AREALGODKENDELSE. Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev. Indholdsfortegnelse: Godkendelsesdato / offentliggørelse: 20. oktober 2009

Transkript

1 AREALGODKENDELSE Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 20. oktober 2009 Indholdsfortegnelse:

2 Indhold: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af overfladevand... 5 Beskyttelse af natur... 8 Beskyttelse af grundvand... 9 Samlet vurdering... 9 Offentliggørelse... 9 Gyldighed og revurdering... 9 Klagevejledning og søgsmål Yderligere oplysninger Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA 2000 Bilag 4: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes. Bilag 5: Udbringningsarealer og afgræsningsarealer Bilag 6: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet. Bilag 7: Bræmmekort 2

3 Miljøgodkendelse af markarealerne på Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev Ove Holm Nielsen har ansøgt om en 16 godkendelse på adressen Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev. Baggrunden for ansøgningen er, at Ove Holm Nielsen ønsker at modtage husdyrgødning på sine markarealer. Jammerbugt Kommune meddeler hermed godkendelse af markarealerne på ejendommen Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006). Hvis forudsætningerne for afgørelsen ændres, skal vi oplyses om dette og muligvis genbehandle sagen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere arealer udskiftes med andre arealer eller at der indgår nye arealer. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Vilkår 1. Godkendelsen omfatter samtlige arealer der drives landbrugsmæssigt under samme CVR nr.: , dog med undtagelse af ejendommens braklagte arealer 2. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen udløber i Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40, stk Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jævnfør 17 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug revurderes inden Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 5. I kortbilag 2 er der vist, hvilke arealer gødningen udspredes på, og som er omfattet af godkendelsen. 6. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 106,31 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,4 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald.

4 7. Ifølge udvaskningsberegningerne er omfanget af efterafgrøder øget til, at der dyrkes efterafgrøder på 6,01 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. 8. Der må ikke tilføres N og P i handelsgødning til arealerne. 9. Fosforoverskuddet må ikke overstige 2,2 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 10. På udbringningsarealer, der ligger med en afstand mindre end 1000 m fra 7 arealer (se bilag 4), skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sortjord og græsmarker ske ved nedfældning. 11. Ved kørsel med gylle på offentlige veje skal disse rengøres omhyggeligt umiddelbart efter endt kørsel. 12. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende således, at spild ikke kan finde sted. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. 13. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune. 14. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk nitratholdigt gødning som f.eks. slam. 15. På marker, hvor der udspredes husdyrgødning, må der ikke graves eller opretholdes render fra lavninger på arealer, så næringsbelastet overfladevand fra markerne kan løbe til grøfter eller vandløb. 16. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 17. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte plan, gødningsplan, forpagtningsaftaler m.v. skal opbevares mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 4

5 Projektbeskrivelse Godkendelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende: 1. De markarealer der er indeholdt i godkendelsen, består samlet af 75,94 ha og indeholder ikke ejendommes brakarealer. (Se kortbilag) 2. På ejendommen er der en ammekvægsbesætning på 25 DE. 5,19 DE afgræsser et naturareal uden for udbringningsarealet. (Se bilag 5) 3. Der modtages 61,5 DE i kvæggylle fra Drøstrupvej 47, 9690 Fjerritslev CVR nr.: Der modtages 25 DE i svinegylle fra Øslevvej 45, 9690 Fjerritslev CVR nr.: Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 1,4 DE/ha 6. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 1,9 Nitratklasse 3 74,04 Fosforklasse 0 75,94 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 0 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,0 44,81 Ansøgt ,3 1,4 1,40 5

6 Det samlede udbringningsareal er 75,94 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet K2. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til vandløbene Sløjkanalen, Årebro Kanal og Bjerre Å. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 6. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (74,04 ha) og resten af arealerne ligger i nitratklasse 2 (1,90 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 50,4 % af harmonikravet (0,705 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 62,2 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 6,01 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 62,1 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 63,7 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (75,94 ha). 75,94 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 17,11 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at arealerne ikke er drænede. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 2,2 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -11,9 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 2,2 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. 6

7 Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Bjerre Å på flere strækninger af tilsammen 1300 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3 Karpefiskevand og længere opstrøms B1 Gyde og yngleopvækstvand for laks og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte ikke målsætningen i Krøldrupgrøften på en strækning af 300 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3 Karpefiskevand og forureningsgrad II. Ørebro Kanal på en strækning af 150 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3 Karpefiskevand og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte ikke målsætningen i Gøttrup Holme Kanal på en strækning af 800 meter. Vandløbet er 69-beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede sø: Sø på matriklen 25c; Øslev By, Kettrup. Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søerne. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Der er udpeget 2 m bræmmer mellem søen og de dyrkede arealer. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af søerne beliggende op til udbringningsarealerne. Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 75,94 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,02 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. 7

8 ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 62,1 kg N/ha i forhold til nudrift 63,7 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -11,9 kg P/ha/år til 2,2 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 1. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 77 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens, 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Udbringningsareal 31-0 ligger mindre end 1000 m fra 7 arealer, hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. Udbringningsarealerne, bortset fra areal 20-0, ligger minimum 500 m fra Natura 2000 områder. Areal 20-0 ligger op til Natura Nærmeste 3 registrering i Natura 2000 er strandeng, som ikke er så følsomt overfor N. Der er ca. 750 m til strandengen fra udbringningsarealet. I nudrift er der også anvendt husdyrgødning på arealet. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. 1 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 8

