Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester bachelor Sundhedsteknologi - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Målet med første semester er at gøre de nye studerende klar til selvstændigt og i samarbejde med medstuderende at studere sundhedsteknologi på universitetet. Det kræver viden om PBL og mulighed for at praktisere PBL som studieform og gennem feedback og refleksion at udvikle denne praksis i relation til sundhedsteknologi som fag. Ligeledes introduceres de studerende for grundlæggende matematik og programmering som danner grundlag for aktiviteter på de kommende semestre. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. I de første fem uger er der især fokus på at de nye studerende skal lære hinanden og studieformen at kende, mens der er i resterende uger på semesteret er fokus på at de studerende introduceres bredt til sundhedsteknologi som fag, og de krav et universitetsstudium på AAU stiller til den enkelte studerende. Målene indfris ved at der udbydes to projektmoduler og tre kursusmoduler på semesteret. Det første projektmodul afvikles indenfor de første fire uger og afsluttes med eksamen og efterfølgende RUSkursus, hvor de studerende evaluerer og reflekterer over studieform og uddannelsens indhold og profil. I det første projektmodul: Introduktion til sundhedsteknologisk projektarbejde samarbejder de studerende i administrativt sammensatte projektgrupper af 6-7 personer om at identificere sammenhænge mellem et sundheds-problem og en nyere sundhedsteknologi. Erfaringerne opnået i dette første, relativt korte projektmodul danner grundlag for at samme projektgruppe fortsætter samarbejdet om et nyt projekt, men på et højere niveau, fordi de studerende enkeltvis og som gruppe har opnået viden og færdigheder som gør det muligt for dem at sætte konkrete mål for læring og samarbejde i et nyt projektarbejde, hvor der er dobbelt så meget tid til at analysere sammenhænge mellem et sundhedsfagligt problem og en nyere sundhedsteknologi. Sideløbende deltager de studerende i tre kursusmoduler, som i forskellig grad relaterer til projektmodulerne. Kursusmodulet Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund støtter konkret op om arbejdet i projektmodulerne, idet de studerende undervises i grundlæggende teori om PBL og projektarbejde som studieform med fokus på læring. I kursusmodulet Matematik 1A introduceres de studerende til grundlæggende lineær algebra, mens de i kursusmodulet Imperativ programmering lærer at udvikle simple programmer til bl.a. måling og dataopsamling af biologiske signaler. De to sidstenævnte kursusmoduler understøtter udvikling af systematisk tænkning og arbejdsform, og danner desuden grundlag for undervisning på de efterfølgende semestre. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator: Pia Elberg, pbe@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Mette Dyhrman Sørensen,mdn@staff.aau.dk, Basisorganisationen. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

2 Modultitel, ECTS-angivelse Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde / Introduction to Projects in Biomedical Engineering 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Pia Elberg, pbe@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodul. Projektvejledningen foregår på dansk,og suppleres med vejledning på engelsk, hvis studerende ønsker det. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden har viden om arbejdsprocesserne i et problembaseret projektarbejde har viden om sundhedsteknologiens faglige profil Færdigheder kan analysere egen læreproces kan organisere et korterevarende gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder kan formidle resultatet af et problembaseret projektarbejde og projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser, skriftligt, grafisk og mundtligt Kompetencer kan definere vidensbehov og kan tilegne sig den viden, som er nødvendig for at kunne gennemføre et korterevarende sundheds-teknologiprojekt Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Uddannelsens første projektmodul gør det muligt for de studerende på kort tid at lære, hvad problembaseret projektarbejde som studieform betyder på baggrund af egne og medstuderendes erfaringer. Gennem organisering af fremlæggelses-seminar med deltagelse af flere projektgrupper sikres den enkelte studerende indsigt i, hvordan andre studerende organiserer og tilrettelægger en arbejdsdag, og hvilken læring de opnår som reference til egne erfaringer. Indholdet i projektmodulet har fokus på at de studerende bliver introduceret til problembaseret læring ved selv at skulle identificere sammenhæng mellem et sundhedsfagligt problem og et sundhedsteknologisk produkt og tage ejerskab for projektarbejdet og læreprocessen. Alle projektgrupper finder på baggrund af brainstorms, informationssøgninger og diskussioner frem til en sundhedsmæssig sundhedsfaglig problemstilling, hvor der Side 2 af 18

