Årsmøde 2005 Boganmeldelse Årsberetninger 04/05. Oktober ÅRGANG

Transkript

1 Årsmøde 2005 Boganmeldelse Årsberetninger 04/05 Oktober ÅRGANG

2 DASAIM Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Tlf Fax FORMAND Overlæge Hans Kirkegaard Skejby Sygehus 8200 Århus N Tlf chair@dasaim.dk NÆSTFORMAND (samt redaktør og formand for IT-udvalget) Overlæge Stig Yndgaard H:S Rigshospitalet, AN, HJE Kbh. Ø Tlf / Fax redaktoer@dasaim.dk BESTYRELSESSEKRETÆR Reservelæge Hanne Tanghus Olsen Sydvestjydsk Sygehus Esbjerg Esbjerg best_sekr@dasaim.dk KASSERER Overlæge Freddy Lippert H:S og H:S Rigshospitalet, Kbh. Ø Tlf Fax kasserer@dasaim.dk ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER Overlæge Ann Møller (Anæstesiudvalget) Overlæge Søren Walther-Larsen (Børneanæstesi) Overlæge Anne Hansen (Efteruddannelse) Overlæge Kurt Espersen (Intensiv) Overlæge Ole Bo Hansen (Kronisk smerte) Overlæge Jakob Roed (Neuroanæstesi) Overlæge Ulla Bang (Obstetrisk anæstesi) Overlæge Klavs Boysen (Postop. rehab.) Overlæge Lars Knudsen (Præhospital) Overlæge Kirsten Eliasen (Thoraxanæstesi) Overlæge Ole Nørregaard (Videreuddannelse) Reservelæge Carsten Tollund (Yngre Læger) REDAKTØR Overlæge Stig Yndgaard H:S Rigshospitalet, AN, HJE Kbh. Ø Tlf / Fax redaktoer@dasaim.dk ORGANISATIONSKOMITÉ ÅRSMØDE Jakob Trier Møller (Koordinator) Jørgen B. Dahl (Videnskab) Freddy Lippert (Kasserer) Mogens K. Skadborg Else Tønnesen sekretariat@dasaim.dk SEKRETARIAT Tina Calundann H:S Rigshospitalet, AN/OP, HOC Kbh. Ø Tlf Fax sekretariat@dasaim.dk OPLAG 1400 stk. TRYK SvendborgTryk 5700 Svendborg ISSN Tryksag FORSIDE Foto: Stig Yndgaard Opsætning: Stig Yndgaard og Tina Calundann Hjem til Århus Hermed årets store DASINFO som optakt til selskabets livsnerve, årsmødet. Vi skal til Århus i år og alt tegner til et flot møde. Husk at tilmelde dig inden d. 2. oktober så er det billigere for dig og lettere for alle parter at planlægge. Redaktionen har kæmpet for at vriste skriftlige beretninger ud af alle vores små nicher så du her kan læse, hvad dit selskab gaber over. Det er vigtig læsning fordi der er økonomiske konsekvenser bag hver beretning og ved mangel af samme. Jeg synes specielt UEMS er begyndt at bevæge sig i positiv retning, se Dorte Kelds beretning inde i bladet. De videnskabelige indlæg slår atter rekord, det er imponerende hvad DASAIM kan tiltrække af videnskabelige indlæg som postere og foredrag i denne omgang. Videnskab, vi kan præsentere her i DASINFO, dog skal du finde abstracts til foredragskonkurrencen i selve årsmødeprogrammet. Hilsen Stig Yndgaard 2 DASINFO Oktober 2005

3 Indholdsfortegnelse FORMANDSBERETNING Hans Kirkegaard... 7 BERETNING FRA DASAIMs UDVALG MV SAMMENSÆTNING AF BESTYRELSE, UDVALG OG REPRÆSENTANTER ÅRSMØDET 2005 Tilmeldingsblanket... 5 Program Årsmøde Midt ACTA foredragskonkurrence - postere Organisationskomitéen VEJLEDNING OM ETISKE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED SMERTEBEHANDLING Mogens K. Skadborg BOGANMELDELSE Den akutte patient Per Bredmose LEGATER DEN BLØDENDE PATIENT FYA PATIENTEN MED SHOCK FYA DANSKE THORAXANÆSTESIOLOGI SYMPOSIUM ÅR MED MORFIN Dansk Videncenter for Opioider ALS kursus Intensiv Symposium Forslag til ny struktur af videreuddannelsesudvalget REJSESTIPENDIUM Karolinska Instituttet Generalforsamling DAO Der indkaldes til generalforsamling i Danske Anæstesiologers Organisation torsdag d. 3. november 2005, kl på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Aarhus. Generalforsamling DASAIM Der indkaldes til generalforsamling i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin torsdag d. 3. november 2005, kl på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Aarhus. Dagsorden ifølge vedtægterne. Deltagelse i generalforsamlingen er naturligvis gratis og uafhængig af tilmelding til årsmødet i øvrigt. DEADLINES DASINFO DASINFO nr. 1, januar 2006, Deadline 1. december 2005 DASINFO nr. 2, april 2006, Deadline 1. marts 2006 DASINFO nr. 3, juli 2006, Deadline 25. maj 2006 DASINFO nr. 4, oktober 2006, Deadline 25. august 2006 Indlæg til DASINFO sendes til redaktøren: Overlæge Stig Yndgaard, H:S Rigshospitalet, AN, HJE 4142 Tlf / Fax redaktoer@dasaim.dk Manuskripter og indlæg modtages elektronisk i rtf- og Word-format. Oktober 2005 DASINFO 3

4 Ultiva fra operationsstue til intensivafdeling NY INDIKATION Nu kan Ultiva anvendes som smertestillende i forbindelse med respiratorbehandling. Dette er et kortfattet resumé af de vigtigste egenskaber ved produktet. Yderligere oplysninger er nødvendige før brug. Indikation(er): Analgetikum til brug ved indledning og/eller vedligeholdelse af generel anæstesi. Ultiva kan anvendes til at give analgesi til mekanisk ventilerede patienter. Dosering: Ultiva kan anvendes fra 1 år og opefter. Ultiva er kun til intravenøs brug. Ultiva doseres individuelt efter respons. Bolusinjektioner kan ikke anbefales til patienter med spontan ventilation. Kontraindikationer: Epidural og intrathekal brug på grund af indholdet af glycin. Ved kendt overfølsomhed over for indholdsstofferne og andre fentanylanaloger. Brug af Ultiva som eneste stof ved anæstesiindledning. Forsigtighedsregler: Ultiva bør kun gives af anæstesiologisk trænet personale og kun i omgivelser med udstyr til overvågning og understøttelse af respiratorisk og kardiovaskulær funktion. Færdighederne skal inkludere etablering og vedligeholdelse af frie luftveje og assisteret ventilation især ved brug af Ultiva i den postoperative fase. Muskelstivhed kan opstå ved de anbefalede doser. Som med andre opioider er forekomsten af muskelstivhed relateret til dosis og administrationshastighed. Som med alle potente opioider ledsages dyb analgesi af udtalt respirationsdepression. Derfor må remifentanil kun anvendes steder, hvor der er tilgængeligt udstyr til at overvåge og behandle respirationsdepression. Der bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med respiratorisk dysfunktion. Meget svækkede, hypovolæmiske, hypotensive og ældre kan være mere følsomme for remifentanils kardiovaskulære virkninger. Da Ultivas virkning ophører meget hurtigt, er der ingen tilbageværende opioidvirkning 5-10 minutter efter seponering. Ved kirurgiske indgreb hvor postoperative smerter forventes, skal der gives analgetika før seponering af Ultiva. Som andre opioider kan remifentanil forårsage afhængighed. Anvendelse af Ultiva til mekanisk ventilerede patienter bør ikke strække sig længere end 3 døgn. Ved anvendelse på intensivafdelinger skal der tages højde for udvikling af tolerance, hyperalgesi og hæmodynamiske forandringer. Alternativ analgetika og sedativa bør administreres til patienten inden seponering af Ultiva. Interaktioner: Remifentanil nedbrydes ikke af plasmakolinesterase, og der forventes ingen interaktioner med lægemidler, der nedbrydes via dette enzym. I lighed med andre opioider nedsætter remifentanil den dosis af inhalations- og intravenøse anæstesimidler og benzodiazepiner, der er påkrævet til anæstesi. Hvis dosis af samtidigt indgivne CNS-deprimerende lægemidler ikke nedsættes, kan en øget bivirkningsfrekvens forårsaget af disse midler forekomme. De kardiovaskulære virkninger af Ultiva (hypotension og bradykardi) kan forværres hos patienter, der samtidig får medicin med hæmmende virkning på hjertet, såsom betablokkere og calciumantagonister. Graviditet og amning: Der er ingen tilstrækkelige og velkontrollerede undersøgelser hos gravide. Ultiva bør kun anvendes under graviditeten, hvis behandlingsindikationen opvejer den potentielle risiko for fosteret. Ammende mødre bør tilrådes at ophøre med amning i 24 timer efter indgift af remifentanil. Bivirkninger: Meget almindeligt (>10%): Kvalme, opkastning, hypotension, muskelstivhed. Almindeligt (1-10%): Postoperativ skælven, bradykardi, akut respirationsdepression, apnø, postoperativ hypertension. Usædvanligt (0,1-0,9%): Hypoxi, obstipation, postoperative smerter. Sjældent (<0,1%): Asystole/hjertestop (som regel efter forudgående bradycardi og ofte hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med andre anæstesimidler), sedation (under opvågning efter generel anæstesi). Meget sjældent er der set allergiske reaktioner, herunder anafylaksi, hos patienter, der fik Ultiva i forbindelse med et eller flere anæstesimidler. Overdosering: På grund af kort virkningsvarighed begrænses de mulige skadelige virkninger af overdosering til tiden umiddelbart efter indgift. Der er hurtigt respons på seponering, og basalværdierne nås inden for 10 minutter. Ved overdosering eller mistanke om dette gøres følgende: Afbryd administrationen af Ultiva, oprethold frie luftveje, påbegynd assisteret eller kontrolleret ventilation med ilt og oprethold adækvæt kardiovaskulær funktion. Hvis respirationsdepression er forbundet med muskelstivhed, kan det være nødvendigt at give en neuromuskulær blokker for at lette assisteret eller kontrolleret ventilation. Til behandling af hypotension kan infusionsvæsker, vasopressorer og anden understøttende behandling anvendes. Ved behandling af svær respirationsdepression og muskelstivhed kan en opioid-antagonist (f.eks. naloxon) gives intravenøst som antidot. Pakninger og priser: Udlevering BEGR. Tilskud 0. Vnr Infusionssubstans 5 x 1 mg 330,70 kr. Vnr Infusionssubstans 5 x 2 mg 627,60 kr. Vnr Infusionssubstans 5 x 5 mg 1.517,80 kr. Forkortet i forhold til det af Sundhedsstyrelsen godkendte produktresumé, der kan fås hos Glaxo - SmithKline (marts 2002) GlaxoSmithKline Pharma A/S Nykær 68, 2605 Brøndby Tlf:

