Økonomi, politik og samfund i Baltikum Drømme, nye tider og mørke skyer

Transkript

1 Præsentation for Oplysningsforbundet DEO Demokrati i Europa 28. maj 2015, 13:30-16:00 Økonomi, politik og samfund i Baltikum Drømme, nye tider og mørke skyer Karsten Stæhr Tallinns Tekniske Universitet Estlands Nationalbank (Eesti Pank) NB: Alle synspunkter er personlige!

2 Welcome: The Stonians Varedeklaration Drømmen Nye tider Mørke skyer Økonomisk krise som ikke slipper taget Krise med Rusland som ikke slipper taget [Men allerførst ] 2

3 Lidt om mig! Professor i international og offentlig økonomi Forskningsleder i Estlands Nationalbank Kandidatgrad (1996) fra M.I.T. samt kandidatgrad (1992) og Ph.D.-grad (1998) fra Københavns Universitet Forskning Skattepolitik og skatteunddragelse Inflation og pengeunion Finanspolitik Transitionsøkonomi Politisk økonomi 3

4 2.04 meter Dansker Undskyld for ! Undskyld for ! Litauen Estland (med afbrydelser) Letland talrige besøg 15 år i Baltikum Den europæiske familie Min mormor, Foreningen Norden og moster Hilkka! 4

5 Menu 1. De baltiske lande for nybegyndere 2. Historien og drømmen 3. Transition politik og økonomi 4. Mere om Estlands økonomiske reformer 5. Mere om Estlands politik 6. Økonomisk udvikling 7. Det store spørgsmål 8. Drømmen, nye tider og mørke skyer Sidste side NB: Stil spørgsmål undervejs! 5

6 1. DE BALTISKE LANDE FOR NYBEGYNDERE Navnet Baltikum, de baltiske lande 6

7 7

8 Estland Areal = km 2 Befolkning = 1,3 mil. Sprog = estisk (finsk-ugrisk), russisk Religion = protestantisk, russisk-ortodoks Hovedstad = Tallinn 8

9 9

10 10

11 Letland Areal = km 2 Befolkning = 2,0 mil. Sprog = lettisk (baltisk, indoeuropæisk), russisk Religion = protestantisk, katolsk, russisk-ortodoks Hovedstad = Riga 11

12 Litauen Areal = km 2 Befolkning = 3,0 mil. Sprog = litauisk (baltisk, indoeuropæisk), polsk, russisk Religion = katolsk, russisk-ortodoks Hovedstad = Vilnius [barok] 12

13 estisk nationalsang Mu isamaa 13

14 2. HISTORIEN OG DRØMMEN Historie er vigtigt i de baltiske lande! [ Danmarks uafhængighedsdag?] Lande på en kulturel manifold 14

15 Historien forskellig i Estland/Letland og Litauen forskellige selvbilleder i 2015! Estland og Letland Danmark + tyske fyrstendømmer, tyske ridderordner, Sverige, Rusland fra ca Litauen Selvstændighed, polsk-litauisk kæmperige, Polen, Rusland fra slutningen af 1700 Russiske imperium Ruslands vindue til vesten National opvågning fra ca vi er som dem Sind surmani Russifisering fra ca Borgerkrig efter 1. verdenskrig De baltiske lande i mellemkrigstiden Nordiske lande [ min mormor, til Europa via Estland ] Demokratier smuldrer i 1930 erne, til dels under pres fra USSR Dårligt udgangspunkt, men stor økonomisk vækst (BNP i % af DK) 15

16 Tragedien Molotov-Rippentrop traktaten 23. august 1939 deling af Østeuropa September 1939 venskabstraktater med Sovjetunionen 1940 Sovjetunionen okkuperer de baltiske lande (og Polen) 1941 Nazi-Tyskland angriber Sovjetunionen 1944 Sovjetunionen tilbage i Baltikum 16

17 De baltiske lande i Sovjetunionen Udrensninger, planøkonomi, et-party-system, integration i Sovjetunionen Frygten banker det på døren i nat? Massiv indvandring af russere til Estland og Letland hvornår flertal? Normalisering = at dukke hovedet Selvstændighed Gorbatjov fra 1985 Politisk tøbrud Sangfestivaler og sangmøder med politiske undertoner Koit Mu isamaa on minu arm Den baltiske kæde, 23. august 1989 Deo Lietuva Latvija Estija Kuppet i Moskva i august 1991 Genetablering af selvstændighed 20. august