3 indenfor de seneste ca. 5 år er taget ny sundhedsteknologi i anvendelse til enten at diagnosticere, behandle, forebygge eller monitorere den valgte sundhedsmæssige problemstilling. Projektarbejdet består i individuelt at søge viden om, og i projektgruppen diskutere en sundhedsmæssig problemstilling og lave en analyse af en valgfri sundhedsteknologi. Det betyder, at det er det sundhedsfaglige problem, der er afgørende for, hvad der er vigtigt at undersøge i forhold til den konkrete teknologi. Den resulterende formidling af viden om problem og teknologi i en samlet projektrapport skal demonstrere, at der er arbejdet problem-baseret. Studiemiljøet understøttes gennem de studiestarts-aktiviteter som ældre studerende organiserer i de første fire uger, og som har til formål at de studerende lærer hinanden at kende som personer og AAU at kende som uddannelses-institution. Disse akiviteter følges op i forbindelse med RUS-kursus, hvor de nye studerende over tre dage får mulighed for at evaluere det første projektarbejde og diskutere uddannelses-relevante emner med ældre studerende og hinanden. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver enkelt studerende forventes at bruge ca. 150 arbejdstimer på at opnå læringsmålene i projektmodulet inkl. deltagelse i RUS-aktiviteter og eksamen. Aktiviteterne er skemalagt i de første seks uger af semesteret. Projektgrupperne koordinerer selv fordeling af arbejdsopgaver og udarbejdelsen af oplæg til vejledning inkl. forberedelse i form af research og læsning. Det forventes at projektgrupperne dagligt diskuterer status for projektarbejdet. Alle projektgrupper har et grupperum til rådighed på universitetet og alle studerende har adgang til universitetets netværk (herunder biblioteks-ressourcer), som kan bruges hele døgnet. De studerende forventes at bruge ca. 30 timer på individuel litteratursøgning og møde-forberedelse, ca. 50 timer på møder med medstuderende og vejleder om videndeling, projektstyring og samarbejde, ca 20 timer på skriftlig formidling, ca. 20 timer på forberedelse og deltagelse i fremlæggelsesseminar og ca. 30 timer på RUSaktiviteter. Semesterkoordinator afholder en introduktion til projektarbejdet som supplement til en skriftlige vejledninger, som er tilgængelig via Moodle. Projektvejlederne tilbyder tre vejledermøder af ca. en times varighed inden deadline for aflevering af projektrapport. Der tilbydes desuden vejledning inden deadline for aflevering af procesbeskrivelsen procesanalyse og fremlæggelsesseminar, så projektgruppen får mulighed for at diskutere projektmodulets læringsmål med vejleder inden de studerende eksamineres i projektmodulet. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Projektmodulet og tilhørende studieaktiviteter udbydes kun til de studerende på Sundhedsteknologi 1. sem. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Projektmodulet er placeret på uddannelsens første semester, og er tilrettelagt ift. at de studerende opfylder adgangskravene til uddannelsen. Modulaktiviteter De studerende skal selvstændigt undersøge, hvad der findes af nye sundheds-teknologier på markedet, og hvilke sundheds-mæssige problemstillinger teknologierne relaterer til. Hver projektgruppe forventes at diskutere sig frem til, hvilken problem-teknologi relation, de vil undersøge nærmere og begrunde deres valg. Teknologien analyseres med udgangspunkt i det sundhedsmæssige problem og med relation til andre teknologier og sundhedsmæssige problemstillinger. Disse aktiviteter understøtter primært opnåelse af sundhedsteknologisk faglig profil, videnstilegnelse, samarbejde og formidling. De studerende skal desuden kontinuerligt eksperimentere og reflektere over deres læreproces, herunder planlægning af arbejdet, samarbejde i gruppen og med vejleder. Disse aktiviteter understøtter studieordningens færdigheds-relaterede læringsmål. Projektvejledningen består i feedback til de studerende med fokus på valg af litteratur, strukturering og organisering af arbejdet, formidling og metoder til samarbejde. Feedback baseres på skriftlige og mundtlige oplæg fra Side 3 af 18