5 Tilmeldingsblanket DASAIMs årsmøde 2005, november Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C Titel: Adresse: Navn på evt. ledsager: Navn: Postnr. & by: Hospital/firma: Betalingen dækker udgifter til de videnskabelige sessioner, sandwich torsdag, frokostbuffet fredag og lørdag samt kaffe alle 3 dage. Derudover betales for aftenarrangementerne: Buffet før DASAIMs generalforsamling torsdag samt festmiddag med revy og prisoverrækkelser fredag. Alle sociale arrangementer er åbne for medlemmer med ledsagere og repræsentanter fra vore samarbejdspartnere i industrien. Mødepakke Dagsbillet Tors.: Fre.: Lør.: Inden Efter Inden Efter 2/10 2/10 2/10 2/10 Beløb DASAIM-medlem, ikke speciallæge og stud.med. 500, ,- 300,- 500,- DASAIM-medlem, speciallæge 1400,- 1800,- 700,- 900,- Andre 2100,- 2600,- 1100,- 1400,- Breakfastsymposium GE Healthcare 4/11 Frokostsymposium GlaxoSmithKline 5/11 Frokostsymposium Novo Nordisk 4/11 Aftenarrangementer Deltager Ledsager Firma-deltager Torsdag d. 3. november - Aften-buffet 150,- 150,- 350,- Fredag d. 4. november - Festmiddag og revy 350,- 350,- 875,- Tilmeldingen sendes til: Tina Calundann, DASAIM sekretariat, AN/OP, HOC 4231, H:S Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø Tlf: , sekretariat@dasaim.dk, Fax: eller elektronisk via HUSK at angive tydeligt navn på indbetalingen! Det samlede beløb: overføres til BG Bank vedlægges i check, udstedt til DASAIM ønskes trukket på Dankort: Oplys kortnr.: udløbsdato: TOTAL: kontrolciffer: underskrift: Overnatning på Radisson SAS Scandinavia Hotel: Priserne er incl. morgenbuffet og der afregnes direkte med hotellet ved afrejsen. Vi gør opmærksom på, at du evt. kan få en lavere værelsespris ved booking gennem dit sygehus eller via internettet. Standard enkelt- eller dobbeltværelse kr ,- pr. nat Ankomst dato: Afrejse dato: Oktober 2005 DASINFO 5

6 Pas på dem vi holder af! Forkortet produktresumé for Sevorane D.Sp.Nr Specialitetens navn: Sevorane. Deklaration: Sevofluran.Lægemiddelform: Opløsning til inhalationsdamp. KLINISKE OPLYSNINGER: Indikationer: Universel anæstesi. Dosering: Anæstesiindledning: Inhalation med sevofluran 0,5-1,0% i O2/N2O stigende med 0,5-1% op til maksimal 8% hos børn og voksne indtil ønsket anæstesidybde. Anæstesivedligeholdelse: Inhalation med 0,5-3% sevofluran i O2/N2O. Kontraindikationer: Uforklarlig feber eller leverpåvirkning efter anæstesi med halogenerede anæstesimidler. Bør ikke anvendes til patienter med kendt eller mistænkt disposition for malign hypertermi. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Sevofluran er uterus-relakserende og nedsætter den uteroplacentale gennemblødning, hvorfor forsigtighed må udvises ved obstetrisk anæstesi. Anvendelse af moderat hyperventilation ved neurokirurgiske indgreb anbefales for at modvirke en stigning i det intrakranielle tryk, som kan forekomme med sevofluran. Gentagende brug bør undgås. Dystoniske bevægelser, som er forsvundet uden behandling er set hos børn, som har fået sevofluran til anæstesiinduktion, Forbindelsen til sevofluran er usikker. Malign hypertemi er rapporteret i enkelte tilfælde. Det er i enkelte tilfælde rapporteret om postoperativ hepatitis, men med en usikker forbindelse til sevofluran. Interaktioner: Øger virkning af især ikke-depolariserende muskelrelaksantia. Samtidig inhalation af N2O (kvælstofforilte) forstærker virkningen af sevofluran. Graviditet og amning: Erfaring savnes. Trafiksikkerhed: Ingen mærkning. Bivirkninger: Hjertearytmier. Leverpåvirkning. Malign hypertemi. Overdosering: Respirationsdepression. Kredsløbsinsufficiens. Behandling: Symptomatisk. Udlevering B. FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER: Terapeutisk klassifikation N 01 AB 08. Farmakodynamiske egenskaber: Sevofluran er et inhalationsanæstetikum, som giver en hurtig indsovnings- og opvågningsfase. MAC (Mindste Alveolære Koncentration) er for børn under 3 år: 2,6-3,3%, børn over 3 år: 2,5%, voksne omkring 25 år: 2,5%, voksne år: 1,8-2,2% og voksne over 60 år: 1,4-1,6% (i rent ilt, værdierne er knapt halveret i 65% N2O). Farmakokinetiske egenskaber: Sevofluran har en ringe opløslighed i blod og væv, hvilket medføre en hurtig opnåelse af alveolær koncentration til at give anæstesi og en efterfølgende hurtig elimination til anæstesiophør. Hos mennesker metaboliseres <5% af absorberet sevofluran i leveren til hexafluorisopropanol (HFIP) med frigivelse af uorganiske flurider og kuldioxid (eller et monokarbonfragment). Så snart HFIP dannes, konjugeres det hurtigt til glukuronsyre og udskilles med urinen. Den hurtige og omfattende lungeelimination af sevofluran minimerer den mængde, som er tilgængelig for metabolisering. Sevofluran metabolisme induceres ikke af babiturater. Disulfiram hæmmer metaboliseringen. FARMACEUTISKE OPLYSNINGER: Indholdsstoffer: Sevofluran. Uforligeligheder: Ingen. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Ingen. Emballage: Plastikflaske. Instruktioner vedrørende håndtering: Sevorane skal administreres med en fordamper, der er kalibreret til sevofluran. Registreringsindehaver: Abbott Laboratories N.C., One Abbott Park Road, Abbott Park, North Chicargo, IL 60064, U.S.A. Repræsentatnt: Abbott Laboratories A/S, Smakkedalen 6, 2820 Gentofte. Markedsføringstilladelse nr Dato for første markedsføringstilladelse: 15. marts Revision af produktresumé: 2. august Pakning og priser: (AUP pr. oktober 2003) Sevorane inhal.væ. varenr. (007462) Plastflaske 1x 250 ml kr. 1850,70. SE ORANE SEVOFLURAN Abbott Laboratories A/S Smakkedalen 6, DK-2820 Gentofte

7 Formandens beretning til selskabets 57. ordinære generalforsamling Medlemsforhold Pr. 1. september 2005 har Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin medlemmer, 5 passive medlemmer, heraf 4 ekstraordinære, og 9 æresmedlemmer. 17 medlemmer har meldt sig ud af selskabet. Nye medlemmer: Janne Lund-Olesen, David Høen-Beck, Mikkel Bak, Anders Bastholm Bille, Aqil Raad Walli, Morten Bundgaard-Nielsen, Bo Nees Iversen, Sine Hougaard, Morten Hasager Kirk, Dan Lou Isbye, Hans Christian T. Boesen, Kim Wildgaard, Jakob Kjersgaard Johansen, Bodil Marie Stigsen, Jens Stubager Knudsen, Leif Kåre Rognås, Volker Classen, Morten Hylander Møller, Gunhild Kjærgaard-Andersen, Michael Cronquist, Rune Gärtner, Margrethe Lynggaard, Lars Lawrence, Rico Frederik Schou, Sarah Taudorf. Bestyrelsesarbejdet Det har været ligeså spændene at være formand for selskabet, som jeg havde forventet. Da jeg ikke før har arbejdet i DASAIM s bestyrelse, har en hel del af den første tid været en læreproces. Arbejdsindsatsen der kræves af formanden er ikke ubetydelig, men kan til dels reguleres af hvor aktivt man går ind i de enkelte processer og hvorledes de forskellige opgaver placeres. Der kan bruges endog meget tid på formandsarbejdet, men det normale arbejde og andre aktiviteter skal også passes. Hvordan forløber arbejdet så i bestyrelsen? Siden sidste generalforsamling er der holdt 5 bestyrelsesmøder og to mere planlagt. Diskussionerne løber på demokratisk vis, og jeg synes at bolden flyttes godt rundt og placeres der, hvor ekspertisen og ansvaret ligger. Det er en positiv oplevelse at være til bestyrelsesmøde. Mange opgaver er automatisk placeret hos de enkelte udvalgsformænd eller andre, men ingen spørgsmål er for specielle til at blive taget op. Ud over bestyrelsesmøderne er der et årligt internat møde i januar, hvor vi går i dybden med mere overordnede emner. På dette års internat møde besluttede vi, at der ved hvert bestyrelsesmøde skal være et tema-emne med tid til en grundig behandling af emnet. Selskabets vedtægter blev gennemgået, men ingen ændringsforslag fremsat. Vi besluttede at arbejde videre med retningslinier for udfærdigelse af selskabets politikker. Dette arbejde er endnu ikke tilendebragt. En beskrivelse af arbejdet i de enkelte udvalg fremgår af udvalgenes beretninger. I det efterfølgende vil jeg kort redegøre for nogle af de områder, som bestyrelsen har brugt mest tid på. Intensivkapaciteten Et af de områder, der har fyldt meget i det forgangne år, er problematikken omkring intensivkapaciteten. Centralt træder 3 ting frem: 1) Mediernes bevågenhed og behandling af problematikken. 2) Intensivudvalgets undersøgelse som i runde tal viser, at der årligt aflyses 500 store operationer, overflyttes 500 patienter mellem intensivafdelinger på forskellige hospitaler og overflyttes 500 patienter mellem intensivafdelinger internt på de store hospitaler. Alt sammen på grund af pladsproblemer på intensivafdelingerne, og 3) de enkelte kollegers og egne oplevelser af situationen. Det drejer sig om vagter med overfyldte intensivafdelinger. Overflytningsproblematikken tager i den situation meget af den tid, der skulle være brugt på patientbehandlingen. Der er også tilfælde med groteske overflytninger fra den ene ende af landet til den anden. Det er ikke holdbart. Vi arbejder derfor energisk i selskabet i et tæt og forbilledligt samarbejde med DSIT og DAO på, at få gang i problemløsningen. Vi har haft møde med Sundhedsstyrelsen, og der er efterfølgende i deres regi nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på kapaciteten på de enkelte intensivafdelinger. Vi har haft møde med embedsmænd fra Sundhedsministeriet, som venligt har hørt på os, men derefter henvist til Sundhedsstyrelsen og Amtsrådsforeningen. Der er dog aftalt et nyt møde i Sundhedsministeriet, når Sundhedsstyrelsens rapport foreligger. Sidst har vi har haft møde med Bent Hansen og embedsmænd fra Amtsrådsforeningen. Personligt tror jeg, at der er for få intensivpladser i landet og at de enkelte sygehuse søger at drive afdelingerne for rationelt. Der er ikke nok forståelse for intensivafdelingernes behov for en stor beredskabskapacitet. Der er imidlertid mange andre elementer, som også skal tages med i overvejelserne. Hvilke patienter skal ligge på intensivafdelingerne? Hvordan med intermedier senge? Desforuden er der de økonomiske og overenskomstmæssige overvejelser. Vi har imidlertid nu på grund af den politiske opmærksomhed og regionsdannelserne fået en god platform til at arbejde videre mod en løsning af problematikken. Akutbetjening Bestyrelsen har i år behandlet en konkret forespørgsel fra en gruppe anæstesisygeplejersker i forbindelse med etablering af en akut medicinsk modtageafdeling. Afdelingen er bemandet med medicinsk læge og anæstesisygeplejerske, men uden anæstesiologisk speciallæge og der er ingen anæstesiologisk afdeling på sygehuset. Man spørger, om anæstesisygeplejerskens juridiske situation samt om selskabets rekommandationer ved intubation. Bestyrelsen har indgående diskuteret problematikken og her taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om tilrettelæggelse af den anæstesiologiske betjening på mindre sygehuse. Herunder bringes ordret en del af svaret fra bestyrelsen. Spørgsmål 1. Hvordan står vi juridisk hvis vi kommer ud i vanskeligheder? For eksempel hvis vi uden at have kontaktet en anæstesiolog vurderer at patienten skal bedøves med henblik på akut intubation og der opstår problemer, som vi ikke kan klare? Oktober 2005 DASINFO 7

