Kundeinformation januar 2003
|
|
- Ellen Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kundeinformation januar 2003
2 FORORD I Danmark er det med skattenedsættelser som med vejret: Alle taler om det, men ingen gør rigtigt noget ved det! Og dog på tværs af politiske partier, meningsdannere og såvel nationale som internationale eksperter synes der efterhånden at være en stadig større enighed om, at de høje marginalskatter er hindrende for landets økonomiske udvikling. Den største hindring for egentlige skattenedsættelser har faktisk været regeringens uvilje mod at fravige skattestoppet. Men selv her synes der nu at være begyndende sprækker i modstanden. Naturligvis vil der være store politiske uenigheder om, hvem der skal have mest gavn af nedsættelserne, hvilket vil udmønte sig i diskussioner og politiske rævekager om hvilke områder, der skal satses på: Topskat, mellemskat eller bundskat. I denne udgave af Kundeinformation vil den faste rubrik om udviklingstendenser fortrinsvis dreje sig om netop skattenedsættelser. Som sædvanlig har vi derudover beskrevet en række aktuelle skattemæssige og afgiftsmæssige emner: En kort gennemgang af formalia i forbindelse med den kommende selvangivelse for indkomståret Ved afståelse af virksomhed kan selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer indbetale ekstraordinært store beløb på en pensionsordning. Ordningen kaldes populært for ophørspension, og reglerne har eksisteret i et par år nu. Vi går i dybden med muligheder og betingelser. Personer, der midlertidigt ansættes i Danmark, kan i visse tilfælde opnå en meget lempelig beskatning. Reglerne kaldes populært for 25% beskatning, men hertil kommer AM-bidrag og særlig pensionsopsparing, så den samlede skat ender på 31,25%. Vi beskriver betingelserne og faldgruberne. En vigtig indtægtskilde for staten er momsen. Vi har valgt at fokusere på 2 emner: Moms ved udlejning af fast ejendom og Momsfradrag for motorkøretøjer. Herudover har vi som sædvanlig kigget i krystalkuglen for at komme med vort bud på udviklingstendenser inden for skatte- og afgiftsområdet samt i bakspejlet med kommentarer til aktuelle domme og afgørelser inden for det seneste halve år. Vi håber, at vor publikation vil interessere Dem, og vi ønsker Dem et godt nytår. Redaktionen er afsluttet den 6. januar 2003.
3 KUNDEINFORMATION JANUAR 2003
4 INDHOLD UDVIKLINGSTENDENSER Skattestoppet... 5 De enkelte partiers bud... 5 På kort sigt... 7 Andre ændringer... 7 Efter næste valg... 7 SELVANGIVELSEN 2002 Gode råd... 8 Personer... 8 Selskaber Frister for indsendelse OPHØRSPENSION VED SALG AF VIRKSOMHED Gode råd Fremrykket fradrag ved ophørspension Betingelser for ophørspension Krav til erhvervsvirksomheden Krav til pensionsordningen Ægtefæller Efterløn Fraflytning til udlandet Attestation MOMSFRADRAG FOR MOTORKØRETØJER Gode råd Anskaffelse og drift af personbiler Anskaffelse af varevogne Drift af varevogne MOMS VED UDLEJNING AF FAST EJENDOM Gode råd Definition af fast ejendom Udlejningens omfang Fejl i forbindelse med udlejning Gevinstmuligheder ved frivillig momsregistrering Momsreguleringsforpligtelse % SKAT FOR UDENLANDSKE EKSPERTER OG FORSKERE Gode råd Medarbejders betingelser Arbejdsgivers betingelser Betingelser for ansættelsesforholdet Beregning af skatten Efterbeskatning Godkendte forskere NYE LOVE Fradrag for broafgift Storebælt Forenklinger Indhold
5 Fremme af privat boligbyggeri Fradrag for behandling på privathospital for selvstændigt erhvervsdrivende Indkomstudligning for kunstnere og forfattere Beskatning af værdi af eget arbejde Ændring af tobaks- og spiritusafgifter Nye dobbeltbeskatningsoverenskomster VERSERENDE LOVFORSLAG Medarbejderaktieordninger Indeholdelse af udbytteskat og udvidet indberetningspligt for aktier Beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger Investeringsforeninger med få medlemmer Elektroniske ydelser Udenlandske leasingbiler CIRKULÆRER OG BEKENDTGØRELSER Ejendomsavancebeskatningsloven Omkostningsdækning Ejendomsvurdering Udlejningsejendomme Lønsumsafgift regulering for feriepengeforpligtelse Momsfradrag for kantinefaciliteter Opdeling af sponsorpakker Ydelser knyttet til momsfrit salg EF- OG HØJESTERETSDOMME Maskeret udbytte selvskyldnerkaution Rejseudgifter Forældreudlejning Medarbejderaktieordning driftsomkostningsfradrag Overdragelse af lejemål LANDSRETSDOMME Hæftelse for ikke-indeholdte A-skatter Virksomhedsordningen succession Salg af fast ejendom genanbringelse Advokat- og revisoromkostninger ved stiftelse af holdingselskab Salg af bus ADMINISTRATIVE AFGØRELSER Pensionsafkast Sambeskatning spaltning Driftsomkostninger rykkergebyrer Bygningsafskrivning Ejendomsavance salg af mælkekvote Installation kontra vedligeholdelse Fri bil beregningsgrundlag Salg af vindmølleandele Indhold 3
6 4 Udviklingstendenser
7 UDVIKLINGSTENDENSER Efteråret stod som ventet i EU-topmødets navn, og der er derfor kun fremsat få af de lovforslag, der blev bebudet ved Folketingets åbning. Til gengæld er næsten alle partier fremkommet med bud på en kommende skattereform, som både skal medføre skattelettelser og -forenklinger. Vi gennemgår de enkelte partiers skatteudspil med kilde i deres respektive hjemmesider og trækker herefter linierne til en sandsynlig udvikling. Skattestoppet Partiernes udmeldinger om fremtidens skatter tager alle mere eller mindre udgangspunkt i det skattestop, der blev defineret i regeringsgrundlaget i november 2001 som følger: Ingen skat eller afgift må sættes op. Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op. Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op. Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller en afgift, vil merprovenuet ubeskåret blive anvendt til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip gælder, hvis der af miljømæssige grunde indføres eller forhøjes en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EUbeslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forventes, at en sådan omlægning vil være provenuneutral. Der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejere betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat. (Kilde: De enkelte partiers bud Venstre Venstres bud på fremtidens skatter fremgår af under menupunktet Det mener Venstre. Venstre mener for det første, at vi danskere samlet skal betale mindre i skat. Og for det andet, at skattesystemet skal laves om, så det kan betale sig at arbejde og investere. På længere sigt skal skat- tesystemet ændres, således at skatten maksimalt tager halvdelen af hver krone, danskerne tjener. Skattestoppet er det første skridt, men ikke nok i sig selv. Derfor vil Venstre nedsætte beskatningen af arbejdsindkomst fra den 1. januar Venstre giver endnu ikke et bud på, om det er top-, mellem- eller bundskatten, der skal sænkes. I stedet er udmeldingen, at kommende skattelettelser skal indrettes, således at det bliver mere attraktivt at gå på arbejde, at blive på arbejdsmarkedet længere og at arbejde mere. Det Konservative Folkeparti De Konservatives skattepolitiske oplæg fremgår af og ifølge oplægget vil partiet arbejde for at: Fjerne mellemskatten. Nedsætte ejendomsværdiskatten. Skabe økonomisk råderum til andre nødvendige skattejusteringer. Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis skattepolitik fremgår af under overskriften Skat og retfærdighed, hvor man bl.a. kan læse, at partiet ønsker: En gradvis nedsættelse af skattetrykket. En retfærdig fordeling af skattebyrden. En korrekt, gennemskuelig og effektiv skatteligning. Derudover støtter Dansk Folkeparti regeringens skattestop. Socialdemokraterne I Skatteoplæg september 2002, som kan findes på har partiet frem- Udviklingstendenser 5
