Handlingsplan. for. fiskeplejen 2002

Transkript

1 Handlingsplan for fiskeplejen 2002

2 Indledning og perspektiver Fiskeplejen har til formål (i henhold til 61 i fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999), at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Indsatsen omfatter udsætning af fiskeyngel og sættefisk samt forskningsprojekter, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Midlerne anvendes endvidere til administration og information om Fiskeplejen og om lystfisker- og fritidsfiskertegnsordningen. Midlerne kan desuden anvendes til kontrol med overholdelse af reglerne for lystfisker- og fritidsfiskertegn. Af Den nationale delstrategi for dansk fiskeriforskning (januar 1999) fremgår det, at der i Handlingsplanen for Fiskeplejen skal skabes øget mulighed for, at midler fra Fiskeplejen kan anvendes til forskningsopgaver, som kan danne grundlag for en bæredygtig udsætningspolitik. Behovet for fiskepleje ændrer sig løbende i takt med samfundets ændringer i natursyn. Begreber som bærekapacitet (dvs. hvor mange fisk kan der være på en given lokalitet), autencitet (hvilke fiskearter er oprindeligt hjemmehørende i det pågældende område) og forsigtighedsprincippet (dvs. at udsætninger suspenderes pga. usikkerhed omkring de miljømæssige effekter) er vigtige værktøjer for at undgå at fiskeudsætninger medfører varige skader på naturen og de vilde fiskebestande. De ansvarlige for fiskeplejen har siden starten i 1987 i stigende grad været opmærksom på disse ændringer i natursyn. Der er gennem forskningsaktiviteter løbende sikret det vidensgrundlag, der er nødvendigt for en mere afbalanceret fiskeplejeaktivitet. Fiskeplejens indgang til forsigtighedsprincippet er således i fuld overensstemmelse med Wilhjelmudvalgets forslag til udarbejdelse af en national handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse som opfølgning på Biodiversitetskonventionen. Forskning og overvågning er afgørende for arbejdet med at bevare og beskytte naturen. Rådgivning omkring fiskeplejen sker i Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje det såkaldte 7-udvalg. Udvalget er bredt sammensat af brugere, dvs. lystfiskere, fritidsfiskere, bierhvervsfiskere og erhvervsfiskere. Desuden er Amtsrådsforeningen, Danmarks Naturfredningsforening og Landboorganisationerne repræsenteret samt de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri og natur- og miljøforhold, dvs. Miljø- og Energiministeriet 2

3 v/skov- og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet. Udvalget rådgiver om anvendelse af fiskeplejemidlerne. Desuden drøftes hvorledes hensynet til sunde fiskebestande varetages bredt i de aktiviteter, der gennemføres i henhold til fiskeriloven. Herudover er der ønsker til relevante miljøforanstaltninger mv. Der er en bred erkendelse af, at fiskeplejens formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene ikke kan opnås alene ved udsætninger af fisk, hvorfor den fremtidige fiskepleje i højere grad må baseres på andre aktiviteter end udsætninger. Det fremgår således af Handlingsplanen for Fiskepleje 2002, at der, efter drøftelser og forslag fra organisationerne i 7-udvalget, iværksættes flere nye aktiviteter inden for fiskeplejen. Inden for ferskvandsområdet kan nævnes nye projekter vedrørende effektvurdering af habitatsforbedringer, effektvurdering af mundingsudsætninger, undersøgelser af postsmoltens (ørred) adfærd og dødelighed, undersøgelser af Varde Å-laksens gydeadfærd, effektvurdering af udsætning af geddeyngel mm. Inden for den marine fiskepleje kan nævnes nye projekter vedrørende habitatrestaurering og evaluering af en Limfjordsmodel med hensyn til en nærmere belysning af de bestandsmæssige problemer i fjorden. Organisationerne i 7-udvalget har samtidig peget på, at andre projekter kan have stor interesse for fiskeplejen, men vurderes f.eks. at ligge yderligt i forhold til fiskeplejens formål, hvorfor det er nødvendigt, at sådanne projekter finansieres via andre ansvarsområder eller medfinansieres af andre end fiskeplejen. Allerede i dag foregår der mange fiskeplejerelaterede aktiviteter uden for fiskeplejen til gavn for og som sammen med fiskeplejens aktiviteter er medvirkende til at opfylde fiskeplejens mål, f.eks. vandkvalitetsforbedringer, habitatforbedringer, fjernelse af vandløbsspærringer ved opstemninger, faunapassager mm. 7-udvalget skal fortsat være opmærksom herpå. Desuden skal udvalget stedse være opmærksom på, hvad der sker i samfundet af nye tiltag og aktiviteter, som har betydning for fiskebestandene. 7-udvalget vil via sin brede sammensætning fremover i højere grad være med til at formulere forventningerne til andre aktiviteter i samfundet, som berører fiskebestandene, ligesom samfundet i øvrigt har forventninger til fiskeplejen. Handlingsplanen for Fiskeplejen 2002 beskriver, hvilke midler der afsættes til bestandsophjælpning, monitering, rådgivning, forskning og administration. Det økonomiske grundlag og baggrund Fiskeplejeordningen er selvfinansieret via indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegnene. I medfør af tidligere beslutning reduceres budgettet med kr. årligt med baggrund i det arbejde, som Fiskeridirektoratet udfører for fiskeplejen. I Handlingsplanen benævnes denne aktivitet budgetreduktion. I 2002 forventes indtægterne fra lystfisker- og fritidsfiskertegn at beløbe sig til ca. 30,1 mill. kr. Hertil kommer overførte midler fra 2001 på ca. 1,2 mill. kr. Det maksimale økonomiske grundlag for aktiviteterne i 2002 bliver således i alt ca. 31,3 mill. kr. Tabellen nedenfor viser udviklingen fra i det økonomiske grundlag. Det skal 3