8 Stil krav om en komplet løsning»min største POCT-udfordring? Jeg ønsker blodgasudstyr, jeg ikke behøver at bekymre mig om«... forlang en ABL800 FLEX Ethvert hospital har unikke analysebehov. Derfor tilbyder Radiometer markedets mest fleksible totalløsning til måling af blodgas. Vi ved, at hospitaler ikke blot kræver analyseudstyr - men en omfattende totalløsning, som giver brugeren frihed til at fokusere på patientbehandling. ABL800 FLEX er en totalløsning, som kombinerer Radiometers mest avancerede blodgasudstyr med vores nye FLEXCARE- og FLEXPAC-programmer. ABL800 FLEX hjælper med at effektivisere måling af patientprøver kun få manuelle trin skal gennemføres, før analyseresultatet foreligger. Herved sikres optimal kvalitet, sikker og nem adgang til data og mere tid til patientbehandling. Kontakt os for yderligere information. Radiometer Danmark A/S Åkandevej 21, 2800 Brønshøj Tlf rdan@radiometer.dk

9 Dette spørgsmål kan bestyrelsen ikke besvare, da vi ikke har juridisk kompetence eller bemyndigelse. Set ud fra det begrænsede kendskab, vi har til den anæstesiologiske organisation i området, er det imidlertid vores vurdering, at den formodentlig ikke er i strid med gældende lovgivning. Handlinger som er groft uforsvarlige, kan man altid blive dømt for, uanset hvordan organisationen er opbygget. Spørgsmål 2. Ifølge jeres rekommandationer skal der være 2 anæstesifaglige personer til stede ved en anæstesi, hvoraf den ene skal være en læge. Gælder dette også ved akutte medicinske procedurer? Det er bestyrelsens rekommandation, at ved en akut medicinsk enhed, som modtager og behandler respiratorisk og cirkulatorisk ustabile patienter, skal der være mulighed for at tilkalde en speciallæge i anæstesiologi, som kan møde inden for kort tid. Intubation og anæstesi i forbindelse med behandling af respiratorisk eller cirkulatorisk svigt er en speciallægeopgave. Denne forespørgsel er særdeles interessant. Den afspejler de ændringer, som for øjeblikket er i gang i sundhedsvæsenet med oprettelse af større specialiserede centrale enheder og fremskudte (perifert i regionen), mindre specialiserede enheder. Vi skal i den forbindelse være meget opmærksomme på at de fremskudte enheder ikke bliver fagligt underbemandede. Ovenstående sag er langt fra enestående, ligesom der også fra dagspressen kendes lignende tilfælde fra andre specialer. I fremtiden med regionsdannelsen vil disse tendenser sikkert fortsætte, og vi må fra selskabets side prøve at være på forkant med denne udvikling. I den forbindelse glæder det os at se Lægeforeningens udspil om fremtidens akutbetjening. Det skal blive interessant at følge og deltage i debatten og udviklingen af dette forslag. Regionsdannelsen Der er endnu ikke på selskabsniveau arbejdet med regionsdannelsen. Den politiske ledelse skal på plads, inden der for alvor kommer gang i den faglige debat, men det varer ikke længe. I den sammenhæng tror jeg, det er vigtigt, at de anæstesiologiske ledere og selskabet arbejder sammen. SSAI og ESA Globaliseringens kræfter, eller hvad det nu er, virker også på DASAIM. SSAI-samarbejdet vokser og udvikler sig som det er beskrevet i Susanne Wammens beretning. Der er mange gode kræfter i SSAI-samarbejdet. De er først og fremmest centreret omkring Acta Anesthesiol Scand og de nordiske kongresser, men er også repræsenteret på bestyrelsesniveau og gennem komité-arbejdet. Der er desuden en del økonomiske midler i SSAI, og arbejdet med disse midler går ud på, at få dem ført tilbage til medlemmerne. Her vil internordiske initiativer på det kliniske, undervisningsmæssige og forskningsmæssige område have gode mulighed for støtte. Det europæiske samarbejde bevæger sig også i denne tid. De gamle organisationer ESA, CENSA og det europæiske akademi er ved at smelte sammen til det nye ESA. DASAIM har ved at betale få kr. for hvert medlem meldt sig kollektivt ind i det nye ESA. Vi har derved opnået stemmeret på generalforsamlingen og på mødet for de europæiske formænd. Som selskabets repræsentant deltog jeg i det ny ESA s generalforsamling samt mødet for formændene i Wien i maj. Jeg vil ikke i denne sammenhæng bevæge mig ind i en nærmere beskrivelse af ESA, men blot nævne, at der også her er gode samarbejdskræfter i gang. Jeg mener bestemt, at vi skal gå ind i og søge at få indflydelse på dette samarbejde Samarbejdet med andre selskaber DASAIM deltager i et samarbejde med de kirurgiske specialer i Kirurgisk Selskab og Kirurgisk Forum. Der afholdes årligt 2 møder i dette regi. På nuværende tidspunkt arbejdes der på, at årsmøderne afholdes på samme tid af hensyn til operationsgangenes funktion. Ligeledes arbejdes der på at få etableret en fælles kursus/kongres dag i foråret Om dette skal lykkes er endnu ikke afgjort. Endelig er der et samarbejde i gang om udfærdigelse af en traumemanual. DAD Dansk Anæstesi Database er inde i en rivende udvikling. Databasens grundmodul er nu færdigudviklet og klar til at blive implementeret landet over. Dataindtastning er relativ enkel og datamængden og definitionerne overskuelige. Derudover har vi Amtsrådsforeningens opbakning og økonomiske støtte. Jeg vil derfor gerne opfordre alle landets anæstesiafdelinger til at tilmelde sig DAD. Som jeg ser det, er der nu etableret en database med mulighed for pålidelig og reproducerbar registrering af landets anæstesier. De enkelte afdelinger får overblik over omfanget og kvaliteten af deres anæstesiologiske service og med mulighed for at sammenligne sig med landet som helhed. Et værktøj som kan bruges til såvel forskning og udvikling som produktion og undervisning. Forskningsudvalg og lederforum Forskningsudvalget og lederforum er to slumrende udvalg i selskabet. Men sådan burde det ikke være. De kræfter, som virker inden for specialet, kan efter min opfattelse deles op i 3 forskellige fraktioner. Først og fremmest er der de enkelte medlemmer og deres faglige arbejde samt undervisningsaktiviteterne, begge dele er godt repræsenteret i bestyrelsen. Dernæst er der alle de anæstesiologiske ledere og den tredje fraktion repræsenteres af alle forskningsaktiviteterne, inklusiv professorernes arbejde. De tre fraktioners interesser er ikke nødvendigvis sammenfaldende og heller ikke synkroniseret. Der vil imidlertid være mange sager, hvor en fælles fokusering og synkronisering vil være ønskelig og til gavn for DASAIM. Lad mig her blot nævne regionsdannelsen og den nye speciallægeuddannelse. Bestyrelsen vil derfor arbejde for at forskningsudvalget og lederforum aktiveres, så alle gode kræfter inden for det anæstesiologiske speciale kan samles når der for alvor skal løftes. Oktober 2005 DASINFO 9

