Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 14. marts 2014 Uge 11 Foretræde for Folketingets udvalg Alle med relevante budskaber, kan få foretræde for udvalgene i Folketinget. Det gælder foreninger, firmaer eller privatpersoner. Man anmoder udvalgssekretæren om et foretræde, med formål og dagsorden. I Bæredygtigt Landbrug, anvender vi foretræde, som en del af vores politiske/parlamentariske arbejde. Siden jeg tiltrådte som direktør, mener jeg, at vi har haft foretræde for forskellige udvalg mindst 20 gange. Fødevareudvalget _og_fiskeri/medlemsoversigt.aspx og Miljøudvalget Medlemsoversigt.aspx er de to udvalg, som vi har haft foretræde for flest gange. Klima og Energiudvalget blandt andet, har også haft besøg af Bæredygtigt Landbrug. Uskrevne regler, der skal overholdes Normalt kan en delegation, der ønsker foretræde maksimalt tildeles 15 minutter, inklusiv spørgsmål. Det kræver god planlægning og en bevidsthed omkring, hvad man prioriterer, at få sagt. Der er ikke tid til udenomssnak, eller tilfældige bemærkninger. Fra man bliver modtaget af udvalgets medlemmer stående, skal der ikke gå mange sekunder, før man taler. Der bliver lyttet og stillet spørgsmål, som igen skal svares kort og præcist. Når de 15 minutter er gået, bliver man høfligt takket af udvalgsformanden og udvalgsmedlemmerne rejser sig igen, mens delegationen takker for foretrædet og forlader lokalet. Foretræde for udvalgene, er den lille mands mulighed for at fremkomme med relevante problemstillinger, som politikerne ellers ikke ville blive informeret om. Jeg vil herunder gennemgå det foretræde, som vi havde for både Miljø og Fødevareudvalget i onsdags. Det kunne have været et hvilket som helst, men netop foretræde oplevede jeg som et epokegørende foretræde. Foretræde for Fødevare og Miljøudvalget 12. marts Den 12. marts var medlem af bestyrelsen Peter Kiær og undertegnede til foretræde. Vi startede med fortælle at vores foretræde handler om kvælstof og den ny regulering. Vi anvendte et PowerPoint show som baggrund for vores foretræde. Første slide var en dokumentation af, hvor kommer kvælstof fra. Vedhjælp af dette, kunne vi dokumentere at kun ca. 5 % af kvælstof til de danske farvande kommer fra det danske opland. Ca. 95 % kommer ude fra, især fra Nordsøen og Østersøen. Der blev nikket hos

2 udvalgsmedlemmerne. havet. Dernæst fremlagde vi denne dias fra DCE og Naturstyrelsen. Der dokumenterer at når spildevand fra det åbne land, rest fra spildevandsrensningsanlæg, samt de overløb fra rensningsanlæg, trækkes fra, er der kun tons tilbage, som kommer fra det åbne landområde, heraf noget fra Næste slide, som er lavet af professor Stiig Markager, DCE, dokumenterer at, af de mængder af kvælstof, som findes i det danske vandmiljø, kommer 96 % fra sedimentet. Dette er meget interessant, set det lys, at den almindelige opfattelse blandt befolkninger er at kvælstof kommer fra det åbne land, heraf landbruget. På denne baggrund, kan enhver jo sige sig selv, at det nytter ikke noget at reducere den lille del, som kommer fra det åbne land. Specielt når kun 5 % af de 4 % kommer fra det åbne land, heraf noget fra landbruget. Vi er nede i så små mængder, der kommer fra landbruget, at det er en dråbe i til at være her? landbruget. Når bidraget trækkes fra, er der kun ca tons kvælstof tilbage. Det er interessant, eftersom professor Stiig Markager har udtalt at landbrugets udledning til vandmiljøet skal nedbringes til tons. Også her er vi nu i mål. Derfor opfordrer vi politikerne til at stoppe kravene mod landbruget. Der er ikke mere at komme efter. Kan vi så få lov

3 Da de første vandplaner blev fremlagt for politikerne i december 2011, blev denne planche præsenteret af daværende kontorchef i Naturstyrelsen Søren S. Kjær. Det er en af de groveste manipulationer, der er lavet fra Naturstyrelsens side og det siger ikke så lidt. For det første tager den udgangspunkt i 2007, hvilket er i strid med Grøn Vækst forliget, der tog udgangspunkt i perioden I Grøn Vækst forliget blev det besluttet at reducere kvælstof til recipienten (de indre fjorde) med tons frem til 2015 og yderligere tons N inden Planchen er et voldsomt bedrag, fordi startperioden var forkert og lige så slemt, så var de i alt tons N, noget som skulle nås inden 2027 og ikke 2021, som skitseret på planchen. Hvad den kære Søren S. Kjær også glemte at fortælle var at kvælstofreduktionen allerede på daværende tidspunkt var nået. Derfor burde kravet om randzoner, efterafgrøder, jordbehandlingsreduktion, kvælstofnormreduktionerne m.m. slet ikke være sat i værk. Målet var nået. Politikerne blev bedraget. Landbrugsfamilier har tabt milliarder af kroner, på baggrund af et bedrag udført af en embedsmand. Søren S. Kjær er ikke længere i Naturstyrelsen, men vi døjer stadig med konsekvenserne af hans bedrag og løgne. Jeg tror at denne planche gjorde stort indtryk på udvalgsmedlemmerne.

