ADIOGRAFEN BILLEDKVALITETEN I PA CERVIKALIS KONTRA AP SIDE RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - FEBRUAR 2013 ÅRHUS HAR VUNDET KRIGEN OM PARTIKELKANONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ADIOGRAFEN BILLEDKVALITETEN I PA CERVIKALIS KONTRA AP SIDE 12-17 RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - FEBRUAR 2013 ÅRHUS HAR VUNDET KRIGEN OM PARTIKELKANONEN"

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - FEBRUAR 2013 BILLEDKVALITETEN I PA CERVIKALIS KONTRA AP 16 SIDE I DETTE NUMMER: 6 ÅRHUS HAR VUNDET KRIGEN OM PARTIKELKANONEN 18 NY METODE HJÆLPER HJERTEPATIENTER 20 POLYPPER I GALDEBLÆREN

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på IND HOLD FORMAND: Charlotte Graungaard Falkvard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax kontakt@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt ÅRHUS HAR VUNDET KRIGEN OM PARTIKELKANONEN Krigen, der har raset hele efteråret fik den 19. december en afgørelse, da det ekspertudvalg Sundhedsstyrelsen havde nedsat entydigt pegede på Aarhus som geografisk placering af det nationale center for partikelterapi. Men freden har langtfra sænket sig over sagen... BILLEDKVALITETEN I PA CERVIKALIS KONTRA AP Dette studie sammenligner den anteroposteriore og den posteroanteriore projektion med henblik på diagnostisk kvalitet, for at vurdere brugbarheden af PA -projektionen. NY METODE HJÆLPER HJERTEPATIENTER Aarhus Universitetshospital indfører en ny type undersøgelse til gavn for hjertepatienterne. De kan se frem til hurtigere undersøgelser og mere præcise diagnoser. POLYPPER I GALDEBLÆREN Polypper i galdeblæren er ofte et tilfældigt fund ved abdominale ultralydsskanninger, som findes hyppigere, pga. udbredt brug af ultralyd. Symptomerne på galdeblærepolypper er uspecifikke, og typisk findes polypper i forbindelse med ultralydsskanning af anden årsag. Langt de fleste galdeblærepolypper er benigne, men malign transformation er en bekymring. DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen Udkommer ca ÅRGANG Marts April Maj Juni I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4-5 STUDIESIDEN 25 KURSUSKALENDEREN 26 2 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

3 FORMANDEN HAR ORDET BRAVO SIS Af Charlotte Graungaard Falkvard, Formand Senskader er kræft eller genetiske skader i næste generation. Selv meget små doser kan give senskader. Skaderne skyldes forandringer i cellernes arvemateriale. Risiko for kræft: Hvis personer hver udsættes for en dosis på 1 msv, kan det forventes, at 5 af dem udvikler en dødelig kræftsygdom senere i livet. Dette skal ses i sammenhæng med, at ca af disse personer vil dø af kræft af andre årsager. En ekstra dosis på 1 msv pr. person vil derfor øge kræftdødeligheden i gruppen fra til dødsfald. Ovenstående to citater stammer fra SIS nye publikation: Strålingsguiden. Det er jo ikke noget, der overrasker en radiograf. Vi ved det jo godt, og vi har råbt op om det i årevis. Hidtil har vi nok antaget, at SIS og resten af samfundet ikke rigtigt har kunnet se konsekvenserne ved selv små mængder overflødig bestråling, men det er åbenbart ikke tilfældet. SIS har tydeligvis selv samme indsigt en indsigt som de åbenbart mener, er vigtig nok til at udbrede - nu. Måske står vi ikke alene om at se perspektiverne for den danske befolkning ved at arbejde med at reducere den ioniserende stråling. Måske er SIS ved at være parat til at se på ideen om strålepas til at registrere alle udsættelser for menneskeskabt stråling, som Radiograf Rådet foreslog allerede i Og måske vil de arbejde stringent ud fra det faktum, at det er vigtigt at de, der udfører undersøgelser og behandling med ioniserende stråling, har de nødvendige kompetencer. Som radiografer arbejder vi ALTID for at reducere bestråling af patienterne efter ALARA-princippet ind imellem føles det som om vi er de eneste med dette fokus. Selvom gasarten radon står for langt størstedelen af den stråling vi som befolkning udsættes for, så er den medicinske stråling ikke uvæsentlig. Sundhedsstyrelsen skriver endvidere i publikationen at den danske indbygger årligt modtager en dosis på omkring 1 msv fra medicinske undersøgelser. SIS siger, i hvert fald når jeg hører det med mine ører, at selv små doser har en betydning. Kan det regnes ud som følger: Hvis vi i Danmark er 5.5 millioner og bruger SIS tal fra før hvad angår risici, så induceres 275 mennesker årligt med en dødelig cancer (til sammenligning døde 162 mennesker i trafikken i 2012) og så er der intet nævnt om alle de andre som får stråleinduceret kræft og overlever. På trods af, at ovennævnte tal kan beskyldes for at være spekulativt på en usikker baggrund, så er budskabet klart: Det har stor betydning, at være omhyggelig og fagligt skarp i arbejdet med at reducere den ioniserende stråling mest muligt. SIS har anerkendt, at der dør mennesker i Danmark på baggrund af menneskeskabt stråling. Hvad mon de har tænkt sig at gøre ved det? FEBRUAR 2013 RADIOGRAFEN 3

4 KORT NYT OMFATTENDE REFORM AF FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSION Den 1.1. trådte de nye regler for fleksjob og førtidspension i kraft. Der sker to væsentlige ændringer på fleksjobområdet: Fleksjob bliver midlertidige, og tilskuddet bliver ændret, så man fremover får løn for den arbejdsindsats, man reelt yder. Kriterierne for bevilling er de samme. De personer, der kan komme i betragtning til et fleksjob, skal fortsat have en varig og væsentlig nedsat Den væsentligste ændring på førtids- pensionsområdet er, at unge under 40 arbejdsevne, men der er ingen minimumsgrænse for antallet af arbejdstimer. år som udgangspunkt ikke kan få bevilget førtidspension. De får i stedet en helhedsorienteret indsats i et eller flere ressourceforløb, som skal udvikle arbejdsevnen og hjælpe dem videre i livet. strålingsguiden ioniserende stråling 2013 SAMLET GUIDE OM IONISERENDE STRÅLING Sundhedsstyrelsen udgiver for første gang en samlet oversigt over, hvilke naturlige og menneskeskabte kilder til ioniserende stråling der er i Danmark. Omkring 74 procent af den ioniserende stråling, som indbyggere i Danmark er udsat for, er af naturlig oprindelse, og 26 procent er menneskeskabt. Guiden indeholder information om, hvor store strålingsdoser indbyggere i Danmark i gennemsnit modtager fra strålingskilder som eksempelvis radon, fødevarer og medicinske undersøgelser. De største doser kommer fra gasarten radon, der findes i bygninger og fra visse typer af medicinske undersøgelser. Guiden beskriver desuden, hvordan ioniserende stråling påvirker kroppen. NATARBEJDE MED FÆRRE GENER INSPIRATION FRA ARBEJDSPLADSER I REGIONERNE Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet har udgivet en pjece, som har til formål at skabe opmærksomhed om og anerkendelse af natarbejdere. Pjecen er sat i verdenen for at inspirere dig og dine kollegaer til at arbejde med at minimere omfanget, generne og risiciene ved natarbejde. 4 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