18 Drømmen Mart Laar Et ganske almindeligt kedeligt europæisk land Frihed at leve uden frygt Politisk frihed selvstændighed, selvbestemmelse, demokrati Materiel frihed indkomstniveau, egeninitiativ, sikkerhed, fri for kriser 18

19 3. TRANSITION POLITIK OG ØKONOMI Den dobbelte transition demokratisering, markedsøkonomi Den tredobbelte transition i Baltikum nationsopbygning, demokratisering og markedsøkonomi Nationsopbygning [ nye stater, ikke PL] Etablering af statens politiske og administrative institutioner [ EE udenrigsmin.] Grænsedragning, grænseaftaler Hævdelse af suverænitet militær, sikkerhedstjenester Russiske tropper? Medlemskab af internationale organisationer fx FN Sprog, uddannelse, kultur Demokratisering Hurtig demokratisering Fri presse Parlamentariske systemer i de baltiske lande 19

20 Figur: FH frihedsindeks (1 = minimum, 7 = maksimum) Estland Letland Litauen Rusland

21 Markedsøkonomi Enorme økonomiske problemer Sovjetisk matematik I 1950 estisk BNP per indbygger finske Økonomisk vækst i estisk sovjetrepublik (næsten altid) > i Finland I 1991 estisk BNP per indbygger % af finske Mangel på / køer for basale varer Inflation Uofficiel vekselkurs i EE i 1990 = 18 gange officielle Løsning storstilet introduktion af markedsbaseret økonomi 21

22 standardpakken [ fra Latinamerika!] Liberalisering Produktion Handel Priser Stabilisering Inflation Hårde budgetrestriktioner Privatisering Lille Store Strukturelle reformer Ejendomsrettigheder aftaleret, konkurslovgivning, domstole, politi Finansielle sektor, forsikring Offentlig administration, uddannelse Konkurrencelovgivning Sociallovgivning arbejdsløshedsunderstøttelse, socialhjælp, sundhed, pensioner 22

23 EBRD indekser Handel og valutaveksling Prisliberalisering Lille privatisering Stor privatisering Virksomhedsrationalisering Konkurrenceregulering Bankreformer og liberalisering af rentefastsættelse Reformer af øvrige finansielle sektor Hvert indeks [1, 4.33] EBRD = gennemsnit af alle 8 23

24 Figur: EBRD indeks for økonomiske reformer (1 = minimum, 4.33 = maksimum) Estland Letland Litauen Rusland

25 NB: Politiske reformer og økonomiske reformer nært forbundne i de postkommunistiske lande Økonomiske reformer / økonomisk frihed EBRD Figur: Politiske reformer = FH, økonomiske reformer = EBRD ( ) Politiske reformer / politisk frihed FH 25

26 4. MERE OM ESTLANDS ØKONOMISKE REFORMER Fra 1991 lang række af skiftende regeringer Mart Laar, Estlands statsminister i (og igen ) Som Vesteuropa Ikke nogen tredje vej, palun! [ Påskekrisen] Det estiske paradoks almindeligt europæisk land som mål, men ualmindeligt liberale økonomiske midler Mart Laar Friedman s Capitalism and Freedom, tur til Hongkong Vælgerstøtte Estiske økonomiske reformer Big bang reformer Laissez faire, lille offentlig sektor 26

27 Liberalisering hurtig! Importafgifter kraftigt reduceret i 1993, afskaffet i 1997! Meget simple og hurtige godkendelsesprocesser Enkelt skattesystem Stabiliseringspolitik Egen valuta kroon indført 20. juni 1992 Currency board 8 krooni = 1 DM, senere krooni = 1 Subsidier til virksomheder og banker Stram finanspolitik 27

28 Privatisering Lille fra dec. 1990! Hvordan? Store fra nov Hybrid model direkte salg primært til udlændinge, kuponer til køb af egen bolig [rådgivere] Lov som regulerer og tilskynder udenlandske direkte investeringer fra