10 Den nye komitélov Den nye danske komitélov, lov nr. 402 af 28. maj, siger, at der ikke er adgang til at forske i akutte situationer, hvor en forsøgsperson ikke er i stand til at afgive informeret samtykke, når forskningsprojektet omfatter kliniske forsøg med lægemidler. Individuelle initiativtagere, selskabet og Lægeforeningen har med udgangspunkt i en konkret sag arbejdet på at få denne lovgivning ændret. Det er i nogen grad lykkedes, idet Sundhedsministeriet ved et cirkulære af 12. april 2005 giver adgang til med forudgående stedfortræders samtykke (nærmeste pårørende og den praktiserende læge) at udføre kliniske forsøg med lægemidler på midlertidigt inhabile forsøgspersoner. Denne opblødning af lovteksten er dog utilstrækkelig. Der er mange situationer, hvor der ikke er tid til at spørge, for eksempel ved hjertestop eller ved svært tilskadekomne. Desuden er det umuligt at få kontakt med egen læge om natten og i weekenden. Der arbejdes nu i ministeriet med en ændring af komiteloven, og ifølge ministeriet kommer lovændringen ud til høring. Forhåbentlig vil det så lykkedes at få lempet reglerne om informeret samtykke endnu mere. I Danmark er man ved at etablere behandling med hypothermi i forbindelse med hjertestop. Dette sker på baggrund af internationale studier, som viser at mortaliteten og frekvensen af cerebrale skader herved reduceres signifikant. Samfundsøkonomiske analyser viser endvidere, at man herved sparer en del penge. Efter min vurdering kunne disse undersøgelser, på grund af komiteloven, vanskeligt være gennemført i Danmark. Vi er således tæt på en situation, hvor man gerne bruger resultaterne fra en undersøgelse, men ikke tillader at den udføres. Det kunne nok give anledning til nogle etiske overvejelser. DRG Samtidig med implementeringen af strukturreformen d. 1. januar 2007 gennemføres en finansieringsreform af det danske sygehusvæsen. Finansieringen kommer til at bygge på en udvidet anvendelse af principperne om takststyring og aktivitetsbaserede bevillinger. Det centrale redskab ved den praktiske udmøntning af reformen bliver DRG-systemet. Inden for intensiv området er DRG-systemet ved at være på plads. Inden for selskabets øvrige områder er der usikkerhed om anvendelsen. Der er derfor over vinteren planlagt en række møder i Sundhedsstyrelsen med henblik på klinisk validering af DRG-systemet, anvendt inden for selskabets område. Årsmøderne Årsmøderne taler for sig selv. Konceptet fungerer optimalt. Der skal selvfølgelig ske fornyelse og rettelser hen ad vejen, men så længe møderne fungerer så godt som de gør, er der ingen grund til de store ændringer, never change a vinning team. Der er naturligvis også lagt et stort stykke arbejde i møderne, specielt fra organisationskomiteen, men også bestyrelsen og de enkelte udvalg er aktive. En lille organisatorisk nød Selskabet har fra et af medlemmerne fået en hel relevant henvendelse om landsdækkende retningslinier for mærkning af sprøjter anvendt under anæstesi og sprøjter til infusion af lægemidler på intensiv afdeling. Bestyrelsen sendte opgaven videre til Standardiseringsudvalget, som henviser til Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen melder hus forbi og melder tilbage til Dansk Standard. Ved fornyet henvendelse henviser Lægemiddelstyrelsen nu til Sundhedsstyrelsen, og her står vi nu. Det bliver nok selskabet selv, der må tage initiativet, hvis mærkningen skal blive til noget. Tak Til slut vil jeg gerne takke bestyrelsen for deres modtagelse af og samarbejde med mig som ny formand, og tak til vores sekretariat og Tina Calundann for et positivt og problemløst samarbejde. Hans Kirkegaard Formand DASAIM Dagsorden DASAIMs generalforsamling 3. november 2005 Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Beretning fra udvalg og arbejdsgrupper 4. Beretning og regnskab fra Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fond 5. Indkomne forslag 6. Regnskab og budget, herunder fastsættelse af kontingent 7. Valg af formand 8. Valg af formænd for udvalgene, nævnt i protokollat 1 9. Valg af kasserer og 2 Yngre Læger til bestyrelsen 10. Valg af formænd for øvrige udvalg 11. Valg af øvrige medlemmer til udvalg 12. Valg af repræsentanter for Selskabet 13. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant 14. Eventuelt 10 DASINFO Oktober 2005

11 Beretning fra DASAIMs udvalg, repræsentanter og arbejdsgrupper Anæstesiudvalget Anæstesiudvalgets største opgave i det forløbne år har været arbejdet med rekommandationerne. Udvalget har udarbejdet et flowchart som beskriver arbejdsgangen ved udarbejdelse af rekommandationer. Dette kan findes på DASAIMs hjemmeside sammen med de rekommandationer, som bestyrelsen har godkendt. Inden bestyrelsens endelige godkendelse vil rekommandationerne ligeledes være til høring på hjemmesiden med henblik på at indhente kommentarer fra medlemmerne. Der opfordres hermed til, at man jævnligt ser efter nye rekommandationer og kommer med sine kommentarer. Processen omkring udarbejdelse af rekommandationer er af meget varierende varighed. Udvalget her derfor udarbejdet nogle regler for deadlines, som udleveres, når man starter arbejdet med en ny rekommandation, og vi vil forsøge at leve op til disse deadlines i fremtiden. Der arbejdes stadig på en del rekommandationer og samtidig bliver der taget initiativ til nye. Senest er påbegyndt en rekommandation vedrørende rational transfusionsbehandling og anæstesi og tobak, alkohol og rusmidler. Dansk Anæstesi Database er under national implementering og det forventes, at 90% af alle afdelinger leverer minimumsdata til databasen ved årets udgang. Databasen har fået støtte fra Amtsrådsforeningen og Kompetence Center Øst. Udarbejdelsen af et opvågningsmodul og fusionen mellem Dansk Register for Vanskelig Luftvej og DAD er i fuld gang og forventes ligeledes færdig ved årsskiftet. Endelig er der nedsat en gruppe, der primært skal arbejde med output fra DAD via analyseportalen med det formål at samle nationale data og udarbejde en årsrapport. DAD har ansat en ph.d. studerende pr , som skal arbejde med problemstillingerne omkring implementering af databasen og med beskrivelse af data. Anæstesiudvalget har desuden deltaget i planlægningen af årsmødet, som vi ser frem til. Ann Møller Børneanæstesiudvalget Af forskellige årsager har det været et stille år i udvalget. Udvalget har dog, som tidligere, primært været engageret i tilrettelæggelse og afvikling af a-kurser og responderet på diverse henvendelser. Et mål er stadig at kortlægge den pædiatriske anæstesi i Danmark og få belyst graden af centralisering. Som anbefalet nationalt og internationalt er der behov for subspecialister både på de sygehuse, som varetager den specialiserede pædiatriske anæstesi, men også på sygehuse, som varetager den almindelige pædiatriske anæstesi og kirurgi. Heldigvis er den nordiske uddannelse kommet godt i gang, idet anden årgang af kursister netop nu afslutter deres pædiatriske anæstesiuddannelse. Vi vil stadig opfordre DASA- IM s medlemmer til at bruge udvalget i organisatoriske, uddannelsesmæssige og faglige spørgsmål. Søren Walther-Larsen Efteruddannelsesudvalget Udvalget har udarbejdet forslag til efteruddannelsespolitik. Sekretariatet har været involveret i afholdelse af tre kurser, der har til formål at lære speciallæger at foretage kompetencevurderinger af læger under videreuddannelse. Desuden bliver der afholdt ekkokursus i oktober. Anne Hansen Etisk udvalg Udvalget præsenterer på årsmødet (fredag den 4. november 2005) i samarbejde med Kronisk smerteudvalg og Udvalget for postoperativ rehabilitering forslag til politikpapir vedrørende Vejledning om etiske overvejelser i forbindelse med smertebehandling. Forslaget kan læses i dette nr. af DASINFO. Derudover arbejder udvalget (langsomt) med Vejledning i etiske overvejelser vedrørende undladelse af eller ophør med behandling på intensiv afdeling. Udvalget har på beretningstidspunktet overvejet at komme med udkast til Politik vedrørende det etiske samarbejde på operationsstuen og i forbindelse med planlægning af operationer. Et sådant dokument kunne med fordel søges fremmet af selskabets politiske samarbejde med de kirurgiske selskaber f.eks. gennem Kirurgisk Forum. Endelig har udvalget deltaget i uddannelse af speciallæger i etik på A-kurser. Mogens K. Skadborg Intensiv udvalget Det har været det første år i det nye officielle formaliserede samarbejde mellem intensiv udvalget i DASAIM og DSIT, hvor udvalget har bestået af 4 medlemmer valgt på sidste generalforsamling og 4 medlemmer valgt af DSIT. Der har været afholdt 6 konstruktive møder. Medlemmerne har lagt et stort arbejde i problemerne med kapaciteten på de danske intensiv afdelinger. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har udført en omfattende spørgeskema-undersøgelse med deltagelse af samtlige danske intensiv afdelinger. Arbejdsgruppen begynder nu at få data ud af materialet. Dele af disse data vil blive præsenteret på årsmødet. Udvalget har også deltaget i møder i Sundhedsstyrelsen, Indenrigsministeriet og Amtsrådsforeningen om kapaciteten på de danske intensiv afdelinger. Udvalget er repræsenteret i en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen, omhandlende kapaciteten på de danske intensiv afdelinger, som udkommer med en rapport ved afslutningen af dette år. DRG-registrering er nu obligatorisk på de danske intensiv afdelinger for at kunne afregne og prissætte omkostningerne ved indlæggelse på en intensiv afdeling. Disse DRG-koder er udarbejdet af en arbejds- Oktober 2005 DASINFO 11

12 gruppe nedsat af UFIM og DSIT. Denne arbejdsgruppe er stadig i kontakt til Sundhedsstyrelsen for at justere koder og optimere omkostningsberegningerne. Repræsentanter udpeget af UFIM har i fællesskab med Dansk Lungemedicinsk Selskab udarbejdet en omfattende rapport om non-invasiv ventilation til KOLpatienter. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med indførelse af en landsdækkende registrering af intensive patienter og en national database. Et andet fokusområde for UFIM har været sepsis. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe. Formålet med denne arbejdsgruppe er udarbejdelsen af en rekommandation for behandling af sepsis. Arbejdsgruppen skal arbejde sammen med en tilsvarende arbejdsgruppe fra Dansk Infektions Medicinsk Selskab. Intensiv Symposium 2005 på Hindsgavl Slot blev atter en stor succes med 150 deltagere og et stort opbud af medicinalfirmaer. Der var både eminente nationale og internationale foredragsholdere. Programmet for det næste symposium til januar 2006 er lagt. Her vil der endnu engang være mange af de store internationale foredragsholdere på plads. Tilmelding er startet. Problemstilling omkring biomedicinsk forskning på akutte patienter har man også beskæftiget sig med i UFIM i det forgangne år. Der har bl.a. været henvendelser til Sundhedsministeriet. Det har foreløbigt bibragt en lempelse af fortolkning af lovteksten. Selve lovteksten vil formentlig blive ændret i ultimo 2005/primo Sammen med Dansk Cardiologisk Selskab blev der arrangeret et succesfuldt møde i april i Odense om behandling af hjertestop med fokus på hypotermi. En nedsat ad hoc arbejdsgruppe har arbejdet med en national patientinformation. Det endelige oplæg vil foreligge snarest. Vi vil også i år have en gruppesamling på årsmødet, hvor vi håber, at mange med interesse i intensiv medicinsk terapi vil dukke op og give nogle nye input til vores fagområde. Kurt Espersen IT-udvalget I nært samarbejde med Tina Calundann redigeres DASINFO s fire årlige numre. Sideløbende afspejler hvad selskabets udvalg arbejder med. Hurtig direkte medlemskontakt opnås via gruppe s. Udover disse servicefunktioner forsøger udvalget at følge udviklingen inden for elektronisk patientjournal, Diagnose Relaterede Grupper og elektronisk patientjournal. Det er specielt Günter Schrader, der holder i trådene på disse områder, se hans indlæg i DASINFO og Dagens Medicin. Stig Yndgaard Kronisk smerteudvalg Ingen beretning i år. Neuroanæstesiologisk udvalg Årets arbejde i udvalget har været påvirket af, at et planlagt møde måtte aflyses og et andet forsøg på møde måtte opgives. Udvalget har i stedet arbejdet via mails. Udvalget har arbejdet med et forsøg på at skabe en oversigt over neuroanæstesi-relaterede instrukser på de 4 afdelinger. Arbejdet er stadig i gang mest markante resultat er et udkast til en samlet neuroanæstesivejledning, udarbejdet i et samarbejde mellem neuroanæstesiafdelingerne på Amtssygehuset i Glostrup og Rigshospitalet. Med Rigshospitalets indførelse af mulighed for coilbehandling af intrakranielle aneurismer er der nu 4 centre i Danmark, hvor denne behandling udføres. Udvalget har faciliteret besøg mellem de forskellige afdelinger for anæstesiologer med udvikling, erfaringsudveksling og uddannelse som formål. Neuroanæstesiafdelingerne synes generelt at være påvirket af en stærkt stigende efterspørgsel efter anæstesi til neuroradiologiske undersøgelser. Der er tale om anæstesi til MR, CT og til arteriografi og coil-behandling af intrakranielle aneurismer. Disse anæstesiydelser, som er afhængige af særligt radiologisk udstyr, medfører at anæstesien gives spredt i de radiologiske afdelinger ligesom særligt MR påvirker monitoreringsudstyret, og der stilles dermed særlige krav til sikkerheden. Der har i 2005 i øvrigt været en særlig udvikling, idet behandling af epilepsi med kirurgi uden for temporallapperne for første gang udføres i Danmark. Rigshospitalet har fået landsfunktionen. Jakob Roed Obstetrisk anæstesiudvalg Udvalget har frem til august afholdt 2 møder, henholdsvis den 1. marts og den 2. juni Der er yderligere planlagt et møde i oktober. Obstetrisk Anæstesiudvalg har især arbejdet med følgende områder: - speciallægeuddannelsen indenfor obstetrisk anæstesi - planlægning af session årsmødet rekommandation om anæstesi til sectio Vedrørende speciallægeuddannelsen har udvalget tilrettelagt og gennemført kurserne efter ny struktur, jvnf. artiklen herom i DASINFO nr. 3, juli Som det fremgår af denne artikel, er den nye kursusform blevet evalueret i top af kursisterne. Vedrørende årsmødet 2005 har vi, ligesom de foregående år, tilrettelagt både et minisymposium samt to forelæsninger indenfor obstetrisk anæstesi. Programmet vil fremgå af DASINFO og DASAIM s hjemmeside. Udvalget arbejder aktuelt på en rekommandation om anæstesi til sectio, som vil blive ligeså omfattende som præeklampsi rekommandationen. Vi håber, at denne rekommandation vil være klar før årsmødet. Arbejdet vedrørende rekommandationer er nødvendigt, men krævende og vi håber, fremover at kunne få associeret flere arbejdsgrupper til udvalget, der løbende kan arbejde hermed. Ulla Bang Postoperativ rehabiliteringsudvalg Ingen beretning i år. 12 DASINFO Oktober 2005

