Evaluering af standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge på bestemte områder - oktober 2008

Transkript

1 Evaluering af standarder for sagsbehandlingen i sager om særlig støtte til børn og unge på bestemte områder - oktober 2008 Standard for tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Vedtaget standard Evaluering 1. Politiske målsætninger: 1. Lokale løsninger 2. Ressourcefokusering 3. Tværfaglighed 2. Metoder, indsats og initiativer til realisering af den politiske målsætning. 1. Der udarbejdes skriftligt materiale ( pjece, håndbog e.l. ) til alle aktører på børneområdet (skoler, daginstitutioner m.m. ) vedr. underretningspligten jævnfør xxx. 2. Der tilbydes konsulenthjælp og sparring til samme aktører i forbindelse med opfyldelsen af denne forpligtigelse. 3. Der udfærdiges/anvendes særligt blanketmateriale til underretninger. 4. Tidsfrister jævnfør xxx vedr. tilbagemelding til underretter overholdes. 5. Særlig opmærksomhed omkring tværkommunale underretninger, så igangsatte foranstaltninger fortsættes med henblik på kontinuitet i sagsbehandlingen. 6. Der udarbejdes en form for tjekliste i forhold til underretninger fra private eller anonyme underretninger. 7. Der tilbydes åben anonym rådgivning til borgere og samarbejdspartnere. Der modtages løbende underretninger fra såvel samarbejdspartnere som borgere. Der kvitteres for modtagelsen til alle underrettere indenfor lovens fastsatte frister. Der er ikke udarbejdet særskilt skriftligt materiale vedrørende underretningspligten til samarbejdspartnere på området. Der har på udvalgte områder været inviteret til dialogmøder om emnet, ligesom emnet løbende drøftes på de tværfaglige møder på skolerne og i institutionerne. De tværfaglige samarbejdsmøder på skoler og i institutioner anvendes af fagpersonalet til tværfaglig sparring og inspiration. Der inviteres løbende til direkte drøftelse i konkrete sager blandt implicerede aktører. Der er særlig opmærksomhed på tværkommunale underretninger, såvel i forhold til at modtage som afgive disse, således at der smidigt kan overtages allerede igangsatte foranstaltninger, eller etableres nye. Der tilbydes åben anonym rådgivning til borgere i såvel Familiehuset, som i PPR og i Familierådgivningen. 1

2 3. Mål. Åben anonym rådgivning til samarbejdspartnere tilbydes i forbindelse med Koordinerings-, Udviklings- og Konsultationsmøderne. 1. Det er et mål for den tidlige indsats, at alle relevante aktører på børneområdet bliver inddraget i arbejdet omkring børn med særlige behov og bidrager til den fælles opgaveløsning 2. Det er et mål for den tidlige indsats, at alle sager, der starter som underretningssager, behandles hurtigt og effektivt og med udgangspunkt i familiens og barnets ressourcer, så barnet kan fastholdes i lokalmiljøet og føle sig som en del af dette. 4. Fremgangsmåde. 1. Der udarbejdes materiale til alle aktører på området i løbet af Der udarbejdes procedurer for det tværfaglige samarbejde i løbet af Der føres statistik over alle underretningssager efter et kategoriseringssystem (fra private, anonyme, fra kommuner, fra familien osv. ) med henblik på løbende opfølgning og evaluering. 4. Der udarbejdes arbejdsprocedurer for rådgiverne i Norddjurs kommune vedr. underretningssager i løbet af Der sikres bredt kendskab til tilbuddet om åben anonym rådgivning. Der er i efteråret 2007udarbejdet plan for det tværfaglige samarbejde i Norddjurs Kommune. Implementeringen af planen er igangsat på 2 temamøder maj 2008, med deltagelse af kommunens professionelle aktører på området. Implementeringen er forløbet tilfredsstillende, og er under fortsat udvikling i de enkelte skole- og institutionsdistrikter. Der er siden løbende ført lister over modtagne underretninger. Der er således i 2007 i alt modtaget 188 underretninger. Der er januar - ultimo oktober 2008 modtaget 187 underretninger. Der foretages registrering af alle underretninger i for hold til afsender. Der vurderes ikke at være behov for egentlige arbejdsprocedurer vedrørende behandling af underretningssager. Alle underretninger bliver behandlet løbende i Familie- 2

