Bevæg, leg, lær. Drøn på skolegården: Forslag fra Ørkildskolen Afd. Byen, Svendborg Kommune

Transkript

1 SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN Bevæg, leg, lær Drøn på skolegården: Forslag fra Ørkildskolen Afd. Byen, Svendborg Kommune SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

2 1. VISIONEN Vores vision er: At understøtte lyst til og glæde ved leg, læring og bevægelse på nye måder i mangfoldige og fleksible rum. At åbne skolen mod byen og byen mod skolen i forhold til aktiviteter 24/7. At arbejde eksperimenterende på tværs med at udvikle nyt og fremadrettet gøre ting på nye måder Udfordringer og målgruppe Ørkildskolen Afd. Byen er med sin centrale placering i Svendborg udfordret af meget trange skolegårdsarealer. Skolens 300 indskolings- og mellemtrinselever har meget få aktivitetsmuligheder i de to små gårdrum. Rummene består primært af hårde overflader, murværk og asfaltbelægning med et meget højt støjniveau til følge. De 5-13årige elevers behov for at lege og bevæge sig hele dagen står på ingen måde mål med de begrænsede muligheder for boldspil og andre lege på asfalt, som gården i dag byder på. Skolen arbejder målrettet med en særlig version af udeskole, som betyder, at alle områder udenfor skolen betegnes som ude, og i stort omfang inddrages i en lang række læringsaktiviteter. Ofte foregår det med en form for forberedelse hjemme, en afsøgning, indsamling og afprøvning ude samt en opfølgende undersøgelse og videreformidling hjemme. Alle klasser arbejder med udeskole ca. 40 gange i løbet af et skoleår. Her inddrages byens rum, men også skov, strand og andre grønne områder. Den nuværende skolegårdsindretning understøtter ikke udeskoleprojektet. Det overordnede tema i indskolingen på Ørkildskolen er Læring i bevægelse. På mellemtrinnet er temaet Fag, fællesskab og frisk luft. I indskolingen arbejdes der med helhedsskole og idrætsskole. Det betyder, at eleverne har seks idrætstimer om ugen, hvor aldersrelateret træning (ATK) og udeskole indgår. Idrætsskoleprojektet fortsætter med udrulning af 4. årgang i dette skoleår og derefter med et skoleår pr. år til og med 6. årgang. Skolegården tilbyder i dag meget lidt inspirerende rammer i forhold til idræt. Det gælder også i forhold til det, pga. helhedsskolen, indskrænkede SFO tilbud. Udover målgruppen, som er skolens elever og personale, ønsker vi med projektet at udvide kulturen for, hvordan skolen bruger byen, samt at skabe en ny kultur for, hvordan byen bruger skolen. Vi vil med projektet invitere et bredt udsnit af byens borgere indenfor til nye sociale, kulturelle og bevægelsesfremmende aktiviteter på skolens område og bringe det i samspil med byens øvrige rum. Vi vil gerne blande organiserede og uorganiserede nytænkende aktivitetsmuligheder med forskellige aldersgrupper, køn og interesser. Herunder tilgodese de mindre idrætsaktive gennem alternative bevægelsesaktiviteter, fx etablere en mindre dansescene særligt for piger med mulighed for stor eller lille eksponering. VISION: At understøtte lyst til og glæde ved leg, læring og bevægelse på nye måder i mangfoldige og fleksible rum En forbedring og nytænkning af udearealerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe nye mulighedsrum, der giver ALLE LYST TIL OG GLÆDE VED AT BEVÆGE SIG. Det nye udeareal skal i langt større omfang kunne inddrages til forskellige bevægelsesaktiviteter, fag og læringsformer. Udearealet skal rumme muligheder for fri leg og faglig fordybelse for børn i aldersgruppen 5-13 år. Det skal understøtte Ørkildskolens arbejde med helhedsskole, idrætsskole, udeskole, temaerne Læring i bevægelse og Fag, fællesskab og frisk luft og ikke mindst aktivere de mindst aktive børn (og voksne). Der er et grundlæggende behov for at skabe plads til mange forskellige og samtidige udeaktiviteter gennem en differentiering og skift i læringsaktiviteter og læringssteder såvel pædagogiske som fysiske. Der er behov for at tænke leg-læring-bevægelse på mange måder for forskellige børn og voksne på forskellige tidspunkter, i løbet af dagen, i løbet af ugen, i løbet af året. Bevægelsestimer i skolegården VISION: At åbne skolen mod byen og byen mod skolen i forhold til aktiviteter 24/7 Skolens placering mellem havnen, Torvet og Krøyers Have giver en særlig mulighed for at binde den sammen med byen og det rekreative på en bymæssig arkitektonisk og landskabelig måde. Der er en unik mulighed for koble projektet sammen med det netop udpegede konkurrenceforslag til at skabe byrum, der forbinder Svendborg bymidte med havnen (se ill. og undertekst side 3 øverst th.) Skolens arealer bag kirken i Teatergade mellem Torvet og Krøyers Have grænser helt op til de arealer, som byrumsprojektet indbefatter. En aktivering af Teatergade og inddragelse af skolens arealer vil kunne styrke projektet ved at skabe sammenhæng og større tilgængelighed til og fra Krøyers Have og udvide aktivitetsmulighederne, der vil give alle lyst til og glæde ved at bevæge sig. Det vil give gode muligheder for at trække byen ind i skolegården og skolen ud i byen og derved fremme sundhed og udvikling gennem nye oplevelser og fællesskaber. Vi vil tænke leg, læring og bevægelse på tværs af skolen og byens fysiske rammer. Fx bruge det nye trappeanlæg mod havnen som et aktivt læringssted, hvor man gennem aktiviteter kan understøtte krybe-, kravle-, rulle-, klatre-, løbe-, balance- og bevægelseslege, hvor pulsen kommer i vejret. Vi vil gerne udnytte skolens historiske bygninger i Teatergade som kulisse for udendørs musik og teater, og vi vil gerne inddrage Krøyers Have til bevægelsesaktiviteter, der taler til krop og sanser. Teatergade spærret til streetsoccer under temadag og åbent hus arrangement.