13 Kassereren Det endelige regnskab for er på tidspunktet for indlevering til trykning af DASINFO endnu ikke endeligt godkendt af vores revisor på grund af forsinkede nye momsregler. Det endelige regnskab og opgørelse vil bliver lagt på hjemmesiden og forelagt på generalforsamlingen. DASAIMs regnskab for regnskabsåret d.1. juli juni 2005 balancerer dog med et mindre overskud ud af et samlet budget på over 2.5 millioner kr. og dette skyldes endnu et vellykket og velbesøgt årsmøde. Den samlede egenkapital i selskabet er fortsat lidt over 1.5 millioner. De samlede udgifterne for de enkelte udvalg har været inden for rammerne af det budgetterede. Medlemmerne er grundlaget for DA- SAIMs økonomi. DASAIM har et stabilt og let stigende antal medlemmer, nemlig 1026, 1010, 1076, 1098 og nu opgjort per 1. august 2005 i alt 1154, hvoraf 1080 er aktive og betalende medlemmer (figur 1). Der foreslås uændret kontingent for selskabets medlemmer, dvs. kr ,- for speciallæger og kr. 960,- for ikke-speciallæger. Kontingentet har været uændret siden Figur DASAIMs medlemstal Der foreslås godkendelse af et nyt budget for (figur 2). I dette budget er både årsmødeaktiviteter og efteruddannelsesaktiviteter indeholdt. Regler for afregning mv. findes på hjemmesiden. Jeg træder nu tilbage som kasserer i DASAIM for at indtræde som kasserer i Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Care Medicin, som afløser for Morten Brinkløv, der har ønsket at træde tilbage efter mange års tro tjeneste i SSAI. Jeg takker for den massive opbakning til valget ved SSAI s generalforsamlingen i juni 2005 på Island. Samtidig vil jeg gerne takke for samarbejdet med bestyrelsen og udvalgene og for den ansvarlighed, der vises overfor anvendelse af selskabets midler og for de kritiske revisorers arbejde med at kontrollere forvaltningen af selskabets økonomi. Og endelige en stor tak til ledende sekretær Gitte Blom for det daglige arbejde med at sikre ind- og udbetalinger, dokumentation af alle økonomiske transaktioner og regnskabsføring Freddy Lippert Kassereren andre FAS FAYL Figur 2 Budgetforslag 1. juli 2006 til 30. juni 2007 Indtægter Kontingenter, speciallæger (1060 kr. x 796) Kontingenter, ikke-speciallæger (960 kr. x 284) Årsmøde medlemsindbetalinger Årsmøde - sponsorer Årsmøde - udstilling Salg af annoncer og abonnementer Renteindtægter Indtægter i alt Udgifter Møder og udvalg Generalforsamling Præhospital- og akut medicinsk udvalg Anæstesiudvalget Bestyrelsesmøder Børneanæstesiudvalget Efteruddannelsesudvalget Etisk udvalg Forskningsudvalg og netværk IT-udvalget Lederforum Neuroanæstesiudvalget Postoperativ rehabiliteringsudvalg Kronisk smerteudvalget Thoraxanæstesiudvalget Udvalget for intensiv medicinsk terapi Obstetrisk anæstesiudvalg Videreuddannelsesudvalget Øvrige udvalg, ad hoc arb.grupper Årsmøde Projektpulje UEMS ESA - European Society of Anaesthesiology WFSA - World Federation of Anaesthesiologists DRG/ERC -Dansk Råd Genopl./ European Resus. Counc. SSAI - Scandinavian Society of Anaesth. Intens. DASInfo Trykning m.v Forsendelse IT-udgifter Sekretariat og administration Lønninger m.v Øvrige udgifter Revision Udgifter i alt Resultat 0 Oktober 2005 DASINFO 13

14 Præhospital og akutmedicinsk udvalg (PAU) Præhospital akutmedicin er et specialområde, der får mere og mere fokus og aktualitet i det danske sundhedsvæsen. Anæstesiologer har meget centrale positioner og arbejdsområder på dette felt. Arbejdet i præhospital og akutmedicinsk udvalg har derfor i det forløbne år været fokuseret på at beskrive, hvordan og på hvilken måde anæstesiologer skal indgå i denne medicinske niche. Der er fokuseret på: - beskrivelse af et fagområde i specialiseret præhospital akutmedicin i lighed med fagområderne indenfor thoraxanæstesi, børneanæstesi, intensiv medicin mv. - udkast til en uddannelse indenfor det akutmedicinske fagområde. Udkastet er godkendt af SSAI-bestyrelsen, som udgangspunkt for beskrivelse af ny fælles skandinavisk uddannelse i præhospital akutmedicin. Der vil i blive oprettet en styregruppe med 2 repræsentanter fra hvert skandinavisk land. Fra Danmark er Peter Berlac og Lars Knudsen valgt til at deltage i dette arbejde. Præhospital og akutmedicinsk udvalg (PAU) som består af 6 medlemmer, har i det forløbne år afholdt 4 møder. På grund af sygdom måtte udvalgets formand, Erika Frischknecht Christensen trække sig fra formandsposten. Lars Knudsen har derfor været konstitueret formand for udvalget i perioden. Lars Knudsen Thoraxanæstesiologisk udvalg Thoraxanæstesiudvalget har færdiggjort arbejdet med beskrivelse af fagområdet thoraxanæstesiologi. Vi afholdt det 3. danske thoraxanæstesiologi symposium i Odense i april Emneområderne var: Oesophagus anæstesi og kirurgi, epidural og CABG, intraktabel angina pectoris samt blodsukker og hjertekirurgi. Symposiet var velbesøgt, og der udspandt sig en livlig diskussion efter indlæggene. Det var en stor faglig og social succes. Dagen efter blev der afholdt årsmøde for danske thoraxanæstesiologer. Det var mindre besøgt, men der var en god debat om kliniske aktiviteter, uddannelse, EACTA og thoraxanæstesiens fremtid. Der planlægges det 4. symposium i Ålborg 31. marts 2006 efterfulgt af årsmøde. Vi deltager i DASAIM s årsmøde med 1 parallelsession samt 2 foredrag. Thoraxanæstesiudvalget har sammen med Den Danske Perfusionistskole arrangeret et 3-dages kursus i ECC for anæstesiologer i oktober Kirsten Eliasen Videreuddannelsesudvalget Processen med at implementere speciallægeuddannelsen har fortsat været en dominerende problemstilling i det forløbne år. Flere forhold har især påkaldt sig interesse: Forskningstræningsmodulet Problemstillingen har påtrængende i over et år afventet en afklaring. Den er nu kommet med Sundhedsstyrelsens vejledning juni De sammenlagt 20 dage, fordelt på 10 dages teoretisk kursusvirksomhed og 10 dage til praktisk virksomhed, det er blevet til, indfrier ikke forhåbningerne. Ansvaret for kvaliteten, kvalitetsudviklingen og koordination på landsplan ligger hos de regionale videreuddannelsesråd. Attesteret gennemførelse er en forudsætning for erhvervelse af tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Økonomi Området er fortsat langt fra tilstrækkeligt struktureret og transparent. VUU har tidligere i DASINFO bragt udkast til strukturering af udgiftskalkulationen relevant for uddannelsesaktiviteter i forbindelse med speciallægeuddannelsesimplementeringen. DRG-kodificering af uddannelsesaktiviteter vil være en naturlig konsekvens af sidestillingen af uddannelsesaktiviteter med anden klinisk virksomhed. Evaluering/monitorering Der foreligger indtil videre kun usystematiske meddelelser, herunder - de første kurser for uddannelsesansvarlige overlæger har været afholdt - uddannelse for (hoved)vejledere er i opstartsfasen - pilotprojekter på anæstesiologiske afdeling med elektronisk uddannelsesbog har fundet sted og planlægges implementeret i efteråret anvendelsen af kompetencekort har vist sig mindre tidsforbrugende end frygtet, og har sendt vejlederne på teoretisk genopfriskningsaktivitet - afgrænsningen af anbefalet tidsforbrug til og omfang af de skriftlige opgaver afventer en endelig afklaring, så vidt det lader sig gøre - med henblik på at opnå et mere systematisk billede af situationen har bestyrelsen efter ansøgning fra VUU bevilget midler til afholdelse af 1-2 arbejdsmøder i den allerede eksisterende arbejdsgruppe under VUU med henblik på at påbegynde arbejdet med at kvalitetssikre kompetencevurderingen i speciallægeuddannelsen - der er i Region Nord opslag af postgraduat professorat Nært knyttet til monitoreringen af speciallægeuddannelsen er en systematiseret og institutionaliseret løbende ajourføring af målbeskrivelsen. Det er en logisk og bydende konsekvens af, at tilstræbe en uddannelse og klinisk praksis som i så høj grad som muligt er evidensbaseret. Det er et stort og vedvarende arbejde. Rammer og arbejdsgange herfor eksisterer endnu ikke, og der er et behov for at få tydeliggjort ansvar og økonomi knyttet hertil. Frygten er, at problemstillingen bliver nødlidende hvis den skal varetages af VUU på frivillig og ulønnet basis. Udvalget har længe betragtet samarbejdet med de centrale aktører vedrørende speciallægeuddannelsen i de tre regioner som højt prioriteret. Det indlysende interessefællesskab har fået yderligere næring af det forhold, at der med regionsdannelsen er opstået et øget behov for en national koordinering af faget/specialet så der ikke udvikles tre forskellige standarder for anæstesiologi i de tre respektive regioner. En koordinering som fra statslig side mildt sagt er nødlidende. Udvalget tog derfor initiativ til at inddrage de post- 14 DASINFO Oktober 2005

