REFERAT Uddannelsesudvalg Eksport og Markedsføring

Transkript

1 REFERAT Uddannelsesudvalg Eksport og Markedsføring Mødetidspunkt: Onsdag 8. februar 2017 kl. 15:00-17:00 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Mødeleder Hobrovej 85, 9000 Aalborg CHV Camilla Brogaard Hansen Leif Schriver Karlsen, Michael Rafn, Jens Kjær Sørensen, Preben Larsen, Martin Thomsen, Gert Husum, Hans Peter wolsing, Mads Halvor Christensen Christian Nielsen Warming,??Michael Fast, Claus Jensen Leif Schriver Karlsen 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt og kort præsentation af deltagere. Velkommen til Mads Halvor Christensen, 2. semesterstuderende fra Markedsføringsøkonomernes internationale klasse og Martin Thomsen, 4. semester studerende fra Eksport og Teknologi uddannelsen. 2. Referat fra Årsmøde for uddannelsesudvalg 14. september 2016 LSK opsummerede kort indholdet fra Årsmødet, herunder kvalitetsarbejdet på UCN og hovedresultaterne fra FremKom 2016 (Fremkom3). FremKom3 er et projekt, der har til sigte at sætte fokus på fremtidens kompetencebehov i Nordjylland dvs. afdække hvilke kompetencebehov og udfordringer, der findes blandt nordjyske virksomheder og organisationer. Undersøgelsen gennemføres af Region Nordjylland, Væksthus Nordjylland, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, Aalborg Universitet, AMU Nordjylland, University College Nordjylland, EUC Nord, VUC, LO, AC, Nordjyske Erhvervschefers Samarbejdsgruppe (NES) og repræsentanter fra Kommunernes Kontaktråd (KKR). Globalisering og stigende international konkurrence giver virksomhederne såvel nye muligheder som udfordringer fx i forhold til kvalitet, innovative løsninger og bæredygtighed, og det er en udvikling, der stiller nye krav til medarbejdere og deres kompetencer. I mange år har uddannelsessektoren i Danmark fokuseret på viden og videregående uddannelser. Samtidig bliver de personlige kompetencer vægtet i større og større grad af virksomhederne. Det er ikke blot faglige kvalifikationer og kompetencer, der er vigtige for arbejdsgiverne, også kompetencer til at samarbejde, at kommunikere og at se egne opgaver i en større produktionsramme er vigtige at have som medarbejder. UCN og Eksport- og Markedsføringsuddannelserne er bevidste om dette, og vi mener vi er på rette vej for at ramme det virksomhederne efterspørger. Udvalget diskuterede hvordan efter- videreuddannelse i fremtiden bedst kunne sikres. Udvalget forestillede sig at løbende efter- videreuddannelse var mest sandsynlig med flere mindre forløb var mere sandsynlig end større og længerevarende efter- og videreuddannelse. University College Nordjylland 1/7