4 grupperne og sker såvel pr. mail som ved fysiske møder i de studerendes grupperum. Projektvejlederne rekvireres i Institut for Medicin og sundhedsteknologi. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 4 af 18

5 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Sundhedsteknologi projekt / Project in Biomedical Engineering 10 ECTS projektmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Pia Elberg, pbe@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodul. Projektvejledningen foregår på dansk,og suppleres med vejledning på engelsk hvis studerende ønsker det. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden har kendskab til måder, hvorpå en sundhedsteknologisk problemstilling og dens løsning kan betragtes og vurderes i en klinisk sammenhæng og i et omfang så relevante kontekstuelle perspektiver kan udpeges har viden om systemer i et ingeniørmæssigt perspektiv har viden om teori og metode i et omfang, så der kan redegøres for projektets teoretiske og metodiske grundlag har viden om sundhedsteknologi-uddannelsens faglige indhold og potentialer Færdigheder kan analysere konkret teknologi som system og delsystemer kan analysere egen læreproces kan organisere gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere kan formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en struktureret og forståelig måde, såvel skriftligt, grafisk som mundtligt Kompetencer kan anvende projektarbejde som studieform, herunder de gennemgåede metoder til organisering af gruppesamarbejdet og løsning af gruppekonflikt kan tage ansvar for egen læringsproces samt generalisere og perspektivere de erhvervede erfaringer Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Side 5 af 18

6 Uddannelsens andet projektmodul har fokus på, at de studerende på baggrund af en problemanalyse identificerer et sundhedsteknologisk relevant problem. På baggrund af problemformuleringen vælges projektarbejdets metode, som typisk vil bestå i en teknologi-analyse og evt. teknologivurdering baseret på litteraturstudier og empirisk informations-indsamling. Fokus i projektarbejdet er på videndeling, problem-orientering, formidling, projektstyring, samarbejde og læreprocesser. I forhold til refelekstion over læreprocesser stilles der krav om kontinuerlig udvikling ift. det udgangspunkt projektgruppen opnåede i projektmodulet Introduktion til sundhedsteknologisk projektarbejde. Gennem organisering af status-seminar med deltagelse af flere projektgrupper sikres den enkelte studerende indsigt i, hvordan andre studerende organiserer og tilrettelægger en arbejdsdag, og hvilken læring de opnår som reference til egne erfaringer. Studiemiljøet understøttes bl.a. gennem studiekreds-aktiviteter, der organiseres således at de studerende møder hinanden som hold og kommer til at tale og arbejde sammen med studerende fra andre projektgrupper. Studiekreds-aktiviteterne har også til formål at understøtte udviklingen af en sundhedsteknologisk identitet. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver enkelt studerende forventes at bruge ca. 300 arbejdstimer på at opnå læringsmålene i projektmodulet inkl. deltagelse i studiekreds og eksamen. Aktiviteterne er skemalagt fra oktober til eksamen i slutningen af januar. Projektgrupperne koordinerer selv fordeling af arbejdsopgaver og udarbejdelsen af oplæg til vejledning inkl. forberedelse i form af research og læsning. Det forventes at projektgrupperne dagligt diskuterer status for projektarbejdet. Alle projektgrupper har et grupperum til rådighed på universitetet og alle studerende har adgang til universitetets netværk (herunder biblioteks-ressourcer), som kan bruges hele døgnet. Alle projektgrupper opfordres til at indhente empiri i projektarbejderne, fx i form af besøg på sygehuse, dialog med virksomheder eller tilsvarende. De studerende kan ansøge om økonomisk tilskud til eventuelle rejseomkostninger i denne forbindelse efter aftale med projektvejleder. Samlet forventes de studerende overordnet at fordele de ca. 300 arbejdstimer som følger: ca. 60 timer på individuel litteratursøgning og møde-forberedelse, ca. 100 timer på deltagelse i møder med medstuderende og vejleder om videndeling, projektstyring og samarbejde, ca. 40 timer på empirisk informations-indsamling, ca 60 timer på skriftlig formidling incl. kommentering af andres oplæg, mødeoplæg, referater og projekt-relateret kommunikation og ca. 40 timer på forberedelse og deltagelse i eksamen. Semesterkoordinator afholder en introduktion til projektarbejdet som supplement til en skriftlig vejledning og arrangerer statusseminarer, hvor alle studerende deltager i to seminarer; dels som fremlægger og dels som opponent. Desuden arrangeres en studiekreds, som alle studerende forventes at deltage i og som forventes samlet at have et omfang af 10 timers konfrontations- og øvelsesarbejde. Projektvejlederne tilbyder ca. 10 vejledermøder af ca. en times varighed inden deadline for aflevering af projektrapport. Der tilbydes desuden vejledning inden deadline for aflevering af procesbeskrivelsen procesanalyse og inden projekteksamen, så projektgruppens får mulighed for at præsentere deres aktuelle forståelser i form af skriftlige og mundtlige oplæg samt mulighed for at stille spørgsmål. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Projektmodulet og tilhørende studieaktiviteter udbydes kun til de studerende på Sundhedsteknologi 1. sem. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Det forudsættes at den studerende har gennemført et 5 ECTS projektmodul på AAU svarende til Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde. Modulaktiviteter De studerende skal selvstændigt udarbejde en teknologi-analyse og opnå indsigt i, hvilke forsknings-resultater Side 6 af 18