3 rådgivningen, og undersøges, hvis ikke særlige forhold gør sig gældende, indenfor de i loven fastsatte tidsfrister. 5. Konsekvens for sagsbehandling. Kommunens professionelle aktører på området er bekendt med tilbuddet om åben anonym rådgivning, og er i stand til at vejlede borgere herom. 1. Sagsbehandlingen vil blive målrettet og ensartet i Norddjurs kommune. 2. Anbringelsesreformens regelsæt vedr. 38 undersøgelser og handleplaner overholdes 3. Ressourcesynet på familie og barn fastholdes 4. Fokus på lokale løsninger fastholdes. 6. Evaluering. Der evalueres på følgende. 1. Inddragelse af det tværfaglige netværk 2. Udarbejdelse af fælles procedurer for rådgiverne 3. Underretningernes kvalitet fra samarbejdspartnere 4. Børnenes alder ved underretningen 5. Den iværksatte foranstaltning 6. Ophør af foranstaltning. 7. Materialet 3

4 Standard for inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge. Vedtaget standard 1. Politisk målsætning. Evaluering Familiens rolle 2. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning. 1. Personlig kontakt til både forældre og barn 2. Tæt samarbejde med andre samarbejdspartnere, der har en god og bæredygtig kontakt til familien. 3. Kontakt til både forældre og barn ved opfølgning, og/eller ændringer af indsatsen og handleplanen. 4. Generel skærpet bevågenhed på retssikkerhedslovens 4. Serviceloven indeholder bestemmelser om at der forud for iværksættelse af en foranstaltning, skal tilbydes barnet en samtale, at der i samarbejde med familien skal udarbejdes en undersøgelse, der afdækker familien behov for hjælp, og at der i samarbejde med familien og barnet eller den unge, skal udarbejdes en handleplan for indsatsen. Der arbejdes i Familierådgivningen i høj grad med motivation i forhold til indsatserne for de børn, unge og familier, afdelingen samarbejder med. En grundlæggende motivation er afgørende for resultatet af indsatsen. Denne motivation søges opnået i en åben dialog med familien. På samme måde er det tætte samarbejde til øvrige professionelle aktører omkring en familie af afgørende betydning. Dette samarbejde er godt funderet i de tværfaglige møder i de enkelte skoledistrikter. Når indsatsen i en familie er besluttet, og aftalt i en handleplan, sker der løbende opfølgning efter behov, og minimum én gang om året. Opfølgning vil typisk ske i form af et netværksmøde, hvor familien mødes med de implicerede professionelle og andre med betydning for sagen. Der må med baggrund i ovenstående, således vurderes at være generel bevågenhed i forhold til retssikkerhedslovens 4. 4

5 3. Mål. 1. Det er et mål, at forældre og barn føler sig mødt respektfuldt og hørt i forhold til egen sag. 2. Det er et mål, at forældre og barn oplever sig inddraget i alle beslutninger i forhold til egen sag, og at dette klart fremgår af journalføringen. 3. Det er et mål, at arbejdet omkring forældre og barn er helhedsorienteret med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Der er ikke gennemført en egentlig brugerundersøgelse af hvorvidt familierne oplever sig hørt og respekteret i forhold til egen sag, eller om de føler sig tilstrækkeligt inddragede. Kontakten, herunder form og hyppighed, til familierne fremgår af journalerne, og konstateres i forbindelse med egentlig sagsrevision. Den helhedsorienterede indsats centreres omkring de tværfaglige Koordinerings-, Udviklings- og Konsultationsmøderne i distrikterne. 4. Fremgangsmåde. 1. Rådgiverne sikres relevant kursustilbud i samtaler med børn. 2. Inddragelse af forældre og barn er et gennemgående tema på møder i rådgivergruppen i Der udarbejdes relevante tjeklister til sagsbehandlingen, med fokus på inddragelse. Nye rådgivere tilbydes kurser i Børnesamtalen. Generelt opfordres medarbejdere til efter-/videruddannelse i det omfang der er muligt. Området er centralt for afdelingens arbejde, og bliver løbende drøftet. Drøftelserne har dog i 2007 mere været centreret omkring de enkelte sager. Der er endnu ikke udarbejdet egentlige tjeklister med fokus på inddragelse. 5. Konsekvens for sagsbehandling. 1. Rådgiverne er skærpet opmærksomme på muligheder i lovene for at støtte og hjælpe forældre igennem en vanskelig sagsbehandling og informerer om disse muligheder. 2. Rådgiverne er skærpet opmærksomme på lov om partshøring ( 19 i Forvaltningsloven ) og 6 om notatforpligtigelse i Offentlighedsloven, og fører journaler i overensstemmelse hermed. Forældre orienteres om muligheder for ekstern støtte i svære sager. Herunder mulighederne for brug af ekspertise fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation og Den uvildige konsulentordning på handicapområdet Partshøring og notatpligt er genstand for sagsrevision. 5

