IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust
|
|
- Flemming Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IPM bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Denne svampesygdom optræder i visse år på nåle af nordmannsgran juletræer. Skaden kan gøre træerne usælgelige. Bekæmpelse sker ved at fjerne gederams, men der er potentiale for afgrænset forebyggelse af smitte baseret på lokal risikovurdering. Ædelgran-gederamsrust (Pucciniastrum epilobii) er en klassisk rustsvamp, som værtskifter mellem visse Abies arter og gederams samt dueurt. De kraftigste angreb af svampen ses typisk efter stormfald og kvasafbrænding, idet de urteagtige værter begunstiges af en stor frigørelse af kvælstof. Beskrivelse af sygdommen Symptomer på angreb af ædelgran-gederamsrust er gule eller røde, vredne nåle spredt på årsskud, samt svampens hvide, rørformede frugtlegemer på undersiden. Skaden kan forveksles med CSNN (Current Season Needle Necrosis) også kaldet røde nåle på nordmannsgran, så diagnosen stilles bedst via rustsvampens frugtlegemer. Visne nåle på nordmannsgran (Abies nordmanniana) som følge af angreb af ædelgran-gederamsrust. Infektion er sket under udspring, og skaden bliver typisk åbenlyst synlig i løbet af juni måned. På undersiden af de angrebne nåle ses skålruststadiets hvide rør (æcidier). De gule sporer ses tydeligt overalt på nåle og skudakser. Æcidiesporerne kan ikke smitte ædelgran men kun gederams. Foto tv. Paul Christensen, PC- Consult; foto th. Jørgen Koch, KVL. De normale værter for rustsvampen er almindelig ædelgran (Abies alba) og gederams (Chamaenerion angustifolium), typisk i kulturer af ædelgran. Arter af dueurt (Epilobium sp.) kan ifølge tyske erfaringer også være værter, men i Danmark er gederams den væsentligste kilde til smitte. Ædelgran-gederamsrust kan også angribe nordmannsgran (A. nordmanniana) og bornmüllergran (A. bornmuelleriana), mens nobilis (A. procera) synes mindre modtagelig. Af de øvrige nordamerikanske ædelgranarter angives balsamædelgran 1
2 (A. balsamea) og klippeædelgran (A. lasiocarpa) som modtagelige, men også purpurædelgran (A. amabilis) og kæmpegran (A. grandis) nævnes som værter. Omfattende nåletab i salgsklare juletræer af nordmannsgran og bornmüllergran kan medføre alvorlige økonomiske tab, da træerne kan være uanvendelige som juletræer i angrebsåret og de følgende to år. Gederams med begyndende angreb af Pucciniastrum epilobii. På undersiden af blade ses de gule sporelejer, se indsat foto. Fotos Iben M. Thomsen, indsat foto Jørgen Koch, KVL. Biologi, livscyklus og skadelige stadier Værtskiftende rustsvampe har en kompliceret livscyklus med 5 forskellige sporetyper og to værtskifter (figur 1). Ædelgrangederamsrust starter sin livscyklus i maj med at inficere nålene på de nyudsprungne skud hos ædelgran eller nordmannsgran. Bemærk at kun nåle på de nye årsskud angribes. Smitten kommer fra gamle, visne gederamsblade i nærheden. Sporekast udløses af regn (se nedenfor). Ædelgran-gederamsrust er en såkaldt biotrof, hvilket betyder, at den kun kan være aktiv på levende værter. Om vinteren ligger den i dvale, indtil den kaster sporer om foråret ved ædelgrans udspring, se figur 1. De gamle visne gederamsblade er derfor smittekilder. Foto Iben M. Thomsen. Basidiesporene, som smitter nålene, kan ikke flyve ret langt. Derfor udgør gederams i spor og mellem træerne i kulturen den største smittefare. Større bestande af gederams helt op til 500 meter fra kulturen kan dog også give anledning til angreb. 1-2 uger efter infektionen danner svampen sin første sporetype (spermatier), som ikke kan smitte. Spermatierne ses som en glinsende dråbe på nålenes underside. De dannes i en sukkerholdig væske, som med sin duft tiltrækker insekter. Herved bliver sporerne spredt, hvilket sikrer befrugtningen af svampen. 2
