PIGEOMSKÆRING OPLYSNING OG FOREBYGGELSE. FMP - Foreningen Mod Pigeomskæringen

Transkript

1 PIGEOMSKÆRING OPLYSNING OG FOREBYGGELSE FMP - Foreningen Mod Pigeomskæringen mail@pigeomskaering.dk 1

2 Pigeomskæring, oplysning og forebyggelse 2013 Foreningen mod Pigeomskæring, 2. oplag Web: Illustrationer: Lotte Clevin Foto bagside: Fatuma Ali Kort Afrika: UNFPA, Carrie Osgood Sats: Julie Hviid Cetti Redaktører: Vibeke Næser, Michael Viholt og Rosanna Cetti Økonomi: Anne-Marie Møller Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri ISBN: FORORD Foreningen mod Pigeomskæring har eksisteret i 10 år. Foreningen har i denne periode beskæftiget sig med oplysningsarbejde og holdningsændring blandt de etniske grupper fra især Afrika, der praktiserer pigeomskæring Hidtil har oplysningsmaterialet fortrinsvist bestået af Sundhedsstyrelsens håndbog Forebyggelse af omskæring af piger fra Efter 13 år var denne forældet, således manglede der bl.a. oplysninger om den ændrede lovgivning fra Der er siden kommet ny viden og oplysning om emnet, som vi synes er nødvendigt at samle i en ny og opdateret bog. Bogen udgives med det formål at udbrede kendskabet til konsekvenserne af pigeomskæring, både set fra et sundheds-, lovmæssigt og menneskeligt perspektiv. Hvis man i personlig eller faglig sammenhæng konfronteres med pigeomskæring, vil man med denne bog få anvisning på, hvordan man skal reagere samt om underretningspligten til det sociale system. Vi har lagt vægt på at samle baggrundsmaterialet, så brugerne af bogen kan finde oplysninger om opståen samt kulturelle og religiøse aspekter foruden de sundhedsmæssige konsekvenser. I bogen findes i øvrigt et afsnit om film, som kan bruges i oplysningsarbejdet. Målgruppen er sundhedspersonale som læger, sygeplejersker og jordemødre og endvidere lærere, pædagoger, socialrådgivere og andre fagpersoner med kontakt til de etniske grupper, der har tradition for pigeomskæring. Vi vil gerne takke bidragyderne til bogen samt OAK Foundation for den økonomiske støtte, som har gjort udgivelsen af bogen mulig. På vegne af bestyrelsen, Vibeke Jørgensen, Rosanna Cetti og Vibeke Næser 2 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Pigeomskæring hvad er det? s Gynækologiske problemstillinger s Pigeomskæring og seksualitet s Situationen i Afrika s National handlingsplan s Lovgivning og underretningspligt s Foreningen mod Pigeomskæring s oplysningsarbejde s Samarbejde og Materialer s Kilder s

4 1. PIGEOMSKÆRING - HVAD ER DET? Af læge Vibeke Jørgensen Pigeomskæring er betegnelsen for alle indgreb, hvor man fjerner større eller mindre dele af klitoris og kønslæber. Omskæringen foretages oftest på piger i alderen 4 til 15 år afhængigt af traditionen i det pågældende land eller distrikt. Omskæring er først og fremmest en afrikansk tradition, men finder også sted i mindre omfang i Indonesien og visse andre steder i Asien. Skikken har eksisteret siden Faraonernes tid i Ægypten. Traditionen har således eksisteret længe før kristendommen og islam. Fra Ægypten bredte skikken sig efterhånden tværs over Afrika i regionerne syd for Sahara, således at traditionen i dag forekommer i 28 stater i større eller mindre grad. Pga. nære handelsmæssige forbindelser har skikken bredt sig til de lande på Den Arabiske Halvø, der ligger nærmest Afrika, deriblandt Yemen. Pigeomskæring findes også andre steder i verden, for eksempel blandt visse kurdiske grupper. Det anslås, at der i dag er over 130 millioner omskårne kvinder i Afrika. Ifølge WHO er mindst to millioner piger på verdensplan hvert år i fare for at blive omskåret, heraf størstedelen i Afrika. Det betyder, at der omskæres cirka 4 piger hvert minut. Den stigende migration fra Afrika til andre dele af verden har medført at traditionen for pigeomskæring er blevet et problem i immigrantmiljøer mange steder, både i Europa, USA, Australien og New Zealand. Således er nogle af immigranternes pigebørn nu i risiko for at blive omskåret. Der er i den forbindelse i mange af disse lande etableret foreninger og organisationer til bekæmpelse af pigeomskæring. I løbet af 1990 erne modtog Danmark mange flygtninge og indvandrere fra afrikanske lande med tradition for pigeomskæring, først og fremmest fra det borgerkrigshærgede Somalia. På nuværende tidspunkt er der bosat cirka Somaliere i Danmark. Forskellige former for omskæring Selve begrebet pigeomskæring har forskellige benævnelser på dansk og engelsk. I Danmark går pigeomskæring også under benævnelsen kvindelig omskæring eller omskæring af piger. På engelsk var betegnelsen oprindeligt female circumcision. Men nu benyttes især FN s og WHO s officielle betegnelse female genital mutilation (FGM). Efterhånden er betegnelsen female genital cutting eller blot cutting også blevet almindelig. I denne bog vil pigeomskæring primært blive anvendt. Der findes principielt tre former for omskæring af piger: (Den blå farve markerer den den af kønsorganerne som fjernes) Type I. Sunna og Klitoridektomi Sunna bruges af mange som betegnelse for fjernelse af forhuden på klitoris. I praksis bliver en del af klitoris ofte fjernet samtidig. Ved klitoridektomi forstås hel eller delvis fjernelse af klitoris. Type II. Excision Hel eller delvis fjernelse af klitoris i forbindelse med hel eller delvis fjernelse af de små kønslæber. 6 7