3 1. PROCESSEN VISION: At arbejde eksperimenterende på tværs med at udvikle nyt og fremadrettet gøre ting på nye måder Vores tilgang til projektet er åbenhed, nysgerrighed og vilje til at finde nye veje til at understøtte vores visioner og nå vores mål. Skolens personale og ledelse er kendetegnet ved stor forandringsparathed i forhold til at gøre ting på nye måder. Derudover er der en stor og bred opbakning fra forældre, personale, lokalområdet og kommunen Det giver gode muligheder for i tværgående fællesskaber at udvikle og afprøve nye (sociale, kulturelle og fysiske) bæredygtige løsninger, der understøtter leg, læring og bevægelse i et godt samspil mellem skolen og byen. Vi vil bl.a. undersøge, hvorledes vi gennem forskellige organiseringer og fleksibilitet i fysiske indretninger (fx i rum der kan flere ting og samspil mellem rum og forskellige rekvisitter) kan skabe foranderlige rum og motivere de mindst aktive. Projektet integreres i de øvrige udviklings- og forskningsprojekter som skolen deltager i. Herunder i idrætsskoleprojektet, hvor alle eleverne har fået flere idrætstimer og hvor øget fokus på sundhed og bevægelse generelt er tænkt ind i skolens dagligdag. Processen stopper ikke med etablering af de fysiske anlæg. Som en del af projektet igangsættes et kompetenceudviklingsforløb for personale med fokus på, hvordan uderummet kan inddrages til alle former for aktiviteter, herunder udvikling af konkrete læringsforløb (til alle fag). Parkour i Krøyers Have på temadag. Processen Processen fra udvælgelse af visionsprojekt og indledende seminar i Vejle og til nu har budt på mange involverende aktiviteter. Fokus for aktiviteterne har været at idéudvikle, teste, programmere og designe skolegården og brugen af den og de omkringliggende omgivelser på nytænkende måder. Processen har bl.a. inddraget: Eleverne gennem interviews og ved at afprøve ideer gennem deres umiddelbare tilgang til det at lege og bevæge sig, bl.a. under en temadag, hvor al undervisning flyttede udenfor. Elevernes tilgang og ønsker har givet vigtige input. Personale gennem idéudvikling og kompetenceudvikling i forhold til innovativ brug af uderum. Personalet har udviklet, beskrevet og praktiseret læringsaktiviteter med elever i mange forskellige typer af uderum og i alle fag. Forældre og og lokalområdeinteressenter bl.a. gennem et åbent hus arrangement hvor nye muligheder blev demonstreret ved at trække undervisningen ud i skolegården og 5 forskellige steder i byen. By- og kommune gennem en kobling til byens øvrige faciliteter og projektet. Herunder samarbejde med Byg, Plan og erhverv i Svendborg Kommune omkring projektet og et åbent hus arrangement, der indbefattede en 600m rød løber og en byvandring der forbandt skolen med de omkringliggende historiske steder, det nye byrumsprojekt og igangværende undervisningsaktiviteter forskellige steder i byen. 10 Bakken og vandet, - en rejsefortælling i byens landskab. Aktiviteter der har været afgørende for det resultat vi er nået frem til: Indledende udarbejdelse af procesplan Interessentanalyse (med bred deltagelse fra forskellige afdelinger i kommunen samt repræsentanter fra foreninger mv.) Forældrebestyrelsens og personalegruppens allerede tidligt udarbejdede bud på nye aktiviteter i skolegården. Analyse af zoner, funktioner og konkret undervisning i skolegården og nære uderum. Studietur med nedsat projektgruppe bestående af personale og ledelse. Elevinterviews med fokus på hvad et godt frikvarter er og hvilke aktiviteter man skal kunne lege/ lave/ gøre for at det bliver godt. Undervisernes udvikling og beskrivelse af læringsaktiviteter i skolegården og byens rum. Afprøvning af prototyper (fysiske, pæd. praktiserende læringsaktiviteter og organisatoriske) gennem en temadag hvor alle undervisningsaktiviteter flyttede udendørs. Åbent hus arrangement for forældre, lokalområde og hele byen i samarbejde med Byg, plan og Erhverv. Det var skolens temadag som senere på dagen blev til en event og fremvisning af hvordan undervisning kan foregå på andre måder udendørs i byens rum. De foreløbige ideer og koncept blev vist frem og det var muligt at komme med ideer, input og kommentarer. Workshop med projektgruppen hvor et konkret forslag udformet i model sammenholdes med erfaringer fra de øvrige aktiviteter og visioner for projektet. Ørkildskolen Afd. Byen Det nye byrumsprojekt forbinder bl.a. havnen med Torvet ved hjælp af et stort, grønt trappeanlæg udformetforløbet af trin og plateauer. Forløbet er brudt op af små rum - En Rejsefortælling i Byens Landskab med parklignende kvaliteter. Torvet gøres til et aktiv og attraktivt byrum. Herfra fortsætter den grønne kile ved etablering af fodgængerzone, ny belægning og beplantning til Krøyers Have (ill. Kristine Jensens Tegnestue). 11 Bakken og vandet, - en rejsefortælling i byens landskab. Bevægelse på mange måder - både fri leg og faglige aktiviteter forbindelser Udendørs eksperimenter. Udeværksteder og projektarbejde Stille områder til ophold, fordybelse og gruppearbejde - rum i rum Samling og formidlingssteder, samt udstillingsmuligheder Visuel kontakt (invitere indenfor) Fleksibelt område (værksted/ bevægelse) Analyse af zoner og funktioner i skolegården. SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