4 bemærkes, at tallene er baseret på budgettal. Indtægt i mio. kr.: Forskel Lystfiskertegn 21,4 21,7 0,3 Fritidsfiskertegn 9,1 8,4-0,7 Overførte midler 1,9 1,2-0,7 Finanslovsmidler i alt : 32,4 31,3-1,1 Tallene er baseret på oplysninger fra bilag 2. Det fremgår, at aktiviteterne er reduceret med godt 0,7 mio. kr. i forhold til Der er budgetteret med et mindre fald i den samlede indtægt i 2002, ligesom det endnu er usikkert hvor store de samlede indtægter bliver i Da der samtidig må forudses et fald i de overførte midler, er der knap 1 mio. kr. mindre til rådighed i forhold til I 2000 blev der for første gang konstateret faldende indtægter i forhold til tidligere år. Denne udvikling forudses at fortsætte i De faldende indtægter er udmøntet i et generelt lavere aktivitetsniveau, primært inden for forskningen. Den økonomiske indsats inden for bestandsophjælpning er således fastholdt som i Set i lyset af de faldende indtægter i Fiskeplejen, må der derfor forudses et generelt lavere aktivitetsniveau i 2002 og I 2004 stiger prisen på lystfiskertegnet. Samtidig nedsættes pensionsalderen, hvilket i denne sammenhæng betyder, at personer mellem 65 og 67 ikke skal betale lystfiskertegn. Alt i alt forventes en mindre forøgelse af indtægten på dette tidspunkt. Handlingsplanen for Fiskeplejen har traditionelt været 1-årig. For at kunne disponere mere langsigtet er der i henhold til ønskerne fra 7-udvalget udarbejdet en 3-årig aktivitetsramme, både hvad angår bestandsophjælpning, forskning og rådgivning. Den samlede aktivitetsramme fremgår af bilag 11. Aktiviteterne og prioriteterne har været drøftet i 7-udvalget, men på grund af faldende indtægter har det ikke været muligt at iværksætte alle aktiviteter i På grund af usikkerheden i indtægtsforventningerne og på grund af sandsynligheden for nye ønsker og erfaringer må visse årlige revisioner forudses. Aktiviteter i 2002 Nye forskningsprojekter Med baggrund i forslag fra 7-udvalgets repræsentanter er der i løbet af 2001 formuleret en række nye projekter inden for forskning og rådgivning, der iværksættes i perioden I nærværende handlingsplan er kun medtaget projektbeskrivelser af de projekter, der iværksættes i Vandløbsrestaurering Ligesom i 2001 er der under Fiskeplejen afsat 2 mio. kr. til vandløbsrestaurering i Vandløbsrestaureringen har til formål at etablere eller forbedre vandrefiskenes passagemuligheder og gydeforhold i mindre vandssystemer, således at den naturlige reproduktion forbedres. 4

5 Med baggrund i drøftelse i det rådgivende 7-udvalg vil der desuden fortsat være åbenhed overfor, at midler afsat til bestandsophjælpning i enkelte vandløbssystemer i løbet af året vil kunne konverteres til vandløbsrestaurering. Fiskeplejekonsulent-ordningen Fiskeplejekonsulent-ordningen, der har til formål at yde rådgivning inden for hele det rekreative fiskeri s område, videreføres i sin nuværende form. Afrapportering af forskningsprogrammet Fiskenes rolle i økosystemet Som opfølgning på Den nationale delstrategi for dansk fiskeriforskning har der over en 3-årig periode ( ) været afsat 15 mill. kr. af fiskeplejemidlerne til forskningsprogrammet Fiskenes rolle i økosystemet". Derfor blev der i starten af 1999 iværksat 8 projekter under dette program. I september 2000 modtog Direktoratet for FødevareErhverv statusrapporter fra projektlederne, hvoraf det fremgår, at projekterne forløber planmæssigt både i faglig og økonomisk henseende. I oktober 2000 afholdtes et statusseminar over programmets foreløbige resultater for medlemmerne af 7-udvalget. På baggrund af programkomitéens faglige evaluering af projekternes fremdrift indstilledes projekterne til videreførsel i 2001 i henhold til de planlagte projektbeskrivelser og budgetter. Alle projekterne i forskningspakken er afsluttet ved udgangen af 2001, og der skal udarbejdes slutrapport for projekterne inden d. 1. april Slutrapporterne vil blive fremlagt for programkomitéen til vurdering på et møde i foråret Herefter vil 7-udvalgets medlemmer få forelagt resultaterne af projekterne. Ferskvandsområdet Den hidtidige Fiskeplejeindsats på ferskvandsområdet er gennemgået og videreføres i sin nuværende form, hvor bl.a. alle udsætningsplaner opfyldes fuldt ud, hvad angår yngel, ½-års og 1-års fisk. Når Danmarks Fiskeriundersøgelsers endelige resultater vedrørende udsætning af vildfisk kontra damfisk foreligger, vil diskussionen omkring udsætning af store fisk eventuelt kunne genoptages. Mundingsudsætninger af ørred fortsættes. Kystudsætninger er fra 2001 ophørt. Den tilsvarende økonomiske ramme vil blive anvendt på mundingsudsætninger, hvor utilsigtet strejfning og opblanding med vilde ørredbestande bedre kan minimeres. Anvendelsen af domesticerede ørred (dambrugsfisk) skal udfases omkring 2005, hvorefter alt udsætningsmateriale skal baseres på afkom af vildfisk. Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbudget for ferskvandsområdet i 2001 og Aktivitet Forskel Bestandsophjælpning Projekter Laks i alt:

6 Bestandsophjælpning Projekter Søer i alt: Vandløbsrestaurering: Samlet indsats: Tallene er baseret på oplysninger fra bilag 3. Aktivitetsbudgettet viser en stigning på 0,3 mio. kr. i forhold til Dette dækker over mindre forskydninger på forskningssiden mellem projekterne laksefisk og søer, idet førstnævnte er forøget, og sidstnævnte tilsvarende reduceret. Bestandsophjælpning Laksefisk Udsætningsaktiviteterne for ørred fortsættes i 2002 i deres nuværende form. Priserne på udsætningsmaterialet (ørred) er forøget lidt i forhold til Udsætninger ifølge udsætningsplanerne (yngel, ½-års, 1-års, og munding) opfyldes. Ligeledes fortsættes kystudsætningerne omkring Sjælland, Fyn og i Århus-bugten med uændret økonomisk omfang. Af hensyn til de vilde ørredbestande afløses disse udsætninger af mundingsudsætninger. Anbefalingerne vedrørende udsætninger af laksefisk opfyldes fortsat som foreskrevet i den reviderede Laksehandlingsplan (FFI 1999 (1998)). Søer (incl. ål og gedder i saltvand) Bestandsophjælpningen i søerne fortsætter i det nuværende økonomiske omfang. De største ressourcer anvendes på udsætning af gedder, ørred, krebs og sandart, nævnt efter økonomisk prioritet. Produktionen af geddeyngel er fortsat stabil, og over 75% af disse udsætninger foretages på Sjælland. Der foretages fortsat bestandsophjælpning i søer ned til 3 ha. Udsætning af gedder i saltvand (Sydsjælland) fortsættes i det hidtidige omfang (ca kr). Åleudsætningerne i søer og vandløb fortsætter i nuværende omfang, dvs. at der fortsat foretages både fuldt finansierede åleudsætninger i søer og vandløb, og der ydes krone - krone tilskud til udsætninger i søer, hvor der primært er erhvervsinteresser (ca kr.). Vandløbsrestaurering Som tidligere nævnt afsættes der ca. 2 mill. kr. til vandløbsrestaurering i 2002 med det formål at forbedre eller etablere fiskenes passagemuligheder og gydeforhold, fortrinsvis i mindre vandløb over hele landet. Undersøgelser og forskningsaktiviteter Laksefisk Igangværende projekter: Revision af udsætningsplaner for vandløbene fortsættes med den hidtidige ressource. Dvs. at den enkelte plan revideres med 6-7 års intervaller. 6