8 lagt et relativt detaljeret bud på en egentlig skattereform med følgende hovedelementer: Topskat hæves til 20%. Mellemskatten på 6% afvikles. Bundskatten på 5,5% afvikles. Skat til amt og kommune reduceres med 3,3%. Personfradrag forhøjes med kr. Beskæftigelsesfradrag på 10% af den personlige indkomst, dog højst kr. Beskæftigelsesfradrag, personfradrag, børnefamilieydelser og børnetilskud samt ligningsmæssige fradrag aftrappes i forhold til indkomst ud over kr. Særligt pensionsbidrag på 1% fjernes, men AMbidrag forhøjes til 10%, hvoraf 2% går til individuelle konti i ATP med lige store beløb til alle. Arbejdsgiverafgift på ca. 11%. Ejendomsværdiskatterne skal igen følge udviklingen i ejendomspriserne. Maksimalt et kr. s fradrag for indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger. Afgiften på den del af kapitalpensioner, der hidrører fra indbetalinger fra 2004, nedsættes til 30%. Øget beskatning af olie- og gasudvinding i Nordsøen. Særregler for avanceskat på landbrugsejendomme og boliger, der udlejes til familiemedlemmer, fjernes. Aktieavanceskatten på 43%/28% forhøjes til 49%/29%. Genindførelse af formueskat på 1% af formuer på over 5 mio. kr. for enlige og 10 mio. kr. for ægtefæller. Det Radikale Venstre Det Radikale Venstre har på under afsnittet Økonomisk politik/skattepolitik formuleret et alternativ til skattestoppet under overskriften Det intelligente skattestop. Dette afviger fra regeringens skattestop på følgende områder: Skat opkrævet som et kronebeløb pr. enhed må maksimalt følge inflationen i forbrugerpriserne. En skattereform skal indrettes, således at den i sig selv hverken i indfasningen eller fuldt gennemført fører til et højere skatteprovenu end før reformen. Det Radikale Venstre har desuden formuleret et detaljeret oplæg med bl.a. følgende elementer: Bundskatten fjernes. Mellemskatten halveres. Grænsen for topskat hæves. Fradrag for bruttoskat fjernes. Fradrag for lønmodtageres faglige kontingenter fjernes. Særordninger og overgangsordninger fjernes herunder nedslaget på 0,2% i ejendomsværdiskat for ejendomme erhvervet før den 1. juli Afgifter på benzin og diesel hæves. Socialistisk Folkeparti Socialistisk Folkeparti har følgende bud på en skattereform på Der skal i højere grad være progression i skattesystemet. Skattelettelser skal gives til lavindkomster og i et vist omfang til mellemindkomster. Der skal fortsat flyttes skat fra indkomst til skat på forurening og brug af ressourcer mv. Der skal flyttes skat fra indkomst til skat på fast ejendom. Områder, som ikke beskattes eller beskattes lavt, og som burde beskattes (mere), skal inddrages f.eks. via formueskat, værdistigningsafgift, arveafgift, kulbrintebeskatning (Nordsøolien) samt ved at lukke huller i skattesystemet mv. 6 Udviklingstendenser
9 Enhedslisten Enhedslistens seneste skatteudspil på daterer sig helt tilbage til den 21. februar Udspillet har følgende elementer: Kommuneskatten skal sænkes med 2%. Bundskatten skal sænkes med 1%. Topskatten skal øges med 1% og det skrå skatteloft fjernes. Der skal betales AM-bidrag af kapitalindkomster. Der skal sættes maksimumgrænser for fradrag for pensionsopsparing ( kr.) og renter ( kr. pr. husstand). På kort sigt Med udgangspunkt i Folketingets nuværende sammensætning må det antages, at en kommende skattereform vil blive formuleret af regeringspartierne, og at man vil søge støtte så bredt som muligt; dvs. fra Socialdemokraterne til Dansk Folkeparti. Vort gæt er derfor et relativt uambitiøst udlæg. Der synes at være bred enighed om en fjernelse eller halvering af mellemskatten. Dermed bliver den samlede marginalskat reduceret fra ca. 62,7% til enten 60% eller 57,2%: 1 /2 mellem- 0 mellemskat skat Indkomst før skat 100,0 100,0 AM- og SP-bidrag - 9,0-9,0 Personlig indkomst 91,0 91,0 Marginalskat, 56% (59-3) - 51,0 Marginalskat, 53% (59-6) - 48,2 Efter skat 40,0 42,8 Samlet marginalskat 60,0 57,2 Der er uenighed om, hvorvidt ejendomsværdiskatten skal stige (1/ rabatten) eller reduceres (De Konservative). Men for regeringen er det for stor en mærkesag til, at man vil lade ejendomsværdiskatten stige. Vi tror på skattestoppet altså uændrede ejendomsværdiskatter. Satsen for aktieindkomst forenkles til én sats, og der sker en ophævelse af sondringen mellem aktier ejet i over eller under 3 år. Hvis de samlede skatter af aktieavance ikke forhøjes, burde det med lidt god vilje være i overensstemmelse med skattestoppet. For at undgå disharmoni i skattesystemet må den samlede marginalskat af aktieindkomst svare til den samlede marginalskat af personlig indkomst. Dermed skal en indkomst på 100 i et selskab medføre et samlet efter-skat-afkast på næsten 40, hvilket opretholdes med en uændret skattesats på 43%: 1 /2 mellem- 0 mellemskat skat Indkomst før skat 100,0 100,0 Selskabsskat, 30% - 30,0-30,0 Efter selskabsskat 70,0 70,0 Aktieindkomstskat, 43% 30,1 Aktieindkomstskat, 39% 27,3 Efter skat 39,9 42,7 Samlet marginalskat 60,1 57,3 Andre ændringer Ændring af reglerne om medarbejderaktieordninger (se side 31) er indtil videre blevet udskudt, fordi forslaget ikke kunne finde støtte hos Dansk Folkeparti. Vi forventer, at lovforslaget bliver tilpasset og vedtaget i en modificeret form. Derudover forventer vi en ændring af skattestyrelsesloven, således at der bliver mulighed for at opnå bindende forhåndsbesked fra kommunerne på visse skattespørgsmål. En ophævelse af 24-timers-reglen for grænsehandel er givet, hvilket nødvendiggør en sænkning af afgifterne på tobak og spiritus. Endelig forventer vi en omlægning af registreringsafgiften på motorkøretøjer i en mere miljøvenlig retning. Efter næste valg Et folketingsvalg kan komme overraskende hurtigt, hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med en fornyet afstemning om de danske EUforbehold. Under forudsætning af en nogenlunde uændret sammensætning af Folketinget vil regeringspartierne formentlig være de samme som nu. Men et valg vil medføre, at regeringen kan frigøre sig fra skattestoppet og dermed gennemføre nogle mere grundlæggende omstruktureringer af skattesystemet. Følgende kunne komme på tale: En yderligere skattesænkning, f.eks. fjernelse af resten af mellemskatten. En sænkning af aktieindkomstskatten til 39% for at opretholde ligevægt mellem indkomst i selskabsform og indkomst i personligt regi, jf. regnestykkerne ovenfor. Massive forenklinger inden for skatteområdet, hvilket vil nødvendiggøre en ophævelse af mange overgangs- og særordninger. Udviklingstendenser 7