4 1. PROCESSEN Læringsaktiviteter i byens rum Lærere og pædagoger afprøvede prototyper (fysiske, praktiserende læringsaktiviteter og organisatoriske) gennem en temadag hvor alle undervisningsaktiviteter flyttede udendørs. Grupper af elever på tværs af alder skiftede mellem 5 stationer, hvor faglærere fra 5 fag var rykket ud i byens rum. Alle læringsaktiviteter var på forhånd blevet beskrevet og tilrettelagt via at elekstronisk skema som indgår som en del af Læringscenterets idébank for udeaktiviteter. Indskolingens personale har selv gennemgået en række af efteruddannelseskurser med fokus på uderum og bevægelse i forbindelse med indføring af AKT (Aldersrelateret Træningskoncept) for alle elever. I år er det mellemtrinspersonalets tur. Kursusledere er bl.a. Aksel Bendsen (UCL og konsulent for Drøn på skolegården projektet) og skolens nye mellemleder Lars Nissen (nuværende idrætskoordinator). Begge med stor erfaring i at arbejde med at bruge uderum på nye innovative og bevægelsesfremmende måder. Aktiviteten med parkour i Krøyers Have på temadagen var et godt eksempel på en aktivitet som personalet selv har gennemgået et kursusforløb i. Vi vil gennem projektet udvikle Skolegårdens ABC med en tilhørende app i samarbejde med team dk og Svendborg Kommune. Drøn på skolegården Skabelon til læringsaktiviteter i skolegården og Byens rum Find inspiration i hæftet: Udeskole viden i virkeligheden se side 23 Forløb Noter Drøn på skolegården Skabelon til læringsaktiviteter i skolegården og Byens rum Find inspiration i hæftet: Udeskole viden i virkeligheden se side 23 Forløb Noter Temadagen resulterede senere på dagen i et åbent hus arrangement i samarbejde med yg, Plan og Erhverv i Svendborg Kommune, som står for gennemførelse af det nye Byrumsprojekt. En 600 meter lang rød løber var rullet ud mellem skolen og de midtbynære områder omkring Krøyers Have, Teatergade, Torvet og Ribers Gård. Eleverne deltog i aktiviteter arrangeret af Ørkildskolens lærere og pædagoger og efter skoletid, fra klokken 16 til 18, blev alle forældre, borgere, naboer eller andre interesserede inviteret til selv gå en tur på den røde løber og opleve, hvordan undervisning kan foregå midt i byen på nye og anderledes måder. Det var endvidere muligt at se, diskutetere og komme med gode idéer og input til udvikling af skolegårdsprojektet. Titel Parkour og Streetsoccer Klassetrin Fag Idræt/bevægelse I hvilket rum * i Krøyers Have og Teatergade. skolegården eller Byen foregår aktiviteten Faglige mål - Anvende trin, hop, spring, balance, drejning, sving og bøjning. - Anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag. - Deltage i regelbaserede holdidrætter og småspil - Kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse Forberedelse Planlægning af aktiviteterne, besøg Krøyers have, samle redskaber til dagen. Hvad skal vi Blå måtter, balancebom, kegler, to mål, trøjer og bruge? afmærkningsbånd. Tid 30 min. Aktiviteten ude Eleverne bevæger sig på alternativ vis i byen (beskrivelse) (parkour+ streetsoccer). Ændring af aktivitet. Løbehjul, cykling og skateboard er blevet til Streetsoccer, pga. mangel på rekvisitter. Centrumpladsen er droppet pga. Tidsnød og reducering i lærergruppen. Titel Geometri i det åbne byrum. Klassetrin klasse Fag Matematik I hvilket rum * i Skolegade foran Jobcenteret i Svendborg bymidte. skolegården eller Byen foregår aktiviteten Faglige mål klare mål 3. klasse: tale om dagligdags ting og billeder i et uformelt geometrisk sprog med udgangspunkt i former, størrelser og beliggenhed og foretage enkel måling af afstand, flade, rum og vægt Forberedelse Hvad skal vi bruge? Tid Aktiviteten ude (beskrivelse) klare mål 6. klasse: kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler og undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer Lærerne samtaler og finder de relevante materialer. Lærerne gennemprøver også opgaverne. Lærerne finder hæfter, blyanter og målebånd. Der laves formelsamlinger for de geometriske figurer rektanglen, cirklen og cylinderen. Varighed 25 minutter Eleverne deles i grupper af tre elever på tværs af årgangen. Eleverne skal måle omkreds og areal på cirkler og rektangler de finder i det åbne byrum; f.eks fliser, dæksler, friser, vinduer og skilte. Eleverne fra 6. klasse skal desuden beregne overfladearealet på en cylinder af granit (autoværn) Gruppen skal med korrekt matematisk sprog notere resultaterne og lave en lille skitse eller tegning. Dansk i byens rum Tilhørende aktiviteter i klassen Tilsidst skal eleverne reflektere over, hvilke fordele der er ved at have matematik i det åbne byrum.