5 Type IV. Andre Denne type dækker over samtlige andre harmfulde og ikke-medicinske former for indgreb på kvindelige kønsdele. Eksempler er pricking, piercing, indskæring, skrab og brænding. Definitionerne kan kun betragtes som en teoretisk inddeling, da der findes flere mellemformer. Infibulation praktiseres først og fremmest i Somalia, Djibouti og Sudan samt i det sydlige Ægypten, men i disse lande begynder de mindre omfattende former for omskæring at vinde frem. I Somalia er 98 % af kvinderne omskårede. Af disse er cirka 80 % infibulerede, mens resten har fået foretaget en af de andre former for omskæring. Excision er den hyppigst anvendte form i de øvrige lande i Afrika. Man regner med at infibulation udgør cirka 15 % af alle omskæringer. Det anslås, at 70 % bliver omskåret i barnealderen. I Somalia foretages omskæring som regel, når pigerne er mellem 5 og 10 år. I andre områder, sker det i puberteten eller lige før ægteskabet. Enkelte steder, som i Etiopien, sker omskæringen når pigerne er blot 8 dage gamle. Hvor og hvordan foregår omskæringen? Type III. Infibulation Klitoris, de små kønslæber og en del af de store kønslæber fjernes. De rå sårflader sys enten sammen eller holdes sammen med torne fra akacietræet. Der efterlades kun et lille hul til passage af urin og menstruationsblod. Pigeomskæring foregår ofte i forbindelse med festligheder, hvor mange piger bliver omskåret samtidigt. Indgrebene foretages med knive eller barberblade, som hverken steriliseres før eller mellem omskæringen af pigerne. Disse usterile forhold udgør en risiko for overførsel af infektioner. Der er en tendens til, at piger fra økonomisk bedre stillede familier får foretaget omskæring på klinik eller sygehus under bedre hygiejniske forhold og med anlæggelse af lokalbedøvelse. WHO tager skarpt afstand fra denne praksis som de kalder medicalization of FGM, idet de mener, at hospitaliseringen er med til at blåstemple og vedligeholde traditionen. Det er svært at komme denne praksis til livs, idet den i flere afrikanske lande giver sundhedspersonale, som læger, jordemødre og sygeplejersker et kærkomment tilskud til deres dårlige lønninger. Det er dog en begrænset løsning, idet en stor del af Afrikas befolkning fortsat lever i landsbyer eller som nomader, og det derfor er de primitive omskæringsmetoder, der oftest anvendes. På landet og i de fattige byområder foretages omskæringen som regel af traditionelle fødselshjælpere, men også af ældre kvinder i familien eller i landsbyen. Komplikationer under og efter omskæring Umiddelbare følger: Smertechok Blødning Vandladningsproblemer Infektion Sepsis eller stivkrampe Psykisk chok pga. indgrebets karakter Senfølger: Menstruationssmerter Underlivssmerter Kronisk underlivsbetændelse Komplikationer ifm. graviditet og fødsel Smerter ved samleje og seksuelle problemer 8 9

6 Hvorfor omskæres piger? Da der er cirka 28 lande i Afrika med tradition for pigeomskæring, er der naturligvis mange forskellige forklaringer på, hvorfor omskæring finder sted. Det afhænger af hvilket land, område eller kultur, det drejer sig om. Der er både seksuelle, æstetiske og sociale årsager, men også ren overtro. I visse områder i Vestafrika tror man fejlagtigt, at omskæring er nødvendig for en succesfuld fødsel og overlevelse af barnet, fordi barnet kan dø, hvis det under fødslen berører klitoris. Andre tror fejlagtigt, at klitoris vil vokse til penisstørrelse, hvis ikke den fjernes. Rent socialt er der ligeledes problemer forbundet med at afskaffe omskæring, da mændene opdrages og socialiseres til at gifte sig med piger, der er omskårede, og infibulation regnes da også for forsikring for svigerfamilien og ægtemanden om, at kvinden er jomfru, når hun bliver gift. Det giver i øvrigt status blandt ældre kvinder i samfundet at udføre indgrebet. For mange enker, specielt de ældre, er det deres eneste mulighed for et eksistensgrundlag, da de traditionsmæssigt ofte bliver økonomisk dårligt stillet efter mandens død. Her gives eksempler på nogle af de mange fejlagtige begrundelser, som ofte ligger til grund for pigeomskæring: Forebygger at kvinderne ikke bliver promiskuøse og ender som prostituerede Fremmer fertiliteten Gør fødslen nemmere En betingelse for at blive gift Klitoris er et farligt organ, der kan skade mandens potens Klitoris er et urent organ (en kvinde er menes derfor at være uren, hvis klitoris ikke er fjernet. De øvrige piger må ikke lege med en pige, der ikke er omskåret. Derfor lægger store piger undertiden pres på forældrene for at blive omskåret, selv om forældrene er imod det, for ikke at blive udelukket fra fællesskabet). Derudover anses omskæring som et overgangsritual, hvor pigen indvies til den voksne kvindes rolle (i Sierra Leone er det ligefrem en betingelse for at blive optaget i de voksne kvinders selskab, The Bondo Society. Omskæring anses desuden af nogle for at være en religiøs pligt, hvilket er ukorrekt. Desuden anses det i Somalia for et skønhedsideal at kvinderne er helt glatte forneden, ligesom det anses for at være mest hygiejnisk. Omskæring af afrikanske piger i vestlige lande Det er meget ofte svært for de ældre kvinder at slippe den tradition, de er vokset op med, selv når familien bosætter sig i udlandet og den yngre generation nu er imod pigeomskæring. Der er adskillige eksempler på, at bedstemoderen, hvis hun kommer på besøg i det nye land, eller hvis forældrene kommer på ferie i deres oprindelsesland, lægger pres på forældrene for at få barnebarnet omskåret for at sikre, at hun kan blive gift. Det sker også, at bedstemoderen eller andre i familien under ferieopholdet sørger for at få pigen omskåret en dag, hvor forældrene ikke er til stede. Dette har skabt mange ulykkelige situationer, både for pigerne og deres forældre. Pigerne føler sig med rette svigtet både af bedstemoderen, som fik dem omskåret, og af forældrene, som ikke formåede at beskytte dem trods lovning om, at de ikke skulle omskæres. Når pigerne bor i et land, hvor pigeomskæring er ulovligt og anses for uacceptabelt, føler de sig pludseligt udenfor. De har en hemmelighed, de ikke kan dele med andre. Det er derfor væsentligt, at skolesundhedsplejersker og lærere har den nødvendige viden om emnet, så de om nødvendigt kan støtte en eventuelt omskåret pige. Forelsker en omskåret pige sig senere i en mand fra det land, hun nu bor i, tør hun måske ikke fortælle, at hun er anderledes end andre piger. Oven i de vanskeligheder, det kan medføre at gifte sig ind i en anden kultur, kan det gøre hende bange for at binde sig. Det er svært at hjælpe disse traumatiserede piger. Det kræver kendskab til deres kulturelle baggrund og til de fysiske og psykiske følger af omskæring