7 Afrapporteringen af de hidtidige mærkningsforsøg fortsættes. Undersøgelsen omkring nedtrækkende smolt af henholdsvis vildfiske- og dambrugsoprindelse i Karup Å fortsættes. Nye projekter: Der udarbejdes oversigt over udsætningsforsøg med ørred. Effekten af habitatsforbedringer evalueres. Effekten af mundingsudsætningerne i Kolding Å vurderes. Der iværksættes undersøgelser af postsmoltens (ørred) adfærd og dødelighed. Biologien hos Grønlænder-ørred undersøges nærmere. Karakteristika ved havørredopgangen i Hadsten Lilleå vurderes nærmere i samarbejde med lokale sportsfiskere. Der foretages radiotelemetriske undersøgelser af Varde å-laksens gydeadfærd, med henblik på fastlæggelse af gydeområder. Detailleret aktivitetsbudget for disse aktiviteter fremgår af bilag 7. Søer Igangværende projekter: Fiskeundersøgelserne i retablerede søer fortsættes (Oldenor) i stærkt reduceret omfang og der sker fortsat løbende afrapportering af hidtidige projekter. Undersøgelser af fiskebestandene i brakvandede søer fortsættes. Denne søtype udgør op mod en trediedel af Danmarks samlede søareal, men viden om fiskebestandene her er begrænset. Nye projekter: Der iværksættes effektvurdering af geddeudsætningerne i brakvand. Udviklingen i fiskebestanden i restaurerede søer undersøges. Der foretages effektvurderinger af udsætningen af geddeyngel. Der iværksættes undersøgelser med henblik på at følge geddebestandens udvikling i nyetablerede vandløbsnære søer. 7

8 Detailleret aktivitetsbudget for disse aktiviteter fremgår af bilag 9. Ål Igangværende projekter: Moniteringen af glasålindvandringen fortsættes, ligesom undersøgelserne af ålens vækst og overlevelse på lokaliteter i forskellige vandløb og søer fortsætter. Moniteringen af Anguillicolaens udbredelse fortsættes. Detailleret aktivitetsbudget for disse aktiviteter fremgår af bilag 8. Marin Fiskepleje Udviklingen for den Marine Fiskepleje koncentreres fortsat om de områder, hvor der allerede i dag er igangsat projekter. Det drejer sig om det sydlige Kattegat og Limfjorden; i begge tilfælde med fladfiskearter som målarter. Projekterne udvides til også at omfatte de miljøaspekter, som normalt indgår i en lokalitetsvurdering. Der lægges vægt på aspekter som bærekapacitet og miljøfaktorer, der kan være medvirkende til at forhindre gydning, overlevelse i larvestadiet eller i de tidlige yngelstadier. Nedenstående tabel viser det samlede aktivitetsbudget for den marine fiskepleje i 2001 og Aktivitet Forskel Bestandsophjælpning Projekter Ål, helt og laks i alt: Køb af fisk Projekter Marine arter i alt: Samlet indsats Tallene er baseret på oplysninger fra bilag 4. Aktivitetsbudgettet viser en nedgang på knap 1 mio. kr. i forhold til Dette medfører dels en mindre reduktion i indkøbet af fisk til forsøg, og dels en reduceret aktivitet på forskningssiden. Til trods for den økonomiske nedgang iværksættes der imidlertid nye initiativer på DFU i 2002 i forhold til de emner, der berører den marine fiskepleje. Dette gælder de fiskerimæssige problemer i Limfjorden og mulighederne for marin habitatrestaurering. Forskningsaktiviteterne falder således ikke på det marine område. Udsætningsaktiviteter Ål & helt Der foretages åleudsætninger ved kysten og i vandløbene for i alt ca. 2,0 mill. kr. 8

9 Heltudsætningerne fortsætter i det nuværende omfang i Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, samt Randers Fjord. Egentlige marine arter Der foretages ingen deciderede bestandsophjælpende udsætninger. De hidtidige forsøgsudsætninger af fladfisk (pighvar og skrubbe) fortsættes og der afsættes et fast maksimalt beløb til indkøb af skrubbeyngel, der kan indkøbes ved Nordvestjysk Fritidsfiskerforening. Undersøgelser og forskningsaktiviteter I 2002 vil det nuværende forskningsprojekt fortsætte og omfatte bl.a. monitering af pighvarreudsætninger i det sydlige Kattegat og af skrubbeudsætninger i Limfjorden. Igangværende projekter: Rådgivning om Marin Fiskepleje. Effektvurdering af udsætning af skrubber i Limfjorden og pighvar i det sydlige kattegat. Undersøgelser af fladfiskenes krav til habitat i opvækstperioden. Effekt af åleudsætninger i saltvand. Af hensyn til evalueringen af kystudsætningerne er der også i 2002 afsat ressourcer til at undersøge dette område, idet det kan konstateres, at de officielle ålefangster er stadigt faldende til trods for en betydelig udsætningsaktivitet. Nye projekter: Der afsættes midler til etablering af en Limfjordsmodel med hensyn til en nærmere belysning af de bestandsmæssige problemer i fjorden. Mulighederne for egentlig habitatrestaurering belyses nærmere i et område ved Vejle Fjord. Basisdrift af Fiskeplejen Det fremskrevne budget for basisdrift af fiskeplejen fremgår af tabellen nedenfor: Aktivitet Forskel Rådgivning Ferskvand Rådgivning Marin DFU i alt: Adm. registre og udsalg mv. Porto, gebyrer og fremlæg. Øvrige Fiskeridirektoratet i alt:

10 Transportudgifter Direktoratet for FødevareErhverv i alt: Samlet basisdrift Tallene er baseret på oplysninger fra bilag 5 og 6. Basisdriften vedrører bl.a. Fiskeridirektoratets betalinger for varer og ydelser i forbindelse med administration og opkrævning af lyst- og fritidsfiskertegn. Aktiviteten er udliciteret og omfatter bl.a. registrering og genudsendelse af girokort til såvel lystfiskertegn som fritidsfiskertegn. Endvidere er det muligt at indbetale via PBS og få tilsendt et plastikkort som dokumentation for betaling. Trykning af girokort, genudsendelse, edb-administration, fremlæggelse på posthusene, PBS-indbetaling, udstedelse af plastikkort, samt diverse PR-tiltag (annoncering m.v.) forventes at koste 3,2 mill. kr. Det kan oplyses, at det administrative edb-system har været i udbud i 2001, med henblik på at en ny kontrakt kan træde i kraft den 1. januar Der er i 2002 afsat kr. til dækning af rejseomkostninger for programkommiteen i forbindelse med den afsluttende evaluering af forskningsprogrammet Fiskenes rolle i økosystemet. Derudover er rådgivning inden for både ferskvand og saltvand, samt den samlede administrative ressource i forbindelse med DFU's administration af udsætninger mv. henlagt under dette område. Stigning i det fremskrevne budget vedrører således alene administrationen af Fiskeplejen, samt DFU s administration og rådgivning. Konklusion På baggrund af de foregående afsnit kan det fastslås, at budgetrammerne i Fiskeplejen er begrænsede i forhold til tidligere år. Således er der i forhold til 2000 knap 6 mill. kr. mindre til rådighed til aktiviteterne i Fiskeplejen, nemlig 31,3 mill. kr. Dette skyldes især at overførslen af mindre forbrug fra tidligere år til 2002 forventes at være lavere end tidligere, og at der i både 2000 og 2001 må konstateres en direkte nedgang i indbetalingerne på både lystfisker- og fritidfiskertegnet. Aktiviteterne inden for bestandsophjælpning er imidlertid fastholdt, mens der er sket en mindre reduktion i forskningsaktiviteterne. Da det hidtidige forskningsprogram Fiskenes rolle i økosystemet er udløbet, er der, efter nærmere drøftelser i udvalget iværksat en række nye forsknings og rådgivningsaktiviteter. Der er i 2002 ligesom de foregående år afsat midler under Fiskeplejen til vandløbsrestaurering, hvor kommuner og amter kan ansøge tilskud til etablering eller forbedring af fiskenes paasagemuligheder og gydeforhold. 10

