Generalforsamling i Dansk Friskoleforening en generalforsamling i tre afdelinger

Transkript

1 Generalforsamling i Dansk Friskoleforening en generalforsamling i tre afdelinger Jyske Afdeling d. 3. maj på Tønning-Træden Friskole I Jylland begyndte mødet traditionen tro tidligt. Allerede kl om lørdagen mødtes deltagerne til kaffe og morgenmad. Efter aftensmad kl var det slut. 59 deltagere, repræsenterende 24 skoler, deltog i generalforsamlingen på Tønning-Træden Friskole. I 2002 var derltagertallet 90 (28 skoler) og i (31 skoler). Fynske Afdeling d. 5. maj på Ådalskolen På Fyn begyndte mødet først kl , men mandag var også en almindelig arbejdsdag. Mødet sluttede omkring Fyn toppede som sædvanligt med 99 deltagere fra 24 ud af 35 mulige skoler. Det var flere end sidste år. Sjællandske Afdeling d. 7. maj på DIA Privatskole Det sjællandske møde begyndte om onsdagen og sluttede omkring kl. 22. På Sjælland samlede årsmødet flere deltagere end de forrige to år. Der kom 72 fra 16 skoler, 18 alene fra Osted Fri- og Efterskole. Skoleleder Leif Andersen bød mødedeltagerne velkomne og fortalte om skolens historie. Tønning-Træden Friskole afløste den kommunale Tønning-Træden Skole i På det tidspunkt gik der omkring 80 børn i skolen. Nu går der 124 børn fra børnehaveklasse til 7. på friskolen. Hovedparten kommer fra lokalområdet, hvor børnene ved indskrivningen har fortrinsret. Efter første time er der morgensamling med sang, elevfremlæggelse og meddelelser. Ugen sluttes af fredag med fællesspisning, hvor klasserne på skift sørger for mad, dækker bord og vasker op. Der deltager normalt 130 i fællesspisningen. Ådalskolen er fra 1873 og hed oprindeligt Fangel Friskole. I forbindelse med skolens flytning skiftede den navn til Ådalskolen. Ådalskolen har 200 elever fra børnehaveklasse til 9, som kan afsluttes med folkeskolens afgangsprøver. Fra mødet i fynske afdeling på Ådalskolen. DIA Privatskole er en arabisk friskole på Nørrebro. Den blev oprettet i 1978 og har dermed 25 års jubilæum i år. DIA Privatskole har 384 elever og hører til blandt de største friskoler. I begyndelsen af skolens historie var undervisningssproget arabisk, da mange af forældrene oprindeligt havde planer om at vende tilbage til hjemlandet. Det har siden ændret sig. Børnenes fremtidsplaner er nu rettet mod det danske samfund. Hovedsproget er i dag dansk. Arabisk optræder kun som sprogfag ved siden af andre, og undervisningen er rettet mod danske samfunds- og uddannelsesforhold. Skolen har 50 ansatte, hvoraf 70% er etniske danskere. DIA Privatskole er en arabisk privatskole med et solidt renomé. I mange år har der været op til tre års ventetid, og karaktergennemsnittet for de elever, der forlader skolen, er højere end på gennemsnittet af danske skoler. 195

2 196 Jyske Afdeling: Matematik er åndsvidenskab I Jylland bidrog cand.scient. Carsten Cramon til mødets åndelige dimension ved at fortælle om "Matematikkens Forunderligheder", så flere deltager var svimle længe efter. Souschef Lis Staunstrup fra Vokslev Friskole bliver målt op for at deltagerne kan konstatere, om hun overholder det gyldne snits regler for universel harmoni. Det gjorde hun, stort set. Hænderne afveg dog noget fra det ønskelige. Den gængse opfattelse af matematikken er, at den er en hjælpevidenskab for de tekniske videnskaber. Carsten Cramon satte sig for at vise, at matematikken er en åndsvidenskab. Principperne for det gyldne snit, de uendelige tal, fraktaler og fibonacci-tallenes magi blev genfundet i ananasfrugtens spiraler, hindbær, i musikken - og jyske souschefers proportioner. Ikke alt var lige let at følge med i - men det var underholdende. Sjældent har en matematiktime været så fornøjelig. Foredragene Fynske Afdeling: Kamp mellem værdi- og systemtænkning På Fyn holdt Helge Hansen foredrag med den halsbrækkende titel: "Nutidens Vilkår for Friskolen i Historisk