Jan Tønnesvang (dansker), selvpsykologisk netværk, bruges til at definere vores relation og selvværd/selvtillid

Transkript

1 Jan Tønnesvang (dansker), selvpsykologisk netværk, bruges til at definere vores relation og selvværd/selvtillid med fundament i Heinz Kohut selvpsykologiske tanker. Selvpsykologiens tanker for selvet heling og mistrivsel underbygges af Stern i Sigmund Karterud bog. s Hansen Jan Tønnes.Læreren møder eleven.krogh-jespersen Kirsten m.f.(red.)læreren i tiden.klim,1997 s Hansen Jan Tønnes.Selvpsykologi som grundlag for forståelsen af pædagogiske samspilsrelationers psykodynamiske dimensioner.axel Erik m.f.(red.)virksomhed, Viden, Læring.Aarhus Universitet,1999 s Tønnesvang Jan.Selvet og de almenpædagogiske professionskompetencer.tønnesvang Jan m.f.(red.).vinkler på selvet.1. udg.,klim,2002 Kohut via og Sigmund Karterud, red. Jon T Monsen. Selvpsykologi Utviklingen etter Kohut.1.udg.1997, 4.opl.2005.Gyldendal Norsk Forlag AS 2002 Udarbejdet af Birgitte Volkert

2 Kohut Selvet s. 66 Det spirende Selv barnet har medfødt psykologisk potentiale forældre mf. reagerer positivt på barnet sundt empatisk selvobjektsmiljø

3 Kohut Narcissisme s.15-16, 31 Definition Narcissisme en egen udviklingslinje fra infantil over primitiv til moden narcissisme en selvstræben for at opfylde egne behov og ønsker, at udvikle sig selv til et vitalt, fremtidsrettet og kreativt hele via behovet for en idealiserende anden og behovet for anerkendelse af egen gradiositet accepteres som legitime behov altså behov for idealiserende og spejlende overføringer fra den anden (selvobjektet)

4 Kohut Empati s. 14 Definition empati hermeneutisk anstrengelse Selvpsykologiens vigtigste observationsmåde vi får adgang til den andens indre verden En langvarig empatisk anstrengelse fra vores side via dialog At se den andens subjektive perspektiv og se verden med den andens øjne Indlevelse i den anden og dernæst teoretisk refleksion

5 Kohut Objektsoverføring s Selvobjektsoverføring den grundlæggende livsmotivation finder individet i sin stræben efter fylde, helhed, vitalitet og harmoni via selvobjekter det er grundlaget for at kunne fungere optimalt man tager for givet, at der er selvobjekter til, og de er som oxygen. Man kan ikke leve uden en forudsætning for selvets vækst og modning derfor fungerer vi som restauratører af selvet

6 Kohut Objekts-overføring s Selvobjektsoverføring hvis behovet for modne selvobjekter ikke opfyldes, kan man reagere med tilbagetrækning, uforsonelighed eller symptomdannelse Det er mangel, fravær, inadekvat respons, psykologisk og fysisk misbrug og mishandling som hindrer selvet i at udvikles Udviklingsmæssige blokader er oftest årsag til karakterpatologi Vi skal skabe mulighed for selvudvikling, da det er alle menneskers dybeste livsprojekt ved at genkende, acceptere, se, værdsætte, anerkende, forstå, beundre, lytte, etc.

7 Kohut Objekts-overføring s Selvobjektsoverføring Når vi arbejder i relationer, kan mennesket, som har været svigtet meget tidligere, reagerer med frygt for retraumatisering, i perioder, hvor de åbner op i relationen og man kommer hinanden nærmere Frygten kan være så dyb, at de ikke tør lade selvoverføringen folde sig ud i perioder, fordi de bliver synlige og herved sårbare.