3 værtskifte til ædelgran basidiesporer på visne blade infektion af nåle spermatier på nåle maj maj skålrustsporer på nåle juni juli værtskifte til gederams/dueurt august infektion af blade sommersporer på blade (opformering på gederams) infektion af blade vintersporer (overvintring) vinter efterår begyndende vintersporedannelse på blade Figur 1. Livscyklus for en værtskiftende rustsvamp som ædelgran-gederamsrust. De fem sporetyper er: spermatier, skålrustsporer i æcidier, sommersporer i uredier og telier med vintersporer, som spirer med basidiesporer. De to skråstreger angiver tidspunktet for værtskifte. Herefter kan svampen udvikle sin næste sporetype, som er det karakteristiske skålruststadium. Det ses som to iøjnefaldende rækker af hvide, rørformede, millimeterlange sporehuse (æcidier) på nålenes underside. Fra midten af juni frigøres store mængder orangegule sporer fra de hvide æcidier. Disse sporer kan ikke smitte ædelgran, men kun gederamsblade. Svampen har hermed afsluttet sin aktivitet på ædelgran eller nordmannsgran. De misfarvede, skæve nåle med svampens hvide sporehuse falder af i sensommeren. Angrebne, misfarvede nåle kort efter fremkomst af æcidier i juni måned. Senere på sommeren bliver nålene røde og falder af. Foto Iben M. Thomsen Kort tid efter infektionen af gederams dannes de karakteristiske gule sporelejer (uredier) på bladene, se ovenfor. De såkaldte sommersporer vil geninficere gederams, hvilket betyder, at svampen opformeres i stort omfang hele sommeren. I sensommeren (august-september) starter dannelsen af vintersporerne, idet uredierne omdannes til den sidste type sporelejer kaldet telier. Disse ses om efteråret som rødbrune puder på de visne blade af gederams. Dette stadie udgør svampens overvintring. Næste forår, i maj, ses et fint lysegråt lag oven på telierne, som har dannet massevis af små kølleformede strukturer, kaldet basidier. Basidiesporerne spredes med vinden fra de visne gederamsblade på jorden til de nyudsprungne skud af ædelgran og smitter nålene. Hermed er rustsvampens livcyklus gennemført. 3
4 Vurderingsmetoder Via forsøg og sammenligning af vejrdata med indberetninger om angreb er det slået fast, at ædelgrangederamsrust normalt har et enkelt massivt sporekast i maj måned (figur 2 og 3). Sporespredning udløses af den første kraftige nedbørsepisode, dvs. med mere end 10 mm regn (figur 3). Kun træer, som er udsprungne, angribes (figur 4), og det mest følsomme stadier er lige i begyndelsen af skudstrækning. Da nordmannsgran springer senere ud end alm. ædelgran, undslipper den angreb, hvis første halvdel af maj er nedbørsrig. Sent udspringende provenienser har større chance for at undgå både forårsnattefrost og angreb af ædelgran-gederamsrust. Hvis de første uger af maj er tørre, stiger risikoen for smitte i nordmannsgran juletræer. Det er muligt at forudsige smittefaren efter nedenstående koncept (Tabel 1). Tabel 1 Afklaring af risiko for angreb af ædelgran-gederamsrust i nordmannsgran. Svaret på, om forudsigelsen var rigtig, kommer i juli, når de hvide rør ses på angrebne nåle. Gederams på kulturarealet eller tæt ved? NEJ Ingen angreb JA Jo senere i maj regnen kommer, des større risiko for, at nordmannsgran er i det modtagelige stadie. Over 10 mm regn inden 15. maj? Det er nemmest at svare på dette om sommeren (året før), men de visne stilke af gederams kan ses hele vinteren. JA Ingen angreb NEJ Ved første kraftige regn efter 15. maj : Er nordmannsgran sprunget ud? NEJ Ingen angreb JA ANGREB Gederams mellem ædelgranarter er en kilde til smitte med ædelgran-gederamsrust. Jo tættere på træerne des større risiko for angreb. En anden forudsætning for angreb er, at træerne er sprunget ud, når regnen udløser sporekast. I det viste tilfælde til højre vil kun det helt udsprungne træ få omfattende angreb, og en forebyggende fungicidbehandling kunne begrænses til dette og lignende træer. Fotos Iben M. Thomsen. 4