10 SELVANGIVELSEN 2002 For langt de fleste lønmodtagere er selvangivelsen efterhånden blevet en forholdsvis enkel sag, fordi skattemyndighederne på forhånd kender næsten alle beløb og udfylder selvangivelsen automatisk. Det er dog fortsat vigtigt at kontrollere, om alle indtægter og alle fradrag er med. For erhvervsdrivende har skattemyndighederne kun kendskab til en lille del af både indtægter og udgifter, og der skal derfor arbejdes mere med tallene. Gode råd Indsend selvangivelsen hurtigst muligt, hvis De ønsker en tidlig årsopgørelse. Årsopgørelsen modtages normalt en måneds tid efter indsendelsen af selvangivelsen. Hvis De først indsender selvangivelsen i sidste øjeblik, modtager De også først årsopgørelsen i løbet af juli eller august måned Vent med at indbetale de sidste kr. i restskat til den 1. juli Betal restskat på over kr. senest den 15. marts Dermed undgår De et ikkefradragsberettiget rentetillæg på 7%. Husk at indsende kapitalforklaring og virksomhedsskema sammen med selvangivelsen. Husk at markere, hvis De ønsker at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Personer Selvangivelserne ser stadig forskellige ud for de forskellige typer skatteydere. Hvis man har fået en forkert selvangivelse, kan man rekvirere en ny hos skattemyndighederne. Nu som tidligere er der ikke formularpligt. Skattemyndighederne stiller sig principielt tilfredse, hvis blot de rigtige oplysninger er indsendt, og nok så vigtigt selvangivelsen er underskrevet (medmindre der er tale om en printselvangivelse ). Skattemyndighederne foretrækker dog de fortrykte blanketter, da det letter indtastningsarbejdet. Men noget egentligt krav er det ikke. Selvangivelsesformularerne kan i øvrigt summeres som følger: Printselvangivelsen Den almindelige fortrykte selvangivelse kan bruges af de fleste skatteydere. Også af skatteydere med aktieindkomst og anparter omfattet af anpartsreglerne. Hvis skattemyndighederne er i besiddelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde årsopgørelsen, medfølger denne sammen med selvangivelsen. Hvis årsopgørelsen ikke medfølger, mangler skattemyndighederne altså nogle informationer. Hvis der er fejl i de informationer, som skattemyndighederne har indhentet og gengivet på printselvangivelsen, er det skatteyderens pligt at rette tallene. En manglende rettelse vil efter omstændighederne enten blive betragtet som en mangelfuld eller som en fejlagtig selvangivelse, der i værste fald kan være strafbar. Lønmodtagere skal ikke indsende bilag sammen med selvangivelsen. Hvis skattemyndighederne ønsker bilag eller anden dokumentation, anmoder de selv herom. Den udvidede selvangivelse For nogle skatteydere er printselvangivelsen utilstrækkelig. I stedet anvendes den udvidede selvangivelse. Det gælder for eksempel, hvis skatteyderen: driver selvstændig erhvervsvirksomhed, ejer skibsanparter eller anparter i anden virksomhed, og anparterne ikke er omfattet af anpartsreglerne, har udlejningsejendom, har forskudt regnskabsår, er hovedaktionær, 8 Selvangivelsen 2002
11 har oplysningspligt om udenlandsk kontrollerede transaktioner, har udenlandsk indkomst. Kun de relevante felter på den udvidede selvangivelse skal udfyldes. Man behøver altså ikke at anføre 0 i de tomme felter. Hvis en skatteyder driver virksomhed under virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, er det vigtigt at markere dette ved afkrydsning i det relevante felt. En manglende afkrydsning kan i værste fald betyde, at man betragtes som udgået af virksomhedsordningen med deraf følgende beskatning af opsparet overskud. Virksomhedsskema Erhvervsdrivende, der har haft en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på over kr., skal som hovedregel indsende et virksomhedsskema sammen med selvangivelsen. Kapitalforklaring To typer skatteydere skal indsende en såkaldt kapitalforklaring; selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer. Det er i den forbindelse uden betydning, hvor store værdier eller ejerandele der er tale om. Selvstændigt erhvervsdrivende Kapitalforklaringen skal vise udviklingen i den skattepligtige egenkapital i løbet af året. Udviklingen i egenkapitalen skal specificeres i hovedposter. Kapitalforklaringen skal udarbejdes for den fælles husstand. Man kan benytte det hjælpeskema, der er vedlagt selvangivelsesblanketten. Hovedaktionærer Hovedaktionærer og eventuelle ægtefæller skal sammen med selvangivelsen indsende en kapitalforklaring samt en redegørelse for væsentlige nye økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og selskabet. Der udsendes et skema til brug for kapitalforklaringen. Udenlandsk indkomst Indkomst, som er optjent i udlandet, skal selvangives på en særlig blanket. Alle former for udenlandsk indkomst skal selvangives, uanset om skatten af indkomsten bliver lempet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter interne danske regler. Udenlandsk indkomst kan f.eks. omfatte Udviklingstendenser
12 løn ved arbejde i udlandet, ejerbolig i udlandet og aktieudbytte m.m. Der skal indsendes et særskilt bilag for ejerbolig i udlandet. Ejendomsværdiskat Tidligere skulle man selvangive lejeværdi af egen bolig. Fra og med indkomståret 2000 er lejeværdi af egen bolig erstattet af ejendomsværdiskatten. Hvis skattemyndighederne mangler oplysninger, vil De modtage en blanket til udfyldelse. Tast-selv via telefon eller Internet I stedet for at indsende selvangivelsen kan rettelser og tilføjelser indtastes via en trykknaptelefon eller Internettet. På den måde modtager man årsopgørelsen hurtigere end ellers. Tast-selv kan også anvendes ved den udvidede selvangivelse. Tast-selv funktionen kan dog ikke anvendes for udenlandsk indkomst. Blanketter Blanketter og hjælpeskemaer findes på Internettet. Blanketterne kan hentes som filer i PDF-format, der kan udfyldes og udskrives på papir. Adressen er Selskaber Kun få formularer For selskaber sker indrapporteringen af den skattepligtige indkomst kun summarisk. Beregningen af den skattepligtige indkomst tager i stedet udgangspunkt i selskabets resultat før skat reguleret for forskelle i den skattemæssige og den regnskabsmæssige behandling af enkeltposter. Også for selskaber gælder der selvangivelsespligt, men ikke formularpligt. Skattemyndighederne stiller sig normalt tilfredse, hvis blot der er selvangivet tilstrækkelige informationer. Underskud Fra 2002 skal underskud i den skattepligtige indkomst samt tab ved salg af fast ejendom, aktier og finansielle instrumenter mv. selvangives særskilt. Virksomhedsskema På samme måde som selvstændigt erhvervsdrivende skal selskaber indsende virksomhedsskema sammen med selvangivelsen. Transfer pricing Hvis et selskab eller en filial kontrollerer en udenlandsk enhed (selskab eller filial) eller er kontrolleret af en udenlandsk aktionær mv., gælder der en udvidet dokumentations- og selvangivelsespligt. Disse selskaber mv. skal afgive oplysninger om arten og omfanget af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i selvangivelsen. Lovgivningen stiller heller ikke i disse tilfælde særlige krav til, hvorledes oplysningerne skal selvangives, men netop her vil selskabet med fordel kunne anvende skattemyndighedernes fortrykte blanket (05.021). Oplysningspligten kan nemlig opfyldes ved at afkrydse nogle få felter. Indsendelsesfrist for selskaber med forskudt indkomstår Selskaber, der afslutter deres indkomstår i perioden fra den 31. december 2002 til den 31. marts 2003, skal indsende selvangivelse senest den 1. juli Øvrige selskaber skal indsende selvangivelse senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. 10 Selvangivelsen 2002