5 Undervisningsaktiviteter på den røde løber: Fredag. oktober Svendborg SFO DGI-certificeret for tredje år Svendborg: Øster Åby Friskoles SFO er for tredje år i træk DGI certificerede i idræt, leg og bevægelse. Det fejrede skole fredag den 27. september, hvor forældre var inviteret til leg og bevægelse. Til daglig arbejder SFO en med at skabe balance mellem udfordring, fællesskab og sundhed, hvor hensigten er at komme omkring det hele barn. Det vigtigste mål med DGI er, at idræt, leg og bevægelse bliver en gennemgående og En enkelt Odense vælter næppe verden, men i flokkevis kan det gå galt. Promiller og hospitalsdragt Svendborg: Fuldskab bliver ved med at få folk til at opføre sig underligt rundt omkring i Svendborg-området og gav igen onsdag anledning til flere polititransporter. Ved Shell-tanken på Kogtvedvej optrådte en beruset kunde i hospitalsdragt, men det var der en forklaring på. Han var nemlig stukket af fra sygehuset og blev fragtet tilbage. I Gudme kunne en ret beruset mand nemt være endt på hospitalet. Han havde lagt sig til at sove i en grøft og kan takke forbipasserende for, at der blev ringet efter politiet, som kørte ham hjem. Svendborg: I dag begynder fællesspisningen på Issøskolen i Kirkeby. Det er den 27. sæson, hvor der er fredagsåbent for alle borgere med postnummeret På madholdene er der både foreninger og skoleklasser, og i løbet af sæsonen kommer der aktiviteter som skydning, øl- og ostesmagning og blomsterbinding efter maden. Man kan tilmelde sig på eller ved at skrive sig på listen hos købmanden, på skolen eller i børnehaven. sjov del af børnenes hverdag, og at motivere børnene til at udfordre sig selv. I almindelige SFO er er børnene ikke underlagt krav om bestemte aktiviteter på bestemte tidspunkter med et bestemt resultat for øje. Derfor er SFO erne et oplagt sted at skabe den bevægelsesappetit, der kan vare hele livet. DGI samarbejder med kommuner, institutioner, og idrætsforeninger om at etablere idrætstilbud i børnehaver og SFO er. IDRÆTS VÆLGERMØDE Svendborg: Svendborg Idræts Samvirke arrangerer vælgermøde i Borgerforeningen en uge før valget til november. Mandag den 11. november kl. 19 lines Guldsalen op til vælgermøde forud for byrådsvalget med chefredaktør Troels Mylenberg som ordstyrer. Man kan stille spørgsmål som sms-beskeder på mobiltelefonen, så idrættens organisation for 115 foreninger og aktive udøvere håber på et både livligt og givtigt vælgermøde. Virkelig ondt hærværk Fællesspisning på Issøskolen Knallertkører ramte bus Skårup: En 50-årig mand i Skårup har formentlig fået sit hus delvist ødelagt efter et usædvanligt ondt hærværk, oplyser politiet. Mens manden har været væk nogle dage, har en ukendt person været inde at åbne en vandhane, så gulve er oversvømmet - og skære hul i en sofa. Issøskolen begynder sæsonen for fællesspisning. Svendborg: En knallertkører måtte torsdag kl en tur på skadestuen efter at have ramt en af V. Skerningebilernes busser i krydset Overgade/Ørkildsgade, hvor vigepligten er ændret, så trafikken fra Ørkildsgade skal holde tilbage for tværgående trafik. Der var ikke ved redaktionens slutning nogen politivurdering af skyldsspørgsmålet. Idræt kan være lidt sjovere, når det foregår på grusstien i Krøyers Have. Skole flyttede undervisning udenfor Elever og lærere fik bilister til at dreje hovedet, da de lavede idræt og matematik udenfor i går Målet er at få støtte til en ny skolegård, som kan danne ramme om endnu mere undervisning i det fri Svendborg: Når de andre børn hopper over bommen, glider Frede Bo Caspersen under. - Jeg elsker mit slide, siger han, inden han løber hen til bommen, som står på tværs af grusstien i Krøyers Have, griber fat med hænderne, kaster sig ned på jorden, så kondiskoene river småsten op, inden han rejser sig op og løber videre. Idrætstimerne på Ørkildskolens Afdeling Byen er rykket ud af skolens gymnastiksal denne torsdag formiddag, men det er ikke kun gadegymnastikken parkour, som får bilister og cyklister til at kigge efter eleverne. Elever måler vinkler på Skolegade, tegner billeder på Ramsherred og spiller musik i Vor Frue Kirke. Og for Frede Bo Caspersen er det perfekt. - Man kan ikke lave så meget i gymnastiksalen, og jeg er ikke lige så hurtig indenfor, siger han. Det var ikke kun parkour, eleverne lavede i byen. Der blev også målt løs i gadebilledet i matematik. Det er ikke kun for elevernes skyld, at der denne dag er frisk luft til undervisningen. Ørkildskolens Afdeling Byen deltager i en konkurrence som kan give op til to millioner kroner i støtte til at bygge et nyt udeareal på de begrænsede kvadratmeter inde i skolegården. Det hele bliver filmet Derfor bliver aktiviteterne filmet og indgår i en ansøgning, som skal vise, hvad man kan gøre, når man glemmer tavle og kridt og i stedet bruger byen, fortæller afdelingsleder Elena Christensen. - Vi prøver at lave aktiviteterne i byen, så byen bliver en del af skolen. Men det store formål er at skaffe flere penge til projektet, siger hun. I Krøyers Have er det blandt andet Sired Foged, der styrer idrætstimens gang, som går over elbokse, sten og sneglen, der er snittet i træ. Idræt/ bevæg. - Hvordan kan man hoppe over sneglen på en sej måde? spørger hun eleverne. - Jeg har en idé, siger Frede Bo Caspersen, løber hen og sætter hænderne på sneglehuset og hopper over med benene samlet ude til siden. Sired Foged ser fordele i at bruge træer, sten og bænke i Krøyers Have som parkourbane. - Hvis man skal lave parkour til idræt, kan man ikke nå at sætte noget op indenfor. Her kan man bare gå ud og lave det, siger hun. Det stiller dog også krav, erkender hun. - Man skal være mere opmærksom og give tydelige instruktioner, siger hun. - Sjovere udenfor Det skal man også til Frede Bo Caspersen, som hurtigt er i den anden ende af Krøyers Have og laver sit elskede slide, hvis instruktionerne er for Matematik lange. Men det er ikke, fordi undervisningen i det fri er kedelig. Tværtimod. - Det er sjovere det her, siger han. Af Caspar Troest Jørgensen Foto: Roland Petersen catj@faa.dk, rope@faa.dk Natur/ teknik Ørkildskolen Afd. Byen Musik Billedkunst Dansk SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

6 1. PROCESSEN Elevinterviews og studietur I september blev der gennemført interviews med elever fra alle klassetrin med fokus på hvad et godt frikvarter er og hvilke aktiviteter man skal kunne lege/ lave/ gøre for at det bliver godt. Tegningerne th. er lavet i umiddelbar forlængelse af temadagen, hvor eleverne blev bedt om at tegne de bedste oplevelser fra dagen. September bød ligeledes på en studietur for en nedsat projektgruppe bestående af personale og ledelse. Turen gik til næraktivitetsanlægget ved Skåde Skole, Koch Skole og nyt lærings- og bevægelsesanlæg ved Auning Skole. Hvad er et godt frikvarter? Ikke angrebet af bolde et sted man kan sidde og snakke Ikke holdt uden for Lege med forskellige Være sammen med sine venner Hvilke aktiviteter man skal kunne lege/ lave/ gøre for at det bliver godt? Mellemtrinspiger mangler steder at være og ting at lave i frikvarteret Studietur med projektgruppe Skal til base trampolin Fangelege og boldspil Krone gemme Guld og sølv Klatreting Siddekroge til hyggesnak i tørvejr Parkeour forhindringer Klatrestativ Pigehule Politi og røver Skråvæg med reb og hængebro Gynger, rusebane klatrested Lege med vand hoppe i vandpytter spille fodbold Snoretop at vi må lege på brandtrappen skaterbane løbehjul Noget græs og et hyggested et hus og nyt legetøj i sandkassen