4 Herefter gennemgik vi den ny regulering. Først vores egen model med analyser. Dernæst styrelsernes og Videncentrets forslag med robuste og sårbare arealer. Vi forklarede forskellen. Vores model med målinger, kan iværsættes i morgen. Den anden model med en kortlægning af det danske landbrugslandskab i sårbare og robuste arealer, kan tidligst sættes i værk om 3-5 år. Vi påtalte at vi har tre styrelser uden ministeriel kontrol, som er ved at lave bureaukratisk model, der ikke bygger på målinger. Ønsker Folketingsmedlemmerne, at det er embedsmandsværket, der definerer fremtiden? Vi mindede udvalgsmedlemmer om hvem, der bestemmer? Dernæst fremlagde vi konklusionerne i en ny rapport fra Fremforsk. Den dokumenterer at ved at lave en ny regulering af landbruget, byggende på emission kan landbruget øge væksten med 34 %. Øge eksporten med 48 mia. kroner. Netto 34 mia. kroner og skabe nye jobs. Hvor længe vil Folketinget vente, før man fjerner de nuværende regler og erstatter dem med en emissionsregulering. Vi er klar. Vi er utålmodige. Vi forklarede at flere end 200 af vore medlemmer, er gået konkurs inden for det sidste år. Det haster med handlekraft. Vi kan ikkevente længere. Vi sluttede af med den dias, som vi altid slutter af med. Endnu en gang gøre opmærksom på landbrugets storebetydning for det danske samfund. Når Landbruget har det godt, har samfundet det godt. Efter foretrædet, blev vi af formanden for udvalget René Christensen (DF) spurgt om vi kunne holde det samme indlæg for alle ordførerne fra partierne. Man skulle nemlig i gang med at drøfte Vækstplan for landbruget.