13 Frister for indsendelse Følgende frister gælder for indsendelse af oplysninger mv. i 2003: Restskat 17. marts Sidste frist for indbetaling af restskat på over kr. uden et tillæg på 7%. Der fratrækkes dog 2% af den del af betalingen, der overstiger kr. Oplysninger til det fælles skatteregnskab 15. april Indberetning af oplysninger til det fælles skatteregnskab for virksomheder med mere end 10 ejere. Gaveanmeldelser 1. maj Anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i Lønmodtagere 1. maj Indsendelse af selvangivelse for 2002 for personer, som har fået tilsendt den fortrykte selvangivelse, og som ikke har fravalgt denne. For deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 1. juli Etableringskonto 15. maj Indskud på etableringskonto. Udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. Selvstændige 1. juli Indsendelse af selvangivelse for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Hvis den udvidede selvangivelse ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om skattemyndighederne har alle oplysninger via Service-brevet. Konjunkturudligning 1. juli Henlæggelse til konjunkturudligning for selvstændige, der anvender kapitalafkastordningen. Selskaber og fonde 1. juli Indsendelse af selvangivelse for selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden fra den 31. december 2002 til den 31. marts 2003 ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Restskat på op til kr. 1. juli Restskat på op til kr. kan indbetales uden procenttillæg. September Den del af en eventuel restskat, der ligger over kr. opkræves i september, Oktober oktober og november måneder 2003 med et tillæg på 7%. Den del, der ligger November under kr., indregnes sammen med procenttillægget i Selvangivelsen
14 OPHØRSPENSION VED SALG AF VIRKSOMHED Fra 2001 blev der åbnet mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionærer kan indskyde ekstraordinært store beløb på pensionsordninger i forbindelse med hel eller delvis afståelse af deres erhvervsvirksomhed. Disse særlige pensionsordninger kaldes populært for ophørspensioner. Reglerne har endnu ikke været anvendt særligt meget, og der er til dato kun offentliggjort en enkelt bindende forhåndsbesked til fortolkning af reglerne. I denne artikel beskriver vi reglerne og anviser nogle planlægningsmuligheder. Gode råd Overvej at udskyde salget af virksomheden, indtil betingelserne for ophørspension er opfyldt med hensyn til alder (55 år) og antal års virksomhed (10 år). Sørg for at tilpasse balancen forud for et salg eller en likvidation, f.eks. ved indfrielse af gæld før tid for at nedbringe beholdningen af finansielle aktiver. Overvej at forblive under virksomhedsordningen ved salg af en personligt drevet virksomhed (eller en del heraf) for at tilpasse indkomsten til grænserne for topskatten. Fremrykket fradrag ved ophørspension Ved oprettelse af privattegnede pensionsordninger kan et engangsindskud på en pensionsordning normalt ikke fradrages i indbetalings-/forfaldsåret, men fradraget skal i stedet fordeles over en 10-årig periode. Vælger man at foretage et engangsindskud på 2 mio. kr., udgør det årlige fradrag på selvangivelsen derfor kr. Denne fordelingsregel gælder dog ikke, hvis indskuddet sker i forbindelse med konstateringen af en skattepligtig fortjeneste ved salg af en virksomhed, når en række betingelser er opfyldt. Betingelser for ophørspension Betingelserne for at anvende den særlige pensionsordning ved salg af virksomhed er følgende: 1. Pensionsordningen skal oprettes efter salget af virksomheden, og salget må tidligst ske ved det fyldte 55. år. 2. Personen skal have drevet erhvervsmæssig virksomhed i mindst 10 år forud for salget. 3. Virksomheden må ikke i væsentligt omfang have bestået i ejendomsudlejning, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lign. 4. Pensionsindskuddet er maksimeret til den skattepligtige fortjeneste og højst kr. (2002), og indbetalingen skal ske enten til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateordning. Krav til erhvervsvirksomheden Personen skal som nævnt have drevet erhvervsmæssig virksomhed i mindst 10 år. Perioden afbrydes ikke ved virksomhedsskift, hvis dette sker i samme indkomstår. En omdannelse af en personligt drevet virksomhed til et selskab afbryder ikke perioden, uanset om omdannelsen sker skattepligtigt eller skattefrit. I stedet lægges antallet af år, hvor virksomheden har været drevet i personligt regi, sammen med det antal år, hvor virksomheden har været drevet i selskabsform, og hvor personen har været hovedaktionær. Det er en betingelse, at virksomheden ikke har haft karakter af pengetankvirksomhed. Med pengetankvirksomhed forstås passiv kapitalanbringelse i form af værdipapirer mv. eller udlejning af fast ejendom. Hvis køb og salg af værdipapirer og finansieringsvirksomhed sker som egentlig næringsvirksomhed, kan ordningen dog anvendes. Det samme gælder bortforpagtning af landbrug, skovbrug, gartnerier mv., da dette ikke sidestilles med udlejning af fast ejendom. Vurderingen af, om virksomheden i væsentligt omfang består af de nævnte passive aktiviteter, er underlagt objektive definitioner. For at opfylde 12 Ophørspension ved salg af virksomhed
15 kravet må mindre end 50% af den gennemsnitlige indtægt i de seneste 3 regnskabsår stamme fra udlejningsvirksomhed eller passiv kapitalanbringelse mv. Endvidere må mindre end 50% af handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver opgjort på salgstidspunktet eller som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår kunne henføres til udlejningsejendomme, kontanter eller værdipapirer mv. Eksempel Selskabet Anlæg og Penge A/S har følgende balance i (t. kr.): Gennemsnit Aktiver Anlægsaktiver Debitorer Obligationer I alt Passiver Egenkapital Gæld I alt Da mere end 50% af aktiverne både på salgstidspunktet og gennemsnitligt har været finansielle, kan ejeren ikke indskyde på den særlige ophørspension ved et salg eller en likvidation af selskabet. Det er dog muligt at tilpasse balancen forud for salget, således at betingelserne vedrørende finansiel virksomhed opfyldes. Hvis selskabet eksempelvis afhænder obligationerne forud for salgsåret og anvender provenuet til at indfri gælden, vil balancen i stedet se ud som følger (t. kr.): Gennemsnit Aktiver Anlægsaktiver Debitorer Obligationer I alt Passiver Egenkapital Gæld I alt Ophørspension ved salg af virksomhed 13