5 Synk Let Mad til dig med synkebesvær KOGEBOG TIL FOLK MED TYGGE- OG SYNKEBESVÆR Synk Let er titlen på en ny kogebog, der skal give inspiration til lækker mad, der er let at synke. Bogen er tiltænkt patienter med kræft i hals- eller mundhule og som ofte får problemer med at tygge og få maden rundt i munden, og hvis sociale liv tit bliver påvirket, da mange har ikke længere mod på at spise sammen med andre. Værd at anbefale næstegang du står over for en af de godt mennesker som hvert år får hvert år konstateret sygdommen. Bogen kan hentes eller bestilles gratis på Center for Kræft s hjemmeside. OK 13 ROAD SHOW I REGIONERNE Det er besluttet at Radiograf Rådets formand Charlotte Graungaard Falkvard tager ud i regionerne og orienterer og diskuterer med medlemmerne i forhold til overenskomstforhandlingerne OK 13. Det forløber således: REGION SYDDANMARK MARTS REGION SJÆLLAND MARTS REGION HOVEDSTADEN MARTS REGION MIDTJYLLAND MARTS REGION NORDJYLLAND MARTS KLAGESAGER? Har du oplevet at få en klagesag på halsen? Det er der ifølge vores oplysninger flere og flere der gør. Som medlem af Radiograf Rådet kan du få professionel hjælp, hvis du bliver involveret i en klagesag eller tilsynssag. I første omgang får du hjælp til udarbejdelse af en partshøring. Skulle det blive nødvendigt har vi også gennem vores samarbejdsaftale med DSR mulighed for at yde juridisk og retslig bistand. Så tøv ikke. Henvend dig, hvis du får en patientklage. KALENDER- UNDERSØGELSE HVORDAN BRUGER DU RADIOGRAF RÅDETS KALENDER? Hovedbestyrelsen vedtog på mødet den 6. december at der i starten af det nye år skal iværksættes en undersøgelse om behovet for de almindelige kalendere der er blevet sendt ud gennem de sidste mange år. Deltag i undersøgelsen via Radiograf Rådets hjemmeside og vind en T-shirt. RADIOGRAF RÅDET REGION MIDTJYLLAND MEDLEMSARRANGEMENT onsdag, den 27.februar 2013 Palle Juul Jensen auditoriet AUH, Nørrebrogade 44, bygning 10 DIALOGMØDE Hvad er fup og hvad er fakta? Hvornår afdækker vi patienten? Hvad er optimal strålehygiejne? Genopfrisk din viden, Kom og hør hospitalsfysiker Stine Groth-Pedersen og radiograf medicotekniker Nicolai Kragh-Nielsen. Alle radiografer, rtg.sygeplejersker og studerende, der er medlem af Radiograf Rådet eller DSR er velkommen. Der udleveres spisebillet til de tilmeldte. Der er kaffe/the fra kl , foredrag kl , og spisning kl Tilmelding senest tirsdag den 19. februar 2012 til alicemunk@mail.dk FEBRUAR 2013 RADIOGRAFEN 5

6 ÅRHUS HAR VUNDET KRIGEN OM PARTIKELKANONEN Krigen, der har raset hele efteråret fik den 19. december en afgørelse, da det ekspertudvalg Sundhedsstyrelsen havde nedsat entydigt pegede på Aarhus som geografisk placering af det nationale center for partikelterapi. Men freden har langtfra sænket sig over sagen Af Michael Dreyer Allerede den 20. december fastslog regionsformand Vibeke Storm Rasmussen, at Hovedstadsregionen ikke har nogle planer om at opgive, at tilbyde kræftpatienter partikelterapi på Rigshospitalet. Som tidligere nævnt i Radiografen har Region Hovedstaden planer om at købe deres egen partikelkanon, uanset ekspertudvalgets beslutning."hvis regeringen vil bruge 1,4 milliarder kroner på forskning i Aarhus, kan jeg jo ikke gøre noget ved det. Vi bør gå videre med, så hurtigt som muligt, selv at få startet egen patientbehandling," udtalte Vibeke Storm Rasmussen. "Vi har afsat penge til at købe et nyt og mere kompakt anlæg selv, da vi prioriterer patientbehandlingen højest, og det kan få stor betydning for at kunne hjælpe kræftpatienterne." Vibeke Storm Rasmussen får opbakning fra to kandidater til at afløse hende på posten som regionsformand. Først var Sophie Hæstorp Andersen (S) ude og udtale, at "Selv om der kun er lagt op til, at der skal være ét stort partikelanlæg i Danmark og at det skal ligge i Aarhus kan jeg sagtens forestille mig på sigt både en partikelkanon i Aarhus og en på Rigshospitalet. For få år siden troede vi også, at der kun var brug for en håndfuld MR-scannere i Danmark, og nu står der næsten en MR-scanner på hvert hospital." Regning uden vært Også fra den anden spidskandidat, Martin Geertsen (V) har kommenteret sagen. "Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg mener, at de bestræbelser, der har været i Region Hovedstaden for at få en partikelkanon, også burde give dem mulighed for at få et anlæg. Jeg vil sikre mig, at ministeren ikke udelukker Region Hovedstaden,«siger Martin Geertsen. Men måske har Region Hovedstaden her gjort regning uden vært. Det er nemlig Sundhedsstyrelsen der skal godkende et anlæg, og umiddelbart er der ikke noget der tyder på at en sådan godkendelse er nært forestående.»alle har været enige om, at der kun skulle være ét center i Danmark, og alle har været enige om processen for at finde en placering. Begge ansøgere har haft indflydelse på sammensætningen af ekspertpanelet og haft samme mulighed for at sende supplerende materiale og få foretræde for at adressere de uddybende spørgsmål, panelet måtte have,«understreger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm. Region Hovedstaden vil ikke fortsætte dialogen med Sundhedsstyrelsen, men på trods af Sundhedsstyrelens afvisning lever drømmen om et partikelanlæg forsat i regionen. Den har derfor bedt Sundhedsstyrelsens rådgivende udvalg vedrørende specialeplanlægning diskutere, om det var den rigtige præmis for det internationale ekspertpanels arbejde, at partikelterapi kun skal tilbydes ét sted i landet. 6 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

7 Byggeriet Byggeriet, som skal huse den kommende partikelkanon til kræftbehandling, indledes hurtigst muligt i Skejby, og Region Midtjylland har allerede gjort klar til den partikelaccelerator, som fra 2017 skal behandle kræftramte børn og voksne med andre kræftformer på en særlig skånsom måde. Region Midtjylland er i forvejen gang med at opføre DNU, som med et budget på 6,35 mia. kr. skal samle de nuværende hospitaler i Aarhus i Skejby. På byggepladsen ved Aarhus Universitetshospital, Skejby, er der gjort klar til det nye center. Dermed kan byggeriet begynde hurtigst muligt, fastslår Region Midtjylland. Anlægget forventes at koste ca. 770 mio. kr. (bygning 295 mio. kr., udstyr 475 mio. kr.). Region Midtjylland har stillet grunden gratis til rådighed, og Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har givet 50 mio. kr. til projektet. Byggeriet vil kunne være klar til at modtage den første patient i FAKTA OM PARTIKELTERAPI Et center for partikelterapi vil tage cirka 4 år at etablere og forventes at kunne gavne blandt andet børn med særlige kræfttyper. Danske patienter, der har behov for partikelterapi henvises i dag til udlandet, og denne ordning vil fortsætte indtil et kommende dansk center er klar til at modtage patienter. Partikelterapi, der også kaldes protonbehandling, er en særlig form for stråleterapi. Partiklernes fysiske egenskaber gør, at virkningen afsættes inden for en veldefineret dybde i kroppen, så strålerne kan koncentreres i det syge kræftvæv og dermed gives med højere dosis og mindre skade på det raske væv. Danske patienter bliver allerede i dag sendt til partikelbehandling i udlandet. Med etableringen af et dansk center for partikelterapi vil forskning og behandling blive styrket for danske patienter. For nogle patientgrupper forventes behandlingen at være bedre end den strålebehandling, som tilbydes i dag. Partikelterapi vurderes blandt andet at være særligt velegnet til behandling af visse kræftformer hos børn. I udlandet foregår der en del forskning på området, og der etableres løbende nye partikelterapianlæg. Partikelterapi er dermed ved at bevæge sig fra forsøgsbehandling til en mere veletableret behandling. Det vurderes, at op imod patienter om året potentielt vil kunne få gavn af partikelterapi. KILDE: Sundhedsministeriet CT-Kvalifikationskursus Indhold CT-teknik: Tværsnitsanatomi, patofysiologi, strålehygiejne m.m. Kurserne har tidligere været udbudt af Peter Lasborg, Hirtshals. Målgruppe Radiografer og røntgensygeplejersker, med min. 2. års erfaring fra billeddiagnostiske afdelinger, samt yngre læger. Nr Kurset afholdes i perioden april 2013 i Aarhus Tilmeldingsfrist: 8. marts 2013 Yderligere information og tilmelding: Skriv CT i søgefeltet. Koncern HR, Center for Kompetenceudvikling, Region Midtjylland. Uddannelseskonsulent Rikke Willemoes, direkte tlf Rikke.Willemoes@stab.rm.dk FEBRUAR 2013 RADIOGRAFEN 7