11 Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i bilag Bestandsophjælpning & Rådgivning Afd.: FFI Projekt nr.: 5001 Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi Målsætning: Ydelse af fiskeribiologisk rådgivning inden for områderne Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi Milepæle 2002: Løbende rådgivning i fiskeplejerelaterede problemstillinger, herunder bla. udarbejdelse af handlingsplan for Fiskeplejen samt årlige statusrapporter. Resumé af projektet: Området omfatter rådgivning inden for fiskeplejen, dvs. bla. - Rådgivning af fiskeriets organisationer - Rådgivning af fiskeriforeninger og private fiskeriejere. Endvidere omfatter området også faglig bistand til såvel Fødevareministeriets Departement Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet, samt udarbejdelse af handlingsplaner og statusrapporter i forbindelse med Fiskeplejen. Projektperiode: 2002 Projektleder: Gorm Rasmussen Projektdeltagere: Gorm Rasmussen, Christian Dieperink, Peter Geertz-Hansen, Søren Berg, Michael I. Pedersen & Stig Pedersen Projektet tilføres endvidere ressourcer fra FFIs ordinære virksomhed, svarende til knap 1 årsværk (AC). Ressourceforbrug: Timer: AC: TL: Se endvidere bilag 6 11

12 Afd.: HØK Projekt nr.: 3009 Målsætning: Rådgivning vedrørende marin fiskepleje. Administration af tilbagemelding af mærker fra de forskellige forskningsprojekter der er afsluttet, men hvor der stadig indkommer mærker. Milepæle 2002: Statusrapport i december Resumé af projektet: Fiskeplejen startede i 1987, oprindelig med årlige bevillinger, men siden 1993 finansieret af det obligatoriske fisketegn for alle sportsfiskere mellem 18 og 67 år. Fiskeplejemidlerne anvendes først og fremmest til bestandsophjælpning, herunder udsætning af fisk og monitering af disses udsætning, samt til undersøgelser af andre muligheder for bestandsophjælpning. Årlige programmer og handlingsplaner udarbejdes af DFU på baggrund af rådgivningen fra 7-udvalget, der er et udvalg nedsat til at rådgive ministeriet omkring anvendelse af midlerne. Fiskeriets organisationer deltager i dette udvalg. Hovedbestandelen af fiskeplejen foregår i søer og vandløb, og dette arbejde administreres fra Afdeling for Ferskvandsfiskeri (FFI) i Silkeborg. I de kystnære områder opdeles arbejdet mellem FFI og Afdeling for Havøkologi og Akvakultur (HØK). Herfra administreres genfangsterne fra de kystnære- og havområder, inklusiv tilbagemelding af mærker fra de forskellige forskningsprojekter der er afsluttet, men hvor der stadig indkommer mærker. Der rådgives vedrørende marin fiskepleje, herunder deltagelse i udvalgsmøder, der afholdes årligt, samt deltagelse i andre fiskeplejerelaterede møder. I 1997 blev der etableret en Programkomité for Fiskeplejen med deltagelse af 2 biologer fra HØK. Denne komité blev etableret for at styrke forskningen inden for området. Projektperiode: Løbende Projektleder: Josianne G. Støttrup Projektdeltagere: Hanne Nicolajsen, Claus Pedersen Ressourceforbrug (overordnede tal): Drift: kr Timer: 400 AC, 480 TL Se endvidere bilag 6 12

13 Afd.: FFI Projekt nr.: 5021 Projekttitel: Fiskeplejekonsulent Målsætning: Arbejdsopgaver for fiskeplejekonsulenten Fiskeplejekonsulenten rådgiver inden for de områder, der bidrager til en optimal fiskepleje. Denne rådgivning skal på længere sigt sikre, at en større del af vore fiskebestande stammer fra naturlig reproduktion. Rådgivningen tager ofte udgangspunkt i lokale forhold, således at indsatsen bliver målrettet. Arbejdet i lokalområderne har hidtil medført et frugtbart samarbejde mellem organisationer og myndigheder. I større sammenhæng er et sådant samarbejde blevet etableret på Sjælland i et vandløbsråd. I bestræbelserne på at skabe naturlige fiskebestande kan man fokusere på 3 indsatsområder: forbedre levebetingelser for fisk, genetablere bestande ved udsætning af fisk eller foretage regulering i fiskeriet. I Danmark arbejder man med alle tre parametre. Især er der skabt interesse for at forbedre vandmiljøet. I den forbindelse er der behov for at styrke rådgivningen til kommunerne, et samarbejde som hidtil har resulteret i adskillige projekter, som har bidraget til en forbedret fiskepleje. Sideløbende med de miljøforbedrende tiltag bliver der udsat fisk i vore vandløb, søer og kystnære områder. En succesfuld udsætning kræver imidlertid, at fiskene har en høj kvalitet. Den nyeste viden har således påvist, at de udsatte fisk bør være af vild herkomst samt at avlsarbejdet skal følge genetiske retningslinier. På kurser formidles den nyeste viden omkring optimal opdræt og udsætningsstrategi. Forsøge at belyse særlige fiskerimæssige problemer i lokalområderne med henblik på at imødekomme en stigende interesse for det rekreative fiskeri. Herunder en vurdering af, hvorledes man kan optimere bestandene ved ændret vedligeholdelse eller restaurering i vandsystemet. I det omfang det er nødvendigt, kan der blive udarbejdet lokale udsætningsstrategier, såfremt det kan optimere fiskeplejen. I forbindelse med optimering af fiskeplejen er det vigtigt at udsætningsforeninger, lystfiskere, fritidsfiskere og myndigheder løbende får information omkring de nyeste forskningsresultater. Denne information vil blive formidlet via populære tidsskrifter, informationsaftner, kurser og personlig kontakt. Det skal bemærkes, at fiskeplejekonsulenten er til rådighed både for lystfiskere og fritidsfiskere. Milepæle 2002: Udarbejdelse af en vejledning (håndbog) omkring opdræt og fiskeudsætning. Projektperiode: Løbende Projektleder: Finn Sivebæk Jensen Projektdeltagere: Ressourceforbrug: Se endvidere bilag 7 I alt: kr. Timer: 1300 (AC) 13