16 Særligt om holdingselskaber Holdingselskabers væsentligste aktiver består som regel af aktier i datterselskaber. Det er derfor nærliggende at tro, at ophørspensioner ikke kan anvendes ved salg eller likvidation af et holdingselskab. Men væsentlighedsbedømmelsen inddrager også aktiviteterne i datterselskaber, hvor selskabet ejer mindst 25% af kapitalen. Det betyder, at værdien og afkastet af datterselskabsaktierne ikke medregnes ved væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og aktiver i datterselskabet, og der foretages således en bedømmelse af holdingselskabet og datterselskabet under ét. Ved væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra fast ejendom, der udlejes mellem selskaberne mv. Sådanne ejendomme betragtes altså ikke som udlejningsejendomme. Det skal bemærkes, at der ikke foretages en egentlig konsolidering af koncernens balance. I stedet bruttoficerer man moderselskabets balance ved at medtage datterselskabets bruttoaktiver og bruttogæld frem for datterselskabets nettoværdi. Det betyder, at en mellemregning mellem moderselskabet og datterselskabet ikke elimineres ved væsentlighedsbedømmelsen. Det hjælper ikke at lade datterselskabet indfri sin gæld til moderselskabet, for derved vil moderselskabets fordring på datterselskabet blot blive konverteret til likvide midler. For at muliggøre en ophørspension kan det derfor være nødvendigt at lade moderselskabet konvertere et tilgodehavende til egenkapital for at mindske balancen. Ved en holdingkonstruktion, hvor hovedaktionæren vælger at frasælge driftsselskabet, kan de fordelagtige pensionsopsparingsregler ikke anvendes. Ønsker den personlige aktionær i denne situation at indskyde på den særlige pensionsordning, skal han i stedet sælge aktierne i holdingselskabet med tilhørende driftsselskab. Alternativt skal holdingselskabet likvideres straks efter salget af driftsselskabet. I så fald kan der indskydes på en pensionsordning med fuld fradragsret naturligvis forudsat, at holdingselskabet ikke er et finansielt selskab, når dette ses under ét sammen med driftsselskabet. Særligt om virksomhedsordningen En indbetaling til den særlige pensionsordning kan ikke overstige den skattepligtige fortjeneste ved salget af en virksomhed. Det er uden betydning, hvorledes den skattepligtige fortjeneste i øvrigt beskattes. Dette kan særligt illustreres ved anvendelse af virksomhedsskattelovens regler, hvor et salg af en virksomhed i første omgang beskattes med virksomhedsskatten på p.t. 30% og først senere beskattes som personlig indkomst i takt med, at overskuddet hæves. Hvis virksomhedsejeren har likviditet til indbetaling af indskud på ophørspensionen og samtidig har anden personlig indkomst ved siden af virksomhedsordningen, giver dette nogle særlige planlægningsmuligheder. Denne anden indkomst kan udlignes med ophørspensionen samtidig med, at virksomhedsindkomsten, der danner baggrund for ophørspensionen, først hæves senere. Delsalg Det er ikke en betingelse for at anvende reglerne, at hele virksomheden sælges på én gang. Et salg af en andel af en virksomhed eller et salg af én ud af flere virksomheder opfylder også betingelsen. Hvis virksomhedsejeren ved det første salg eller delsalg opnår en skattepligtig fortjeneste på minimum kr. (2002) og opretter en pensionsordning på maksimumbeløbet, kan han ikke ved senere salg foretage yderligere indskud på den særlige pensionsordning. Krav til pensionsordningen For at opnå fradrag i salgsåret skal den særlige pensionsordning oprettes og beløbet indskydes senest den 1. juli i indkomståret efter salget. Der kan indskydes et beløb svarende til den skattepligtige 14 Ophørspension ved salg af virksomhed
17 fortjeneste dog maksimalt kr. (2002). Der er tale om et fradrag i personlig indkomst. Oprettelsen af pensionsordningen kan ske på et hvilket som helst tidspunkt i salgsåret eller de efterfølgende 10 år. Indbetaling efter den 1. juli i året efter salgsåret vil først kunne fratrækkes i det år, hvor beløbet indbetales, og indbetalingen kan derfor ikke neutralisere den skattepligtige avance fra salget. Ved salg af hovedaktionæraktier og indskud på den særlige pensionsordning senest den 1. juli i året efter salgsåret, kan fradraget ske i fortjenesten fra salget af aktierne. Men da denne fortjeneste er aktieindkomst, hvis salget sker efter mindst 3 års ejertid, er denne løsning ikke særligt gunstig, da fradragsværdien kun bliver 43%. Pensionsordningen skal oprettes i et dansk penge- eller pensionsinstitut, og der skal være tale om enten en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger. Den nedre aldersgrænse er 55 år, men der gælder ikke nogen øvre aldersgrænse for oprettelsen. Udbetalingerne fra en ratepension kan tidligst påbegyndes 5 år efter oprettelsen. Men hvis der er tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger, kan udbetalingen påbegyndes straks dog tidligst ved det fyldte 60. år. Ordningen skal løbe i mindst 10 år og kan højst løbe i 25 år. Ægtefæller Hvis reglerne om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle anvendes, kan det samlede indskud maksimalt udgøre kr. (2002). Hvis et ægtepar imidlertid driver hver sin erhvervsvirksomhed, kan begge ægtefæller indskyde op til maksimumbeløbet ved deres respektive salg af erhvervsvirksomheder. Det samme gælder, hvis ægtefællerne opfylder betingelserne for at kunne fravige de standardiserede regler om medarbejdende ægtefælle og i stedet fordeler virksomhedens skattepligtige indkomst frit mellem sig. Betingelserne for den mere frie fordeling er, at begge ægtefæller deltager ligeligt i virksomhedens drift, og at begge hæfter for virksomhedens gæld. Af pensionsbeskatningslovens særlige bestemmelser om ophørspension fremgår det specifikt, at en længstlevende ægtefælle, som hensidder i uskiftet bo, eller som har overtaget virksomheden eller aktierne med succession, indtræder i afdødes stilling med hensyn til kravet om at skulle have drevet erhvervsmæssig virksomhed i 10 år. Når der specifikt er givet mulighed for ophørspension for den længstlevende ægtefælle ved uskiftet bo, må det betyde, at reglerne om ophørspension ikke kan anvendes ved de øvrige successionsbestemmelser, herunder ved overdragelse mellem ægtefæller. Dette på trods af, at succession ved overdragelse også omfatter ejertiden. Der er derfor ikke mulighed for at udnytte reglerne om ophørspension ved ægtefællehandler umiddelbart før salget eller likvidationen. Efterløn Indbetalinger til en ophørspension tillægges opgørelsen af den pensionsformue, der danner grundlag for modregning i efterløn. Indbetalinger medfører modregning, selv om de sker efter 60-årsdagen og inden der er gået 2 år efter efterlønsbevisets udstedelse. Indbetalinger efter den 2-årige periode er uden betydning for efterlønnen. Hvis man indbetaler på en ophørspension, skal A-kassen underrettes, og pensionen medfører fradrag i efterlønnen, hvis man går på efterløn inden for de første 2 år efter at have fået sit efterlønsbevis. Fraflytning til udlandet Ved ophør af fuld dansk skattepligt skal der ikke foretages efterbeskatning af pensionsindbetalinger. Hvis den erhvervsdrivende helt eller delvist udligner den skattepligtige fortjeneste fra salget af sin virksomhed ved at indbetale på den særlige pensionsordning og derefter flytter til udlandet, har dette ingen skattemæssige konsekvenser for det opnåede fradrag ved indbetalingen. Attestation Ved oprettelse af en særlig pensionsordning skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere fortjenesten i form af en erklæring fra revisor eller advokat. Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet et særligt skema, der kan anvendes til attestationen. Ophørspension ved salg af virksomhed 15
18 16 Flytning til udlandet