Perspektiv". Helge Hansen fremhævede, at friskoler først og fremmest er skoler, der er baseret på et værdisæt. Indtil omkring 1980 var friskolerne nærmest indlejret i en indforstået, selvfølgelig tradition. Derfor er tiden i dag langt mere interessant, mente Helge Hansen. Friskoleforeningen rummer i dag skoler med forskellige menneskesyn. Men fælles er, at der er et. I dag står kampen mellem skole- og systemverdenen. Siden '85 er stat og folkelighed blevet adskilt. Også nationernes betydning svinder i globaliseringen, men det gør betydningen af folkelighed ikke. For friskolebevægelsen er det i stor udstrækning blevet staten, der er modstanderen. Staten tænker mere og mere i markedskategorier. Fynske deltagere under foredraget. For staten er demokratiet en styreform, hvor demokrati i friskolebevægelsen er en livsform. Friskolernes opgave er at insistere på eksistens, livsoplysning, frisættelse og individ - som modvægt til statens ensidige systemtænkning. Sjællandske Afdeling: Mediernes ulidelighed Kurt Strand, journalisten fra DR 1's "Profilen", fortalte på Sjælland, at medierne skaber vort virkelighedsbillede. Oprindeligt, dvs. i midten af 1800-tallet, opstod medierne, fordi grupper i befolkningen havde behov for at udtrykke sig. I dag opstår de fleste nye medier for at tjene penge. Det Journalist Kurt Strand skaber behov for at advarede mod mediernes forvrængede virkelighedsbillede. skabe nyheder. Dagens hovednyhed i Ekstra- Bladet var, at justitsministeren er gravid! fortalte Kurt Strand. Virkeligheden redigeres, og det bliver vanskeligt at skelne mellem stort og småt. Også de etiske grænser flyttes i konkurrencen om kunderne. Et snævert medieforbrug giver et snævert verdensbillede, mens de ressourcestærke sammensætter deres informationer selv. Men de værste fordrejninger er dem, vi ikke opdager. Kurt Strand nævnte, at flytningen af mange offentlige ydelser til private selskaber betød et tab af demokratisk indflydelse: Post Danmark, Metroen eller Øresundskonsortiet. Metroen er f.eks. aldrig besluttet i folketinget - hvorimod nedlæggelse af Hobro Station og Hobro Havn skal behandles i folketinget! Indlægget udløste livlig debat fra salen.

3 Afdelingsformændenes beretninger Jyske Afdeling: Mange nye skoler Formand for jyske afdeling, Lisbeth Østergaard, fortalte i sin beretning, at det forløbne år havde været præget af mange nye friskoleinitiativer og indmeldelser i foreningen. I årets løb er der optaget otte skoler. Tre begyndte i august 2002: Lille Virgils Friskole, Den Skægge Friskole og Studsgård Friskole. Børneskolen ved Familiehøjskolen er blevet optaget igen. Boddum-Ydby Friskole, Kegnæs Friskole og Tandslet Friskole modtager deres første elever til august Derudover har tre skoler med forventet start august 2003 ønsket optagelse. Engelsholmmødet d. 31. august var velbesøgt med ca. 100 tilmeldte. Jyske afdeling afholdt i årets løb tre medlemsmøder om foreningens struktur. På de to møder (det tredje blev aflyst) deltog ca. 150 friskolefolk. Møderne afslørede, at ingen af medlemsskolerne ønskede foreningens struktur ændret. Men der blev ønsket flere debat- og samtalemøder i landsdelen. En vis afmatning har præget kursusvirksomheden det forløbne år. Dirigent Lars Peter Nitschke (Skørbæk- Ejdrup) og Cecil Christensen (Friskolernes Kontor) under debatten. Fynske Afdeling: Er forældreansvar blevet kriminelt? Afdelingsformand Arne Skovmand Christensen indledte med at fortælle, at beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti om statsligt tilsyn bl.a. begrundes med henvisning til en avisartikel. Heri sidestilles det at vælge fri grundskole og dermed selv vælge den tilsynsførende, med en tiltalts ret til selv at vælge sin dommer! Arne Skovmand spurgte, om det at oprette og drive friskole nu sidestilles med en kriminel handling? Antallet af medlemsskoler er uændret på Fyn. Æra