29 Strukturreformer Skat og pension Arbejdsgiverafgift, indkomstskat og moms ! Arbejdsgiverafgift / socialskat (33 %) Flad indkomstskat 1994 (26 % 20 %) Pensionssystem med 3 søjler introduceret fra slutningen af 1990 erne %-point af arbejdsgiverafgift opsparing af pensionspoint 2. 4 %-point af arbejdsgiverafgift + 2 % fra skatteyder privat opsparing 3. Frivillig skattebegunstiget individuel opsparing Banksektor Regulering af banksektor Lukning af banker ingen redningspakker! Offentlig sektor Slankning af offentlige sektor E-administration Åbenhed i offentlig administration [ reducere korruption] 29

30 Figur: Relativ BNP per capita og offentlige udgifter i procent af BNP, snit Hungary Offentlige General government udgifter, expenditures,. procent af BNP percent of GDP Poland Slovenia Czech Rep. Bulgaria Estonia Latvia Slovakia Romania Lithuania GDP BNP per capita (purchasing (købekraftkorrigeret), power adjusted), indeks index EU15 = =

31 5. MERE OM ESTLANDS POLITIK Parlamentarisk demokrati Regering som ikke har flertal imod sig i parlament Præsident vælges af parlament og har begrænset magt Ikke-konsolideret demokrati Partiformationer skifter hurtigt Partier ikke nødvendigvis ideologiske Få medlemmer af partier Finansiering flydende Generelt stor utilfredshed med politikere Meler egen kage Elitært forstår ikke hvermandsen Korruption Skandaler Partifinansiering [ svigermødre og kontanter i pose] Virksomheders økonomiske støtte til partier og enkeltpersoner 31

32 Partier i Estlands parlament 2015 Reformparti Centerpartiet Socialdemokratiet IRL (Fædrelands- og republikalliancen) Konservative Folkeparti Frihedspartiet Venstresiden Højresiden Baggrund i sovjetpolitik Centerpartiet Reformparti Ikke baggrund i sovjetpolitik Socialdemokratiet IRL Estisk venstreside dansk højreside Ole Rasmussen og lokalpolitik 32

33 Stemmeprocent ,2 % ,8 % ,9 % ,4 % ,2 % ,9 % ,5 % ,2 % (DK ,7 %) Kilde: ID-kort + kode [ test 2004, kommunalvalg 2005, parlamentsvalg 2007] 33

34 Minoritetspørgsmålet Litauen statsborgerskab til alle med bopæl i Litauen i august 1991 Letland + Estland statsborgerskab til alle med bopæl i august 1939 Legalistisk argument uafhængigt 1918, besat Afspejlede demografiske situation Minoriteter fik permanent opholdstilladelse Ikke-statsborgere har valgret til lokal-valg EU-borgere har valgret til EU-parlamentet Statsborgerskab hvis person Ikke højtstående i Sovjets repressive apparat Består sprogtest Består historietest 34

35 6. ØKONOMISK UDVIKLING Tidlige 1990 ere det store chok Hårde tider! Produktion, arbejdsløshed Inflation Midten af 1990 erne nye tider Stabilisering og ny vækst Markedsøkonomien giver resultater Aug den russiske krise Eksport til Rusland Usikkerhed 35

36 15 Figur: Økonomisk vækst i de baltiske lande, procent per år Estland Letland Litauen

37 ny optimisme EU forhandlinger fra 1999 medlemskab i maj 2004 Medlemskab af NATO i april 2004 Udlændinge de baltiske lande sikre europæiske lande Indlændinge ny tro på fremtiden Lån til de baltiske lande Investeringer Forbrugsfest Efterspørgselsbaseret / lånebaseret højkonjunktur 37

38 højkonjunktur med stort H [ som i DK x 3!] Efterspørgsel baseret på lån Privatpersoner og virksomheders lån Bankers lån i udlandet betalingsbalance Ejendomspriser, lønninger, priser Vanskeligere at låne indenlandsk og internationalt Økonomisk nedtur begyndende i andet halvår kvartal globale finanskrise Umuligt at låne internationalt [ sudden stop ] Eksport Produktion 38

39 10 5 Figur: Saldo på betalingsbalancen, procent af BNP Estonia Letland Litauen [Anders Andersen] 39

40 en slags stabilisering Igen økonomisk vækst 2-5 % per år Faldende arbejdsløshed Betydelig emigration 40