19 MOMSFRADRAG FOR MOTORKØRETØJER Reglerne om momsfradrag ved anskaffelse og drift af motorkøretøjer har i det store og hele været uden markante ændringer i de seneste 30 år. Ikke desto mindre giver reglerne stadig anledning til usikkerhed i dagligdagen, blandt andet fordi momsreglerne på flere vigtige områder adskiller sig fra de skattemæssige regler for fri bil mv. Udgangspunktet for den momsmæssige behandling er, om motorkøretøjet anses for at være et personmotorkøretøj eller et køretøj indrettet til godstransport. Gode råd Husk at fratrække moms for erhvervsmæssig passage af Øresundsbroen med hvidpladebiler. Husk at fratrække delmomsen ved leasing af visse firmabiler. Undgå selv den mindste smule privatkørsel i varevogne, hvor momsen er fratrukket fuldt ud. Overvej, om det kan betale sig at købe en større varevogn (over 3 tons) frem for en mindre. Momsfradraget kan være større. Anskaffelse og drift af personbiler Hovedregel: Intet momsfradrag I momsmæssig forstand er personbiler køretøjer, der er typegodkendt til befordring af maksimalt 9 personer. Begrebet omfatter derfor de helt almindelige personvogne, stationcars og de såkaldte Multi Purpose Vehicles. Mandskabsvogne, der er typegodkendt som personmotorkøretøjer, men fritaget for registreringsafgift, anses ikke for at være personmotorkøretøjer i momslovens forstand, men derimod varevogne. Anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer giver ikke ret til momsfradrag, selv om køretøjerne udelukkende anvendes til momspligtige formål. De ikke-momsfradragsberettigede driftsudgifter omfatter først og fremmest udgifter til brændstof, reparationer, vedligeholdelse og vask. Herudover er der ikke momsfradragsret for en række andre udgifter, som ikke knytter sig direkte til køretøjet, men som er betinget af køretøjets anvendelse. Det drejer sig om udgifter til leje af parkeringsplads eller garage samt udgifter til færgetransport og broafgift. Undtagelse 1: Øresundsbroen Momsloven indeholder en særlig bestemmelse om, at moms vedrørende passage af Øresundsbroen kan fratrækkes, hvis anledningen til passagen er erhvervsmæssig. Dette skyldes, at man af harmoniseringshensyn har valgt at følge de svenske regler. Undtagelse 2: Bilen er selve genstanden for virksomhedens momspligtige aktiviteter En anden undtagelse er køreskoler og virksomheder, som forhandler eller udlejer motorkøretøjer. Disse virksomheder kan fradrage moms af indkøb og drift af køretøjer, selv om de anvender almindelige personbiler. Begrundelsen er, at der er tale om erhverv, hvor køretøjerne udgør selve genstanden for virksomhedens momspligtige aktiviteter. Bestemmelsen er ikke begrænset til at omfatte professionelle autoforhandlere. Andre virksomheder, der anskaffer personbiler med henblik på udlejning, kan også opnå momsfradrag for anskaffelsen og driften. Eksempelvis kan virksomheder, der udlejer biler til egne ansatte, eller autoværksteder, der udlejer biler til kunderne i reparationsperioden, fradrage momsen ved købet af disse biler. Undtagelse 3: Delvist fradrag ved leasing af biler Virksomheder, der lejer eller leaser personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i sammenhæng, kan fradrage moms af lejen med højst 25% af et særligt fradragsgrundlag. Fradragsgrundlaget er Momsfradrag for motorkøretøjer 17
20 2% af registreringsafgiften pr. måned i de første 3 år fra køretøjets første indregistrering og derefter 1% pr. måned i efterfølgende år. Det er en betingelse for momsfradrag, at mindst 10% af den årlige kørsel sker i forbindelse med virksomhedens momspligtige levering af varer og ydelser. Det påvirker altså ikke fradragsretten, hvis den lejede personbil også anvendes til privat kørsel. Der er ikke fastsat retningslinier for, hvordan en virksomhed skal kunne dokumentere, at den erhvervsmæssige kørsel udgør mindst 10%. I praksis vil bagatelgrænsen næppe få betydning, bortset fra for firmabiler, som udelukkende anvendes til private formål. Derimod sker der begrænsning i fradragsretten, hvis den virksomhed, som lejer bilen, ikke er en fuldt momspligtig virksomhed. Denne begrænsning sker efter de almindelige regler om delvis fradragsret for indkøb til blandet anvendelse. Udlejer skal angive det månedlige fradragsbeløb på fakturaen. Hvis momsen af fradragsgrundlaget udgør et mindre beløb end momsen af den faktiske leasingydelse (hvilket oftest vil være tilfældet), kan lejer fratrække det beregnede momsbeløb. Hvis det beregnede fradragsbeløb overstiger momsen af den faktiske leasingydelse, kan lejer kun fratrække moms af den faktiske leasingydelse. Anskaffelse af varevogne I dette afsnit anvendes betegnelsen varevogn for såvel varevogne som egentlige lastvogne og busser. Retten til momsfradrag ved anskaffelse af varevogne afhænger dels af den anskaffede varevogns tilladte totalvægt og dels af varevognens anvendelse til momspligtige aktiviteter. Det samme gælder de løbende omkostninger forbundet med varevognens drift. Tilladt totalvægt på 3 tons eller derunder Køber kan fradrage hele momsen på anskaffelsessummen af en varevogn med en tilladt totalvægt på 3 tons eller derunder, hvis varevognen udelukkende anvendes til momspligtige formål. Hvis varevognen anvendes til både momspligtige og andre formål, kan momsen på anskaffelsessummen ikke fradrages. Hvis en varevogn med en tilladt totalvægt på 3 tons eller derunder lejes eller leases, kan virksomheden fradrage hele momsen på lejen eller leasingudgiften, når varevognen fuldt ud anvendes til momspligtige formål. Anvendes varevognen både til momspligtige og andre formål, kan virksomheden fradrage 1/3 af momsen på lejen eller leasingudgiften. Reglerne var tænkt som en forenkling af de almindelige regler om delvis fradragsret. Forenklingen betyder, at virksomheden ikke af momsmæssige årsager skal føre kørebog eller på anden måde fordele anvendelsen af varevognen på momspligtige og andre formål. De skattemæssige regler om fri bil kan dog medføre, at anvendelsen af varevognen alligevel skal kunne dokumenteres. Tilladt totalvægt på over 3 tons Momsfradragsretten for varevogne med en tilladt totalvægt på over 3 tons følger momslovens almindelige bestemmelser. Det vil sige, at der er fuld fradragsret for anskaffelse, hvis varevognen udelukkende anvendes til momspligtige formål, medens der er delvis fradragsret, hvis varevognen anvendes blandet. Brugen af varevognen skal have en ganske nær tilknytning til momspligtige aktiviteter, for at myndighederne anser varevognen for udelukkende anvendt i virksomheden. Selv hvis varevognen anvendes i ubetydeligt omfang til private formål, mistes retten til fuldt momsfradrag. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis varevognen anvendes til private indkøb mv. mellem to kundebesøg. Kørsel mellem hjem og arbejde Kørsel mellem hjem og arbejde anses normalt for at være privat kørsel i momsmæssig forstand. Der kan derfor som hovedregel ikke foretages momsfradrag for anskaffelse af varevogne, der anvendes af en virksomheds ejer eller ansatte til kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen. Skiftende arbejdssteder Kørsel mellem en medarbejders bopæl og skiftende arbejdssteder eller kørsel mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted giver ret til momsfradrag. Modsat de skattemæssige regler indeholder momsreglerne ikke en bestemmelse om, at kørsel mellem bopæl og det samme midlertidige arbejdssted i mere end 60 dage gør kørslen til privat kørsel. Uanset længden af medarbejderens tilknytning til det midlertidige arbejdssted kan virksomheden fratrække momsen på varevognen fuldt ud. 18 Momsfradrag for motorkøretøjer