15 graduate kliniske lektorer i relevante dele af udvalgets arbejde. Et initiativ som har vist sin berettigelse, og som bør styrkes og fastholdes. Dette forhold er desuden en af flere bevæggrunde til forslaget om at restrukturere udvalget således, at forbindelsen mellem selskabet nationalt og de regionale videreuddannelsesudvalg forankres i vedtægterne. Det har senere vist sig, at der heldigvis er flere aktører med tilsvarende bestræbelser, idet formanden for DMS (prof. Djurhuus) har henvendt sig til de videnskabelige selskaber med ønsket om en konneks mellem de nationale specialeselskaber og de regionale uddannelsesinstanser, i øvrigt forstærket af den fremtidige afvikling af forskningstræningen i speciallægeuddannelsen som det hedder i henvendelsen. De specialespecifikke kurser er fortsat inde i en proces hvor der er sket og fortsat sker store ændringer i indhold og læringsmetoder. Ombrydningen har særligt medført, at der udover velprøvede undervisningsmetoder er etableret et øget fokus på deltageraktivering, i en række tilfælde afvikling af undervisningen i mindre hold og i højere grad anvendelse af simulering som et værktøj, der nu er fast etableret ved flere store sygehuse. Kurserne scorer generelt højt blandt deltagerne. Vurderingsudvalget har nu halvårlige møder i konsekvens af, at blokstillinger annonceres to gange årligt. Ved seneste frist var der til 21 forløb 44 kvalificerede ansøgere, hvilket placerer anæstesiologi som et af de tre-fire mest søgte specialer. Gruppen var den første, der ansøgte og blev vurderet efter de nye kriterier. Det generelle indtryk var en lidt afsvækket videnskabelig profil, og desværre også i en række tilfælde, meget ufuldstændig dokumentation for ansøgte point. Det er uheldigt, fordi det ikke levner udvalget mulighed for at tildele points i sådanne forhold, idet vejledningen ofte eksplicit kræver dokumentation medsendt. Udvalget skal derfor som det bedste råd stærkt opfordre til, at vejledningen læses, tages bogstaveligt og efterkommes med henblik på, at den enkelte ansøger skal stå bedst muligt ved pointtildelingen. Der mangler indtil videre normative standarder for kursus i kommunikation, og i nogen udstrækning for speciel interesse for faget og deltagelse i fagligt udviklingsarbejde. På baggrund af, at flere ansøgere i denne overgangsperiode ved to successive ansøgninger risikerer at blive bedømt efter to forskellige regelsæt, har man fra centralt hold meldt ud, at ingen ved denne bedømmelse måtte reduceres i den samlede pointsum. Det har i enkelte tilfælde medført at det ikke har været muligt at opretholde en millimeternøjagtig ensartethed i bedømmelserne. Det er imidlertid udvalgets udmelding, at der fra og med næste ansøgningsfrist (foråret 2006) alene vil blive lagt de nye vejledninger til grund for bedømmelsen af samtlige ansøgere. De forventelige strukturændringer med samling i større enheder er så småt begyndt at få betydning for erhvervelse at point til blokstillingsansøgninger. Der er således allerede nu eksempler på, at flere afdelinger administrativt samles til én afdeling, og dermed ikke i forhold til vejledningens bogstav giver mulighed for tildeling af point for ophold på to forskellige afdelinger. Udvalget har indtil videre valgt en pragmatisk afgrænsning med udgangspunkt i forskellige matrikler, men på sigt bør der skabes overensstemmelse mellem vejledningens ordlyd og de kommende strukturer. Udvalget foreslår sig selv ændret med henblik på, at - styrke forbindelsen til de regionale videreuddannelsesråd - fastholde fokus på en national profil med hensyn til videreuddannelse, og i respekt for den ændrede struktur af de specialespecifikke kurser, at holde ordinære fællesmøder med den voksende gruppe af kursusledere - styrke forbindelsen til UEMS repræsentanten og til efteruddannelsesudvalget - etablere et arbejdsdygtigt forum af overskuelig størrelse - fleksibelt kunne arbejde med ad hoc arbejdsgrupper Udvalgets størrelse reduceres fra 12 til 9 medlemmer. Forslaget fremgår andetsteds i DASINFO. Ole Nørregaard ATLS DASAIM har som videnskabeligt selskab en repræsentant i ATLS bestyrelse. Udover vores selskab er de kirurgiske, thoraxkirurgiske, neurokirurgiske og ortopædkirurgiske specialer repræsenterede. Derudover sidder repræsentanter for instruktører, både læger og sygeplejersker, fra forsvaret og fra koordinatorerne af kurserne og endelig direktøren. Der har været afholdt et bestyrelsesmøde efter sidste generalforsamling og et væsentligt punkt var fremlæggelse af regnskab og budget. Der er ifølge revisoren en sund økonomi i ATLS i kraft af forlænget sponsorat fra Tryg Danmark og en reduktion af udgifter til drift. En del af overskuddet skal anvendes til anskaffelse af simulatorer til de praktiske øvelser i stedet for som hidtil grise. En del af det faste udstyr er nedslidt og skal ligeledes udskiftes. Spørgsmålet om honorering af instruktører har været behandlet af den samlede instruktørgruppe, som ikke har ønsket en egentlig honorering, men hellere vil tilgodese de afdelinger, der stiller instruktører, med fripladser til kursister. Direktøren og formanden for bestyrelsen skal udarbejde en fordelingsnøgle til tildeling af fripladser, men i skrivende stund er den ikke præsenteret for den øvrige bestyrelse. På europæisk plan har der været afholdt møde og man har dannet en europæisk organisation, som vil prøve at få større indflydelse på udarbejdelsen af den amerikanske manual. Den danske direktør er formand for den europæiske organisation. De øvrige videnskabelige selskaber har ikke haft de samme bekymringer i forhold til anvendelsen af ATLS-midler som vi fra DASAIM har givet udtryk for og har ikke ønsket en ændring af regnskabsform. Susanne Wammen Dansk Hjertestopregister Ingen beretning i år. Oktober 2005 DASINFO 15

16 Dansk Hysterektomi Database Der har siden sidste årsberetning kun været afholdt ét møde i styregruppen for Dansk Hysterektomidatabase, i november Der indberettes til databasen og der foreligger kun præliminære resultater. Indtil november 2004 tydede disse på relativ høj frekvens af blødningskomplikationer. Dette førte til en debat om en landsdækkende instruks vedrørende tromboseprofylakse samt behandling med NSAID, da der eksisterer så mange forskellige behandlingsregimer, at det er vanskeligt at korrelere blødning til behandling. Debatten er fortsat uafsluttet. Undertegnede mener ikke, at den tilgængelige litteratur vedrørende NSAID er så klar, at man kan anbefale en bedste behandling. Der er ligeledes en uafsluttet debat om at ensarte den perioperative antibiotikaprofylakse, og man er begyndt at debattere, om der til en del af gruppen af patienter til hysterektomi på benign indikation ikke er indikation for forlig på blod, hvis type foreligger. Næste styregruppemøde holdes september Lydia de Lasson Dansk Medicinsk Selskab Ingen beretning i år. Dansk Råd for Genoplivning (DRG), The European Resuscitation Council (ERC) og Advanced Life Support (ALS) kurser Det forløbne år har været præget af forberedelser, etablering og gennemførelse af de første Advanced Life Support Kurser i Danmark, der har krævet en stor indsats fra mange. I samarbejde med European Resuscitation Council blev det første ALS kursus afholdt i Danmark i oktober I alt har der været afholdt 6 ALS-provider kurser og 2 instruktørkurser og mere end 150 læger og sygeplejersker har bestået ALS-kurset. Der er uddannet 40 ALS-instruktører. De udenlandske instruktører, under ledelse af Peter Baskett, har afgivet meget flotte evalueringer af de danske ALS-kurser. Efter 2006 vil de danske ALS-kurser kunne gennemføres uden udenlandske instruktørers hjælp. Etableringen af kurserne har været støttet økonomisk af Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin samt Dansk Sygeplejeråd. Herudover er der søgt og opnået støtte til etablering fra Lærdalfonden i Norge. DRG deltager i arbejdsgruppen vedrørende præhospital hjertestop og har bidraget ved udarbejdelsen af den anden statusrapport fra styregruppen for Dansk Hjertestopregister: Hjertestopbehandling uden for hospital i Danmark. DRG har været medarrangør af en lægelig konference om behandling med hypotermi efter vellykket genoplivning i samarbejde med Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin i april 2005 i Odense. Konferencen var vellykket og med deltagelse af 200 læger og sygeplejersker. Samarbejdet med Tryg-Fonden og Dansk Førstehjælpsråd er fortsat i en arbejdsgruppe med opfølgning på konferencen Førstehjælp for livet - en konference om livreddende førstehjælp i Danmark. Dette arbejde sigter på en kampagne om livreddende førstehjælp i skolerne i september 2005 og en opfølgning af initiativer via Dansk Hjertestopregister. The International Liaison Committee on Resuscitation (ILCOR) med deltagelse af European Resuscitation Council (ERC) har afsluttet et stort og grundigt arbejde med gennemgang af alle videnskabelige undersøgelser inden for resuscitation. Der har været afholdt en videnskabelig konference i Dallas i januar 2005, hvor samtlige mest kontroversielle emner blev diskuteret. Den nye internationale konsensus publiceres i november og efterfølges af behandlingsretningslinjer i december. De nye retningslinjer bliver første gang gennemgået på ERC kongres Resuscitation 2006 i maj i Stavanger, Norge. Næste skridt på vej mod en højere standard af lægers viden og færdigheder må være indførelse af de europæiske PALS kurser - Pediatric Advanced Life Support i Danmark. Yderligere oplysninger se: og Freddy Lippert og Stig Yndgaard Dansk Standards udvalg Jeg blev indvalgt som DASAIM repræsentant i Dansk Standards udvalg S-104 for anæstesi- og respiratorisk udstyr ved generalforsamlingen november Arbejdet i udvalget er baseret på elektronisk kommunikation suppleret med personligt fremmøde ca. hvert halve år. Der er tillige mulighed for en del rejseaktivitet med deltagelse i europæiske møder, idet udvalget ud over danske standarder (DS) for en stor dels vedkommende beskæftiger sig med europæiske (CEN) og internationale (ISO) standarder. Arbejdet er meget teknisk præget og anvender en terminologi med mange forkortelser. Jeg har derfor deltaget i et basis indføringskursus i standardisering. Dette kursus kan meget kraftigt anbefales, hvis man har intentioner om at sætte sig ind i og anvende standarder i sit arbejde. Afholdes ca. hvert halve år. Jeg har deltaget i ét udvalgsmøde i april måned. Foruden stillingtagen til diverse CEN- og ISO- dokumenter blev en DS-information for anæstesiudstyr færdiggjort. Denne publikation kan erhverves hos DS og indeholder en liste over standarder, der gælder ved konstruktion og prøvning af anæstesiudstyr samt ved installation, inspektion, vedligeholdelse og drift heraf. Desuden indeholder publikationen den nyttige terminologistandard DS/EN ISO 4135 i sin helhed. Denne publikation burde findes på ethvert sygehus medicotekniske og/eller anæstesiafdeling. Lars Rybro Den Danske Perfusionist Skole Ingen beretning i år. Forskernetværket Siden sidste årsmøde er der afholdt 3 møder i netværket, og yderligere 1 møde er planlagt til 4. oktober oktober 2004 samledes vi som vanligt i infektionsmedicinsk afdelings konferen- 16 DASINFO Oktober 2005