41 Figur: Arbejdsløshed (blandt år), ILO metode, procent, sæsonkorrigerede kvartalstal Estland Letland Litauen Danmark Kilde: Eurostat (code: lfsq_urgan) 41

42 Figur: Officiel netto-emigration fra de tre baltiske lande Estland Letland Litauen NB: Skift i komposition / modtagerland 42

43 Figur: Officiel netto-emigration fra de tre baltiske lande, procent af befolkning Estland Letland Litauen

44 Fra Michael til Karsten Sad lige og lagde den sidste hånd på vores Baltikum-hæfte. [..] Jeg studsede over, at Litauen er kommet op på siden af det estiske BNP per capita, og måske endda har overhalet siden 2013? Er det med BNP per capita noget, der har medført drilleri mellem landene? Er det for groft at læse ud af tallene, at Estland ser ud til at være gået lidt i stå ift især Litauen på det seneste? Eller er det bare Litauen, der er i en god stime? 44

45 Figur: Indkomst per indbygger, procent af EU15 gennemsnit, justeret for forskelle i prisniveauer Estonia Latvia Lithuania Sweden

46 Figur: Indkomst per arbejdstime, procent af EU15 gennemsnit, justeret for forskelle i prisniveauer Estland Letland Litauen Sverige

47 Fra Karsten til Michael Min boss hmmm! Krisen dybere i Estland og Letland end i Litauen Ikke så vildt i Litauen før krisen PL er vigtig handelspartner for Litauen Grundliggende problem Forventet 2-3 % vækst også i nærmeste år 2-3 % vækst Nordeuropa meget langsom konvergens 47

48 4 Figur: Forudsagt BNP-vækst, procent per år Estland Letland Litauen Danmark * Kilde: Europakommissionens fremskrivning, maj

49 14 12 Figur: Forudsagt arbejdsløshed, procent Estland Letland Litauen Danmark * Kilde: Europakommissionens fremskrivning, maj

50 Drømmen om et rigt land med lav arbejdsløshed Langsom konvergens Mellem-indkomst-fælden Produktion af produkter med lav pris og/eller lav produktivitet Uddannelse vs. behov for uddannet arbejdskraft? Innovation og forskning Vitamiin-tilskud til økonomien 50

51 JOINING THE EURO AND THEN? HOW TO ENSURE ECONOMIC SUCCESS AFTER ENTERING THE COMMON CURRENCY EUROPEAN COMMISSION DIRECTORATE-GENERAL FOR ECONOMIC AND FINANCIAL AFFAIRS 9:00-9:30 Opening remarks Vilnius, 16 June 2014 Merchant's Club, Gedimino av :10 Mr. Rimantas Šadžius, Minister of Finance, Lithuania :30 Key note speech by Valdis Dombrovskis, Vice-president of the European Commission 9:30-10:30 First session Chaired by Patrick D'Souza, Deputy Head of Unit, European Commission Directorate for Economic and Financial Affairs 9:30-10:30 The Baltics: Where do we stand? Presenter: Karsten Staehr, professor of international and public finance, Tallinn University of Technology Economic Growth and Convergence in the Baltic States: Caught in a Middle Income Trap? 51

52 Så hvad lever esterne af? Vigtige sektorer Udvinding olieskiffer Industri samlevirksomhed, underleverancer, træ og træforædling, fødevarer Service turisme (overnatning, restauranter, handel), IT-udvikling, transithandel (jernbane, lastbil), call centers Byggeri svingende! Virksomheder i Estland Estiske virksomheder BLRT, Tallink, Playtech, Harju elekter Udenlandske virksomheder Skype / Microsoft, SEB, Swedbank, Orkla, Ericsson Danske virksomheder Danske Bank, Carlsberg, DSV 52

53 Figur: Fordeling af vareeksport i 2012 (inkl. semi-transit) Andet Fødevarer Drikkevarer og tobak Råvarer undtaget olieprodukter Olieprodukter Maskiner og udstyr Kemikalier Færdigvarer Kilde: Eesti Statistika 53