7 Omskæring i internationalt perspektiv Ved FN s kvindekonferencer i Nairobi 1975 og i København i 1980 erklærede de afrikanske kvinder meget kategorisk at pigeomskæring var deres egen sag. Det skulle Europæerne og andre vestlige lande ikke blande sig i. Heldigvis er der udviklet en større åbenhed om det før så tabubelagte emne i løbet af de sidste år. Flere lande i Afrika har vedtaget love mod pigeomskæring, men det er mange steder vanskeligt at få implementeret lovene grundet modstand i befolkningen. Det tager tid at få en så gammel og indgroet kulturel skik bragt til ophør. Der er efterhånden opstået mange græsrodsbevægelser og organisationer i Afrika, som arbejder på at forebygge og udrydde pigeomskæring. Det er først og fremmest kvinder, der har været aktive på dette område. Den afrikansk baserede organisation, Inter-African Committee (IAC), blev allerede stiftet i IAC har lokalkomitéer i alle de 28 lande i Afrika, hvor omskæring finder sted. IAC arbejder først og fremmest for at oplyse om og bekæmpe pigeomskæring, men også for at udrydde andre traditioner, der er skadelige for kvinder og børn, som tidlige ægteskaber og tabuforestillinger om forskellige fødemidler i svangerskabet. IAC har holdt mange konferencer og møder for religiøse ledere for at udrydde forestillingen om, at pigeomskæring er religiøst betinget. IAC anser blandt andet anvendelse af internettet som meget væsentlig i oplysnings- og forebyggelsesarbejdet. For at få fat i næste generation afholder IAC workshops og lejre, hvor de udstyrer de unge med viden og oplysning, som de kan sprede i familien og lokalsamfundet. Medlemmer af afrikanske organisationer og flere regeringer viser stadig større interesse for at samarbejde med internationale organisationer i bekæmpelsen af pigeomskæring. Her kan bl.a. nævnes Amnesty International, International Planned Parenthood Federation (IPPF) og et fælles projekt mellem UNICEF og UNFPA, men også en række europæiske og danske hjælpeorganisationer. Erfaringerne viser, at indsatsen mod pigeomskæring virker bedst, hvis der arbejdes på græsrodsplan. Et godt eksempel er TOSTAN, som startede i landsbyer i Senegal, hvor man ikke bare kom og talte om pigeomskæring, men også spurgte beboerne om deres behov for at kunne få en bedre tilværelse. Det anses som meget væsentligt, at de lokale involveres i processen. Budskabet bredte sig fra landsby til landsby og efterhånden er der omskæringsfri landsbyer i Senegal. Samtidig er der sket en række forbedringer. Konceptet er ved at blive udbredt til flere andre lande i Afrika. I mange år har FN haft pigeomskæring (FGM) på deres dagsorden og slået fast, at det er en overtrædelse af kvinders og børns rettigheder at omskære dem, ligesom det strider mod Børnekonventionen. Allerede på FN s menneskerettighedskonference i Wien i 1993, det Sociale Topmøde i København 1995 og FN s kvindekonference i Beijing 1995 var der resolutioner mod pigeomskæring. I 1994 vedtog World Health Organisation (WHO) en resolution, som fordømte pigeomskæring og opfordrede medlemslandene til at gå ind for udryddelse heraf. WHO, UNICEF og UNFPA afgav i 1996 en fælles erklæring om at støtte kampen mod pigeomskæring og samtidig støtte kulturelle værdier i Afrika og andre områder, hvor pigeomskæring foretages. Pigeomskæring har også været fordømt ved flere af de årlige møder i New York i FN s Kvindekommission (Commission on the Status of Women). Her mødes regeringsrepræsentanter fra hele verden for at drøfte forskellige aspekter af kvinders livsforhold og rettigheder. Samtidig arrangerer mange af de frivillige kvindeorganisationer workshops og arrangementer, hvori pigeomskæring også indgår. I mange afrikanske lande anses pigeomskæring for at være et overgangsritual fra pige til kvinde. Det fejres traditionelt mange steder ved store festligheder, hvor der samtidig gives gaver og nyt tøj. Mange af de afrikanske græsrodsbevægelser, men også diverse organisationer, arbejder på at give disse fester nyt indhold, så man stadig kan afholde disse festligheder med bevarelse af de lokale traditioner, men uden omskæring. Denne indsats kaldes Initiation without Cutting. Disse bestræbelser fortjener al mulig støtte

8 2. GYNÆKOLOGISKE PROBLEMSTILLINGER Af gynækolog Margrethe Møller Cirka 98 % af alle somaliske kvinder er omskårede. Kommer en patient fra et af de områder i verden, hvor pigeomskæring praktiseres, er det vigtigt at man spørger ind til dette, da kvinderne ikke har noget imod at besvare spørgsmål om emnet, men tværtimod mister tilliden til lægen eller jordemoderen, hvis der ikke spørges. Det er ikke sikkert, at kvinderne sætter deres eventuelle gener i forbindelse med omskæringen. Komplikationer efter omskæring Når en pige er blevet omskåret, kan der opstå mange komplikationer, både umiddelbart efter omskæringen og på længere sigt. Umiddelbare komplikationer Chok Smertechok samt psykisk chok. Blødning Ved omskæring vil der altid forekomme blødning pga. det invasive indgreb på et karrigt væv. Større blødninger kan medføre chok. Urinretention Vandladningsproblemer grundet hævelse, inflammation og angst pga. smertefuld vandladning. Infektioner Opstår oftest pga. de usterile forhold og kan i værste tilfælde udvikles til en blodforgiftning (sepsis). Senkomplikationer Menstruationsvanskeligheder Ophobning af menstruationsblod i vagina/uterus (hæmatokolpos). Kraftige menstruationssmerter (dysmenorrhea). Smerter Underlivssmerter, som kan ende med at blive kroniske. Infektioner Kronisk underlivsbetændelse, som kan medføre manglende evne til at få børn (infertilitet). Urologiske gener Besværet vandladning (stranguri). Det kan tage lang tid, op til 30 minutter, at tømme blæren og kan medføre urinvejsinfektioner, stendannelse og på sigt nyreskade. Obstetriske problemer Komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Seksuelle problemer Smerter ved samleje. Samleje kan i nogle tilfælde være umuligt at gennemføre, da åbningen til skeden er for lille. Arvæv Dannelse af keloid (kraftigt fortykket arvæv). Dette kan give skønhedsmæssige gener eller forveksles med cancer. Fistler og cyster Hvis cyster inficeres kan der forekomme abcesdannelse (bylder) ved skedeindgangen. Psykiske problemer 14 15

9 Gynækologiske problemer Når en omskåret pige henvender sig på grund af infektion, vandladningsproblemer eller kraftige menstruationssmerter, må man forklare hende og hendes forældre symptomernes sammenhæng med omskæringen og tilbyde hende at blive åbnet på en specialafdeling eller hos en praktiserende gynækolog. Det samme gælder, hvis en kvinde ønsker sig åbnet inden sit bryllup. Det er her vigtigt at tilbyde en attest på, at indgrebet er udført på medicinsk indikation, så hun ikke senere kan blive beskyldt for at have haft sex inden ægteskabet. Graviditet og fødsel Er en gravid kvinde omskåret, skal hun tilbydes en henvisning til et svangreambulatorium i forbindelse med første graviditetsundersøgelse i almen praksis. I svangreambulatoriet vurderes omfanget af omskæringen. Er der tale om infibulation, skal der lægges en plan for graviditets- og fødselsforløb sammen med kvinden. Plastisk operation af vagina med åbning af infibulationen kan udføres efter udgangen af 12. graviditetsuge. Dette indgreb forudsætter, at kvinden ikke ønsker at blive syet sammen efter fødslen. Alternativt kan der foretages indgreb under fødslen (såkaldt klip fortil ). Kvinden skal naturligvis orienteres om, at der sker ændringer efter åbningen. Først og fremmest kan vandladning foregå mere frit. Kvinden kan også få en fornemmelse af at være mere åben. Sammensyning efter fødslen Kvinden informeres om, at det ud fra helbredsmæssige hensyn tilrådes, at der ikke foretages sammensyning efter klip fortil. De fleste kvinder ønsker ikke sammensyning efter fødslen. Desuden skal kvinden ligeledes informeres om, at der kan opstå situationer under fødslen, som nødvendiggør akut kejsersnit. Det bør understreges, at kvinden godt kan blive gravid og føde normalt i efterfølgende graviditeter. Kvinden orienteres desuden om, at det ifølge dansk lovgivning er forbudt at omskære piger, og at det heller ikke er lovligt, hvis forældrene medvirker til, at indgrebet foretages i andre lande. Problemer ved fødsel efter infibulation Der kan opstå mange problemer under fødslen hos infibulerede kvinder. Det kan være svært eller umuligt at udføre indvendig undersøgelse (vaginal eksploration) under fødslen. Dette kan betyde, at det kan være svært at afgøre, hvordan fosterhovedet drejer sig i fødselsforløbet, ligesom det kan være vanskeligt at vurdere om fødslen skrider normalt frem. Forlænget fødselsforløb, specielt i fødslens 2. stadie (udvidelsesstadiet). Vanskeligheder med blæretømning. Bristning af mellemkødet. Hvis en kvinde er åbnet før fødsel, kan fødslen ledes på vanlig vis, men i tilfælde af, at kvinden ikke er blevet åbnet før fødsel, bør man især være tilbageholdende med vaginal eksploration, da det kan være meget ubehageligt for kvinden. Ved behov for tømning af blæren med kateter bør man anvende små instrumenter (spekuli) og løfte hudbroen op, hvorved mundingen af urinrøret ofte vil kunne lokaliseres. Fødslen kan ledes på vanlig vis frem til presseperioden. Her bedømmes vævet i infibulationen med henblik på bedøvelse, som med fordel lægges ved presseperiodens start som infiltrationsbedøvelse