7 2. FAKTA OM STEDET Ørkildskolen afd. Byen. Skolegade 2, 5700 Svendborg. Matr. Nr. 328 F. Det samlede matrikelareal er 4462 kvm. Udearealet (ekskl. P-arealer (ca. 510 kvm) mod Fruestræde) er ca kvm. Bebyggelsesprocenten er 131 %. Ørkildskolen (tidl. Borgerskolen) er opført i 1893 (bevaringsværdi 3 jf FFB). Bygningen mod Fruestræde er opført 1876 (bevaringsværdi 4 jf FFB, arkitekt J.J. Eckersberg). Skolens uderumsarealer består primært af 2 asfalterede gårdrum, samt af et forareal mod Fruestræde der i dag bruges til parkering, et lille haveareal der i dag bruges til sandlegeaktiviteter og et langt smalt cykelparkeringsområde ud mod Skolegade. Skolens bygninger afgrænser begge gårdrum mod Teatergade. Skolens arealer grænser desuden op mod baghaverne i Bagergades byhuse afgrænset af høje og lave murer. Udefra er der adgang til skolegården fra Skolegade og Fruestræde. Begge steder med smalle passager med lukkede porte der visuelt lukker for mulige indkig/ udkig. Indenfor det nærområde som skolen og skolens elever bor i (1,5-2 km s afstand) findes der kun få udendørs lege- og bevægelsestilbud. Den kommunale skole er til- og ombygget i 1990erne, og er i dag mellem 3-4 etager. Skolen er placeret i hjertet af i den gamle købstad omgivet af kulturhistoriske bygninger som Vor Frue Kirke, teateret, Borgerforeningen, museer, Krøyers Have, Torvet, gågaderne, erhvervsforretninger samt boliger. Beliggenheden umiddelbart ved siden af Krøyers Have gør det oplagt at inddrage mulige udfoldelsesmuligheder der i projektet. Bevægelsestime på resterne af skolegårdens eneste legeredskab. SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

8 3. IDÉ OG ARKITEKTONISKE KONCEPT Åbne op og invitere ind Det nye skolegårdsanlæg åbner op mod byen og trækker byen ind i forhold til at invitere flere aktører ind/ ud og skabe nye aktiviteter og fællesskaber på tværs 24/7. Indgangsområderne til skolegården fra henholdsvis Skolegade og Fruestræde fremstår i dag med lukkede høje porte der forhindrer indkig og udkig. I projektet skabes der nye visuelle forbindelser og aktive afgrænsninger til lege og bevægelse. Mod Skolegade brydes det eksisterende 2 m høje stakit op og en del af cykelparkeringen flyttes til indgange ved Teatergade og Fruestræde. Åbningen mod Skolegade giver mulighed for en naturlig kobling til Krøyers Have på den anden side af gaden. Krøyers Have indgår i byrumsprojektet i Svendborg og det vil være oplagt at se på, hvordan design af afgrænsning, fodgængerovergang, belysning mv. kan være med til at forbinde de 2 steder. Mod Fruestæde åbnes porten ligeledes op og et på asfalten bemalet bevægelsesbånd inviterer ind i skolegården. Indrette zoner/ funktioner/ rum/ forbindelser Skolegården indrettes i tydelige zoner i forhold til forskellige funktioner. Der skabes afgrænsede og fleksible rum, og der skabes nye forbindelser herimellem der understøtte lyst og glæde ved leg, læring og bevægelse på nye måder. At skabe gode aktiverende uderum til bevægelse, leg og læring i skolegård kræver en forståelse for mange samtidige og forskellige brugere i en social kontekst. Der skal gennem rum og organisering være mulighed for at kunne skifte scene - benytte det samme areal til forskellige ting på forskellige tidspunkter. For eksempel at kunne forvandle et sted hvor man spiller bold, til et sted hvor man arbejder med forskellige natureksperimenter, ved at åbne portene til de eksisterende udeskure og etablere mobile værksteder i gården. Udearealet er indrettet med 4 forskellige zoner som i brug og indretning har mulighed for blive koblet sammen til forskellige aktiviteter. For eksempel fungerer siddetrappeplinten ved udeværkstedet både som opholds- og formidlingssted i forhold til undervisning og som bevægelses-element-hænge-ud-sted i forlængelse af området indrettet til bevægelsesaktiviteter. De 4 zoner indrettes til: Bevægelse på mange måder og niveauer - både til fri leg og faglige aktiviteter.fx til i matematik at kunne inddrage fysisk aktivitet i øvelser med de fire regningsarter, geometriske figurer/trigonometri, talrækken fra 0 100, tabeller og forsøg med mål og vægt og rummelige figurer. Udendørseksperimenter. Udeværksteder og projektarbejde. Fx et eksperimentarium til natur/teknik, andre fag og aktiviteter. Et uderum og fleksible udeværkstedsfaciliteter, der involverer alle sanser til praktisk undersøgelse, naturoplevelser og konstruktionsmuligheder. Stilleområder til ophold, fordybelse og gruppearbejde skabe rum i rum. Et sted hvor man kan være med en gruppe børn uden at blive forstyrret. Et rum til cooperative learning. Et sted med mulighed for afspænding, afslapning og afstresning. Et gemmested. Samling og formidlingssteder for udeaktiviteter, optræden med teater og musik. Et sted hvor vi kan udstille/hænge ting op. Rummene forbindes blandt andet gennem 2 opmalede løbebaner på hver 150 meter. De kan aktivt indgå i læringsaktiviteter og fra tid til anden suppleres med pulsmålingsstationer og diverse rekvisitter og derved udvide forløb, forbindelser og bevægelsesmuligheder. Samling/ formidlingssteder Stilleområder Læringshave Skolegade Udeværksted 150 m. løbebane Udeværksted 150 m. løbebane Store skolegård Have Krøyers Have Lille skolegård Teatergade Fruestræde Bevægelse på mange måder Bevægelse på mange måder Åbne op og invitere ind Indrette zoner/ funktioner/ rum/ forbindelser