5 12 Sporekast 10 pose maj 2. maj 3. maj 4. maj 5. maj 6. maj 7. maj 8. maj 9. maj 10. maj 11. maj 12. maj 13. maj 14. maj 15. maj 16. maj 17. maj 18. maj 19. maj 20. maj 21. maj 22. maj 23. maj 24. maj 25. maj 26. maj 27. maj 28. maj 29. maj 30. maj 31. maj mm regn inden kl 8.00 pose pose pose pose Figur 2. Forsøg fra 2006 med ombinding af poser på grene for at afklare smittetidspunkt. Den første kraftige nedbør i maj måned faldt d , idet nedbørstal hos DMI viser regn i de foregående 24 timer opgjort kl. 8 morgen. Smitten fandt derfor sted d. 19. maj. Kun kviste, som var udsprungne d. 15. maj, fik angreb, medmindre der var sat pose om grenen senest d. 15. maj, hvilket var tilfældet for den sunde gren på foto. Grenen og det meste af træet var i fuldt udspring ved påsætning af pose midt i maj dvs. knopskæl var kastet, skuddet penselagtigt og nålene let spredte. Hele træet blev stærkt angrebet og var totalt gulfarvet midt i juni undtagen de skud, der som vist var beskyttet af poser før 15. maj. 07-jun 04-jun 01-jun Sandsynlig dato for sporekast 29-maj 26-maj 23-maj 20-maj 17-maj 14-maj 11-maj 08-maj 05-maj 02-maj 29-apr 26-apr Kraftige angreb Ingen angreb Få eller lokale angreb 5
6 Figur 3. Tidspunktet for, hvornår ædelgran-gederamsrust kaster sine sporer, er baseret på den første kraftige nedbør efter 1. maj. I forår, som er meget lune (1990) eller tørre (1992), kan den afgørende regn også være faldet i slutningen af april. I de fleste af årene med udbredt angreb i nordmannsgran ligger datoen for første kraftige nedbør i sidste halvdel af maj, mens regn inden 15. maj er typisk for angrebsfri år. For enkelte år (fx 1987 og 2003) er angivet flere mulige datoer. I de tre år markeret med en cirkel er tidspunktet for sporekast bekræftet eksperimentelt. 1,4 1,2 1,0 Figur 4. Sammenhæng mellem nordmannsgrans udspringsgrad (UG) og angrebsgrad i forsøg med kunstigt smitte af skud. Jo mere udsprungne knopperne var, des kraftigere bliver smitten, opgjort som antal nåle med æcidier. UG 1 0,8 er inaktive knopper, UG 3 er brudte knopper, hvor knopskæl er 0,6 kastet, UG 5 er skud, som er mere end 5 cm lange og med fuldt 0,4 udfoldede nåle. Foto viser skud i det mest modtagelige stadium 0,2 mht. angreb af ædelgrangederamsrust, nemlig hvor 0,0 knopskæl er kastet, skuddet er 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 penselagtigt og nålene let spredte. Gennemsnitlig udspringsgrad Dette svarer til udspringsgrad 3,5 i figur. Hvis hovedparten af skuddene i en nordmannsgrankultur med gederams ser sådan ud, første gang det regner kraftigt i maj, er der en høj risiko for skader. Desværre er det også stadiet, hvor skuddene er mest følsomme overfor en fungicidsprøjtning. Gennemsnitlig angrebsgrad 0,8 3,0 Gennemsnitlig angrebsgrad 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Gennemsnitlig udspringsgrad 0, amb Plustræafkom 0,0 Angreb Udspring Figur 5. Udvikling i gennemsnitlig udspringsgrad og angrebsgrad hos nordmannsgran i forsøg med kunstigt smitte af skud, opdelt på plustræafkom og Ambro lauri proveniens (amb). Den tilsyneladende rangorden i angrebsgrad er en effekt af udspringstidspunkt, idet der ikke er signifikant forskel på de enkelte afkom, når udspringsgrad inddrages. Plustræ afkom 271 og 256 var klart de tidligst udspringende. 6
