Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Billedserie om : Santiagos gamle bydel, pilgrimsbeviset Compostela, katedralen og pilgrimsmessen

Transkript

1 Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela Billedserie om : Santiagos gamle bydel, pilgrimsbeviset Compostela, katedralen og pilgrimsmessen 1

2 Pilgrimsmesse i Santiago de Compostela 2

3 Santiago de Compostela DEN GAMLE BYDEL 3

4 4

5 Den gamle bydel Den gamle bydel i Santiago de Compostela blev allerede i 1985 optaget på UNESCO s Verdensarvsliste. De enkelte bygningers alder kender jeg ikke, men de smalle gader og det krogede gadeforløb signalerer tydeligt, at vi er i en bydel med rødder tilbage til middelalderen. I den gamle bydel møder man over alt pilgrimsvandrere, som efter en tur på nogle hundrede km. eller den lange strækning fra Pyrenæerne til Santiago på ca. 800 km. er nået frem til målet. I middelalderen vandrede også danskere til Santiago, en strækning på km. Og de skulle jo også hjem igen. Det tog 1-1 1/2 år. 5

6 Unge pilgrimme præger bybilledet over alt. 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 Pilgrimspasset Inden afrejsen til pilgrimsruten anskaffer pilgrimmen sig et pas. Et lille hæfte med plads til stempler. Kirker, herberger, cafeer og restauranter har et stempel med stedets navn. Med disse stempler kan man i Santiago på pilgrimskontoret bevise, at man har vandret eller cyklet til Santiago de Compostela. 11

12 Arne Gundel, Tyrsted har været så venlig at affotografere sine stempler fra turen i 2009 samt sit pilgrimsbevis fra 2003, hvor han og hans hustru gennemførte den lange vandring fra Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostela, en strækning på ca. 800 km. 12

13 En amerikaner, Mike Freed fra Minnesota, har taget turen over Atlanten for sammen med gode venner at vandre på Caminoen. Her stempler han sit pilgrimspas som bevis på, at han har været i Gonzar. 13

14 La Compostela Pilgrimsbeviset 14

15 Køen ved pilgrimskontret kan være lang. - Bemærk aldersfordelingen. Ungdommen ikke mindst i Spanien har taget Caminoen til sig og givet den en renaissance. 15

16 16

17 17

18 ompostelabeviset er skrevet på latin, og Arnes navn har fået tilføjet et m. Dermed er det levet oversat til latin. 18

19 Pilgrimsbevis La Compostela Kapitlet ved Compostela Hellige Apostolske domkirke Vogteren af den Salige Apostel Jakobs segl, med det hverv at udfærdige autentiske besøgsbeviser til alle troende og pilgrimme fra hele jordens kreds, som på grund af troens kraft eller et helligt løfte samles ved vi spanieres Apostel, Skytshelgen og Vogters, den HELLIGE JAKOBS tærskel bekendtgør for enhver og én, der måtte se nærværende brev, at Arnem Gundel i hengiven fromhed har besøgt dette højhellige Tempel. Til bevis herpå overdrager jeg ham dette brev, bekræftet med selv samme Kirkes segl. 19

20 To fotos fra Arne og Ellen Gundel vandring i 2003 ad Caminoen. Turen tog sin begyndelse i stationsbyen Saint-Jean-Pied-de-Port. 20

21 Katedralen 21

22 Da apostlen Jakobs grav blev fundet i 800-tallet, rejstes et lille kapel. En større kirke blev senere bygget, men ødelagt af emiren fra Granada i 997. I 1000-tallet blev den nyopførte kirke forstærket som et værn mod de hærgende vikinger. Den nuværende kirke blev bygget i tallet og 1100-tallet. I 1750 færdiggøres kirkens facade med bl.a. den store trappe. 22

23 På katedralens vestgavl øverst oppe mellem de to tårne står apostlen Jakob og ser med sit milde blik ned på de mange mennesker foran kirken. I venstre hånd holder han Biblen. I højre hånd pilgrimsstaven med en kalabas til vand. Desuden en lille skuldertaske. På kappen og hatten bærer han muslingeskaller. 23

24 24

25 Den sydlige indgang til katedralen. 25

26 Foto: Ellen Gundel 26

27 Portico de la Gloria - et storslået skulpturelt mesterværk, en del af indgangsportalen. 27

28 28

29 Kirkens særprægede orgel med både lodrette og vandrette piber, 29

30 30

31 Pilgrimsmessen Torsdag, den 17. september 2009 kl Hver dag året rundt bliver der afholdt pilgrimsmesse i katedralen, og da vi deltog, var der vel ca kirkegængere. Ved indgangen var der opsat et skilt med forbud mod: - fotografering - hunde - isspisning og flere andre ting. Jeg pakkede mit kamera ned i tasken men fik det hurtigt frem igen da jeg så, at der blev fotograferet på livet løs. Vandringens største begivenhed, messen i katedralen, med apostlen Jakobs jordiske rester, skulle foreviges. 31

