REPARATIONER PÅ BLANK MUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REPARATIONER PÅ BLANK MUR"

Transkript

1 Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Mursten er ét af de mest robuste og holdbare byggematerialer, vi har. Der er masser af eksempler på at murværk med synlige mursten har holdt i foreløbigt år ja vores ældste murede bygninger har rent faktisk snart stået i 900 år, og de kan vel, hvis de fortsat passes godt, holde i ligeså mange til. Men her og der kan selv mursten forvitre, bl.a. fordi de kan være brændt for dårligt, og derfor går i stykker med tiden, fordi de ikke kan holde til fugt og frost. Dertil kommer at specielt røde mursten ikke kan tåle en række salte især ikke de frysepunktssænkende salte som køkkensalt. Salte kommer ind i murstenenes porestruktur som opløste i vand, men når temperaturen stiger, fordamper vandet og efterlader saltene i overfladen. Ved en bestemt temperatur og relativ luftfugtighed udkrystalliserer saltene, hvorved de går fra flydende til fast form. Herved vokser de i volumen. Når temperaturen falder igen og fugtigheden stiger, afkrystalliserer saltene og bliver flydende igen, hvor ved de krymper i rumfang. Hvis denne proces foregår mange gange, f.eks. på bestemte tider af året, hvor fugt og temperatur skifter meget, vil denne konstante, skiftevise krystallisering og afkrystallisering, voksning og krympning, sprænge murstenenes (eller pudsens) overflade, så de pulveriserer mere og mere. side 1

2 Det er de svageste mursten, der formeler først. Andre, lige ved siden af, påvirkes tilsyneladende næsten ikke, da de er brændt bedre. Gule mursten hører som nævnt til de mest robuste overfor mursalte. Ud over salte kan murværk blive skadet af sætningsrevner, murbier, algevækst, stærk opfugtning og udvaskning af fuger ved utætte tagrender og nedløb, afrensning af snavs med sandblæsning eller kemiske rensemidler, samt tyndpudsning/filtsning med cementmørtel. Udskiftning af forvitrede mursten i blank mur Inden man går i gang med at skifte saltskadede, forvitrede facademursten ud i en facade skal man vurdere om huset eller facaden har en høj historisk værdi eller sjældenhed, at de skadede mursten bør bevares og måske i stedet konsolideres. Det bør f.eks. gælde alt murværk fra middelalderen eller renæssancen, hvor de skadede sten ikke har konstruktiv betydning. Inden man går i gang skal man også sikre sig at man kan skaffe nye mursten til udskiftningen, der er fuldstændigt magen til de øvrige i murværket. Det gælder naturligvis først og fremmest størrelsen og formen, men i lige så høj grad farve, farvespil, overfladestruktur og porestruktur ja om muligt slid og patins. Kan de nye mursten ikke opfylde disse krav bør man overveje at droppe udskiftningen. Det smukkeste og allerbedste resultat får man, hvis man kan skaffe rensede genbrugssten af helt samme type, men med det smukke slid og patina som alderen og rensningen har medført. Forvitrede facade-mursten på en etage-ejendom i 1. sals højde, sandsynligvis fordi den tætte, cementpudsede underfacade trækker mursaltene yderligere op. Her er der ikke andet at gøre end at skifte de forvitrede sten, formentlig alle syv skifter Ellers er fremgangsmåden at man hugger eller skærer de forvitrede mursten forsigtigt ud, uden at skade de omliggende sten, der ikke skal udskiftes. Hullet efter stenen/stenene renses omhyggeligt for mørtel og alt støv blæses ud. De nye mursten kan med fordel være lagt i vand nogle timer, for ikke at suge for meget vand ud af mørtelen under indmuringen. Ved denne stoppes der kalkmørtel ind i alle kanter på indmuringehullet, efter at dette er forvandet godt. Den nye mursten trykkes forsigtigt på plads, uden at der kommer mørtelrester på selve forsiden, der senere skal renses af. Fugestørrelsen skal være ens hele vejen rundt og i øvrigt være magen til de øvrige fuger i murværket. side 2

3 Når mørtelen har sat sig, men stadig er blød, udkradses fugerne i en dybde af 0,5 cm til den efterfølgende slutfugning. Denne skal ske med en mørtel, der er fremstillet præcist magen til den øvrige i murværket med hensyn til kornstørrelse, farve, struktur samt profil. Dog helt uden cement-tilslag her. Både indmuringen og fugningen skal ske så rent som muligt, idet en efterfølgende afsyring af murværket erfaringsmæssigt vil danne grimme skjolder. Brug gamle mursten Til reparationer på ældre murværk skal man om muligt bruge gamle, genanvendte mursten. For det første fås disse nu i handelen, på linje med nye mursten, idet der er opstået et specialfirma i Svendborg, der har opfundet en maskine, der kan rense gamle mursten fuldautomatisk. Derfor kan prisen for de gamle genbrugssten komme ned så de matcher nye mursten. For det andet passer gamle, rensede genbrugssten bedre til ældre murværk end nye idet deres slid, patina og hele overfladekarakter meget ofte vil passe perfekt, så reparationen slet ikke kan ses. På Brødremenighedens hotel i Christiansfeld skulle en senere tilbygning fjernes og murværket retableres efter denne. Det lykkedes at finde en genbrugssten, der præcist passede i størrelse, farve, slid og patinering, så i dag er retableringen næsten ikke synlig. Det øverste murværk på billedet er det gamle og det nederste murværk er nyt. side 3

4 Kunstig patinering af blank murværk Når man har skiftet enkelte mursten eller større eller mindre dele af ældre murværk ud med nye mursten, fordi man ikke kan skaffe gamle genbrugssten, står disse ofte og griner i en alt for lys farve, i forhold til det gamle, patinerede murværk. Det kan være en udmærket og lødig restaureringsholdning, at man skal kunne se denne slags reparationer på en facade, og at det vil være uærligt at skjule dem via en kunstig patinering. Med tiden vil forskellene nemlig udjævne sig helt naturligt. Men andre mener, at det er en lidt krukket holdning, og at hensynet til helheden her og nu, bør gå foran principperne. Hvis vi har fået en stor bule i bilen, viser vi jo heller ikke de foretagne reparationer på udbedringen frem, men sørger for at skjule disse mest muligt, i værste fald ofrer vi en omlakering af bilen. Jeg ved dog ikke om denne sammenligning er helt fair, men det er i hvert fald et faktum, at selv hard-core restaureringsarkitekter, og mange andre med dem, kan finde på at afrense ældre facader for snavs. Der lavtrykssandblæses, vådsandblæses, vandsprayes, laserafrenses i disse år som aldrig før simpelthen fordi husene bliver så flotte, rene og får deres oprindelige overflader og udtryk tilbage igen. Men er det naturligt at gøre dette? Slid og patinering er vel mere naturligt. Med samme holdning og logik, at det er godt og rigtigt at rense facader kunstigt, kan man vel også udføre en kunstig patinering af de områder på en facade, der skiller sig ud fra helheden ved at være for lys og bleg i forhold til det øvrige murværk. En gammel murer-opskrift lyder på at man kan bruge tagrende-møg, det sorte slam i bunden af en gammel tagrende, til at svine lyse mursten til. Men denne opskrift giver hverken et særlig holdbart eller særlig pænt resultat. Tagrende-møget kan risikere at løbe ned over facaden på en uskøn måde. Changerende kalkvandslasering Den metode, der skal anbefales her, og som har været prøvet flere steder med et meget smukt og holdbart resultat er en changerende kalkvandslasering. Det er en halvgennemsigtig overfladebehandling bestående af kalkvand iblandet kalkægte pigmenter. Kalkvandslasuren bliver påført og duppet på murstenene med bl.a. svampe. Maleren holder samtidigt en palet med forskellige farvepigmenter i hånden, så han kan kreere mørke og lyse områder, samt små changeringer i farve og mættethed. Udførelsen af en changerende kalkvandslasering er en håndværksmæssig proces, der kræver god farvesans, blik for den naturlige patinering af murværket samt kendskab til kalkmaterialer hos håndværkeren. Kalkvand og kalkvandslasering er ligesom hvidtekalk og kalkfarver et lødigt og kendt byggemateriale. Det nye er at det påføres changerende, og efterlignende facadens øvrige, naturlige patina, nærmest som et gavlmaleri. Der lægges mørke områder under udkragede områder, plettes mørke skjolder ved siden af nedløbsrør osv. Changerende kalkvandslasering bør ved behandling af større områder på en facade helst udføres fra lift, da man let kan miste helhedsbilledet af facadens snavsmønster på et stillads. Behandlingen binder sig kemisk til bunden og holder lige så længe som en normal kalkvandslasering, d.v.s. 5-8 år, hvorefter den naturlige patinering af facaden fra trafiksnavs, vejr og vind træder til. side 4

5 På den tidligere kgl. Porcelænsfabrik på Frederiksberg har man revet nogle senere tilbygninger ned og retableret facaden meget omhyggeligt med nøje kopierede formsten og specialmursten. Men farven på de nye sten er ikke ramt godt. Den er for grøngul, og det nye murværk vil fortsætte med at skille sig markant ud også når de nye mursten engang patinerer naturligt. Center for Bygningsbevaring har derfor udført en prøve på en changerende kalkvandslasering på det nye murværk på den venstre del af murfeltet, lige over soklen. Den højre del af murfeltet er det gamle murværk med den naturlige tilsnavsning. Malermester Flemming Jensen har en dunk kalkvand i den ene hånd og en svamp med pigmenter på i den anden, så overgangen ind i det gamle murværk udjævnes helt. Vedrørende restaurering af facadedekorationer i blank mur bestående af formsten og terracotta se RAADVAD s ANVISNING: Restaurering af formsten og terracotta på facader. side 5

6 Brug af Center for Bygningsbevarings ANVISNINGER Center for Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring i Raadvad er et uafhængigt Viden Center for håndværk og bygningsrestaurering. Centeret udfører forskning og videnindsamling, information og oplysning, kurser og undervisning samt projekter og konsulentopgaver for private husejere, håndværkere, rådgivere, myndigheder og selskaber. Brug af Center for Bygningsbevarings ANVISNINGER Center for Bygningsbevarings ANVISNINGER er fortrinsvist rettet mod private husejere, men må gerne benyttes, citeres fra og klippes i af tegnestuer, håndværksfirmaer eller andre til professionelle formål, f.eks. til arbejds-beskrivelser til restaureringsarbejder. Det er ikke tilladt at bringe uddrag fra, klippe i eller viderebearbejde/rette i Center for Bygningsbevarings anvisninger i trykte publikationer, på internettet eller anden offentlig formidling uden skriftlig tilladelse fra Center for Bygningsbevaring. Center for Bygningsbevarings Bygningsbevarings-HÆFTER Center for Bygningsbevarings ANVISNINGER er samlet til en række Bygningsbevarings-HÆFTER, der kan købes i trykt og hæftet form. Se nærmere på under Bøger. Center for Bygningsbevarings Bygningsbevarings ARBEJDSBESKRIVELSER. Center for Bygningsbevarings ANVISNINGER kan suppleres med detaljerede arbejdsbeskrivelser, der er en punktopstillet udførelsesvejledning, inklusiv materialespecifikationer og udfaldskriterier. Arbejdsbeskrivelser udarbejdes af Center for Bygningsbevaring efter aftale. Telefonrådgivning Center for Bygningsbevaring kan kontaktes fredage fra kl for rådgivning om bygningsbevaring. Forbehold Der gøres opmærksom på, at brug af Center for Bygningsbevarings ANVISNINGER altid vil bero på en konkret vurdering på stedet i hvert enkelt tilfælde. Centeret kan derfor ikke påtage sig noget ansvar for anvendelsen af beskrivelser, anvisninger m.m. i de tilfælde, hvor Centeret ikke selv har et aftalt ansvar for denne bedømmelse. Bygningssyn og rådgivning Center for Bygningsbevaring i Raadvad har etableret en landsdækkende rådgivning, der kan påtage sig at udføre en uvildig bygningsundersøgelse. Specialuddannede fagfolk gennemgår huset eller dele af det og udfærdiger en rapport over bygningens tilstand, dets særlige problemer og de anbefalede indgreb, listet op i en prioriteret plan og vedlagt anvisninger på selve udførelsen. Et bygningssyn kan suppleres med en gennemgang af bygningens energiforhold hvor der gives anvisninger på, hvordan bygningen kan energiforbedres under hensyntagen til bygningens bevaringsværdier. De konkrete arbejder udføres af håndværkere efter husejerens eget valg. Koordinering Center for Bygningsbevarings ANVISNINGER opdateres og nyredigeres løbende og de har erstattet alle tidligere informationsmaterialer fra Raadvad-Centeret om praktisk bygningsbevaring. Center for Bygningsbevarings ANVISNINGER og hæfter på er koordineret med Kulturarvsstyrelsens Information om Bygningsbevaring på og Indenrigs- og Socialministeriets vejledning: Bevaringsværdige bygninger sikring af bevaringsværdier Tak til Center for Bygningsbevarings ANVISNINGER er blevet opdateret og udbygget i med støtte fra Åse og Ejnar Danielsens Fond, Sonning-fonden og Margot og Thorvald Dreyers Fond. side 6

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række

Læs mere

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Hvidtekalk og kalkfarver er den mest diffusionsåbne

Læs mere

FACADEAFRENSNING. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring. af Søren Vadstrup. Dato: Januar 2010

FACADEAFRENSNING. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring. af Søren Vadstrup. Dato: Januar 2010 Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Smuds på murværket ses som regel som sorte partier, der ligger i læ for sivende regnvand. Ved

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Murede sokler, d.v.s. sokler, opmuret

Læs mere

MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE

MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Da rederiet ØK i 1912 søsatte verdens første dieseldrevne

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring REPARATION AF UDVENDIGE BRÆDDEBEKLÆDNINGER. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD.

ANVISNINGER til Bygningsbevaring REPARATION AF UDVENDIGE BRÆDDEBEKLÆDNINGER. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring REPARATION AF UDVENDIGE BRÆDDEBEKLÆDNINGER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2008 En udvendig træbeklædning er meget enkel og billig

Læs mere

BYGNINGSBEVARING I PRAKSIS Kurser forår 2018

BYGNINGSBEVARING I PRAKSIS Kurser forår 2018 BYGNINGSBEVARING I PRAKSIS Kurser forår 2018 De 5 kursusdage er tilrettelagt som et sammenhængende forløb, men du kan sagtens tilmelde dig enkelte kursusdage. Du får således indsigt i mange af de væsentlige

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring TRÆBEKLÆDNINGER I DANMARK. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. af Søren Vadstrup.

ANVISNINGER til Bygningsbevaring TRÆBEKLÆDNINGER I DANMARK. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. af Søren Vadstrup. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Træfacader er ikke så almindelige i Danmark, men de fleste taggavle på sjællandske bindingsværkshuse

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

NYUDFØRELSE AF SMEDEARBEJDER i essesmednings-teknik

NYUDFØRELSE AF SMEDEARBEJDER i essesmednings-teknik Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring NYUDFØRELSE AF SMEDEARBEJDER i essesmednings-teknik af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Januar 2008 Ældre, originale smedearbejder

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

RESTAURERING AF FORMSTEN OG TERRACOTTA PÅ FACADER

RESTAURERING AF FORMSTEN OG TERRACOTTA PÅ FACADER Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring RESTAURERING AF FORMSTEN OG TERRACOTTA PÅ FACADER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Mange ældre huse fra Historicismen er forsynet

Læs mere

OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018

OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 Rekvirent: Jens Henrik Johansen Falkonergårdsvej 15, st. 1959 Frederiksberg C Tlf. 53 77 70 04 E-mail jenshenrikjohansen@gmail.com

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring

ANVISNINGER til Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Januar 2010 Standardiseret tilstandsundersøgelse For at hjælpe husejere med at bedømme gamle

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

ISTANDSÆTTELSE AF BEVARINGSVÆRDIG MURVÆRK 7.SEMESTER SPECIALE

ISTANDSÆTTELSE AF BEVARINGSVÆRDIG MURVÆRK 7.SEMESTER SPECIALE ISTANDSÆTTELSE AF BEVARINGSVÆRDIG MURVÆRK 7.SEMESTER SPECIALE THOMAS TÄCH CHRISTENSEN KEA KØBENHAVNS ERHVERVAKADEMI 7. ARK Jeg bekræfter hermed, at specialerapporten er udfærdiget uden uretmæssig hjælp

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring ISTANDSÆTTELSE AF STUKLOFTER. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. af Søren Vadstrup.

ANVISNINGER til Bygningsbevaring ISTANDSÆTTELSE AF STUKLOFTER. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. af Søren Vadstrup. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring ISTANDSÆTTELSE AF STUKLOFTER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Gamle stuklofter og stukdekorationer er næsten altid overplastrede

Læs mere

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur:

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur: EKSISTERENDE FACADER - BESKRIVELSE Generelt Varmings Tegnestue har i foråret/sommeren 2012 redigeret eksisterende tegningsmateriale samt udarbejdet supplerende tegningsmateriale for Kulturstyrelsen. Redigeringen

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Tempera - atin, jf. tempera mentum, (temperament), der betyder blande - og det er præcist, hvad man gør, når man blander temperafarver.

Tempera - atin, jf. tempera mentum, (temperament), der betyder blande - og det er præcist, hvad man gør, når man blander temperafarver. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Februar 2010 Temperafarver Temperafarver, også kaldt kompositionsfarver, emulsionsfarver

Læs mere

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -

Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand NOTAT Projekt Eftersyn af broer på nedlagt banestrækning mellem Haderslev og Vojens Kunde Haderslev Kommune Notat nr. 1 Dato 2011-04-29 Til Fra Haderslev Kommune Rambøll, Thorsteinn Thorsteinsson 1. Indledning

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

BIRGER LUND A S Rådgivende ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre Tlf. 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

BIRGER LUND A S Rådgivende ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre Tlf. 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk BIRGER LUND A S Rådgivende ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre Tlf. 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk Besigtigelsesnotat Rødovre 2012-09-25 Sag nr. A288 ea Vedr.: Emne: A/B Svanevej 25-27 og

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds?

SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds? Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds? af

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede. RUTS KIRKE KALKMALERIERNE Smukke og sjældne, - men plettede og truede. Projekt for restaurering RUTS KIRKES MENIGHEDSRÅD RUTSKER BORNHOLM 2003 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 INTRODUKTION KALKMALERIERNE

Læs mere

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 17010 Besigtigelsesdato: Onsdag den 29. marts 2017 kl. 09:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7227 Oversigt over klagepunkter 1. 2. 3. Vandindtrængen ved skotrende mod øst Utætheder i tagbelægningen Utætte tagrender og tagnedløb Vejret på besigtigelsestidspunktet Regnbyger

Læs mere

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel)

Konklusion. Malerfagets Behandlingsanvisning. Visuel registrering af overfladen. Algevækst 1. Intakt. Malingfilmen (øverste halvdel) 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 KØBEHAVS MALERLAUGS VIDUESPROJEKT II I SAMARBEJDE MED DATEA SMEDEHOLM 10 2008 Konklusion Tilstanden af vinduerne år tre efter malerbehandlingen, kan læses i koderne på

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Råd i udestuens træværk. 2. Manglende udluftning i udestuens tagkonstruktion. 3. Råd m.v. i vinduer og døre. 4. Utætte tagrender/nedløb. 5. Afskalning på sokkel. 6. Revner

Læs mere

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16 SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug Skalcem S2000/CF2000 Skalcem S2000/CF2000 anvendes til vandskuring og finpuds af alle mineralske

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

BYFORNYELSE. Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier

BYFORNYELSE. Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier BYFORNYELSE Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier November 2006 1 Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier Bevaringsværdige bygninger Sikring af bevaringsværdier Udgivet

Læs mere

Terrasse og facade. www.keflico.com

Terrasse og facade. www.keflico.com Terrasse og facade i hårdttræ www.keflico.com Miljø FSC certificeret terrasse og facade Miljøet er vigtigt for os alle og derfor er efterspørgslen på miljøcertificeret træ stigende. Keflico ønsker at tilbyde

Læs mere

Efterårsidyl og faglig inspiration i en lille by midt i skovens gem Byens Netværk Raadvad 23. Oktober 2007 Tekst og foto: Nanna Jardorf

Efterårsidyl og faglig inspiration i en lille by midt i skovens gem Byens Netværk Raadvad 23. Oktober 2007 Tekst og foto: Nanna Jardorf Efterårsidyl og faglig inspiration i en lille by midt i skovens gem Byens Netværk Raadvad 23. Oktober 2007 Tekst og foto: Nanna Jardorf Langt ude på landet lå en gammel mølle... Sådan begynder historien

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16184 Besigtigelsesdato: Den 24. maj 2017 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

7 Tilstandsrapport Teknisk gennemgang af facader, kælder, trapper og tag. Edvard Falcks Gade 3-5, København...

7 Tilstandsrapport Teknisk gennemgang af facader, kælder, trapper og tag. Edvard Falcks Gade 3-5, København... 7 Tagflade imod gade Oversigtsfoto. Tagfladerne er besigtiget både på regnvejrsdage og på tørvejrsdage. Eternitstenene er lagt i sort tagkit, hvorfor der ikke er etableret et undertag. En undertagskonstruktion

Læs mere

HUSGUIDE. Den Sorte. Borup Tagtæt Borup Mur- & Sokkelasfalt/ Primer til Tagtæt. Gør det selv - bedre

HUSGUIDE. Den Sorte. Borup Tagtæt Borup Mur- & Sokkelasfalt/ Primer til Tagtæt. Gør det selv - bedre Den Sorte HUSGUIDE INDEHOLDER NÆSTEN ALT HVAD DU SKAL VIDE FØR DU GÅR IGANG... Borup Tagtæt Borup Mur- & Sokkelasfalt/ Primer til Tagtæt Gør det selv - bedre FORBEREDELSE Fladen skal være rengjort for

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE KIRKERUP KIRKE Sømme herred Roskilde Domprovsti Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE De indbydes herved til at afgive tilbud på restaureringsarbejde af kalkmalerierne i Kirkerup kirke i

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

SKALCEM /2016 Facader i farver. Skalcem 100 Rødokker. SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling

SKALCEM /2016 Facader i farver. Skalcem 100 Rødokker. SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling SKALCEM 100 06/2016 Facader i farver Skalcem 100 Rødokker SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling Skalcem 100 farver Skalcem 100 Mellemgul Skalcem 100 fremstår med en tidløs, naturlig og fløjlsmat overflade,

Læs mere

SKALCEM /2017. Skalcem 100 Rødokker. Skalcem 100. Stærk, cementbaseret murmaling

SKALCEM /2017. Skalcem 100 Rødokker. Skalcem 100. Stærk, cementbaseret murmaling SKALCEM 100 10/2017 Skalcem 100 Rødokker Skalcem 100 Stærk, cementbaseret murmaling Skalcem 100 Skalcem 100 er en slidstærk, cementbaseret murmaling til mineralske underlag. Velegnet udendørs og indendørs.

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS

OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS Udgangspunktet for de råd og anbefalinger, der gives i Information om Bygningsbevaring, er dels, at man altid bør foretrække de miljø- og energimæssigt

Læs mere

Facaderenovering -Eksperter i facaderenovering...

Facaderenovering -Eksperter i facaderenovering... Facaderenovering Nordisk Facade.dk Medlem af Dansk Byggeri FØR Netpudsning - den holdbare facaderenovering EFTER Om Nordisk Facade Vi er en virksomhed i rivende udvikling. På nuværende tidspunkt har vi

Læs mere

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

Renovering af gulve og vægge i servicerum

Renovering af gulve og vægge i servicerum Renovering af gulve og vægge i servicerum Tyndfilm epoxybehandling. Slutbehandling med NM 50 Aqua Super. Evt. mellembehandling NM 50 Aqua Super (NM 50 Aqua Super) NM 50 Aqua Super 1. Klargøring af underlag

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) SKØNSERKLÆRING Besigtigelse den: 6. juli 2012 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:

Læs mere

SAGA WOOD DRIFT OG VEDLIGEHOLD

SAGA WOOD DRIFT OG VEDLIGEHOLD SAGA WOOD DRIFT OG VEDLIGEHOLD NORDISK BÆREDYGTIGHED MED MASSIVT POTENTIALE Saga Wood er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasse- og beklædningsgulv med tanke på eksklusivt

Læs mere

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder.

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder. ADVARSEL SIKKERHED a) Kanttrimmerem må ikke overlades til børn eller umyndige unge, bortset fra unge, som er i lære og under opsyn af fagfolk. b) Der må ikke komme nogen indenfor en radius af 5 meter,

Læs mere

Byggevejledning. Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset.

Byggevejledning. Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Parcelhusvej 1 og 3 Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Huset du ser i vejledningen er Parcelhusvej 1, men fremgangsmåden er den samme til Parcelhusvej

Læs mere

REPARATION AF ÆGTE TÆPPER TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN

REPARATION AF ÆGTE TÆPPER TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN REPARATION AF ÆGTE TÆPPER TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN Bøger om reparation af orientalske tæpper: Peter F. Stone: Oriental Rug Repair, Greenleaf Company, Chicago 1981, ISBN: 0-940582-00-7 Majid Amini: Oriental

Læs mere

AB Rosenhave, Tranbjerg

AB Rosenhave, Tranbjerg AB Rosenhave, Tranbjerg Trankær Vænge 117, 8310 Tranbjerg elsesplan Den 25. juni 2018 ÅF Buildings Denmark Telefon +45 97 22 11 33 www.afconsult.com/dk Herning Viborgvej 1 DK-7400 Herning Aarhus Søren

Læs mere

Facaderenovering Netpudsning

Facaderenovering Netpudsning Facaderenovering Netpudsning - den holdbare facaderenovering Nordisk Facade.dk Medlem af Dansk Byggeri Om Nordisk Facade Vi er en virksomhed i rivende udvikling. På nuværende tidspunkt har vi 8 ansatte.

Læs mere

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk Gør-Det-Selv MONTERINGSVEJLEDNING Vinduer og Døre Inden du starter: 1. Hvad skal man bruge af værktøj og redskaber: Herunder er afbilledet de redskaber vi anbefaler, at man som forbruger benytter til selve

Læs mere

Smedejern og essesmedning

Smedejern og essesmedning Smedejern og essesmedning Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring RAADVAD Skadetyper og deres årsager

Læs mere

MONTERING. Træ & Træ/Alu

MONTERING. Træ & Træ/Alu Træ & Træ/Alu MONTERINGSVEJLEDNING TIL VINDUER AFMONTERING AF DE GAMLE VINDUER Du skal huske at kontrollere, om det nye vindue passer i murhullet, inden du afmonterer det gamle vindue. A B Udtag først

Læs mere

R A P P O R T for 2 0 1 4

R A P P O R T for 2 0 1 4 Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Bygningskultur og projekt Bygningskultur 2015 Forskningsprojekt A: Bærende bevarings- og fredningsværdier Bygningskulturens Værdisætning. R A P P O R T for 2

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

Naturligt stabiliseret fugemateriale Nemt at anbringe I Fast & fleksibelt I Begroningshæmmende Selvistandsættelse I Økologisk I Slørfri

Naturligt stabiliseret fugemateriale Nemt at anbringe I Fast & fleksibelt I Begroningshæmmende Selvistandsættelse I Økologisk I Slørfri Til fuger 1 20 mm Naturligt stabiliseret fugemateriale Nemt at anbringe I Fast & fleksibelt I Begroningshæmmende Selvistandsættelse I Økologisk I Slørfri Grå Basalt Beige STONES ECO FUGENSAND Kontrolleret

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Restaurering af et Skibschronometer

Restaurering af et Skibschronometer Restaurering af et Skibschronometer Kære kunde! Jeg har taget et par billeder af dit dejlige ur, for at vise hvilken restaurering uret har gennemgået... Straks bemærker man at urets "gyroophængte" messingkasse

Læs mere

Din guide til lædermøbler

Din guide til lædermøbler Din guide til lædermøbler Vælg læder efter livsstil Lædermøbler er fantastiske. Betrukket med et af naturens egne materialer indtager de rummet med deres naturlige glød. Forelskelsen sker hurtigt og umiddelbar,

Læs mere

Smedeholm_2007_3fløjet+4sidet.qxd 11/05/09 13:00 Side 6 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 KØBEHAVS MALERLAUGS VIDUESPROJEKT II I SAMARBEJDE MED DATEA SMEDEHOLM 10 2007 Smedeholm_2007_3fløjet+4sidet.qxd

Læs mere

Svanekes facadefarver

Svanekes facadefarver Svanekes Venner Niels Holger Larsen 12.marts 2012 Svanekes facadefarver fra kalk til plast fra plast til kalk Materialer og kulører Foto: Niels Holger Larsen og Kjeld Brandt Facadebehandlinger på murværk

Læs mere

Bilag 1. Nordre Havnevej 2 Opført: Røde mursten og rødt tag. Bevaringsværdigt: Ja

Bilag 1. Nordre Havnevej 2 Opført: Røde mursten og rødt tag. Bevaringsværdigt: Ja Nedenfor er husene på Præstevænget anno 1960 sammenlignet med husene, som de står anno 2016. Skråfotos er fra Det Kongelige Biblioteks samling og er optaget i 1960. En del af husene har undergået forandringer,

Læs mere

www.dlh.dk Terrasseguide

www.dlh.dk Terrasseguide www.dlh.dk Terrasseguide HÅRDTTRÆ Med det rigtige valg får du den største glæde i mange år frem Sådan kommer du i gang Denne guide præsenterer et udvalg af de mest gængse og mest anvendte terrassebrædder.

Læs mere

Produkter der fungerer. Produkter der holder. Det professionelle valg, siden 1983 SERVICEVEJLEDNING

Produkter der fungerer. Produkter der holder. Det professionelle valg, siden 1983 SERVICEVEJLEDNING Produkter der fungerer Produkter der holder Det professionelle valg, siden 1983 SERVICEVEJLEDNING BRUGSANVISNING SIS440 Nådden skal være ren og tør. Det omgivende træ skal indeholde mindre end 12% fugt.

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

Lindab Topline tagstensprofiler. Det stærke og smukke tag til renovering og nybyggeri 1110.01

Lindab Topline tagstensprofiler. Det stærke og smukke tag til renovering og nybyggeri 1110.01 Lindab Topline Tagstensprofil Lindab Topline tagstensprofiler Det stærke og smukke tag til renovering og nybyggeri 1110.01 2 Lindab Topline Drømme under tag Hvis du overvejer et nyt tag til drømmehuset,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16109 Besigtigelsesdato: Onsdag den 9. november 2016 kl. 13:30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Lejligheder i ældre ejendomme er oprindeligt indrettet i den samme stil som det hus, de ligger i. side 1

Lejligheder i ældre ejendomme er oprindeligt indrettet i den samme stil som det hus, de ligger i. side 1 Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring Indvendig istandsættelse af LEJLIGHEDER af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Januar 2010 En indvendig istandsættelse af en lejlighed

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 15127 Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningssagkyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019

VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019 Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI 5. juli 2019 Gennemgang af bygningen blev foretaget d. 2. juli 2019 af Center for Bygningsbevaring, Raadvad Arkitekt og bygningskonstruktør Troels

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament.

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament. Læg an sørg for at målene er helt nøjagtige også med diagonalmål ellers kommer du i problemer senere. Her bygges ovnen på en solidt anlagt terrasse. Sørg for at bygge ovnen på et stabilt underlag! Efter

Læs mere

Renoveringen i billeder kort fortalt ( Alternativ til at se de første 17 billedmapper)

Renoveringen i billeder kort fortalt ( Alternativ til at se de første 17 billedmapper) Renoveringen i billeder kort fortalt ( Alternativ til at se de første 17 billedmapper) 6. februar 2017 gik restaureringen rigtig i gang. Pludselig holdt der en kæmpekran oppe ved Christiansmøllen. Stille

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

Folkeskolens Afgangsprøve. Matematisk problemløsning. maj 2007. Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark

Folkeskolens Afgangsprøve. Matematisk problemløsning. maj 2007. Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning maj 2007 Som bilag til dette opgavesæt er vedlagt et svarark Mursten De første danske bygninger af mursten blev opført omlaing år 1160. I 1.1 I Hvor

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING PÅ TRÆ MED LINOLIEMALING. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. af Søren Vadstrup.

ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING PÅ TRÆ MED LINOLIEMALING. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD. af Søren Vadstrup. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Linoliemaling har været anvendt i Danmark til overfladebehandling af indvendigt og udvendigt træ

Læs mere

Estate Facadedesign. Side 1. Indhold:

Estate Facadedesign. Side 1. Indhold: Side 1 Indhold: Facadedesign generelt.................side 2 Navnetrækket.......................Side 3 Udhængsskilte.......................Side 4 Enkeltsidede skilte....................side 5 Facadevarianter......................Side

Læs mere