7 Forebyggelse og bekæmpelse Bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust handler udelukkende om forebyggelse. Den nemmeste og aktuelle løsning er at gå efter gederams på kulturarealet, da man ofte vil bekæmpe den alligevel, for at undgå slidskader m.m. i kulturen. Man skal bekæmpe gederams sommeren inden det forår, man vil undgå angreb i nordmannsgranerne. Bekæmpelse kan være enten kemisk, mekanisk eller en kombination heraf. Gederams kan bekæmpes ved sprøjtning i efteråret efter kulturtræernes afmodning (primo til medio september) med 2-3 l/ha Roundup. På dette tidspunkt vil gederamsen dog ofte være begyndt at visne naturligt, og svampen er så gået i vinterhi. Den bedste virkning opnås ved afskærmet sprøjtning i sidste halvdel af august, hvis man da tør af hensyn til granerne. Det mest effektive er formentlig slåning midt på sommeren efterfulgt af en Roundup-sprøjtning på genvæksten i sidste halvdel af september. Principielt kan en nedharvning af de visne gederamsblade om foråret inden nordmannsgrans udspring også modvirke angreb, men praktiske erfaringer savnes. Desuden kan der være risiko for skader på træernes grene og rødder. En anden teoretisk mulighed er at fremme omsætning af de visne blade ved brug af gylle som gødskning om foråret inden udspring. Vanding af kulturen i maj måned vil i teorien kunne udløse sporekast fra gederamsblade på arealet, hvis det ikke allerede har regnet. Der skal dog tilføres vand svarende til mindst 10 mm nedbør, hvilket svarer til liter vand / ha. Vanding kan derfor heller ikke betragtes som en metode til at undgå smitterisiko i praksis. Behovsbestemt forebyggelse Ulempen ved at fokusere bekæmpelsen på gederams er, at man er nødt til at gøre det hvert år på arealer med næsten salgsklare juletræer. Hvis man i stedet kunne forebygge via en præventiv fungicidbehandling af nåle, ville man kunne afgrænse bekæmpelsen til de få år og arealer, hvor der var en reel risiko. Det ville også løse problemer med større gederamsbestande på naboarealer, hvor bekæmpelse ikke er mulig. Fordi rustsvampens sporekast kan forudsiges med stor nøjagtighed, er det optimale behandlingstidspunkt for fungicider med kontaktvirkning dagen efter den første kraftige nedbør i maj. Et systemisk fungicid kan formentlig bruges fra et par dage før til et par dage efter sporekast. Der er ikke godkendte svampemidler i Danmark til forebyggelse af ædelgran-gederamsrust i juletræsproduktionen. Fungicider, som bruges i landbruget og planteskoleerhvervet, vil formentlig virke på svampen, men der er risiko for svidningsskader på de unge sarte nåle. Der mangler desuden en statistisk sikker dokumentation for effekten af fungicider. Det er vigtigt at bemærke, at når symptomer (æcidier) ses på nålene, er infektion og skadesudvikling slut på nordmannsgran. Forebyggelse af angrebet med fungicider er derfor ikke længere muligt for denne årgang nåle. Sprøjtning af nordmannsgran med svampemidler, når skålrusten er fuldt udviklet, er fuldstændigt nyttesløst. Det vil både være spild af penge og en unødvendig belastning af miljøet, og i Danmark desuden ulovligt uden for planteskoler. 7