8 OK 13 Overenskomstforhandlingerne er nu ved at tage fart og forhandlingerne mellem Sundhedskartellet og de politiske repræsentanter fra Danske Regioner er gået i gang. Med de meget skarpe og tydelige meldinger fra arbejdsgiverne i regionerne står det allerede nu klart, at forhandlingerne bliver krævende. Derfor har vi ved disse overenskomstforhandlinger få, men meget klare krav om konkurrencedygtig løn, der sikrer købekraften, faglig udvikling, indflydelse på egen arbejdstid, medindflydelse og ligestilling. Forhandlingerne på regionernes område forventes afsluttet den 22.februar Du kan følge med i overenskomstforhandlingerne på Radiograf Rådets hjemmeside, hvor du kan læse mere om Radiograf Rådets forventninger og målsætning med vores krav i Kravkataloget og Debatoplægget. Skulle du have spørgsmål til overenskomstforhandlinger er du meget velkommen til at kontakte os eller søge oplysningerne på Radiograf Rådets hjemmeside. 8 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

9 Du kan få en eksklusiv studiekonto Studiekontoen er til dig som studerer og er medlem af Radiograf Rådet. Du får en masse fordele, som du ikke får nogen andre steder. Du får selvfølgelig også din helt egen personlige rådgiver, der forstår dit liv som studerende og som kan rådgive dig bedst muligt om økonomien. Brug din fordel! Klik ind på studiekonto.dk, eller ring på Lån & Spar er en bundsolid bank og hvis du bestemmer dig for at skifte til os, så klarer vi alt det praktiske for dig. NY Studiekonto ganske kort 2,5% i rente på de første kr. derefter 0,25% Kassekredit på op til kr. Kun 5% i rente Gratis Visa/Dankort og MasterCard - samme pinkode StudieBudget din egen budgetkonto StudieOpsparing 0,5% på HELE opsparingen Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr Valutaveksling helt gratis Få en bedre studiekonto! Ring på eller gå på studiekonto.dk Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Radiograf Rådet. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 21. Januar 2013.

10 EVENTYRLØB 2013, TILMELDING TIL LØB EVENTYRLØB Traditionen tro byder Syddanmarks regionsbestyrelse samt Radiograf Rådet velkommen til Eventyrløb Radiograferne. Kr. himmelfartsdag d. 9. maj. Starttider: 2,3 km børneløb km løb starter km løb starter Tilmelding: Tilmelding skal ske senest den 23. marts Først overføres der penge tilsvarende alder og løb til Radiograf Rådets konto: Reg konto , i bemærkning på indbetalingen oplyses: navn, eventyrløb. VIGTIGT!! SKRIV PÅ INDBETALINGEN AT DET ER TIL EVENTYRLØBET OG NAVNET PÅ INDBETALER. Efter løbet er det er i år koncert med Rugsted & Kreutzfeldt. Startsted: Højstrupvej 5 ved Odense Idrætspark. Radiograf Rådets stand vil stå det sædvanlige sted med pølser, brød, øl og vand. Priser: 5 og 10 km: 0-8 år 60 kr år 100 kr. Fra 15 år 150 kr. Børneløb: 5-14 år: 80 kr. Dette beløb dækker kun tilmeldingen til løbet. Radiograf Rådet samt vores sponsorere vil iklæde dig en løbe T-shirt og servere mad og drikke efter løbet. Derefter sender I en mail til rene.gordon.larsen@ouh.regionsyddanmark.dk hvor I skriver: Navnene på deltagere Antal km der skal løbes og forventet tid (eller samme tid som sidst) T-shirt størrelse Beløbet I har indbetalt på Radiograf Rådets konto Mailadresse I kan kontaktes på Der vil derefter komme info ud til alle tilmeldte. Dette skal gøres hurtigst muligt og allersenest 22. marts 2013 da der skal bestilles T-shirts i god tid og prisen for deltagelse stiger efter denne dato. De der ikke når at tilmelde sig via Radiograf Rådet inden 22.marts 2013 bedes selv tilmelde sig via (Man vil dog ikke kunne nå at få Radiograf Rådet- T-shirt med i prisen). 10 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

11 one total Delivery Solution for CT Optivantage DH CT-injektor Touch screen også på sprøjtehovedet Frontplade også til forfyldte kontrastsprøjter Patency Check function minimerer risikoen for extravasal injektion Optiray (ioversol) kontraststof Hvis du vælger forfyldte kontrastsprøjter: Reducere du risikoen for kontaminering og fejladministrering 1 Sparer tid og øger patient flowet 1 Reducerer risikoen for skader 2 Hør mere kom og besøg os på vores stand, Expo C318 på ECR Venlig hilsen, Covidien Danmark A/S Pernille B. Nissum, Hanne Mikkelsen, Rune W. Kristensen & René Duvander Mallinckrodt Referencer: 1. Enterline DS. A multicenter time-efficiency trial. Imaging Economics Recommendations on the use of contrast media prefilled syringes in radiology: a roundtable discussion. Hospital Pharmacy Europe. May/June 2007 COVIDIEN, COVIDIEN with Logo and marked brands are trademarks of Covidien AG or an affiliate Covidien. All rights reserved. NOR/01/2012