2 3. Ny organisering af Top-up uddannelserne og ny Top-up uddannelse Business uddannelserne er omstrukturerede, så der kommer mere fokus på det internationale område gennem oprettelse af nyt område med Top up uddannelserne: International Handel og Markedsføring, International Hospitality Management, Sport Management og en kommende Innovations- og iværksætteruddannelse. Ny studieleder af det nye område bliver Claus Jensen. LSK er fortsat studieleder for Eksport og Teknologi- og Markedsføringsøkonomuddannelsen. Claus Jensen vil deltage i Uddannelsesudvalget sammen med LSK. 4. Antal studerende og regulering af uddannelserne Top-up uddannelsen for International Handel og Markedsføring er af Uddannelsesstyrelsen blevet dimensioneret med 27 pladser fra (fra 130 til 103), og med yderligere 18 pladser fra (fra 103 til 85). Dimensioneringen sker på baggrund af længere tids forhøjet ledighed blandt de færdiguddannede, der har ligget 4 til 7% over landsgennemsnittet de sidste to målinger. Ledighedsgraden for Markedsføringsøkonomerne er faldet fra 17% til 12%. Dette kan skyldes der måske har været et efterslæb fra erhvervskrisen. Men der er ved at være gang i hjulene igen. Forhåbentlig ser det endnu bedre ud om et par år. Mange studerende kommer ud i jobs de ikke er uddannet til, indtil de kan få et job inden for deres fag. Eksport og teknologiuddannelsen er stadig så ny en uddannelse at der ikke nok færdiguddannede til at lavet en uddannelse endnu. Der er ikke dimensioneret yderligere på Markedsføringsuddannelsen eller Eksport og Teknologiuddannelsen. 5. Kvalitetsrapport 2016 (og Studentertilfredsundersøgelsen 2016) Hvert år bliver uddannelserne målt på en række kvalitetsmål (performance mål). På baggrund af resultaterne udarbejdes en kvalitetsrapport, der viser hvor vidt målene nåes. For overskuelighedens skyld gennemgik vi kvalitetsmålene ud fra 2016 Studierelateret ledelsesinformation UCN Business Eksport & Markedsføring (vedhæftet referatet). Her er de kvalitetsmål, der ikke er nået markeret med rødt i tabellerne. Frafald det 1. studieår skal være højst 15%. Totalt var frafaldet på tværs af alle udbud 15,3%, hvilket var et fald fra 17,9% fra året før. Selvom vi fortsat er over målet på 15% er vi på rette vej, og vi er ikke blevet bedt om at iværksætte særlige indsatser. Udvalget efterspurgte en sammenligning over frafald på nationalt niveau. LSK undersøger dette. University College Nordjylland 2/7

3 En stor grund til det mindre frafald på Eksport og Teknologiuddannelsen kan forklares med at studieordningen er strammet op, og de studerende derfor får mere overskuelig information omkring, hvad uddannelsen går ud på og hvad de skal arbejde med. I de internationale klasser på Markedsføringsøkonom- og International Handel og Markedsføringsuddannelsen kan frafaldet skyldes personlige årsager og akklimatisering ifm. tilflytning til Danmark og det danske undervisningssystem. Det sproglige niveau bliver måske også udfordret selvom, der foretages sproglig screening ifm. optagelse. De danske er godt klædt på gennem det danske uddannelsessystem og kender til undervisningsformerne, internationale studerende kender ikke til disse undervisningsformer og har tidligere været vant til udenadslære og at underviseren definerer hvad de skal lære. Det kan tage op til 2 år inden de har lært det. MIR foreslår at vi starter intro til det danske uddannelsessystem inden uddannelserne starter i september. Dette kunne også være relevant for de danske studerende da de ikke altid er opmærksomme på at gruppearbejde er en proces. AAU bruger det første halve år på at sætte de studerende ind i PPL formen. De internationale studerende klarer sig betydeligt bedre når de er i gruppe med de danske studerende. Hans Peter var observatør til praktikeksamen 0på Markedsføringsøkonomuddannelsen og havde en oplevelse af, at de internationale studerende ikke fik så meget ud af praktikken som de danske. JKS påpeger det kan skyldes at de ikke har samme mulighed for at få de gode praktikpladser pga. manglende netværk og sprogkundskaber. Praktikpladser i hjemlandet er vanskeligere at kvalitetssikre. Kvalitetssikringen løftes ved hjælp af screening af praktikpladserne, samt bedre vejledning og opfølgning. Resultater fra studentertilfredshedsundersøgelsen 2016 Studietilfredshed: - Studieglæde - Fagligt udbytte - Loyalitet Thisted er faldet lidt på alle områder, hvilket sandsynligvis skyldes forstyrrelser ifm. med overgangen til UCN. Vi forventer tallene retter sig til næste år. Markedsføringsøkonomuddannelsen Aalborg og Eksport og Teknologiuddannelsen går fremad, men ligger fortsat under kvalitetsmålene. International Handel og Markedsføringsuddannelsen er gået tilbage og ligger fortsat under kvalitetsmålene. Derfor skal der udarbejdes kvalitetsudviklingsplaner for Refleksiv praksislæring og studieaktivitetsmodellen: University College Nordjylland 3/7