7 ny sundhedsteknologi er baseret på, og hvilke udfordringer implementering af ny teknologi i sundhedssektoren medfører. Disse aktiviteter understøtter primært opnåelse af videnselementerne samt analytiske færdigheder. De studerende opfordres til at eksperimentere med forskellige metoder og værktøjer til analyse af samarbejde og læring. De studerende skal bl.a. udarbejde en Faglig Social Kontrakt, som fastlægger rammer for gruppens arbejde og samarbejde samt eksperimentere med bl.a. videndeling og planlægning, afvikling og opfølgning på forskellige typer af møder. Progressionen i læreprocessen dokumenteres og diskutres kontinuerligt gennem projektperioden. Disse aktiviteter understøtter studieordningens færdigheds- og kompetence-relaterede læringsmål. Projektvejledningen består i feedback til de studerende med fokus på problemstilling, projektarbejdets metode, udførelse af analyser, organisering af arbejdet, formidling og metoder til samarbejde. Feedback baseres på skriftlige og mundtlige oplæg fra grupperne og sker såvel pr. mail som ved fysiske møder i de studerendes grupperum. Til statusseminaret præsenterer de studerende deres arbejde for en anden projektgruppe og dennes vejleder for at sikre at de får erfaring med forskellige typer af feedback. Projektvejlederne rekvireres i Institut for Medicin og sundhedsteknologi. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 7 af 18

8 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Grundlæggende programmering (imperativ programmering) / Introduction to programming (imperative programming) 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ- Side 8 af 18

9 re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Jens Dalsgaard Nielsen, Institut for Elektroniske Systemer. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Sproget er normalt dansk, men kan afvikles på engelsk ved behov. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Computere er uanset fagområde et af de vigtigste værktøjer til problemløsning i dag. Den studerende skal derfor opnå et kendskab til datalogiske grundbegreber i så almen en form, at vedkommende bliver i stand til at løse problemer, ved hjælp af imperative programmeringssprog. I dette kursus opnår den studerende indblik i grundlæggende begreber som algoritmer, datastrukturer og computerarkitekturer. De studerende der gennemfører modulet opnår følgende: Viden Den studerende skal kunne forstå grundbegreberne indenfor følgende emneområder: Udviklingsmiljø og kompilering Imperative principper Datatyper og variable Kontrolstrukturer Funktioner og procedurer Datastrukturer herunder arrays Input/output Sammensatte datastrukturer Simple algoritmer (f.eks. sortering og søgning) Basal test af programmer Færdigheder Den studerende skal efter kurset være i stand til at til at skrive, afvikle og teste imperative programmer, hvori de ovennævnte grundbegreber indgår i løsningen og at anvende korrekt fagterminologi. Kompetencer Den studerende kan efter kurset både selvstændigt og i samarbejde med andre implementere et imperativt program som løsning på en defineret opgave. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formateret: Normal, Tilføj ikke mellemrum mellem afsnit med samme typografi Det er er kursusmodul med fokus på at kunne anvende programmering til løsning af tekniske opgaver. Opgaver og mini projekter i forløbet er rettet mod sundhedsteknologi (f.eks. reaktionstidsmåling, puls, kræfter,...) Programmering indgår på mange niveauer i stort set alle tekniske apparater. Kurset er rettet mod dels en generel læring om imperativ programmering og dels mod mere teknisk programmering, så den studerende er i stand til at håndtere og løse den type problemstillinger ved programmering og grænseflade håndtering. Side 9 af 18