14 Afd.: FFI Projekt nr.: Projekttitel: Bestandsophjælpning - laksefisk Målsætning: Som konsekvens af tidligere tiders regulering og udretning af vandløb, samt anden antropogen aktivitet, er de oprindelige muligheder for naturlig gydning stærkt reducerede. Bekæmpelse af forurening og miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse fra amter og kommuner gør det dog muligt gennem udsætning af opdrættede laksefisk i forskellige aldersgrupper/størrelser at sikre en delvis naturlig produktion i vandløbene. En meget stor del af de opvoksende fisk udvandrer til saltvand og indgår her i fiskeriet. DFU udarbejder udsætningsplaner for laks og ørred (se Projekt 5011) efter hvilke de lokale fiskeriforeninger sørger for indkøb og udsætning af fiskene. Milepæle 2002: Opfyldelse af udsætningsplanerne. Resumé af projektet: Alle eksisterende udsætningsplaner for ørred opfyldes, for så vidt angår størrelsesgrupperne yngel, ½-års og 1-års. Priserne på udsætningsmaterialet justeres en smule for ørreds vedkommende. Størrelseskravene er som følger: Yngel: mindst forfodret i 3 uger, men max 4 cm lange. ½-års: 5 8 cm 1-års: Smolt: 9 12 cm cm, idet der som grundlag for prisfastsættelsen tages udgangspunkt i fisk på ca 15 cm, svarende til ca 37 g. Det forudsættes at disse fisk er fuldt smoltificeret. Mundingsudsætningerne fortsættes med samme økonomiske omfang som i Udsætning direkte i saltvand er ophørt idet disse udsætninger af hensyn til de naturlige ørredbestande er trukket ind i vandløbsmundinger. Foreninger der ønsker finansiering af store ørred i stedet for mundingsudsætninger har mulighed for dette, efter ansøgning. Udsætningen af laks i ferskvand fortsættes i henhold til anbefalingerne i den reviderede Lakse-handlingsplan (FFI 1999). Mundingsudsætning af laks i Gudenåen fortsættes. Udsætningen af laks oppe i Gudenåen kan atter blive aktuel, såfremt der sker væsentlige ændringer af passagemulighederne i forbindelse med Tange Sø. I stadig flere vandløb søges udsætningerne baseret på afkom af lokale stammer, og fiskeplejen yder tilskud til disse aktiviteter. De foreninger, der udsætter ørred (yngel, ½-års og 1-års) baseret på lokale vildfisk, modtager således vildfisketilskud. I 2002 udbetales fortsat også vildfisketilskud for smolt produceret på disse vilkår i foreningernes egne opdrætsanlæg. Tilskuddet er fastsat til max. 5% af den gennemsnitlige kg-pris for smolt købt på kommercielle dambrug. Kravene til smoltstørrelse er reduceret fra tidligere 50g til 38g, hvilket er i bedre overensstemmelse med naturlige vildsmolt. Foreningsproducerede smolt der er under det generelle størrelseskrav på 38 g, er garanteret en mindstepris svarende til 1-års ørred. 14

15 I Kongeåen anvendes midlerne afsat til mundingsudsætning til vandløbsrestaurering, i henhold til Handlingsplan for Kongeåen. Der ydes fortsat kilometergodtgørelse i forbindelse med udsætningsarbejdet, efter de retningslinier der blev vedtaget i 1999, det vil sige efter statens høje takst. Det er besluttet at den økonomiske ressource til udsætning af laksefisk fremover skal fastlægges for 3-årige perioder. Der vil dog stadig kunne ske reguleringer i det enkelte vandløb i forbindelse med revisionen af udsætningsplanerne. DFU s andel i projektet er udsendelse af udsætningsskemaer (vandsystemer, fiskeart, størrelse og antal) samt efter modtagelse af faktura fra opdrætter at sørge for betaling til opdrætter. Projektperiode: Løbende Projektleder: Peter Geertz-Hansen Ressourceforbrug: Aktiviteterne omfatter følgende, idet de enkelte deludsætninger af regnskabstekniske årsager har separat projektnr: Størrelse Antal Udgift i kr. Fiskeplejen 5071 Yngel ½-års års I alt Mundings stk Kyst stk I alt Ørred i alt Laks års i vestjyske vandløb stk Smolt i Gudenåen stk Laks i alt Ørred tilskud egen avl Samlede laksefiskudsætninger Timer: AC: 320 HK: 40 Se endvidere bilag 7 15

16 Afd.: FFI Projekt nr.: 5062 Projekttitel: Bestandsophjælpning af helt Målsætning: At forbedre de rekreative og erhvervsmæssige fiskerimuligheder gennem udsætning af opdrættede sættehelt. Milepæle 2002: Opfyldelse af udsætningsplanerne. Resumé af projektet: For at forbedre fiskeriet udsættes der helt i de vestjyske fjordområder og Limfjorden. Der arbejdes fortrinsvis med områdernes egne stammer, og udsætningerne sker under hensyntagen til artens naturlige forekomst, dvs. autencitet. Der anvendes små sættehelt til en pris på ca 1 kr/stk. Projektperiode: Løbende Projektleder: Peter Geertz-Hansen Projektdeltagere: Fritids- og erhversfiskerorganisationer i Jylland Ressourceforbrug: Helt - Fritidsfiskere Se endvidere bilag kr. 16

17 Afd.: FFI Projekt nr.: 5101 Projekttitel: Bestandsophjælpning ål Målsætning: At forbedre de rekreative og erhvervsmæssige fiskerimuligheder gennem udsætning af opdrættede sætteål. Milepæle 2002: Opfyldelse af udsætningsplanerne. Resumé af projektet: Der indhentes tilbud på levering af sætteål, tegnes kontrakter og indkøbes sætteål. Ålene fordeles til udsætning i ferske og kystnære vande, efter en årligt udarbejdet fordelingsplan, baseret på antallet af licencer i nærområdet. Der udarbejdes udsætningsplaner for udsætning af sætteål i vandløb, udsætningsanvisninger for udsætning i søer og kystnære områder. Udsætningernes forløb følges idet selve de praktiske udsætninger foretages af lokale fiskeriforeninger. Ålene skal være fri for svømmeblæreorm (Anguillicola crassus) og IPN-virus. Der anvendes sætteål på 2-5g og prisen har i 2001 været knap 1,5 kr/stk Projektperiode: Løbende Projektleder: Stig Pedersen Projektdeltagere: Fritids- og erhversfiskerorganisationer over hele landet Ressourceforbrug: Ål, vandløb og kystnære områder Timer: AC: 200 se endvidere bilag kr. 17