8 Eksempler på skader ved behandling med Bumper EC. Nogle få træer fik voldsomme nålesvidninger på årsskuddenes nåle ved alle doseringer. Fotos Paul Christensen, PC-Consult. Journalføring Som ved al bekæmpelse, bør man overveje behovet for og effekten af bekæmpelse. Tjek bestanden af gederams i løbet af sommeren. Er den overhovedet befængt med rust? Sammenlign med ubehandlede arealer med yngre juletræer fik de betydende angreb? Hvor stor en andel af træerne springer tidligt ud, og er de særligt angrebne? Gå ud i kulturen lige efter det første større regnvejr i maj og afmærk et antal udsprungne og ikke udsprungne træer parvist forskellige steder på arealet. Tjek træerne for angreb af ædelgran-gederamsrust igen seks-otte uger senere. En systematisk notering af dato for den nedbørsepisode, som udløser sporekast, sammen med udspringsgrad af træerne, vil med tiden afsløre, hvor stort behovet for bekæmpelse i virkeligheden er. Hvis man har bekæmpet gederams, men alligevel ser angreb, kan der være flere muligheder. Den ene er at sporerne er fløjet ind fra et naboareal med gederams, men i så fald skal der ses en tydelig gradient i angrebsgrad, som hurtigt aftager med afstand til smittekilden. Den anden mulighed er at dueurt i kulturen optræder som smittekilde. I så fald skal man også bekæmpe dueurt, efter man har tjekket, om der er gule sporepuder på undersiden af bladene. Endelig findes der en anden rustsvamp (Melampsora abieticapraearum), som værtskifter mellem seljepil (Salix caprea) og Abies arter. Symptomerne ligner angreb af ædelgran-gederamsrust, men ædelgran-seljepilrust giver gule nåle, som bliver siddende indtil oktober eller senere, og det hvide rør om æcidiet er ganske kort. Angreb af denne rustsvamp er kun sjældent observeret i Danmark. 8
9 Litteratur Drachmann, M.; Thomsen, I.M. 2005: Ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran. Er varsling af angreb muligt? Nåledrys 52: Talgø, V.; Gjærum, H.B. 2015: Pucciniastrum epilobii. I: Talgø, V.; Fløistad, I.S. (red.): Skader i juletrefelt biotiske og abiotiske årsaker. Bioforsk Fokus 10(5): Thomsen, I.M. 2007: Ædelgran-gederamsrust. Biologi og værtsplanter. Videnblad Videntjenesten for Pyntegrønt. Skov & Landskab. Thomsen, I.M. 2007: Ædelgran-gederamsrust. Forudsigelse af angreb. Videnblad Videntjenesten for Pyntegrønt. Skov & Landskab. Thomsen, I.M.; Christensen, P. 2007: Afprøvning af svampemidler til forebyggelse af ædelgrangederamsrust på nordmannsgran PAF projekt slutrapport. Skov & Landskab. 26 pp. Thomsen, I.M.; Christensen, P. 2007: Forebyggelse af ædelgran-gederamsrust. Videnblad Videntjenesten for Pyntegrønt. Skov & Landskab. Thomsen, I.M.; Christensen, P. 2007: På vej mod bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust. Nåledrys 59: Thomsen, I.M.; Talgø, V.; Fløistad, I.S. 2010: Ædelgran-seljepilrust. Videnblad Videntjenesten for Pyntegrønt. Skov & Landskab. Dette faktablad er udgivet med støtte fra Miljøstyrelsens IPM program. 9
Afprøvning af svampemidler til forebyggelse af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran
Afprøvning af svampemidler til forebyggelse af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran Iben Margrete Thomsen Skov & Landskab (KU) Paul Christensen PC-Consult PAF Projekt nr. 25-31 27 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereIPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft
IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereNeonectria biologi, frø og planteskoleplanter
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran
Læs mereSvampesygdomme på Abies
Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereIPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr
Læs mereBrancheindsats mod Neonectria
Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran - projektideer