17 cerum, denne gang omkring emnet NF-KB hvad er nu det? Molekylær immunologi for anæstesiologer. Niels V Olsen fra neuroanæstesiologisk klinik på Rigshospitalet gav os et indblik i betydningen af NF-KB for forståelsen af de inflammatoriske processer og herudover skitserede han nogle af de forskningsprojekter afdelingen deltager i på dette felt. 1. marts 2005 var et møde berammet til at omhandle Mitochondriets fysiologi og metoder til bedømmelse af mitochondriefunktion. Professor Bjørn Quistorff fra Institut for medicinsk biokemi på Panum instituttet skulle have indført os i de grundlæggende begreber og målemetoder, men var forhindret (ligesom mange af deltagerne) på grund af snestorm. I stedet fortalte Kirsten Møller, reservelæge i uddannelsesstilling på Rigshospitalet, om sin deltagelse i et spændende forskningsprojekt på Monte Rosa i Italien, omhandlende bl.a. mitochondriefunktion i muskelceller under påvirkning af højde. 31. marts fik vi så Bjørn Quistorffs spændende indlæg, hvor der blev gennemgået basal mitochondriefysiologi, samt pro s and con s ved de forskellige måder at beskrive mitochondriets funktion på. Herefter gennemgik vi et anæstesiologisk relevant studie på området, med hjælp fra Bjørn til at bedømme metodeafsnittet i artiklen. Der blev herudover skitseret et spændende projekt på området udgået fra Bispebjerg Hospital. 4. oktober er der planlagt et møde på Rigshospitalet, hvor vi hos Erik Jansen i trykkammeret skal høre om forskningsaktiviteterne dér. På årsmødet har netværket en session om fredagen. I årets løb har vi drøftet netværkets berettigelse ud fra et undertiden sparsomt fremmøde, især savner vi de yngre forskningsinteresserede. Vi tog kontakt til SATS, der er en interesseorganisation for medicinstuderende der har speciel interesse for vort speciale. Der har været pænt fremmøde fra SATS efter at de er med på mailinglisten, og 21. september afholder SATS et møde for sine medlemmer, hvor vi fra styregruppen kommer og fortæller om anæstesiologisk forskning. Herudover er der præsentation af OSVAL I- og II-projekter udført indenfor specialet. Vi håber at samarbejdet med SATS vil synliggøre specialets forskningsmæssige muligheder for gruppen af medicinstuderende, og målet er at rekruttere flere til OSVAL I, II og scholarstipendier, for herigennem at bane vejen for evt. ph.d.- studier i forlængelse heraf. For at mobilisere flere unge forskningsinteresserede anæstesiologer, har Dorthe Hellemann, klinisk assistent på anæstesiologisk afdeling ved Herlev Amtssygehus, været i gang med at tage kontakt til alle forsknings- eller uddannelsesansvarlige på landets afdelinger, for herigennem dels at udbrede kendskabet til netværket, dels at få overblik over hvem der forsker i hvad rundt omkring. Ved møderne har de fremmødte udtrykt begejstring over netværkets initiativer, men også erkendelse af at der skal gøres et større arbejde lokalt for at holde interessen i live. Mange har desuden skrevet s og bekræftet netværkets berettigelse. Vibeke Lind Jørgensen, KAS Herlev Kirsten Møller, H:S Rigshospitalet Inspektorer Inspektorordningen har til formål, at bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesafdelingerne på landets sygehuse. Ordningen var ved sin start i 1997 frivillig, men blev obligatorisk fra 2001 i en revideret form efter anbefalinger i en ekstern evaluering i rapporten: Inspektorordningen - Evalueringsrapport (dec. 1999) og i Speciallægekommissionens betænkning (maj 2000). Senest foreligger en revideret Vejledning for Inspektorordningen, Revisionen indebærer en standardisering og systematisering af inspektorrapporterne, så det bliver muligt at sammenligne kvaliteten af uddannelsen generelt, på tværs af afdelingerne. Administration Sundhedsstyrelsens enhed for Kvalitet, overvågning og tilsyn har det overordnede ansvar for administration af ordningen, herunder sekretariatsfunktionen. Mere detaljerede oplysninger om ordningen findes i Vejledning for inspektorordningen, Inspektorer En inspektor udpeges af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber. En inspektor skal være en læge med kendskab til og interesse for den lægelige videreuddannelse. En inspektor vil oftest være speciallæge, overlæge eller afdelingslæge ansat på en afdeling, der varetager lægelig videreuddannelse. Inspektorbesøget I praksis fungerer ordningen ved, at to inspektorer aflægger et besøg på en uddannelsesafdeling. Forud for besøget udfærdiger afdelingen en selvevalueringsrapport med en analyse af uddannelsesfunktionen og miljøet på afdelingen på et selvevalueringsskema. På baggrund af rapporten gennemfører inspektorerne kvalitative interview med relevante personalegrupper. Inspektorerne analyserer samtidig afdelingens rutiner og procedurer med relevans for dens uddannelsesfunktion og miljø og udarbejder på denne baggrund en inspektorrapport. Rapporten inklusive aftale med indsatsområder, forelægges afdelingen til godkendelse og underskrift. Aftalen omfatter løsningsforslag til udvikling og forbedring af uddannelsesfunktion og - miljø, med angivelse af handlingsplan og tidshorisont. Ved opfølgende besøg revurderes afdelingen med fokus på indsatsområderne. Herefter besøges afdelingen hvert fjerde år, hvis ikke særlige forhold gør sig gældende. Negative inspektorrapporter kan have konsekvenser for uddannelsesfunktionen. Evaluering De overordnede erfaringer og rammer for Inspektorordningen samt udviklingsperspektivet drøftes i en følgegruppe. Følgegruppen består af repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Medicinsk Selskab, Det Nationale Råd for Lægers Oktober 2005 DASINFO 17

18 Videreuddannelse, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse drøfter de generelle erfaringer i ordningen og betydningen for den lægelige videreuddannelse. De videnskabelige selskaber drøfter de generelle erfaringer på baggrund af inspektorrapporterne i de enkelte specialer. Kurser og årsmøde Der blev afholdt 2 introduktionskurser for inspektorer i 2004 med deltagelse af i alt 4 medlemmer fra DASAIM. Årsmødet for inspektorer blev afholdt januar Der var god repræsentation fra inspektorer fra DASAIM. Hovedpunkterne var: - inspektorrollen - uddannelsesafdelingen at give god uddannelse til yngre læger - ny håndbog for inspektorordningen præsentation og kommentarer - inspektorkursus form og indhold - yngre læger som inspektorer Inspektorrollen ønskes udviklet i retning af inspirator og sparringpartner for afdelingen, og væk fra rollen som kontrollerende repræsentant fra Sundhedsstyrelsen. Ny håndbog for inspektorordningen med sin udbredte brug af afkrydsningsskemaer, standardisering og systematisering i inspektorrapporterne, medfører at det bliver større mulighed for at sammenligne kvaliteten af uddannelsen på tværs af afdelingerne og fra besøg til besøg på den enkelte afdeling. Form og indhold af inspektorkurserne bliver løbende justeret, og den seneste ændring er at en erfaren inspektor er en gennemgående figur sammen med organisationskonsulent og erhvervspsykolog for at sikre at undervisningen og øvelserne er tæt op ad virkeligheden. Yngre gynækologer har gennemført en prøveordning hvor de deltager i såvel inspektorkurserne og inspektorbesøgene der var meget positive tilbagemeldinger og som anført ønsker bl.a. FYA at afprøve ordningen. Indenfor anæstesiologi og intensiv medicin er der 13 aktive inspektorer med følgende fordeling i region og angivelse af årstal for udpegning: Region øst: Bente Dyrlund Pedersen (1997), Karen Skjelsager (2000), Poul Lunau Christensen (2002), Birgitte Ruhnau (2002), Rikke Maaløe (2004) Region syd: Jeppe Lund (1997), Peter Lindholm (2002), Anders Gadegaard Jensen (2004), Jarl Voss Siggaard (2004) Region nord: Odd Ravlo (1997), Ulla Bang (2002), Per Lambert (2002), Peter Mouridsen (2004) Behovet for inspektorer er 15 (yderligere 1 i nord og 1 i syd), dette er meddelt DASAIM maj I 2004 har der været 7 inspektorbesøg og 10 genbesøg. I vort speciale er man godt med i afvikling af besøg og genbesøg. Der er lidt usikkerhed om man mangler at besøge afdelinger, idet strukturændringer har medført sammenlægning af afdelinger og ophør med uddannelsesfunktion på andre afdelinger. Sundhedsstyrelsen er ved at lave en oversigt over eventuelle selvstændige afdelinger med uddannelsesfunktion der mangler inspektorbesøg. Sundhedsstyrelsen lægger inspektorrapporterne ud på nettet hvor de er tilgængelige via FYA har henvendt sig til Sundhedsstyrelsen med henblik på i lighed med yngre gynækologer at deltage ved inspektorbesøgene. Sundhedsstyrelsen stiller sig positivt til at afprøve dette som en forsøgsordning, idet man har positive erfaringer med tilsvarende indenfor yngre gynækologer. Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside; Inspektorordningen ( Lederforum Ingen beretning i år. PHTLS-bestyrelse Ingen beretning i år. Odd Ravlo SSAI I 1999 gennemgik den daværende Nordisk Anæstesiologisk Forening en større strukturændring, hvorefter SSAI blev en paraplyorganisation for de nationale selskaber i de nordiske lande. Det betyder blandt andet, at man som medlem af det nationale videnskabelige selskab automatisk er medlem af SSAI og modtager Acta Anaesthesiologica Scandinavica. Hovedformålet i SSAI er at styrke uddannelse og kvalitet i anæstesi i de nordiske lande. Den nu afgående præsident for selskabet, professor Sten Lindahl, har været selskabets præsident siden reorganiseringen og træder nu tilbage som følge af selskabets regler for funktionstid. I Sten Lindahls periode som præsident har det været bestyrelsens opgave at konsolidere selskabet i tråd med selskabets målsætning. Der er subkommitéer under SSAI: Educational Committee, som har søsat en række nordiske kurser med intensivkurset som det først etablerede. Siden er tilkommet smerteuddannelse og børneanæstesi og det er netop vedtaget at starte en nordisk præhospitaluddannelse. Fremtidige mål for Educational Committee er, at fortsætte de etablerede kurser samt løbende evaluere kvaliteten af kurserne. Udvalget opfordrer alle til at komme med forslag til kommende kurser. Krav til kurser er, at undervisningssproget er engelsk, at det er åbent for alle anæstesiologer i de nordiske lande og, at der deltager undervisere fra mindst tre af de nordiske lande. Clinical Practice Committee som blandt andet har som mål at støtte og koordinere nationale initiativer inden for udarbejdelsen af guidelines og en række guidelines er under udarbejdelse. I takt med udgivelsen af nordiske guidelines vil de blive publiceret i Acta samt lagt på SSAI-hjemmesiden. I SSAI-regi er i år afholdt nordisk kongres i Reykjavik med rekordstor deltagelse og et meget fint program. Næste kongres afholdes i Göteborg i 2007 og for første gang vil kongressen blive holdt samtidig med det svenske selskabs årsmøde. Acta Anaesthesiologica Scandinavia er et internationalt tidsskrift, der rangerer højt, tidsskriftet er således det femte største 18 DASINFO Oktober 2005