10 Det faglige indhold er på generelt niveau beskrevet i et tidligere afsnit Mål. I kurset benyttes et embedded system (Arduino), der giver store muligheder mht interface til simple som avancerede sensorer og aktuatorer (LED, knapper, kraftmålere, pulsmålere mm). Det ønskes at den studerende erfarer, at programmering (pt benyttes sproget C) kun er et middel til at nå ønskede mål, dvs. at de ikke skal lære programmering for programmeringens skyld, men for at kunne forstå og konstruere udvikle tekniske apparater, eks. til klinisk brug. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Den enkelte studerende forventes at anvende ca 150 arbejdstimer på kursusmodulet over semesteret fordelt på læsning (ca 30 timer), deltagelse i undervisning og workshops (ca. 60 timer), samt lave mange øvelser (ca 30 timer). Afhængigt af forudsætninger inden uddannelsens start Alle studerende tilbydes adgang til e-lærings værktøjer til at understøtte selvstudier, som den enkelte studerende kan benytte afhængigt af egne forudsætninger. Det forventes at den studerende bruger ca 30 timer ifm. eksamen. Undervisningen organiseres som14-16 halve dage med forelæsning og øvelser. Undervejs afholdes der en eller to workshops kun for sundhedsteknologi-studerende. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Sundhedsteknologi samlæser med ingeniør-studerende fra elektronik og datateknik 1. semester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Der er ingen specifikke forudsætninger. Man skal kunne læse engelsk og kunne betjene en PC. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kurset samlæses med uddannelser på Tek-Nat, som har vurderet det tilstrækkeligt at henvise til Moodle for information om modulaktiviteter. Eksamen Formateret: Tabulatorstop: 5,88 cm, Venstre Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 10 af 18

11 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode Matematik 1A: Lineær algebra / Mathematics 1A: Linear Algebra 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Lisbeth Fajstrup (fajstrup@math.aau.dk), Institut for Matematiske fag. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul. Undervisning og eksamen på dansk. Hjælpelærere kan eventuelt være engelsktalende. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden har viden om definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer har kendskab til lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer har viden om computerværktøjet Matlab og dets anvendelse indenfor lineær algebra har kendskab til simple matrixoperationer har kendskab til invertibel matrix og invertibel lineær afbildning har kendskab til til vektorrummet Rn og underrum deraf har kendskab til lineær afhængighed og uafhængighed af vektorer, samt dimension og basis for underrum har kendskab til determinant for matricer har kendskab til egenværdier og egenvektorer for matricer og deres anvendelse har kendskab til projektioner og ortonormale baser har viden om første ordens differentialligninger, samt om systemer af lineære differentialligninger Færdigheder kan anvende teori og regneteknik for lineære ligningssystemer til at afgøre løsbarhed, og til at bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur kan repræsentere lineære ligningssystemer ved hjælp af matrixligninger, og omvendt kan bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix kan anvende elementære matricer i forbindelse med Gauss-elimination og inversion af matricer kan afgøre lineær afhængighed eller lineær uafhængighed af små systemer af vektorer kan bestemme dimension af og basis for underrum kan bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt kan løse simple matrixligninger kan beregne invers af små matricer kan bestemme dimension af og basis for nulrum og søjlerum kan beregne determinanter og kunne anvende resultatet af beregningen kan beregne egenværdier og egenvektorer for simple matricer Side 11 af 18