12 BILLEDKVALITETEN I PA ABSTRAKT I Danmark er der omtrent cervikalundersøgelser om året (1). Den frontale optagelse af cervicalis kan, hvor patienten er i stand til at stå, udføres i posteroanterior (PA) positionen. Denne påfører patienten mindre effektiv dosis (2, 3, 4, 5, 6). De radiologiske afdelinger er forpligtigede til at holde stråledosis til patienter så lav som muligt og stadig holde billedkvaliteten på et klinisk brugbart niveau. (3, 4). Dette studie sammenligner den anteroposteriore og den posteroanteriore projektion med henblik på diagnostisk kvalitet, for at vurdere brugbarheden af PA -projektionen. METODE 20 forsøgspersoner deltog og blev optaget både i AP- og PAposition. 4 radiologer vurderede forekomsten af anatomiske strukturer på hver optagelse, herunder antal af friprojicerede intervertebralrum (I.V rum), fremstilling af det centrale cervikalcorpus endeplader som en enkelt linje og antallet af vertebrae, hvor trabeculum var synlig. RESULTATERNE De deltagende radiologer så signifikant flere I.V-rum på PA- projektioner. AP-projektioner viste gennemsnitligt 2,8 I.V-rum, PA-projektioner 3,2 (p<0,05). Der fandtes ikke en signifikant forskel i fremstillingen af endepladerne eller antal af vertebrae med synligt trabeculum. En lille, men signifikant højere DAP-værdi blev fundet ved PA-projektionen. KONKLUSION: PA-frontalprojektion gengiver flere I.V-rum og leverer ellers en ækvivalent diagnostisk billedkvalitet. Jeg takker Lone Morsél Carlsen, de deltagende radiologer, Professionshøjskolen Metropol og Radiologisk afsnit Glostrup for deres støtte til dette studie. Af: Peter Low, Radiograf, Glostrup Hospital Baggrund Anvendelse af den posterioanteriore (PA) projektion ved frontaloptagelser af columna cervicalis er ikke udbredt i Region Hovedstaden. Undersøgelser af radiologiske afdelinger viser, at anterior-posterior (AP) projektion er den mest udbredte af de to frontaloptagelser (9, 10). Det er en grundsætning indenfor radiologi, at objektet, der skal undersøges, skal så tæt på detektoren som muligt. Dette er formentlig grunden til, at AP-projektionen vælges på mange røntgenafdelinger, da columna cervicalis er placeret posteriort i halsen. PA-projektion har dog den fordel, at den giver mindre effektiv dosis til patienten. Mange studier har påvist en reduceret dosis til patienten eller patientens strålefølsomme organer ved anvendelsen af PA-positioneringen til frontaloptagelse af columna (2, 3, 4, 5, 6), klavikel (11) og os sacrum (12). Et Monte Carlo studie tyder på mulighed for at reducere effektiv dosis med 50 % for en patient af normal vægt (75kg) ved 63 kv (6). Studiet udregner absorberet dosis for alle relevante strålefølsomme organer, inklusiv medulla spinalis, som er placeret posteriort. Dosisreduktionen ligger i, at strålefølsomme organer, inklusiv glandula thyroidea, er placeret anteriort i kroppen og derfor er delvist afskærmet ved PA-projektionen. Cervikale PA-projektioner yder en dosisbesparelse til patienter i forhold til AP. Geometrisk uskarphed PA-projektionen for columna cervicalis skulle teoretisk set give større geometrisk uskarphed, da cervicalis posteriore placering i kroppen medvirker en større objekt-detektorafstand (ODA). Dette kan være grunden til, at AP-projektionen foretrækkes (4,5). Indenfor digital røntgen er forholdet mellem ODA og geometrisk uskarphed dog ikke lineært eller proportionelt. For en given fokus-detektorafstand (FDA) er den overordnede skarphed ved øgning af ODA afhængig af systemets fokus- og pixelstørrelse. Et røntgensystem med pixler på 0,15 mm og fokusstørrelse på 0,6 mm opnår faktisk en beskeden forbedring i dets overordnede geometriske skarphed, op til en forstørrelsesfaktor på 1,2. Dette svarer til cirka 18 cm med en FDA på 110 cm. Skarpheden bliver desuden ikke værre end det ved ODA = 0, indtil en forstørrelsesfaktor på 1,5 er nået (13). Dette svarer til en ODA på 37 cm. Ved PA-projektionen bør objektet være indenfor denne grænse og dermed opnå en geometrisk uskarphed, der ikke er større end ved AP-optagelse. En sammenligning af skarphed mellem AP- og PA-optagelser på DR systemer kunne være interessant for at bekræfte teorien. Dog 12 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

13 CERVIKALIS KONTRA AP er det ikke oplagt. Vores udgangspunkt er, at AP-billederne må være tilstrækkelig skarpe, og PA-projektionen bør ikke give en ringere skarphed. Derfor er det hensigtsmæssigt at vurdere den diagnostiske værdi af PA-projektioner kontra AP, ved i stedet at udføre et billedkvalitetsstudie, der anvender anatomiske billedkriterier (14). Hvis der ikke er en påviselig forskel i klinisk billedkvalitet mellem AP- og PA-projektionerne, kan det anbefales at bruge PA til at reducere dosis i henhold til europæiske og danske bekendtgørelser om medicinsk brug af røntgen (7, 8). Intervertebral (I.V) rum Studier af columna lumbalis, der sammenligner AP og PA, tyder på at lordosens kurve kan være en fordel ved PA-projektionen af columna cervicalis, i forhold til visualisering af I.V-rummene. Dette er ønskeligt, da friprojektion af I.V-rummene på et frontalbillede er en fordel for vurdering af cervikal patologi. Det divergerende strålebundt udnyttes optimalt, når den konkave side af columna lumbalis vender mod røret (16, 17). Det er logisk at antage, at dette forhold også vil gælde for fremstillingen af columna cervicalis, der har lordosekurven til fælles med lumbalis. Dette studie sammenligner derfor antallet af synlige I.V-rum mellem AP- og PA- projektioner. Formål Dette projekt har til mål at undersøge, om konventionel digital røntgen (DR) kan give projektionen columna cervicalis PA samme ækvivalente diagnostiske billedkvalitet i sammenligning med AP-projektionen. Materiale og me Billedkriterier for columna cervicalis Diagnostisk billedkvalitet undersøges bedst ved brug af kliniske billeder (14). Det anbefales at gøre brug af billedkriterier, så en korrekt præsentation af den gældende anatomi kan vurderes. Er præsentationen korrekt er der bedst mulighed for at stille diagnose (15). De europæiske retningslinier for columna cervicalis påkræver: visualisering af intervertebralrum og processus spinae visualisering, som en enkelt linje, af de øvre og nedre corpusendeplader i det centrale billedområde visualisering af kortikale og trabekulære strukturer projicering af hele columna cervicalis, inklusiv den øvre cervicalis og 7. vertebra Dette projekt gør brug af de første tre kriterier. Figur 2 viser, hvorfor strålegang bør friprojicere flere I.V rumi PA positionen Endeplade Det er ønskeligt, at endepladerne i det centrale billedområde ses som en enkelt skarp linje, da dette vil kræve korrekt centrering, medføre friprojicering af det centrale I.V-rum og derudover give bedst mulighed for friprojicering af de øvrige I.Vrum. Opfyldelse af kriteriet afhænger af kipningen af røret, om patienten læner sig forover eller bagover og af centreringen. Centralstrålen skal nemlig flugte med discus intervertebralis i den centrale del af den cervikale lordose. For at undersøge om PA-projektionen er mere problematisk med henblik på positionering, kipning og centrering, sammenligner dette studie opfyldelsen af kriteriet mellem AP- og PA-projektionerne. FEBRUAR 2013 RADIOGRAFEN 13