Røde nåle i nordmannsgran - projektideer Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN Lars Bo Pedersen, Danske Juletræer Disposition Skaden Hvad ser vi? Hvad
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereEr der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering
Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, IGN I samarbejde med
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er
Læs mereIPM bekæmpelse af gra snuder
IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, hpr@ign.ku.dk Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran II. Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran
Slutrapport for PAF projekt 2005-0014 Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran II og Slutrapport for PAF projekt 2004-007 Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran W. W. Olsen, Brenntag Nordic P. Christensen,
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen
Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%
Læs mereSkadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig
Læs mereRøde nåle i nordmannsgran betydning af klima, næringsstoffer, genetik og lokalitet Slutrapport 2006
Røde nåle i nordmannsgran betydning af klima, næringsstoffer, genetik og lokalitet Slutrapport 2006 Iben Margrete Thomsen Skov & Landskab PAF projekt -007 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Klimaanalyse...
Læs mereMarkvandring og maskindemonstration
Markvandring og maskindemonstration Brunshøj v/ Søren Flou Skovdyrkerne Nord-Østjylland HD2412 skovudstyr Compact Tree Skærbæk Jutek Program Velkomst Præsentation af Brunshøj v/ Søren Flou Markvandring
Læs mereUdover Birthe og Jørn er der fast tre medarbejdere. Øvrig arbejdskraft indlejes efter behov.
Markvandring hos Birthe og Jørn Gregersen Onsdag 07. juni 2017 Historie Rolles Mølles historie kan spores tilbage til ca. 1550, hvor vandmøllen menes grundlagt af Kong Christian d. III. Dengang hørte møllen
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereNeonectria værn. Projektets formål
Neonectria værn Angreb af Neonectria er blevet et stadig stigende problem indenfor branchen. Alle landsdele blev i 2013 ramt af svampeangrebene, om end i forskelligt omfang. Situationen er alvorlig, fordi
Læs mereIPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereTorben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014
Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs mereRisikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer
Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i 2018 - Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer Formål Metodeudvikling til risikovurdering af fremkomst af bare skuldre i
Læs mereSvampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller,
Svampesygdomme i rajgræs mm Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Kronrust/alias bladrust er udbredt Registreringsnet- SEGES - ca. 30-50 marker ugentligt Kronrust/alias bladrust
Læs mereBekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET. De første resultater fra forsøg med svampemidler
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran AARHUS UNIVERSITET De første resultater fra forsøg med svampemidler Baggrund for forsøgene Ingen godkendte midler mod Neonectria ædelgrankræft Neonectria
Læs mereKøbenhavns Universitet
university of copenhagen Københavns Universitet Neonectria en ubehagelig svampeslægt for skovbruget Thomsen, Iben Margrete; Nielsen, Ulrik Braüner; Pettersson, Martin ; Nielsen, Knud Nor; Ravn, Hans Peter;
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereNoter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund
Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?
