Grundlagspapir for SUD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlagspapir for SUD"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sekretariatet NOTAT Grundlagspapir for SUD Øget social mobilitet Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe og understøtte udsatte københavnere og københavnere med særlige behov uanset deres potentialer. I forlængelse heraf handler arbejdet på det sociale område i vid udstrækning om at fremme social mobilitet for kommunens socialt udsatte borgere. Det betyder, at arbejdet skal fokusere på, at flere skal inkluderes i det almindelige samfundsliv med uddannelse, beskæftigelse og egen bolig Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Brit Buchave/Nanna Møller Socialt udsatte borgere og borgere med særlige behov kan tage kortere eller længere skridt i forhold til udgangspunktet. Nogle kan udvikle sig fra en mere til en mindre socialt udsat position, mens andre kan udvikle sig så meget, at de ikke længere kan karakteriseres som socialt udsatte. For en del af de socialt udsatte borgere og borgere med særlige behov handler social mobilitet først og fremmest om i højere grad at kunne mestre eget liv og på den måde at opnå øget livskvalitet. Social mobilitet har en positiv betydning for både den enkelte borger og for København. For den enkelte borger er social mobilitet afgørende for at kunne klare sig selv og få øget livskvalitet, fordi borgeren oplever at styrke sine egne ressourcer og klare sig godt i forskellige sammenhænge i livet. For København er social mobilitet vigtigt, fordi det bidrager til at reducere storbyproblematikker som hjemløshed, misbrug, kriminalitet mv., øge trygheden for både den enkelte borger og byen som helhed og skabe vækst. Københavns Kommunes bidrag til social mobilitet går primært gennem de almindelige tilbud til børn og voksne i daginstitutioner, skoler, jobcentre, sundhedshuse, forebyggelsescentre mv. Socialforvaltningens rolle er her at understøtte, at udsatte børn og voksne så vidt muligt kan blive eller forblive inkluderet i kommunens almene tilbud. Parallelt med indsatsen for at styrke den sociale mobilitet skal forvaltningen sikre, at de borgere, der altid vil have behov for et specialtilbud, får den støtte, behandling og omsorg, de behøver. Hvad er vores konkrete mål? Socialudvalgets overordnede mål for valgperioden er at øge den sociale mobilitet. Målet om øget social mobilitet indgår som et af de overordnede strategiske mål i visionen for Københavns Kommune den såkaldte Københavnerfortælling. Essensen i Københavnerfortællingen er, at København skal være en by præget af vækst og livskvalitet. For vækst og livskvalitet er hinandens forudsætninger og nøglen til udvikling af København. Vi har valgt at konkretisere Københavnerfortællingens overordnede mål om øget social mobilitet til et mål om, at der i 2017 skal være 5 pct. færre socialt udsatte københavnere, end der var i Sekretariatet - Rådhuset Rådhuset 1550 København V Telefon Mobil EAN nummer