Skolen er lukket, og Balletskolen begyndte august Weekendmødet på Nr. Broby Fri- og Efterskole havde overskriften "Når Friheden beskæres og Begrænses". Vinterens foredrag på Oure Friskole var med skuespiller og forfatter Vigga Bro. I marts arrangerede afdelingen et møde om skolelederens arbejds- og uddannelsesvilkår. Det blev besluttet at styrke netværket og samarbejdet i de tre lokale skoleledergrupper på Fyn. Afdelingen ønskede ingen ændringer af foreningens struktur. "Hvis forældre vælger en kommunal skole til at varetage undervisningen af deres børn, så er det kommunens og ikke forældrenes ansvar, at undervisningen og skolegangen lever op til lovens krav. Hvis man derimod som forældre vælger en friskole (...) til at varetage undervisningen af ens barn, så er det helt og aldeles forældrenes eget ansvar, at denne undervisning finder sted på en betryggende og fyldestgørende måde", sluttede Arne Skovmand. Sjællandske Afdeling: Tro på egne evner og vilje til at gennemføre Jette Linnert Fuglebæk under sin sidste beretning. Jette Linnert Fuglebæk fortalte i sin formandsberetning, at sjællandske afdeling har optaget Trelleborg Friskole, som tog imod sine første elever i august Byskolen ABC blev optaget i september. Sidst har Horbelev Friskole på Falster ansøgt om optagelse. Skolen begynder først til august 2004, hvor den lokale folkeskole lukker. Rudolf Steinerskolen i Roskilde indviede sine helt nye skolebygninger i udkanten af Roskilde i september. Stevns Friskole og Viby Friskole har kunnet fejre 25 års jubilæum. Efterårsmødet om fortælling, sang og dans måtte desværre aflyses pga. for få tilmeldte. Til gengæld blev Ostedmødet i marts gennemført med pænt deltagerantal. Det handlede om "Hvad de andre siger", dvs. de andre skoleformer: folkeskole, privatskole og højskole. Temadagen på Sjælland blev holdt på Ubby Fri- og Efterskole, og emnet var "Sorrig og Glæde". "At give vore elever modet til at tro på egne evner og viljen til at gennemføre det, de brænder for, det er vel vor fornemste opgave ude på skolerne", sluttede Jette Linnert Fuglebæk - som med denne generalforsamling indstillede sit bestyrelsesarbejde efter otte år. Sjællandske afdeling står derfor over for et formandsskifte. 197

4 Formandsberetning Landsformandens mundtlige beretning 2003: Skal Dansk Friskoleforening foreslå model for statsligt tilsyn? 198 Landsformand Ebbe Lilliendal Jørgensen deltog som altid i alle tre afdelingsgeneralforsamlinger, hvor han aflagde den mundtlige beretning. Den mundtlige beretning er en ajourføring af den skriftlige, som forelægges generalforsamlingen til godkendelse. Den skriftlige beretning kan læses i Årsberetning 2002 fra Dansk Friskoleforening. Tilsyn - endnu engang Dansk Folkepartis "Forslag til folketingsbeslutning om at indføre statsligt tilsyn med undervisningen i de frie skoler" (omtalt i FriskoleBladet nr. 8) satte sit præg på beretningen. Formanden redegjorde for foreningens holdning: - Dansk Friskoleforening er af den helt klare opfattelse, at tilsynsreglerne, som de blev udformet i foråret 2002, indeholder respekt for skoleformen og samtidig sikrer, at det offentlige kan have indsigt i, om forholdene på de danske friskoler er tilfredsstillende. Samtidig viser reglerne respekt for forældreretten og forældreansvaret, og vi mener, man fra alle partier i Folketinget bør respektere denne lovbestemmelse, som endnu ikke har virket et helt år, og derfor heller ikke har vist sin effekt. Vi ønsker ikke umiddelbart tilsynsreglerne ændret. - Det må stå klart for enhver, at Dansk Friskoleforening ikke ønsker tilsynsreglerne ændret, så forældreretten nedprioriteres. Det står direkte at læse i foreningens formålsparagraf, at vi skal værne om hjemmenes ret og indflydelse i skolespørgsmål". Til gengæld ønskede formanden, at ministeriet ville udarbejde en vejledning i de gældende tilsynsregler fra