12 kan afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende fald gennemføre en diagonalisering, for simple matricer kan beregne den ortogonale projektion på et underrum af Rn kan løse separable og lineære første ordens differentialligninger, generelt, og med begyndelsesbetingelser Kompetencer skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor lineær algebra Fagindhold og begrundelse Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Lineær algebra er et fundamentalt værktøj eksempelvis i databehandling, i løsning af lineære ligningssystemer og differentialligningssystemer og ikke mindst i approksimation af ikke-lineære fænomener. Kurset giver en introduktion til dette store område. Emnerne er bl.a.: Introduktion til Matlab. Lineære ligningssystemer. Lineære transformationer. Matrixalgebra. Underrum og basis. Determinanter. Egenværdier og egenvektorer. Projektioner. Ortonormale baser. QR-faktorisering. Diagonalisering. Systemer af lineære differentialligninger. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kursusansvarlig organiserer: 18 fire-timers ordinære kursusgange med repetition, opgaveregning og forelæsning. 4 fire-timers miniprojekter i grupper. Selvstudier af den gennemgåede teori og anvendelse af ressourcerne på first.math.aau.dk. Herunder eksempelvis afspilning af pencasts. De studerende kan dermed forvente at disponere deres indsats i kursusmodulet med ca. 40 timer til forberedelse og opfølgning ift de enkelte kursusgange herunder selvstudier på first.math.aau.dk,, ca. 70 timer til deltagelse i kursusgange, ca 20 timer til forberedelse og deltagelse i fire miniprojekter, og ca. 20 timer til eksamensforberedelse. Formateret: Skrifttype: Fed, Ikke Kursiv Formateret: Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Skrifttype: Fed Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Sundhedsteknologi samlæser Matematik 1A med bl.a. 1. semester studerende på Landinspektør-uddannelsen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Gymnasialt A-niveau i matematik. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) De 4 miniprojekter indflettes mellem de 18 ordinære kursusgange. En ordinær kursusgang består sædvanligvis af repetition, forelæsning, to timers opgaveregning og til sidst igen forelæsning. Under opgaveregningen ydes der assistance fra underviser samt hjælpelærere. Under miniprojekterne ydes der ligeledes assistance fra hjælpelærere. Det er et krav for at kunne gå til eksamen, at man har deltaget aktivt i mindst tre ud af de fire miniprojekter (registrering i skema af hjælpelærere). Aktivitetskravet kan alternativt opfyldes ved individuel afle- Side 12 af 18

13 vering og efterfølgende godkendelse af individuelle opgavebesvarelser for samtlige de miniprojekter, man ikke har deltaget aktivt i. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 13 af 18

14 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund / Problem Based Learning in Science, Technology and Society 5 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, Sundhedsteknologi, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Diana Stentoft,stentoft@hst.aau.dk og Pia Elberg pbe@hst.aau.dk. Begge fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden kan redegøre for grundlæggende læringsteori kan redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde kan redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng kan redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv kan redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering Færdigheder kan analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres kan reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter kan analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats kan reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv kan udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå Kompetencer kan indgå i et teambaseret projektarbejde kan formidle et projektarbejde kan reflektere og udvikle egen læring bevidst kan indgå i og optimere kollaborative læreprocesser Side 14 af 18