18 Afd.: FFI Projektnr: Projekttitel: Bestandsophjælpning i søer Målsætning: Bestandsophjælpning i søer som led i fiskeplejen, herunder de udsætninger af geddeyngel med sørestaurering for øje, som sker i samarbejde med lokale foreninger og amterne. Resumé af indhold: Siden fiskeplejens start i 1987 er der udført fiskepleje i søer i Danmark. Følgende regelsæt er gældende i dag: 1. Udsætninger med et rekreativt sigte betales 100 % af fiskeplejemidlerne. Alle søer kan komme i betragtning, forudsat at fiskeriet er tilgængeligt for offentligheden, typisk gennem udlejning af fiskeretten til en lystfiskeriforening eller evt. salg af dagkort. Udsætninger med erhvervsmæssigt sigte kan opnå tilskud efter krone-til-krone princippet. Normalt kan kun søer med en størrelse over 10 ha kan komme i betragtning. Under visse forudsætninger kan dog søer over 3 ha komme i betragtning.udsætning af krebs er undtaget for areal-reglen. 2. Der kan ikke opnåes tilskud til put-and-take lignende udsætninger. 3. Tilskud gives altid med udgangspunkt i brugernes (ejere eller lejere) egne ønsker. 4. Udsætninger skal være biologisk, samt miljø- og rentabilitetsmæssigt forsvarlige. 5. Der lægges afgørende vægt på autensitet (kun udsætning af naturligt hjemmehørende arter i den enkelte sø). Sideløbende med de ansøgningsbaserede udsætninger gennemføres et udsætningsprogram med udsætning af geddeyngel i søer landet over. Der udvælges søer hvor en bedring i miljøtilstanden kan forventes, og hvor en forbedret bestand af rovfisk kan komme det rekreative fiskeri til gode. Der er i lighed med tidligere år afsat kr til bestandsophjælpning af gedder i brakvandsområderne ved Sydsjælland. DFU s andel af projektet består i udsendelse af udsætningsskemaer og betaling af fiskeregninger, hvorimod bestilling og udsætning af fisk foretages af de fiskeriberettigede. Projektperiode: Løbende Projektleder: Søren Berg, FFI Projektdeltager(e): FFI Ressourceforbrug: Aktiviteterne omfatter følgende, idet de enkelte deludsætninger af regnskabstekniske årsager har separat projektnr: Kr. Ørred Krebs Ål Gedde * Sandart Karper Aborre 0 I alt * incl. udsætning af gedder i brakvandsområder i Sydsjælland Timer: AC: 300 Se endvidere bilag 9 18

19 Afd.: FFI Projekt nr.: 1327 Projekttitel: Vandløbsrestaurering for fiskeplejemidler Målsætning: Etablering /forbedring af vandrefiskenes passagemuligheder og gydeforhold i mindre vandsystemer således at den naturlige reproduktion forbedres. Milepæle 2002: Prioritering af de til rådighedværende midler og efterfølgende gennemførelse af de prioriterede projekter Resumé af projektet: I mange vandløb findes der i forbindelse med opstemninger o. lign., spærringer, der forhindrer fiskenes frie vandring. Spærringer er sammen med forurening og dårlige fysiske forhold hovedårsagen til det store udsætningsbehov for især ørred oppe i vandløbene. Det er normalt vandløbsmyndigheden, dvs. amter og kommuner der har pligt til at etablere faunapassage. Arbejdet går i mange tilfælde trægt. For at ophjælpe den naturlige reproduktion og samtidig på sigt reducere behovet for udsætninger afsættes der midler til etablering /forbedring af vandrefiskenes passagemuligheder og gydeforhold i mindre vandsystemer, således at den naturlige reproduktion forbedres. Ansøgerkreds: Amtskommuner og kommuner samt evt. foreninger med kvalificeret ekspertice i samarbejde med amtskommuner og kommuner. Ansøgningsprocedure: I Januar måned indkalder Direktorat for FødevareErhverv ansøgninger om tilskud til konkrete projekter med svarfrist til Danmarks Fiskeriundersøgelser d. 15. april Indkaldelsen sendes til samtlige amtskommuner og kommuner med henblik på at sikre den bredest mulige orientering om ordningen. På baggrund af en faglige vurdering af projekternes relevans og kvalitet foretages en prioritering af projekterne. Indstillingen sendes til høring i de relevante organisationer i 7-udvalget. Der kan forventes tilsagn og afslag ultimo juni Ligesom i 2001 vil det være muligt efter begrundet ansøgning til Direktorat for FødevareErhverv at overføre det i 2002 bevilgede tilskud til 2003, hvis det ikke har været muligt at gennemføre projektet i Yderligere overførsel af det pågældende tilskud vil ikke være muligt, men vil kræve en egentlig ny ansøgning. Tilskudssats: Der kan ydes tilskud med maksimalt 30 % af projektudgifterne, primært til projekter i mindre vandløb. Ved vurderingen af om der kan ydes tilskud og tilskudssatsen lægges vægt på projekternes relevans og kvalitet. Såfremt der ikke findes tilstrækkeligt med kvalificerede projekter kan evt. overskydende beløb anvendes i forbindelse med projekt 5331 Habitatsforbedringer i vandløb. Projektperiode: 2002 Projektleder: Direktorat for FødevareErhverv & DFU Ressourceforbrug: Ialt: kr Se endvidere bilag 7 19

20 Afd.: FFI Projekt nr.: 7001 Projekttitel: Elfiskekurser for sportsfiskere Målsætning: At uddanne sportsfiskere til ved hjælp af elektrofiskeri at indfange vilde moderfisk fra vandløbene med henblik på opdræt af udsætningsmateriale baseret på vandløbenes egne stammer. Kursusdeltagerne skal efter kurset selvstændigt kunne gennemføre elfiskeri på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Resumé af projektet: Der undervises i elektrofiskeri, såvel teori som praksis, med særlig vægt på de sikkerhedsmæssige aspekter. Lovgrundlaget gennemgås, ligesom der undervises i hygiejniske, genetiske og fiskeplejemæssige aspekter. Kurserne afvikles som weekendkurser (internat) med deltagere fra hele landet. Der afholdes 2 kurser i 2001, med deltagere på hver. Kursus afsluttes med udstedelse af kursusbevis. Derudover kan der afholdes et 1-dags genopfrisknings-kursus for elektrofiskere hvis uddannelse er mere end 10 år gammel, såfremt der skønnes behov herfor. Gennemførelse af kursus er et krav fra Elektricitetsrådet for at opnå af tilladelse til elektrofiskeri, og der er derfor et løbende behov for uddannelse. Projektperiode: 2002 Projektleder: Kurserne gennemføres i regi af Danmarks Sportsfiskerforbund (2 kurser), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (1 kursus) og Landsforbundet "Danske lystfiskere" (1 kursus). Projektdeltagere: Eksterne konsulenter Ressourceforbrug: I alt: kr. Se endvidere bilag 7. 20