4 Markedsføringsøkonomuddannelsen udbuddene ligger en del under kvalitetsmålet på 70% af de studerende der burde kende til refleksiv praksislæring. Der bliver udarbejdet handleplaner for 2017 for at løfte kendskabet. På Eksport er målet fuldt nået. Læringstilgangen er en pragmatisk tilgang til at bruge teorier og modeller i og på praksis, at få praksis og virkeligheden ind i undervisningen og få de studerende ud i praksis. Det er stadig ikke helt etableret men der arbejdes fortsat på at det bliver indarbejdet hos både undervisere og studerende. Martin efterlyser en forklaring på hvad Refleksiv praksislæring er. Link til info om refleksiv praksislæring: Studieaktivitetsmodellen er bedre implementeret på uddannelserne, hvor det kun er Thisted, der skal fokusere mere på synliggørelse og anvendelse af studieaktivitetsmodellen. Studieintensitet: Der er markant fremgang, hvilket kan skyldes at de studerende presses mere end tidligere, samt at der er blevet uddybet hvad der menes med spørgsmålene i undersøgelserne. Tidspunktet for undersøgelsen kan også have en effekt på besvarelserne. Desuden kan det nye Campus også være med til at skabe en forbedring, idet det er mere indbydende at blive og studere, når der ermulighed for at de studerende kan finde arbejdspladser på campus. IT indikatoren: De studerende mener ikke, at de lærer de IT værktøjer, de skal bruge i deres kommende job. Der efterlyses adgang til programmer/systemer, samt oplæring i disse. En oplæring i Excel eller lignende programmer kunne være fordelagtigt. Det er problematisk, at uddannelserne forudsætter, at de studerende er klædt på fra gymnasierne, så de kender til office-pakken herunder Excel. Dette er desværre ikke tilfældet. Der er ikke afsat midler til at lave ekstra opkvalificeringsforløb. Enkelte undervisere inddrager det i undervisningen ved at introducere de studerende til områderne og starte dem op, så de selv kan arbejde videre med stoffet. KRL på Eksport og Teknologiuddannelsen har fx været god til at gennemgå funktionerne i Excel for de studerende, samt givet en PDF vejledning. Dette er også i overensstemmelse med studieaktivitetsmodellen, hvor de studerende forudsættes selvstændigt at arbejde med stoffet som en del af uddannelsen og læringsaktiviteterne. En problemstilling kan også være at de studerende uddelegere opgaverne når de arbejder i grupper, således der er nogen der ikke får øvet sig i systemerne. Udvalget mener, at de studerendes frygt for ikke at være klædt godt nok på kan være overdrevet, fordi der altid vil være en vis indkøring i de enkelte virksomheders særlige systemer og platforme. MIR påpeger, at praktikken kan afmystificere nogle af disse bekymringer ved de studerende. University College Nordjylland 4/7

5 Det diskuteres om det ville være en fordel at sende studerende ud i praktik tidligere, måske omkring 1. semester således de kan se hvad de arbejder hen imod. Det ville helt sikkert være en fordel for de studerende, men der er tvivl om hvorvidt virksomhederne er interesseret i det. Det kunne være en ide, at arrangere virksomhedsbesøg, hvor formålet ikke var at løse virksomhedens problemer (case arbejde), men at de studerende ville få indblik i hvilke arbejdsprocesser og jobfunktioner, der findes i virksomhederne. Det kunne være en ide at skabe et mentor netværk, så man kan sende studerende ud i grupper i nogle dage hvor de følger en person i virksomheden og lærer om hvad man laver i virksomhederne. 6. Kvalitetssikring af videns grundlag I efteråret 2016 blev der gennemført intern audit på alle Business uddannelserne vedrørende kvalitetssikring af videns grundlaget. Alle undervisernes kompetencer blev registreret og kortlagt for at synliggøre, at de relevante kompetencer er til stede i forhold til læringsmålene i på uddannelserne. Desuden blev uddannelserne bedt om at vurdere de fremtidige videns- og kompetenceudviklingsbehov i forhold til de udviklingstendenser man ser. Behovet for opkvalificering på digitaliseringsområdet går igen på alle uddannelser. Der kan læses mere om Institutionsakkreditering her: 7. Intern audit på Top-up International Handel og Markedsføring Henover december og januar har vores Top-up uddannelse International Handel og Markedsføring været igennem en intern audit. Uddannelsen har selv foreslået en række tiltag til kvalitetssikring, hvilket sammen med kvalitetsafdelingens vurdering betyder, at vi ikke skal til re-audit (= vi er bestået ). Vi skal bl.a. arbejde med årshjul for uddannelsen, herunder indførelse af informations- og feedbackmøder med de studerende. Desuden skal underviserne involveres mere direkte i kvalitetsarbejde. 8. Næste møde 3. maj 2017 Ordinært møde 23. november Årsmøde University College Nordjylland 5/7