Læs mereCylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)
Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk
Læs mereNyt om skadevoldere på bytræer
Nyt om skadevoldere på bytræer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Asketoptørre Hestekastanjebakteriekræft Udflåd på platan Skader på buksbom IMT, IGN, KU
Læs mereNihal Tissera & Merete Halkjær Olesen
Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereIPM bekæmpelse af rodfordærver
IPM bekæmpelse af rodfordærver Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Af alle skadelige svampe i nåleskoven forårsager rodfordærver de største
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereNekrose og hulhed under nordmannsgranknopper fastlæggelse af skadetidspunkt Afrapportering af pilotprojekt
Nekrose og hulhed under nordmannsgranknopper fastlæggelse af skadetidspunkt Afrapportering af pilotprojekt I.M. Thomsen Skov & Landskab 2001 Indholdsfortegnelse Baggrund...1 Materiale og metoder...2 Resultater...4
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereBekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran
Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran Temadag om Neonectria og certificering 19. Januar 2015 Klaus Paaske & Magnus Gammelgaard Aarhus Universitet Flakkebjerg Disposition Baggrund Forsøg
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereJuletræer og pyntegrønt
Juletræer og pyntegrønt Gødskning af nordmansgran (Abies nordmanniana) Karolina Erikers og Steen Aarup, Yara Danmark Gødning A/S. Målet med juletræsdyrkning er at producere juletræer med flot grøn farve
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Læs mereKim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015
Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Kim Bøhne startede i 1982, som skovarbejder i lokalområdet hvor interessen for juletræer hurtig blev vakt. Her så han hurtigt, at juletræer kunne
Læs mereDET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER
DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til
Læs mereAmabilis har sit naturlige udbredelsesområde
Emnegruppe Træarter Bladnr. 3.4-20 Dato December 2005 Pyntegrønt Videnblade Abies amabilis Det naturlige udbredelsesområde Abies amabilis med det danske navn purpurædelgran er en nordvestamerikansk art,
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereEvaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner
NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereNye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling
Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereBejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereLars Vittrup-Pedersen
Lars Vittrup-Pedersen Markvandring tirsdag den 2. juni 2015 Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen har dyrket nordmannsgran til juletræer for egen regning siden 78. I dag udgør arealet med nordmannsgran
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereIPM bekæmpelse af typograf
IPM bekæmpelse af typograf Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Barkbillen typograf er frygtet i nåleskoven efter stormfald. Korrekt håndtering
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0
NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereForskning i pyntegrønt? direktør Niels Elers Koch Skov & Landskab Københavns Universitet
Forskning i pyntegrønt? Af direktør Niels Elers Koch Skov & Landskab Københavns Universitet Oversigt Pyntegrønt på Skov & Landskab (S&L) Hvad er der kommet ud af PAF - eksempler Den seneste finanslov Nye
Læs mereBesigtigelse af buksbom på Grøndalslund kirkegård
Charlotte Grøndalslund Kirkegård Schweizerdalsvej 50 Rødovre Skov & Landskab Københavns Universitet Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C Tel. 3533 1500 SL@life.ku.dk www.sl.life.ku.dk Dato 23. april 2012
Læs mereLæg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.
Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereCurzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Læs mereBAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING
BAGGRUNDSMATERIALE TIL RISIKOVURDERING FOR AFRIKANSK SVINEPEST OG MULIGHEDER FOR RISIKOHÅNDTERING NOTAT NR. 1832 Branchen vurderer, at der vil være behov for at importere 1-1,5 mio. tons korn og majs i
Læs mereKan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg?
Kan kritisk rodlængde test forudsige markfremspiring i bøg? Kirsten Thomsen (kth@sns.dk) og Henrik Knudsen (hgk@sns.dk), Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk.
Læs mereTema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ
Tema: Hvordan produceres det slanke kvalitets juletræ Program: Tidsplan: Velkomst til årets markvandring Kl. 17.00-17.10 Præsentation af Skovdal Kl. 17.10-17.20 Rundtur på ejendommen Kl. 17.20-18.30 Punkt
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereGødsknings påvirkning af nordmannsgrans modtagelighed overfor skadedyr. Arne Kirkeby-Thomsen, Claus Jerram Christensen og Pernille Thorbek
Gødsknings påvirkning af nordmannsgrans modtagelighed overfor skadedyr Af Arne Kirkeby-Thomsen, Claus Jerram Christensen og Pernille Thorbek Forord Projektet er blevet gennemført med økonomisk støtte fra
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereSalat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.
Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange
Læs mereKan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa
Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Munk, KU-LIFE Sygdomscyklus, Knoldbægersvamp (Sclerotinia
Læs mere