15 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet har overordnet til formål at sikre studerende en introduktion til det teoretiske og metodiske grundlag for det problembaserede projektarbejde. Kurset medvirker dermed til at sikre dybde og soliditet i projektarbejdet på dette og kommende semestre. Den videnskabsteoretiske introduktion åbner for introduktionen af forskningsmetoder inden for de enkelte paradigmer, og skal sætte studerende i stand til kritisk at reflektere over forskellige metoders anvendelse og relevans for forskellige sundhedsteknologiske problemstillinger. Herunder introduceres de studerende til metoder til analyse, data og informationsindsamling, der muliggør reflekterede valg af metode i semesterets og kommende projekter. Studerende introduceres for teoretiske perspektiver på PBL og på individuelle og kollektive læreprocesser. Dette skal medvirke til aktiv refleksion over egne og gruppens læreprocesser som afsæt for opbygning af akademiske og faglige kompetencer på dette og kommende semestre. Der introduceres endvidere til teorier og metoder til samarbejde, kommunikation og organisering af projektarbejdet ligesom kurset har fokus på problembaserede projekters metode, eks. hvordan man opbygger problemanalyse og problemformulering og sikrer en sammenhængende arbejdsproces. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset er på 5 ECTS, og de studerende forventes at levere en arbejdsindsats svarende til 150 timer. De studerende forventes at forberede sig til og deltage i 156 forelæsninger med tilhørende opgaveløsning. Til hver forelæsning forventes den studerende at læse den angivne litteratur, som er en forudsætning for at kunne følge som forberedelse til forelæsning og opgaveløsningen. Herudover forventes de studerende at arbejde med opgaver og øvelser. Samlet forventes den studerende at anvende i gennemsnit 78 timer pr. forelæsning på forberedelse, deltagelse og opgaveløsningr, hvoraf nogle skal afleveres (i alt 110 timer). De studerende skal derudover udarbejde en individuel læringsportfolio gennem semestret, mhp at reflektere over den enkeltes engagement i arbejdet med egen læring og fag samt den enkeltes kendskab til kursets faglige indhold. Det forventes således at den studerende samlet bruger (mindst) timer på arbejdet med portfolio. Dertil kommer eksamensforberedelse og -deltagelse (ca 30 timer). Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. To trediedele af forelæsningerne i kurset samlæses med Idræt 1. semester. De øvrige kursusgange er specielt tilrettelagt for sundhedsteknologi. Der udarbejdes desuden opgaver specielt til Sundhedsteknologi som forberedelse til eksamen.og de øvrige kursusgange er specielt tilrettelagt for sundhedsteknologi. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i kursusmodulet kræver ingen specifikke forudsætninger, men samtidig deltagelse i projektmodulerne på semesteret forventes Formateret: Skrifttype: Ikke Kursiv Side 15 af 18

16 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Forelæsning: min. fremlæggelse/præsentation ved underviser Opgaveløsning: De studerende arbejder i grupper med opgaver stillet af underviser med mulighed for at stille spørgsmål til underviser/hjælpelærer. Portfolio: De studerende udarbejder individuel, skriftlig besvarelse af spørgsmål vedr. læring. Formateret: Skrifttype: Fed Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsning og opgaveløsning: Pia Elberg kan redegøre for forskellige Introduktion til PV og til problembaseret tilgange til problembaseret læring læring (PBL); herunder Aal- borg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng Tidsforbrug Forelæsning og opgaveløsning: Introduktion Metoder i problemorienteret projektarbejde Forelæsning og opgaveløsning: PBL og Læring Pia Elberg Diana Stentoft kan redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv kan redegøre for grundlæggende læringsteori kan reflektere og udvikle egen læring bevidst Forelæsning og opgaveløsning: Problemformulering Diana Stentoft kan udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå Forelæsning og opgaveløsning: Samarbejde og team Diana Stentoft kan redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde kan indgå i et teambaseret projektarbejde kan analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres kan reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter Formateret: Skrifttype: 9 pkt Forelæsning og opgaveløsning: Kommunikation og videnviden- Diana Stentoft kan analysere projektgruppens organisering af gruppe- Side 16 af 18

17 deling og refleksion Forelæsning og opgaveløsning: ProjektorganiseringProjektstyring Forelæsning og opgaveløsning: Formidling af PBL projekter Diana Stentoft Diana Stentoft samarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres kan reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter kan indgå i og optimere kollaborative læreprocesser kan redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde kan indgå i et teambaseret projektarbejde kan reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter kan formidle et projektarbejde kan redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng Formateret: Listeafsnit, Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 0,25 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Indrykning: 0,63 cm Formateret: Skrifttype: 9 pkt Formateret: Listeafsnit, Indrykning: Venstre: 0 cm, Hængende: 0,25 cm, Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0 cm + Indrykning: 0,63 cm Forelæsning og opgaveløsning: Procesanalyse, læringsportfolio og projektevaluering Diana Stentoft kan reflektere og udvikle egen læring bevidst kan analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats Forelæsning: Introduktion til videnskabsteoretiske paradigmer Patrik Telleus kan reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv Forelæsning og opgaveløsning: Metoder i problemorienteret projektarbejdetil teknologianalyse og -vurdering Pia Elberg kan redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv Forelæsning og opgaveløsning: Kvantitativ metode eksperimentelle studier John Hansen kan redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv kan redegøre for konkrete metoder til at udføre denne Side 17 af 18