foråret, så skolerne og foreningen kunne få et klart billede af, hvordan de gældende lovbestemmelser skal tolkes. Politisk overvejede foreningen, om den skulle gå i offensiven på tilsynsområdet: - Vi kunne måske overveje at indtage en pragmatisk holdning i tilsynsspørgsmålet, hvis det kunne skabe arbejdsro for friskolerne. Her tænker jeg på, om vi skal genfremsætte vores opfordring til, at staten vender tilbage til modellen fra før Her blev den tilsynsførende godkendt i ministeriet, og friskolerne skulle hvert år indsende deres tilsynserklæring. I ministeriet var der personale til at gennemse disse og til at tage ud på tilsynsbesøg på enkelte skoler eller gå i dialog med et fåtal af skoler ud fra de indsendt erklæringer. - Derfor skal vi have regler, som hviler på tillid til forældrene, og som samtidig sikrer, at det offentlige har indblik i områdets undervisning. Det mener vi kan gøres ved en modernisering af de regler, som var gældende før 1992, hvor vi i realiteten havde et statsligt tilsyn baseret på samarbejde med forældrene. Vi vil gerne høre jeres mening om dette spørgsmål. Er tiden inde til, at Dansk Friskoleforening aktivt går ind og peger på alternative tilsynsmodeller, selv om vi egentlig mener, at de nye regler er fuldt ud tilstrækkelige? Hvis vi alene overlader initiativet til visse politiske partier, risikerer vi pludselig at stå med et uantageligt kontrolsystem. Administrativ stramning af tilsynet I forbindelse med det yderligere tilsyn med den lukningstruede Al Aqsa Skole blev der i tilsynsrapporten - fokuseret på undervisningsmetoder samt fysiske rammer og ikke mindst specifikke fags manglende optræden på skemaet. Det er Dansk Friskoleforenings opfattelse, at tilsynet ikke skal inddrage en vurdering af undervisningsmetoder, og skolens fysiske rammer bør være tilsynet uvedkommende, når lokalerne er godkendt til undervisning. - Hvis disse holdninger får lov til at præge ministeriets generelle holdning og vurdering, så må vi imødese en endog meget kraftig stramning af tilsynsbestemmelserne. En stramning, som vi ikke mener, der er belæg for i den eksisterende lovgivning. - Vi havde fremført, at der i loven ikke er krav om, at faget biologi skal optræde som selvstændigt fag i 7. klasse, ligesom det var og er vores opfattelse, at en skole kan tilbyde en alsidig undervisning inden for det praktisk/musiske fagområde uden at tilbyde undervisning i sløjd og hjemkundskab. Begrundelsen kan både være holdningsmæssig og praktisk. Hvis skolen i øvrigt tilbyder en alsidig undervisning inden for de hovedområder, som folkeskolens fagrække kan opdeles i, overholder skolen lovens krav. - Det overraskede os meget, at ministeriet tilsyneladende ikke kunne acceptere denne udlægning. De forfægtede energisk, at faget biologi skulle have et indhold på klassetrin, som rækker ud over, hvad der stilles krav om i folkeskolen. Hvis der stilles krav om, at alle folkeskolens obligatoriske fag og emner også skal optræde på den frie skole, så står vi overfor et paradigmeskift, som kan få alvorlige konsekvenser for friskoleområdet og for muligheden for at

5 Formandsberetning Landsformand for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal Jørgensen, under debatten på Fyn. tilrettelægge undervisningen ud fra skolens grundholdning. Desuden vil en del nytænkning på grundskoleområdet gå tabt, og vi ville blive statslige grundskoler, og mon ikke også offentligt godkendte læseplaner og trinmål kunne blive hverdagen? - Der skete så det, at ministeriet ultimo marts besluttede at genoptage sagen, hvilket i sig selv var bemærkelsesværdigt. Ministeriet ville selv foretage tilsynsbesøg på skolen for at vurdere sagen endnu engang - og der stiles efter en endelig afklaring inden sommerferien Ministeriets række af tilsynsbesøg er nu i gang, og de bliver foretaget af ministeriets to konsulenter for skoler med to-sprogede