14 De små detaljer De trabekulære strukturer er de mindste anatomiske detaljer på et røntgenbillede. Deres visualisering afhænger ikke blot af skarpheden i billedet, men også kontrasten af strukturerne, som kan påvirkes af airgap mellem objektet og detektoren. Airgap og forstørrelse af anatomien varierer AP/PA og kan derfor påvirke forekomsten af trabeculum (13). For bedre at belyse forholdene er det valgt at vurdere antallet af vertebrae, hvor trabeculum visualiseres. Fremstilling af corticalis bør variere ens med trabeculum og udelades for at forenkle billedvurderingsprocessen. Billedkriterier i dette studie Formålet med dette studie er at undersøge forskellene mellem AP- og PA-projektionerne, i forhold til at visualisere anatomien i columna cervicalis, herunder: 1. Antallet af friprojicerede IV-rum 2. Endepladerne af corpora cervikalt midt i billedet fremstilles som skarpe linjer 3. Antal af vertebrae, hvor trabekulære strukturer visualiseres Metode For at opfylde studiets mål, blev der planlagt en mindre undersøgelse, finansieret og materielt støttet af Glostrup Hospital og Professionshøjskolen Metropol København. Fire erfarne radiologer deltog i en subjektiv bedømmelse af APog PA-cervicalisoptagelser. De vurderede visualiseringen af den cervikale anatomi med udgangspunkt i fastsatte billedkriterier. Hverken den effektive dosis eller eksponeringsfeltet blev målt, men dosis-areal- produktværdien blev noteret. Patientgruppen For at undgå case-sample variation, blev alle forsøgspersoner undersøgt med både AP- og PA-projektion. 20 patienter (11 kvinder, 9 mænd) blev henvist til radiologisk afdeling fra primærsektoren med indikationen degenerativ artrose og blev tilbudt deltagelse i studiet. Patienterne blev informeret om den ekstra stråling, der ikke var nødvendig for deres primære radiologiske undersøgelse. Alle patienterne gav skriftligt samtykke, og projektet blev godkendt af Region Hovedstadens etiske komité i overensstemmelse med Helsinkideklarationen af Patienterne var alle over 50 år (gennemsnitligt 63,7 år; s. d ±8,8) og af nogenlunde normal vægt (gennemsnitligt BMI 24,8; s. d ±2,8). Alle undersøgelser blev foretaget stående. TABEL 1 viser tilstanden af patienternes cervikale bøjning, ifølge beskrivelsen tilknyttet undersøgelsen. BESKRIVELSE ANTAL PATIENTER Øget lordose 1 Normal lordose 11 Udretning af lordose 3 Udslettet lordose 1 Moderat kyfose 3 Veludtalt kyfose 1 Den cervikale lordose kan, hos patienter med degenerative forandringer, være rettet ud eller endda blive kyfotisk. Ved PA-projektionen bør den divergerende strålegang udnyttes, således at flere I.V-rum friprojiceres. Dog, hvis lordosen er udrettet eller kyfotisk, vil denne fordel blive mindsket eller have negativ indflydelse på antallet af synlige I.V-rum. Derfor blev der efterfølgende indsamlet data om disse forhold fra de radiologiske beskrivelser af deltagere i studiet, som vises i tabel 1. Optagelse Der var ingen omfoto for hverken AP- eller PA-projektionerne. Alle billeder i dette studie er dermed førsteforsøgsbilleder, er taget med patienten stående, med samme apparatur: en Philips Digital Diagnost vægstativ og af samme radiograf. For at sikre mest mulig ensartethed mellem AP- og PA-optagelser samt sammenlignelighed med rutineoptagelser, blev afdelingens standardprocedure for columna cervicalis AP brugt til både AP og PA, med rørkipning som undtagelse - se tabel 2. Eksponeringsparameteren mas blev tilpasset for hver patient ud fra radiografens vurdering, med 16 mas som udgangspunktet. Den samme mas blev anvendt til både AP og PA for den enkelte patient. TABEL 2: Tekniske faktorer for det anvendte billedsystem. Parameter AP PA Kilovolt FDA 110 cm 110 cm Rørkipning (grader) +5-5 Fokusstørrelse 0.6 mm 0.6 mm Raster? Nej Nej Detektor pixelstørrelse (μm) Til PA-projektionen blev patienten bedt om at få overkroppen så tæt på detektoren som muligt. Os occipitalis og mandibula blev placeret for bedst at sikre overprojicering, og der blev centreret midt mellem protuberantia occipitalis externa og spinosus vertebralis cervicalis 7. For at sikre at alle 7 vertebrae er med på billedet var 7. vertebra palperet, og der var sørget for, at de øverste vertebrae også var med. Afdelingens standard postprocessing (Philips UNIQUE) blev brugt til alle billederne. Billederne blev arkiveret i PACS (Philips isite) og senere anonymiserede og markerede elektronisk med en kode. Bit-dybden for alle optagelser var på 8-bit. Billedbedømmelse 3 radiologiske overlæger og en afdelingsradiolog, alle med en gennemsnitlig erfaring indenfor radiologi på 23 år, deltog i studiet. Billederne via afdelingens PACS blev vist på diagnostiske skærme (Philips 2 megapixel). Skærmene var testet for overensstemmelse med standarderne for luminans (18). Alle informationer vedrørende projektionstype blev fjernet fra selve billedet og den medfølgende DICOM informationsfil. Alle radiologer blev orienteret om retningslinjerne og billedkriterierne. De 40 projektioner blev præsenteret et af gangen. 14 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

15 3 radiologiske overlæger og en afdelingsradiolog, alle med en gennemsnitlig erfaring indenfor radiologi på 23 år, deltog i studiet. Bedømmelsen var delt i to omgange af 20 billeder, og radiologerne var instrueret i at tage en pause mellem de to. Rækkefølgen af billeder blev randomiseret, men var ens for alle radiologer. Der blev sørget for, at en given patients to billeder ikke var med i samme omgang, samt at patientrækkefølgen var forskellige de to omgange imellem. Hver seance startede med to billeder (som opvarmning) og disse var ikke inkluderede i studiet. Radiologerne måtte justere på zoom, window og level, som de normalt ville gøre. Hvert billede blev vurderet én gang af hver radiolog. Statistik Alle ikke-parametriske databeregninger blev udført vha. SASstatistikprogrammet. Parametriske T-testdataanalyse blev udført i Excel. Den parrede en-halede t-test blev brugt til at vurdere de parametriske data for kriterie 1 og to-halet for kriterie 3. Enighed mellem radiologerne blev analyseret ved brug af intraclass correlation. Til kriterium 2 blev Fishers exacttest for signifikante forskelle anvendt. Resultater Anatomiske kriterier. Alle radiologer vurderede gennemsnitligt flere synlige I.V-rum på PA-projektionerne. Denne forskel var signifikant for 3 af radiologerne, som vises i tabel 3. Det gennemsnitlige antal af observerede I.V-rum for hvert billede på tværs af radiologerne blev også beregnet, og en parvis t-test viste signifikant forskel mellem AP og PA til fordel for PA (en-halet P<0,01). Gennemsnitligt for alle radiologer samlet blev der observeret 2,8 I.V-rum på AP projektioner og 3,2 på PA. Overensstemmelsen (inter-observer variation) mellem radiologerne var lav på 0,49 (intraclass correlation). Kriterie 2 blev opfyldt på flere PA-billeder for 3 ud af 4 radiologer - dog er den fundne forskel ikke statistisk signifikant (p<0,05) for nogen af radiologerne. For kriterie 3 var der ikke målt en signifikant forskel (p<0,05) mellem AP- og PA-optagelser. Gennemsnittet for alle radiologer og billeder er på 4,1 vertebrae med synlige trabeculum på AP-optagelser, kontra 4,2 for PA. Overensstemmelsen mellem radiologerne var lav på 0,26. Tabel 3 viser resultaterne for hver radiolog. TABEL 3 Viser resultaterne for alle kriterier. Fundne forskelle er kun signifikante, hvis p-værdien er mindre end 0,05 KRITERIER RADIOLOG A B C D AP 3,15 3,05 3,5 1,45 1: Gennemsnitligt antal I.V-rum PA 3,55 3,6 4,0 1,65 P-værdi 0,04 0,03 <0,01 0,25 2: Er den centrale vertebras endeplader gengivet som en enkelt linje? 3: Gennemsnitligt antal vertebrae med synlige trabeculum. Antal opfyldt AP Antal opfyldt PA P-værdi 0,53 1,0 1,0 0,51 AP 3,1 3,5 4,8 5,15 PA 2,75 3,9 5,25 5,05 P-værdi 0,18 0,24 0,27 0,74 FEBRUAR 2013 RADIOGRAFEN 15