32 Pilgrimsmesse med disciplinære problemer Inden en dansk gudstjeneste begynder, kan der være lidt støj fra orglet, klokkeringning, ellers dyb tavshed. Sådan var det ikke i Jakobs katedral. Der blev snakket meget af de mange mennesker. Glæden ved at være nået frem til målet og gensynsglæde ved at møde andre pilgrimme, som man havde mødt måske flere hundrede kilometer ned på ruten. - Der var en hyggelig og hjertelig stemning i kirkerummet, men af og til afbrudt af et sagte: Shyyy i højttalerne. Det dæmpede samtalerne i ca. 15 sekunder. Så var snakken oppe på fuld højde igen. Kirkens folk oplever givetvis hver dag denne situation. Og de er dygtige til at håndtere den store skare på en effektiv men venlig måde. 32

33 En korleder trådte frem foran altret og indledte messen med en fællessang godt hjulpet af et kor. Sangen mindede mig om gregoriansk kirkesang: svag, langsom og ganske smuk. Korlederen fik mange til at synge med, og samtalerne forstummede. Forsamlingen var nu klar til selve messen. På et tidspunk kom en kontormand i cowboybukser op til alteret og afleverede en bog. Han kom fra pilgrimskontoret med en oversigt over, hvor mange der siden gårdsdagens messe havde fået udstedt et COMPOSTELA. Præsten læste derefter op på spansk og derefter på engelsk, hvor mange der fra en række lande havde gennemført en pilgrimsvandring på mindst 200 km. - Spanierne var langt den største gruppe. 33

34 34

35 35

36 36

37 37

38 Butafomeiroen Botafumeiro er et røgelseskar. Og siden 1000-tallet er det blevet brugt under gudstjenesterne i katedralen. I middelalderen som I dag bliver røgelsen antændt, og en liflig duft breder sig I kirkerummet til Guds ære og menigheden velbehag. Fra 1000-tallet og op gennem århunhundrederne havde røgelseskarret desuden den funktion, at der var brug for at dulme stanken fra de uvaskede kirkegængere. I de første århundreder var der ikke overnatningsmuligheder nok I Santiago de Compostela, og mange spiste og sov i katedralen. I 1600-tallet var røgelseskarret ophængt med en krog. En dronning tog del i pilgrimsmessen, men da de begynde at svinge med det store og tunge røgelseskar, hoppede det af krogen og fløj ud gennem et vindue! Op gennem tiden har der været adskillige uheld med karret, senest i Rebet knækkede, og glødende kul flød ud over gulvet. 38

39 39

40 Røgelseskarret passes af 8 mænd i røde kåber, som bærer den ind i kirken, tænder op, og står for det komplicerede snoretræk, der får den i svingninger.det anses for et meget ærefuldt job, som går i arv fra far til søn. 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 Det komplicerede tovtræk opsat højt oppe har været i brug siden

46 46

47 Efter pilgrimsmessen gik jeg en tur rundt i kirken og bemærkede, at der var en usædvanlig lang kø af mennesker, der ville op ad en trappe, så de kunne give Jakobstatuen indbygget i alteret et knus. Det ville have taget mig en times tid at nå frem til statuen. Så det sprang jeg over, og dette foto er fra Internettet. 47

48 Apostlen Jakobs grav Jeg fortsatte min vandring og kom til krypten under alteret, hvor apostlen Jakobs jordiske rester opbevares i et forgyldt såkaldt relikvieskrin. Relikvier betyder meget for katolikker, og derfor undrede det mig, at jeg var den eneste, der ønskede at besøge krypten, selv om der var mange mennesker i domkirken. 48

49 49

50 For alle pilgrimme, hvad enten de kommer til fods, på cykel, på hesteryg eller med bus, er messen i katedralen turens højdepunkt. Hver dag året rundt er der pilgrimsmesse, og kirken er fyldt som vi her i landet oplever det juleaften. I dag som i middelalderen fortsætter nogen turen fra Santiago de Compostela til Verdens Ende, Finisterre, og denne tradition fulgte vi som den endelige afslutning på vores rejse. Det handler den sidste billedserie om. 50

51 Fotos: Jørgen Drostrup Andersen Odense, Danmark 2009 Suppleret med fotos fra Internettet 51