9 Designe sociale rum til bevægelse, leg, læring for alle aldersgrupper Den cirkelformede plads til bevægelse, leg og læring er udformet som en kropslig spilleplads med 4 yderbaser og 1 inderbase delt i 4 med forskellige fysisk kropslige og mentale udfordringer imellem. Udformningen giver mulighed for at implementere forskellig faglig læring gennem træning, leg og samarbejde - f.eks. ml. 4 konkurrende hold med start og slu på forskellige baser. Matematikkens vinkler, arealer og rumfang kan opmåles 1:1. Idrætsundervisningen får nye muligheder og mange andre fag kan med fordel udvikle opgaver som kan udfoldes kropsligt i bevæegelsescirklen. Den rummelige opstilling kan med lethed rumme 30 elever på een gang. Introduktion og opsamling foregår på baserne eller på en tilknyttet amfitrappe som også kan fungerer som mødested i en undervisningssituation hvor rummet er booket. Som en del af anlægget udvikles i samspil med ATK en lang række beskrevne læringsaktiviteter som kan foregå i anlægget. SOCIALT RUM TIL BEVÆGELSE, LEG OG LÆRING Der er mange indbyggede måder at bruge anlægget på med forskellig fysisk sværhedsgrad. De forbundne flertydige fysiske klatre- og balanceelementer i en stor skala kan forceres, fortolkes og indgå i såvel organiserede som uorganiserede lege- lærings- og bevægelsesaktiviteter. AFGRÆNSET OMRÅDE INVITERE IND 4 Baser trampoliner MANGE MÅDER AT BRUGE FYSISKE ELEMENTER I EN UENDELIGE CIRKELFORM BASER START/ SLUT OG HELLE 4 baser danner start og slutposition på en bevægelsestur rundt i cirklen på flerfarvet gummiunderlag med indbyggede mulighede for at hoppe fra sted til sted og integrere tal, bogstaver mv. De 4 trampoliner danner et socialt bevægelsesrum med særligt fokus på aktiviteter for piger. Designe sociale rum til bevægelse, leg, læring for aldersgrupper SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

10 Plan 1:500 Mod Skolegade

11 Mod Fruestræde Isometrisk situationsplan Test af prototyper SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

12 3. IDÉ OG ARKITEKTONISKE KONCEPT Eksempler på træningsøvelser el Kropshævninger Hæng i hænderne og løft hagen op til stangen. Benløft Hæng i hænderne og løft knæene samlet til brystet. Armstræk Placer hænderne under skuldrene og bøj og stræk armene. Mavebøjninger Placer fødderne under stangen og løft overkroppen. Anlægget styrker: Muskelstyrke og kondition Balance/ koordinationsevne Smidighed Social leg og samvær Kropslighed og sanselighed Grovmotorik samt fornemmelse af skala og bevægelse Frisk luft, plads og oplevelser i uderum Mål om læringsfleksibilitetog, differentiering og krop i læring Armgang Gå armgang buen rundt. Diagonal løft. Lig på maven og løft samtidig modsat arm og ben skiftevis.

13 Plan 1:200 SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

14

15 Plan 1:200 Referencefoto SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

16 Boldspil på mange måder med mulighed for at bruge og booke rummene til mange andre (bevægelses-) aktiviteter og til samling af afdelinger eller hele skolen. De runde former skaber rum på flere sider. Banderne skal samtidigt fungerer som lyddæmpere med gumioverflader. Opstregning og alternative mål giver leg og boldspil nye måder at udfolde sig på i samspil med en bevidst styring af aktiviteter i området i skoletiden. Udnyttelse af området mod Fruestæde til alternativt boldspil og miniscene/ ophold vil øge udfoldelsesmulighederne med større mulighed for at sprede aktiviteterne.