8 Kohut Objekts-overføring s Selvobjektsoverføring vi kan opleves som svigt, når vi ikke er oplagte og afklarede med os selv, misforstår, aflyser aftaler, etc. reaktionen kan være alt fra tavshed til aggression hvis selvobjekts-svigtet ikke er for stort, og man i forvejen har opbygget en god selvobjektsrelation (tilknytning), vil der ske en Forvandlende internalisering, fordi vi giver optimal frustration ved adskillelsen Han/hun vil kunne bruge det idealiserede og spejlede og gøre det til sit eget og herved være selv-restaurerende

9 Kohut Selvet s , 60 Selvet Det uafhængige center for initiativ en følelse af ejerskab, oprindelse og sammenhæng af egne emotioner, tanker og handlinger summen af individets selv-repræsentationer, såvel bevidste, som ubevidste ses i det 3polære selv hos Kohut senerer teorier, bl.a Tønnesvang udbygger til 4 selvrepræsentationer, andre til en multiple

10 Kohut Det 3polære selv s Det tripolære selv = kerneselvet Det gradiose selv både i individuelt og Det idealiserende selv alment perspektiv Det tvillingsøgende selv De smelter sammen tidligt i livet ca. 1. år? Vores oplevelse af os selv, som mig selv, mit selv, noget distinkt, særegent, adskilt fra andre, med en enestående historie og perspektiv på verden udbygges løbende, som en samlet kerne ud fra et rimeligt empatisk kompetent selvobjektsmiljø mulighed for forandring via dialog

11 Kohut Det 3polære selv s Det gradiose selv verdens midtpunkt afhængigt af opmærksomhed og bekræftende svar fra omgivelserne på det selvet har på hjertet Ved små svigt kan man reagere med ønske om sund selvhævdelse eller narcissistisk raseri; hævn etc. Vedvarende svigt absolutte krav om speciel opmærksomhed/hengivenhed tegn på urealistisk selvforståelse og ønsker til omverden gradiositeten fortrænges og tapper person for energi el. person vedkender sig ikke den anderledes forståelse Der skal spejling af sund selvhævelse til for at hele

12 Kohut Sexualitet og aggression s. 21 Sexualitet er også en motivationsfaktor, og en vigtig del af udviklingen, men er ikke en aggressiv drift. 2 former for aggression aggression som sund selvhævdelse og ses, når man hindres i at forfølge væsentlige mål narcissistisk raseri = behov for hævn, rette op på uret, særlig knyttet til det gradiose selv

13 Kohut Det 3polære selv s Det idealiserende selv det indre orienteringskort - at blive holdt, holdt oppe af noget større end en selv - føle tryghed og tillid, kunne stole på, - læne sig op ad en anden, som forvalter af kundskab og normer, forankret i en personlig overbevisning og identitet - som bærer den grænseløse beundring via tilpas mængde empati/modspil (tilpas selvobjektssvigt) Accepter idealiserings-overføringen som et behov!

14 Kohut Det 3polære selv s Imellem det gradiose selv og det idealiseringede selv, så Kohut et område for talenter og færdigheder, som Jan Tønnesvang senere har kaldt Mestrings- og refleksionsrettethed

15 Kohut Det 3polære selv s Det tvillingsøgende selv - en tilsvarende anden bekræfter selvet med sin lighed og ligeværd. Herved forankres vigtige dele af mig selv - vi er alle af den menneskelige race, og har, som noget unikt, det menneskelige til fælles; sprog, kultur, at vi tænker, etc. - bedste venner, kæledyr, fantasiledsagere bruges som selvobjekter for at mærke det fælles unikke - terapeut og person er lige, og kan være tilstede i rummet uden nødvendigvis at bruge ord og forklare (Kohut knyttede det tvillingsøgende til færdigheder, så han blev af efterfølgere ik anerkendt for mere end det 2polære selv)

16 Kohut Modning og udvikling s For modning og udvikling af den lidende narcissistiske sektor af personligheden nævner Kohut symptomlindring øget livskvalitet anerkendelse af vores dødelighed og 4 egenskaber fremhæves som vigtige:

17 Kohut Modning og udviklings Kreativitet kan frigøres, hvis ambitioner blev mere realistiske, forbundne med leg og løsrevne fra skam Øget evne til empati, man forstår bedre sig selv og andre i mellemmenneskelige interaktioner

18 Kohut Modning og udviklings Humor indebærer frigørelse fra det gradiose gravalvorlige, så man kan se sig selv og andre i overraskende nye og forsonende synsvinkler Visdom er nært knyttet til humoristisk sans og accept af dødelighed og herved uerstattelighed, og ens eget perspektiv er det eneste der tæller.