2 Derudover har vi vedtaget syv delmål frem mod 2017, der hver især bidrager til at øge den sociale mobilitet: 150 flere udsatte københavnere får anvist en bolig. Det svarer til en stigning på 18 pct. 90 færre udsættelser på årsplan. Det svarer til et fald på 17 pct. X flere unge skal bestå 9. klasse. Det svarer til en stigning på X pct. 100 færre unge begår alvorlig kriminalitet. Det svarer til et fald på 24 pct. 300 flere borgere med særlige behov kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Det svarer til en stigning på 1,4 pct. 730 færre københavnere lever i langtidsfattigdom. Det svarer til et fald på 5 pct. 480 flere københavnere klarer sig bedre og har derfor mindre behov for hjælp. Det svarer til en stigning på X pct. Ud over målet om social mobilitet rummer Københavnerfortællingen seks overordnede strategiske mål inden for vækst, beskæftigelse, uddannelse, sundhed, storbykultur og grøn by. De mål skal Socialforvaltningen også bidrage til at indfri og en række af målene har direkte betydning for Københavns udsatte borgere. Det drejer sig fx om følgende mål: Minimum 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Ledigheden blandt unge under 30 år skal være faldet med 10 pct. i Københavnerne skal leve længere, have flere gode leveår og have lige muligheder for et sundt og aktivt liv. Dertil kommer, at forvaltningens kerneopgave med at hjælpe udsatte borgere uanset deres potentialer understøtter det overordnede mål om livskvalitet. Hvordan vil vi nå målene? Grundlæggende vil vi nå vores mål ved så vidt muligt at basere indsatserne på viden om, hvad der virker. Det betyder, at vi bruger den store viden, der ligger i forvaltningen, og tager forskningen med på råd om, hvor og hvordan vi skal håndtere sociale problemstillinger, og at vi støtter anvendelsesorienteret forskning. Det betyder også, at vi følger effekten af indsatsen og interesserer os for, hvorfor vi gør, som vi gør, i det sociale arbejde. Socialforvaltningens organisatoriske vision frem mod 2017 Sammen gør vi det, der virker understøtter målene i grundlagspapiret og den evidensbaserede tilgang med sit fokus på temaerne Viden, Sammen med borgerne, Sammenhæng og Ambition. Socialforvaltningen kan dog ikke løfte opgaven med at øge den sociale mobilitet alene. Det kræver også en målrettet indsats i de øvrige forvaltninger, herunder især Børne- og Ungdomsforvaltningen, Sundhedsog Omsorgsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Konkret vil Socialudvalget på baggrund af viden om, hvad der virker udvikle kernedriften yderligere og fremme den sociale mobilitet ved at have særligt fokus på fire temaer: 2

3 1. Forebyggelse og tidlig indsats 2. Borgernes ressourcer og netværk, recovery og rehabilitering 3. Samskabelse, samproduktion og frivillig indsats 4. Dialog, tillid og kvalitet i indsatsen. Hvert tema foldes ud nedenfor. Tema 1: Forebyggelse og tidlig indsats Alle københavnske børn, unge og voksne, der har brug for støtte fra Socialforvaltningen, skal have hjælp så tidligt som muligt. Det er afgørende for, at de får de bedste chancer for at leve et godt liv og udvikle sig på deres egne præmisser. Gevinsten ved en tidlig indsats og målrettet forebyggelse er først og fremmest, at borgernes problemer bliver håndteret, inden de vokser sig store, og at færre københavnere ender i en situation, hvor de har brug for varig hjælp og støtte og risikerer social deroute. Fx kan en tidlig indsats i form af udredning, behandling og støtte samt systematisk forebyggelse af tilbagefald have stor positiv effekt for borgere med sindslidelser. Tilsvarende kan forebyggelse og tidlig indsats med fokus på fx ledighed og begyndende misbrug bremse tilgangen til gruppen af udsatte københavnere. Forebyggelse og tidlig indsats kan imidlertid være svært at prioritere, når akutte problemer presser sig på. For effekten viser sig ofte først på et senere tidspunkt, og præcis hvor og hvornår er vanskeligt at forudse. Men det er dyrt at lade være både menneskeligt og økonomisk. Derfor skal vi fortsat vise mod og viljestyrke til at investere i fremtiden og tænke helhedsorienteret. Et tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger helt afgørende for, at den tidlige indsats lykkes. Vi vil især bruge forebyggelse og tidlig indsats til at fastholde udsatte børn og unge i normalsystemet, sikre en hurtig afklaring af borgernes situation og potentialer og udvikle borgernes funktionsevne og kompetencer til at klare sig selv. I forlængelse heraf skal vores fokus på forebyggelse og tidlig indsats særligt bidrage til at sikre, at vi når vores mål om, at flere udsatte unge får en uddannelse, at færre unge udvikler en kriminel adfærd, at flere borgere med særlige behov kommer i beskæftigelse, og at flere udsatte københavnere får og fastholder egen bolig og har mindre behov for hjælp. Hvilke udfordringer står vi over for? Udsatte børn og unge Forvaltningen er kommet langt med den tidlige indsats på børneområdet, men der er brug for, at forvaltningen opsporer familier i begyndende vanskeligheder endnu tidligere, så forvaltningen kan sætte ind med støtte så tidligt som muligt. Det kræver et endnu tættere samarbejde med sundhedspleje, daginstitutioner, skoler og øvrige samarbejdspartnere på 3