10 3. PIGEOMSKÆRING OG SEKSUALITET Af Hanne Gylche Ørneborg, Jordemoder og Autoriseret sexolog (NACS) Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Det er et basalt menneskeligt behov, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje eller evnen til at få orgasme. Seksualitet er meget mere. Det er den energi, som driver os til at søge kærlighed, varme og nærhed. Seksualitet udtrykkes ved det, vi føler, måden vi bevæger os på samt måden vi berører og berøres af andre på. Seksualitet påvirker vores tanker, følelser, handlinger og samspil med andre og dermed vores mentale og fysiske sundhed. Eftersom sundhed er en fundamental menneskerettighed, må seksuel sundhed ligeledes betragtes som en basal menneskerettighed. Kilde: WHO, T. Langfeldt & M. Porter (1986): Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings. Sammenhæng mellem pigeomskæring og sex Alle kvinder skal have retten og friheden til et sexliv uden begrænsninger og hæmninger af fysisk og psykisk karakter. Biologisk og kulturelt er pigeomskæring et voldsomt og unødvendigt indgreb, der overtræder både nationale samt internationale børnekonventioner. Omskæring af piger medfører hos de fleste konkrete fysiske og psykiske problemer i forbindelse med sex. Kvindens indre og ydre kønsorganer fungerer som en samlet enhed Derfor er bevarelse af kønsorganerne vigtig for det seksuelle samspil, og især klitorisorganets sensibilitet er vigtig for at sende en følelse af nydelse til hjernen. Flertallet af omskårne kvinder mangler klitoris og eventuelt kønslæberne, og omskæring kan derfor påvirke evnen til at respondere på seksuel stimulation. Dermed ikke sagt, at omskårne kvinder ikke kan have et udbytterigt seksualliv; dels er vaginalorgasmer stadig en mulighed hos nogle, og desuden udvikler en del omskårne kvinder en kompensatorisk seksuel følelse andetsteds end i klitoris, på for eksempel brystvorter og balder, og nogle kan dermed opleve orgasme på trods af omskæring. Den omskårne kvindes seksuelle nydelse er i høj grad afhængig af forspil og en opmærksom samt hensynsfuld partner. Sexologiske og reproduktive vanskeligheder Forskningsresultater viser, at kvinder der er omskårede ofte har sexologiske vanskeligheder. Specielt kvinderne med type III omskæring (infibulation) kan risikere anatomiske forandringer, som indebærer dannelse af arvæv ved skedeindgangen, og der kan være gener som vaginal forsnævring, fisteldannelse, smertefulde menstruationer samt svært forøget menstruationsblødning. Desuden er disse kvinder oftere ramt af fertilitetsvanskeligheder end kvinder der ikke er omskårede. Det er i sig selv meget tankevækkende, når et af argumenterne for kvindelig omskæring lyder, at hvis ikke pigen omskæres, mister hun sin evne til at føde børn. Øvrige vanskeligheder består hovedsageligt i nedsat lyst, smerter ved samleje, vaginisme (ufrivillig muskelsammentrækning i eller omkring vagina) samt vanskeligheder i at opnå penetration af penis. Dette kan medføre frustration for parret og sekundært udvikling af erektil dysfunktion (impotens). De ovennævnte komplikationer kan kræve behandling, og oftest er deinfibulation den mest effektive behandling. Deinfibulation er et simpelt kirurgisk indgreb, der kan foretages i dagkirurgisk regi (procedure; H:S Hvidovre Hospital). Lemlæstende pigeomskæring er et ritual, der på ingen biologisk måde tjener et godt formål

11 4. SITUATIONEN I AFRIKA Af formand Samia Ali svært at få etableret lovene pga. modstand blandt befolkningen grundet skikkens traditionelle karakter. Det har været glædeligt at følge denne udvikling i positiv retning. Man må samtidig erkende, at når det drejer sig om en så gammel og indgroet tradition, er det en lang proces. Men Afrika er på vej. I løbet af de sidste 20 år er der sket en betydelig ændring i holdningen til FGM. Der er kommet langt mere åbenhed og viden om pigeomskæring. Der er oprettet en række græsrodsbevægelser, der arbejder for at ændre holdningen og efterhånden udrydde traditionen. Fra at være et meget tabubelagt emne er det nu et emne, der debatteres. Den stigende udbredelse af radio og TV samt de sociale medier som internet har betydet meget for udbredelsen af viden og diskussion om emnet. Væsentligt er, at det også giver den unge generation mulighed for at få viden om, hvad pigeomskæring er, og hvilke skadelige konsekvenser denne tradition medfører. Der er nu baggrund for at tage stilling til problematikken. Der er kommet en ny kritisk indstilling, især i den yngre generation, som ikke vil indordne sig under den ældre generations krav om, at en pige skal være omskåret for at blive gift. De vil selv bestemme. Mange af græsrodsbevægelserne går ind for, at pigerne skal have en uddannelse. Derved bliver de mere uafhængige, får større selvstændighed og forholder sig kritisk til traditionen, som de gennem deres større viden bliver klar over er skadelig. En anden faktor er, at når de unge mænd får tildelt viden om de sundhedsmæssige og seksuelle konsekvenser, er der en tendens til at de vil støtte traditionens ophørelse. De vil på en hel anden måde end tidligere generationer af mænd, som intet vidste, tage stilling i pigeomskæringsdebatten. Samtidig siges det efterhånden stadig tydeligere fra de religiøse ledere, at pigeomskæring ikke er en muslimsk pligt. Den afrikanskbaserede organisation Inter-African Commitee har bl.a. holdt mange møder og konferencer for religiøse ledere, hvor dette budskab er blevet spredt. Et stigende antal lande i Afrika har i de sidste 20 år vedtaget love, som forbyder omskæring af piger og kvinder, men det er i visse områder 20 21