6 9. Eventuelt Fra skal UCN spare 2 % pr. år, og der er udarbejdet en overordnet spareplan, der bl.a. indeholder en del organisatorisk omstrukturering: studieadministrationerne er samlet og har fået en fælles chef. En række kommunikationsopgaver, der før var decentrale er nu samlet i Kommunikationsafdelingen. Et af de områder rektoratet har øje på er antallet af bedømmere til interne prøver, hvor der i dag som et udgangspunkt anvendes 2 interne bedømmere, men hvor bekendtgørelsen åbner op for at der kan anvendes en eller flere bedømmere. Uddannelserne arbejder derfor med at vurdere muligheder og konsekvenser ved kun at anvende 1 bedømmer. Efterfølgende har LSK bedt om skriftlige tilkendegivelser fra udvalgets medlemmer, idet der fremkom mange synspunkter. Disse har vi tilladt os at indklippe i referatet som citater for at gengive holdningerne så korrekt som muligt: Som jeg oplevede det, så havde vi en åben diskussion af fordele og ulemper, hvor jeg bl.a. talte for at det optimale er den traditionelle eksamen med eksaminator og censor, men at mundtlig eksamen grundlæggende er en dyr eksamensform, og at det ikke nødvendigvis er en væsentligt ringere eksamen med én eksaminator og ingen censor. Forudsætningen skulle være, at nye lærere blev oplært, og at de studerendes retssikkerhed var sikret. Desuden talte vi om, at sparekravet kunne være anledning til at se på alternative eksamensformer Min holdning er at det principielt er forkert at en eksamen bliver bedømt udelukkende af den underviser, der i forvejen kender den studerende. Så kan man næsten ligeså godt kalde det en "årskarakter" Jeg husker følgende: Der blev udtrykt en bekymring over, at der fremadrettet alene skal sidde én bedømmer på interne eksamener, idet den interne bedømmer både skal stille spørgsmål, notere svar fra den studerende og samtidig sikre en objektiv bedømmelse. Denne bekymring blev delt og kommenteret mellem alle deltagere. En anden bekymring gik på bredden af bedømmelsen, idet de forskellige undervisere primært vil bedømme inden for eget fagområde, hvilket vil give en skævvridning af bedømmelsen og ikke sikre en bedømmelse af forståelsen af sammenhænge mellem fagområder. Jeg udtrykte interesse for sagen og en bekymring for "retssikkerheden" for den enkelte studerende og en fastholdelse af en objektiv vurdering af den enkelte student. Om det fagligt eller på anden måde vil påvirke bedømmelsen negativt har jeg svært ved at påpege en årsag til. Dette spørgsmål må I på stedet være bedst til at vurdere. Jeg husker flg.: 1. Der var en bred enighed om at de studerendes sikkerhed for en real bedømmelse ville lide. 2. Der var en bred enighed om at de "bedømmendes" sikkerhed, i forhold til klager ville lide. 3. Der var en bred enighed om problemstillingen vedr. at bedømme i fuld pensum som ene bedømmer og hvorvidt det var muligt, også i forhold til punkt 1. University College Nordjylland 6/7

7 4. Underviserne udtrykte bekymring vedr. deres arbejdes opgaver under eksamen, i forhold til punkt 1. og 3. - Det blev italesat at man skulle være opmærksom med de forskellige bundlinjer, i og med der er bekymring for hvorvidt det æder sig op i ekstra uddannelse og re-eksaminer. Vi vil tage udvalgets udtalelser med i det videre arbejde. University College Nordjylland 7/7