4 normalområdet, da det ofte er dem, der først opdager børn, unge eller familier i begyndende vanskeligheder. Tilsvarende skal forvaltningen styrke samarbejdet med normalområdet og øvrige samarbejdspartnere om at identificere sårbare unge så tidligt som muligt. Derudover er der behov for løbende at udvikle forvaltningens tilbud, så de konsekvent understøtter en tidlig indsats. Endelig skal forvaltningen fortsætte med kontinuerligt at styrke sin viden om, hvad der virker i forhold til specifikke problemstillinger blandt udsatte børn og unge, fx i form af forløbsanalyser til at afdække årsager til kriminalitet blandt unge. Borgere med sindslidelser Der er behov for, at borgere med sindslidelse bliver udredt og får stillet en eventuel diagnose tidligere i deres forløb end hidtil, hvor der blandt andet har været rigtig lang ventetid på udredning af ikke-psykotiske lidelser som angst og depression. Borgere med handicap Der er behov for at øge fokus på inklusion af mennesker med funktionsnedsættelser i normalsamfundet uanset alder. Der er derfor behov for, at borgere med handicap bliver tidligere udredt og får stillet en diagnose tidligere i deres forløb, så der hurtigst muligt kan sættes ind med den rette indsats. Samtidig er der behov for at øge fokus på rehabilitering. Hjælpen skal i højere grad være baseret på hjælp til selvhjælp og give borgeren mulighed og ansvar for at udvikle sig. Udsatte borgere Antallet af unge hjemløse stiger i København, og der er behov for en intensiveret tværfaglig indsats over for de unge hjemløse, inden de bliver en fast del af hjemløsemiljøet. På misbrugsområdet er der behov for at styrke samarbejdet mellem en tidlig indsats i Socialforvaltningen og forebyggelsen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Socialudvalgets fokusområder: Socialudvalget vil særligt have fokus på at: fastholde fokus på forebyggelse og tidlig indsats ift. børn og unge med behov for særlig støtte. skabe mere sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig indsats og behandling af københavnere med misbrugsproblemer og/eller sindslidelse. forebygge hjemløshed og udsættelser og styrke indsatsen over for unge hjemløse. sikre, at Socialforvaltningen i tæt samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger konsekvent har fokus på at identificere og tage sociale problemer i opløbet. 4