19 Kohut Modning og udviklings Psykisk helse er evnen til at omgi sig med nærende selvobjekter og kunne holde på dem, dvs. holde pauser, have flere selvobjekter, skabe balance imellem at gi og ta Ellers brænder relationerne og selvobjekter op!

20 Jan Tønnesvang om mennesket Vi drives af narcissisme, ikke Freuds, men Kohuts eksistensbestræbelse (dynamisk) på at opfylde behov og følelser, som med alderen bliver mere moden og refleksiv. Vi er 4 rettetheder, og skaber os selv vedvarende ved de erfaringer, vi gør i de 4 rettetheder.

21 Jan Tønnesvang om mennesket Selvhenførende rettethed Se mig, som jeg er og rettethed mod selvhævdelse og -fremstilling Andethenførende rettethed Vis mig, hvad jeg kan blive (selvobjekt; selvvalgt menneske, dyr, ting, kulturmanifestation el.ide-tradition man fordyber sig i) og rettethed mod nærværende betydningsbærende andre og andet, for at føle sig som et sammenhængende og meningsfyldt selv

22 Jan Tønnesvang om mennesket Mestrings- og refleksionsrettethed Udfordre mig, som en medspillende modspiller, uden at knægte og rettethed mod mestring og kompetence (kritisk refleksion/handlekompetence) Fælleshenførende rettethed Lad mig blive ligesom Jer og rettethed mod samhørighed og fællesskab med ligesindede.

23 Jan Tønnesvang selvobjekter Vi personaler er: Objekter i hverdagen, og mennesket kan vælge os, som dets selvobjekt, dvs. ønsker at åbne sig og lære af os. (Derfor skal kontaktpersonen være selvvalgt). For at selvet udvikler sig kræves psykologisk ilt, som fås ved optimal frustration; når selvobjekter er åbne, fordomsfrie, afklarede og reflekterende og agerer medspillende modspillere, dvs. både giver tilpas mængde af empati (medspil) og tilpas frustration (modspil), ex. dialog om problemstilling/- løsning.

24 Jan Tønnesvang selvobjekter Vi personaler er: Mennesket vil bruge os til spejling for betydningsbærende værdier og rettesnor; sætte grænser og fortælle, når det er egoistisk eller selvudslettende og danne det demokratisk. Han tilføjer, at man skal udfordre herredømmefrit og for det bedre arguments skyld til opløftende diskussioner. (her refererer Tønnesvang til Habermas herredømmefri samtale, som er defineret ved at være ligeværdig og med gensidig respekt for hinandens synspunkter og subjektivitet)

25 Jan Tønnesvang Empati /frustration Man udvikles kun ved Optimal frustration = tilpas mængde af empati (at fordybe sig i og godkende den andens subjektive perspektiv som sandt) og tilpas frustration (problemstillinger). Derfor skal man tilstræbe et erfaringsnært sprog Der sker ingen udvikling ved: For meget empati = man behøver ik at anstrenge sig For meget frustration = man står af - resignerer

26 Jan Tønnesvang tilværelseskompetence i relationer Selvobjektsteoriens krumtap er tilværelseskompetence i relationer mellem mennesker, og at læring (kvalifikation) og selvdannelse (selvbestemmelse) er indbyrdes forbundne momenter i udvikling af kvalificeret selvbestemmelse.

27 Jan Tønnesvang selvobjekter Vi personaler er: en indvendig forbundet del af menneskets potentielle læreog udviklingsprocesser. Derfor er vores faglighed central for menneskets læring. Vi skal være i narcissistisk balance (refleksivt modne), og kunne bruge os selv som arbejdsredskab. Professionskompetencen er knyttet til menneskers tilværelseskompetence; kvalificeret selvbestemmelse og livsduelighed.