18 analyse og vurdering Forelæsning og opgaveløsning: Kvantitativ metode præsentation af resultater John Hansen kan redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv kan redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering Forelæsning: Kvalitativ metode - Interviews Kathrine Liedtke Thorndahl kan redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv kan redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering Forelæsning og opgaveløsning: Kvalitativ metoder - Observationer Kathrine Liedtke Thorndahl kan redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv kan redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering Individuel opgave Læringsportfolio Forelæsning og opgaveløsning: Sundhedsteknologi i kontekst Forelæsning og opgaveløsning: Introduktion og forberedelse til statusseminar Diana Stentoft og Pia Elberg Pia Elberg Pia Elberg kan reflektere og udvikle egen læring bevidst kan analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats kan reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv kan formidle et projektarbejde kan indgå i og optimere kollaborative læreprocesser kan analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats Formateret: Skrifttype: 9 pkt *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 18 af 18

19 Kun ændringerne i Matematik kurset er markeret da de andre blev lavet inden sommerferien. Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor Sundhedsteknologi - efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Tema for semestret er Instrumentering til opsamling af fysiologiske signaler. Aktiviteterne i semestret understøtter den naturlige progression fra 1. og 2. semester hvor fokus var på henholdsvis analyse af en sundhedsteknologi og måling af et biologisk signal med en bioinstrumenteringssystem som fungerede som en black box. På 3. semester skal de studerende designe og implementere de forskellige blokke i black boxen. Dette betyder helt konkret, at de studerende skal bygge et analogt elektronisk system som skal kunne indsamle et eller flere biologiske signaler, behandle dem og føre dem videre til en computer. På 4. semester øges kompleksiteten ved at inkludere digital elektronik i bioinstrumenteringssystemet. El projektkatalog bliver indsamlet af semesterkoordinator og offentliggjort ca. 2 uger inden semesterstart. Projektforslagene indsendes af de undervisere som er på forhånd godkendte til at vejlede projektarbejdet på semestret. Projektforslagene er struktureret ved hjælp af en skabelon der indeholder titlen, baggrund, formål, indhold og nøgleord for projektet. Formålet med skabelonen er at præsentere projekterne på en ensartet møde og tydeliggøre ligheden på tværs af projekterne uanset den konkrete problemstilling. Problemstillingerne stammer typisk fra konkrete problematikker i de forskellige forskningsmiljøer. Grupperne vil almindeligvis bestå af 5-6 medlemmer og dannes ved semesterstart mht. S-SN politik for gruppedannelsen ( Grupperne vælger minimum 3 projektforslag i prioriteret rækkefølge. Semesterkoordinator tildeler projekterne herefter mht. opnåelse af den højeste prioritering for alle grupper. En oversigt over projektgrupperne, tildelte projektforslag, tilknyttet vejleder og grupperum formidles via Moodle. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Undervisning er skemalagt således, at den største belasting i forhold til kurserne udvikles i den første halve del af semestret. Dette skaber rammerne for at de studerende kan tilegne sig den teoretiske viden og færdigheder som skal anvendes i projektarbejdet. Helt konkret handler det om matematiske værktøjer, teoretisk viden og laboratorie erfaring om udvikling af analoge elektroniske systemer, og endeligt viden om anatomi og fysiologi som bliver en meget relevant del af projektets problem analysen. Projektets arbejde udvikles i løbet af hele semestret men fylder mest i den anden halve del af semestret. Da der udvikles laboratorie aktiviteter både i forbindelse med Elektroniske kredskøb kurset og Projektmodulet er det meget relevant at de studerende informerer sig om sikkert arbejdet i laboratoriet og forsikringsforholdene på AAU. Informationen bliver præsenteret ved semesterstart og de studerende bedes underskrive en erklæring inden de går i gang med laboratoriearbejdet.