17 SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

18 4. SUCCESKRITERIER Projektet arbejder på flere planer med at fremme en aktiv bevægelseskultur 24/7 for skolens elever, personale, forældre, lokalområde, organiserede og uorganiserede aktører i by og kommune. De nye fysiske indretninger og faciliteter forventes i samspil med nye måder at organisere og praktisere skole på, at resulterer i at langt flere børn, unge og voksne i et langt større omfang og på et højere niveau er fysisk aktive i skolegården og de bynære uderum. Uderum indgår allerede og vil i øget omfang indgå aktivt skolens hverdag. I fremtiden forventes skolegården også at indgå som en aktiv del af Svendborgs bymidte. At de nye fysiske indretninger og faciliteter bruges aktivt til mange forskellige bevægelses- lege- og læringsaktiviteter 24/7, organiserede såvel som uorganiserede. Effekt: At skolegården fungerer som en integreret del af aktivitetsmulighederne i Svendborg bymidte i fritiden, herunder bruges aktivt af elever, familier, daginstitutioner, foreninger, fritidsbrugere og turister. Hvordan vil vi måle, evaluere og følge op: Gennem aktiviteter, arrangementer og interviews om indretning og brug af det nye skolegårdsanlæg. At skolegården og de bynære uderum indgår som en naturlig og integreret del af skoledagen til bevægelse, leg og læring. Herunder at skolegården indgår i og løbende udvikles i forhold til forskellige bevægelsesaktiviteter herunder bevægelsestimer, samt aktivt anvendes som laboratorium og læringsrum til udeskoleaktiviteter. Effekt: Det betyder bl.a. de enkelte rum i skolegården bliver booket dagligt til undervisning og at der dagligt for eksempel praktiseres bevægelsesbånd på forskellige tidspunkter for forskellige hold af elever. Et godt (lege-, bevægelses- og) læringsmiljø kræver et godt samspil mellem de fysiske rum, organisering og pæd. praksis. Model Winie Ricken 2010 Pæd. praksis 5. ORGANISERING Organisering Læringsmiljø Fysiske rum At skolens elever opnår en forbedret fysik og kondition, herunder et særligt fokus på pigerne. Endvidere at personalet, forældre og familier bliver mere fysisk aktive med øget sundhed og trivsel til følge. Effekt: Øget sundhed gennem forbedret fysik og kondition. Alle elever, herunder de stille piger er fysisk aktive i henhold til anbefalinger. Måle, evaluere og følge op: Gennem konkrete skemalagte aktiviteter der arbejder med puls op aktiviteter og personlige mål for kondition med løbende målinger af fysisk helbred og form. Derudover vil iagttagelser, interviews og inddragelse af elevråd og legepatruljer indgå i særligt at forbedre pigernes lyst og udfoldelse af fysisk aktiviteter i uderummet. Måle, evaluere og følge op: Gennem løbende evalueringer af brugen af skolegården i samarbejde mellem årgangsteam og ledelsen. For eksempel kunne det være et fast punkt på teammøder, hvordan teamet og eleverne gør brug af skolegården. Skolens Læringscenter skal løbende indhente beskrivelser af læringsforløb knyttet til skolegårdens læringsrum fra de enkelte klasseteam. Beskrivelserne skal medvirke til videndeling og udvikling af didaktiske design som understøtter multiple læreprocesser i skolegården. Der skal arbejdes med at oversætte ATK øvelser til læring i bevægelse i skolens rum og udeområder. Der nedsættes et antal uderumspiloter med særligt ansvar for dette og ledelsen følger op. Som en del af dette etableres aktivitetskasser i skolegården som kan motiverer eleverne til selv at eksperimentere med skolens læringsrum. Aktivitetsmuligheder bliver fulgt op i elevråd. Styregruppe: Primæropgave er at stå for etablering og realisering af projektet på afd. Byen. Styregruppen opløses når skolegården er færdigetableret og fuldt overdraget til skolen. Deltagere: Winie Ricken, skolens ledelse, teknisk serviceleder, Henrik Pohle og ved behov Marianne Christensen, samt Aksel Bentsen Pædagogisk følgegruppe:tager sit udgangspunkt i den eksisterende Drøn-gruppe på afd. Byen som består af ansatte på Ørkildskolen. Gruppen har det primære ansvar for pædagogisk og didaktisk forankring af skolegården i alle skolens fag og områder. Gruppen kan trække på forskellige typer af interessenter og konsulenter. Deltagere: Lærere, pædagoger og ledelsen fra skolen. Interessenter: Elevråd og skolebestyrelse Andre partnere: Aksel Bentsen fra UCL og Marianne Christensen fra Svendborg kommunen, Ulla Dall, Pæd. Konsulent fra Børn og Unge, samt andre partnere fra lokalområdet Elevrådet: Skal sikre forankring og udvikling af aktiviteter, samt medvirke til at udvikle brugen af skolegården til aktiviteter og undervisning. Elevrådet samarbejdet tæt med Følgegruppen. Svendborg Kommune er repræsenteret gennem tre forskellige direktørområder Kultur, Plan og Udvikling, Børn og Unge, Sundhed og Forebyggelse. Styregruppe nedsættes Projektstart 2014 Pædagogisk følgegruppe og elevråd Skolegården tages i brug

19 6. FORANKRING OG IMPLEMENTERING Projektet følges op af en række strategier, aktiviteter og programmer, som understøtter brugen af de nye indretninger og faciliteter både i og udenfor skoletid. Det betyder både et øget og nye samarbejder på tværs af både skolens interne afdelinger og aktører udenfor skolen. Det sker for til stadig at kunne udfordre nye måder at bruge, organisere og praktisere en bevægelsesfremmende kultur i uderum på. Initiativerne kan opdeles i 4 hovedgrupper i forhold til aktørerne: Eleverne, med hensyntagen til alder, køn og med et særligt fokus på de stille piger Personalet repræsenteret gennem skole, SFO, forskellige fag, teknisk personale og ledelse Forældrene og nærområdet Foreninger, fritidsbrugere, byen og kommunen ELEVERNE projektet følges op: Gennem elevinterviews og igangsættende uderumsaktiviteter Elevrådet og skolens legepatruljer inddrages i udvikling og beskrivelse af konkrete lege og aktiviteter der kan udfoldes i skolegården, evt. gameboosters igangsættes Med etablering af aktivitetskasser i skolegården, så eleverne selv for lyst til at eksperimentere med skolens læringsrum. PERSONALET OG LEDELSEN projektet følges op: Ved at skolegården og udeområdet omkring skolen er beskrives og kortlægges som lærings- og bevægelsesrum. Herunder hvad kan man konkret kan lave i de enkelte rum i skolegården. Det gør det let for lærerne at tænke skolegården og udeområdet ind i deres planlægning. Det skal være både fysisk, men også mentalt let tilgængeligt. Læring i bevægelsesaktiviteter er ofte beregnet til små grupper. Derfor skal undervisningens organisering bygge på værkstedstanken så eleverne skifter mellem de enkelte aktiviteter. Det kræver at pædagoger og lærere fra 0. til 3.klasse samarbejder om undervisningen. Jo flere muligheder der er for at opsplitte undervisningen i mindre enheder jo større succes er der for at læringsrummene i skolegården og udeområdet bliver en del af undervisningen. Gennem værkstedstanken eller holddeling skabes der flere muligheder for at tænke i læringsrum, der bygger på eksperimenter. Ved at der på tværs af årgangsteamene bliver samlet en vejledergruppe af bevægelsestovholdere der sammen og til stadighed udvikler og eksperimentere med skolegårdens og uderummets læringsrum. Denne viden spredes ud til de enkelte årgangsteams igennem de enkelte bevægelsestovholdere. Skolen er en del af Svendborg kommunes idrætsskoleprojekt og den opnåede viden fra dette projekt danner basis for personalets videre arbejde med inddragelsen af skolegården i bevægelsestimer og idræt. Gennem skolens udeskolevejledere der arbejder på konceptudvikling og beskrivelse af didaktiske design i vekselvirkning med årgangsteams og fagudvalg. Ved at skolens Læringscenter supporter med faglig uddannelse, nye kompetence, videndeling, vejledning, inspirationsoplæg og samler læringsaktivitetsbeskrivelserne i en idébank sammen med diverse materialer og rekvisitter til brug i uderummet. Ved ATK kurserne oversættes til læring i bevægelse (konkret eksempel: En ATK leg som Stratego, hvor eleverne løber og fanger hinanden efter rang oversættes til at eleverne løber og fanger efter hinanden efter for eksempel tallenes rang, tabellernes størrelse eller bestemte ords stavelser mm. Altså når ATK øvelser er oversat til læring i bevægelse i skolens rum og udeområder. En meget stor del af personalet har gennemført eller er i gang med kursus i ATK, som underbygger brugen af åbne læringsrum i undervisningen. FORÆLDRENE OG NÆROMRÅDET projektet følges op: I forældreråd og bestyrelse. Forældre og andre resourcepersoner er vigtige medspiller forhold til at igangsætte aktiviteter, for eksempel inviterer til åbne lørdagsarrangementer med aktiviteter i uderummet. Gennem årlige events, hvor der prøves nye ting og der inviteres nye aktører ind udefra til at give nye ideer. Gennem konkrete aktiviteter der arbejder med puls op aktiviteter og personlige mål for kondition. Gennem samarbejde med områdets daginstitutioner om at deltage i aktiviteter sammen med skolens børn, herunder forbedre overgangen fra dagtilbud til skole. Skolegården spiller en central rolle i forhold til at kunne initiere møder mellem nye og gamle elever, pædagoger og lærere og derved understøtte overgangen for børnene. Disse dage vil blive arrangeret henover skoleåret. Da børnene i daginstitutionerne ofte bor i Svendborg bymidte vil en forventet sideeffekt være øget brug af skolegården som aktivitetsrum for områdets børn og forældre uden for skoletid. Dette rum er stærkt savnet i Svendborgs bymidte. Gennem samarbejde mellem Ørkildskolens to afdelinger Øst og Byen. Klasserne skal lave aktiviteter sammen på tværs af klasserne i løbet af skoleåret. Disse aktiviteter har primært foregået på Øst grundet bedre rammer på denne afdeling. Med en ny skolegård vil aktiviteterne i højere grad kunne foregå på afd. Byen i sammenhæng med sociale og læringsmæssige aktiviteter. FORENINGER, BY, KOMMUNE projektet følges op: Gennem årlige events, hvor der prøves nye ting og der inviteres nye aktører ind udefra til at give nye ideer. Gennem en kobling med øvrige tiltag i kommunen ifht. måling og evaluering. Der kan endvidere skabes synenergi gennem en fortsat samarbejde med byrumsprojektet. Ved der åbnes op for brug af området til gadeidræt Gennem årlige events, hvor der prøves nye ting og der inviteres nye aktører ind udefra til at give nye ideer. SKOLEN I BYEN BYEN I SKOLEN December