54 Tabel: Estlands største handelspartnere, varetransport, 2012 Eksport, % af samlet vareeksport Import, % af samlet vareimport Sverige 16.0 Finland 14.4 Finland 14.6 Tyskland 10.3 Rusland 12.1 Sverige 10.2 Letland 8.8 Letland 9.6 Litauen 5.4 Litauen 8.6 USA 4.7 Rusland 6.8 Tyskland 4.5 Polen 6.3 Norge 3.4 Holland 3.8 Holland 2.5 UK 3.8 Danmark 2.4 Kina 3.5 Kilde: Eesti Statistika 54

55 Energi i Estland Sovjetunionen Integration i sovjetiske systemer (gas, el) Energitung industri og boligmasse Olieskifferminer Vanskelig omstilling... El El fra olieskiffer (Narva ja Balti Elektrijaamad) Kombineret varme/el produktion Estlink I (+ II) NB1 Salg af CO 2 -kvoter til bl.a. Japan Planlagt andel af nyt atomkraftværk i Litauen? NB2 Frekvensen sættes fortsat i Rusland 55

56 56

57 Gas Koblet til russiske netværk Langtidskontrakter med Gazprom EU-direktiv om udskillelse af produktion, distribution og salg 1. juni 2013 beslutning om placering af fælles estisk-finsk LNG-terminal Enighed om at Europakommissionen skal bestemme! Olie Import af raffinerede olieprodukter fra øst og vest Stigende produktion af olie fra olieskiffer Alternativer Lidt vind og biomasse Stigende energiafgifter Ny boligmasse isoleret ofte vanskeligt at isolere gamle boligmasse 57

58 7. DET STORE SPØRGSMÅL Medlemskab af NATO i begyndelsen af 2004 Efter 9/11 Medlemskab af EU i maj 2004 Opfylde acquis communautaire Drømmen om frihed og demokrati og en russisk bjørn Putin til magten i 1999 Putin s tale til nationen i 2005 Above all, we should acknowledge that the collapse of the Soviet Union was a major geopolitical disaster of the century. As for the Russian nation, it became a genuine drama. Tens of millions of our cocitizens and compatriots found themselves outside Russian territory. 58

59 Baggrund Stor indvandring af russere (og andre slaver) til Estland og Letland og i mindre grad Litauen i sovjettiden Folketomme områder Bemandede industrivirksomheder Russerne elskede at komme til vesten Sovjetifiseringspolitik Russisk blev dominerende sprog i mange sammenhænge Russisk kulturel indflydelse (mad, omgangsformer, normer) Tilflyttende russere fik privilegier [fx bedste boliger] Oprindelige og russere lever i adskilte og gensidigt mistænksomme samfund Sprog Værdier Syn på historien startede 2. verdenskrig i 1939 eller 1941? Folkeafstemning i Narva og Kothla-Järve i 1992 med lidt hjælp fra en god ven 59

60 Russiske straf allerede fra midten af 1990 erne Ekstra importtold på varer fra Estland og Letland Mærkelige hygiejnebestemmelser Langsom fortoldning og lange køer ved grænsen [DK grise] Togtransport generes Lukning af olierørledning gennem LV Reduktion af olie- og gastransport gennem EE Maceiku raffinaderi (eksplosion, rørledning) Bro over Narvafloden Klager over diskrimination til internationale organisationer Afslag på visa til kritiske politikere og journalister 60

61 Optøjer i Tallinn, april 2007 Estiske regering flytte bronzestatue af soldat fra røde hær fra centrum til krigskirkegård 61

62 Protester og hærværk i Tallinn og andre byer (1 dræbt, store materielle skader) Estisk ambassadepersonale holdt som gidsler i Moskva Første omfattende cyberspace-angreb 62

63 Rusland og the near abroad Rusland privilegeret interessesfære i near abroad Moldova (Transdnister) Georgien (Sydossetien, Abkasien) Indblanding i Ukraine (Medvedevs brev) Indblanding i centralasiatiske lande Krig i Ukraine fra 2014 Efter demonstrationer på Maidan og Yanukowitz s flugt Krim + østlige Ukraine Begrundelser Historiske rettigheder altid været en del af Rusland Undertrykkelse af russere Fascistisk regering Økonomiske sanktioner Effekt på Ruslands økonomiske situation men ikke på Putin [ fødevarer] 63