16 DAP Der blev brugt 16,05 mas i gennemsnit (s. d ±1,68). Den gennemsnitlige DAP værdi for AP billederne var 0,64 dgycm2 og for PA billederne 0,69 dgycm2. Forskellen var signifikant (Pværdi = 0,035). FIGUR 3 DAP-værdier for AP- og PA-optagelserne. dgycm2 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 AP DAP værdier Diskussion Anatomiske kriterier. Tre ud af fire radiologer vurderede signifikant flere friprojicerede I.V-rum på PA-optagelser, og alle radiologer så gennemsnitligt flere I.V rum på PA-optagelserne.. Der var lav overensstemmelse mellem radiologerne (intraclass correlation 0,49). Den gennemsnitlige forskel for alle radiologer er på 0,4 I.V-rum til fordel for PA, på trods af, at 5 af patienterne havde en udrettet lordose eller delvis kyfose i columna cervicalis. Det har en betydning for brugbarheden af PA-projektionen i praksis, da det er aktuelt for den ambulante patientgruppe, som typisk har undersøgelsesindikation degenerative forandringer. Resultaterne viser alligevel, at det divergerende strålebundt udnyttes bedre til at friprojicere I.V-rum, når patienten står med ansigt mod pladen. Tabel 3 viser resultaterne for 2. kriterie. Der var ingen signifikant forskel på AP og PA for nogen af radiologerne. Det ser derfor ud til, at metoden til at positionere patienten inklusivt og vende rørkipningen fra +5 (AP) til -5 grader (PA) har sørget for, at centralstrålen har været lige så tæt på 90 grader til columna på PA-optagelser, som den er ved AP. Overensstemmelsen mellem radiologerne var lav. PA q1 min Gennemsnit maks q3 er ikke noget, der er påvist til synligt at påvirke små strukturers forekomst på billedet. Overensstemmelse mellem radiologerne var generelt lav i dette studie. Forskellene radiologerne imellem skyldes variation i grænsen for, hvornår kriteriet er opfyldt for den enkelte radiolog og er anerkendt som en af studietypens svagheder. Patientstabilitet Til PA-positionen kan patienten holde fast i detektoren, og det hjælper dem til at holde balancen. En patient blev ekskluderet fra studiet, fordi han ikke var i stand til at stå stille under optagelsen af AP-billedet. Patienten blev forsøgt sat på en stol, men havde stadig svært ved at holde positionen. Til PA-positionen kunne han støtte sig til detektoren med overkroppen, hvile hagen direkte på detektoren og dermed også undgå at sænke hagen. PA-positionen var tydeligt nemmere for patienten at holde, og derfor kan PA-projektionen gøre billedoptagelsen nemmere for ældre og/eller svage patienter. DAP PA-projektionerne opnåede signifikant højere DAP-værdier. Da mas for den enkelte patient var ens for både AP- og PA-optagelse kan man konkludere, at eksponeringsfeltet mest sandsynligt ofte var større ved PA-optagelse. Det kan skyldes at projektionen var noget uvant for radiografen, som derfor har villet være på den sikre side og være sikker på, at al relevant anatomi er med og derfor har blændet mere ud. Dette havde så forøget DAP-værdien. En anden årsag kan være, at patienten under PA-projektionen bliver rykket tættere på røret. For at fremstille hele cervicalis er radiografen nødt til at blænde en lille smule mere ud, netop på grund af forstørrelsen af anatomien. Dette havde også kunnet forårsage højere DAP-værdier. PA-projektionens formentlig større eksponeringsfelt har medført en DAP værdi 7,3 % højere end AP. Desuden bør indgangsdosis ved PA også være lidt forøget, som konsekvens af en beskeden mindre fokus-objekt-afstand. Det viser, at dosisforholdene mellem AP og PA ikke er entydige. Til gengæld peger litteraturen på en dosisbesparelse på 50 % (6) for PA-projektionen, og det virker sandsynligt, at der overordnet er en dosisbesparelse at yde til patienter ved valget af PA-projektionen. Dog er forholdene ikke klare. Konklusion: PA-projektionen på DR giver signifikant flere friprojicerede I.Vrum, samtidig med, at endepladerne af corpora cervicalis stadig kan projiceres som en lige linje i området med centralstrålen. I øvrigt fremstilles trabeculum lige godt på AP- og PA-projektioner. En signifikant større DAP-værdi blev fundet ved PA-projektionen. De trabekulære strukturer fremstilles i lige mange vertebrae på AP- og PA-optagelser. Trabekulum blev set i gennemsnitligt 4,1 og 4,2 vertebrae på henholdsvis AP- og PA-optagelser. Forskellen var ikke signifikant, så forskellen i airgap og forstørrelse 16 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

17 Litteraturliste - Danish Board of Health. Statistics of number of cervical x-rays in Denmark, Winslow M, Huda W, Xu XG, Chao TC, Shi CY, Ogden KM, et al. Use of the VIP-Man model to calculate energy imparted and effective dose for x-ray examinations. Health Phys 2004 Feb; 86(2): Brennan PC, Madigan E. Lumbar spine radiology: analysis of the posteroanterior projection. European Radiology 2000;10(7): Hansen J, Jurik AG, Fiirgaard B, Egund N. Optimization of scoliosis examinations in children. Pediatric radiology 2003;33(11): Frank ED, Stears JG, Gray JE, Winkler NT, Hoffman AD. Use of the posteroanterior projection: a method of reducing x-ray exposure to specific radiosensitive organs. Radiologic technology (5): Mogaadi, M et al. EFFECTIVE DOSE FOR SCOLIOSIS PATIENTS UNDER- GOING FULL SPINE RADIOGRA- PHY. Radiation Protection Dosimetry.2012;149(3): Directive C. 97/43 Euratom, on health protection of individuals against the dangers of ionizing radiation in relation to medical exposure, and repealing Directive 84/466 Euratom. Official Journal of the European Communities No L180: Danish Board of Health. Statute on medical x-ray apparatus for the examination of patients. Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter Al-Bayatti SS, Low P, Mukthar S. Røntgenundersøgelse af Columna cervicalis: Dosisreduktion ved udførelse af PA frontale og oblique projektioner. Den Flere Faglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden; Muharemovic O, Nielsen MD, Sauer MR. Optimering af columna cervicalis undersøgelser Sygepleje- og Radiografskolen Kbh. Amt ; McEntee, M., Kinsella, C. THE PA PRO- JECTION OF THE CLAVICLE: A DOSE- REDUCING TECHNIQUE. Radiation Protection Dosimetry.2010;139(4): Mekios, N. et al. PA positioning significantly reduces testicular dose during sacroiliac joint radiography. Radiography.2010;16: Boyce SJ, Samei E. Imaging properties of digital magnification radiography. Medical Physics 2006;33: C.J. Martin, P.F. Sharp, D.G. Sutton. Measurement of image quality in diagnostic radiology. Applied Radiation and Isotopes. 1999; (50): Busch H.P, Decker C., Schilz C., Jockenhofer A., Busch S., Anschutz M. Final Report - Image Quality and Dose Management for Digital Radiography Heriard JB, Terry JA, Arnold AL. Achieving dose reduction in lumbar spine radiography. Radiologic technology 65(2):97. - Tsuno MM, Shu GJ. Posteroanterior versus anteroposterior lumbar spine radiology. J Manipulative Physiol Ther 1990;13: Samei E, Badano A, Chakraborty D, Compton K, Cornelius C, Corrigan K, et al. Assessment of display performance for medical imaging systems: executive summary of AAPM TG18 report. Medical Physics 2005; 32: Mindeord for Greta Dacke Jørgensen (5/1-2013) Det er med stor sorg, at vi modtog meddelelsen om, vores RIS/PACS systemadministrator Greta Dacke Jørgensens alt for tidlige død. Greta blev kun 64 år gammel og valgte trods indædt kamp til en progressiv og ubarmhjertig ALS, at lørdag d var en god dag at dø på. En barsk - men også meget værdig beslutning. Greta Dacke Jørgensen har været ansat som klinisk projektleder siden Greta blev ansat med henblik på at implementere det daværende Storstrøm Amts udviklingsplan vedrørende RIS/PACS på de 7 sygehuses røntgenafdelinger, nuklearmedicin, kliniske afdelinger samt praktiserende læger. Et kæmpe projekt som blev Gretas hjerteblod og som hun nåede at opleve fuldt udrullet på alle afdelinger kort før, hun desværre ikke magtede arbejdet mere. Vi sidder tilbage med gode minder om det varme og humoristiske menneske som Greta var. På vegne af: Nuklearmedicinsk afdeling Næstved Radiologiske afdelinger Næstved og Nykøbing F. Ledende oversygeplejerske Jonna Bryld FEBRUAR 2013 RADIOGRAFEN 17