21 Forskning og undersøgelser mv. Laksefisk Afd.: FFI Projekt nr.: 5011 Projekttitel: Revision af ørred- og lakseudsætningsplaner Målsætning: I forbindelse med udsætning af laksefisk i vandløb (se Projekt ) er det nødvendigt, at fiskene udsættes i overensstemmelse med de enkelte vandløbsstrækningers bærekapacitet, både hvad angår størrelser og antal af fiskene. De fleste af vores vandløb er gennem tiderne blevet regulerede og hårdhændet vedligeholdt af hensyn til afvandingsinteresser uden hensyntagen til fiskebestandene. I de sidste år er der sket store forbedringer af vandløbene: ophør af forurening, miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, retablering af gydepladser og genskabelse af tidligere rørlagte vandløb og genskabelse af naturligt snoet forløb i større vandløb. I mange vandløb retableres nye gydebestande. Fordi de enkelte vandløb ændrer karakter m.h.t. bærekapacitet og fiskeforekomst og tætheder, er det derfor nødvendigt løbende at foretage en revision af udsætningsplanerne for laks og ørred. Udsætningsplanerne dækker hele landet. Milepæle 2002: Udførelse af det planlagte feltarbejde Resumé af projektet: Der foretages af DFU løbende revision af de eksisterende ørred- og lakseudsætningsplaner. Alle udsætningsplaner påregnes revideret inden for en periode på 6-7 år. Den årlige indsats svarer til gennemgang af ialt ca stationer i de udvalgte vandsystemer. Arbejdet udføres i nært samarbejde med de lokale fiskeriforeninger, som stiller med lokal arbejdskraft. På den enkelte station laves en beskrivelse af den fysiske tilstand, herunder vurdering af hvilken udsætningsstørrelsesgruppe lokaliteten kan benyttes til. Herefter foretages en egentlig opgørelse af fiskebestanden v.h.a. elektrofiskeri. Fordi der ikke udsættes yngel det år hvor undersøgelsen gennemføres, er tilstedværelse af årets yngel dokumentation for naturlig gydning. På grundlag af beskrivelserne og befiskningerne udarbejder DFU en udsætningsplan med forslag til de kommende 6-7 års udsætninger. Udsætningsplanen fremsendes til den lokale fiskeriforening, som administrerer udsætningerne samt til en lang række myndigheder. Projektperiode: Løbende Projektleder: Peter Geertz-Hansen Projektdeltagere: FFI og diverse fiskeriforeninger Ressourceforbrug: Se endvidere bilag 7 I alt: kr. Timer: 80 AC 1570 TAP 21

22 Afd.: FFI Projekt nr.: Projekttitel: Anvendelse og optimering af mærkningsforsøg. Målsætning: Sikre optimal udnyttelse af resultaterne fra såvel gennemførte som kommende mærkningsforsøg, samt samle udgifter og aktiviteter i forbindelse med indkøb og klargøring af mærker, samt administration af genfangster. Milepæle 2002: Indkøb og klargøring af mærker, samt udbetaling af genfangstpræmier og indtastning af genfangstoplysninger foregår løbende. Afrapportering af tidligere mærkningsforsøg, der af tidsmæssige årsager ikke er gennemført færdiggøres. Oparbejdelse af resultater fra udsætningsforsøg med laks i Gudenåen og Det undersøges om tværgående analyser af resultaterne fra udsætningsforsøg med ørred flere steder i landet (mundingsudsætninger og kystudsætninger) indeholder materiale der kan afrapporteres internationalt. Ad. hoc. opgørelser i forbindelse med diverse forespørgsler (rådgivning), præsentationer mv. Bidrag til vedligeholdelse af hjemmeside med mærketeknisk information ( Resumé af projektet: Resultaterne fra gennemførte mærkningsforsøg på ørred og laks, hvor der er anvendt fortrinsvis Carlin mærker oparbejdes og afrapporteres. Udgifter og aktiviteter i forbindelse med aktuelle og tidligere gennemførte mærkningsforsøg samles i projekt Projektperiode: Løbende Projektleder: Stig Pedersen Projektdeltagere: Gorm Rasmussen, FFI. Ressourceforbrug: Se endvidere bilag 7 Drift: kr. Timer: AC: 140, HK: 590. FFI s ordinære virksomhed bidrager yderligere med ¼ årsværk. 22

23 Afd.: FFI Projekt nr.: 5303 Projekttitel: Populationsundersøgelser hos vilde og opdrættede ørredsmolt fra Karup Å, Målsætning: Med henblik på at indhente viden om vilde ørredbestande sammenlignes havørred opvokset i vandløbet (en naturlig bestand af havørred) med ørred opvokset i dambrug. Overlevelse, vækst, samt vandrings- og genfangstmønster undersøges dels for ørred der er af dambrugsafstamning, dels for ørred der er afkom af vildfisk. Resultaterne skal gøre det muligt at sammenligne resultaterne fra tidligere gennemførte udsætningsforsøg, med forholdene for vilde bestande af ørred. Der er ikke tidligere foretaget sådanne undersøgelser omfattende vilde ørredbestande i Danmark. Med henblik på at estimere produktionen af yngel og ørredsmolt fra hovedløbet bestemmes gydefiskebestanden og størrelsen af yngelårgangen fra disse gydefisk. Overlevelsen hos denne årgang af yngel følges de efterfølgende to år, og produktionen af smolt herfra estimeres. Milepæle 2002: Talbehandling af tidligere indsamlede resultater vedrørende overlevelse hos ørredungfisk og smoltudtræk samt fekunditetsundersøgelse af voksne havørred fra Karup Å i december Resumé af projektet: Tre grupper af ørredsmolt mærkes med Carlin mærker og udsættes i Karup Å. Der mærkes: 1) vildfisk indfanget før og under udvandring i vandløbet, 2) afkom af vildfisk fra vandløbet, opdrættet i dambrug og 3) afkom af ørred der er af dambrugsafstamning og opdrættet i dambrug, samt voksne, udlegede havørred indsamlet i vandløbet. Indrapporterede genfangster registreres fortløbende. De indsamlede oplysninger analyseres separat for hver gruppe og resultaterne sammenlignes idet overlevelse, vækst, vandrings- og genfangstmønster analyseres. Resultaterne relateres til tidligere gennemførte mærkningsforsøg i Karup Å og i Limfjorden. Størrelsen af gydebestanden i vinteren 1996/97 er bestemt ved mærkning og genfangst af gydemodne / udlegede havørreder på delstrækninger i vandløbet. Yngeltæthederne efter denne årgang er bestemt i juni måned 1997 og i 1998 for fisk der nu er 1 år gamle. Overlevelse og smoltifikation hos denne årgang af ørred følges i de efterfølgende to år. Projektperiode: Projektleder: Stig Pedersen Projektdeltagere: Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Karup Å Sammenslutningen. Ressourceforbrug (overordnede tal): Drift: 5000 kr Timer: AC: 354 TAP: 150 Se endvidere bilag 7 23