6 6. Evaluering. 1. Rådgiverne foretager løbende selvevaluering i hver enkelt sag på dertil indrettet skema 2. Der føres registrering af borgerhenvendelser om disse forhold, både de positive og de negative. Der er udarbejdet checklister. Brugen heraf er under indkøring. Der har ikke hidtil været registreret borgerhenvendelser på området. 6

7 Standard for inddragelse af familie og netværk Vedtaget standard 1. Politisk målsætning Evaluering 1. Familiens rolle 2. Lokale løsninger 3. Ressourcefokusering 2. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning 1. Grafisk oversigt over familiens netværk foreligger i alle sager 2. Stillingtagen til netværkets ressourcer indarbejdes som del af 50 undersøgelserne 3. Familiens holdning til netværkets inddragelse, samt omfanget heraf, drøftes med familien 4. Socialrådgiveren bistår familien med at formidle forståelsen og kontakten til netværket og koordinerer i fornødent omfang indsatsen fra netværket Det har vist sig ikke at være hensigtsmæssigt at i alle sager at udarbejde grafisk oversigt over familiens netværk. Netværksoversigter anvendes i det omfang, det viser sig nyttigt i de konkrete sager. Der er udarbejdet skabeloner for Familierådgivningens 50 undersøgelser, hvor netværkets rolle for den enkelte familie er en del af disse. I forlængelse heraf drøftes netværkets inddragelse med familierne. Socialrådgiverne påtager sig, når det er nødvendigt, kontakten til netværket. Herunder eksempelvis inviterer netværket til koordinerings- eller netværksmøder. 3. Mål 1. At netværkets ressourcer reelt bringes i anvendelse hvor det har relevans 2. At der i alle nye sager foreligger dokumentation for stillingtagen til netværkets rolle og muligheder i problemløsningen. Metoden er en del af afdelingens arbejdsmetode. Netværkets potentiale fremgår af 50- undersøgelserne. 7

8 4. Fremgangsmåde 1. Inddragelse af netværket sker i forståelse med familien Inddragelse af netværket sker altid på baggrund af et samtykke fra familien. 5. Konsekvens for sagsbehandlingen 1. Socialrådgiveren vejledes i fremstilling og brug af grafiske netværksoversigter. 2. Systematisk træning af rådgiverne i arbejde med familieog netværksrelationer. Udarbejdelse af genogram og netværkskort indgår i den systemiske efteruddannelse, som hovedparten af afdelingens socialrådgivere enten har gennemført, eller er i gang med. Metoden anvendes i det omfang det giver mening, og indgår bl.a. som arbejdsmetode på de ugentlige behandlermøder i afdelingen, hvorved også den del af rådgiverne, der endnu ikke er i efteruddannelse, trænes i metoden. 6. Evaluering 1. Denne standard gøres til genstand for en egentlig sagsrevision Stillingtagen til netværkets inddragelse indgår som en del af den løbende sagsrevision. 8