64 Mørke skyer over Baltikum a) Begrundelserne for Ukraine kan genbruges mod Baltikum b) Massiv disinformationskampagne fra Rusland Interne medier RT Kommentarudfyldere c) Sårbarhed Ruslands mange militærøvelser i området Baltikums geografi gør området svært at forsvare Små grønne mænd De russiske mindretals role Vestens vilje [ Danmark og øl] Min kollega Jaanika 64

65 Forår 2014: noget må gøres Flere Nato-fly til Litauen og fly til flyvestation i Estland Obama 3. september 2014 The defence of Tallinn and Riga and Vilnius is just as important as the defence of Berlin and Paris and London So if, in such a moment, you ever ask again, who ll come to help, you ll know the answer: the Nato alliance, including the armed forces of the United States of America, right here, present, now. Young Lithuanian Leaders Militær oprustning Opbygning af militær i de baltiske lande Militærøvelser Roterende NATO militærenheder 9. april 2015 erklæring fra de nordiske forsvarsministre 65

66 Opinionsundersøgelse offentligtgjort 5. maj 2015 Støtter du tilstedeværelsen af NATO-styrker i Estland? ja 68%, nej 25% alle ja 88%, nej 8% estere ja 24%, nej 64% ikke-estere 66

67 8. DRØMME, NYE TIDER OG MØRKE SKYER Drømmene om tryghed Økonomisk Politisk Glas halvt fyldt eller glas halvt tomt? Halvt fyldt Middelklasse Tune Keelam [ medlemskab af Nato, EU og Vesten] Halvt tomt Økonomisk krise, usikkerhed, lav vækst, emigration, manglende muligheder? Politisk hvad sker i Rusland? Hvem er de baltiske lande rigtige venner? 67

68 SIDSTE SIDE Aitäh! Paldies! Ačiū! KARSTEN STÆHR Hjemmeside: 68

69 XTRA. BALTIKUM OG EUROEN EU-medlemskab euro-forpligtelse (undtaget DK og UK) Annonceret intension så hurtigt som muligt! Maastricht konvergenskriterier a) Offentligt underskud 3 % af BNP hvis ikke særlig situation b) Offentlig gæld 60 % af BNP eller højere men faldende c) Stabil valutakurs (ERM II) i to år d) Renten på statsobligationer gennemsnittet af renten i 3 EU lande med lavest inflation + 2 %-point e) Inflation referenceværdi = gennemsnit af inflationen i 3 lande med lavest inflation %-point inflationskriteriet] Evalueret om foråret hvis medlemskab 1. januar følgende år 69

70 Baltiske landes problem #1 inflationskriteriet (e)! Inflationsproblem typisk for hurtigt voksende økonomier Baggrund for inflationsproblem Prisniveau (i udenlandsk valuta) lavt i fattige lande Når rigere prisniveau (i udenlandsk valuta) Når fast valutakurs prisniveau (i udenlandsk valuta) indenlandsk inflation 70

71 Litauen Litauen evalueres i foråret 2006 [ håb om -medlemskab 1. jan. 2007] Kriterier (a)-(d) Inflationskriteriet (e) Ikke adgang til eurozonen 71

72 Figur: Referenceværdi for HICP inflation, procent per år Referenceværdi

73 Figur: Litauens HICP inflation og referenceværdi for HICP inflation, procent per år Litauen Referenceværdi

74 Estland Estlands problem #1 inflationskriteriet (kriterium e)) Evaluering i 2006, optag i 2007 Evaluering i 2008, optag i 2009 Der er ikke noget der er så dårligt at det ikke er godt for noget medlemskab af eurozonen Konjunkturnedgang under globale finanskrise Arbejdsløshed, købekraft inflation 74

75 Figur: Estlands HICP inflation og referenceværdi for HICP inflation, procent per år Estland Referenceværdi

76 Nyt problem p.g.a. krise offentlige udgifter, skatteindtægter offentlig budgetbalance Regering fra januar 2009 udgifter, skatter Budgetforbedring på ca. 9 %-point af BNP Saldo på samlede offentlige budget i 2009= -1.7 % af BNP [Ny Guinness rekord!] 76

77 4 Figur: Offentlige budgetsaldo, procent of BNP Estonia Letland Litauen

78 Juni 2010 Estland inviteres med som 17. medlemsland Januar 2011 euro indføres i Estland NB: Euro introduceret i Letland i january 2014 og i Lituaen i januar 2015 Samme opskrift 78