20 7. ØKONOMI + 8. DRIFT Det udarbejdede budget tager afsæt i vores drømmescenarie: At bedømmelsesudvalget finder projektet så interessant at de ønsker at fordoble skolens og kommunes afsatte beløb på 1 mil. :) Totalindretning af område til bevægelse, leg og læring i Store skolegård mod Skolegade inkl. redskaber, underlag og ny afgrænsning mod gaden. Kr ,- Totalindretning af område til bevægelse, leg og læring i Lille skolegård inkl. redskaber, underlag og ny afgrænsning mod gaden. Kr ,- Ophold/ formidling og udeværkstedsområde i Store skolegård mod Skolegade inkl. nye skydeporte til skur, trappeplint og sceneplint, arbejdsborde og grøn plantevæg. Kr ,- Læringshaveområde i Lille skolegård med sand, vandrende, skærmhuse, hængekøjer, plantekasser/ grønvæg og arbejdsborde. Kr ,- Diverse bemalinger af asfalt i begge gårdrum inkl. 2x 150 meters løbebane. Kr ,- Indretning til boldspil på nye måder samt andre bevægelsesaktiviteter i Store skolegård inkl. buede lyd-bander med net, samt forskellige mål Kr ,- I alt Kr ,- Derudover er der i projektforslaget foreslået indretning af arealerne mod Fruestræde med et boldspils- og bevægelsesrum samt et roligt mindre rum til at for eksempel en mindre gruppe af piger optræder og danser for hinanden. Arealerne forventes ikke at kunne indgår i denne etableringsfase, men evt. senere. Drift Skolen vil drifte de nye fysiske indretninger og faciliteter samt fremtidige aktiviteter. Skolegården vil indgå på lige fod med skolens inderum i de daglige aktiviteter og der afsættes særlige midler til kompetenceudvikling, kurser, rekvisitter, materialer mv. 9. TIDS- OG HANDLINGSPLAN Den foreløbigt udarbejdede tids- og handlingsplan indeholder kun et lille udpluk af de aktiviteter som forventes gennemført og planlagt i starten af det nye år i styregruppe og projektgruppe. Ultimo januar 2014: Offenligtgørelse Drøn på skolegården realiseringsprojekter 6. Februar 2014: Realiseringsworkshop Februar-juni 2014: Tilpasning, projektering af projekt og tilbud på etablering indhentes. Præsentation for alle potentielle brugere. Forberedelse af organisatoriske og praktiske tiltag i det kommende skoleår af både ledelse og personale Juni- August 2014: Etablering September 2014: Åbningsevent for alle! Temadag + Åbent hus. Fra August 2014: Forældreråd, elevråd, legepatruljer mv. igangsætter aktiviteter. Kompetenceudviklingsforløb med lærere Lars+Aksel. Teammøder/ personalemøder/ pæd. råds møder fokus brug af uderum og vidensdeling. Oktober: Workshop lærere/ elever inkl. evaluering Ny event april/ maj + sept. 2015/ 16 tidsplan 2014/2015 tidsplan 2015/ Juli Jan 2015 FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI Offentliggørelse + Workshop Tilpasning og projektering Etablerings- og implementeringsfase inkl. kompetenceudvikling Åbent hus 1.Jan Juli 2016 Implementeringsfase AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER Implementeringsfase fortsat inkl. kompetenceudvikling Åbningsevent Åbent hus Åbent hus Evaluering og kompetenceudvikling, fortsættes... Projektmaterialet er udarbejde af arkitekt ph.d. Winie Ricken Learningspaces i tæt samarbejde med Ørkildskolen Afd. Byen