28 Stern - selvet udvikling s Stern er løsgænger, men mest a la selvpsykologi Selvet opleves som en hel og sammenhængende del i tid og rum hos voksne. Et center for handling, følelser, intentioner og planlægning Fra fødslen er en avanceret perception og opmærksomhed til stede. En mulighed for, at bearbejde og sammenligne indtryk og egen motorisk aktivitet uafhængig af social læring

29 Stern - selvet udvikling s Sprog og selv-refleksion kommer efter den medfødte måde at organisere oplevelse på. Udviklingen foregår i et samspil med omgivelserne (dialektisk dynamisk) Det er ikke symbiotisk fra starten, men barnet oplever hele tiden sig selv

30 Stern - selvet udvikling s Først når kerneselvet (Kohut) er dannet, kan barnet leve sig ind i andre mennesker Derfor skal andre være til stede som en mulighed undervejs og når kerneselvet er dannet færdigt

31 Stern - selvet udvikling s Stern siger at udviklingspsykologi og neurovidenskab har vist, at udviklingen sker i spring og i nogenlunde målbare tidsperioder. Stern tænker det som en nyorganisering af selvet med nye måder at opleve sig selv og andre på.

32 Stern ser livstemaerne tilknytning, autonomi, tillid og udforskning igennem hele livet Generelle hypoteser om hvordan psyken virker er uafhængig af det narrative, så udviklingspsykologi kan kun give et generelt billede uafhængigt af det enkelte barnets konkrete konstruktion

33 Stern tager derfor udgangspunkt i empatisk introspektion i observation af barnet og efterfølgende beskrivelser af barnets interpersonelle verden. Han mener, at de forskellige måder at fornemme sig selv på, er tilstede hele tiden ved siden af hinanden, og ikke opdelt i perioder

34 Stern siger derfor, at der er perioder, hvor man er mere sensitiv overfor videreudvikling af tilstedeværende færdigheder Det har sammenhæng med både egen måde at forholde sig til verden og verdens måde at forholde sig barnet For at selvet får mulighed for at danne et kerneselv, skal barnet have oplevelsen af at være hel og sammenhængende, have følelser, og historie. Som Kohut er selvet et dynamisk ligevægtssystem og udvikles i forskellig grad mht. fragmenteringstendens og behov for vedligeholdelse.

35 Fornemmelsen for et gryende selv (0-8 mdr.) Hvis barnet oplever ufattelig angst, at gå i stykker, de-realisation, de-personalisering, at miste retning og at slutte med at være til trues kerneselvet med fragmentering Ved psykoser sker det netop at personen oplever at falde fra hinanden, altså fragmentering

36 Stern har 4 grundlæggende former for selvfornemmelse og dertil hørende forholde sig til andre på

37 Fornemmelsen for et gryende selv (0-2 mdr.) Indre/ydre verden Hændelser mest knyttet til fysiske behov; mad søvn bleskift etc.

38 Fornemmelsen for et gryende selv (0-2 mdr.) Indre/ydre verden mor/barn relation centrerer om behov 3 viljebestemte motoriske opmærksomhedsmønstre via - vende hovedet ved mælkelugt - styre hovedet og sutter - fokuserer på ansigter og billeder af ansigter

39 Fornemmelsen for et gryende selv (0-2 mdr.) Indre/ydre verden afviser ved at vende sig væk fra eller græde altså handler altså en differentiering af, hvad det kan lide/ikke fra starten af. Barnet kan ikke opleve udifferentieret tilstand fra fødsel. sanser ting som totaloplevelser fokuserer ex. på hele brystet og ikke som fragmenter af forskellige sansedata

40 Fornemmelsen for et gryende selv (0-2 mdr.) Indre/ydre verden følelser knyttet til aktuelle sansninger kaldes vitalitets-affekter, ex. musik, hvor man oplever glæde, angst, etc. eller suttelyde giver glæde Social verden er i starten vitalitets-affekt-oplevelser Når vitalitets-affekt oplevelser er genkendelige, kan de knyttes sammen med andre lign. oplevelser og barnet lærer nyt om verden