5 Sikre robuste overgange for udsatte borgere og borgere med særlige behov, fx mellem børne- og voksenlivet. Tidsplan: SUD har en temadrøftelse af forebyggelse og tidlig indsats i første kvartal af Tema 2: Borgernes ressourcer og netværk, recovery og rehabilitering Det er væsentligt at støtte borgerne i at udvikle egne kompetencer og ressourcer, så de i stigende grad kan tage vare på sig selv. Borgernes bevægelse i retning af normalområdet kan styrkes ved at se på både borgeren og borgerens pårørende og øvrige netværk. Ved at anlægge et helhedssyn på borgerens situation kan flere ressourcer og løsninger bringes i spil. Borgerne skal som udgangspunkt ikke ses som passive klienter, men som aktive borgere, hvis ressourcer og potentialer forvaltningen skal understøtte og udvikle mest muligt. Samtidig skal der være plads til, at de udsatte borgere, for hvem bevægelse i retning af normalområdet ikke er en mulighed, får de tilbud og den omsorg, der passer til deres behov. Og at de understøttes i at mestre så store dele af deres eget liv som muligt. Et øget fokus på borgernes ressourcer og netværk, recovery og rehabilitering vil have markant effekter for mange af de borgere, der er i kontakt med Socialforvaltning. Børn, forældre og netværk skal involveres og opleve sig mødt og lyttet til i en respektfuld dialog. Barnets forældre og det private netværk vil altid være en del af barnets/den unges liv. Erfaringer fra fx hjemløseområdet viser, at hvis der sættes tidligt ind over for hjemløse med en permanent boligløsning, støtte til at mestre eget liv og inddragelse eller etablering af netværk, vil de fleste hjemløse kunne komme sig og fastholde egen bolig. Og det er væsentligt at være opmærksom på, at alle har mulighed for at komme sig efter en psykisk lidelse, hvis der arbejdes målrettet med recovery. Der er desuden et stort potentiale for at forebygge tilbagefald blandt personer med psykiske lidelser, hvis man arbejder systematisk med at inddrage pårørende og etablere netværk. Aktiveringen af egne ressourcer og ressourcer i netværket kan også hjælpe flere borgere med handicap til at få et bedre funktionsniveau og bidrage til, at deres funktionsnedsættelse ikke står i vejen for en god livskvalitet og deltagelse i samfundet gennem beskæftigelse mv. Ved at have fokus på borgernes ressourcer og netværk, recovery og rehabilitering kan vi komme tættere på vores delmål om, at færre københavnere bliver sat ud af deres bolig, flere københavnere med særlige behov kommer i beskæftigelse, færre københavnere lever i langtidsfattigdom og flere københavnere får mindre brug for hjælp. 5

6 Derudover er fokus på borgernes ressourcer og netværk, recovery og rehabilitering med til at indfri det overordnede mål i Københavnerfortællingen om at øge borgernes livskvalitet. Hvilke udfordringer står vi over for? Udsatte børn og unge Forvaltningen skal blive endnu bedre til ikke blot at inddrage borgerne, men også at arbejde sammen med borgeren i alle aspekter af et sagsforløb. Det forudsætter, at der fortsat er eller skabes en relation mellem barn/ung og dets forældre og netværk, uanset om barnet er hos sine forældre eller er anbragt uden for hjemmet. Borgere med sindslidelse Det at komme sig er en unik, personlig og social proces. Derfor skal forvaltningen være endnu mere opmærksom på borgerens individuelle oplevelse af forløbet og effekten og løbende tilpasse indsatsen derefter, så borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Borgere med handicap Der er brug for at udvikle en endnu bredere vifte af tilbud med fokus på aktiv udnyttelse af borgernes ressourcer, herunder borgernes mulighed for at opnå en større livskvalitet via beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse eller dagtilbud, så borgerne understøttes i at blive så selvhjulpne som muligt. Forvaltningen skal derudover anvende og implementere teknologiske løsninger i endnu højere grad, så borgerne får en højere livskvalitet, og så medarbejderne får et endnu bedre arbejdsmiljø. Udsatte borgere Det er fortsat svært at skaffe billige boliger. Det er nødvendigt for, at endnu flere udsatte borgere kan få mulighed for at få egen bolig. På misbrugsområdet er der behov for i endnu højere grad at inddrage pårørende i behandlingen og udvikle digitale selvhjælpsformer, så borgerne bedre bliver i stand til at drage omsorg for dem selv. Socialudvalgets fokusområder Socialudvalget vil særligt have fokus på at: sikre billige og passende boliger til udsatte borgere og borgere med handicap og sikre et flow fra botilbud, krisecentre og herberger i retning af mere selvstændige boformer sikre, at udsatte voksne og voksne med handicap får tilbudt noget meningsfyldt at beskæftige sig med. udvikle indsatser, der kan støtte borgernes mestring af eget liv, og sikre, at netværket inddrages som en del af løsningen for alle målgrupper. sikre, at alle udsatte borgere uanset potentialer og udfordringer får en adækvat behandling. 6