børn. - Vi har fra skolens advokat hørt om, hvordan disse besøg finder sted, og igen må vi sige, at vi finder anledning til stor bekymring. Hvis omtalen afspejler karakteren af statsligt tilsyn, så vil der opstå nærmest revolutionære tilstande på landets friskoler, hvis Dansk Folkepartis forslag vedtages. - Vi vil som forening følge denne sag meget nøje, da den kan få stor betydning for fremtidige forløb. Ikke mindst, når en skole kommer under yderligere tilsyn. Sagen må også betyde en voldsom belastning af konsulenternes troværdighed i forhold til at yde vejledning og rådgivning på indvandrerskolerne, når de i næste øjeblik kan optræde som kontrollanter og dommere i en tilsynssag. Denne sammenblanding har i historisk perspektiv altid ført til magtmisbrug. Ændring af friskoleloven - Den nuværende lovændring skal angivelig give friskolerne hjemmel til at fravige fondslovgivningens principper vedrørende valg til bestyrelser, men det er i øvrigt uvist, i hvilket omfang generalforsamlingen får lov til at bevare en reel kompetence. Meget tyder på, at Margaretha Balle Petersen havde ret, da hun forudså, at friskolerne i stigende grad ville blive underlagt principper fra fondslovgivningen, og at dette vil vanskeliggøre forældrenes umiddelbare mulighed for at gøre sig gældende på skolerne. Det er derfor altafgørende, at en generalforsamling fortsat kan afsætte en bestyrelse, hvis den handler i strid med en skole- og forældrekreds. Forældrene må ikke blive betragtet som en ekstern samarbejdspart med interesser, der kan rejse tvivl om skolen uafhængighed. Dette er jo den fulde konsekvens af den fondsjuridiske tankegang. Samarbejdet med Den frie Lærerskole - I forhold til DFL har vi haft en række fælles berøringsflader, og samarbejdet er inde i en rigtig god form. Det er også vigtigt for friskoleområdet at være en synlig faktor på DFL. Det er også herfra, vi får fremtidens lærere, og hvis prognoserne er rigtige, så vil der ikke ligefrem være overflod af lærere i de kommende år. - Det er vigtigt, at vi får inspirationen fra den institution, som om nogen målrettet uddanner folk til skolerne, men der er tale om en gensidig nødvendighed, idet jeg også mener, at DFL har brug for at følge med i, hvad der sker ude i marken, og det gøres bl.a. som instruktører og lærere på kurser rundt i landet. En konsulent mere på Friskolernes Kontor Ebbe Lilliendal Jørgensen pointerede til sidst, at det blev vigtigere og vigtigere med god kontakt til medier og politikere. Derfor ønskede foreningen at ansætte en konsulent mere på Friskolernes Kontor, som særligt kunne koncentrere sig om kontakt til medier og politikere. (forkortet af red.) 199

6 Jyske Afdeling: Et ufolkeligt forslag Debatten efter afdelingsformandens og landsformandens beretninger kom udelukkende til at handle sig om, hvordan man kunne forhindre et statsligt tilsyn som det, Dansk Folkeparti har foreslået. På spørgsmål om, hvad en tilbagevenden til "tilsynsordningen fra før '92", ville betyde, svarede Ebbe Lilliendal Jørgensen: - En tilbagevenden til de tidligere regler må vi formode kun kan ske på basis af de stramninger af tilsynet, som allerede er gennemført i foråret. Fordelen ved den gamle ordning var, at det forældreudpegede tilsyn skulle godkendes i ministeriet, hvilket gav en blåstempling af de tilsynsførende. De var på den måde et statsligt tilsyn, men de var valgt af forældrene. Det kan måske fjerne mistænkeliggørelsen? - Det er de konservative, vi må prøve at få i tale. Debat Fynske Afdeling: Vi har forsømt det folkelige arbejde Fynboerne kom vidt omkring. Torsten Johannessen (Odense) kom med to opfordringer: - Tag del i debatten om 10. klasse og overlad det ikke til efterskolerne. Der findes også friskoler med 10. klasse - og endnu flere med elever, der har brug for den. - Friskolerne skal i gang med "Ny Løn", ellers svigter vi de unge lærere, og