9 Standard for opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Vedtaget standard 1. Politisk målsætning Evaluering 1. Ressourcefokusering 2. Plads til nye initiativer/muligheder 2. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning 1. Systematiserede checklister, baseret på afkrydsning i alle personsager, således at der hurtigt vil kunne dannes overblik over sagernes formelle status 2. Materiale til brug ved opfølgning af de enkelte foranstaltninger, der sikrer konkret stillingtagen til mål og delmål i indsatsen. 3. Mål eller delmål, der ved en opfølgning konstateres ikke at være opnåede, skal justeres, ændres eller bringes til ophør. Der er på alle sagstyper udarbejdet checklister. Implementeringen er under udvikling. Checklisterne danner for tiden baggrund for sagsrevision, og anvendes af rådgiverne som rettesnor for forventningerne til den generelle kvalitet i sagsarbejdet. Der er udarbejdet skabeloner for handleplaner, indeholdende mål og delmål, der anvendes ved opfølgning af igangsatte foranstaltninger. Mål eller delmål, der ved en opfølgning konstateres ikke at være opnåede, justeres, ændres eller bringes til ophør. En implementering af Kommunesdatas Børn og Voksen system, har givet nye muligheder for at følge udviklingen på en lang række områder, bl.a. indenfor valg af foranstaltningstyper, alder på børn i foranstaltningerne m.v. 3. Mål 1. Opfølgning på alle foranstaltninger minimum hver 12. måned 2. Dynamisk udvikling i behandlingsindsatsen på personsagsniveau og i de generelle Opfølgning sker minimum hver 12. måned, hvilket svarer til lovens minimumskrav. Der arbejder løbende med optimering af såvel indsats, som tilbud. Som eksempel kan nævnes, at der i marts 2008 er etable- 9

10 tilbud 3. Såvel lovens som kommunalt politisk vedtagne krav til aktuelle, godkendte handleplaner, børnesamtaler, opfølgningsmøder og journalisering er overholdte 4. Fremgangsmåde 1. I løbet af 2007 udarbejdes checklister, skabeloner og manualer til brug for systematisering af arbejdsgangene i personsagerne ret et nyt familieafsnit i tilknytning døgninstitutionen Djurshøj. Det er i forbindelse med revision konstateret, at kravene til handleplaner, børnesamtaler, opfølgningsmøder og journalisering ikke i alle sager opfylder lovens og kommunalt politisk vedtagne krav. Der er i konsekvens heraf sat yderligere fokus på anvendelse af checklister. Arbejdet med at udarbejde checklister, skabeloner og manualer til brug for systematisering af arbejdsgangene i personsagerne er fortsat under løbende udvikling, og følges op i takt med at behovene viser sig. Aktuelt er der sat fokus på at sikre manualer på en række konkrete områder. Dette arbejde forventes afsluttet med udgangen af januar Konsekvens for sagsbehandlingen 1. Mere overskuelig og ensartet sagsfremstilling i personsagerne 2. Identificerbare sammenhænge og handlemuligheder 3. Bedre overblik KMD Børn og Voksen system giver en lang række muligheder for at analysere sammenhænge og handlemuligheder, bl.a. i valg af foranstaltningstyper. 6. Evaluering 1. Effekten af indsatsen konstateres ved med regelmæssig sagsrevision Der gennemføres regelmæssig sagsrevision. Sagsrevision har vist at afdelingen generelt har vanskeligt ved at overholde såvel lovgivningens som kommunens egne målsætninger i forhold til bl.a. undersøgelser, handleplaner og børnesamtaler. Årsagen hertil må bl.a. tilskrives en forholdsvis stor udskiftning i medarbejdergruppen. Standard for Indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år 10