7 Tidsplan: SUD har en temadrøftelse af borgernes ressourcer og netværk, recovery og rehabilitering i fjerde kvartal af Tema 3: Samskabelse, samproduktion og frivillig indsats At samarbejde på tværs af offentlige instanser, private virksomheder og frivillige organisationer giver mulighed for at skabe en merværdi for borgerne, der ellers ikke ville kunne skabes. Inddragelsen af civilsamfundet kan således ses som en vækstfaktor; ved ikke blot at have borgeren i centrum, men at arbejde sammen med borgeren og civilsamfundet, kan der skabes merværdi på forvaltningens tilbud. Målet er ikke, at de frivillige skal overtage socialfaglige opgaver, som i dag løses af Socialforvaltningen. Målet er derimod, at medarbejderne sammen med de frivillige skaber mere værdi for borgerne og de frivillige ved at udforske mulighederne for samarbejde og samskabelse Samtidig skal der skabes plads og forståelse for kommunens udsatte borgere i alle dele af København. Dermed øges livskvaliteten for både borgere og frivillige. Frivillig indsats, samskabelse og samproduktion kan ske på mange måder. Nogle områder egner sig til, at borgere, frivillige og forvaltning producerer kerneydelsen sammen, mens den frivillige indsats og samskabelsen/samproduktionen på andre områder egner sig bedst til at være et supplement til eksisterende kerneydelse. Brugerne af forvaltningens tilbud kan også bidrage som frivillige og derigennem øge værdien af forvaltningens tilbud for andre borgere, samtidig med at egen situation forbedres. I forhold til målet om ønsket om at øge den social mobilitet kan samskabelse og frivillighed bidrage til at styrke borgernes faglige - og sociale kompetencer samt erhvervsevne gennem frivillig indsats. Og på den måde styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet og løfte borgerens generelle livssituation. Flere udsatte københavnere vil få øget funktionsevne, og dermed bidrage til, at flere københavnere klarer sig bedre og har mindre behov for hjælp. De fleste udsatte borgere og borgere med særlige behov kan have stor gavn af samarbejdet med civilsamfundet. Udsatte borgere kan hjælpe andre borgere og derigennem give en bedre oplevelse af mødet med forvaltningen; eller udsatte borgere kan gennem frivilligt arbejde træne deres sociale og faglige kompetencer. Og frivillige kan indgå i andre typer af relationer, end den professionelle medarbejder kan og skabe øget livskvalitet for borgerne. På børneområdet kan de unge være frivillige og hjælpe andre, og frivillige kræfter kan fx give udsatte børn og unge oplevelser, som de ellers ikke ville have fået, eller skabe netværk mellem udsatte børn, unge eller familier. På den måde kan frivillige indsatser underbygge opbygningen af kompetencer 7

8 og ressourcer hos udsatte børn, unge og familier. Samtidig kan samskabelse, fx mellem forvaltningen og forældre til børn med handicap, bidrage til nye løsninger. Hertil kommer inddragelsen af frivillige, NGO er, øvrige lokale aktører mv. og de nye løsninger, der kan samskabes mellem forvaltning og eksempelvis private organisationer og borgerne, kan bidrage til at styrke den lokale forankring og modvirke, at byen knækker over. Hvilke udfordringer står vi over for? Grundlæggende er der et uudnyttet potentiale for at inddrage frivillige og andre aktører i civilsamfundet på alle forvaltningens områder. Der er således behov for, at forvaltningen konsekvent skaber et tættere og systematisk samarbejde med civilsamfund og frivillige organisationer i forhold til udsatte borgere og borgere med særlige behov og sikrer, at alle parter har de nødvendige rammer og den nødvendige viden til at kunne samarbejde optimalt. I den forbindelse er der behov for at udforske forvaltningens og de private aktørers tilbud til vores borgere, og hvordan de to parter bedst muligt supplerer hinanden og samarbejder med hinanden. Et samarbejde med private aktører vil fx kunne hjælpe med at håndtere den udfordring, at kommunale herberger ikke må huse udenlandske hjemløse samtidig med, at kommunen ikke må lave et transitrum. Socialudvalgets fokusområder Socialudvalget vil særligt have fokus på at: inddrage medarbejdere, brugere, lokale interessenter og frivillige i udviklingen af relevante indsatser. sikre, at forvaltningen prioriterer samarbejde med frivillige, borgere og pårørende og tester nye samarbejds- og samskabelsesformer. sikre, at forvaltningen er åben over for at benytte kvalificerede private tilbud. sikre, at forvaltningen arbejder med at skabe accept af forvaltningens målgrupper og indsatser på tværs af byen og lokalt. fremme og understøtte brugen af socioøkonomiske virksomheder skabe muligheder for brugerne til at yde en frivillig indsats til gavn for dem selv og andre brugere. Tidsplan: SUD har en temadrøftelse af samskabelse, samproduktion og frivillig indsats i andet kvartal af