18 NY METODE HJÆLPER HJERTEPATIENTER Aarhus Universitetshospital indfører en ny type undersøgelse til gavn for hjertepatienterne. De kan se frem til hurtigere undersøgelser og mere præcise diagnoser. Som et af de første centre i Europa tilbyder Aarhus Universitetshospital nu en ny højt specialiseret undersøgelsesmetode til gavn for hjertepatienter. Med det radioaktive sporstof 82-Rubidium kan en PET/CT skanning på blot en halv time afsløre, om patienten har behandlingskrævende kranspulsåreforkalkninger. Dermed kan hjertepatienter hurtigere få den rette og mest skånsomme behandling. - Vi er meget glade for, at regionen har afsat midler til at indføre den nye teknologi. Metoden er langt mere præcis og følsom, og den kan hurtigt vise, om patienten har brug for eksempelvis en bypass-operation eller en ballonudvidelse, siger Anni Morsing, ledende overlæge på Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-Center, som står for den nye metode. Fra dage til en halv time Tidligere var det sådan, at patienter med brystsmerter skulle gennem to skanninger på to adskilte dage, før diagnosen kunne stilles og behandlingen iværksættes. Det er de skanninger, som med den nye teknologi kan udføres på bare en halv time, og som vil give bedre information end den gamle teknik. Undersøgelsen foregår i en PET/CT-skanner, hvor hjertet både undersøges i hvile og under øget belastning. Det radioaktive sporstof 82-Rubidium sprøjtes ind i kroppen, og ved PET/CT-skanningen ses detaljer om blandt andet hjertes pumpefunktion og blodforsyning. Frontforskning - Det er med stor tilfredshed, at vi nu sammen med regionens hjertelæger får mulighed for at yde den størst mulige faglige ekspertise, siger professor Jørgen Frøkiær. - Denne udvidelse af afdelingens undersøgelsesrepertoire bringer os også på dette felt helt frem i den internationale liga, supplerer han. I forvejen samarbejder afdelingen internationalt med afdelinger i Uppsala og Amsterdam om forbedret hjertediagnostik. Et arbejde, som sker i meget tæt samarbejde med hjertelægerne på Skejby. Begejstring hos hjertelægerne Og med hensyn til de nye hjerteundersøgelser kan resultatet allerede drøftes dagen efter med læger fra Hjertemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og behandlingsforløbet planlægges. Nuklearmedicinsk Afdeling & PET- Center har et tæt samarbejde med hjertelægerne, og derfor glæder den nye undersøgelsesmetode også her. Professor på Hjertemedicinsk Afdeling Hans Erik Bøtker forklarer, at som led i Sundhedsstyrelsens pakkeforløb skal diagnosen være bestemt indenfor kort tid hos patienter med brystsmerter, og det forløb gør skanningen nu lettere. 18 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

19 LEDERNETVÆRK At være leder er ikke let. At finde tid til at reflektere og udvikle sine lederevner er endnu sværere. Derfor tilbyder Radiograf Rådet i 2013 vores ledere en unik mulighed for skabe et rum til ledelsesrefleksion og udvikling, i samspil med andre ledere. Over seks netværksmøder i perioden marts-oktober, får du mulighed for at vende dine ledelsesmæssige udfordringer og sparre med 6-8 lederkolleger uden for din daglige omgangskreds. Sammen får I mulighed for at udgøre et kvalificeret og målrettet fora, hvor udvikling af egne lederevner er i fokus. Tilmeldingsfristen er torsdag den 28. februar 2013, hvorefter netværksgrupperne, af Radiograf Rådet, bliver sammensat efter ledelsesniveau og geografi. Tilmelding sendes pr. til kursus@radiograf.dk (Husk at oplyse EAN nr.). Pris: er kr. ( Medlemspris; kr.). Læs mere på radiograf.dk under Radiograf Kurser CT STRÅLEBESKYTTELSE Der har været stor interesse for vores kursus i CT-strålebeskyttelse. Så meget, at vi sidste gang måtte afvise flere medlemmer. Nu udbyder vi kurset igen til april, så skynd dig at få din tilmelding på plads. KURSETS FORMÅL: At opdatere dig med den seneste viden omkring CT og strålebeskyttelse og inspirere dig til at udvikle dosisoptimering omkring CT og implementere den på din afdeling. MÅLGRUPPE: Radiografer, og andet personale, som arbejder med CT i dagligdagen, enten helt eller delvist. UNDERVISNINGSFORMEN: En vekselvirkning mellem foredrag, dialog, workshops og CT-øvelser. STED OG ARRANGØR: Radiograf Rådets kursusafdeling, Radiografkurser. Kurset finder sted i København. PRIS OG TILMELDING: Kurset koster kr. ( Medlemspris; kr.) og er inklusiv forplejning under kurset. Overnatning for to nætter er ca kr. gennem Radiograf Rådet (så længe værelser haves). Tilmelding sendes pr. til kursus@radiograf.dk (Husk at oplyse EAN nr.). Sidste frist for tilmelding er onsdag den 27. marts. Læs mere på radiograf.dk under Radiograf Kurser RADIOGRAF KURSER Som radiografernes faglige organisation har Radiograf Rådet et unikt indblik i, hvilke udfordringer radiograferne møder i deres dagligdag. Derfor finder vi det også naturligt, at bruge vores indsigt til at udvikle og udbyde kurser, der kan give de kompetencer, der er brug for lige nu. Radiograf Kurser er først og fremmest for medlemmer af Radiograf Rådet. Derfor får du som medlem kurserne til en reduceret pris, samtidig prioriteres medlemmer før ikke-medlemmer ved pladsmangel. FEBRUAR 2013 RADIOGRAFEN 19