5 Vi finder os ikke i ministerchikane Torsdag d.13. marts havde Fødevareministeren indkaldt alle parter, der har part i debatten omkring dyrevelfærd. Vi erfarede, at vi ikke var indbudt. Vi har lige siden Dan Jørgensen blev fødevareminister, bedt om at komme i dialog. Lige som vi har anmodet om at deltage i det omtalte møde. Vi har rykket for svar, men er blevet holdt hen med snak. Endelig kom afvisningen fra fødevareministeren i denne uge. Ordlyden var præcis sammenfaldende med afvisningen, fra Ida Auken, Karen Hækkerup og Kirsten Brosbøl. Det er derfor uden tvivl, den samme person, der har skrevet dem alle. Da ærgrelsen og vreden havde lagt sig, drøftede vi situationen med vore jurister. De medgav at denne afvisning er ikke lovlig. Så klagede vi til ministrene Det kan ikke være rimeligt, at man holder en stor interesseorganisation uden for dialogen med ministrene, kun fordi at vores viden er ubekvemme sandheder og ministrene ikke kan håndtere sandheden. Vi har derfor klaget til begge ministre. Vi forventer svar inden for de næste dage, inden vi tyr til næste skridt. Sandheden er jo at vi ikke har gjort noget galt og heller ikke er blevet dømt. I modsætning til ministrene, der fremsætter den ene ulovlige lov efter den anden. Derfor har vi stævnet staten. Det ville vi ikke gøre, hvis vi mente at deres love var lovlige. Andre personer, foreninger, interesseorganisationer og politikkere udelukkes jo ikke Der er righoldig praksis på, at personer, foreninger, interesseorganisationer, politikkere, har udtalt sig positivt om at bryde loven eller opfordrer andre til at bryde loven. Her er nogle eksempler: Lars Løkke Rasmussen opfordrer eksempelvis til at bryde EU-retten i den nuværende diskussion om SU 1. Undervisningsordfører og næstformand i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Lotte Rod fra de Radikale opfordrer i en udtalelse til DR.dk direkte Folketinget og landets kommuner til at bryde Arbejdsmiljølovgivningen 2. Formanden for LO i Ringsted opfordrer til at bryde loven i forbindelse med 300- timers reglen 3. Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt Nielsen, opfordrer til at bryde loven ved at skjule afviste irakiske asylansøgere 4. Socialdemokrater i København agter at bryde serviceloven 5. Venstre retspolitiske ordfører Karsten Lauritzen støtter landmand, der bryder randzoneloven 6. Næstformand i Økologisk Landsforening, Jens Krogh, vil ikke opfordre til civil ulydighed, men næstformand kan godt forstå, at landmænd bryder lov om randzoner 7. Slutteligt er der sagen, hvor journalist Bo Elkjær bliver udelukket for at give interview med Stats- og Udenrigsministeren. Det fremgår af ombudsmandens hjemmeside, at: [ ]Dog skal ministeren overholde almindelige forvaltningsretlige krav om lighed og saglighed, ligesom der skal tages hensyn til ytringsfriheden. Det betyder blandt andet at en minister ikke må "blackliste" enkelte journalister af usaglige grunde, for eksempel fordi journalisten har en kritisk holdning over for ministeren eller myndigheden. [ ] 8. Ovenstående er blot et kort uddrag af situationer, hvor foreninger, politikkere, interesseorganisationer på den ene eller den anden måde opfordrer eller agter at bryde loven. Som eksemplerne viser, så er der flere

6 opfordringer vedrørende randzoneloven, og det er ikke vores indtryk, at nogen er blevet udelukket af den udøvende magt (ministeren). Randzoneloven og vores formands udtalelser Vi mener for det første ikke, at det forhold, at vores formand bryder randzoneloven er et tilstrækkeligt grundlag til, at den udøvende magt (ministeren) kan udelukke en betydelig forening som vores fra deltagelse i den demokratiske dialog. Ej heller det forhold, at han offentligt udtaler, at han bryder Randzoneloven. Randzoneloven indeholder i sig selv strafbestemmelser, og dette må nødvendigvis være en sag for tilsynet og domstolene. Forhold bør imidlertid ikke i sig selv berettige til forskelsbehandling. Det skal samtidig bemærkes, at landbruget jo nærmest dagligt bryder reglerne mere eller mindre ubevidst, fordi de nuværende regler om krydsoverensstemmelse, jo nærmest er umulige at overholde, også selv om man har en intention om at overholde reglerne. Så der er jo mange lovbrydere derude, hvis det skulle være et kriterium for ikke at have dialog med ministeriet, så har de nok svært ved at finde dialogparter. Her ud over så skal det understreges, at hverken formanden eller foreningen opfordrer til at bryde Randzoneloven i alle tilfælde, men tværtimod med tidligere Fødevareminister Mette Gjerskovs ord, har vores