9 Tema 4: Dialog, tillid og kvalitet i indsatsen Høj kvalitet i forvaltningens sagsbehandling og øvrige indsatser, god dialog med borgere og pårørende og tillid til borgere, pårørende og medarbejdere er højt prioriteret. Arbejdet skal generelt foregå i en tillidsfuld ånd i tråd med Københavns Kommunes kodeks for tillid. Borgernes retssikkerhed skal naturligvis altid være på plads, og dialogen mellem borger og forvaltning skal ske på en måde, så borgeren bliver både set og hørt og så vidt muligt er en ligeværdig partner i sin egen sag og er med til at finde løsninger. Det bidrager ikke bare til det overordnede københavnermål om øget livskvalitet, men også til at øge den sociale mobilitet. En åben og tillidsfuld dialog er en forudsætning for at sikre et godt match mellem foranstaltningen og de udsatte borgeres behov. Mange af de borgere, der har kontakt med Socialforvaltningen står med komplekse problemstillinger, som kan være svære at formidle. Borgerne kan have begrænsede ressourcer til at indgå i dialog og overskue deres sag. Derfor er det afgørende for disse borgere, at forvaltningen har en klar, tillidsbaseret, modtagerorienteret dialog og en gennemsigtig sagsbehandling af høj kvalitet. Hvilke udfordringer står vi over for? Københavns Kommune er en kompleks organisation, som er svær at finde rundt i, ikke mindst for vores borgere, som kan være psykisk sårbare eller på anden vis have særlige behov. Samtidig er vores borger i kontakt med mange andre aktører ud over Socialforvaltningen, fx behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien, misbrugsbehandlingen, bolig-anvisningen, jobcentre og/eller sundhedstilbud i regionen og kommunen. Lovgivningen på det sociale område er omfattende og meget detaljeret. Det kan til tider være en hindring for god dialog mellem borgerne og sagsbehandlerne. Forvaltningen skal naturligvis sikre borgernes retssikkerhed, men det må ikke blive en barriere for at tænke i konkrete og brugere løsninger for borgerne. Fremover skal forvaltningen arbejde videre med at sikre en høj faglighed, kvalitet og gennemsigtighed i sagsbehandlingen og samtidig skabe en endnu bedre og endnu mere løsningsorienteret dialog, der både tager højde for borgernes situation og for det faktum, at sagsbehandleren som myndighedsrepræsentant i sidste ende kan træffe afgørelser, som borgeren er uenig i. Socialudvalgets fokusområder Socialudvalget vil særligt have fokus på at: skal sikre, at sagsbehandlingen og dialogen med borgere med handicap eller sociale udfordringer og deres pårørende fortsat forbedres. sikre, at tillidsarbejdet både har fokus på forvaltningens ansatte og forvaltningens brugere og at forvaltningen løbende arbejder med at genskabe de udsatte borgeres tillid til systemet. sikre, at forvaltningen har et helhedsperspektiv på borgerens behov og i 9

10 samarbejde med andre forvaltninger og sektorer skaber sammenhæng i indsatsen over for borgeren og hjælper borgeren til at få løst det samlede problem. sikre, at forvaltningens styringsmekanismer er enkle og overskuelige. Tidsplan: SUD har en temadrøftelse af dialog, tillid og kvalitet i sagsbehandlingen i 3. kvartal Se årshjul for Socialudvalgets temadrøftelser i på næste side. 10