41 Fornemmelsen for et gryende selv (2-8 mdr.) Indre/ydre verden Leg og glæde central og intens kontakt det søger direkte øjenkontakt og smiler søger mere aktivt visuelle stimuli

42 Fornemmelsen for et gryende selv (2-5 mdr.) Indre/ydre verden - sig selv vs. andre kontakt ansigt til ansigt smiler, pludrer Forældresvar via babysnak, overdreven mimik, etc. Optimal stimulering via gentagelser, for at barnet lære at generaliserer, og lære mere

43 Fornemmelsen for et gryende selv (2-5 mdr.) Indre/ydre verden - 4 niveauer for selvfornemmelse af kerneselvet: mærke at være fysisk sammenhængende mærke at have kategoriale følelser; glæde, interesse, væmmelse, skam, etc. og vitalitetsaffekter selv aktør og selv kontrol af motorik igangsætning at huske motoriske hændelser, følelser og opfattelsesmæssige hændelser

44 Fornemmelsen for et gryende selv (5-8 mdr.) Indre/ydre verden fornemme sig selv med andre barn oplever tryghed, sammenhæng i samvær Omsorgperson regulerer selvoplevelse i-f.t: Aktivering leg med ting, spisning, søvn, etc. opmærksomhed følelser tilknytning fysiologiske tilstand

45 Fornemmelsen af et subjektivt selv (8-15 mdr.) Indre/ydre verden Tilknytningsmønster kvaliteten af samspillet i relationen med omsorgsperson er central for senere tilknytning til andre Indre-subjektivitet hvordan barnet danner sig en oplevelse af, at andre mennesker har oplevelser li det selv har

46 Fornemmelsen af et subjektivt selv (8-15 mdr.) Indre/ydre verden Barnet begynder at dele opmærksomhed, intentioner, affektiv og følelsesmæssig tilstand med omsorgsperson Omsorgsperson irettesætter og guider barnet i dets handlinger og i samspillet intones vitaliserings-affekter

47 Fornemmelsen af et subjektivt selv (8-15 mdr.) Indre/ydre verden At dele følelsesmæssig tilstand og stille sig ind på hinandens subjektive følelsesudtryk fremmer barnet begyndende indre subjektivitet Dvs. barnet intoner sin aktivitet efter omsorgperson følelsesmæssige udtryk via stemmeføring, ansigtsudtryk, mimik og gensvar på dets handlinger

48 Fornemmelsen af et subjektivt selv (8-15 mdr.) Indre/ydre verden Først nu kan barnet dele en indre verden og være psykisk intim i relationen Hvordan separation og individuation opleves afhænger af de gensvar barnet har fået fra omsorgspersoner, og hvordan den indre subjektivitet funderes

49 Fornemmelsen af et subjektivt selv (8-15 mdr.) Dårlig intoning fra omsorgsperson: 1. Manglende følelsesmæssig intoning så barnet ik får bekræftet sit eget følelsesliv alenefølelse og anderledes end alle andre i verden, ses hos psykotiske og skizotyper Bygger en indre fantasiverden op, med egen logik og sociale regler

50 Fornemmelsen af et subjektivt selv (8-15 mdr.) Dårlig intoning fra omsorgsperson: 2. Selektiv intoning: Forældre former barnet kun i eget følelseslivsbillede, så det vil blive for tilpasset uden selvfølelse et alene ydre socialt selv udløser senere tomhed og identitetsløshed

51 Fornemmelsen af et subjektivt selv (8-15 mdr.) Dårlig intoning fra omsorgsperson: 3. Fejlintoning: Inadækvat respons (ikke passende) i forhold til, følelsesudtrykket barnet selv viser. Kan gøre barnet mister evne til at analysere eller have sine egne vitalitets-affekter Kan medføre hemmeligholdelse og negativ terapeutiske reaktioner og lukkethed omkring eget følelsesliv.

52 Fornemmelsen af et subjektivt selv (8-15 mdr.) Dårlig intoning fra omsorgsperson: 4. Overintonering Opleves som invadering af barnet eget følelsesliv Her findes udviklingen af alvorlige personlighedsforstyrrelser

53 Fornemmelsen af et verbalt (symbolsk) selv (fra 15 mdr.) Udviklingen af selvbevidsthed Udvikling af bevidsthed om jeg, mig og mit Kønsbevidsthed Kan handle empatisk Symbolsk leg Barnet kan gi et billede af ønsket og historisk realitet. Barnets egen fortælling kan begynde Barnet udvikler og tager sproget i brug

54 Fornemmelsen af et verbalt (symbolsk) selv (fra 15 mdr.) Nu også mulighed for verbalt formidlede oplevelser og ikke kun konkret erfarede Barnet kan dele meninger Barnet skal omdanne direkte tidligere erfaret, kerneerfaret og intersubjektivt erfaret til sprogformidlet erfaringer. Virkeligheden bliver abstrakt, fordi den fortælles, og ikke nødvendigvis erfares og må fortolkes, for at forstås

55 Fornemmelsen af et verbalt (symbolsk) selv (fra 15 mdr.) Nu også mulighed for verbalt formidlede oplevelser og ikke kun konkret erfarede Symboler er mangetydige og har skjulte meninger Der mangler ord for følelserne og specielt vitalitetsfølelserne Forståelsen for følelsesrepræsentationer kan herved nedtones Kan føre fremmedgørelse med sig via fortalte forvrængninger af virkeligheden

56 Fornemmelsen af et verbalt (symbolsk) selv (fra 15 mdr.) Kan medføre 3 former for selvspaltethed Fortrængning, vejen fra konkret erfaret til sprog blokeret Forkastelse, vejen fra sprogrepræsentationer til konkrete erfaringer blokeret Benægte, er forvrængning af virkeligheden

57 Fornemmelsen af et narrativt selv (fra 3 år) Barnets evne til at lagre og beskrive oplevelser og hændelser via personlige sproglige episoder eller narrativer Ca. 4 år begynder barnet at kunne tolke andre menneskers adfærd ud i komplekse hensigter Kan lagre fortællinger med følelsesmæssig, tankemæssig og intentionelt indhold Fortællingen om det selv begynder - selvbiografi

58 Kliniske konsekvenser Terapeut og patient går igennem patientens selvfortalte livshistorie. Man finder heri de mest betydningsfulde oplevelser (nøglemetaforer) Nøgleerfaringer som er centrale for forståelsen og erindring er ikke knyttet til en bestemt tidsperiode i livsfortællingen Det gælder om at finde det område af relaterethed og selvoplevelse, hvor hændelserne hændte

59 Kliniske konsekvenser Retningsgivende er patientens aktuelle liv samt overføringsforholdet mellem patient og terapeut Det bliver terapeutens opgave at knytte følelser til oplevelserne Fortællinger om eget liv kan på den måde blive følelsesladet

60 Kliniske konsekvenser Stern diskuterer 2 yderpunkter for dannelse af Psykopatologi: Udvikling af posttraumatisk stress efter et enkelt traume Udvikling af forstyrrelse pga. manglende indlevelse og respekt for barnet psykologiske behov Det sidste har størst betydning for, om man udvikler personlighedspatologi a la Kohut

61 Kliniske konsekvenser Stern mener at alle former for selvfornemmelse og relationer til andre vil være en kontinuerlig aktivitet Hvilke områder af selv-med-andre som følelsesmæssig er på banen afhænger af patientens aktuelle behov Hvis barnet ex. ik er mødt på at blive holdt følelsesmæssigt, vil det give personen en mangel i kerne-selvfølelsen, en oplevelse af mangelfuld følelse af sammenhæng og helhedsfølelse i sig selv a la Kohut Klinisk gælder det om at identificere hvilke selv-områder, der er mest kompromitteret i sin udvikling

62 Kliniske konsekvenser De enkelte livstemaer dramatiseres derimod kontinuerligt over hele spektret af måder at forholde sig til andre på Det kan findes i 2. halvdel af det første leveår, og hvordan barnet har forholdt sig til andre på Barnet har behov for, at gå tilbage til omsorgsperson, for at få fysisk kontakt og omsorg, tjekke hvordan omsorgsperson har det følelsesmæssigt, for igen at gå ud og udforske verden Derfor skal terapeuten være opmærksom på, at patienten tjekker, hvordan terapeut har det med det fortalte, og hvordan terapeut reagerer på det og reagerer afklaret og empatisk

63 Kliniske konsekvenser Borderline har svært ved at være alene Hvis problemet kan føres tilbage til kerneselv- relaterethed har personen brug for at blive holdt, blive rørt, få mad.. Hvis problemet kan føres tilbage til intersubjektivitet, kan empatisk følelsesmæssig respons lindrer. Problemet kan også være aggression over ikke at blive mødt i sine behov og ønsker og føre til, at andre opleves som gode eller dårlige og en tilsvarende splittelse i selvoplevelsen Barnet kan ikke danne billeder af gode/dårlige, før det kan danne repræsentationer baseret på symboler

64 Kliniske konsekvenser Borderline har svært ved at være alene Patienten må hjælpes til at rekonstruere sin egen historie verbalt, gøre den mest mulig fyldig, omfangsrig, sammenhængende for at kunne heles Terapeuten bliver herved samarbejdspartner i en rekonstruktiv dialog, hvor affekterne ( at koble ord på følte erfaringer) i samspillet bliver rettesnor Livstemaet at være alene må fortælles med flere og forskellige historier knyttet til de forskellige selvområder (selvrepræsentationer Tønnesvang 4 rettetheder)

65 Kliniske konsekvenser Stern mener, at de første 3 år er centrale, fordi man her er meget afhængig af, hvilke selvobjekter man har adgang til, og hvor modne de er til at hjælpe en med kerneselv-dannelsen. Når man er ældre en 3 år, kan man bedre selv gå ud i verden og finde selvvalgte selvobjekter til at lære af og de kontekster vi selv sætter os i

66 Barnets dannelse af repræsentationer Stern var også optaget af Hvordan forholder det sig, at vi kan huske hændelser fra vort liv, som vi kan fortælle (rekonstruere) som tidsafgrænsede episoder? Hvordan er følelserne med til at organiserer oplevelser til helheder? Herved knytter han an til affektforskningen hovedstrømning, at affekter er en slags kerneelement i selvet, men har et originalt bidrag til tesen

67 Barnets dannelse af repræsentationer 0-3år Tanker for affektens rolle i dannelse af repræsentationer, dvs. invariante forestillinger (bevidste som ubevidste) om den sociale verden: der er ikke noget afgørende skel mellem skema og repræsentation begge begreber beskriver procedurer for at genopleve sociale hændelser vi oplever ik noget som er hændt i den objektive verden, men konstruerer subjektive oplevelser(virkelighed med præverbale oplevelser) vi konstruerer også, hvordan det opleves at være sammen med en anden, og lagre forventninger til, hvordan det kommer til at opleves (def. skema).

68 Barnets dannelse af repræsentationer 0-3år Ex. repræsentation af en interaktion Er en blanding af minder om et samvær og fortolkning af samværet Repræsentationen består af fantasier, håb, bekymringer, drømme, minder, modeller, profetier, etc. Repræsentationer knyttes til hermeneutisk og narrativ koherens-modell, hvor grad af sammenhæng, omfang, kontinuitet, konsistens, plausibilitet og emotionel balance får betydning i sig selv. Graden af narrativ koherens (subjektiv oplevelse og erindring) kan være vigtigere end historisk sandhed

69 Barnets dannelse af repræsentationer 0-3år Repræsentation af en interaktion fra undersøgelse Døtres narrative koherens i fortællingen om deres egne mødres mor-funktion er den bedste indikator for deres egen morfunktion Det synes vigtigt at udvide og uddybe aspekter ved døtrenes mor-funktionsforstillinger, for at de ikke selv bliver for begrænset i egen væremåde som mor. Barnets repræsentationer er bestemmende for, hvordan det selv kommer til at handle, føle og fortolke relationer

70 Barnets dannelse af repræsentationer 0-3år Hvordan bidrager følelser til at organisere barnets oplevelser, så barnet kan lagre hændelser som episoder struktureret fra begyndelse til slutning?