vi sagter agterud. Andre udtrykte usikkerhed i forbindelse med håndtering af "Ny Løn". Sjællandske Afdeling: Administrativ stramning af reglerne På Sjælland nåede debatten også omkring "Ny Løn" og behovet for en ekstra konsulent til Friskolernes Kontor. Utilfredsheden med, at Dansk Folkeparti vil gennemføre statsligt tilsyn med de frie skoler, inden ministeriet har nået at udfærdige vejledning i, hvordan de nugældende - nye - regler skal fortolkes, var gennemgående. Landsformanden forklarede, at det kunne forekomme paradoksalt, at foreningen overvejede at gå i offensiven ved at foreslå en ordning med statsligt tilsyn ("ordningen før '92") - efter indædt at have modsat sig ethvert offentligt tilsyn i foråret! Ændringen i foreningens holdning var realpolitisk: der kan være flertal i folketinget for Dansk Folkepartis forslag. 200 Peter Christensen (Simmelkær): - Lobbyarbejde er vigtigt. Cecil Christensen (Friskolernes Kontor): - Lobbyisme er ikke, hvad det har været. Lav i stedet jeres eget forslag! Sidst var det samspillet mellem foreningen og medlemmerne, der gav udslaget. Vi har kun friheden til låns. Husk det! Eivind Haubjerg (Velling): - Vi må blive bedre til at fortælle, hvad vi mener - og hvorfor. Holger Petersen (Ferritslev) var utryg ved, at embedsmændene fortolkede reglerne på en friskolefremmed måde, hvilket i praksis betød en administrativ stramning. Debatten anspillede mange strenge, men den gennemgående holdning var, at friskolerne og Dansk Friskoleforening skulle koncentrere sig mere om oplysningsarbejdet - både i forhold til skolernes egne forældre, lokale politikere, offentligheden og landspolitikerne. Det blev beklaget, at friskolerne tidligere havde forsømt at vande sine egne græsrødder. Arbejdet for folkelig opbakning om friskoletanken skal igangsættes lokalt, dvs. på den enkelte skole! Det var konklusionen. Thorstein Balle (Den frie Lærerskole) gav forslaget om statsligt tilsyn perspektiv ved at fortælle, at København Kommunes yderligere tilsyn med et par muslimske friskoler havde medført konkrete krav om installation af vask, kursus i sløjd for lærere, indkøb af remedier til naturfag og anskaffelse af software til edb - hvilket klart ligger uden for, hvad embedsmændene overhovedet skal blande sig i!

7 Debat og regnskab Opbakning til at gå i offensiven Debatten var på alle tre afdelingsgeneralforsamlinger livlig og varede mellem tre kvarter og en time, inden dirigenten måtte afbryde for at sikre tidsplanens overholdelse. Dansk Folkepartis beslutningsforslag om statsligt tilsyn med undervisningen i de frie grundskoler dominerede debatten på alle afdelingsgeneralforsamlingerne. Forslaget skal behandles i folketinget inden årets udgang, men endnu vides det ikke, hvornår det kommer på dagsordenen. Der var generel opbakning til Dansk Friskoleforenings strategi om denne gang at gå i offensiven og selv komme med et forslag, som kan imødekomme kravet om statslig kontrol. Helst vil foreningen beholde de nuværende regler, som kun har været i gældende lidt over et halvt år. Men i betragtning af, at der kan vise sig et flertal i folketinget for forslaget, vurderer Dansk Friskoleforening, at det kan være hensigtsmæssigt at komme med et forslag, der på samme tid tilgodeser ønsket om statslig kontrol - og bevarer forædreindflydelsen på valget af tilsynsførende. Det er den såkaldt "før '92-ordning", som indebærer, at valget af tilsynsførende stadig foretages af forældrene, men at valget efterfølgende skal godkendes af ministeriet, som ligeledes modtager tilsynserklæringerne skriftligt. Forslaget skulle sikre bevarelsen af forældreansvaret for børnenes opdragelse og undervisning og samtidig sikre statens indblik i lovens udmøntning. Forslaget er et forsøg på at reparere på den mistillid, som gennem de sidste år har slået skår i tillidsforholdet mellem de frie skoler og dele af det politiske