11 Socialudvalgets årshjul for kvartal 2014 Temadrøftelse: Recovery og rehabilitering 1. kvartal kvartal 2014 Temadrøftelse: Dialog, tillid og kvalitet i indsatsen 2. kvartal 2014 Temadrøftelse: Samskabelse og frivillig indsats Drøftelse og fastlæggelse af overordnede mål Socialudvalgets årshjul for kvartal kvartal 2015 Temadrøftelse: Forebyggelse og tidlig indsats 3. kvartal kvartal 2015 De øvrige forvaltninger er i skrivende stund ved at udarbejde årshjul for deres respektive udvalg. Socialforvaltningen afstemmer forslaget til tidsplan for temadrøftelser med de relevante forvaltninger inden næste drøftelse af grundlagspapiret på Socialudvalgets budgetseminar i august. 11

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

UDSATTEPOLITIK

UDSATTEPOLITIK UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

KL s strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri

KL s strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om psykiatri Vi ved efterhånden, at det er muligt at komme sig fra selv svær psykisk sygdom. Man bliver ikke nødvendigvis helbredt i klinisk forstand,

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016

FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016 FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET KKR-møder i november 2016 En forstærket dialog KL inviterer til dialog med bl.a. brugerorganisationer og de faglige organisationer som afsæt for et nyt socialpolitisk

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015 Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Bilag X. Den decentrale organisering

Bilag X. Den decentrale organisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Fælles målsætninger på psykiatriområdet

Fælles målsætninger på psykiatriområdet Fælles målsætninger på psykiatriområdet Oplæg til KKRs embedsmandsudvalg den 3. september 2013 Lotte Larsen, Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Side Program 1. Præsentation af forslag til fælles

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

KOM I DIALOG MED BRUGERNE OM SOCIALSTRATEGIEN

KOM I DIALOG MED BRUGERNE OM SOCIALSTRATEGIEN KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT 07-10-2014 Sagsnr. 2014-0157885 Til Socialudvalget KOM I DIALOG MED BRUGERNE OM SOCIALSTRATEGIEN Dokumentnr. 2014-0157885-7 Socialudvalget

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow Status på pejlemærket Måling Den konkrete indikator for pejlemærket om

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen

Læs mere

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik Hørmarken3 Børnenes stemme Halsnæs Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020 Oktober 2016 Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme,

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Baggrundsnotat om indsats for borgere med spiseforstyrrelser

Baggrundsnotat om indsats for borgere med spiseforstyrrelser NOTAT Bilag 1 Baggrundsnotat om indsats for borgere med spiseforstyrrelser Baggrundsnotatet beskriver den samlede indsats for borgere med spiseforstyrrelser i Københavns Kommune og beskriver: 23-07-2014

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGSPLAN ENDELIGT UDKAST 1 Indhold Indledning... 3 Indsatsområde

Læs mere

KOM OG BIDRAG TIL RAMMERNE FOR

KOM OG BIDRAG TIL RAMMERNE FOR KOM OG BIDRAG TIL RAMMERNE FOR DET NORDJYSKE SAMARBEJDE PÅ SOCIALOMRÅDET Workshop om Rammeaftalen 2018 - Hvordan skal vi samarbejde på det specialiserede socialog undervisningsområde? 6. februar 2017 kl.

Læs mere

De handicappolitiske principper om ligebehandling og kompensation er centrale for at sikre muligheden for at opnå den bedst mulige sundhedstilstand.

De handicappolitiske principper om ligebehandling og kompensation er centrale for at sikre muligheden for at opnå den bedst mulige sundhedstilstand. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap Udkast til Sundhedspolitik på Handicapområdet Indledning Den overordnede vision for Københavns Kommunes sundhedsindsats

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1 Omlægning af Børnecenter København (BCK) Baggrund Inklusion har været en vigtig politisk dagsorden

Læs mere