24 Afd.: FFI Projekt nr.: 5330 Projekttitel: Opsamling og gennemgang af resultater af udsætningsforsøg af ørred og laks i Danmark Målsætning: At få et overblik over nuværende viden opnået ved diverse forsøg med udsætning af ørred og laks og efterfølgende overlevelse i vandløb Danmark. Herigennem vil det blive forsøgt at identificere fremtidige indsatsområder. Milepæle 2002: At lave en status over resultaterne af udsætningsforsøg af ørred og laks i Danmark. Resumé af projektet: I Danmark har man en lang tradition for at udsætte fisk. Udsætninger af ørred og laks i vandløbene er blevet foretaget siden begyndelsen af århundredet. Fiskene er blevet udsat i forskellige størrelsesgrupper herunder yngel, 1/2 års og 1 års fisk af laks og ørred Udsætningernes samlede værdi udgør på nuværende tidspunkt flere millioner kroner årligt. Undersøgelserne af effekt og rentabilitet af udsætninger har været sporadiske og fragmenteret, og der findes ingen egentlig oversigt og gennemgang over udsætningsforsøgene. Samtidig er mange af resultaterne ikke publicerede og derfor ikke umiddelbart tilgængelige. Det er projektets formål, at forsøge at skabe dette overblik over de allerede foretagne undersøgelser, med henblik på at give anbefalinger til hvor indsatser i fremtidige udsætningsforsøg bør koncentreres. Projektperiode: 2002 Projektleder: Kim Aarestrup Projektdeltagere: FFI Ressourceforbrug: Drift: Timer: 325 AC Se endvidere bilag 7 24

25 Afd.: FFI Projekt nr.: 5331 Projekttitel: Habitatsforbedring i vandløb og effektvurdering af udsætninger. Målsætning: At tilvejebringe et forbedret grundlag for effektvurdering fiskeplejeaktiviteter i vandløb, herunder især restaureringstiltag og udsætning. Milepæle 2002: Analyse af data fra referencenet. Udarbejdelse af arbejdsnotat med opsummering af resultater fra dataanalyse. Udvælgelse af forsøgsvandløb og type af vedligeholdelsesindgreb. Bestemmelse af habitatsvariabler, bestandstæthed samt mærkning af fisk. Gennemførelse af vedligeholdelsesindgreb og efterfølgende bestemmelse af habitatsvariabler, bestandstæthed og spredning. Mærkning og udlægning af øjenæg i klækkekasser. Bestemmelse af spredning af ørredyngel fra klækkeområde. Udarbejdelse af arbejdsnotat over spredningsforsøg. Resumé af projektet: Projektet består af 3 dele: 1) Generel screening, 2) Vedligeholdelsespraksis, 3) Ørredyngelens spredningspotentiale. Ad 1. Med henblik på at fremskaffe et bredt overblik over betydningen af de fysisk-biologiske parametre sammenlignes et repræsentativt udvalg af danske vandløb med hensyn til fysisk og biologisk påvirkning, gydning og ørredtæthed. Den løbende påvirkning (vedligeholdelsespraksis, ørredudsætning), de fysisk-biologiske parametre (substrat, vegetation, vandløbsstruktur) og den resulterende ørredbestand sammenlignes. Undersøgelsen gennemføres ved analyse af indsamlede data i DMU s referencenet, idet der eventuelt indhentes supplerende oplysninger ved feltundersøgelser. 1-årigt projekt (første år). Ad 2. Vedligeholdelsesindgreb i vandløbene er en tilbagevendende begivenhed med meget stor indflydelse på vandløbenes indhold af habitater. Vedligeholdelsen kan i de enkelte vandløb bestå i for eksempel grødeskæring, oprensning af mudder og sand, beskæring af kantvegetationen, fjernelse af grene og blade der foretages med det formål at bevare vandløbets evne til afvanding. I denne del af projektet undersøges betydningen af disse typer af indgreb for vandløbets vilde ørreder, idet der foretages kontrollerede indgreb på udvalgte tidspunkter og strækninger. Specielt vil der blive fokuseret på hvad variationen i udbuddet af habitater som følge af veldefinerede og beskrevne vedligeholdelsesindgreb betyder for habitatsvalg, overlevelse, vandring og vækst af årsyngel og 1½ års ørred. 3-årigt projekt. Ad 3. Der er i de senere år anlagt mange ørred-gydebanker i de danske vandløb. Effekten af bankernes indbyrdes placering er ikke grundigt analyseret. Dette delprojekt søger at beskrive den nyklækkede ørredyngels spredning fra gydebanke til opvæksthabitat i den første tid efter yngelens fremkomst. Delprojektet sigter mod at beskrive ørredyngelens spredning som funktion af vandløbets fysiske (bredde, dybde, gradient, strømhastighed, skjul) og biotiske (makrofytter, føde, prædatorer) habitatskarakteristik. 3-årigt projekt. Projektperiode: Projektleder: SP / CD Projektdeltagere: DFU (FFI), DMU Afdeling for vandløbsøkologi. Ressourceforbrug: Drift: Timer: AC: 607, TAP: 660 Se endvidere bilag 7 25

26 Afd.: FFI Projekt nr.: 5332 Projekttitel: Overlevelse på ørredsmolt udsat i mundingen af Kolding Å. Målsætning: At vurdere effekten af mundingsudsatte smolt i danske vandløb. Milepæle 2002: Indfange og mærke en stor del af havørred opgangen i Kolding Å. Resumé af projektet: Udsætning af smolt i mundingerne af de danske vandløb har nu været praktiseret igennem mange år. På baggrund af tidligere fiskeribiologiske undersøgelser er der grundlag for at vurdere effekten af disse udsætninger. Kolding Sportsfiskerforening varetager fiskeplejen i Kolding Å. Foreningen udsætter ørred i henhold til gældende udsætningsplan. Planen foreskriver at der i mundingen årligt bliver udsat ca stk ørredsmolt og siden 1986 er der kun udsat afkom fra vildfisk. Vildfiskene bliver for øvrigt opdrættet på et dambrug, som er beliggende i Kolding Å-systemet. I samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser har Kolding Sportsfiskerforening igennem de sidste 4 år mærket de mundingsudsatte ørredsmolt. Denne mærkning er foretaget med henblik på at kunne genkende fiskene når de vender tilbage som havørreder. Projektet har til formål at belyse hvor mange af de mundingsudsatte smolt der vender tilbage til vandløbet. Projektperiode: Projektleder: Finn Sivebæk, Anders Koed og Kim Aarestrup Projektdeltagere: FFI og Kolding Sportsfiskerforening Ressourceforbrug: Drift: Timer: 37 AC, 217 TAP Se endvidere bilag 7 26