9 Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. De fleste arealer ligger i regionalt naturområde, mens nogle ligger i naturområde og andre i jordbrugsområde jf. Regionplan Enkelte arealer og dele af arealer ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Regionplan Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de potentielle arter. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. På baggrund heraf vurderer kommunen, at driften på udbringningsarealerne ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening er truffet, og at bedriften i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, når ovenstående særlige vilkår overholdes. Offentliggørelse Godkendelsen vil blive offentliggjort i Fjerritslev ugeavis 20. oktober Godkendelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Gyldighed og revurdering Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om husdyrbrug m.v. 40. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år efter at arealerne er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v

10 I tilfælde af at denne afgørelse påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Klagevejledning og søgsmål Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 17. november 2009 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra godkendelsens offentliggørelse. En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: eller mail: evl@jammerbugt.dk. Med venlig hilsen Ellen Marie Larsen Team Miljø Jammerbugt Kommune 10

11 Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 2 ugers høring: Ove Holm Nielsen, Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev AgriNord, att.: Carsten Aarup caa@agrinord.dk Kopi med kortbilag sendt til: AgriNord, att.: Carsten Aarup caa@agrinord.dk Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø post@aal.mim.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S sst@sst.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 Kbh. N. husdyr@ecocouncil.dk 11

12 Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup Bilag 1: Lokalisering

13 Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

14 Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup Bilag 3: 3 beskyttede arealer og NATURA 2000

15 Bilag 4: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

16 Bilag 5: Udbringningsarealer og afgræsningsarealer Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

17 Bilag 6: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. 2 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

18 Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra til Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 3 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 4, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet ( ) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. 3 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008) DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

19 Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal Husdyrtryk 2007 (DE/ha) Limfjorden (samlet) ( ) (3) Langerak ,78 (57.054) (17) Nibe / Gjøl Bredning ,94 (83.157) (6) Halkær Bredning ,26 (16.899) (28) Løgstør Bredning ,12 Skive Fjord; Lovns Bredning; Risgaarde Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt (37.497) (81.683) Hjarbæk Fjord (73.886) Kås Bredning; Venø Struer bugt; Sallingsund, Lysen Bred- (38.498) ning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund (45.545) Nissum Bredning (34.915) (1) (4) (30) (2) (2) (3) Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 5 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og 1,10 1,09 1,19 1,19 1,20 5 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

20 den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 6. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 7 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 8, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 9 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 10. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 11. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 12 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten 6 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 8 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 9 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 11 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 12 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

21 af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Løgstør Bredning Løgstør Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 13, som er karakterarter for naturtypen 1160 Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domine- 13 Se Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

22 ret af ålegræs 14. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 15. Jf. basisanalysen 16 er naturtype 1110 ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Det er sandsynligvis denne, der er årsagen til at bestanden af ålegræs er gået kraftigt tilbage siden begyndelsen af 1970 erne. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Fosfor udgør også et problem for dele af Limfjorden og Markager et al (2006) fandt således at fosforkoncentrationen i Løgstør Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 40 dage om året. Denne vil kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Ifølge Miljøministeriets er der 9 arter, som udgør en del af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området og som har specifikt Løgstør Bredning som levested eller potentielt levested. Arterne er havlampret odder, spættet sæl, dværgterne, toppet skallesluger, sangsvane, kortnæbbet gås, hvinand og pibeand. Løgstør Bredning rammes årligt af iltsvind eller kraftigt iltsvind 17, hvilket medfører et forarmet dyre- og planteliv. Flere af de arter, som har Løgstør Bredning som potentielt levested, er afhængig af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis havlampret, spættet sæl, odder, toppet skallesluger og dværgterne. Havlampretten er snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. For spættet sæl er færre standfisk i Limfjorden nævnt som trussel mod arten, mens det for fuglene tilsyneladende primært er forstyrrelser sammen med tilgroning, der udgør truslen mod arterne. For odderens vedkommende er det foretrukne levested pilekrat samt elle- og askesump langs de vandløb, hvor arten finder hovedparten af føden. Odderen vurderes derfor ikke at være speciel følsom overfor ændringer i fjordens fiskebestand. Ifølge Miljøcenter Aalborg (juni 2007) er dybdeudbredelsen af ålegræs og anden undervandsvegetation kraftigt mindsket, som følge af skygning fra planteplankton. 14 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007) og Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

23 Det skyldes, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton. Af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde 12, er enkelte afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder pibeand og sangsvane. Bestanden af rastende sangsvaner varierer en del og det vurderes, at sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Pibeand vurderes modsat til at være mere sårbar overfor eutrofiering af vandområderne, herunder vandplanternes tilbagegang. De rastende kortnæbbede gæs er i fremgang, men er primært tilknyttet strandengene 18. Denne art vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Løgstør Bredning Teoretisk set kan hvinanden, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Løgstør Bredning. I basisanalysen er forstyrrelser af denne art nævnt som en mulig forklaring på en konstateret tilbagegang for arten. Konklusion Løgstør Bredning Naturtype 1110 er ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. Oplandet til Løgstør Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 75,94 ha udspredningsarealer til Løgstør Bredning, hvilket svarer til 0,2 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af 18 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

24 natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000-områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 62,1 kg N/ha i forhold til nudrift 63,7 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområderne væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -11,9 kg P/ha/år til 2,2 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 19. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 77 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden den% pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

25 DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr pdf Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup

26 Bilag 7: Bræmmekort Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, 9490 Pandrup