19 og har en stigende tilgang af manuskripter. På SSAI s generalforsamling valgtes Eldar Søreide fra Norge til kommende præsident og Freddy Lippert fra Danmark blev valgt til kasserer, begge tiltræder til januar. Susanne Wammen SSAI - Nordisk Forskningssamarbejde Mens intensivområdet har fået etableret et forskningssamarbejde, så er det på anæstesiområdet indtil videre kun blevet til nogle løse ideer. Det er imidlertid helt oplagt, at vi udnytter muligheden for et fælles nordisk projekt, ikke mindst set i lyset af de midler, der kan søges fra Acta Foundation til netop et sådant formål. Der arbejdes derfor aktuelt på at søge om støtte til en klinisk orienteret, enkel og relevant undersøgelse, der skal belyse sammenhængen mellem peroperativ ventilationsstrategi og postoperative komplikationer. Lars S. Rasmussen UEMS Jeg har, som DASAIMs repræsentant, deltaget i årets møder i det anæstesiologiske board (EBA) under UEMS i Budapest og Wien samt det danske UEMS-repræsentants-møde i København. Efter aftale med DASAIMs bestyrelse, forfatter og fremsender jeg efter hvert møde i boardet et referat, omhandlende de berørte punkter på mødet. Efter det sidste møde i Wien blev referatet lagt ud på DASAIMs hjemmeside (under Udvalg - Andre funktioner - UEMS og EBA), så alle medlemmer har mulighed for at læse, hvad der rører sig på europæisk plan og kunne komme med tilbagemelding. Det er absolut en fremgangsmåde jeg gerne ser fortsætter, og vil gerne opfordre alle til at læse referaterne. Der er primært to områder, jeg vil omtale; På overordnet plan i UEMS er det specielt området omkring lægers arbejdstid, der behandles i øjeblikket. Europa-kommissionen står for, at skulle lovgive om minimumkrav for arbejdsstyrken og dermed også for læger. Efter Jäger-dommen er det helt klart, at der er et problem omkring læger på rådighedsvagt. Dommen siger entydigt, at al tid hvor man står til rådighed for sygehuset, er arbejdstid og skal honoreres. Spørgsmålet er så, hvordan det indgår. Derudover har Europa-kommissionen defineret en maksimal arbejdstid for læger på 48 timer i gennemsnit indenfor en vis normperiode. Denne periode har tidligere været foreslået til 4 måneder og uden mulighed for, at den enkelte læge individuelt kunne pålægges øgning af arbejdstiden. Det har åbenbart været for meget for visse lande, for pludselig blev der behandlet et forslag om, at normperioden skulle øges til 12 måneder og, at der kunne forhandles på individuel basis. UEMS har efterfølgende anbefalet, at man fastholder de 4 måneder og kun nationalt/regionalt kan forhandle om en øgning således, at den enkelte læge ikke kan blive presset til en urimelig arbejdstid for at få et job. Samtidig opfordrer UEMS til, at man snarest definerer hvordan ikkebelastede rådighed indregnes i arbejdstiden. Minimumsforhold der - heldigvis - er langt fra de danske. En anden sag, der presser sig på i Danmark er CME/CPD, et efteruddannelses-instrument som flere og flere af vores europæiske naboer bruger. CME (Continuous Medical Education) er et pointsystem, hvor speciallæger dokumenterer deres efteruddannelse. CME bruges som obligatorisk registrering i 6 EU-lande, herunder Norge og point kan udveksles med det tilsvarende amerikanske system. De fleste lande kører med minimum 250 point optjent på 5 år. I øjeblikket er det sådan, at kun systematiseret undervisning, kongresdeltagelse, peer-review og snart også E-learnings-programmer giver point, og reglen er, at 1 times undervisning/ forelæsning giver 1 point, max 6 point for en dag. Det vil sige, at en gennemsnitlig international kongres giver omkring 20 point og lidt hovedregning kan så fortælle, at for at få opfyldt sit efteruddannelseskrav, skal man deltage i kongresser på 5 år! Også nationale og regionale møder/ kurser/kongresser kan give CME-point efter tildeling fra det nationale selskab. Hensigten med lanceringen af CME/ CPD har ikke været, at den enkelte læge skal gennemføre et selvfinansieret og dyrt efteruddannelsesprogram for at opretholde sin speciallægeautorisation og dermed sit job. Tværtimod har UEMS angivet, at ingen erhvervet autorisation kan gøres afhængig af CME/CPD. Derimod har hospitals-ejerne og de administrative ledelser af afdelingerne en forpligtigelse til at stille penge og tid til rådighed for sine ansatte, så de kan opnå de nødvendige efteruddannelsesmål og dermed kan CME/CPD måske bruges til, at opnå bedre forhold for den enkeltes efteruddannelse. Der er grund til at tro, at vi under alle omstændigheder også i Danmark skal dokumentere vores efteruddannelse som speciallæger. Spørgsmålet er så, om vi allerede nu i DASAIM-regi skal forberede os på dette og allerede nu formulere en politik omkring CME/CPD. Dorte Keld Oktober 2005 DASINFO 19

20 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins Fond Regnskabsåret 2004/2005 Bestyrelsen for fondet bestod i 2004/2005 af Else Tønnesen, Anders Larsson, Jørgen Viby Mogensen og lsr. Svend Oppenheim. Bestyrelsen har holdt 2 møder i årets løb og har derudover kommunikeret både skriftligt og mundtligt. I regnskabsåret er der uddelt i alt kr ,- til 3 ansøgere. Legatbestyrelsen Jensa la Cours Legat Regnskabsåret 2004/2005 Bestyrelsen bestod i 2004/2005 af Else Tønnesen, Jørgen Viby Mogensen og advokat Keld Parsberg med Anders Larsson, Georg E. Cold og adv. Nancy Elbouridi som suppleanter. Bestyrelsen har holdt 2 møder siden generalforsamlingen 2004 og har i øvrigt kommunikeret både skriftligt og telefonisk. Der er i regnskabsåret uddelt 5 legater på i alt kr ,- Indtægter: kr. kr. Renter mv ,73 Medlemsbidrag 0,00 I alt ,73 Udgifter: Husfeldt forelæsning 5.000,00 Møder 1.163,50 Forvaltningsgebyrer 1.624,68 Kontorhold 1.173,00 Kurtage 2.094,18 Administrationsudgifter ,00 I alt ,18 Indtægter: kr. Renter, obligationer ,83 I alt ,83 Udgifter: Mødeudgifter 1.163,50 Forvaltningsafgift, bank 1.735,73 Kontorhold 667,25 Kurtage 2.542,45 Administrationsudgifter ,00 I alt ,93 Resultat før uddelinger ,90 Resultat før uddelinger 5.654,55 Fondsuddelinger ,00 Resultat før skat (21.930,45) Årets resultat (21.930,45) Legatuddelinger ,00 Resultat før skat (36.131,10) Skat 0,00 Årets resultat (36.131,10) Bunden fondskapital ,00 Bunden fondskapital ,58 Jørgen Viby Mogensen Jørgen Viby Mogensen Bestyrelse, udvalg og repræsentanter Se på hvilke poster, der er ledige. Hvis du ønsker at opstille bedes du melde dit kandidatur til Stig Yndgaard via mail til redaktoer@dasaim.dk - gerne i god tid inden generalforsamlingen d. 3. november Bestyrelsen Hans Kirkegaard, formand (2004) Stig Yndgaard, næstformand (formand for IT-udvalget og redaktør DASINFO) (2001) Freddy Lippert, kasserer (2001) Hanne Tanghus Olsen, bestyrelsessekretær (YL)(2002) Lars Knudsen (Erika F. Christensen) (præhospital og akutmedicinsk udv.)(2001) Ann Møller (anæstesiudv.)(2004) Søren Walther-Larsen (børneanæstesiudv.)(2003) Anne Hansen (efteruddannelse)(2003) Kurt Espersen (intensiv medicinsk terapi)(2002) Ole Bo Hansen (kronisk smerte)(2003) Jakob Roed (neuroanæstesi)(2004) Ulla Bang (obstetrisk anæstesi)(2001) Klavs Boysen (postop. rehab.)(2004) Kirsten Eliasen (thoraxanæstesi)(2003) Ole Nørregaard (videreuddannelse)(2003) Carsten Tollund (YL)(2003) Tilforordnede til SST Specialistnævn (vælges hvert 4. år, sidst 1999) Mogens S. Hüttel (1998) Asger Bendtsen (1994) Susanne Wammen (suppleant)(2002) Mogens K. Skadborg (suppleant)(2001) 20 DASINFO Oktober 2005