system. I alle tre afdelinger blev foreningens offensive strategi modtaget positivt. Men alle steder blev det også understreget, at det ikke var tilstrækkeligt at påvirke de politiske partier. Belært af erfaringen blev det oplevet som påtrængende, at friskolebevægelsen og dens mærkesager blev profileret og forklaret lokalt, så andre borgere, lokale politikere - og skolernes egne forældre! - blev klar over, hvilke fundamentale værdier, der er på spil. Debatten afspejlede en bekymring for, at friskolebevægelsens centrale værdier ikke længere var tilstrækkelig kendte i offentligheden og måske heller ikke engang blandt skolernes egne forældre. Friskolernes eget bagland må mobiliseres, så der bliver folkelig baggrund for de politiske initiativer fra foreningen. Ellers risikerer forbindelsen mellem top og bund at forsvinde. Måske som konsekvens af den politiske diskussion, var der ingen indvendinger mod foreningens ønske om at ansætte endnu en konsulent, som særligt skal varetage kontakten til medier og politikere. Den skriftlige beretning blev godkendt uden indvendinger. Tønning- Træden Friskole Ådal skolen DIA Privatskole Friskoleforeningens kasserer Morten Møller. Foreningens regnskab godkendt uden dikkedarer Ligesom landsformanden deltog foreningens kasserer, Morten Møller (Faarevejle Fri- og Efterskole), i alle tre afdelingsgeneralforsamlinger, hvor han fremlagde foreningens regnskab til godkendelse. Da regnskabet traditionen tro ikke gav anledning til bekymringer - et overskud på i år - tager mange under fremlæggelsen en mental pause, hvor kaffekopperne fyldes op og tilbehøret inspiceres. Regnskabet blev godkendt. 201

8 Valg Jyske Afdeling: Nye styrelsesmedlemmer Fynske Afdeling: Nye styrelsesmedlemmer Sjællandske Afdeling: Nye styrelsesmedlemmer valgt I Jylland var Jens Dejgaard Jensen, Lis Staunstrup og Preben Nielsen på valg. Sidstnævnte genopstillede ikke. Eneste nye kandidat ud over de to, der genopstillede, var lærer Dorthe Pors Knudsen (Tønning- Træden). Valgt uden modkandidater blev derfor Jens Dejgaard Jensen (forælder), souschef Lis Staunstrup (Vokslev) og Dorthe Pors Knudsen. På Fyn var Elin Hansen, Jens Bruntse og Valle Hansen på valg. Kun Elin Hansen genopstillede. To nye kandidater, lærer Krista Madsen (Ferritslev) og friskoleleder Elsebet Suurballe (Ringe) blev valgt sammen med souschef Elin Hansen (Oure). På Sjælland var Lise Fenger Petersen, Jette Linnert Fuglebæk og Preben Bundgaard på valg, men de to sidstnævnte genopstillede ikke. Ud over Lise Fenger Petersen blev der her opstillet tre nye kandidater, så her var der lidt at vælge mellem. Valgt blev skoleleder Lise Fenger Petersen (Trelleborg),lærer Safia Aoude (DIA) og forælder Inger Fremmen (Osted). Hilsner Dansk Friskoleforening fik på afdelingsgeneralforsamlingerne hilsner fra Den frie Lærerskole ved forstander Thorstein Balle, fra Efterskoleforeningen ved konsulent Arne Kristiansen og fra Kirkeligt Samfund ved formand Inge Lise Pedersen. Hovedstyrelsen På førstkommende hovedstyrelsesmøde (d. 23. og 24. maj) mødes de enogtyve bestyrelsesmedlemmer (syv fra hver af de tre afdelinger) for at konstituere foreningen med valg af formand, kasserer osv. - og for at fordele de mange udvalgsposter mellem sig. Claudi Clausen 202 Det var første gang sjællandske afdeling holdt generalforsamling på en af afdelingens mange indvandrerskoler, hvilket betød, at der var mange flere repræsentanter fra disse skoler end normalt. Og DIA Privatskole havde lagt mange kræfter i arrangementet, for aldrig er en afdelingsgeneralforsamling vist blevet holdt i så festligt udsmykkede omgivelser. Allerede i skolegården var tæppet rullet ud - og indenfor var salen pyntet med balloner, Dannebrog, papirguirlander og blomster. Maden, som blev serveret på det nærliggende Nørreallé Medborgerhus, var tilberedt af skolens forældre - og den var overdådig.