11 Vedtaget standard 1. Politisk målsætning Evaluering 1. Lokale løsninger 2. Rummelighed 3. Mangfoldighed 4. Familiens rolle 2. Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning 1. Relationerne i de unges eget netværk kan indarbejdes i opgaveløsningen 2. Der arbejdes familieorienteret med de unges problemstillinger, således at der som hovedregel arbejdes med den unge som en del af sin familie 3. Fokus i arbejdet vil være ressource- og forandringsorienteret undersøgelserne anvendes som et aktivt redskab for den unge, til kortlægning og forståelse af egen situation og muligheder 5. Målgruppen tilsiger at der må arbejdes med en høj grad af motivation, hvorfor behandlerne i et vist omfang må sætte sig ind i den unges forståelse af situationen, og arbejde med delmål i respekt herfor Brug af den unges netværk i opgaveløsningen er en integreret metode i arbejdet med de unge. Ud over den unge selv og familien er samarbejdet med ungdomsskolens ungekonsulenter er et vigtigt element i kortlægningen af den enkelte unges netværk. Der er, såvel i rådgivergruppen om hos de professionelle samarbejdspartnere, særlig fokus på at fastholde, udvikle og understøtte forældrenes rolle som hovedansvarlige for deres unges liv. I sager henvist til f.eks. kommunens familieskole eller klasser og til Familiehusets ungetilbud, optages som hovedregel ikke unge uden også deres familie. Ressource- og forandringsorientering er en integreret metode i arbejdet med de unge og deres familier. 50-undersøgelserne anvendes som udgangspunkt for en dialog med den unge som familien, om de muligheder der kan være for en løsning på den unges problem. Der arbejdes med en høj grad af motivation, hvor behandlerne søger at sætte sig ind i den unges forståelse af situationen, og der arbejdes med delmål i respekt herfor. 3. Mål 1. At behovet for anbringelse af over 15-årige reduceres i takt med udbygningen lokale alternative ambulante tilbud etableres Udbygningen af lokale alternative ambulante tilbud til ungegruppen har ikke hidtil været tilstrækkelig til at nedbringe antallet af teenageanbringelser. Arbejdet med denne udbygning intensiveres i løbet af efterår/vinter 2008/09. 11

12 2. At den unges identitet som en del af sin familie opretholdes 3. At forenings- og erhvervsliv tager del i ansvaret for opgaveløsningen for målgruppen 4. At lokalområdet er orienteret om og anerkender indsatsen for målgruppen Den unges identitet som en del af sin familie søges opretholdt i det omfang det i den konkrete sag er muligt. Ungdomsskolen, ungekonsulenterne, UUvejledningen, familiehusene m.fl. arbejder løbende med udvikling af kontakten til forenings- og erhvervslivet. Kendskabet til indsatsen varierer lokalt på tværs af kommunen, således at visse områder har større kendskab end andre. Variationen kan skyldes forskelle i synligheden og intensiteten af problemerne, ligesom interesse og engagement i de enkelte lokalsamfund kan spille ind. 4. Fremgangsmåde 1. Det lokale beredskab udbygges således at der kan tilbydes alternative undervisnings- og beskæftigelsesmuligheder for unge, der ikke længere kan rummes indenfor normalsystemets rammer, ligesom der vil blive arbejdet med de unges fritidsliv og netværk, med henblik på at etablere bæredygtige relationer udenfor miljøer med forbindelse til kriminalitet og misbrug. 2. Familiehuse og - værksteder udbygges således at unge og deres familier kan tilbydes støtte til opretholde eller genetablere en bæredygtig relation, og således at den unge kan forblive i eget hjem 3. Enkel og direkte kontakt mellem samarbejdspartnere, herunder SSPmedarbejdere, erhvervsliv, foreningsliv, gademedar- Der er oprettet specialklasser både i ungdomsskolen, og i distriktsskolerne, der tilbyder undervisning til unge, der ikke længere kan rummes indenfor normalsystemets rammer. Konkret er oprette c, a-klasse, familieskole/-klasser, ligesom der i familiehusenes ungetilbud tilbydes undervisning til marginaliserede unge. Familiehuse og værksteder er p.t. ikke udbyggede. Muligheden indgår som et element i overvejelserne om udbygning af kommunens generelle lokale ambulante tilbud til målgruppen. Samarbejde SSP-medarbejdere, erhvervsliv, foreningsliv, gademedarbejdere m.v. med kontakt til målgruppen vurderes velfungerende, og under fortsat udbygning. 12

13 bejdere m.v. prioriteres højt 5. Konsekvens for sagsbehandlingen 1. Et øget antal kombinerede foranstaltninger for den enkelte unge med tilsvarende øget antal handleplaner til etablering og opfølgning 6. Evaluering 1. Denne standard gøres til genstand for en egentlig sagsrevision. Denne standard indarbejdes i den egentlige sagsrevision på området. 13