21 Vagtordning Når kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen sker som følge af, at en medarbejder indgår i en vagtordning og skal kunne møde hos virksomhedens kunder med meget kort varsel, er der mulighed for at fratrække momsen af den varevogn, som benyttes til kørslen. Følgende betingelser for fradragsret i forbindelse med vagtordninger skal dog opfyldes: Vagtordningen skal være forretningsmæssigt begrundet. Varevognen skal være udstyret med det nødvendige værktøj og de nødvendige reservedele mv. Vagten skal som hovedregel passes fra medarbejderens bopæl. Kun hvis der er tale om begivenheder, som er planlagt længere tid i forvejen (familiefest og barnedåb mv.), kan varevognen medbringes og tilkaldevagten passes fra det sted, hvor begivenheden finder sted. Varevognen må ikke anvendes til feriekørsel. Kun hvis der er tale om kørsel til eget eller lejet sommerhus og kørsel til og fra sommerhuset sker direkte fra arbejdspladsen (eller fra en kundes adresse), kan fradragsretten bevares. Kørselsruten skal være den direkte vej fra arbejdspladsen eller kunden til sommerhuset eller omvendt. Udlejning af varevogne Udlejning af varevogne er isoleret set en momspligtig aktivitet. Momsen kan derfor fradrages fuldt ud ved anskaffelse af en varevogn, som enten udelukkende anvendes til udlejning, eller som ud over den almindelige anvendelse i en momspligtig virksomhed udlejes (eventuelt til virksomhedens ansatte). Hvis de ansatte betaler et mindre beløb end markedsprisen for brugen af varevognen, kan toldog skattemyndighederne forlange, at der sker momsberegning på grundlag af markedsprisen. Drift af varevogne Definition af driftsomkostninger Driftsomkostninger er i momsmæssig henseende defineret som udgifter til den løbende drift, herunder eksempelvis: Brændstof. Vask. Reservedele. Lejeudgifter til garage og parkeringsplads. Færgebilletter. Broafgifter. Beregningen af momsfradraget afhænger af vogntypen, se nærmere herunder. Bemærk specielt, at momsfradrag for færgebilletter er uafhængigt af et eventuelt manglende momsfradrag for køb eller leje af selve varevognen. Ekstraudstyr anses ikke for at være driftsomkostninger, men en del af selve varevognen. Fradragsretten for ekstraudstyr følger derfor fradragsretten for varevognen. Tilladt totalvægt på 3 tons eller derunder Uanset, om varevognen udelukkende anvendes til momspligtige formål, eller om den anvendes både til momspligtige og andre formål, kan virksomheden fradrage momsen af varevognens driftsomkostninger fuldt ud. Det er uden betydning, om varevognen er købt, lejet eller leaset. Tilladt totalvægt på over 3 tons Hvis en varevogn med en tilladt totalvægt på over 3 tons anvendes til blandede formål, er der fradragsret for en andel af momsen på driftsomkostningerne i forhold til størrelsen af den momspligtige anvendelse. Momsfradrag for motorkøretøjer 19
22 MOMS VED UDLEJNING AF FAST EJENDOM Når en dansk virksomhed udlejer fast ejendom, sker det desværre ofte uden tilstrækkeligt kendskab til de momsmæssige forhold. Konsekvensen er, at virksomheden enten får problemer med en for lille momsafregning eller overser muligheden for at skabe en momsmæssig gevinst. Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er som udgangspunkt momsfritaget. Aktiviteten kan dog gøres momspligtig, hvis udlejer ønsker det. Gode råd En momspligtig virksomhed, som udlejer en del af en fast ejendom til en momspligtig lejer, bør overveje en frivillig momsregistrering af udlejningen. Selv ved udlejning til en ikke-momspligtig lejer bør en frivillig momsregistrering overvejes af hensyn til momsfradrag for omkostninger til vedligeholdelse og om- og tilbygninger. En ophævelse af en frivillig momsregistrering kan få store konsekvenser, herunder udløse momsreguleringsforpligtelsen. En frivillig momsregistrering kan først ophæves efter 2 år. Definition af fast ejendom Med fast ejendom forstås i momsmæssig henseende både hele bygninger og enkelte lokaler samt grundstykker, herunder træer, avl på roden, hegn, brønde, anlæg og bygningstilbehør, så længe det forefindes på grunden eller bygningen. Broer, tunneler, havneanlæg, sports- og idrætsanlæg og lign. anses også for at være fast ejendom. I grænsetilfælde er der fast momspraksis for at anvende reglerne i tinglysningsloven, vurderingsloven og afskrivningsloven. Eksempelvis medgår installationer, som er indlagt til selve anvendelsen af bygningen, til den faste ejendom, hvorimod installationer til brug for den erhvervsmæssige aktivitet, der foregår i bygningen, anses for at være løsøre. Flytbare pavilloner anses for at være fast ejendom, hvis deres placering har en mere permanent karakter. Afgørende er her, om der er foretaget kloakering og indlagt stikledninger osv. Udlejningens omfang Den eneste form for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom, som ikke kan momsregistreres frivilligt, er udlejning til boligformål. Begreberne bolig og boligformål er ikke nærmere defineret i momslovens forarbejder og har derfor givet anledning til en del usikkerhed. Da momsloven imidlertid har separate regler om den momsmæssige behandling af feriehjem, sommerhuse og lign. til brug for virksomhedens personale, er der en formodning om, at en bolig forudsætter en anvendelse af permanent karakter. Denne formodning er underbygget af en dom fra 1998, hvor Østre Landsret fastslog, at udlejning af bygninger med henblik på en midlertidig indkvartering af flygtninge og asylansøgere ikke udgør en udlejning til boligformål. Begrundelsen var bl.a., at flygtningene flyttede fra lejren, når deres sag var endeligt afgjort. Dommen bekræfter en afgørelse truffet af Momsnævnet i 1992 angående en skurby, som bestod af en række specialbyggede containere, der var opstillet på en arbejdsplads. Containerne var møbleret med senge, borde, stole, toilet, bad og køkken og var godkendt til helårsbeboelse. Nævnet traf afgørelse om, at skurbyen ikke skulle betragtes som bolig i momslovens forstand, og at der derfor var fradragsret for moms af udgifter til anskaffelse og drift af skurbyen. Nævnet begrundede bl.a. afgørelsen med, at medarbejderne ikke havde permanent adresse i skurbyen, men tværtimod fast bopæl uden for denne. Det samme synspunkt lå bag en senere afgørelse fra 1998 vedrørende en virksomheds leje af lokaler med kontor-, mødeog overnatningsfaciliteter, som skulle anvendes i forbindelse med salgs- og mødeaktiviteter på Sjæl- 20 Moms ved udlejning af fast ejendom
KILDESKATTELOVEN 26 A.
KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med
Læs mereFolketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen
Læs mereVIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE
VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne
Læs mereFolketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.
Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.
Læs mereFå mest muligt ud af overskuddet i dit selskab
Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs merenyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:
nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereForord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.
Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder
Læs mereSide 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og
Læs mereSKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING
SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst
Læs mereØkonomiNyt nr. 12 2009
ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.
Læs mere1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.
Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for
Læs mereSkattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009
Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere
Læs mereMere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige
- 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige
Læs mereBeslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?
Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt J.nr. J.nr. 07-079332 Dato : 6. juni 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 245 og 246 af 9. maj 2007. (Alm.
Læs mereVarebiler på gule plader
Varebiler på gule plader Vejledningen beskriver en række regler for varebiler på gule nummerplader med en tilladt totalvægt på højst 4 tons, der ikke er fritaget for registreringsafgift. Vi har lagt vægt
Læs mereBaggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer
Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 248-253 af 20. maj 2008. Spørgsmål er stillet efter ønske fra Colette Brix (DF).
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 251 Offentligt J.nr. 2008-318-0050 Dato: 13. juni 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 248-253 af 20. maj
Læs mereHermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte
Skatteudvalget 2018-19 L 115 Bilag 10 Offentligt 19. december 2018 J.nr. 2018-1147 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 115 - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige
Læs mereSkærpede pengetank-regler generationsskifte og succession
- 1 Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med skatteministerens forslag om skærpelse af den såkaldte pengetankregel kan et generationsskifte
Læs mereREVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018
REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018 Vedtagne skattelovforslag Folketinget har i dag vedtaget fire lovforslag på skatteområdet, der omhandler alt fra skattefri omstrukturering
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereHar du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015
Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke
Læs mereSkattefradrag for tab ved salg af fast ejendom
- 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,
Læs mereVejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011
Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mereÆndringsforslag. Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 115 Folketinget
Skatteudvalget 2018-19 L 115 Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2018-19 Ændringsforslag stillet den 19. december 2018 Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring
Læs mereSammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september
Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning
Læs mereUDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART
UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk
Læs mereLovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009
Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)
Læs mere16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat
16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler
Læs mereVarebiler på gule plader. Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv
Varebiler på gule plader Til dig, der ejer eller bruger en vare- eller lastbil til erhverv AUGUST 2007 Indhold Få godt styr på reglerne 4 Har du trukket momsen fra, da du købte varebilen? 5 Bruger du eller
Læs mere7.2 Delvis fradragsret
Moms Forlaget Andersen 7.2 Delvis fradragsret Af Senior VAT Consultant Susanne Johnsen, Ernst & Young P/S susanne.johnsen@dk.ey.com Indhold Denne artikel omhandlende delvis fradragsret har følgende indhold:
Læs mereForslag. Lov om ændring af personskatteloven
Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)
Læs mereDette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.
1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på
Læs mereSkattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst
23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 157 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.157
Læs mereUDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT
UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk
Læs mereOptimering af skat ved salget
Optimering af skat ved salget Tidspunktet for salget Dyr på ejendommen uden beholdningsregnskab Fordeling af overdragelsessummen Skattefri del Personlig indkomst Kapitalindkomst Flere ejendomme rækkefølge
Læs mereVedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)
Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs mereSKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1
SKATTEFIF 2011 v/ Jette Stigsen Bräuner Skatterådgiver HD Nr. 1 Nr. 2 Genopretningspakke Personfradrag uændret 42.900 kr. Topskattegrænse uændret 389.900 kr. Gælder i årene 2011, 2012 og 2013. Nr. 3 Maksimal
Læs mereCAKIs miniguide til skat
1 CAKIs miniguide til Skat Kilde: Skat.dk Når du driver virksomhed, bør du orientere dig i de regler for beskatning, der findes i Danmark. Som selvstændig inden for de kunstneriske fag er der sandsynlighed
Læs mereOktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv
Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den
Læs mereSkattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private
Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil
Læs mereNYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009
NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereINVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:
INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,
Læs mereNår virksomhedsejeren går på pension
- 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,
Læs mereINVESTERINGSFORENINGER OG SKAT
INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,
Læs mereForældrekøb efterfølgende afståelse
- 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereKUNDEINFORMATION JANUAR 2001
KUNDEINFORMATION JANUAR 2001 FORORD Et nyt ansigt gør det ikke alene Lad os benytte denne lejlighed til at ønske Frode Sørensen tillykke og velkommen til posten som vores nye skatteminister. Frode Sørensen
Læs mereForårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet
Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund
Læs mereP E N S I O N S O R D N I N G E R
PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag
Læs mereBliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland
Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler
Læs mereSide 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst
Læs mereL 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).
Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskattelovens og forskellige andre
Læs merei forhold til pensionsopsparing
Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken
Læs mereSKAT har en plan for kontrol af personer i 2015
- 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen
Læs mereGenerationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.
Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen
Læs mereIndkomstskattens beregning:
Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -
Læs mere1. Acontoskat for selskaber
STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereInvesteringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017
Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 1 Generelt om investering i investeringsbeviser... 4 2 Investering for frie
Læs mereForskerordningen. Skat 2015
Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,
Læs mereSkattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft
Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast
Læs mereBundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%
Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig
Læs mereInvestering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:
SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:
Læs mereGenerationsskifte og skattemæssig succession
- 1 Generationsskifte og skattemæssig succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Generationsskifte af virksomheder har væsentlig politisk interesse. Der gælder meget lempelige skattemæssige
Læs mereSkatteudvalget L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt 16. maj 2017 J.nr. 2017-208 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige
Læs mereNye regler for beskatning af aktieavance
Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den
Læs mereABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip
Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens
Læs mereRÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT
RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk
Læs mere17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19
17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et
Læs mereVedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009
Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.
Læs mereInformationsmøde for nye virksomheder. Læs mere i På vej mod egen virksomhed
Informationsmøde for nye virksomheder Læs mere i På vej mod egen virksomhed Hvad er vigtigt at vide: Om din virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed Om din virksomhed er registreret for de rigtige pligter
Læs mereSkærpede regler for 10-mands-projekter
- 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de
Læs mereGaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar
Læs mereBilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater
Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven
Læs mereRATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk
RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love
Læs mereBekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )
Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV
Læs mereSKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER
SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1
Læs mererækker en hånd ud til busbranchen
skat rækker en hånd ud til busbranchen Af: SKAT/ Foto: SKAT SKAT har i 2012 haft busbranchen under lup og gennemført et pilotprojekt med fokus på delvist fradrag i busvirksomheder. Erfaringsmæssigt kan
Læs mereForældrekøb lejeindtægt udgifter
- 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,
Læs mereRevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89
REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen
Læs mereSkema I anvendes, når tilskuddet kan beregnes på grundlag af de seneste årsopgørelser.
Skema til beregning af årsindtægt for selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne, der modtager tilskud (fleksjob) Jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 70 g, stk 5. For at kommunen kan beregne
Læs mereSkattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009
- Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen
Læs mereNedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.
Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereDeloitte vurderer, at AffaldVarme Århus skal være opmærksomme på følgende i relation til håndtering af momsen ved udbetaling af overdækningsbeløb:
Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89 20 70 00 Telefax 89 20 70 05 www.deloitte.dk Notat Tilbagebetaling af overdækning - moms
Læs mere7.5 Investeringsgoder
Moms Forlaget Andersen 7.5 Investeringsgoder Af Senior VAT Consultant Mette Danielsen, Ernst & Young P/S mette.danielsen@dk.ey.com Indhold Denne artikel omhandlende investeringsgoder har følgende indhold:
Læs mere