formand opfordret medlemmerne til at bruge deres sunde fornuft. Magtens tredeling Det skal også bemærkes, at i modsætning til de mange andre personer, politikkere og interesseorganisationer, der agter, opfordrer eller støtter lovbrud, så har vi faktisk valgt at gå rettens vej. Vi mener, at Randzoneloven er i strid med grundlovens 73. Vi mener i den forbindelse, at den udøvende magt (ministeren) skal respektere Grundlovens 3 om magtens tredeling og give domstolene tid og rum til at bedømme sagerne ved domstolen, herunder om de er i strid med Grundlovens 73. Det skal samtidig understreges, at ingen landmand endnu er dømt for at overtræde Randzoneloven. På denne baggrund mener vi: 1) Den udøvende magt (ministeren) skal stoppe den usaglige udelukkelse af Bæredygtigt Landbrug 2) Den udøvende magt (ministeren) skal invitere Bæredygtigt Landbrug på lige fod med andre sammenlignelige interesseorganisationer (fx Landbrug og Fødevarer) på alle niveauer Afsluttende bemærkninger Som en afsluttende bemærkning, så mener vi, at dette er en hastesag, fordi der lige nu pågår så mange diskussioner om landbrugets rammevilkår, vandplaner, m.v., og det er helt afgørende, at Bæredygtigt Landbrug er en del af de forhandlinger, så vi opfordrer på det kraftigste til, at denne sag afklares hurtigt og effektivt. Vi holder styrelserne i ørerne Embedsmandsvældet har i Danmark tiltaget sig en magt, som er dybt problematisk for vores demokrati. Vi burde være styret af Folketinget, men sådan er det ikke længere. For eksempel er 12-graders reglen fostret af embedsfolk og ikke af Folketinget. Der findes hundredevis af den slags mere eller mindre indgribende regler og forhold, som hver dag bliver trukket ned over hovederne på danske landbrugsfamilier. Det vil vi ikke finde os i. Vi skriver dagligt til embedsfolkene i styrelserne og beder om forklarer på de mange regler. Om der er hjemmel til reglerne og hvad de bygger på. Ligeledes anmoder vi om aktindsigt i grundlaget og baggrunden for reglerne. Vi puster medarbejderne i nakken, hvilket de helt klart ikke er vant til, eller bryder sig sønderligt om.

7 Vandråd For to uger siden indstillede vi en lang række personer til de 23 vandråd over hele landet. De personer som vi har indstillet skal være opmærksomme på hvornår og hvor der er opstartsmøder. Det får vi ikke at vide her på kontoret. Hvis man ikke har hørt noget, vil jeg anbefale, at man selv henvender sig til vandrådssekretariatet. Der har nogle steder været noget ballade omkring udpegningen. Det er vigtigt at vi i landbruget bliver repræsenteret med halvdelen af udvalgsmedlemmerne. Der kan være op til 20 medlemmer i hvert vandråd. Hvis man oplever en forskelsbehandling, er et vigtigt, at der bliver sagt fra. 12 graders reglen Folketingspolitikere og medierne er ved at forstå, hvor vanvittig den såkaldte 12-graders regel er. I denne uge omhandlede lederen i Jyllands Posten også reglen. Lederen sluttede af med at skrive at: Kan hænde, men os bekendt eksisterer der endnu ingen lov, der forbyder bureaukrater at lade den sunde fornuft råde. Og det er hinsides al sund fornuft, at styrelsen først lader den famøse bekendtgørelse træde i kraft for derpå at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan andre lande administrerer EU-reglerne, og hvordan landmændene ser på sagen. Det burde have været omvendt. Hvor ville det være befriende, om lovgivningen fremover blev til efter grundig inddragelse af dem, der har jord under neglene, i stedet for dem, der synes at have den i hovedet. Ugens tilskud Økologer efterlyser økonomisk støtte til friluftsgrise Ifølge Altinget ønsker økologerne blandt andet støtte til eksportfremme ved at få etableret en ny generel ordning for økologisk afsætnings- og eksportfremme som led i udmøntningen af den grønne reserve i finansloven for Det skal erstatte den tidligere medfinansiering af afæstningsfremmende aktiviter, som ophørte ved udgangen af "Vores seneste undersøgelse viste, at danskerne gerne vil købe mere økologisk svinekød, hvis det er mere tilgængeligt. Og eksportpotentialet er stort. Derfor indstiller vi, at økologisk eksport- og markedsudvikling prioriteres," siger Per Kølster. Donationer: Der blev på generalforsamlingen opfordret til at der igen bliver doneret penge til anvendelse i vore retssager. Det er vi taknemmelige for. Det er dejligt med den store opbakning, der gør, at vi ikke mangler penge til retssagerne. Det vælter ind med penge, som vi er meget taknemmelige for. Reg.nr.3956 kontonr God weekend De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen