Delevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling"

Transkript

1 Delevaluering i DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling Udarbejdet af Lektor Jo Krøjer Phd., Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Evalueringens udgangspunkt Afsættet for denne delevaluering er det grundlag, som udviklingsgruppen formulerede i løbet af designfasen augustoktober Gruppen Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling er dannet ud fra de to DUR-grupper (Vejledning og mentorer og Socialt miljø på ungdomsuddannelserne), der fra og med designfasen dannede grundlaget for den nuværende Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling. I designfasen drøftede gruppen hvorledes det hidtidige arbejde under pilotfasen bedst kunne videreføres i projekter på de deltagende uddannelsesinstitutioner. Udgangspunktet for disse drøftelser var en forståelse af uddannelse, fællesskab og personlig udvikling, som bunder i dels social læringsteori (Lave&Wenger 1991, McDermott 1996, Wenger 1999) og dels social identitetsteori (Gergen 1991/2001, Davies&Harré 1990, Krøjer 2005). Med dette udgangspunkt ses fællesskab og personlig udvikling som tæt sammenknyttede og samtidigt som væsentlige komponenter i såvel formaliserede som uformelle læringssammenhænge. Helt kort er det et grundlag, som forstår menneskers identitetskabelse som processer, der sker i sociale relationer og de konkrete praksisser, som disse udfolder sig i. Dermed bliver sociale relationer og de praksisser, som er rammen herfor på fx skoler og ungdomsuddannelser af afgørende betydning for, om læring og udvikling foregår hensigtsmæssigt for både den enkelte og for klassefællesskaberne. De måder, hvorpå uddannelsesstederne organiserer og tilbyder fællesskaber, er yderst betydningsfulde for børn og unges muligheder for at engagere sig i identitets- og læreprocesser, som de selv finder meningsfulde, og som de derfor er tilbøjeligt til at holde fast i. Køn og køns betydning Det betyder en særlig tilgang til at tænke og udvikle DUR-projekter, der på relevante måder kan understøtte drenge/børn og unge menneskers fællesskaber på uddannelsesinstitutionerne, fastholde dem i uddannelsesforløb og bidrage til gode rammer for deres personlige udvikling. Det betyder nemlig også, at køn og kønnets betydning i uddannelsessammenhænge tænkes parallelt med forholdet mellem identitetsdannelse og sociale praksisser. En vigtig erkendelse indenfor dette udgangspunkt er, at drenge og pigers identitetsprocesser ikke kan ses som adskilte fra den praksis, de er en del af i deres uddannelsessammenhæng (skole, ungdomsuddannelse), og da drenge og piger deltager i disse praksisser sammen, kan drenge og pigers identitetsprocesser og læring heller ikke ses som adskilte fra hinanden. Konkret havde denne forståelse betydning for, at flere af projekterne ikke eksklusivt rettede sig mod drenge, men i bredere forstand imod forskellige praksisser på uddannelsesinstitutionerne. Overordnet centrerede gruppens drøftelser af projektudvikling sig om At udvikle bedre sociale og faglige læringsmiljøer på uddannelsesinstitutionerne med henblik at unge drenge fastholdes og personlige udvikling. At de enkelte uddannelsessteder arbejder offensivt og systematisk med udvikling og involvering af faglige og sociale fællesskaber At afklare, hvilke typer af relationsarbejde, der er centrale at kvalificere i indsatsen overfor unge, der er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse

2 At undersøge, hvordan uddannelsesstederne systematisk kan arbejde med at styrke og integrere faglige og sociale relationer som et led i fastholdelsesindsatsen overfor unge At undersøge, om og hvordan øget vidensdeling og dialog på tværs kan forebygge frafald og nederlag for unge med behov for særlig støtte i deres ungdoms/uddannelsesforløb Elevperspektiver Herudover koncentrerede gruppens arbejde sig om at afsøge mulighederne for at imødekomme et udtalt ønske i gruppen om at eleverne på de involverede uddannelsessteder skulle inddrages i de projekter, der blev designet. Der var i udviklingsgruppen FFPU en stor opmærksomhed på betydningen af at inddrage elevperspektiver i projekterne. Derfor blev børnerådets arbejde med at generere kvantitative og kvalitative data vedrørende skole- og ungdomsuddannelseselevers positive og negative oplevelser af og holdninger til deres uddannelsessteder imødeset med interesse. Enkelte af gruppens deltagere var til stede i enkelte af børnerådets workshops, og afrapporteringen af samme var stærkt efterspurgt. Involvering af kolleger Som led i projektformuleringen arbejdede udviklingsgruppen FFPU med at afklare mulighederne for at designe bæredygtige projekter, der hvilede på inddragelse af flere kolleger på deres respektive uddannelsesinstitutioner. Det var af forskellige primært ressourceallokeringsmæssige årsager vanskeligt at sikre deltagelse i projekterne af andre end projektkoordinatoren selv, hvilket medførte, at der kun deltog én lærer (projektkoordinatoren selv) på hver uddannelsesinstitution i projekterne. Dette er helt grundlæggende et vanskeligt vilkår for at arbejde med praksisforandrende projekter. Nogle af projekterne blev udviklet som et samarbejde mellem flere projektkoordinatorer og dermed også flere uddannelsesinstitutioner. Projekterne Udviklingsgruppen FFPUs arbejde resulterede i 6 forskellige delprojekter, der adresserede aspekter af ovenstående, hver især på måder, der var forankrede i problemstillinger, som den/de pågældende projektkoordinator/er identificerede som særligt betydningsfulde på deres respektive uddannelsessted/er. I forbindelse med evalueringen er det vigtigt at holde sig for øje, at man i denne gruppe arbejder med områder, der ikke nødvendigvis ligger centralt i projektkoordinatorernes faglighed som lærere/undervisere, og som heller ikke altid direkte kan integreres i den almindelige undervisning. Tværtimod er der tale om ekstracurriculære aspekter af uddannelse og læring, som ganske vist indgår i undervisningspraksisserne, men ofte ikke på reflekterede eller systematiserede måder. Evalueringsgrundlag Grundlaget for delevalueringen er: - Projektbeskrivelserne - Løbende statusrunder under workshops i gennemførelsesfasen - Projektkoordinatorernes selvevalueringer - Interviews med projektkoordinatorerne gennemført medio maj af FFPUs forsker Evalueringskriterier I tråd med de faser og opgaver, som er beskrevet i DURs overordnede ramme bliver hvert af de 6 delprojekter evalueret i denne delevaluering. Projekterne evalueres ud fra flere kriterier:

3 I hvilken grad er det lykkedes at etablere en praksisforandring I hvilken grad er det lykkedes at etablere eller udpege et praksisforandrende potentiale I hvilken grad er det lykkedes at udvikle ny viden I hvilken grad er det lykkedes at identificere, hvor der kan arbejdes med at udvikle ny viden I hvilken grad er det lykkedes at identificere et grundlag for en mulig, fremtidig indsats I hvilken grad kan indsatsen vurderes at bidrage positivt til fællesskaber, fastholdelse og/eller personlig udvikling Projektevaluering Projekt nr. 1 (Folkeskole/Tjørnegårdsskolen og gymnasial uddannelse/vuc) Titel: Fællesskaber og ensomhed Projektet Projektet sigtede på i et samarbejde mellem folkeskole og gymnasial uddannelse at skabe ny viden om, hvad der kan hjælpe drenge i folkeskole og VUC med at kunne indgå i fællesskaber og hvad der kan hjælpe dem til at udvikle relevante sociale kompetencer. Herudfra sigter projektet videre mod at udvikle forslag til praksisforandringer på hhv. skole og institution, som kan bidrage til at der udvikles fællesskaber blandt elever eller kursister, der sikrer at alle drenge/unge oplever at indgå og høre til et fællesskab. For at skabe et sådant vidensgrundlag, omfattede projektet en række interviews med folkeskoleelever (6 interviews med hhv 4 drengegrupper og 2 pigegrupper fordelt ligeligt på 7. og 8. klassetrin) samt et gruppeinterview med mandlige VUC-kursister. For at skabe det bedst mulige vidensgrundlag og fastholde det, deltog begge projektkoordinatorer i alle interviews og dokumenterede dem skriftligt undervejs. Projektet har således genereret et stort skriftligt materiale til det videre projektforløb. Derudover sigtede projektet mod almengørelse af elevers viden om sociale relationer og særligt om, hvordan fælleskaber kan modvirke ensomhed. Derfor blev ensomhed og fællesskaber tematiseret på særlige temadage for eleverne på de to skoler. Desuden har projektet arbejdet med vidensdeling om ensomhed og fællesskaber til andre kolleger på folkeskolen. Ud fra projektets vidensgenerering om unges oplevelser af ensomhed og fællesskaber har projektkoordinatorerne afslutningsvis oplistet de potentielle praksisforandringer, som projektet har identificeret som ønskelige: Det er vigtigt at opretholde den fælles samtale om fællesskaber og ensomhed i klasser, elevråd/kursistråd osv. (blandt andet på en trivselsdag) En indsats for arbejdet med denne problemstilling i forhold til eleverne rækker ud over den AKT-indsats, der er midler til i dag. På Tjørnegårdskolen kunne en udvidelse af indsatsen inkludere forældrene. For både Tjørnegårdskolen og VUC vil det være væsentligt etablere mindre grupper af elever til træning af sociale kompetencer sideløbende med at klasse/hold-fællesskabet hele tiden opkvalificeres i forhold til at se og reagere, når nogen er udenfor/ensomme. Ensomhed ses ofte som et tabu, hvorfor det kan være svært at tage op. Det er vigtigt at sikre, at alle elever/kursister, ved hvor de kan gå hen, hvis de føler sig ensomme. Det bør være på skolen på skolen.

4 Derudover skal der kontinuerligt tænkes i lærernes/institutionens opkvalificering, så underviserne hele tiden bliver bedre til at se tegn på ensomhed, turde tale om det, vide hvad de kan gøre og faktisk tør gribe fat i de relevante elever/kursister. Evaluering De to projektkoordinatorer har løbende samarbejdet om dokumentation og projektudvikling, og er ved afprøvningsfasens afslutning klar med en systematiseret viden, der retter sig mod en kommende praksisforandringer på begge uddannelsessteder. Disse vil rette sig både mod elev- og kursistfællesskaber og mod vidensgrundlaget blandt elever og kursister samt i de to lærergrupper. Projektet er lykkedes med at udvikle ny viden både blandt elever, kursister og lærere og koordinatorer. Det er lykkedes at modvirke, at ensomhed bliver et individuelt problem. Projektet er lykkedes med vidensdeling på tværs af uddannelser og alderstrin. Projektet har vist, at der både blandt piger og drenge findes værdifulde sociale ressourcer, som praksisforandringer kan bygge på. På det grundlag kan det anbefales at projektet videreføres i spredningsfasen. der er etableret et omfattende, klart og systematisk vidensgrundlag og udviklet relevante forslag til praksisforandrende initiativer. Disse kan umiddelbart fortsættes og spredes på de to involverede uddannelsessteder. Det må desuden vurderes, at der i projektet er spredningspotentiale til andre folkeskoler og ungdomsuddannelser, evt. med indledende interviews eller lignende vidensgenerering lokalt. Projekt nr. 2 (Tiendeklassecenter TCR) Titel: Fastholdelse i 10. klasse og senere uddannelsesforløb Projektet Lærere på tiendeklassecenter oplever, at de modtager drenge som kommer til 10.klasse som afhoppere fra en start på andre ungdomsuddannelser, fx efterskole, STX, HHX, HTX ol. grundet fagligt niveau, manglende studieparathed og/eller manglende forventningsafstemning. Ofte er det vanskeligt at fastholde disse elever i TCR grundet den senere start på TCR end andre elever. Projektet søger at fastholde drengene på TCR og dermed øge mulighederne for et videre uddannelsesforløb. Dette projekt adresserer særligt fastholdelsesproblematikker ved at forebygge elevers skuffelser, studieskift og nederlag, ved at søge at sikre, at senere ankomne drenge fastholdes i tiendeklasse. Gennemførelse Projektet har systematisk beskrevet og gennemført flere praksisforandringer. Dels er der udviklet en skolekontrakt som indgås med de sent ankomne elever, og dels er der udviklet en særlig procedure, som indsluser de nye elever i TCR vha. en kontaktlærer- og mentorordning. Mentoren deltager i en indledende samtale mellem forældre, elev og skoleleder ved skolestart. Samtalen sigter mod afklaring af værdier og forventninger via en skolekontrakt. Derudover skulle mentor følge op på lektielæsning af allerede gennemgået pensum i fagene. Projektet har afprøvet praksisforandringen flere gange: 1. runde: Kontaktlærer og mentor er ikke samme person. Eleven skal have kontakt til både kontaktlærer og mentor i en periode, hvilket gør, at det er vanskeligt at skabe en tilstrækkelig tillidsfuld relation mellem lærer og elev. Derved vanskeliggøres samtalen om før, nu og efter skoleskift, om opretholdende faktorer, om bristede forventninger, coaching om videre forløb.

5 2. runde: Kontaktlærer og mentor er samme person, hvilket gør at elev og forældre allerede ved samtalen mellem skoleleder, elev og forældre, får mødt, set og talt med kontaktlæreren. Dette nærvær skaber de tilstrækkelige forudsætninger, bla. mht sociale relationer, til at kunne begynde på TCR og til videre forløb på TCR med afklaring via samtale med både skolevejleder og kontaktlærer. På baggrund af disse afprøvninger og justeringer af projektet har TCR valgt fremover at styrke kontaktlærerordningen. Evaluering Projektet er velbeskrevet og systematisk gennemført og dokumenteret. Projektkoordinator vurderer selv, at det vil være hensigtsmæssigt videreføre projektet i spredningsfasen. I den forbindelse peges på, hvilke potentialer det rummer at sprede projektet til flere elever og lærere på TCR: Et kompetenceløft til lærerne i coaching/kommunikation vil være ønskeligt i spredningsfasen, idet den nye praksis kræver, at kontaktlæreren i samtalen med sent ankomne elever kan være assertiv, mental rummelig, kan skifte position, være lyttende og coachende. Projektet er lykkedes med at beskrive og etablere en praksisforandring, og ud fra denne at udvikle ny viden og identificere et grundlag for en relevant, fortsat indsats. Projektet må vurderes til at bidrage positivt til fastholdelse og/eller personlig udvikling i kraft af den personligt rettede vejledning, støtte og coaching. På det grundlag kan projektet anbefales til at fortsætte på TCR i spredningsfasen. Der er desuden potentiale i projektet til spredning til andre uddannelsesinstitutioner med tilsvarende problemstillinger. Et sådant spredningspotentiale vil fx kunne initieres med besøg hos TCR mhp vidensdeling. Projekt nr. 3 (VUC) Titel: Studieværkstedet og mandlige kursister med blandet kulturel baggrund Projektet På VUC ses en ændring i mønsteret for, hvordan drenge med anden etnisk baggrund end dansk bruger studieværkstedet. På studieværkstedet er der lærere tilstede i nogle timer hver dag til dels at indgå i undervisningsdifferentiering på diverse hold og dels at hjælpe kursister med deres lektier. Mange forskellige kursister får her støtte i deres uddannelsesforløb både i og udenfor timerne. Udviklingen er at drenge med anden etnisk baggrund end dansk stort set ikke bruger det i modsætning til for 2-5 år siden. Samtidig med at de drenge ikke benytter/udnytter de tilbud, der er i studieværkstedet, har en del af dem svært ved at arbejde tilstrækkeligt kvalificeret i klassen. Denne modsætning vil VUC gerne blive klogere på, så vi får nogle ideer og redskaber til at støtte denne kursistgruppe bedst muligt. Det drejer sig om et antal i omegnen af 45 kursister. Projektet retter sig mod at styrke læringsmiljøer som udvikler og styrker fællesskaber og gør det ved hjælp af brugerinddragelse til identificering af indsatsområder. Målet med brugerinddragelsen er at blive klogere på hvordan, de tosprogede drenge ser skolen, klassen, lektierne og studieværkstedet og hvordan VUC kan justere tilbuddet, så det kommer til at spille bedre sammen med brugernes for støtte. Hensigten er på lang sigt at forebygge frafald ved at skabe bedre udbytte af uddannelsen. Første skridt i projektet er at inddrage målgruppen gennem kvalitative interview i fokusgrupper. Således kan den pågældende brugergruppe komme til orde omkring problemstillingen og få indflydelse på hvordan det kan gribes an at ændre på mønsteret, så både gennemførelse og udbytte bliver øget.

6 Gennemførelse Der er gennemført et interview med deltagelse af 3 yngre, mandlige kursister med blandet kulturel baggrund. I interviewet blev det klart, at en række faktorer, der hidtil ikke har været opmærksomhed og viden om på VUC (blandt lærerne), tilsyneladende udgør en barriere for, at den pågældende brugergruppe benytter studieværkstedet. Efter interviewet er der udarbejdet et notat herom, incl. overvejelser om en fremtidig indsats, der både kan involvere flere kursister/studieværkstedsbrugere og flere lærere på studieværkstedet. Evaluering Projektet er lykkedes med at identificere en mulig praksisforandring og med at udvikle ny viden, som udgør et velegnet grundlag for en fremtidig praksisforandring. Den ny viden er systematisk dokumenteret og reflekteret med henblik på potentialet for at forandre studieværkstedet pba. den nye viden. Projektkoordinatoren har gennemført projektet uden deltagelse af kolleger, og peger på, at en fremtidig indsats bør involvere en bredere gruppe af VUCansatte. På den baggrund kan det anbefales at projektet fortsættes i spredningsfasen. Det vil kunne fortsætte på VUC således, som det foreligger beskrevet. Projektet vurderes desuden at kunne spredes til andre gymnasiale uddannelser og andre brugergrupper med tilsvarende underbenyttelse af studieværksted/lektiecafé. En sådan spredning vil formodentlig med fordel kunne indledes med brugerinterviews el. idéværksted med brugere på de pågældende gymnasiale uddannelsessteder. Projekt nr. 4 (Produktionsskolen/Base 4000, Roskilde Teknisk Skole/CMK, Slagteriskolen/UCR, UU-vejledningen) Titel: Forebyggelse af ensomhed ved overgang til erhvervsskole Projektet Projektet sigter mod at identificere ensomme elever med henblik på at kunne tilbyde en målrettet indsats fra uddannelsens side, som skal mobilisere elevens eget potentiale med henblik på at begrænse ensomhedsfølelsen og dermed forhåbentligt forebygge frafald. Projektet skal derfor udvikle strategier til bedre at identificere og hjælpe ensomme unge. Skolerne arbejder meget forskelligt med problematikken, og en enkelt skole (produktionsskolen) synes, at have vendt problemet til, at elever ikke vil forlade deres fællesskab der. Projektet vil undersøge, om gode erfaringer fra Produktionsskolen med at etablere inkluderende fællesskaber, kan inspirere erhvervsuddannelserne til eventuelle løsninger. Her er ønsket at finde løsninger, der kan imødegå unges ensomhedsfølelse ved at styrke deres sociale kompetencer og sociale netværk. Projektets koordinatorer har formuleret en række trin i projektet: Første skridt vil være at afklare med ledelse og kolleger lokalt om de opstillede problemstillinger og mål er i overensstemmelse med deres oplevelse om, hvad der kunne være behov for at iværksætte i praksis. Dernæst undersøges elevernes mentorbehov og forsøge at afklare, hvorvidt dette mentorarbejde kan udbygges helt ned til 7. klasse. Herefter afdækkes successen omkring de sociale fællesskaber produktionsskolen oplever hos eleverne. Derefter undersøges det om løsningen kan overføres til andre skoler.

7 Dette efterfølges af generel vidensdeling omkring opkvalificering af sociale fællesskaber hos eleverne. Endelig igangsætte afprøvninger på baggrund af erfaringerne fra de forskellige skoler, som skal afhjælpe elevernes ensomhed. Gruppen ønsker at kontakte Psykiatrifonden, Ventilen og andre aktører indenfor området, for at få værktøjer til at identificere ensomme unge. Gennemførelse Koordinatorerne har i samarbejde gennemført projektet uden at involvere kolleger. Der er taget en indledende kontakt til ventilen i Roskilde, som ikke førte til noget. Der er foretaget to brugerinterviews med hhv. 2 og 3 elever fra hhv. RTS og Base Interviewene er fastholdt i form af 1 sides referat. Tanken var desuden herefter at etablere en gruppe af elever og lærere på tværs af de to uddannelsessteder, som kunne udveksle erfaringer med sociale fællesskaber på skolerne. Det blev dog ikke gennemført. Evaluering De gennemførte interviews har bidraget til ny viden for de involverede projektkoordinatorer. Hensigten med vidensgenereringen har været at Afdække mulige metoder, som et evt. lærerteam ville kunne benytte. Projektet er ikke nået til at beskrive sådanne metoder. De involverede projektkoordinatorer vurderer projektets vidensudvikling positivt, ligesom de mener, at der er et potentiale i de indhøstede erfaringer med at samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner. Projektet tegner ikke på nuværende tidspunkt et klart billede af, hvilke indsatser eller praksisforandringer, som vidensudviklingen pba. de to inverviews peger i retning af. Projektet er imidlertid lykkedes med at identificere, hvor der kan arbejdes med at udvikle ny viden: Der kan på de involverede ungdomsuddannelser kan arbejdes videre med vidensudvikling om ensomhed og ensomme elevers perspektiver på uddannelse og fællesskaber. På den baggrund kan det anbefales, at hvis projektet skal føres videre i form af en projektpræcisering og afprøvning i spredningsfasen, skal et eventuelt projektdesign prioritere et systematisk samarbejde om at udvikle, dokumentere og videreformidle viden om ensomhed blandt elever på de involverede uddannelser. For at sikre en tilstrækkelig projektkvalificering, kan det derfor samtidigt anbefales, at et eventuelt kommende projekt præciserer mål og ansvarlige for vidensudvikling, dokumentation og formidlingsformer. Hvis potentialerne for erfaringsudveksling og dermed kvalificering af en indsats vedrørende inkluderende fællesskaber med Roskilde Produktionsskole som udgangspunkt skal udfoldes, anbefales det, at projektet involverer de respektive uddannelsesinstitutioners ledere for at sikre et systematisk samarbejde og forankring. Projekt nr. 5. (Klostermarkskolen) Titel: Personlig udvikling selvledelse i hverdagen Projekt Projektet har afsæt i en opfattelse på skolen af, at en del elever på ældste trin afhængigt af fag, specielt drenge viser stor umodenhed i forhold til de opgaver og krav, som skolen stiller til dem. Både fagligt og socialt: manglende eller forsinket fremmøde, forsinket eller manglende aflevering, manglende lektier, uhensigtsmæssige reaktioner i

8 fællesskabet, mangel på forståelse af sociale regler i klassen. Manglende evner til at imødekomme skolens krav skolens krav gør det problematisk for eleverne at indgå i de faglige og sociale fællesskaber. Projektet bygge rvidere på en tidligere indsats på skolen; 7 Gode Vaner, der er et angelsaksisk elevforbedrings-koncept, som skoler kan købe med tilhørende konsulentbistand. Ifølge skolen giver konceptet gode resultater, men fremstår ofte for elever, som et enkeltstående kursus pga. at vanerne ikke er brugt i hverdagen i den almindelige undervisning. Projektet sigtede i forlængelse heraf på at give eleverne redskaber til at fremme den personlige udvikling for at kunne indgå mere harmonisk i de faglige og sociale fællesskaber. Gennemførelse I projektet blev der udarbejdet følgende materiale - korte startøvelser for brug i timerne, som sætter fokus på vaner som redskaber til at arbejde med egen personlig udvikling og videre, som resultat at det foregående projekt, til at skabe inkluderende fællesskab i klasserne. I forlængelse 7 Gode Vaner i hverdagen er der i samråd med den ansvarlige kollega for 7 gode vaner udarbejdet inspirationsmateriale til brug i klasserne på alle klassetrin. Materialet omfatter et antal markant lay-outede A4 som blev placeret på steder, hvor de fanger lærernes opmærksomhed. hensigten var at gøre lærerne opmærksomme på muligheden for at arbejde videre med materialet som var udarbejdet, og dermed facilitere en indsats i klasserne for at anvende erfaringerne fra 7 gode vaner til at skabe personlig/social og faglig elevudvikling. Dermed skulle projektet sikre en fastholdelse af de gode resultater fra skolens tidligere arbejde med 7 gode vaner. Evaluering: Projektkoordinatoren har arbejdet på systematisk opfølgning og evaluering af projektet. Koordinatoren vurderer på baggrund af feed back fra kolleger, og ud fra egne erfaringer med at anvende materialet og erfaringer fra konceptet i en 8.klasse, at resultatet af projektet er positivt for både elever og lærere på skolen, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt at gentage forløbet flere gange i kommende år. På den baggrund kan det anbefales, at projektet videreføres i spredningsfasen på den pågældende skole. En spredning til andre uddannelsesinstitutioner er ikke umiddelbart mulig, da projektet kræver, at skolen i forvejen har købt og gennemført konceptet, og da det udarbejdede materiale bygger direkte på den litteratur, som konceptet stiller til rådighed. Projekt nr. 6. (Folkeskole (Hedegårdenes Skole) og Ungdomsuddannelse (Himmelev Gymnasium)) Titel: Håndholdt overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse Projektets indhold Med projektet ønskes at afhjælpe at unge dropper ud af ungdomsuddannelserne og problemstillingen adresserer derfor fastholdelsesproblematikker på ungdomsuddannelserne. Lærere i udskolingen oplever, at de har en masse viden om enkelte elever, som ikke bliver givet videre til afgangselevernes ungdomsuddannelsessteder. Således er der bestemte elever der har problemer, der kan betyde, at de har brug for ekstra støtte og opmærksomhed men som ikke får det, da der ikke er nogen viden om det på den nye uddannelse.

9 Projektet søger at afhjælpe dette videnstab ved at sikre systematisk afdækning af elevers problemer og behov forud for folkeskoleafslutning, samt at videreformidle disse relevante informationer fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen. Målet med projektet At øge særligt udsatte eller sårbare elevers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, ved at sikre, at der fra starten er opmærksomhed på ungdomsuddannelsen på deres særlige problemer. Gennemførelse Konkret har projektet udviklet et skema, som folkeskolens klasselærere kan afkrydse og aflevere til folkeskolens egen UUvejleder, der så skal formidle informationerne til den pågældende elev/ers ungdomsuddannelse/r. Tanken er, at systematisk udfyldelse af dokumenter ved overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan forebygge skift/udmeldelse, da der hurtigt skabes afklaring om den enkelte elev. Skema og informationsudveksling har været afprøvet for 3 elever. Det er i den forbindelse ikke afklaret, om informationsudvekslingen er juridisk holdbar. Der er ikke afleveret selvevaluering for dette projekt. Evaluering Projektet er på en lille skala lykkedes med at udvikle en konkret praksisforandring. Denne praksisforandring sigter mod at udvikle vidensniveauet ved overgang til ungdomsuddannelse. Der er imidlertid ikke rapporteret, om dette er lykkedes, ligesom det ikke er klart, om denne praksis er lovlig. Projektets potentialer mht ny viden samt en mulig fremtidig indsats kan ud fra det foreliggende grundlag ikke vurderes. På det grundlag kan projektet ikke anbefales til videreudvikling eller spredning. Overordnet evaluering Det er i gennemførelsesfasen lykkedes at udvikle og afprøve projekter på en måde, så deres bæredygtighed og spredningspotentiale står klart. Der har hos mange projektkoordinatorer været et stort engagement forbundet med at sikre, at projekterne fik en reel forankring i de unges egne perspektiver på de problemstillinger, som projekterne omhandler. Det har resulteret i en værdifuld vidensskabelse lokalt på de involverede uddannelsesinstitutioner og særligt blandt projektkoordinatorerne. Samlet set er DUR-temaet om fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling klar til spredningsfasen med bæredygtige forslag til projekter, der kan spredes både internt og eksternt til nye DUR-skoler.

10 Referencer Davies, Bronwyn and Harré, Rom (1990): Positioning: The Discursive Production of Selves, Journal for the Theory of Social Behavior, 20 (1), Gergen, Kenneth (1991): The saturated self, Dilemmas of identity in contemporary life. New York: Basic Books (2nd. Ed. 2001) Krøjer, Jo (2005): Relationel subjektivering: socialkonstruktionistisk teori om relationer. Ritchie, Tom (red.). Relationer i psykologien. 1. udg., Værløse: Billesø&baltzer Lave, Jean and Wenger, Etienne (1991): Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation. Cambridge: Cambridge University Press McDermott, Ray (1996): Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn, I Højholt, Charlotte og Witt, Gunnar: Skolelivets Socialpsykologi, Unge Pædagoger Wenger, Etienne (1998): Communities of Practice: Learning, Meaning, and Identity. Cambridge: Cambridge University Press

Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling

Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Projektet: Fællesskaber, fastholdelse og personlig udvikling Projektdesign oktober 2012 Projektledere: Stine Skov Rasmussen, Social og Sundhed, Torben Matthiesen, Roskilde Tekniske skole Forsker: Jo Krøjer,

Læs mere

Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling, afsluttende afrapportering, DUR

Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling, afsluttende afrapportering, DUR Udviklingsgruppen Fællesskaber, Fastholdelse og Personlig Udvikling, afsluttende afrapportering, DUR Udarbejdet af Lektor Jo Krøjer Phd., Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC Evalueringens

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver

Vejledning og UEA-orientering. - erfaringer og perspektiver Vejledning og UEA-orientering - erfaringer og perspektiver Baggrund og problemstillinger Erfaringer tyder på at drenge, i mindre grad end piger, benytter vejledning i forhold til: Uddannelses- og erhvervsvalg

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Rynkeby Friskoles antimobbestrategi Antimobbestrategi indeholder følgende punkter: 1. Rynkeby Friskoles antimobbestrategi 2. Mål med handleplanen 3. Definition af mobning 4. Status på mobning 5. Forebyggelse

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Centerstrategi Center for Børn med Handicap CBH kompetenceudviklingsstrategi Med udgangspunkt i CBH vision og strategi 2013-2014, har centeret følgende kompetenceudviklingsstrategi for perioden. Hensigten er at fokusere kompetenceudviklingen i centret,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse?

Hvilket eller hvilke problem(er) sigtede projektet mod at løse? Hvilke vanskeligheder for de gymnasiefremmede sigtede projektet mod at løse? Afrapportering af projekt: Sprogværkstedet2, bevillingsnummer 127754, underprojekt i ét af Undervisningsministeriets projekter: Gymnasiefremmede elever øget fagligt udbytte Sprogværkstedet2 er et udviklingsprojekt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Dagtilbud & Skole. Netværk for læringsagenter d.26.11.2015. Afbud fra: Birgitte, Dorthe, Hanne H., Jette, John og Sanne

Dagtilbud & Skole. Netværk for læringsagenter d.26.11.2015. Afbud fra: Birgitte, Dorthe, Hanne H., Jette, John og Sanne Afbud fra: Birgitte, Dorthe, Hanne H., Jette, John og Sanne Dagsorden og Referat 1. Tjek ind: siden sidst. 1 stjerne + 1 ønske (max 1 min pr. deltager;) Der er rigtig mange processer og projekter i gang

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang

Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser Bilag 1 Implementering af dele af Uddannelsesstrategien 2012 - fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser I Uddannelsesstrategien 2012-2013 blev der peget

Læs mere

Vejledning af unge med særlige behov for vejledning

Vejledning af unge med særlige behov for vejledning Afsluttende rapport Projekt 2.1b Vejledning af unge med særlige behov for vejledning Rapporten er udarbejdet af: Jette Larsen Barbara Day Morten Anker Hansen Lis Boysen Der udgives et inspirationshæfte

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

lyst til læring på erhvervsskoler

lyst til læring på erhvervsskoler lyst til læring på erhvervsskoler Motivationspædagogik er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen

Resultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen

Læs mere