selv tilrettelægger arbejdsplanen og sikrer bemandingen af ordningen. Det er således vikarbureauet, som varetager den daglige instruktion og tilrettelægning af vikarerne i hjemmet. Der er således reelt 3 arbejdsgivere i den type opgaver, hvor der er rekvireret et midlertidigt vikarbureau til fælles opgaveløsning. 10

11 Det forholder sig anderledes, hvad angår den kommunale forsyningsforpligtelse i forhold til BPA-ordninger i henhold til SL 95 og SL 96, hvor borgeren enten selv har valgt at varetage arbejdsgiverrollen eller hvor denne er uddelegeret til privat BPA-leverandør eller LOBPA. Oplæringsforløb gennemføres på Respirationscenter Vest i forhold til den respiratoriske behandling og overvågning, og i forhold til faste hjælperhold er varigheden af dette oftest 3 uger, hvor borgeren er indlagt med sit hjælperhold efter konkret vagtplan. Der udpeges en koordinerende hjælper blandt hjælperne, og denne autoriseres til at oplære efterfølgende hjælpere i eget hjem, når der sker løbende udskiftning af hjælpere. Efterfølgende oplæring af hjælpere i eget hjem sker efter nøje instruktion og manual, og der indsendes for hver nyoplærte hjælper et oplæringsskema til godkendelse på Respirationscenter Vest. Godkendelsesprocedure foregår hver uge, og den nye hjælper kan først køre i selvstændig vagt, når oplæringen er godkendt på Respirationscenter Vest. Det er vigtigt, at de faste personlige hjælpere allerede er oplærte i den pleje- og omosrgsmæssige del omkring borgeren, når de ankommer på Respirationscenter Vest, og derfor skal ansættelsen af hjælpere altid være timet til opstart nogle uger før oplæringstidspunktet på Respirationscenter Vest. I tilfældet med borgere som bl.a. har tracheostomi i form af glat kanyle vil der typisk være en anden behandlingsansvarlig sygehusafdeling. Her tilrettelægges oplæringsforløb individuelt. Når der er tale om opstart af midlertidigt vikarbureau, så er kravet, at vikarerne i forvejen skal være i besiddelse af de fornødne kompetencer og færdigheder til håndtering af den konkrete respiratoriske behandling. Vikarbureauet opstartes 3-5 dage før udskrivningstidspunkt til "eget hjem", så de kan få en indføring i borgerens specifikke hjælpebehov og individuelle forhold, inden de står alene med borgeren i "eget hjem". I forbindelse med den respiratoriske oplæring i sygehusregi er det RN, der afholder lønudgiften til hjælpere 100%, herunder stiller hotelværelse og forplejning til rådighed og afholder hjælpernes ekstra kørselsomkostning forbundet med vagter i sygehusregi Udarbejdelse af APV: Der lægges op til, at kommunen sikrer at der bliver foranstaltet udarbejdelse af en APV i disse sager, idet man må forvente, at langt størsteparten af fremtidige potentielle arbejdsskader, sker i forbindelse med løsningen af kommunale opgaver såsom forflytninger og tunge plejeopgaver. En APV skal udarbejdes i forhold til opgaveløsningen i "eget hjem" indenfor maksimum 1 mdr. fra udskrivningstidspunktet. APV' en skal bidrage til at sikre en forsvarlige opgaveløsning i hjemmet og samtidigt forebygge hjælpernes/vikarenes risiko for arbejdsskader. RN medfinansierer udarbejdelsen af en APV i "eget hjem" med 50%, hvis det skulle være forbundet med omkostninger for kommunen Løbende kontrol og tilsyn: Der føres løbende kontrol med den iværksatte hjemmerespirationsbehandling på Respirationscenter Vest og/eller på øvrige behandlingsansvarlige sygehusafdelinger. RN foretager ligeledes lejlighedsvise hjemmebesøg som opfølgning på behandling og hjælperforanstaltning. 11

12 Det påhviler kommunen at føre løbende kontrol og tilsyn med opgaverne indenfor den kommunale forsyningsforpligtelse, ligesom det anbefales, at der foretages løbende tilsyn fra Hjemmesygeplejerske i mere komplekse sager, hvor der er et hjælperberedskab af ufaglærte hjælpere. Hjemmesygeplejersken vil kunne opspore forhold af helbredsmæssig karakter, som man ikke vil kunne forvente, at en ufaglært hjælper kan i samme grad Faste kontaktpersoner ved begge myndigheder: RN og kommune forpligter sig på at udveksle liste over kontaktpersoner med relevans for opgavevaretagelsen i relation til personkredsen af hjemmerespirationspatienter. Dette vil bidrage til at sikre et smidigt samarbejde og en kontinuitet i samarbejdsrelationen Revurdering af fordelingsnøgle i konkrete sager: RN og kommune kan i konkrete sager rette skriftlig henvendelse til den anden part med ønske om revurdering af fordelingsnøglen for udgifter i en konkret sag, hvis der foreligger ændringer i det samlede hjælpebehov, herunder ændringer af behandlingsmæssig karakter. Ønsket om revurdering af en fordelingsnøgle skal naturligvis underbygges med en saglig og faglig argumentation. Uanset varigheden af behandlingstiden af en sådan henvendelse, vil det være henvendelsestidspunktet som er gældende for en evt. ændret fordeling, som dette måtte medføre Afledte merudgifter i relation til hjælperne: RN har lovhjemmel til at medfinansiere på lønudgifter til vikarerne/hjælperne, når der foreligger et lægeordineret overvågningsbehov af den respiratoriske behandling. Herudover er RN forpligtet til at afholde driftsudgiften i form af strøm i relation til det respiratoriske apparatur jfr. 18 i nærværende aftale. Øvrige afledte ekstra udgifter, der relaterer sig til vikarerne/hjælperne, evt. ved borgerens udadrettede aktiviteter, herunder ferierejser, i form af bl.a. hjælperens transportudgifter, biletter, forplejning og øvrige rejseudgifter skal søges dækket ved kommunen efter Servicelovens bestemmelser. Der henvises i denne sammenhæng til Socialministeriets skrivelse af 25. oktober 2007 om dækning af udgifter til personer med hjælperordninger og ventilatørbistand Arbejdsskader og forsikring: I forhold til den midlertidige vikardækning er såvel RN som kommune pligtige til at sikre arbejdsskadeforsikring af vikarerne. Omend det er vikarbureauet, der varetager vagtplanlægning og den daglige tilrettelægning af opgaver i "eget hjem", så er det som nævnt i 10 i nærværende aftale RN og kommunen, som har den overordnede instruktions- og tilsynsforpligtelse med opgavevaretagelsen indenfor hver sin forsyningsforpligtelse. Opstår der i relation til en konkret vikar en formodet arbejdsskade, skal arbejdsskaden indberettes til Arbejdsskadestyrelsen af vikarbureauet med en kopi til RN, idet RN påføres som arbejdsgiver på indberetningen. Det må efterfølgende afklares i hvilken konkret arbejdssituatione den formodede arbejdsskade er indtruffet i forhold til, om det er indenfor den regionale eller den kommunale forsyningsforpligtelse. I tilfælde af at der er tale om en BPA-ordning, hvor borgeren selv eller en BPA-leverandør har arbejdsgiveransvaret, så påhviler det enten borgeren selv eller BPA-leverandøren at have tegnet arbejdsskadeforikring. 12

13 Samme betragtninger gælder i forhold til forsikringsmæssig forpligtelse i relation til pludselig opstået tingskade i borgerens hjem forøvet af vikaren/hjælperen. En konkret tingskade, som kan henføres til dato, tidspunkt og navn på vagttager, som har forøvet tingskaden. Herudover skal der være en udførlig hændelsesbeskrivelse. Anmeldelsen vil blive vurderet af RN' s forsikringsselskab. Ekstra slitage på bolig og inventar som følge af vagthold i "eget hjem" kan ikke dækkes forsikringsmæssigt. Det afgørende for, hvilken myndigheds forsikring, der skal bringes til anvendelse ved en opstået tingskade forøvet af vikar/hjælper, er i hvilken situation skaden opstår. Eksempelvis hvis tingskaden opstår, mens vikar/ghjælper løser en opgave med personlig pleje, er det kommunens forsikring, der skal bringes til anvendelse. Vikarbureauet kan ikke blive gjort ansvarlig for vikarens evt. tingskade i borgerens hjem, medmindre vikaren ødelægger noget med fuldt overlæg eller ved grov uagtsom adfærd Sygehusindlæggelse: I forhold til fælles hjemmerespirationspatienter vil der forekomme dage, hvor borgeren er indlagt på sygehus. Den personlige hjælper er i langt de fleste tilfælde borgerens arme og ben og i nogle tilfælde ligeledes borgerens tolk og talerør, så det er naturligvis af afgørende betydning for et hensigtsmæssigt forløb, at den kendte hjælper/vikar følger med under indlæggelsen. Som det fremgår af Fællesskrivelsens pkt er det almindelig praksis, at hjælperen/vikaren følger med under borgerens indlæggelse. Aflønning af hjælper/vikar fortsætter uændret efter gældende fordelingsnøgle, idet kommunen kun kan udtræde af denne medfinansieringsforpligtelse ved at opsige hjælperen/vikaren. Da opsigelsesvarslet oftest må forventes at have en længere varighed end den egentlige indlæggelse, vil der ikke være et egentligt rationale i at opsige hjælperen/vikaren Strømudgifter i relation til behandlingsapparaturet: RN er jfr. Afgrænsningscirkulære nr. 149 af 21. dec forpligtet til at yde el-refusion til borgeren i forhold til anvendelse af behandlingsapparatur i "eget hjem" i forhold til denne fælles personkreds. Borgeren indgiver en konkret ansøgning til RN, som har faste takster på de forskellige behandlingsapparaturer, og dette sammenholdes med det lægeordinerede omfang af brug af behandlingsapparaturet Aftalens ikrafttræden og varighed: 13

14 CASES (under udarbejdelse) Ivan (ALS - respirator) Jens (Duchennes - respirator) Søren (Tetraplegi - tracheostomi, natrespirator) Borger (Muskelsvind - natlig Bi-PAP behandling) 14