20 POLYPPER I GALDEBLÆREN follow-up kan undlades ved polypper under 6 mm Malene Roland V. Pedersen, Claus Dam, Søren Rafael Rafaelsen.Radiologisk afdeling, Vejle Sygehus - del af Sygehus Lillebælt. Introduktion Polypper i galdeblæren er ofte et tilfældigt fund ved abdominale ultralydsskanninger, som findes hyppigere, pga. udbredt brug af ultralyd (UL). Omkring 5 % af den raske befolkning forventes at have polypper i galdeblæren [1]. Symptomerne på galdeblærepolypper er uspecifikke, og typisk findes polypper i forbindelse med ultralydsskanning af anden årsag. Langt de fleste galdeblærepolypper er benigne, men malign transformation er en bekymring [1-4]. Patienter med polypper i galdeblæren, bliver typisk kontrolleret hver 6. måned i en 2-årig periode. Størrelsen af polyppen er afgørende for patientens videre kontrolforløb. Polypper mindre end 10 mm, som ikke har ændret sig under kontrolperioden, afsluttes typisk efter 2 år. Patienter med polypper, som er større end 10 mm tilbydes henvisning til organkirurgisk afdeling med henblik på cholecystektomi [4]. Polypper i galdeblæren er typisk benigne, og når galdeblæren fjernes ved cholecystoctomi findes typisk adenomer, kolesterolpolypper, slimhindefolder eller galdesten. Solitære polypper er oftere adenomer, hvor de bredbaserede typisk er mere malignsuspekte end de stilkede polypper [4] [6]. Galdeblærecancerprognosen er nedslående, hvor den relative 1 års overlevelse for mænd er 35% og 29% for kvinder. 5 års overlevelsen med galdeblærecancer er 11% for mænd og 13% for kvinder [5]. Maligne polypper i galdeblæren er sjældne, men risikoen øges, hvis polyppen er over 10 mm, ved patienter over 50 år, samtidig har galdesten eller ved hastig vækst af polyppen [7]. Flere internationale studier fremhæver at polypper større end 10 mm bør antages som maligne [7, 9, 10l], eller bør anses som markør for videre udredning [8]. Risikoen for cancer er minimal når polypper er mindre end 10 mm [11]. Det er bredt accepteret i verden at polypper større end 10 mm typisk udløser cholecystoctomi [12-14]. Galdeblærecancer er sjælden, mens polypper i galdeblæren er meget hyppigt forekommende. Da små polypper i galdeblæren yderst sjældent udvikler sig til galdeblærecancer, kan det nuværende kontrolforløb give mange unødige UL skanninger, hvilket belaster sundhedssy- Galdeblærecancer varierer meget imellem forskellige populationer. I Danmark var antallet af nye tilfælde pr. år (incidens) i på 197, fordelt mellem 84 mænd og 113 kvinder [5]. I USA er den årlige incidens 1-2,5 nye tilfælde per Claus Dam, Malene Roland Vils Pedersen og Søren Rafaelsen. 20 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2013

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Region/privat udbyder: Region Syddanmark/OUH Dato: 08-01-2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft

Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer

Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer PATIENTINFORMATION Ver 1.11 31.03.19 TIL PATIENTEN Information til patienter om

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende foråret 2017 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan

Læs mere

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby) 2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn J.nr.: 3715-13-006 December 006 Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan anvendes i hverdagen ift. at

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom 2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast Vælg farve Vælg billede Røntgenstråler - hvad er risikoen? Radiologisk Afdeling Henvisning fra læge Når du skal have foretaget en undersøgelse

Læs mere

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik

Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modulbeskrivelse Nuklearmedicinsk og radiologisk billeddiagnostik Modul 9NR Teori Studieretning: Nuklearmedicinsk & radiologisk billeddiagnostik Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Røntgenhenvisningen Morten Kindt, Røntgenafdelingen, Vejle

Røntgenhenvisningen Morten Kindt, Røntgenafdelingen, Vejle Røntgenhenvisningen 1 Røntgenhenvisningen Hvilke hensyn skal man tage, når man bestiller en billeddiagnostisk undersøgelse? 2 Fire vigtige hensyn Strålebeskyttelse Godt samarbejde med røntgenafdelingen

Læs mere

PAKS Att.: Peter Brøgger Andreasen. Vejle den Kære Peter Brøgger Andreasen

PAKS Att.: Peter Brøgger Andreasen. Vejle den Kære Peter Brøgger Andreasen PAKS Att.: Peter Brøgger Andreasen Sundhedsplanlægning Kontakt: Kirsten Frost Lorenzen kfl@rsyd.dk Direkte tlf. 2159 8152 Ref nr. 18/14006 Side 1/6 Vejle den 03.12.2018 Kære Peter Brøgger Andreasen Tak

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009 Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været

Læs mere

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR

Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR 2017 Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis Kiropraktorer Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017

Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Dansk Radiologisk Selskabs svar på Sundhedsstyrelsens: Høring om dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen 2013-2017 Svaret er udarbejdet Dansk Radiologisk Selskabs UddannelsesRåd, hvor medlemmerne

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

Radiografuddannelsens 50 års jubilæum, Stephanie Lose, 1. september 2018.

Radiografuddannelsens 50 års jubilæum, Stephanie Lose, 1. september 2018. Radiografuddannelsens 50 års jubilæum, Stephanie Lose, 1. september 2018. Tillykke med jubilæet og mange tak for invitationen! Det er et stort privilegium at få lov til at holde festtale for jer på sådan

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere,

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH

Nuklearmedicinsk Afdeling OUH. Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel af det eksterne billede for at beskytte dine personlige oplysninger. Klik på Indstillinger på meddelelseslinjen for at overføre og vise billedet, og klik

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011

Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 4. Modulbeskrivelse modul 4. Overgangsordning Modulbeskrivelse modul 4 Overgangsordning Efteråret 2016 1 1.0 Generelt Deltagelse i undervisningen på modulet forudsætter, at den studerende har fulgt undervisning i modul 1-3. 2.0 Introduktion til modulet:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009

Læs mere

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR 2005 Fejl- og afvigelsesanalyse af radiologisk udstyr Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm

Læs mere

Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter. Publikationen kan hentes på

Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter. Publikationen kan hentes på Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter Undersøgelse af pensionsselskabernes dækningsoversigter Publikationen kan hentes på www.pengeogpensionspanelet.dk ISBN elektronisk udgave: 87-7985-063-4

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul) Digital Radiologi 1 Emner : Hvad står DR egentlig for? Grundbegreber indenfor DR teknologien De forskellige teknikker (med speciel fokus på 2 teknikker) Fordele og muligheder med DR teknikken Nogle digitale

Læs mere

TEKNISKE OG PERSONALEMÆSSIGE BARRIERER

TEKNISKE OG PERSONALEMÆSSIGE BARRIERER TEKNISKE OG PERSONALEMÆSSIGE BARRIERER HENRIK TORP MADSEN FORMAND FOR DANSK FORENING FOR ONKORADIOLOGI ILSE VEJBORG FORMAND FOR DANSK FORENING FOR RADIOLOGISK MAMMADIAGNOSTIK FORMAND FOR RADIOLOGISK UDVALG

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Patientvejledning. CT-scanning

Patientvejledning. CT-scanning Patientvejledning CT-scanning CT-scanning bliver brugt til undersøgelse af hele kroppen. Den kan fx vise komplicerede brud på knogler, forandringer i knogler eller led, blødninger og svulster, sygdomme

Læs mere

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus 1 2 Definition Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 (Skejby), Auditorium J , Indgang J, plan 1

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 (Skejby), Auditorium J , Indgang J, plan 1 Kursusleder: Kursussekretær: Sted: Arne Lücke og Anne Grethe Jurik Dorthe Siggaard Sørensen, Palle Juul-Jensens Boulevard 99 (Skejby), Auditorium J116-113, Indgang J, plan 1 Mandag den 10. september Delkursusleder

Læs mere

Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?

Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? 1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes

Læs mere