12 5. NATIONAL HANDLINGSPLAN Behov for viden i etniske grupper, der stadig praktiserer denne skadelige tradition. Af Sonja Mikkelsen, tidl. Sundhedsminister, medlem af den frivillige styregruppe for en national handlingsplan imod omskæring af kvinder. National handlingsplan imod omskæring er fortsat aktuel Som en del af de europæiske initiativer mod pigeomskæring blev der i Danmark i 2007 etableret en frivillig styregruppe med det formål at udvikle en dansk handlingsplan og opnå den nødvendige støtte fra Folketinget og regeringen. Styregruppen opnåede en mindre bevilling fra EU til udviklingen, og i efteråret 2008 forelå et udkast til en handlingsplan fra den danske styregruppe klar til at blive videreudviklet og godkendt på det indbudte nationale seminar mod pigeomskæring, der blev holdt den 25. november 2008 i Aarhus. Herefter har der været gennemført et omfattende arbejde for at få skiftende sundhedsministre og Folketingets sundhedsudvalg til at sætte handlingsplanen på finansloven, hidtil uden held. En ansøgning til Helsefonden har heller ikke givet succes. Medlemmerne af Den Frivillige Styregruppe var repræsentanter fra Somalisk Kvindeforening, Kvindehuset i Århus, Interkulturel Kvindeforening, Foreningen mod Pigeomskæring samt en række enkeltpersoner, som alle kæmper mod omskæring af kvinder. Boligselskabet Præstehaven bidrog med administrativ hjælp og Styregruppens hjemsted var Trivselshuset i Bispehaven i Hasle i Aarhus. Som et led i arbejdet med at formulere handlingsplanen blev følgende behov identificerede og prioriterede som områder, der var nødvendige at tage handling i forhold til: Behov for rollemodeller i de etniske samfund, der er villige til at tale imod anvendelse af omskæring af kvinder. Behov for en ordentlig og ansvarlig offentlig debat. Behov for at etablere procedurer for forebyggelse og straf. Manglende viden i de etniske grupper Personer, der stammer fra ét af mere end 25 forskellige lande, primært afrikanske, kommer fra kulturer, hvor der traditionelt stadig praktiseres omskæring af piger og kvinder. Både i de oprindelige hjemlande og i de etniske miljøer i Danmark er der generelt ikke kendskab til, hvilke skadevirkninger, denne tradition har. De helbredsmæssige konsekvenser kan være omfattende for den enkelte kvinde, der udsættes for omskæring. Samtidig med, at det er et tabubelagt emne, er der flere myter end realiteter, der viderebringes fra kvindegeneration til kvindegeneration. Og det er slet ikke et tema i mandekredse. Der er endvidere ikke et kendskab til den danske lovgivning på området i de berørte etniske grupper. Mange ved ikke, at det i Danmark er forbudt at praktisere pigeomskæring eller at medvirke til eller udføre omskæringen i andre lande, f.eks. i det oprindelige hjemland. Rollemodeller i de etniske samfund Der er behov for at bevidstgøre både de unge piger og de unge mænd om konsekvenserne af pigeomskæring, både de helbredsmæssige og de seksuelle. De unge mænd skal motiveres til at efterspørge kvinder, der ikke er omskårne, som deres kommende hustruer. Således tør pigerne og deres mødre, at sætte sig op imod traditionen uden skræk for, at unge piger senere vil blive vraget som ægtefæller af mænd fra samme kulturtradition, 22 23

13 som de traditionelt ønsker at gifte sig med og få børn med. Her er der behov for både at tale om seksualitet og helbred, hvilket godt kan være en udfordring, fordi temaer knyttet til kvindekønnet er tabubelagt, især i mandekredse. Der er brug for at toneangivende unge mænd i de aktuelle etniske miljøer tager kampen op som rollemodeller mod pigeomskæring og siger højt, at de ikke ønsker sig en ægtefælle, der er omskåret. Det gør de ikke af sig selv. Det kræver indsigt og motivation. Det er bl.a. en af hovedårsagerne til, at der er behov for en national handlingsplan mod pigeomskæring. På samme måde er der brug for mødre, der taler højt imod omskæring og som klart tilkendegiver, at deres pigebørn ikke skal omskæres. Der er ligeledes brug for bedstemødre, der følger op og på samme måde tager afstand fra omskæring af kvinder. Nogle skader kan afhjælpes Mange kvinder, der bor i Danmark er omskårne. Det giver især gener, når kvinderne skal føde. Alligevel er der ikke den store indsigt i mulighederne for i en vis udstrækning at afhjælpe generne af omskæringen, hverken hos de omskårne kvinder eller hos læger og jordmødre. Desværre er der tilsyneladende heller ikke den store fokus i lægeverdenen på at udvikle bedre tilbud til kvinderne, selv om der er et stort behov for at give kvinderne nogle tilbud, der varigt kan fjerne nogle af de værste gener. Mange omskårne kvinder lider af psykiske traumer som følge af den overlast, et sådan indgreb opleves som. Ud over de fysiske korrektioner vil en del piger og kvinder have behov for gratis psykologhjælp. Lovens manglende anvendelse Der er alt for lidt fokus på den praktiske anvendelse af loven mod pigeomskæring. Den praktiseres stort set ikke, hvilket ikke virker fremmende for viden om loven. Der er kun en enkelt sag, der har ført til domfældelse. Der er brug for mere offentlig omtale således at alle, der er i berøring med personer, der stammer fra de lande, hvor omskæring praktiseres, bliver bevidste om lovens indhold. Mistanke om at forældre til piger fra de berørte etniske grupper har medvirket til eller planlægger at tage deres datter med til deres oprindelige hjemland for at få foretaget omskæring, bør straks føre til politianmeldelse, så loven kan få praktisk anvendelse og ikke kun eksistere symbolsk. Det skylder vi pigerne i risikogruppen. Hvem får og hvordan får man mistanke? Hvordan kan pigen beskyttes? Hvordan kan det undersøges, så det foregår respektfuldt overfor både barn og forældre? Det er nogle af de emner, der er sat fokus på i Handlingsplanen for at få udviklet en god praksis, så den enkelte lærer, pædagog, læge eller for så vidt nabo, ikke står med mistanken uden at kunne hente hjælp og støtte til, hvordan man skal agere, når mistanken opstår, afhængigt af, hvilken rolle man spiller i forhold til barnet. Kun ganske få kommuner har retningslinjer, som deres ansatte kan støtte sig til i en konkret situation. Det burde være obligatorisk i alle kommuner med borgere, der har herkomst i de lande, hvor pigeomskæring praktiseres. I Handlingsplanen peges på behov for at få etableret procedurer for forebyggelse og forhindring af pigeomskæring, for hvordan undersøgelse af piger foretages etisk forsvarligt, hvor der er mistanke om omskæring og for, hvordan skyldige i omskæring retsforfølges. Målet med den nationale handlingsplan er således: at reducere risikoen for omskæring af piger bosat i Danmark ved at øge viden om skadevirkninger i de aktuelle etniske grupper og øge omverdensbevidstheden om pigeomskæring at stille relevant information, vejledning og sundhedstilbud til rådighed for piger og kvinder i Danmark, som allerede er blevet omskåret

14 Disse mål var tænkt opnået ved at: forsøge at skabe politisk vilje og opnå økonomisk støtte til aktiviteter, der kan være med til at forebygge pigeomskæring i Danmark forsøge at skabe fælles rammer og netværk for aktiviteter, der kan forebygge omskæring af kvinder bosat i Danmark forsøge at skabe opmærksomhed om traditionen ved at stille let tilgængelig information til rådighed for piger og kvinder i risikogruppen samt mændene i de aktuelle etniske grupper stille elektronisk baseret information til rådighed for relevante professionelle grupper. En stor del af de forebyggende opgaver i handlingsplanen er tiltænkt udført ved frivilligt arbejde. Planen er derfor billig i forhold til den forventede effekt. En problemstilling, der imidlertid har vist sig uoverstigelig for den frivillige styregruppe, er at der ikke er dokumentation for omfanget af problemet med pigeomskæring i Danmark. Et af initiativerne i handlingsplanen skulle give denne dokumentation, men her er Styregruppen altså støt ind i mangel på en mindre bevilling til at få sat dokumentationsarbejdet i gang. Hverken Styrelse, ministerium eller private fonde har villet hjælpe her. Derfor er handlingsplanen fortsat ikke realiseret og Styregruppen med formanden for somalisk kvindeforening i Danmark, Ambara Hashi Nuur, mistede i 2011 pusten efter 4 års arbejde uden de ønskede resultater er nået. Handlingsplanen er fortsat både relevant og aktuel. Handlingsplanen kan i sin helhed ses på Foreningen mod Pigeomskærings hjemmeside. Se også 6. LOVGIVNING OG UNDERRETNINGSPLIGT Af Khadija Farah Pigeomskæring er forbudt i Danmark Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark ifølge straffelovens 245 a og kan straffes med op til 6 års fængsel. Ved skærpede omstændigheder, som at pigen dør som følge af indgrebet, er straframmen op til 10 års fængsel ifølge straffelovens 246. I juni 2003 trådte en ny lov i kraft; lov om ændring af straffeloven og udlændingeloven (kvindelig omskæring), hvorefter man fremover ifølge 1 kan blive straffet her i landet for at lade omskæringen udføre i et andet land, også selv om pigeomskæring ikke er forbudt ifølge dette lands lovgivning. Loven af 2003 ligger på linje med tilsvarende love i flere andre europæiske lande som blandt andet Norge, Sverige, Finland, UK og Holland. Ved flere konferencer siden 1993 har FN erklæret at pigeomskæring er en overtrædelse af kvinders og børns rettigheder. Danmark er ifølge Børnekonventionen forpligtiget til at forebygge omskæring af piger jf. artikel 24, stk. 3. Underretningspligt Alle, der har kendskab til eller mistanke om, at en herboende pige i Danmark skal omskæres eller er blevet omskåret, er ifølge Servicelovens 35 og 36 forpligtiget til at underrette de sociale myndigheder. Dette gælder også, hvis en pige som følge af omskæringen har brug for særlig støtte fra det sociale system såsom læge- eller psykologhjælp. Underretningspligten er beskrevet i lov om social service (kaldet serviceloven eller forkortet SEL). Der eksisterer overordnet to former for underretningspligt: Den almene og Den skærpede underretningspligt, hvoraf sidstnævnte blandt andet gælder personer med offentlig ansættelse

15 Den almene underretningspligt gælder alle borgere i Danmark. Det betyder, at alle borgere har en pligt til at underrette den stedlige kommune, hvis man får kendskab til, at børn eller unge udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer personens sundhed eller udvikling i fare. Kommunen har pligt til at kvittere for modtagelsen af underretningen inden der er gået 6 hverdage. Skærpet underretningspligt Ifølge lov om Social service 154 er personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, underlagt skærpet underretningspligt. Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i deres arbejde erfarer, at børn eller unge har brug for særlig støtte: Offentlige ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler Personer, der er beskæftiget ved daginstitutioner drevet som selvejende i institutioner efter aftale med kommunen Dagpasning med kommunalt tilskud Læger Sundhedsplejersker Skolelærere Pædagoger i børnehave Pædagoger i vuggestue og Pædagoger i SFO andre overgreb. Underretningspligten er personlig og undergivet strafferetslige bestemmelser. Kommunen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen om hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger i forhold til det barn eller den unge underretningen vedrører. Kommunen har ligeledes pligt til at kvittere for modtagelsen af underretningen inden, der er gået 6 hverdage. Servicelovens regler om underretningspligt for offentligt ansatte blev skærpet pr. 1. januar En fagperson skal underrette kommunen, når han/hun får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, eller er blevet udsat for vold eller andre overgreb. Tidlig indsats, som det hedder i den såkaldte Barnets reform, betyder også tidlig underretning. I modsætning til hvad der var gældende før 2011, skal en underretning ikke afvente, at f.eks. dagtilbud eller skole ved egen virksomhed prøver at afhjælpe et barns vanskeligheder. Dette skal dagtilbud og skole naturligvis fortsat gøre i samarbejde med barnet og forældrene, men en underretning til kommunen skal ikke vente til dette har været forsøgt; det skal ske sideløbende. Det vil sige, at personer der er offentligt ansat har en skærpet og udvidet underretningspligt, hvis de får kendskab til forhold, der giver formodning om, eller har grund til at antage, at et barn eller unge under 18 år har behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte, eller at et barn eller en ung har været udsat for vold eller 28 29

16 7. FMP S OPLYSNINGSARBEJDE Af Lone Sørensen Hoff, viceforkvinde maj Hanne Gylche Ørneborg, viceforkvinde fra maj Pigeomskæring i en dansk kontekst Pigeomskæring har de seneste år ikke været på den politiske dagsorden i Danmark og betragtes ikke som noget større problem af de danske myndigheder. Der findes dog ikke nogen information om, hvor udbredt fænomenet er i Danmark, ligesom der ikke findes noget offentligt registreringssystem, som registrerer tilfælde i Danmark. Der udarbejdes heller ikke opgørelser over antal af asylansøgere, som er begrundet i frygt for omskæring. Kun den danske lovgivning på området er tydelig. Tilbage i 2003 blev der vedtaget en lovændring, der gør det muligt at straffe danske statsborgere og herboende personer, som foretager eller medvirker til pigeomskæring, selvom handlingen udføres i et land, hvor omskæring ikke er strafbar. I 2009 faldt der dom over et forældrepar fra Sudan i en omskæringssag, men hverken før eller siden har der været lignende sager i Danmark. På internationalt plan arbejder Det Europæiske Ligestillingsinstitut på nuværende tidspunkt med at få kortlagt forholdene vedrørende pigeomskæring i EU s 27 medlemslande og Kroatien. Dette arbejde vil være afsluttet i november 2012, hvorefter det bliver muligt at se undersøgelsens resultater, således også de danske. Det anslås, at piger/kvinder i Europa er i potentiel risiko for at blive omskåret. Der er siden 1999 løbende fremlagt forskellige handlingsplaner for bekæmpelse af pigeomskæring og nationale guidelines vedrørende håndtering af situationer, hvor særligt fagpersoner bliver konfronteret med tilfælde af pigeomskæring. I første omgang blev handlingsplaner såvel som guidelines udarbejdet af de danske myndigheder, men efterhånden som emnet er for- svundet fra den politiske dagsorden er initiativer i Danmark i højere grad båret frem af frivillige kræfter. Foreningen mod Pigeomskæring har været med i arbejdet i styregruppen vedrørende udarbejdelsen af Den Nationale Danske Handlingsplan mod Omskæring af Kvinder, som blev forelagt for Folketingets Sundhedsudvalg den 17. juni Der har dog ikke været politisk vilje til prioritering og implementering af handlingsplanen. Foreningens oplysningsarbejde Foreningen mod Pigeomskæring blev stiftet i 2002 med det formål, at arbejde målrettet mod pigeomskæring i Danmark. Foreningen modtog fra økonomisk støtte fra de danske myndigheder, og har siden 2006 kun eksisteret via donationer og medlemskontingenter. Foreningen fungerer som videnscenter for alle, der ønsker oplysning om pigeomskæring og foreningens nye hjemmeside er oprettet med mulighed for rådgivning. Der er udarbejdet forskelligt informationsmateriale (foldere, nyhedsbreve m.m.), afholdt informationsmøder/undervisningstilbud, debatmøder, konferencer og generalforsamlinger. Foreningen har kontakt med både offentlige medier (aviser, fagblade, lokalradioer, tv, politikere), imamer og organisationer både nationalt og internationalt og har deltaget i diverse konferencer samt afholdt 8. marts arrangementer. Herudover har foreningen arbejdet med at støtte de otte lokalgrupper, der blev etableret i forbindelsen med Sundhedsstyrelsens projekt: Oplysningsindsats vedrørende omskæring af piger i Danmark ( ). Formålet med lokalgrupperne var spredning af lokalt oplysningsarbejde og fastholdelsen af et landsdækkende netværk. I længden var det dog ikke muligt at opretholde lokalgrupperne pga. manglende ressourcer

17 Eksempler på emner for møder, der har været afholdt for somaliske kvindegrupper og andre interesserede: Krop, sygdom og sundhed Omskæring Seksualitet Børneopdragelse og diskussion om beskyttelse af barnets integritet Kvinders rettigheder Rollemodeller Arbejdsmarkedsforhold, sociale aspekter mm. Der har været afholdt støttesamtaler og rådgivning for familier, som oplevede et pres fra den øvrige familie eller netværk, selvom de ikke ønskede deres piger omskåret. Herudover har foreningen bl.a. medvirket til afholdelse af seminarer og bidraget til Socialministeriets udarbejdelse af hæftet: Vi har alle et ansvar. Information til sundhedsplejersker, kommunallæger, lærere, pædagoger og sagsbehandlere om piger og omskæring, Socialministeriet Af internationale og nationale konferencer, som foreningen har deltaget i, kan bl.a. nævnes: Stop FGM i Bruxelles 2002, konferencer arrangeret af Inter-African Committee (IAC) i Addis Abeba i 2003 og i Cairo i 2009, seminarer arrangeret af Somalisk Kvindeforening i Århus, og konferencer i det nordiske netværk FOKO (Forskning om Kvindelig Omskæring). Desuden er foreningen medlem af forskellige organisationer både nationalt og internationalt herunder bl.a. The Orchid Project Danmark, Den europæiske organisation EuroNET-FGM, Kvinderådet og Sex og Samfund. Kontakt til imamerne Kontakten til imamerne har været central helt tilbage fra Sundhedsstyrelsens forebyggende indsats af pigeomskæring fra , hvor der blev holdt flere møder med imamerne og afholdt en konference i Folketinget i år 2000, hvor daværende sundhedsminister Sonja Mikkelsen holdt oplæg. Foreningen mod Pigeomskæring forsatte kontakten til imamerne. Dette resulterede i endnu en stor konference i 2005 på Christiansborg. Resultatet af sidstnævnte konference blev, at syv imamer erklærede, at omskæring af piger og kvinder ikke er en muslimsk pligt. De blev enige om at underskrive en erklæring, der satte ord på islams holdning til pigeomskæring. imamerne opfordrede til, at man helt ophører med alle former for pigeomskæring, selv i den mildeste form (Sunna). Betydningen af indsatsen Gennem de mange initiativer der har været i de 10 år foreningen har eksisteret, har berørte grupper fået information om pigeomskæring. Fra den aktuelle målgruppe blandt somaliere til studerende og fagfolk (læger, jordemødre, sundhedsplejerske, lærere, pædagoger m.fl.). Den store indsats foreningen har gjort for at stoppe pigeomskæring, har været medvirkende til at beskytte herboende piger, men også bidraget til bekæmpelsen af pigeomskæring på nationalt og internationalt plan. Foreningen har ydet en kompetent og beundringsværdig indsats specielt set i lyset af de skiftende økonomiske rammer. Samarbejdet med imamerne og underskriften af deres erklæring er en væsentlig faktor i arbejdet for at ændre holdningen til pigeomskæring blandt herboende som anvender religiøse argumenter. Viften af initiativer og støtte til lokale uddannelses- og oplysningsprojekter har afgørende betydning for oplysning af befolkningen om de uigenkaldelige sundhedsmæssige risici pigeomskæring indebærer. Ikke mindst styrkelse af de bestræbelser som udfoldes af de kvinder i de berørte etniske grupper, der nægter at acceptere denne skadelige praksis og som slutter sig sammen i et forsøg på at komme den til livs. Ved at oplyse og skabe empowerment for piger/kvinder øges deres viden om deres rettigheder, således at de bliver i stand til at kunne sige tydeligt nej til pigeomskæring og dermed de konsekvenser det kan medføre

18 8. SAMARBEJDE OG MATERIALER Orchid Project Orchid Project er en engelsk baseret velgørende organisation, der arbejder for En verden fri for omskæring af piger. Orchid Project arbejder for at udbrede kendskabet til omskæring af piger hos den brede befolkning, men også hos meningsdannere og beslutningstagere for at sikre at omskæring af piger fastholdes på den globale agenda og tilgodeses med øgede ressourcer og handling. Derudover støtter Orchid Project flere projekter pt. primært i Vestafrika gennem samarbejdspartneren Tostan, men med tiden projekter over hele verden, hvor der kan findes partnere og projekter, som Orchid Project tror på. I 2011 blev der stiftet en dansk afdeling: Foreningen Orchid Project Danmark. / / info@orchidproject.dk Somalisk Kvindeforening i Århus Somalisk Kvindeforening blev stiftet af en gruppe somaliske kvinder 1993 i Århus for at lette integrationen i det danske samfund, styrke og synliggøre somaliske piger/kvinders position og forebyggelse af pigeomskæring, desuden afholdelse af møder, debatter og konferencer. Somalisk kvindeforening har arbejdet med mor/barn projekter, stået for oplysning om omskæring på kurser for dagplejemødre, haft aktiviteter for somaliske kvinder, børn og unge samt en målrettet indsats overfor de somaliske kvinder for at gøre dem selvstændige og parate til at komme ud på arbejdsmarkedet og til at uddanne sig. Foreningen har afholdt flere konferencer om emner som arbejdsmarked, status vedrørende kvindelig omskæring, opdragelse af drenge etc. Det er foreningens opfattelse, at man er nødt til at stå sammen i kampen mod denne skadelige traditionelle praksis. Kun sammen kan det lykkes. Somalisk Kvindeforening i Danmark arbejder med internationale organisationer om bekæmpelse af pigeomskæring, uanset farve, køn og religion. Foreningen var koordinator for arbejdet med at skabe en national handlingsplan mod pigeomskæring i Danmark som led i et EU-støttet projekt for at etablere nationale handlingsplaner mod pigeomskæring i alle EU-landene. Projektet blev afsluttet med en konference 13. februar 2009 i Århus. Somalisk Kvindeforening samarbejder med World Women Trade Fair- Afrika og mødtes med deres formand ved en konference i Addis Abeba, Ethiopien i 2011, holdt af IAC. Denne organisation er en vigtig samarbejdspartner. Foreningen deltog også i en stor konference i Genéve med FN, UNICEF og IAC om pigeomskæring i Europa og Afrika. Foreningen har samarbejdet med den europæiske organisation for bekæmpelse af pigeomskæring EuroNet-FGM, som også har været repræsenteret ved konferencer arrangeret af Somalisk Kvindeforening. Formand og kontaktperson Ambara Hashi Nur. ambaronur@gmail.com UNFPA FN s Befolkningsfonds (UNFPA) og FN s Børnefonds (UNICEF) fælles program mod omskæring af piger. I årtier har reformvenlige kræfter forsøgt at afskaffe pigeomskæring, uden det har gjort en afgørende forskel. Men takket være en ny tilgang er lokalsamfund i Afrika og arabiske lande nu begyndt at ændre dybt liggende sociale normer for at gøre op med denne tradition: UNFPA og UNICEF står bag et fælles program mod pigeomskæring, der landsby for landsby har succes med denne nye tilgang. Nøglen til programmets resultater er, at det anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang til at åbne op for lokal debat om traditionen. Dette danner grundlag for at få hele lokalsamfund til sammen at afskrive pigeomskæring. Når lokalsamfund står sammen om beslutningen, bliver enkelte piger og familier ikke udstødt fra fællesskabet

19 Denne tilgang har nu fået ca lokalsamfund i Afrika til at afskaffe traditionen. De fleste steder er dette blevet markeret ved en offentlig ceremoni, hvor man i fællesskab har deklareret, at man ikke længere vil omskære piger. I praksis benytter programmet sig af en række forskellige indgangsvinkler til at skabe debat og positive ændringer i forhold til pigeomskæring: Handling på lokalt plan: På lokalt plan bruges uddannelse, lokale fortalere og andre oplysningskampagner, der ændrer holdninger og praksis nedefra. Nationale love og politikker: Her støtter programmet udviklingen af Nationale love og politikker, der forbyder eller har som mål at afskaffe pigeomskæring. Selv om en lovændring ikke med ét slag ændrer en tradition anses det som et vigtigt skridt mod afskaffelse. Medier: Radio, tv og andre medier har været vigtige samarbejdspartnere for programmet. Medierne har sat fokus på fordelene ved at gå væk fra pigeomskæring. Sundhedssystemet: Programmet anvender også det eksisterende sundhedssystem - specielt konsultationer i forbindelse med graviditet og fødsel - til at diskutere de negative følger af pigeomskæring med mødre og familien. Religiøse ledere spiller ofte en afgørende rolle og inddrages som fortalere i programmet. Dette er både vigtigt fordi religiøse ledere ofte har en høj status i lokalsamfundet, og fordi de kan bekræfte, at traditionen ikke er religiøst begrundet. Muslimske fortalere mod pigeomskæring vil tværtimod fremhæve, at Koranen understreger, at man ikke skal gøre skade på børn. Regionale aktiviteter på tværs af landegrænser har været med til at styrke nationale indsatser. Med sine aktiviteter, der foreløbigt finder sted i 15 lande, bidrager UNFPA og UNICEFs fælles program til målsætningen om at afskaffe pigeomskæring helt i løbet af én generation. I 2013 vil UNFPA s Nordiske Kontor og UNICEF Danmark starte en kampagne om pigeomskæring. Kampagnen vil have som mål at øge opmærksomheden om dette uacceptable overgreb og at rejse midler til det fælles program mod pigeomskæring. Program: under Female Genital Mutilation / Cutting. Udvalgte Film Org. titel: The Day I Will Never forget Dokumentarfilmen er et rystende indblik i det kompleks af overtro, uvidenhed og fordomme, der er baggrund for pigeomskæring. Gennem personlige historier levendegør kvinder fra Kenya hvordan denne praksis foregår og hvad den indebærer. Filmen kan ses på: Filmen kan endvidere lejes på Dansk titel: Den dag jeg aldrig glemmer Produceret af: BBC Channel 4 Instruktion: Kim Longinotto Produktionsår: 2002 Org. titel: The secret pain Det er en væsentlig film om pigeomskæring i Sierra Leone, hvor FGMkulturen er meget stærk. Filmen er baseret på en personlig historie og har modtaget Amnesty Internationale Menneskerettighedspris. Fås med engelske, franske, arabiske og danske undertekster. Desuden indtaling på følgende sprog: Creol (Sierra Leone), arabisk, fransk-afrikansk og Kiswahili (Tanzania og Kenya). Filmen er blevet udleveret gratis i flere lande i Afrika gennem det danske Udenrigsministerium. mette.knudsen@get2net.dk Dansk titel: Den hemmelige smerte Produceret af: Angel Production A/S Instruktion: Mette Knudsen Produktionsår:

20 Org. titel: The Cutting Tradition En engelsk dokumentar film om pigeomskæring produceret af Nancy Durell McKenna. Er beregnet til undervisning. Filmen kan købes som DVD for 50 inklusive forsendelsesomkostninger. Henvendelse til Safe Hands for Mothers, Nancy Durell McKenna. Dansk titel: The cutting tradition Produceret af: FIGO & Safe Hands For Mothers Instruktion: John Howarth & Nancy Durell McKenna Produktionsår: 2009 Org. titel: My Child Dry Your Tears Produceret af Tostan film. Handler om Tostans arbejde I Somalia. Varer 28 minutter. 9. KILDER Kap. 1 Wadi og den irakiske Pana Women s Rights Organization Forebyggelse af omskæring af piger, p. 12, Sundhedsstyrelsen Kap. 3 Alsibiani SA, Rouzi AA. Sexual function in women with female genital mutilation, Fertil Steril. King Abdulaziz University,Jeddah Saudi Arabia 2010 Feb; 93(3): Epub 2008 Nov 25. Fisher Seymor: The Female Orgasm; Psychology, Physiology, Fantasy., New York Basic Books Catania L, Abdulcadir O, Puppo V, Verde JB, Abdulcadir J, Abdulcadir D. Pleasure and orgasm in women with Female Genital Mutilation/Cutting (FGM/C)., J Sex Med. Firenze, Italien 2007 Nov; 4(6): Berg RC, Denison E, Fretheim A: Psykiske, sosiale og seksuelle konsekvenser av kjønnslemlestelse: en systematisk oversikt over kvantitative studier. Undersøgelse fra Norwegian Knowledge Centre for Health Services,(Kunnskapssenteret) Kan findes på: [ (juli 2012) Kap. 6. Straffeloven Lov om ændring af Straffeloven og Udlændingeloven (kvindelig omskæring) 1 Børnekonventionen, vedtaget af FN Artikel 24, 3 Bekendtgørelse om lov om social service. Nr: Stk URL: og vilkaar/ansaettelse_og_afsked/ansat_-rettigheder_og_ pligter/underretningspligt?opendocument [aug. 2012] Kap. 7 Notat fra Karina Torp Møller, Ålborg Universitet, Institut for Kultur og Globale studier, 6. marts 2012, Pigeomskæring i en dansk kontekst. Foto på bagside: Fatuma Ali 38 39

21 Denne bog er et led i Foreningen mod Pigeomskæring s oplysningsarbejde. Foreningen mod Pigeomskæring arbejder for at forebygge udbredelsen af pigeomskæring ved at informere og oplyse om emnet i Danmark. Bogen er skrevet med det formål at gøre det nemt for interesserede at finde oplysninger om emnet. For yderligere information kan foreningen kontaktes på mail@pigeomskaering.dk mail@pigeomskaering.dk